Tilbageblik, erindringer

var ganske udmærket, for jeg havde været vant til meget værre forhold.
I de første syv, otte måneder boede jeg hos min veninde i Ottawa. Byen
var fransk canadisk, og jeg fik lært lidt fransk. Men da hendes svigerforældre
flyttede ind, kunne jeg ikke blive ved med at bo der. De måtte
også have en større lejlighed, så der blev plads til svigerforældrene. Jeg
flyttede og fik et værelse på noget, der hed King Georges Guildhouse, og
der boede jeg et års tid.
Forskellen på Danmark og Canada var dengang stor. Det hele var mere
frit i Canada, og der manglede ikke ingenting. Men jeg havde levet mit
eget liv i Danmark, og jeg havde egentlig heller ikke savnet noget. Jeg
faldt hurtigt til i Canada, men jeg havde da traditioner med fra både Danmark
og Østen.
Der var stor forskel på dansk og canadisk mentalitet. Canadierne var
meget mere åbne, utroligt hjælpsomme og gæstfrie, og det gjorde det let
at falde til. For eksempel var der ikke de samme traditioner i forbindelse
med fødselsdage. Hvor vi i Danmark disker op med chokolade og kager,
var canadierne mere til kaffe og sandwich.
King Georges Guild var et sted, hvor ugifte kvinder fra udlandet kunne
bo. Man fik et værelse og morgenmad, og vi betalte ti dollars om ugen
for at bo der.
I den første tid som emigrant kunne man få undervisning i engelsk,
historie og geografi. Det meldt jeg mig til og det foregik om aftenen. Jeg
fik nogle gode papirer. Jeg fik samtidig en del venner, blandt andet nogle
italienere. Jeg lærte også nogle danskere at kende, som havde boet i Canada
i mange år. Jeg fik en norsk veninde, så det gik faktisk rigtigt godt,
lige bortset fra, at jeg blev syg.
Det første år var svært, for jeg var meget syg. Jeg havde fået arbejde på
et hospital som sygehjælper, men i en periode røg jeg selv ind og ud af
hospitalet. Jeg fik taget blindtarmen, og senere fik jeg taget det meste af
mine æggestokke.
Lægen var utrolig flink, og han hjalp mig meget. Han mente, at det var
et mærkeligt tilfælde med hensyn til mine æggestokke. Der var svulster,
men heldigvis var der ikke tale om kræftsvulster. Det var svulster med
hår, tænder og anlæg til hudflager. Så det kan godt være, at jeg skulle
have været en tvilling eller trilling.
Det var meningen, at de ville fjerne livmoderen, men det skete heldigvis
ikke. Jeg var meget underernæret, og lægen fik det ordnet, så jeg
kunne komme på rekreation.
Gladys sørgede for, at mor fik besked, for jeg havde ikke selv kræfter til
at skrive. Det gik nu først op for mig, da mor mange år efter blev blind og
fortalte, at hun havde været meget taknemmelig for min venindes breve,
der holdt hende underrettet om, hvordan det gik mig. Lægen mente, at
jeg havde brug for, at der var nogen, der tog sig af mig, og han foreslog,
39