Figur 1 - Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase

5. UDGAVE 2010 

Side 5 

Formandsberetning 

DSTH 2010 

Side 8 

Abstracts fra DSTHs 

efterårsmøde 2010 

Side 12 

Vigtige studier fra American Heart 

Association møde 2010 

Side 18 

Koagulationssystemer 

hos hvirvelløse dyr 

Side 25 

Anmeldelse af kursus 

i trombose og hæmostase

Håndtering af den antitrombotiske behandling hos patienter ... 

CoaguChek® XS og CoaguChek® XS Plus 

For patienter i AK-behandling er nøjagtighed og præcision altafgørende 

For patienter i AK-behandling er det vigtigt, at du ved, at 

INR-målingerne er både præcise og nøjagtige, så du uden 

bekymring kan justere patienternes medicin for at opnå 

terapeutisk niveau. 

Roche Diagnostics har 15 års erfaring inden for nær-patient 

INR-måling og er global markedsleder. I hele verden 

anvendes CoaguChek systemer af sundhedspersonale til 

professionel brug og af patienter til hjemmemåling. 

side 2 

DSTH FORUM 2005 

Ønsker du mere information om CoaguChek® XS 

til hjemmemåling eller CoaguChek® XS Plus til 

professionel brug, så ring til os på telefonnummer 

36399952 

CoaguChek ® 

Because it’s my life 

Roche Diagnostics A/S 

Industriholmen 59 

2650 Hvidovre 

www.coaguchek.com 

En idé? 

Indlæg 

DSTH tilskynder alle, der læser dette blad, til fortsat at fremsende indlæg. 

Vi efterlyser især indlæg, der har en generel interesse for vore medlemmer. 

Autoreferater fra afhandlinger inden for DSTH's interesseområder kan frit 

fremsendes og vil blive bragt løbende. 

Indlæg sendes i elektronisk form (Word-fil). For at lette det redaktionelle 

arbejde, bør indlægget ikke formateres unødigt (ingen tabuleringer og 

manuel orddeling). Der må anvendes fed og kursiv samt variation i skriftstørrelsen 

for at anskueliggøre ønskede fremhævelser, mellemrubrikker 

og overskrifter m.m. Brug ens markering for det samme gennem hele 

materialet. Redaktionen forbeholder sig dog ret til at foretage 

typografiske tilretninger af hensyn til bladets samlede layout. 

Indgår der grafiske elementer (billeder, tabeller, figurer o. lign) 

i dokumentet, bedes disse, om muligt, vedhæftes som PDF- 

eller JPEG-filer. 

Alle indlæg fremsendes pr. mail til: 

Steen E. Husted (videnskabelig redaktør) 

Århus Sygehus, Med. Kardiologisk afd. A 

Tage Hansens Gade 2 

8000 Århus C 

Tlf.: 89497613 el. 89497927 

E-mail: steehust@rm.dk 

Materialet vil, efter vurdering af bestyrelsen, kunne lægges 

ud på hjemmesiden. Det vil, på kontraktvilkår, være muligt 

for industrien, at få præsenteret de nyeste resultater inden 

for tromboseområdet. Interesserede bedes kontakte 

sekretariatet. 

Deadline for indlevering af materiale i 2011 

Deadline til blad nr. 1: 21. februar 2011 

Deadline til blad nr. 2: 25. april 2011 

Deadline til blad nr. 3: 20. juni 2011 

Deadline til blad nr. 4: 5. september 2011 

Deadline til blad nr. 5: 21. november 2011 

Annonceinformation 

Se www.dsth.dk eller kontakt redaktionen 

Grafisk tilrettelæggelse og produktion 

SOLOMET – Graphic solutions 

E-mail: mail@solomet.dk 

Web: www.solomet.dk 

Kolofon og praktiske oplysninger ... 

5. udgave 2010 

DSTHForum 

Nr.: 5/5-2010 

ISSN: 1602-6918 

Oplag: 600 stk. 

Udgiver 

Dansk Selskab for Trombose 

og Hæmostase (DSTH) 

Redaktør 

Steen E. Husted (videnskabelig redaktør) 

Århus Sygehus, Med. Kardiologisk afd. A 


8000 Århus C 

Tlf.: 89497613 el. 89497927 


DSTH’s sekretariat 

Att.: Anita Sylvest Andersen 

Gynækologisk Obstetrisk, Enhed G0111 

Hillerød Hospital 

Helsevej 2 

3400 Hillerød 

Tlf.: 48296828 

E-mail: asan@noh.regionh.dk 

Grafisk layout 

SOLOMET – Graphic solutions 

E-mail: mail@solomet.dk 

side 3

101076 DIX © LEO OKT 2010 CVR. NO. 56759514. ALLE LEO VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT, EJES AF LEO GROUP 

innohep ® tinzaparin 

Nu som sikkerhedssprøjte 

Reducerer risikoen for stikskader 

- for dig og for patienten 1 

innohep ® et godt partnerskab 

i antikoagulationsbehandlingen 

Tilskuds- 

berettiget 

PRODUKTINFORMATION: SE BAGERST I BLADET 

Formandsberetning DSTH 2010 

2010 har været endnu et travlt år 

med mange udfordringer ... 

Af: Anna-marie Bloch Münster, formand for DSTH 

Ifølge vedtægterne er selskabets formål: 

» At øge kendskabet til tromboseog 

hæmostasesygdomme 

» At styrke danske lægers uddannelse 

inden for dette område 

» At fremme den teoretiske og kliniske 

forskning inden for trombose og 

hæmostase 

» At skabe kontakt mellem de forskellige 

grene inden for tromboseog hæmostaseforskning 

i Danmark 

» At etablere samarbejde med tilsvarende 

selskaber i andre lande 

» At yde sagkyndig rådgivning til myndigheder 

og retsvæsen i Danmark 

Selskabets formål skal fremmes: 

» Ved afholdelse af videnskabelige 

møder, symposier og undervisning 

» Ved nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper 

til varetagelse af særlige 

opgaver 

» Ved deltagelse i nationalt og internationalt 

samarbejde 

» Ved udarbejdelse af trykt materiale 

For at fremme selskabets formål har DSTH i det indeværende 

år afholdt årsmøde d. 16. april i Auditoriet på 

Skejby Sygehus. Årsmødets fokus denne gang var "Invasive 

og operative indgreb på patienter i antitrombotisk 

behandling. Klinisk praksis og perspektiver i Danmark 

2010”. På mødet blev netop DSTH's styrke, tværfagligheden, 

understreget, idet både thoraxkirurgernes, 

kardiologernes, anæstesiologernes og parenkymkirurgernes 

synsvinkler på de udfordringer den antikoagulerende 

og antitrombotiske behandling medfører for os og 

patienterne i forbindelse med akutte såvel som elektive 

invasive indgreb blev diskuteret. 

Årsmødets fokus var "Invasive 

og operative indgreb på patienter 

i antitrombotisk behandling. 

Klinisk praksis og perspektiver 

i Danmark 2010” ... 

På mødet blev også de mest gennemgribende ændringer 

i den tidligere publicerede rapport om perioperativ 

regulering af antitrombotisk behandling gennemgået. 

Rapporten er nu sendt i høring frem til 20. december 

2010, og vi håber på, at rigtig mange vil læse rapporten 

grundigt igennem og kommentere. 

Fortsætter på side 6 ... 

side 5

Fortsat fra side 5 ... 

I 2010 har DSTH ligeledes i dagene 25.-27. oktober afholdt 

et diagnostik og behandlingskursus med titlen ”Diagnostisk 

og behandling af tromboemboliske sygdomme og 

blødning” på Hotel Ebeltoft Strand. Kurset var opdelt i 4 

hovedsessioner. 

1. Session omhandlende diagnostisk af hæmostaseforstyrrelser, 

udførelse og tolkning af hæmostaseundersøgelser. 

2. Session venøs trombose, klinisk præsentation, diagnostik 

og behandling. 

3. Session arteriel trombose, patofysiologi, det akutte koronare 

syndrom, perifer trombose og cerebrovaskulær 

præsentation af trombotiske manifestationer. 

4. Session blødning (erhvervet og arvelig blødningstendens), 

funktionel hæmostase og blodkomponentterapi, 

behandling af massiv blødning og håndtering af 

antitrombotisk behandling ved invasive procedurer. 

Kurset fik en fantastisk flot evaluering, og på DSTH´s vegne 

vil jeg gerne takke alle de fantastisk engagerede undervisere 

samt motiverede kursister. 

Med hensyn til fremtidige kurser så har DSTH allerede i 

samarbejde med Dansk Selskab for Klinisk Biokemi planlagt 

et nyt diagnostik og behandlingskursus fra d. 4.-8. 

oktober 2011 i Aalborg. 

Sidst med ikke mindst har DSTH lige afholdt et velbesøgt 

efterårsmøde d. 11. november i Auditoriet, Rigshospitalet. 

Efterårsmødet bød på mange rigtig spændende og innovative 

foredrag fra de yngre hæmostasiologer i foredragskonkurrencen. 

Vi blev opdateret på biokemiske markørers 

betydning for vurderingen af recidiv-trombose efter VTE, 

langtidskonsekvens af venøs trombose, det posttrombotiske 

syndrom og behandlingen heraf samt den helt nye 

behandlingsvejledning om atrieflimren. Tusind tak til alle 

for fantastisk gode og veldisponerede foredrag. 

side 6 

Tak til alle for fantastisk gode 

og veldisponerede foredrag ... 

