Tilbageblik, erindringer

jeg havde pakket mine ting. Den var tung, men det gjorde ikke så meget,
når jeg rejste med skib. Da jeg tog til Canada i 1956, havde jeg kun 40
kilo bagage med. Denne gang var det betydeligt mere, for det var min
plan, at jeg ville blive i Canada, og det var mor helt indforstået med.
Mor var, den dag jeg skulle rejse, inviteret til min farbror sølvbryllup,
men hun nåede alligevel til København for at tage afsked med mig. Bagefter
fløj hun fra Kastrup til Tirstrup for at nå med til festen.
Dengang var der fest, når de store oceanlinerne lagde fra kaj. Der var
mange mennesker på kajen, og der blev filmet og vinket.
Skibet skulle først til Southhampton i England. På vejen var der fest på
1. klasse for de passagerer, der kom med i København. Vi sad og hyggede
os under middagen, og bagefter var der dans. En herre bød mig op,
og den dans blev indledningen til mit senere ægteskab, for det var min
tilkomne, Børge, der bød mig op.
Børge havde været hjemme på ferie, og nu skulle han tilbage til London
Ontario i Canada. Han var emigreret i 1953. I 1956 kom han tilbage til
Danmark, og han var altså også i Danmark i 1961. Men, som han sagde,
når pengene slap op i Danmark, tog han tilbage til Canada, for der kunne
han tjene mange penge. Han var murersvend, og det var svært at få job i
Danmark.
Vi tilbragte megen tid sammen. En ældre herre, Sørensen, havde været
et halvt år i Danmark, hvorefter han var på vej tilbage til Amerika. Han
var herlig at være sammen med, så vi tre brugte meget tid sammen.
Sørensen havde set noget, som jeg ikke havde set. Han kunne se, at
Børge var meget forelsket i mig. Det troede jeg ikke på, for vi havde jo
kun været sammen i ti dage.
Den sidste aften var der arrangeret afskedsfest med forskellige lege,
underholdning, og der blev givet gaver. Sørensen havde rejst med skibet
ti gange, så han fik en meget stor og fin krystalvase. Børge fik nogle
polske dukker, og jeg fik et polsk tørklæde. Det var vi meget stolte af.
Sørensen havde problemer med den store vase. Han sagde til mig, at hvis
jeg ville love ham, at jeg giftede mig med Børge, ville han forære vasen
til mig. Jeg tænkte, at det var da også en måde at slippe af med vasen på.
Jeg fik hans adresse, og jeg fik vasen.
Da vi lagde til kaj, fik vi alle vore ting transporteret ned til banegården.
Børge fulgte mig til toget, og jeg rejste videre til Ottawa. Jeg havde
lovet, at jeg ville komme for at besøge ham. Da jeg kom tilbage til min
lejlighed, var Kay imidlertid flyttet. Så var jeg pludselig alene i den store
lejlighed.
Værten og hans kone var nogle utroligt rare mennesker, og de havde
altid været flinke over for mig. Vi talte lidt frem og tilbage. Jeg fortalte,
at jeg ville tage til London Ontario for at finde ud af, om Børge var noget
for mig. Værten advarede mig, og han sagde, at jeg skulle passe på. Han
45