Teslas og Einsteins syn på æteren - DIFØT

diføtnyt 

Tesla versus Einstein: 

- æterteori 

- relativitet 

- kvantemekanik 

OU-teknikker: 

Målinger på Orbo 

Ainslie-kredsløb 

Om magnetmaskiner 

Kortnyt: 

Kold fusion i fint selskab 

Demo i Tyskland af 

selvkørende magnetmotor 

Mordet på Mallove opklaret? 

NR. 96.1 / MAJ 2010 KR. 25,- 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK 

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse 

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med 

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst 

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer 

og at reducere allerede forekommende indgreb i 

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets 

vilkår forbedres. 

Foreningens bestyrelse 

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.com 

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105 

Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk 

Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414 

Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@F-JElectronics.dk 

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk 

Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123 

Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk 

Agertoften 27, 2750 Ballerup 

Christian Heerup - heerup@live.dk 

Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby 

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk 

Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby 

Poul Schriver - Mødearrangør - poulschriver@hotmail.com 

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø 

Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401 

Konto.nr. 1077298 - DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298 

Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til 

kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.dk. Årskontingent: 

350,- kr. 

Internet www.difoet.dk 

Forsiden 

Årets korncirkelsæson er 

allerede i fuld gang. Den 

21. maj blev denne figur 

dannet i en rapsmark ved 

siden af vindmøllen i landsbyen 

Wilton i det sydengel- 

ske grevskab Wiltshire. 

Figuren blev straks underkastet 

omfattende analyser 

for at afsløre et muligt budskab. 

Et besøg på sitet 

www.cropcircleconnector. 

com kan stærkt anbefales. 

27. årgang nr. 96.1, maj 2010 

Redaktør: Jan Koed 

Redaktionens adresse 

diføt nyt 

Clara Pontoppidans Vej 41 

2500 Valby 

tel/fax 3322 3728 

email redak@difoet.dk 

Udgivelse 

diføt nyt udgives af Dansk 

Institut for Økologisk Teknik 

og udsendes til foreningens 

medlemmer. 

Hvor ikke andre er nævnt, er 

udenlandske manuskripter 

oversat af redaktøren. 

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. 

Bladet udkommer med fire 

numre om året. 

Oplag: 200 eksemplarer 

Tryk: Vester Kopi, København 

ISSN 0900-1816 

Indhold 

Teslas og Einsteins 

syn på æteren 3 

Orbo-teknologien 

under lup 12 

Et simpelt OU-kredsløb 18 

Forum 

Om magnetmaskiner 20 

Kortnyt 

Mobilstråler undersøges 21 

Mordet på E. Mallove 22 

Forvirring om kold fusion 23 

Selvkørende 

magnetmotor 24 

Foreningsnyt 24

Elementarfysik: 

Teslas og Einsteins syn på æteren 

Af Marc J. Seifer 

Opfinderen Nikola Tesla (1856-1943) var 

kendt for sit konfliktfyldte forhold til ærkerivalen 

Thomas Edison. Listen over 

Edisons opfindelser indeholder bl.a. den 

elektriske pære, telefon-mikrofonen og 

fonografen, mens listen over Teslas opfindelser 

omfatter fluorescerende lys, 

vekselstrøms-vandkraftanlæg og trådløs 

kommunikation. Selv om Tesla først og 

fremmest regnes for at være opfinder, 

var han i virkeligheden også fysiker, som 

læste analytisk geometri, eksperimentalfysik 

og højere matematik på universitetet. 