I 2010 har DSTH også haft udpegede medlemmer i udvalg 

og arbejdsgrupper, som sammen med udpegede medlemmer 

af andre videnskabelige selskaber har udarbejdet: 

”Dansk Cardiologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning 

NBV 2010”, samt retningslinie om perioperativ 

regulering af antitrombotisk behandling. 

Lige nu er der udvalg, som arbejder på at færdiggøre vejledningerne 

vedrørende ”børn og trombose” og ”screening 

og trombofili” samt ”graviditet og trombose” 

DSTH har også i 2010 bistået myndigheder og andre nævn, 

herunder blandt andre Sundhedsstyrelsen, Medicin.dk og 

Institut for Rationel Farmakoterapi. 

Med hensyn til fremtidige 

kurser så har DSTH allerede 

i samarbejde med Dansk 

Selskab for Klinisk Biokemi 

planlagt et nyt diagnostik 

og behandlingskursus fra 

d. 4.-8. oktober 2011 i Aalborg ... 

I 2010 har vi fortsat arbejdet med planlægningen af Nordisk 

Koagulationsmøde. Der er mange forhold, som skal 

være på plads inden dette store møde. Vi har i 2010 nedsat 

en organisationskomite, som arbejder hårdt på at forberede 

et rigtig godt Nordisk Koagulationsmøde i Aalborg d. 

26.-28. maj 2011. 

Vi er nået langt i planlægningen, og registreringen til mødet 

er åbnet. Så skynd jer at få meldt jer til på: 

www.nordcoag2011.dk. 

Hvad angår kontakten til internationale selskaber, så er 

Søren Risom Kristensen fortsat DSTH's repræsentant i 

Federation of European Thrombosis (and Haemostasis) 

Research Organisation (FETRO). 

I 2010 har vi indtil nu udgivet fire numre af DSTHForum. 

Det femte og sidste nummer i år bliver traditionelt julenummeret. 

I DSTHForum har vi dækket temaer, som spænder 

fra risikofaktorer ved venøs trombose, behandling 

af lungeemboli, blødningsrisiko ved anvendelse af flere 

antitrombotika, serendipitet og betydningen af denne 

for forskningsprocessen, nye antikoagulantia, perioperativ 

regulering af antitrombotisk behandling i forbindelse 

med invasive indgreb, koagulation hos hvirveldyr, nye retningslinier 

for behandling af atrieflimren og til revertering 

af vitamin-K-antagonist-behandling. 

DSTHForum er et vigtigt formidlingsredskab for DSTH for at 

fremme og formidle viden indenfor tromboseog hæmostaseområdet. 

Vi ville meget gerne i langt større omfang 

høre fra jer medlemmer om spændende forskningsresultater, 

spørgsmål vedr. aktuelle problemstillinger eller bare 

ideer til, hvad I gerne vil læse om. Så fat pennen, og skriv 

til redaktøren. 

For at fremme informationen har vi nu i næsten et år udsendt 

elektroniske nyhedsbreve. Vi mener, at vi har fået 

alles e-mailadresser, men er der nogle, som stadig mangler, 

så send venligst jeres e-mailadresse via hjemmesiden 

www.dsth.dk. For at forsøge at holde udgiftsniveauet til 

tryksager og postomdeling nede, vil vi meget gerne fra 

2011 udsende alle nyhedsbreve, indkaldelser til møder 

mm. elektronisk. 

DSTHForum er et vigtigt 

formidlingsredskab for DSTH 

for at fremme og formidle viden 

indenfor tromboseog hæmostaseområdet 

... 

Bestyrelsen har indtil nu afholdt 7 bestyrelsesmøder. Det 

har været et arbejdsomt, men spændende år, og vi har bestræbt 

os på at være tro mod DSTH's vedtægter og forsøgt 

at tilgodese jeres interesser. Som formand vil jeg gerne 

takke alle for mange spændende timer. 

I år er vi tre bestyrelsesmedlemmer på valg. Det drejer sig 

om Anita Sylvest Andersen, Ole Thorlasius Ussing og formanden. 

Alle tre ønsker at forsætte, og der har ikke været 

andre medlemmer, som har ønsket at opstille til DSTH's 

bestyrelse. 

Den faglige bredde og tværfagligheden er DSTH's styrke, 

og jeg synes, at vi med det nuværende hold er klar til at 

løfte udfordringerne, som venter. 

Fremtiden byder på mange nye 

spændende udfordringer for DSTH. 

Den næste store udfordring er 

Nordisk Koagulationsmøde 

26.-28. maj 2011 i Aalborg ... 

Udover bestyrelsen skal også Steen Elkjær Husted have 

en særlig tak for sit redaktørarbejde. Steen, du arbejder 

ihærdigt med at få DSTHForum tematiseret, tilrettelagt og 

færdigt til tiden. Det er et stort og værdifuldt arbejde, du 

påtager dig. 

Fremtiden byder på mange nye spændende udfordringer 

for DSTH. Den næste store udfordring er Nordisk Koagulationsmøde. 

Da årsmødet i 2011 ville komme til at ligge 

næsten samtidig med Nordisk Koagulationsmøde, har vi 

fra bestyrelsens side valgt ikke at afholde årsmøde næste 

år. Vi håber, at rigtig mange af jer i stedet vil bidrage til, at 

Danmark kan levere et flot videnskabeligt program og et 

godt Nordisk Koagulationsmøde 2011. 

Rigtig glædelig jul og godt nytår! 

Vi ses til Nordisk Koagulationsmøde 

i Aalborg 26.-28. maj. 

Anna-Marie Münster 

side 7

side 8 

Abstract fra DSTH’s efterårsmøde • November 2010 

Body composition and body fat distribution in relation 

to later risk of acute myocardial infarction: 

A Danish follow-up study 

Jakob Gerhard Stegger MD1 , Erik Berg Schmidt DMSc1 , Tina Obel MSc1 , Tina Landsvig Berentzen MSc2 , 

Anne Tjønneland DMSc3 , Thorkild I. A. Sørensen DMSc2, Kim Overvad PhD1,4 1 Department of Cardiology, Center for Cardiovascular Research, Aalborg Hospital, 

Aarhus University Hospital, Aalborg, Denmark 

2Institute of Preventive Medicine, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 

3Institute of Cancer Epidemiology, Danish Cancer Society, Copenhagen, Denmark 

4Department of Epidemiology, School of Public Health, Aarhus University, Aarhus, Denmark 

Introduction 

Obesity is a modifiable risk factor for acute myocardial 

infarction (MI), but lean body mass (LBM) may also 

be an important factor. Low LBM may increase the risk 

of MI and LBM may modify the effect of obesity on 

MI. Thus, the inability of the classical anthropometric 

measures to evaluate LBM may lead to misclassification 

of MI risk in both lean and obese persons. 

We investigated the associations between incident 

MI and measures of body composition derived by bioelectrical 

impedance analyses (BIA) in combination 

with classical anthropometric measures. 

Methods and Results 

From 1993 to 1997, 27 148 men and 29 863 women, 

aged 50 to 64 year, were recruited into the Danish 

prospective study Diet, Cancer and Health. During 

11.9 years of follow-up we identified 2 028 cases of 

Correspondence to: 

Jakob Gerhard Stegger, Department of Cardiology, Aalborg Hospital, Aarhus 

University Hospital, Sdr. Skovvej 15, DK-9000 Aalborg, Denmark 

Tel.: +45 9932 1111, email address: Jakob.Stegger@rn.dk 

1. Præmie 

incident MI (1 487 men and 541 women). BIA and 

anthropometric measurements were performed at baseline. 

We used Cox proportional hazard models with 

age as time axis and performed extensive control for 

confounding. 

Weight, body mass index, classical estimates of abdominal 

obesity and BIA of general obesity showed 

significant positive associations with incident MI. 

Both high and low LBM was associated with a higher 

risk of incident MI. LBM substantially modified the effect 

of obesity on the risk incident MI in women. 

Conclusion 

Obesity was positively associated with MI. Estimates 

of obesity achieved by BIA seemed, regarding MI risk, 

not to ad additional information to classical anthropometric 

measures. Both high and low LBM may be positively 

associated with MI. 


Diagnostic performance and therapeutic consequence 

of thromboelastometry activated by 

kaolin versus a panel of TEM-reagents 

Ole Halfdan Larsen1 , Christian Fenger-Eriksen1 , Kirsten Christiansen1 , 

Jørgen Ingerslev1 , Benny Sørensen2 1 Centre for Haemophilia and Thrombosis, Aarhus University Hospital, Skejby 

3 Centre for Haemostasis and Thrombosis, St Thomas’ Hospital, London, UK 

Thromboelastography (TEG/ROTEM) is a commonly 

used guidance tool in the management of transfusion 

therapy. This study investigated the diagnostic performance 

of kaolin-activated whole blood (WB) versus a 

panel of TEM-reagents distinguishing: Dilutional coagulopathy, 

thrombocytopenia, hyperfibrinolysis and 

heparin. Consequent treatment strategies were compared 

based on recently published algorithms. Blood 

samples were drawn from healthy volunteers (n=11). 

