FOR DE 'VANDKÆKKE' - Mikkel Sander

Årgang 67 - junki 2012 - nr. 4
Loui Lam i Bremen
Så jeg er hjemvendt fra regatta i Bremen.
Vi (Karl Meyer, Christian Kragh, Jesper Tronier
og jeg) fik ellers pakket bilen med telt,
køletasker, soveposer osv. Skal jeg være ærlig
var det også min første gang, jeg at skulle
sove i telt til en regatta, og det skulle da nok
blive spændende at ligge klods op af sin nye
makker. Så gik ellers over stok og sten, lidt
uenige om hvilken Iphone der skulle sættes
til anlægget, ellers var det bare derud af. Vi
landede i Bremen så tidligt, at vi mente, at vi
lige kunne nå at komme ud og se banerne,
og jeg tør godt at love at bøjerne i tyskland
mindst er dobbelt så store, og den fik vores
roer ven Christian Kragh lov til at smage på,
efter hans første løb kom han ind til bådbroen
driv våd, og ankel højt vand i båden
- ikke så sjovt for ham.
Vi besluttede os for at vi ville ikke sætte forventningerne
for højt mig og Jesper, da vi
ikke har haft mere end 100 km sammen i
dobbelt sculleren, men at man da altid gik
efter guldet. And so we did. Vi skulle ro 2 løb
om dagen, og nede til bremen er der gerne
så mange tilmeldte at der intet indledende
eller opsamling eller noget som helst er, man
går bare direkte head to head i finalen. Også
kan man ellers tilmelde i en slags divisioner,
1. 2. og 3., hvor den 1. er de bedste, og ville
skulle ro senior b (19-22år) i 1. division, og
senior a (23+ år) i 1. division. Så vi var altså
oppe med cremen af cremen, så vi var også
spændte på, hvad de satans tyskere kunne
byde ind med.
Vi har nogle rimelig solide starter, hvilket resulterede
i, at vi i det første løb fik en kanon
Side 15
start, og lå ellers solidt nummer 1 til omkring
500 m, og vi bliver trætte, også falder
det hele fra hinanden, også bliver vi ellers
overhalet af hele bundtet. Sådan forløb
de to næste løb sige også, bare hvor at vi
formåede at holde førerpladsen lige et par
yderligere 100 m, hvor vi så efterfølgende
tabte det hele.
Men vores sidste løb var kanon, vi fik en super
start, hvorefter dem, der havde banket
os de andre dage, stille og roligt ikke kunne
følge med os. Det var at kanon fedt løb, da
man kunne se, hvordan man stille og roligt,
tag til tag trak fra dem. Vi fangede bare hinanden
50% bedre end i de andre løb, og
det kunne virkelig mærkes. Jeg troede, at vi
lå og kæmpede om første pladsen mod en
båd to baner ved siden af os, men da vi nærmede
os målstregen, hørte jeg et bip lige
20 meter før at det var vores tur til at krydse
målstregen, og så var jeg klar over, at det
altså var 2. og 3. pladsen vi lå at kæmpede
om. Da jeg var helt oppe og køre over, at vi
lå og trak fra de andre, havde jeg jo ikke tid
til at tælle, hvor mange der lå bag os. Skal
jeg være ærlig, var jeg ret usikker på, om vi
blev nummer 2 eller 3, så jeg spurgte dem,
vi lå og dystede med, og de mente, at det
var os, der blev nummer 2, så vi var jo helt
oppe at køre – sidste løb og så bankede vi
lige alle dem, som havde slået os hele weekenden,
og alle ved, at det er jo sidste løb,
som tæller. Men til en kæmpe skuffelse og
en klage til dommerne om, at vi ville have
et målfoto, for resultatet blev, at vi tabte anden
pladsen med 4 tiendedele!
Loui Lam, L015