1) I sine egne forelæsninger i begyndelsen 

af 1890’erne på Columbia University, 

Chicago World’s Fair og ved De kongelige 

Selskaber i Paris og London, med videnskabelig 

baggrund i ideerne efter 

Isaac Newton og Lord Kelvin, demonstrerede 

og diskuterede Tesla atomets 

struktur som værende analogt med solsystemet 

og besidde bølgelignende og 

partikellignende egenskaber, der senere 

blev kendt som fotonen. De fagfæller, 

han holdt forelæsninger for og korresponderede 

med, omfattede mange 

nobelprismodtagere som fx Wilhelm 

Röntgen, J. J. Thompson, Lord Raleigh, 

Ernst Rutherford og Robert Millikan 

samt andre videnskabsmænd som Elmer 

Sperry, Sir William Crookes, Sir Oliver 

Lodge, Lord Kelvin, Heinrich Hertz og 

Hermann von Helmholtz. 

Så vidt jeg ved, er der ingen almene 

henvisninger til Tesla i fysikkens historiebøger, 

selv om hans ideer udløste nobelpriser, 

da de blev videreudviklet af 

Rutherford og Bohr (med deres solsystem-beskrivelse 

af atomet med elektroner 

i kredsløb om kernen), og Einsteins 

opdagelse af den fotoelektriske effekt, 

som svarede til Teslas bølge- og partikelbeskrivelse 

af lyset. 

En anden af Teslas mærkesager blev 

imidlertid afvist af de moderne fysikere: 

det var teorien om den altgennemtrængende 

æter. Det førte til flere grundlæggende 

uoverensstemmelser mellem 

Teslas verdenssyn og Albert Einsteins 

(1879-1955). Tesla var på flere områder 

uenig i Einsteins relativitetsteori. Så 

langt tilbage som til århundredskiftet 

mente Tesla, at han havde opfanget kosmiske 

bølger fra solen med hastigheder, 

der »langt oversteg lysets hastighed«. I 

de sidste 10 år af hans liv påstod han tilmed, 

at disse kosmiske bølger ville kunne 

udnyttes til at frembringe elektrisk 

energi. Tesla opfattede desuden radioaktivitet 

som et bevis på, at materielle legemer 

absorberede lige så meget energi, som 

de afgav. 

På et andet område meddelte opfinderen, 

at de impulser, der omkring århundredskiftet 

blev overført via hans 

trådløse transmissionstårn i Wardenclyffe, 

også rejste med en hastighed, der 

var større end lysets. Han sammenlignede 

effekten med månens skygge henover 

jorden. 

Det er meget vanskeligt at redegøre 

for de to første teorier om tachyonske 

(hurtigere end lyset), kosmiske bølger og 

radioaktivitet. Men hvad angår den tredje 

påstand om, at han transmitterede 

energi med en hastighed større end ly- 

3

diføt nyt 96.1 

set, så indbyder den til at betragte fænomenet 

fra flere synsvinkler. Med en 

jordomkreds på ca. 40.000 km og en 

lyshastighed på 300.000 km/s får man, at 

det vil tage lyset ca. 1/7 af et sekund at nå 

rundt om jorden. Men eksisterer jorden i 

sin egen verden, som i kraft af sin størrelse 

transcenderer lysets hastighed? Vekselvirker/eksisterer 

fx nordpolen momentant 

med sydpolen? Hvis det er tilfældet, 

er relativitetsteorien i en vis forstand 

fejlagtig, fordi intet ifølge denne 

teori kan »rejse« hurtigere end lyset, selv 

om jordklodens elektromagnetiske enhed 

modsiger denne teori. 

Går man et skridt videre, vekselvirker 

solsystemet, eller galaksen for den sags 

skyld – hvis man opfatter dem som en 

funktionel enhed – så med sig selv på en 

sådan måde, at det uundgåeligt gør lysets 

hastighed irrelevant? (Galaksen er 

som bekendt hundredtusinder af lysår 

lang.) Det forholder sig faktisk sådan, at 

når vi ser fotografier af galakser, ser vi på 

objekter, der har en længde af hundredtusinder 

af lysår. Disse systemer har med 

sikkerhed en lodret omdrejningsstabilitet 

og/eller impulsmoment, der eksisterer 

som en gestalt (helhed) i en verden, 

hvor lyshastigheden med lethed 

overskrides og dermed sætter spørgsmålstegn 

ved relativitetsteorien. 2) 

Et konkret bevis på, at relativiteten er i 

vanskeligheder, kan ses i George Gamows 

skelsættende bog, Thirty Years That 

Shook Physics. Gamow, der var en af 

kvantefysikkens fædre, fortæller os, at i 

midten af 1920’erne opdagede Goudsmit 

og Uhlenbeck, at elektroner ikke blot roterede 

om en akse, men at de også gjorde 

det med en fart af 1,37 gange lysets hastighed. 