Dilutional coagulopathy was generated by 50% dilution 

with hydroxyethyl starch 130/0.4 whereas WB 

thrombocytopenia (mean platelet count 20x10 9 /L) 

was induced using a validated model. Hyperfibrinolysis 

and heparin contamination were generated by 

addition of tPA 2nM and unfractionated heparin 0.1U/ 

mL, respectively. Coagulation tests were run on RO- 

TEM Delta equipment using proprietary reagents. In 

kaolin-activated WB there were no significant differences 

between dilutional coagulopathy and throm- 

bocytopenia (all p0.14). Hyperfibrinolysis specifically 

disclosed an increased maximum lysis (all p

side 10 


Preoperative chemtheraphy for adenocarcinoma of the 

stomach and gastroeseophageal junction and risk of 

venous thromboembolic disorders 

A.C. Larsen1 , T. Dabrowski2 , R. Vincents Fisker3 , S. Risom Kristensen4 , B. Kuno Møller5 , O. Thorlacius-Ussing1 1 Department of Gastroenterological Surgery, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital 

2Department of Radiology, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital 

3Department of Nuclear Medicine Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital 

4Department of Biochemistry, Aalborg Hospital, Aarhus University Hospital 

5Department of Clinical Immunology, Skejby Hospital, Aarhus University Hospital Add institutionChange order of institutions 

Background 

International studies indicate that per operative chemotherapy 

is effective in patients with adenocarcinoma 

of the stomach or gastroesophageal junction (cardia 

cancer). Patients admitted to Aalborg Hospital, 

Aarhus University Hospital with primary respectable 

tumour is offered an combination chemotherapy containing 

intravenous administered Epirubicin 50 mg/ 

m2 and Oxaliplatin 130 mg/m2 and oral administered 

Capecitabine 500 mg/m2 twice daily in 14 days. 

Patients are scheduled for 3 series of chemotherapy 

every third week before radical surgery. Despite cancer 

is a well known risk factor for deep venous thromboembolism 

(DVT) or pulmonary embolism (PE) it is 

unknown how this new regime is changing the risk of 

developing venous thromboembolism (VTE) 

Material 

Clinical cross-sectional observational study. Patients 

admitted to our department with a tentative diagnosis 

of upper Gastrointetinal cancer including patients 

with primarily resectable adenocarcinoma of the 

ventricle or cardia are offered an Flow-doppler ultrasonography 

(US) of both legs for the diagnosis of DVT. 

Further the Computer tomography (CT) or the positron 

emission tomography (PET-CT) scan used in the routine 

staging of the cancer is modified to diagnose PE 

also. The US examinations are compared with blood 

samples collected at the time of US. The US and blood 

samples are repeated preoperative after 3 series of 

chemotherapy and postopertative before discharge 

from the hospital and afterwards every third month. 

On clinically suspiscious symptoms of PE or abnormal 

blood samples, patients underwent thoracic CT with 

arterial contrast phase to diagnose PE. 

Results 

Interim analysis of the first 26 patients included from 

may 2008 to august 2009 indicates that the risk of VTE 

does not decline upon chemotherapy given preoperatively. 

2 out of 26 (frequency 7.7%) had an VTE (1 DVT 

and 1 PE) after 3 series of chemotherapy but before 

surgery. Despite standard prophylaxis with low molecular 

weight heparin given per operative before and 

after surgery, another 2 (frequency 7.7%) had a VTE 

(1 DVT and 1 PE) within the 3 first months postoperatively. 

These four patients have until now no proven 

recurrence of the cancer and offered postoperatively 

chemotherapy. 

Conclusion 

This small material indicates that chemotherapy given 

preoperatively may consist of special VTE problem. 

The delay before surgery in patients where the 

chemotherapy has less effect on the tumour exposes 

the patients for an active cancer in a prolonged period 

where the patient could have had an curative 

resection. 

Lad ikke lungeemboli 

blive en brat ende 

for dine patienter 

med cancer 

Langtidsbehandling med LMH* 

af DVT patienter med aktiv cancer 

kan anbefales, men kun dalteparin har 

Lægemiddelstyrelsens godkendelse 1 

Ref. 1: Rationel Farmakoterapi nr. 1. Jan. 2009 *LMH: Lavmolekylær heparin 

Produktinformation: Se bagerst i bladet

Vigtige studier fra American Heart 

Association møde 2010 

Rivaroxaban ved atrieflimren (ROCKET-AF) og høj-dosis 

clopidogrel ved akut koronart syndrom (GRAVITAS) 

Af: Ledende overlæge, dr. med. Steen Husted, Medicinsk-Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital 

ROCKET-AF 

Tidligere har der været publiceret et studie ligeledes 

med AF patienter, hvor den direkte, reversible faktor IIa 

hæmmer dabigatran etexilat blev sammenlignet med warfarin. 

Dette studie viste, at dabigatran etexilat er signifikat 

bedre til at reducere risikoen for apopleksi og perifer 

embolisering end warfarin uden samtidig at øge risikoen 

for blødningskomplikationer. Studiet har tidligere været 

omtalt i DSTHforum (4. udgave 2010). I samme nummer 

af DSTHforum omtales også AVERROES studiet, hvor apixaban, 

som er en direkte, reversibel faktor Xa hæmmer, 

viser en signifikant bedre effekt på risikoen for apopleksi 

og perifer embolisering end acetylsalicylsyre. 

Rivaroxiban er som apixaban en direkte, reversibel faktor 

Xa hæmmer og udøver således sin effekt uafhængig af 

antitrombin (figur 1). Behandling med stoffet foregår med 

fast daglig dosering og kræver ikke laboratoriemæssig 

kontrol. 

I ROCKET-AF blev inkluderet mere end 14.000 patienter 

med AF (figur 2), og de inkluderede patienter havde en 

særlig høj risiko for kardioemboliske komplikationer, idet 

deres gennemsnitlige CHADS2 score var 3,5. Patienterne 

havde en median alder på 73 år og mere end halvdelen 

side 12 

Udviklingen af nye antitrombotiske behandlingsmuligheder indenfor hjerteområdet foregår med høj 

hastighed. En jævn strøm af store velkontrollerede kliniske studier er blevet offentliggjort og publiceret 

i de seneste par år. Mødet i American Heart Association (AHA) i november 2010 var platform for offentliggørelsen 

af endnu to væsentlige studier, hvor ROCKET-AF er en undersøgelse af effekten af Rivaroxiban 

sammenlignet med warfarin hos patienter med atrieflimren (AF) og GRAVITAS sammenligner høj-dosis 

clopidogrel med standard dosering hos patienter med akut koronart syndrom (AKS). 

havde tidligere haft et cerebrovaskulært tilfælde. Den gennemsnitlige 

behandlingsvarighed var ca 600 dage. Rivaroxiban 

blev givet i en dosis på 20 mg én gang dagligt undtagen 

hos patienter med kreatinin clearance på 30-49 mL/ 

min, hvor dosis var 15 mg én gang dagligt. 

Studiet viste, at Rivaroxiban er mindst lige så effektiv som 

warfarin som tromboseprofylakse ved atrieflimren (figur 3). 

Med anvendelse af intention-to-treat analyse var stoffet 

ikke signifikant bedre end warfarin, men det var tilfældet, 

såfremt kun patienter, som var under behandling i studieperioden 

blev regnet med (on-treatment analyse) (figur 4). 

Der var numerisk, men ikke signifikant flere blødningskomplikationer 

under behandling med rivaroxiban, men 

vigtig er det, at der var signifikant færre intrakranielle 

blødninger og fatale blødninger i rivaroxiban-gruppen. 

Kvaliteten af warfarin behandlingen blev vurderet ud fra 

tid i terapeutisk interval (TTR) for INR målt i studieforløbet 

og den opnåede TTR på 57,8% indicerer, at kvaliteten gennemsnitlig 

ikke havde været optimal. 

Rivaroxiban viser således i ROCKET-AF studiet, at stoffet 

kan anvendes som alternativ til warfarin hos AF patienter 

med moderat til høj risiko for tromboemboli. 

Udviklingen af nye antitrombotiske behandlingsmuligheder 

indenfor hjerteområdet foregår med høj hastighed ... 

GRAVITAS 

Det er velkendt, at der er en stor individuel variation i 

den trombocythæmmende effekt af clopidogrel og den væsentligste 

årsag hertil er en betydende individuel variation 

i evnen til at omdanne clopidogrel til den aktive metabolit. 

Denne omdannelse foregår via to CYP-afhængige trin i 

leveren, hvorfor polymorfi i dette enzymsystem er af afgørende 

betydning for clopidogrel aktiveringen. 

Det er påvist i flere studier, at patienter med lav grad af 

trombocythæmning med clopidogrel har flere iskæmiske 

komplikationer efter anlæggelse af stent (perkutan koronar 

intervention = PCI), hvor behandlingen med clopidogrel 

er meget vigtig for at modvirke stent trombose. 

I GRAVITAS studiet er for første gang undersøgt, hvorvidt 

en tilpasning af clopidogrel dosis hos PCI-behandlede patienter 

i forhold til den trombocythæmmende effekt af en 

standarddosering af clopidogrel kan nedsætte risikoen for 

iskæmiske tilfælde og stent trombose. 

I studiet blev trombocytfunktionen undersøgt med VerifyNow 

hos 5429 PCI-behandlede patienter og af disse 

havde 2214 en høj residual trombocytfuntion >230 platelet 

reactive units (PRU). Disse patienter blev randomiseret til 

standard-dosis af clopidogrel 75 mg dagligt eller en ekstra 

støddosis på 600 mg efterfulgt af 150 mg dagligt i 6 måneder 

(figur 5). 

