Tilbageblik, erindringer

Far rejste meget rundt til de forskellige øer for at opkøbe kopra, og han
var ofte væk en uges tid ad gangen. Jeg kan huske, at far og mor ind imellem
tog på ferie i bjergene og de besteg det højeste bjerg, Klabat. Mor var
en af de få kvinder, der nåede op til toppen.
De tog af sted en uges tid, og imens blev vi passet af vores ansatte. Og
de passede virkelig godt på os. Vi børn sov i et værelse, og de sov ude på
gangen, for der skulle ikke ske noget med os. Men når far og mor var der,
kom de aldrig ind i huset.
Min søster havde fået en dukke. Den frøs og vi syntes, at den skulle
have varme. Så vi tændte et lys, men det endte med, at der gik ild i gardinet.
Mor og far var ikke hjemme, og Hanis fik hurtigt hevet gardinet
ned. Dukken blev en smule forbrændt og havde fremover en lille brun
plet på bagdelen.
Når vi var med oppe i bjergene, havde jeg et tæppe til dukken. Den var
ikke i en barnevogn, men den hang i en slendang, der var knyttet på en
måde, så dukken kunne ligge i det. Det var ægte malaysisk, og det blev
også brugt til at bære rundt på de små børn. Vi havde en beholder til trækul
og den brugte vi til at lave mad. Det var i børnestørrelse og det var
noget, jeg havde fået af min mormor. Min bror og jeg lavede maden og
vi hyggede os vældigt.
Det var varmt året rundt, og ofte var temperaturen på 35 til 38 grader.
Det har aldrig generet mig, men det var virkeligt varmt. Vi var jo vant
til klimaet. Manado ligger tæt ved kysten, og vi sov aldrig med dyne eller
tæppe. Det var lidt køligere i bjergene, og der havde vi et lagen til at
tage over os, og vi havde selvfølgelig et myggenet omkring sengen. Jeg
kan huske, at da vi fik moderniseret, fik vi også net for vinduer og døre.
Malaria var meget udbredt, og både far og Jan har haft malaria.
Da Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940, kom vi også til
at mærke det i Manado. Far fik ingen løn, og vi var nødt til at indskrænke
os. Samtidig fik han at vide, at han skulle interneres på grund af, at han
var dansker. Vi fik skyld for, at danskerne var tyskervenlige. Men det er
først lang tid senere, at jeg fik det at vide af mor. Vi var nødt til at spare,
og vi gik med vores tøj i to dage. Førhen blev det vasket efter én dag,
men det var ikke noget, der betød så meget for os børn. Man skånede sine
børn. Der var megen uro, men vi fik ikke noget at vide. Det meste af det,
der skete, er noget, at jeg har fået at vide bagefter.
Den 7. december 1941 bombede japanerne Peal Harbour, og det blev
indledning til krigen, der nu for alvor kom tæt på os. Jeg var som sædvanlig
i skole den 8. december. I løbet af dagen lagde jeg til min store
forundring mærke til, at flere af børnene forlod skolen. Da jeg kom hjem
om eftermiddagen, havde far pakket bilen. Vi skulle op i bjergene til vores
sommerhus i Kakaskasan. Vi begyndte i en ny skole, og det brød jeg
mig ikke om. Hverdagen var pludselig blevet meget forandret, for blandt
13