Gamow fastslår, at denne opdagelse 

ikke stred mod noget i kvantefysik- 

4 

ken, men at den var i modstrid med Einsteins 

princip, at intet kunne bevæge sig 

hurtigere end lyset. Paul Adrian Dirac 

studerede problemet og fulgte i kølvandet 

af Herman Minkowski, som brugte et 

imaginært tal i (kvadratroden af -1). For 

at være ækvivalent med tidskoordinaterne 

i rumtid-ligningerne tildelte Dirac 

det samme tal i til elektron-spin. Derved 

var han i stand til kombinere relativitet 

med kvantemekanik. Han fik nobelprisen 

for denne idé. 3) Det var den gode 

nyhed. Den dårlige var, at opdagelsen af 

at elementarpartiklerne spinhastighed 

er større end lysets selvfølgelig gik i 

glemmebogen. Ingen fysikere taler om 

det længere. Det betyder, at fysikken i 

det 20. og tidlige 21. århundrede har udviklet 

sig, uden at Goudsmits og Uhlenbecks 

banebrydende opdagelse har 

været taget i ed. Det ser ud, som om elementarpartiklerne 

af natur er i kontakt 

med dimensioner, der er hurtigere end 

c-verdenen, og som har deres udspring i 

æteren. 

Æterens struktur 

På et legeme så stort som solen vil 

det være umuligt at projicere en forstyrrelse 

af denne art [dvs. radiotransmissioner] 

over en nævneværdig 

afstand undtagen langs overfladen. 

Man ville måske heraf slutte, 

at jeg hentyder til den krumning af 

rummet, som antages at eksistere 

ifølge relativitetslæren. Intet ligger 

mig dog fjernene. Jeg fastholder, at 

rummet ikke kan være krummet af 

den simple årsag, at det ikke kan 

have nogen egenskaber. Man kan 

lige så godt sige, at Gud har egenskaber. 

Det har han ikke, kun attri-

utter, som er nogen vi selv har 

skabt. Man kan kun tale om egenskaber, 

når man har med stof i rummet 

gøre. At sige at rummet krummes 

i nærheden af store legemer kan 

sammenlignes med at påstå, at noget 

virker på ingenting. Jeg for mit vedkommende 

afviser at abonnere på et 

sådant synspunkt. 

Nikola Tesla 4) 

Teslas udtalelse må ses i sammenhæng 

med hans oprindelige teorier om gravitation, 

som formentlig aldrig er blevet 

publiceret, men som kan eftervises ved 

at nærlæse beslægtede artikler af eller 

om Tesla fra 1930’erne og 40’erne. Her 

finder man flere sammenfald med de nyeste 

teorier om fysik, gravitation og magnetisme, 

som udfordrer Einsteins påstand 

om, at intet kan bevæge sig hurtigere 

end lyset. Eric Lerner, der skrev om 

Magnetic Whirlwind i Science Digest i 1985, 

fastslog, at »magnetisme er lige så fundamental 

som gravitation«. I et citat af plasmafysikeren 

A. Peratt fra Los Alamos National 

Laboratory bemærkede Lerner: 

Astronomer, der bruger [et] … radioteleskop 

[har] … observeret tråde af 

gas i en bue langt over det galaktiske 

plan. De snoede spiraler syntes at 

blive holdt sammen af et magnetfelt 

… der havde en udbredelse på over 

500 lysår. … Sådanne magnetiske 

hvirvler spiller [måske] en vigtig rolle 

i universet … af samme størrelsesorden 

… som gravitation. 5) 