På trods af den tilpassede højere dosis af clopidogrel i den 

ene gruppe kunne der mellem grupperne ikke påvises forskel 

i risikoen for kardiovaskulær død, myokardieinfarkt 

og stent trombose (figur 6). Der var numerisk flere større 

blødninger (GUSTO severe/moderate) 3,3% under høj-dosis 

behandling i forhold til lav-dosis 1,4% (p=0,10). 

Patienter uden en høj residual trombocytaktivitet efter 

standard dosis af clopidogrel havde numerisk færre tilfælde 

af cardiovaskulær død, myokardieinfarkt og stent trom 

bose 1,4% end patienter med høj residual aktivitet 2,3%, 

men forskellen var ikke signifikant (p=0,20; HR 1,68; CI 

0,76-3,72). 

Studiet viser således, at anvendelse af måling af trombocytfunktion 

og tilpasning af clopidogrel dosering som 

følge heraf ikke nedsætter PCI-behandlede patienters risiko 

for alvorlige iskæmiske hændelser. Samtidig peger 

studiet på, at der bør anvendes mere effektive trombocyt 

hæmmere hos patienterne, hvis man ønsker bedst muligt 

at beskytte PCI-behandlede patienter mod alvorlige iskæmiske 

tilfælde. 

Studiet viser således, at 

anvendelse af måling af trombocytfunktion 

og tilpasning 

af clopidogrel dosering som 

følge heraf ikke nedsætter 

PCI-behandlede patienters 

risiko for alvorlige iskæmiske 

hændelser ... 

Fortsætter på side 14 ... 

side 13

Figur 1 


Figur 1-2 

Til artiklen: Vigtige studier fra American Heart Association møde 2010 

Direkte Faktor Xa Hæmmere 

FXa 

FXa i 

protrombinase 

kompleks 

• Direkte Faktor Xa hæmmere kan hæmme Faktor Xa i 

protrombinase kompleks 

Direkte 

FXa hæmmere 



» Fortsætter på side 16 ... 

side 14 side 15 


Figur 4





Akut myokardie infarkt med 

elevation af ST-segmentet 

(STEMI) inkl. Percutan 

Coronar-Intervention (PCI) 

behandlede patienter 

Behandling Behandling af af 

lungeemboli lungeemboli (LE) (LE) 

KLEXANE 

(ENOXAPARIN) 

(ENOXAP (ENOXAP ( 


1) Se Klexane produktresumé 2) Salgsdata fra IMS WW April 2009 

20 

ÅRS 

ERFARING 1 

KLEXANE ® 

200 

MILLIONER 

PATIENTER 2 

KLEXANE ® 

(ENOXAPARIN) 

nu med 

yderligere indikationer. 1 

KLEXANE ® er den 

mest udskrevne lavmolekylære 

heparin på verdensplan. 2 

1,5 

MILLIARDER ANVENDES 

LANDE 

END 

I MERE 2 

DOSER 2 

– TRYGHED HELE VEJEN 

100 

DK.ENO.10.02.01 Produktresumé fi ndes på de følgende sider

Koagulationssystemer 

hos hvirvelløse dyr 

Af: Aage Kristian Olsen Alstrup 1 og Tobias Wang 2 

1 Dyrlæge, ph.d., PET-centret, Aarhus Universitetshospital 

2 Professor, zoofysiolog, ph.d., Zoofysiologi ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet 

Koagulation hos hvirveldyrene 

DSTH Forum bragte tidligere i år 

(2/2010) vores oversigtsartikel 

om koagulationssystemet hos 

hvirveldyrene. Det blev i artiklen 

anslået, at hvirveldyrenes 

koagulationssystem er omkring 

450 millioner år gammel. Koagulationssystemet 

har dermed 

eksisteret i en meget stor del af 

den periode, hvor der har været 

flercellet liv på jorden. Alle de 

undersøgte grupper af hvirveldyr 

har tilsyneladende et fungerende 

eksternt og fælles koagulationssystem, 

mens det interne koagulationssystem 

gradvist er blevet 

udviklet fra fisk over padder og 

krybdyr til fugle og pattedyr. 

Slutproduktet i hvirveldyrenes 

koagulationssystem er trombins 

spaltning af fibrinogen til fibrin, 

der danner blodkoaglet. Faktor 

XIII (FXIII) krydsbinder herefter 

fibrin til stabile polymerer, som 

kun langsomt nedbrydes under 

den efterfølgende fibrinolyse. 

Koagulation hos hvirvelløse dyr 

Selvom koagulationssystemet således findes hos alle 

hvirveldyrene, sporer man det ikke hos de hvirvelløse dyr. 

Eksempelvis findes der hverken trombin eller fibrinogen 

hos de hvirvelløse dyr. Det betyder naturligvis ikke, at hvirvelløse 

dyr ikke også kan stoppe blødninger, men blot at 

de gør det på andre måder end hvirveldyrene. Nogle af de 

hvirvelløse dyrs koagulationssystemer har interessante 

fællestræk med koagulationssystemet hos hvirveldyrene, 

og de kan derfor kaste lys over, hvorfor vores koagulationssystem 

er opbygget, som det er. Formålet med denne 

artikel er at give eksempler på koagulationssystemer, som 

man finder dem hos den største gruppe af de hvirvelløse 

dyr, nemlig leddyrene, der i artsantal langt overgår alle 

andre dyrerækker. Hos leddyrene er der særligt forsket i 

koagulationen hos dolkhalerne, og derfor har denne artikel 

fokus på disse dyr, men også koagulation hos krebsdyr 

og insekter vil blive omtalt. 

Formålet med denne artikel 

er at give eksempler på koagulationssystemer, 

som man 

finder dem hos den største 

gruppe af de hvirvelløse dyr ... 

Dyrerigets slægtsskabsforhold 

Dyrenes indbyrdes slægtskabsforhold er i disse år genstand 

for megen diskussion, og de forskellige grupper flyttes 

flittigt rundt i de forskellige stamtræer. De mange uafklarede 

spørgsmål skyldes, at nye molekylære metoder, 

hvor slægtskabet undersøges igennem DNA-sekvenser, 

ofte ikke passer med de tidligere morfologiske studier. 

Figur 1 viser et alment accepteret bud på, hvordan stamtræet 

for de største dyregrupper bør se ud. Som det fremgår 

af figuren, deles dyrene ind i deuterostomer og protostomer. 

Denne opdeling er baseret på, hvordan munden 

og anus udvikles igennem den embryonale periode. Deuterostomerne 

indeholder alle hvirveldyrene og en række 

andre grupper som pighude og primitive chordater. Protostomerne 

(græsk: protos-først, stoma: mund) indeholder 

kun hvirvelløse dyr og inddeles videre i to hovedgrupper: 

Ecdysozoa, som skifter deres ydre skelet, når de vokser 

(hudskifte) og Lophotrochozoa, som vokser kontinuerligt, 

og som tillige har bevægelige fimrehår (cilier). Leddyrene 

er den vigtigste gruppe indenfor Ecdysozoa og indeholder 

grupper som krebsdyr, edderkopper, dolkhaler og insekter. 

Det vil nok være overraskende for mange læsere, at insekterne 

nu anses for at være udsprunget fra krebsdyrene. 

Åbne og lukkede kredsløbr 

Mens hvirveldyrene har lukkede blodkredsløb, hvor 

blodet er omsluttet af et endothel, har leddyrene åbne 

kredsløb, hvor hæmolymfen frit kan strømme imellem organerne. 

Blodtrykket i kredsløbet hos de fleste hvirvelløse 

dyr er meget lavere end hos hvirveldyrene. Disse væsentlige 

forskelle har mindst to fundamentale konsekvenser 

for koagulationssystemernes opbygning, nemlig på risikoen 

for trombedannelse og på risikoen for infektioner. I 

de lukkede kredsløb hos hvirveldyrene skal koagulationen 

foregå helt lokalt og altid yderst kontrolleret, således at 

der ikke opstår tromber, der kan hindre blodtilførslen til 

Koagulationssystemet har eksisteret i 

en meget stor del af den periode, hvor 

der har været flercellet liv på jorden ... 

vævene. Derfor foregår hvirveldyrenes koagulation lokalt 

på de beskadigede overflader og tilstrømmende celler, og 

koagulationen balanceres af såvel et koagulations-hæmmende 

system som af et fibrinolytisk system, der gradvist 

fjerner den dannede fibrin, efterhånden som sårhelingen 

skrider frem. Trombosedannelse er derimod ikke så stor 

en risiko for leddyrene, da de åbne kredsløb giver hæmolymfen 

mulighed for at fordele sig i kroppen af alternative 

ruter. Leddyrene har derfor ikke i samme omfang 

som hvirveldyrene behov for trombose-forebyggelse, og 

de mangler da også en del af de systemer til hæmning af 

koagulationen, som netop er så kendetegnende for hvirveldyrene. 

