29.07.2013 Views

basunen • marts 2011

basunen • marts 2011

basunen • marts 2011

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En konge er gået bort

Af Lars Kiehn – formand - DMF Aarhus

Det var med stor sorg, at jeg første

nytårsdag fik meddelelsen om Flemming

Bamse Jørgensens alt for tidlige død.

Bamse blev 63 år gammel. Med ham mistede

Aarhus en af sine store kunstnere,

og DMF mistede et dygtigt og værdsat

medlem.

Flemming Bamse Jørgensen var et meget

flittigt menneske. Han nåede at sælge i

omegnen af tre millioner plader/cdér. Hans

folkelige opbakning var enorm, og hans

sange var kendt af store og af små, høj og

lav i det ganske land. Med omkring 110 jobs

årligt var Flemming Bamse Jørgensen og

hans Venner kærkomne gæster i diverse

musikhuse, idrætshaller, markedspladser og

festivaler i hele landet.

I 1975 kom der for alvor gang i karrieren, for

da udsendte Bamses Venner sine første plader

med danske undersættelser af engelske

og amerikanske rocksange. Bamses Venner

blev et hitliste orkester, og fra da af var han

jævnlig gæst på de danske hitlister. Derved

kom Bamse til at tilhøre eliten i dansk underholdningsindustri,

og den plads i førersædet

beholdt han resten af sit liv og sin karriere.

Var der noget Flemming Bamse og Bamses

Venner kunne, så var det at underholde hr.

og fru Danmark, forstået i bedste forstand.

Der var helt sikkert fest og løssluppen stemning,

når orkesteret spillede ”Vil du danse

med mig”, ”I en lille båd der gynger”, ”Vimmersvej”,

”Tænker altid på dig”, ”Jeg har

kun tre tænder”, ”Er du langsom i nat”, ”Spil

whist igen”, ”Mig og mine venner” etc. etc.

Tilbage i sommeren 2003 havde jeg den

fornøjelse at deltage som inviteret gæst på

et job på Danmarks Smukkeste Festival. Jeg

fulgtes med bandet i deres store bandbus.

Der var stemning og en forventningsglæde

til jobbet. Jeg skal lige love for, at det blev

en sjælden og fornem oplevelse for mig.

Jeg har selv prøvet at stå på diverse store

festivalscener, og jeg har rejst med flere

større århusianske bands til forskellige

festivaler i sommerlandet. Men aldrig har

jeg dog deltaget i sådan en fest, som den

Bamse og hans venner fik banket op i de

halvanden time, de var på scenen. Da

åbenbarede det sig for mig, hvad det var for

en skat og et sangkatalog, Bamse og hans

orkester rejste rundt med. Det var en sjæl-

32 basunen • marts 2011

den mindeværdig og følelsesladet oplevelse.

At se alle festivalgæsterne stå og skråle

med på den ene sang efter den anden fra

koncertstart til sidste ekstranummer. Det var

helt out standing – mageløst.

Sangene vil bestå lang tid efter Bamses

død. Mange af dem har status af danske

evergreens, og de vil blive spillet i mange

sammenhænge i en sikkert lang fremtid. Det

er få forundt og en meget stor kvalitet og

ærefuldt for en kunstner, at mange af hans

værker formår at leve ud over dennes egen

levetid.

Parallelt med sin karriere med Bamses Venner,

har Bamse kørt en produktiv solokarriere

med en del live-koncerter og cd-udgivelser.

Personligt synes jeg, at cd’en ”Be My

Guest” indeholdt utrolig megen kvalitet og

potentiale. CDén fik jeg foræret af Bamse,

og han var tydeligvis meget tilfreds og glad,

da han spillede numrene for mig, samtidig

med at han underholdt med anekdoter fra

indspilningerne. Han var stolt over resultatet

– og han var stolt over at synge sammen

med en lang række af de bedste sangere i

landet. ”Be My Guest” formåede at sælge i

150.000 eksemplarer, så absolut et pletskud

af de sjældne og et imponerende salgstal i

2005.

Bamses varemærke og særkende var stemmen.

Manden med den gyldne stemme,

kunne man kalde ham. Den havde spændvidde,

power, sjæl og den var insisterende.

Det var samtidig en stemme, man huskede

og genkendte. Bamse beherskede mange

genrer, men pop-, rock-, blues-, soul-, og

jazzmusikken var de genrer, der stod han

nærmest. Det var i det musikalske univers,

han hovedsagelig bevægede sig igennem

hele sin lange karriere, der strakte sig helt

tilbage fra midten af 60’erne og det århusianske

pigtrådsorkester Les Perkins.

Bamse har modtaget mange forskellige

æresbevisninger. Eksempelvis fik han i

1986 en Robert for sin filmrolle i Jon Bang

Carlsens ”Ofelia kommer til byen”. Skuespil

det kunne han også spille. Dansk Musiker

Forbunds ærespris modtog Bamse i 1998

for sin indsats og karriere i musikkens

verden, og i 1999 tildelte lokalafdelingen

ham ”Fatterprisen” for at sprede musik, liv

og glæde.

DMF Aarhus var glade for Bamses små 25

års medlemskab. I de ca. 15 af årene han

sad i afdelingens juletræsudvalg, ydede han

en flot og uegennyttig indsats for medlemmerne

og deres børn. I det hele taget var

Bamse en fin ambassadør for afdelingen og

DMF. Hans menneskelige og professionelle

kvaliteter var også medvirkende til, at han

havde kollegernes sympati og respekt.

Positiv og imødekommende var to andre

menneskelige kvaliteter, som var fremherskende

ved Bamse. Han var en rar og

gennemsympatisk mand, og der var ikke

meget hovski snovski over ham. Han var et

menneske med begge ben på jorden. Til at

hjælpe sig med ikke at flyve til de alt for høje

luftlag, havde han også sin elskelige kone

Käte. Hun var hans livs kærlighed og en

støtte og hjælp, lige fra de mødte hinanden

i 1968, til han lukkede sine øjne for sidste

gang i Egå nytårsnat.

Käte styrede hans solokarriere og hans forlag.

Hun var hans rådgiver og vejleder i alle

karrierespørgsmål sammen med manager

John Madsen. Det var også Käte, der gav

den første feedback på hans mange kompositioner,

der kom fra hans hånd mellem år

og dag. Hun passede og plejede samtidig

Bamse, familien og hjemmet og sørgede

for, at de alle var tilpasse og ved godt mod

- også efter børnene havde forladt hjemmet

og stiftet deres egne familier. Så hendes

rolle i Bamses liv kan næsten kun undervurderes.

Udover Käte efterlader Bamse sig to

voksne børn, Tina og Theis, og barnebarnet

Oliver.

Midt i den sorg, som vi er mange, der

oplever ved Bamses bortgang, må vi tillade

os at glædes over den nådige måde,

han forlod os på. Det kunne sagtens have

været endt på en anden måde. Men andre

scenarier ville have været uretfærdigt over

for en mand, der hele livet levede af og for

at glæde andre mennesker med sin sang og

sin musik. Ikke mange har spredt så megen

god energi som Flemming Bamse Jørgensen,

og vi er mange, der vil savne ham og

hans musik. Og mon ikke han har fået plads

i det store englekor? Jeg kan ikke forestille

mig andet.

De bedste tanker til de efterladte. Æret være

Bamses minde.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!