Et andet, omdiskuteret mysterium, hvor 

Tesla havde en anden opfattelse af tingene 

end Einstein, var Michelson og Morleys 

paradoksale opdagelser, da de i 1887 


forsøgte at påvise æteren ved hjælp af to 

sæt spejle, der pegede mod hinanden i 

en afstand af flere kilometer. Det ene sæt 

var rettet ind efter jordens bevægelsesretning, 

mens det andet var rettet ind 

vinkelret på jordens bevægelsesretning. 

Hypotesen var, at hvis æteren eksisterede, 

ville der efter at en impuls var udsendt 

være en forskel på tilbagekastningstiden 

for de to sæt spejle. Der viste 

sig ikke at være nogen forskel. 

Einstein accepterede resultatet ved at 

erklære, at æteren pr. definition ikke 

kunne påvises. Einstein satte endog 

trumf på ved at sige, at hvis æteren kunne 

påvises, så ville hans relativitetsteori 

være forkert. 6) Einstein påstod endvidere, 

at hvis lys kunne bevæge sig som 

en partikel, ville det ikke have brug for et 

medium (dvs. æteren) til at bevæge sig 

igennem. Selv om de fleste af datidens 

store videnskabsmænd som fx Maxwell, 

Faraday, Kelvin, Fitzgerald og Lorentz 

accepterede den indlysende konklusion, 

at der måtte eksistere et medium for 

transport i rummet, altså en æter, valgte 

man at ignorere det. Det førte til den alment 

accepterede konklusion, at æteren 

ikke eksisterede. Og sådan er situationen 

endnu i dag, et helt århundrede senere. 

Der skulle gå 15 år, før Einstein omtalte 

denne eklatante fejl. 

Under en forelæsning i 1920 på universitetet 

i Leiden med titlen Ether and the 

Theory of Relativity sagde Einstein ligeud, 

at æteren eksisterede, at den var nødvendig 

som et transportmedium, fordi 

lyset også havde en bølgelignende karakter. 

Han skrev endda til Lorentz for at 

præcisere sit standpunkt. 7) Men skaden 

var sket. Forelæsningen fik ringe opmærksomhed, 

således blev den end ikke 

medtaget i Roland Clarks skelsættende 

5


biografi om Einstein fra 1971. Derved 

kom udviklingen i det 20. og tidlige 21. 

århundrede til at foregå med en total afvisning 

af æterteorien. 

Da lyset i Michelson-Morley-eksperimentet 

bevægede sig med samme hastighed 

i jordklodens retning og vinkelret 

på denne, konkluderede Einstein, at 

lysets hastighed måtte være konstant (i 

overensstemmelse med den specielle relativitetsteori). 

I 1905 påstod han endvidere, 

at æteren fra 1800-tallets fysik ikke 

var nødvendig, skønt det han egentlig 

mente var, at den ikke kunne påvises. På 

trods af det radikale synspunkt i samtiden, 

blev det snart accepteret bredt, 

selv om det indebar, at der ikke fandtes 

noget mellem stjernerne. Denne opfattelse 

ophøjedes hurtigt til et dogme, da 

det bidrog til at løse flere dilemmaer. Således 

behøvede man ikke længere at lede 

efter æteren, fordi den jo ifølge denne 

opfattelse ikke eksisterede. »Einstein afviste 

ikke æterens eksistens … Han hævdede 

blot (i den specielle relativitetsteori), 

at hvad enten den eksisterede eller 

ej, ville lysets hastighed altid være den 

samme.« 8) 

Ifølge de populærvidenskabelige forfattere 

»levede troen på æterens ikkeeksistens 

videre, men i virkeligheden 

havde Einstein omkring 1916 erstattet 

den gamle æter med den krumme rumtid 

i sin generelle relativitetsteori. Blot er 

denne nye ’æter’ ikke længere et medium 

i det tredimensionelle euklidiske 

rum, men i den firdimensionelle ikke-euklidiske 

(krumme) rum-tid.« 9) Det var 

denne tanke, der var helt uacceptabel for 

Tesla, og som var grundlag for hans kritik 

af Einstein i 1930’erne. 