Koagulation og immunforsvar 

Det åbne kredsløb hos leddyrene har den konsekvens, at 

der ved karskader er langt større risiko for invasion af mikroorganismer, 

end tilfældet er for hvirveldyrene lukkede 

kredsløb. Endvidere kan mange hvirvelløse dyr tabe lemmer, 

og de eksponerer dermed deres kropsvæsker direkte 

til det omgivende miljø. Derfor er leddyrenes koagulation 

opbygget, således at mikroorganismerne er vigtige aktivatorer 

af koagulationen, og samtidigt spiller koagulationsprocessen 

en aktiv rolle for bekæmpelsen af mikroorganismer 

– både ved at holde mikroorganismerne ude af 

hæmolymfen og ved at indkapsle og bekæmpe dem, når 

de er trængt ind. Nogle aktiverede koagulationsfaktorer 

hos leddyrene virker således toksiske overfor bakterier. 

Koblingen mellem koagulationssystemet og immunforsvaret 

er dermed endnu tættere hos leddyrene end hos 

hvirveldyrene. 


side 18 side 19

Transglutaminase går igen 

På trods af mange mange ligheder i opbygningen er koagulationssystemerne 

hos hvirveldyr og leddyr udviklet uafhængigt 

af hinanden. Dog er der en fælles type af enzymer, 

som tilsyneladende altid indgår i de undersøge dyrearters 

koagulation, nemlig transglutaminaser. Hvirveldyrenes 

FXIII er således en typisk transglutaminase, idet den krydsbinder 

fibrin. Tilsvarende transglutaminaser findes i alle 

de undersøgte leddyrs koagulationssystemer. Transglutaminaserne 

katalyserer dannelsen af kovalente bindinger 

mellem frie aminogrupper og gamma-carboxamid-grupper, 

hvorved der dannes stabile polymerer. Polymererne 

er yderst resistente overfor proteolytisk nedbrydning, og 

dette udnyttes til at skabe stabile koagler, der kan lukke 

karskaderne hos såvel hvirveldyr som leddyr. 

Dolkhaler 

Dolkhalerne er store krabbe-lignende dyr, men de er tættest 

beslægtede med edderkopper og andre spindlere. På 

basis af forsteninger vides det, at dolkhalerne ydre anatomi 

ikke har ændret sig synderligt i de sidste 400 millioner år, 

og det er dermed sandsynligt, at studier af deres fysiologi 

og biokemi kan give en indsigt i, hvordan de tidlige leddyr 

fungerede. Dolkhaler har et koagulationssystem, som i sin 

opbygning har påfaldende mange fællestræk med hvirveldyrenes 

koagulationssystem (se figur 2). Begge koagulationssystemer 

er opbygget som kaskader, hvor en faktor aktiverer 

den næste faktor i systemet, som så igen aktiverer 

den tredje faktor og så videre. Begge koagulationssystemer 

består tillige af mindst to systemer, som samles i et fælles 

koagulationssystem. Aktivering af dolkhalernes faktor C fører 

til aktivering af faktor B, som igen aktiverer proclottingenzymet. 

Aktivering af faktor G kan ligeledes føre til aktivering 

af proclotting-enzymet. Til slut vil proclotting-enzymet 

spalte koagulogen til koagulin, svarende til fibrinogens 

spaltning til fibrin hos hvirveldyrene. En transglutaminase 

krydsbinder herefter den dannede koagulin med to andre 

proteiner, nemlig proxim og stablin, således at koaglet får 

mere styrke. På trods af lighederne er generne, der koder 

for faktorerne, af vidt forskelligt ophav. Mens koagulationsfaktorerne 

hos hvirveldyr overvejende findes ekstracellulært, 

findes de overvejende intracellulært i blodcellernes 

granula hos dolkhaler. De frigives ved exocytose fra hæmocytterne, 

når hæmolymfen udsættes for lipopolysakarid 

(LPS). Dolkhalernes koagulationssystem aktiveres nemlig 

af LPS, som findes på overfladerne af gram-negative bakterier 

og af beta 1,3-glucan, som findes på overfladen af 

svampe. Faktisk mener man, at kun mikroorganismer er i 

stand til at aktivere koagulationen hos dolkhaler, mens et 

sterilt snit næppe vil kunne gøre det. Koagulationssystemet 

er til gengæld så sensitivt overfor mikroorganismer, 

at hæmolymfe fra dolkhaler indgår i den såkaldte Limulustest 

til påvisning af bakterier i lægemidler og drikkevand. I 

testen koagulerer prøven, hvis prøvematerialet indeholder 

bakterierester. Foruden at aktiverer koagulationen frigør 

dolkhalernes koagulationskaskade små peptidstykker, 

der virker antibakterielle. Koagulin-koagulatet binder tillige 

bakterierne, hvorefter de dræbes. Dette understreger 

den vigtige immunologiske rolle, som koagulationssystemet 

spiller hos dolkhaler. 

Insekter 

Insekterne bruger et specielt trachaesystem til at udveksle 

ilt og CO2 med omgivelserne, men kredsløbet er 

vigtig for at varetage transporten af næringsstoffer og signalstoffer. 

Insekterne er velkendte for deres meget effektive 

immunforsvar, som menes at have spillet en betydelig 

rolle for insekternes evolutionære succes. Dette kombinerede 

hæmostase- og immunforsvar sikrer, at insekterne 

ikke taber legemsvæske og forhindrer samtidigt angreb af 

mikroorganismer. Ligesom hos hvirveldyrene er koagulationssystemet 

ofte opbygget som kaskader, der gennem 

krydsbinding af proteiner resulterer i dannelsen af et koagler, 

der effektivt lukker såret. Der er beskrevet adskillige 

hovedtyper af koagulationssystemer hos insekterne, som 

således i modsætning til hvirveldyrene har fundet mange 

forskellige løsninger på at opretholde hæmostase. På 

grund af det åbne kredsløb er koagel-dannelsen ofte langt 

mere intensiv, end man ser den hos hvirveldyrene. 

Insekterne er velkendte for deres 

meget effektive immunforsvar, 

som menes at have spillet en 

betydelig rolle for insekternes 

evolutionære succes ... 

Koagulation påvirket af livsstadier 

Hos nogle insekter med en hård cuticula (overflade), 

er trykket i hæmolymfen mindre end i atmosfæren. Det 

er sandsynligt, at sådanne insekter kan klare sig uden et 

egentligt koagulationssystem, da de ikke har tendens til 

at forbløde. Således har man vanskeligt ved at påvise, at 

hæmolymfen skulle kunne koagulere hos voksne bananfluer, 

selvom de har gener, der svarer til dem, som koder for 

koagulationsfaktorer hos flere andre insekter. Bananfluernes 

larver har derimod et veludviklet koagulationssystem. 

Dette illustrerer, at koagulationssystemet kan afhænge af 

insektets livsstadium. 

Krebsdyr 

Hos krebsdyr er der fundet et simpelt koagulationssystem 

bestående af en cirkulerende koagulationsfaktor og af en 

transglutaminase. Koagulationsfaktoren består af to ens 

halvdele på hver 210 kDA, der er bundet sammen med 

svovlbroer. Transglutaminasen findes inde i hæmolymfens 

celler, og når den frigøres ved vævsskader, initieres koagulationen 

på hurtig og effektiv vis. Tilsyneladende kræves 

kun disse to proteiner for den basale koagulationsproces. 

Det er ukendt hvilken mekanismer, der ligger bag cellernes 

frigivelse af transglutaminasen. 

Hvad kan vi lære af leddurenes koagulation? 

Da hvirveldyrenes og leddyrenes koagulationssystemer 

er opstået uafhængig af hinanden, kan en sammenligning 

af dem give indsigt i de fysiologiske krav, som koagulationssystemerne 

er underlagt. Det er en påfaldende lighed, 

at der ofte indgår kaskader af enzymatiske reaktioner, som 

til slut fører til koagulation. Enzymerne bliver på forhånd 

Studier af leddyrenes koagulation viser, at immunforsvar 

og koagulationssystem er tæt knyttet sammen, og at det 

altovervejende er indtrængende mikroorganismer, der 

aktiverer koagulationen ... 

dannet i en inaktiv form, som blot venter på at blive aktiveret, 

når der opstår skader. Kaskade-reaktionen sikrer, at 

en pludselig opståen blødning straks bliver standset ved 

at der lokalt dannes et koagel. Krydsbindingen ved hjælp 

af transglutaminaser sikrer, at koaglet kun langsomt lader 

sig nedbryde, således at sårhelingen kan nå at følge 

med. Studier af leddyrenes koagulation viser, at immunforsvar 

og koagulationssystem er tæt knyttet sammen, og 

at det altovervejende er indtrængende mikroorganismer, 

der aktiverer koagulationen. Sammenknytningen mellem 

koagulation og immunforsvar er tilsyneladende endnu 

tættere hos leddyrene end hos hvirveldyrene, da leddyr 

har åbne kredsløb, hvor blødninger og infektioner hører 

nøje sammen. Infektions-risikoen er en svaghed ved åbne 

kredsløb, som har betydet, at leddyrene har udviklet effektive 

immunsystemer. I hvirveldyrenes lukkede kredsløb 

er infektions-risikoen mindre, men risikoen for trombedannelse 

er tilsvarende større. Derfor er koagulationen meget 

snævrere reguleret hos hvirveldyrene end hos leddyrene. 


side 20 side 21

Figur 1: Oversigt over slægtskabet mellem leddyr og andre grupper af 

hvirvelløse dyr. 

deuterostomia 

protostomia 

Yderligere læsning: 

ecdysozoa 

lophotrochozoa 

leddyr 

Alstrup AKO & T Wang: Koagulation hos hvirveldyr igennem 450 millioner år. DSTH Forum 2010, 2, 26-30. 

