Tilbageblik, erindringer

Vi var mange fanger stuvet sammen på meget lidt plads
I begyndelsen var vi ikke så mange, men efterhånden, som japanerne
fandt de forskellige, blev vi flere og flere. Vi blev nødt til at organisere
os. Nogle blev chefer og andre blev medhjælpere.
Der var mange børn i lejren, og jeg tror, at der var flere børn end voksne.
Det var udelukkende kvinder og børn, der var i lejren, og alle fangerne
var europæiske. En dag kom der en tysk kvindelig fange, og vi tænkte
straks, om hun var der for at udspionere os. Det var hun dog ikke, men
da hun skulle hjælpe de japanske officerer, mente hun, at der var mere
trygt i lejren. Jeg kan ikke huske, hvordan hun blev behandlet af de andre
fanger. Vi sad i lejren i tre et halvt år. Det var lang tid.
De første tre måneder i fangelejren lavede vi intet. Vi sad bare og passede
på hinanden. De beskedne måltider var de eneste lyspunkter. Der
var et stort badeværelse med toiletter og et stort kar med vand, hvor vi
kunne bade.
Vi blev ofte forstyrret af de japanske fangevogtere. De dukkede op hele
døgnet, og når de kom om natten, skulle vi stå op af sengen, der blot bestod
af nogle rå planker. Vi blev gennet hen i en stor sal, hvor vi så skulle
17