Chen M-Y, K-Y Hu, C-C Huang & Y-L Song: More than one type of transglutaminase in invertebrates? A second type of transglutaminase is involved in 

shrimp coagulation. Developmental and Comparative Immunology 2005, 29, 1003-1016. 

Cerenius L, S Kawabata, BL Lee, M Nonaka & K Söderhäll: Proteolutic cascades and their involvement in vertebrate immunity. Trends in Biochemical 

Sciences 2010, 35, 575-583. 

Dushay MS: Insect hemolymph clotting. Cell. Mol. Life Sci. 2009, 66, 2643-2650. 

hvirveldyr 

pighuder 

rankefødder 

gællefødder 

springhaler 

insekter 

storkrebs 

dolkhaler 

edderkopper 

tusindben 

rundorme 

bløddyr 

ledorme 

fladorme 

Iwanaga S, T Morita, T Miyata, T Nakanori & J Aketagawa: The hemolymph coagulation system in invertebrate animals. Journal of Protein Chemistry 

1986, 5, 255-268. 

Theopold U, O Schmidt, K Söderhäll & MS Dushay: Coagulation in arthropods: defence, would closure and healing. TRENDS in Immunology 2004, 25, 

289-294. 

Theopold U, D Li, M Fabbri, C Scherfer & O Schmidt: The coagulation of insect hemolymph. Cell. Mol. Life Sci. 2002, 59, 363.372. 

Figur 2: Oversigt over koagulationssystemet principielle opbygning hos 

mennesker (til venstre) og dolkhaler (til højre). Figuren er forsimplet, 

idet koagulationsprocessen i virkeligheden foregår som enzymkomplekser 

på overflader og ikke som enkeltvise reaktioner frit i blodet. 

interne aktiveringssystem 

kontaktaktivering 

prekallikrein -kallikrein 

XII 

IX 

XIIa 

XI 

prothrombin 

Lipopolysaccharid (LPS) 

Faktor C 

Faktor B 

Faktor C* 

Proclotting 

enzym 

IXa 

X 

Faktor B* 

XIa 

Xa 

eksterne aktiveringssystem 

VIIa 

X 

vævsfaktor 

VII 

thrombin 

fibrinogen fibrin 

(1,3)--D-Glucan 

Faktor G* 

Coagulogen 

(opløseligt) 

Faktor G 

fibrinkoagel 

Clotting Enzym 


Coagulin 

(klot)

02-09-0073 DK 

Xarelto ® (rivaroxaban) – den første perorale direkte faktor Xa-hæmmer 

Endelig en 

trombose- 

profylaktisk 

tablet 

Xarelto – en tablet en gang dagligt 

postoperativt i 2 uger efter total 

knæledsalloplastik og 5 uger 

efter total hofteledsalloplastik 

Xarelto, rivaroxaban, 10 mg fi lmovertrukne tabletter 

Teksten er forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. 

Fuldstændigt produktresumé kan rekvireres vederlagsfrit fra 

Bayer, tlf.: 45 23 50 00. 

Terapeutiske indikationer: Forebyggelse af venøs tromboemboli 

(VTE) hos voksne patienter, som gennemgår planlagt 

hofteleds- eller knæledsalloplastik. 

Dosering og indgivelsesmåde: Den anbefalede dosis er 10 mg 

rivaroxaban indtaget oralt én gang dagligt. Første dosis skal tages 

6–10 timer efter indgrebet, forudsat at der er opnået hæmostase. 

Behandlingens varighed afhænger af den enkelte patients risiko 

for at udvikle venøs tromboemboli, hvilket igen afhænger af, 

hvilken type ortopædkirurgiske indgreb, der er tale om. Hos 

patienter, der gennemgår et større hofteindgreb, anbefales en 

behandlingsvarighed på 5 uger. Hos patienter, der gennemgår 

et større knæindgreb, anbefales en behandlingsvarighed på 

2 uger. 

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller 

over for et eller fl ere af hjælpestofferne. Klinisk signifi kant, 

aktiv blødning. Leversygdom, som er forbundet med koagulationsdefekt 

og klinisk relevant blødningsrisiko. Graviditet og 

amning. 

Forsigtighed: Forsigtighed udvises ved øget blødningsrisiko, 

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.). Xarelto 

bør ikke anvendes til patienter med en kreatininclearance på 

< 15 ml/min. Xarelto skal anvendes med forsigtighed hos 

Bayer AS. Postboks 2090. 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf.: 45 23 50 00. www.thrombosisadviser.com 

patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 

30–49 ml/min), som samtidig behandles med andre lægemidler, 

der øger plasmakoncentrationerne af rivaroxaban. Ved 

moderat nedsat leverfunktion kan ses øget blødningsrisiko. 

Bivirkninger: Sikkerheden ved rivaroxaban 10 mg er blevet 

evalueret i tre fase III-studier med 4.571 patienter, som fi k rivaroxaban 

og gennemgik større ortopæ kirurgiske indgreb i underekstremiteterne 

(hofte ledsalloplastik eller knæalloplastik), 

og som blev behandlet i op til 39 dage. I alt fi k ca. 14% af de 

behandlede patienter bivirkninger. Der optrådte blødninger 

eller anæmi hos hhv. ca. 3,3% og 1% af patienterne. Andre 

almindelige bivirkninger var kvalme, øget GGT og stigning i transaminaserne. 

Bivirkningerne skal fortolkes i kirurgisk sammenhæng. 

På grund af Xareltos virkningsmekanisme kan brugen 

af lægemidlet være forbundet med en øget risiko for okkult 

eller manifest blødning fra alle væv eller organer, hvilket kan 

medføre posthæmoragisk anæmi. Symptomerne og sværhedsgraden 

(herunder mulig fatal udgang) varierer i forhold til 

blødningens placering og graden eller omfanget af den. Risikoen 

for blødningen kan være øget hos visse patientgrupper, 

f.eks. hos patienter med ukontrolleret, svær arteriel hypertension 

og/eller samtidig behandling med andre lægemidler, 

som påvirker hæmostasen. Hæmoragiske komplikationer kan 

optræde som svaghed, asteni, bleghed, svimmelhed, hovedpine 

eller uforklarlig hævelse. Derfor skal der tages højde for 

risikoen for blødning, når tilstanden hos en patient, der får 

antikoagulantia, evalueres. 

Interaktioner: Xarelto bør ikke anvendes til patienter, som får 

samtidig systemisk behandling med azolantimykotika (som 

f.eks. ketoconazol, itraconazol, voriconazol og posaconazol) 

eller HIV-proteasehæmmere (f.eks. ritonavir). Disse aktive 

stoffer er stærke hæmmere af både CYP 3A4 og P-gp, og kan 

derfor øge rivaroxabans plasmakoncentrationer til et klinisk 

relevant niveau, hvilket kan resultere i en øget blødningsrisiko. 

Fluconazol forventes at have en mindre indvirkning på eksponeringen 

af rivaroxaban, og kan gives samtidigt med forsigtighed. 

Der skal udvises forsigtighed, hvis patienten samtidig 

bliver behandlet med lægemidler, som påvirker hæmostasen, 

f.eks. non-steroide antiinfl ammatoriske lægemidler (NSAIDs), 

acetylsalicylsyre, trombocytaggregationshæmmere eller andre 

antitrombotiske stoffer. 

Overdosering: Overdosering efter indtagelse af rivaroxaban kan 

medføre hæmoragiske komplikationer på grund af de farmakodynamiske 

egenskaber. 

Pakningsstørrelser og Priser: 10, 30 og 100 tabletter. Receptpligtigt. 

Udlevering B. Pris: 10 tabletter kr. 579,15, 30 tabletter 

kr. 1695,65, 100 tabletter kr. 5603,40. Alment tilskud. December 

2009. For aktuel pris se: www.medicinpriser.dk. Indehaver 

af markedsførings-tilladelsen: Bayer Schering Pharma AG, 

13342 Berlin, Tyskland. 

Nightingale 

Anmeldelse af kursus 

i trombose og hæmostase 

Af: Bioanalytiker, Jan M. Christensen (mail: jamc@rn.dk) & Reservelæge, Morten Mørk (mail: morten.moerk@rn.dk) 

Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Sygehus 

Den 25.-27. oktober 2010 afholdtes DSTHs grundkursus 

i trombose og hæmostase på det flot beliggende Ebeltoft 

Strand Hotel i Ebeltoft, få hundrede meter fra Fregatten Jylland, 

som blev bygget i 1850erne - samtidig med, at Rudolf 

Virchow beskrev sin berømte triade for trombogenese. 

Meget blod er løbet gennem karrene siden dengang, og 

formålet med de tre dage i Ebeltoft var at give kursusdeltagerne 

en opdatering på området og en grundlæggende 

forståelse af problemstillinger vedrørende forebyggelse 

og behandling af tromboemboliske sygdomme og blødning. 

Kurset var udformet som en integration af de to første 

kurser i den tidligere tredelte kursusrække om emnet. 

Med skalpelskarp tidsdisciplin og et glimt i øjet styrede 

kursusleder Nikolaj Eldrup, 1. reservelæge, ph.d. ved Karkirurgisk 

Afdeling i Skejby, kursets 27 deltagere sikkert 

gennem de tre dages tætpakkede program. 

Kursusdeltagerne bestod af en blanding af læger, dyrlæger, 

bioanalytikere, sygeplejersker og fagfolk fra industrien, 

så en af udfordringerne for underviserne var at 

ramme hele denne sammensatte målgruppe. Derfor var 

det velvalgt at indlede forelæsningsrækken med professor, 

overlæge, dr.med. Søren Risom Kristensen, Aalborg 

Sygehus og ledende overlæge, ph.d. Anne-Mette Hvas’, 

Skejby Sygehus, grundige gennemgang af dels de klassiske 

og dels de mere specielle metoder til vurdering af hæmostasen. 

Med udgangspunkt i cases om patienter med 

henholdsvis blødnings- og trombofilitendens kom vi rundt 

om clotanalyser, chromogene analyser, immunologiske 

tests, genetiske tests og trombocytfunktionsundersøgelser, 

ligesom koagulations- og fibrinolysesystemet blev 

repeteret, hvilket var med til at klæde kursusdeltagerne 

godt på til at høre resten af kursets indlæg. 

Eftermiddagens program på den første kursusdag var sat 

af til en interessant gennemgang af venøs tromboses naturhistorie, 

diagnostik og behandling ved professor, overlæge, 

dr.med. Ole Thorlacius-Ussing, Aalborg Sygehus og 

ledende overlæge, ph.d. og DSTH-formand Anna-Marie 

Bloch Münster, Aalborg Sygehus. Her blev der blandt andet 

sat spørgsmålstegn ved, om man nødvendigvis skal 

skelne skarpt mellem venøs og arteriel trombose, eller om 

de snarere bør betragtes som to varianter af én og samme 

sygdom. Vi kom grundigt omkring håndtering af risikoen 

for venøs tromboembolisme i forbindelse med anvendelse 

af p-piller og HRT-præparater, og også forventningerne til 

de nye antitrombotika, der kommer på markedet i disse år, 

blev omtalt. Sessionen strakte sig til først på aftenen, men 

bl.a. inddragelsen af nogle komplicerede cases var med til 

at sikre, at deltagerne kunne holde koncentrationen helt 

frem til aftensmåltidet i hotellets restaurant. 

Inddragelsen af komplicerede 

cases var med til at 

sikre, at deltagerne kunne 

holde koncentrationen helt 

frem til aftensmåltidet i 

hotellets restaurant ... 

Første punkt på andendagen, hvis tema var arteriel trombose, 

var et veldisponeret foredrag af professor, overlæge, 

dr.med. Lars Bo Nielsen, Rigshospitalet, om aterokleroses 

patofysiologi. På pædagogisk vis blev sygdommen med 

talrige illustrationer gennemgået på det makroskopiske, 

mikroskopiske og molekylære plan. Som et nyt fremskridt 

i forståelsen af ateroskleroses trombogenicitet blev den 

aktuelle viden om prokoagulante mikropartiklers rolle i 

sygdomsudviklingen beskrevet. 

side 25

Herefter indtog Nikolaj Eldrup selv underviserens rolle i en 

caseledsaget gennemgang af diagnostik og behandling af 

kronisk og akut arteriel ekstremitetsiskæmi. Et af budskaberne 

var, at man bør være tilbageholdende med kirurgisk 

behandling af disse lidelser, når det drejer sig om cancerpatienter, 

da udfaldet af operative indgreb hos denne patientgruppe 

ofte er utilfredsstillende, hvorfor de i mange 

tilfælde vil være bedre hjulpet af medicinsk behandling, 

hvis de ikke har meget massive symptomer. 

side 26 

Et af budskaberne var, at 

man bør være tilbageholdende 

med kirurgisk behandling af 

disse lidelser, når det drejer 

sig om cancerpatienter, da 

udfaldet af operative indgreb 

hos denne patientgruppe ofte 

er utilfredsstillende ... 

Ledende overlæge, dr.med. Steen Husted, Århus Sygehus, 

stod for dagens næste emne, antitrombotisk behandling 

af akut koronart syndrom. Efter en kort repetition af patofysiologien 

præsenteredes de aktuelle retningslinjer for 

risikostratificering og behandling af disse patienter samt 

den tilgrundliggende evidens. En positiv oplysning var, at 

andelen af patienter med koronararteriesygdom, der bliver 

bragt ind med ST-segmentelevation, er blevet markant 

mindre de senere år og nu udgør ca. 15 %, fordi man er 

blevet bedre til at opdage stenoserne tidligt. 

En lang række illustrative 

cases tog udgangspunkt 

for en gennemgang af de 

forskellige medicinske 

behandlingsformer og de 

dramatiske konsekvenser, 

det kan have, når behandlingen 

får balancen mellem 

trombe- og blødningsrisiko 

til at tippe til blødningssiden 

... 

Eftermiddagens sidste emne var cerebrovaskulær tromboembolisk 

sygdom, præsenteret af afdelingslæge, ph.d. 

Dorte Damgaard, Århus Sygehus. Indledningsvis blev det 

neurologiske symptombillede ved forskellige lokalisationer 

af cerebrovaskulære tromber gennemgået. Herefter 

dannede en lang række illustrative cases udgangspunkt 

for en gennemgang af de forskellige medicinske behandlingsformer 

og de dramatiske konsekvenser, det kan 

have, når behandlingen får balancen mellem trombe- og 

blødningsrisiko til at tippe til blødningssiden. Den eksperimentelle 

intraarterielle intervention ved akut apopleksi, 

som udføres i København, Odense og Århus, giver interessante 

perspektiver for fremtiden, men lægger også op 

til et omfattende dokumentationsarbejde og logistiske 

udfordringer. 

Det overordnede tema for sidste kursusdag var blødning. 

Overlæge, dr.med. Jens Peter Gøtze beskrev de forskellige 

former for blødersygdom og omtalte metoderne 

til bestemmelse af faktormangeltilstande. Kursusdeltagerne 

fik et interessant indblik i Rigshospitalets arbejde 

med diagnostik af hæmofilitilstande og en gennemgang 

af den mest almindelige, men ikke sjældent oversete, blødersygdom, 

von Willebrands sygdom. 

Kursusdeltagerne fik et 

interessant indblik i Rigshospitalets 

arbejde med 

diagnostik af hæmofilitilstande 

og en gennemgang 

af den mest almindelige 

blødersygdom ... 

Næste underviser på programmet var 1. reservelæge, 

ph.d. Jakob Steensballe, som med stort engagement gav 

publikum en tour de force gennem emnerne blodkomponentterapi 

og revertering af antitrombotisk behandling 

ved blødning. Kontroversielle emner som transfusionsgrænser 

og det store forbrug af blodprodukter i Danmark 

blev diskuteret og monitoreringsmuligheder med tromboelastografi 

og –metri beskrevet. Et kuriøst indslag var 

historien om den grønne fluesvamp, som tvang kirurgen, 

anæstesiologen og den kliniske biokemiker til at tænke 

sig om en ekstra gang. 

DSTH-formanden stod for kursets afsluttende indlæg, perioperativ 

regulering af antitrombotisk behandling og gav 

et indblik i indholdet af den kommende DSTH-rapport om 

dette emne, som er i høringsfase nu og frem til den 20. december. 

En pdf-fil af rapporten kan downloades på DSTHs 

hjemmeside. 

Sammenfattende bød dette veltilrettelagte kursus i 

trombose og hæmostase på undervisning på højt fagligt 

niveau fra alle foredragsholdere og en god vægtning af 

deltageraktivering med diskussion af cases. Hvis der skal 

gives et forslag til forbedring i forhold til næste gang kurset 

afholdes, må det være en mere regelmæssig indpasning 

af pauser i kursusprogrammet, så også aktivering af 

deltagernes venepumpe optimeres. 

Kurset kan varmt anbefales til klinikere og paraklinikere 

fra en bred vifte af lægelige specialer og andre fagpersoner 

med interesse for området. 

Kurset kan varmt anbefales 

til klinikere og paraklinikere 

fra en bred vifte af lægelige 

specialer og andre fagpersoner 

med interesse for området ... 

side 27

Supplerende informationer til annoncer 

side 28 

Produktinformationer (annonce side 4) 

Forkortede produktresuméer, de fuldstændige produktresuméer (10.000 

anti-Xa IE/ml 24. april 2007, engangssprøjter med sikkerhedsanordning 

den 14. juli 2010 og 20.000 anti-Xa IE/ml 25. januar 2010, engangssprøjter 

med sikkerhedsanordning den 13. august 2010) kan rekvireres hos LEO 

Pharma Nordic. innohep ® tinzaparin, injektionsvæske. Indikationer: 

Forebyggelse af dyb tromboflebit og tromboemboliske komplikationer. 

Forebyggelse af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal 

cirkulation og hæmodialyse. Behandling af venøs trombose og tromboembolisk 

sygdom incl. dyb venøs trombose og lungeemboli. Bemærk: innohep ® er ikke 

indiceret til behandling af alvorlig lungeemboli, dvs. til patienter med høj risiko 

for hæmodynamisk instabilitet. Dosering: Voksne: innohep ® 10.000 anti-Xa IE/ 

ml: Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen 

kirurgi): På operationsdagen 3.500 anti-Xa IE s.c. 2 timer før operationen og 

derefter 3.500 anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. Tromboseprofylakse hos 

patienter med høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik): På 

operationsdagen 4.500 anti-Xa IE s.c. 12 timer før operationen og derefter 4.500 

anti-Xa IE én gang daglig i 7-10 dage. Hæmodialyse (under 4 timers varighed): 

Bolusinjektion 2.000-2.500 anti-Xa IE ved dialysens start. Hæmodialyse (over 4 

timers varighed): Bolusinjektion 2.500 anti-Xa IE ved dialysens start efterfulgt af 

750 anti-Xa IE/time som kontinuerlig infusion. Dosistilpasning: Om nødvendig 

kan bolus øges eller mindskes trinvis. Kontrol af dosis: Bestemmelse af plasma 

anti-Xa aktiviteten kan anvendes ved hæmodialyse. Plasma anti-Xa bør ligge 

omkring 0,5 anti-Xa 1 time efter indgift. De forskellige lavmolekylære hepariner 

er ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer og instruktioner 

for hvert enkelt produkt følges. Nedsat leverfunktion: Ved udtalt nedsat 

leverfunktion bør en reduktion af dosis overvejes. innohep ® 20.000 anti-Xa IE/ 

ml: Behandling af venøs trombose og tromboembolisk sygdom incl. dyb venøs 

trombose og lungeemboli: 175 anti-Xa IE/kg legemsvægt s.c. én gang daglig. 

Peroral antikoagulation bør være påbegyndt på behandlingens 2. dag. 175 anti- 

Xa IE/kg legemsvægt 1 gang daglig i mindst 6 dage og indtil tilstrækkelig peroral 

antikoagulation er igangsat. De forskellige lavmolekylære hepariner er ikke 

nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer og instruktioner for hvert 

enkelt produkt følges. Børn: Ingen erfaring. Ældre: Nyrefunktion bør estimeres 

med fx Cockcroft-Gault formlen for at bestemme kreatininclearance. Der er ikke 

behov for dosisjustering hos ældre patienter med normal nyrefunktion. 

Nyreinsufficiens: Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med 

kreatininclearance-niveau ned til 20 ml/min. Forsigtighed bør dog udvises ved 

behandling af patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance

Bestyrelse 

Formand: 

Anna-Marie Bloch Münster 

Klinisk Biokemisk Afdeling 

Aalborg Sygehus 

Hobrovej 18-22 

9100 Aalborg 

Tlf.: 99323168 

E-mail: a.munster@rn.dk 

Næstformand: 

Jakob Stensballe 

Transfusionsmedicinsk Enhed, Blodbanken 

& Anæstesi og Operationsklinik, HOC 

Rigshospitalet 

Blegdamsvej 9 

2100 København Ø 

Tlf.: 27538687 

E-mail: jakob.stensballe@rh.regionh.dk 

Sekretær: 

Anita Sylvest Andersen 

Gynækologisk Obstetrisk, Enhed G0111 

Hillerød Hospital 

Helsevej 2 

3400 Hillerød 

Tlf.: 48296828 

E-mail: asan@noh.regionh.dk 

Kasserer: 

Birgitte Klindt 

Gudrunsvej 15 

8680 Ry 

Tlf.: 89421700 

E-mail: bkz@farm.au.dk 

Øvrige: 

Ole Thorlacius-Ussing 

Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling 

Aalborg Sygehus 

Hobrovej 18-22 

9100 Aalborg 

Tlf.: 99322525 

E-mail: otu@rn.dk 

Thomas Decker Kristensen 

Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T 

Århus Universitetshospital, Skejby 

Brendstrupgaardsvej 100 

8200 Århus N 

Tlf.: 89495486 el. 89495566 - kode 5428 

E-mail: tdc@ki.au.dk 

Nikolaj Eldrup 

Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T 

Århus Universitetshospital, Skejby 

Brendstrupgaardsvej 100 

8200 Århus N 

Tlf.: 89495566 

Fax: 89496979 

E-mail: eldrup@ki.au.dk 

Suppleant: 

Niels-Aage Tøffner-Clausen 

Hæmatologisk Afdeling L 

Herlev Sygehus 

Herlev Ringvej 75 

2730 Herlev 

E-mail: nitocl01@regionh.heh.dk 

side 30 

Bestyrelse, udvalg ... 

Udvalg 

PR/Sponsorudvalg 

Birgitte Klindt Poulsen 

Anita Sylvest Andersen 


Juridisk udvalg 

Birgitte Klindt Poulsen 


Møde- og kursusudvalg 




Redaktionen for DSTHForum 

Steen E. Husted 

Anna-Marie Bloch Münster 

Thomas Decker Christensen 

Hjemmeside og nyhedsbreve 


Indlæg til bladet 

Alle indlæg fremsendes til: 

Steen E. Husted 

Århus Sygehus 

Med. Kardiologisk afd. A 


8000 Århus C 

Tlf.: 89497613 el. 89497927 


5. udgave | 2010 

Læs mere herom på side 3 ... 

Start 4® 

Clottest - laboratoriekvalitet, 

nemt og 

enkelt 

Vi har det i blodet! 

STA-R Evolution® Expert Series 

Limousinen inden for koagulationstestning 

STA-Satellite® 

Mindre, fuldautomatisk 

koagulationsinstrument 

STA-Compact® 

Det kendte og pålidelige 

koagulationsinstrument 

Triolab – din totalleverandør... 

Multiplate® 

Test af trombocytfunktion 

Biocytex 

Kits til owcytometri 

Thrombinoscope 

Thrombin Generation 

INRatio2® 

Hjemmemonitorering 

af AK-behandling 

Rotem® 

Tromboelastometri 

Triolab AS • Vallensbækvej 35 • DK-2605 Brøndby • Tlf: 4396 0012 • Fax: 4396 4312 • www.triolab.dk 

3blondes1209

GENERELT 

TILSKUD 

GENNEMBRUD 

Antikoagulation uden injektioner eller monitorering 

www.boehringer-ingelheim.dk 

Pradaxa ® (dabigatran-etexilat) · Forkortet produktresumé 

Indikationer: Primær forebyggelse af venøs tromboemboli hos voksne patienter 

ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. 

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for ét eller 

flere af hjælpestofferne. Svært nedsat nyrefunktion (CrCl 2 gange øvre normalgrænse. 

Blødningsrisiko: Patienter, der i forvejen har en øget risiko for blødning f.eks. pga. ledsagende 

sygdomme, nedsat nyrefunktion eller i behandling med lægemidler, der kan forårsage 

blødning, bør i behandlingsperioden følges 

med henblik på evaluering af blødninger. 

Spinal-, epiduralanæstesi og lumbalpunktur: 

Den første dosis Pradaxa bør tidligst gives 2 

timer efter, at kateteret er fjernet. 

Interaktioner*: Ved samtidig behandling med Pradaxa og acetylsalicylsyre eller dipyridamol, 

bør der udvises særlig opmærksomhed. Grundet øget risiko for blødning 

anbefales det ikke at behandle med de øvrige trombocythæmmere og antikoagulater 

samtidig med Pradaxa. Der er ikke påvist farmakokinetisk interaktion mellem 

Pradaxa og NSAID (diclofenac) eller digoxin. Der bør udvises forsigtighed ved 

samtidig anvendelse af NSAID med T½ >12 timer samt P-glycoprotein hæmmere 

og -induktorer. Ved samtidig behandling med Amiodaron eller verapamil bør dosis 

for Pradaxa reduceres til 150mg dagligt. For yderligere information henvises til det 

fulde produktresume. 

Overdosering*: Doser ud over det anbefalede medfører forøget blødningsrisiko. 

Der er ingen antidot. 

Graviditet og amning*: Pradaxa bør ikke anvendes under graviditet, medmindre 

det er på tvingende indikation. Amningen skal indstilles, mens der behandles med 

Pradaxa. 

Dosering*: 220 mg én gang dagligt i form af 2 kapsler à 110 mg. Der gives én 

enkelt kapsel inden for 1-4 timer efter afsluttet operation. Efterfølgende gives 2 

kapsler én gang dagligt for knæalloplastikker i 10 dage i alt og hoftealloplastikker 

28-35 dage i alt. Behandlingens start udsættes, hvis hæmostase ikke er sikret. 

Påbegyndes behandlingen senere end operationsdagen, skal dosis fra første behandlingsdag 

være 2 kapsler én gang dagligt. For information vedrørende dosering 

i specielle patientpopulationer, overdosering samt skift til og fra parenteral 

antikoagulation henvises til det fulde produktresumé. Anbefales ikke til patienter 

under 18 år. 

Lægemiddelform: Hårde kapsler. Pakninger og priser (uge 5/2010): 75 mg, hårde 

kapsler, 10 stk., kr. 254,10; 30 stk., kr. 720,50; 60 stk., kr. 1420,10; 110 mg, hårde 

kapsler, 10 stk., kr. 254,10; 30 stk., kr. 720,50; 60 stk., kr. 1420,10. (Priserne 

er inkl. recepturgebyr). Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk 

Udlevering: B. Tilskudsberettiget. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen: Boehringer Ingelheim International GmbH. 

De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte 

produktresumé. Produktresumeet af 28. oktober 2009 kan vederlagsfrit rekvireres 

fra den danske repræsentant Boehringer Ingelheim Danmark A/S, Strødamvej 52, 

2100 København Ø, tlf.: 39 15 88 88, Medicinsk Information eller via info@cop. 

boehringer-ingelheim.com.

Figur 1 - Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?