Der var dog et område, hvor Tesla og 

Einstein i nogen grad var enige. Det dre- 

6 

jede sig om teorier af den tyske fysiker 

Ernest Mach. Med ideer hentet fra monoteistisk 

og buddhistisk filosofi – og fra 

Isaac Newton – som gik ud på, at alle fysiske 

legemer tiltrækker hinanden via gravitation, 

påstod Mach, at ethvert fysisk 

legemes masse, som fx jorden, beroede 

på en form for gravitationskraft fra samtlige 

stjerner. Med andre ord var alle aktiviteter 

i universet indbyrdes forbundne. 

Einstein skrev til Mach for at fortælle 

ham, at denne idé havde en dyb forbindelse 

til hans formulering af relativitetsteorien. 

10) 

Jeg mangler endnu at finde et direkte 

citat af Tesla om Machs princip, men i en 

artikel Tesla skrev i 1915, og som var baseret 

på hans skribentvirksomhed i 1893, 

bekræfter han præcis denne position: 

Der findes intet med livskraft i hele 

verdenen – fra mennesket, der behersker 

elementerne, til den mindste 

skabning – som ikke pulserer. Hver 

gang en kraft starter en handling, 

også selv om den er uendelig lille, 

forstyrres den kosmiske balance, der 

resulterer i en universel bevægelse. 

11) 

Det forekommer mig, at alle stjerners 

indbyrdes forbundethed i universet (beslægtet 

med Einsteins krumme rum/tid) 

er æteren. 12) På samme måde svarede 

Teslas syn på æteren til teosoffernes: 

For længe siden indså jeg, at al sporbart 

stof kommer fra en primær substans, 

der er af en uendelig finhed, 

og som findes alle steder i rummet – 

akashaen eller den lysende æter – 

som påvirkes af den livgivende prana 

eller skabende kraft, som manife-

sterer alle ting og fænomener i evigt 

tilbagevendende cykler. 

Den primære substans, der kastes 

ind i uendelige hvirvler med en 

umådelig hastighed, bliver til det 

tætte stof; kraften trækker sig tilbage, 

bevægelsen ophører og stoffet 

forsvinder, idet det vender tilbage til 

den primære substans. 13) 

Tesla fjernede den sprituelle komponent 

af »Akasha«, når han postulerede, at alt i 

universet fik sin energi fra eksterne kilder. 

Det knyttede an til hans model af 

automata eller den fjernstyrede robot, der 

modtog ordrer fra »elektrikeren« – og fra 

ham selv, dvs. af menneskets iboende tilstand. 

Som aristoteliker, der afviste den 

platoniske idé om indre motivation, og 

derfor tilhænger af ideen om tabula rasa, 

antog Tesla, at alle hans ideer hidrørte fra 

eksterne kilder, selv om, paradoksalt nok, 

hans eget liv var selve essensen og manifestationen 

af selvrealisering og viljestyrke. 

Hver hierarkisk enhed i hans system 

var som sådan ikke udrustet med en sjæl, 

men snarere en selvstyrende elektrisk 

komponent, som bevægede sig via tilstrækning 

og frastøding. Som ikke-psykolog 

måtte Tesla tillige afvise antagelsen 

om det ubevidste, arketyperne og det 

freudianske id som primær motiverende 

faktor. For eksempel ville en drøm i sidste 

instans altid stamme fra en ydre faktor, 

aldrig kun fra en indre kilde. Men til forskel 

fra Einstein, der benægtede den 

mentale komponent i sin model af universets 

primære kræfter, føjede Tesla 

denne faktor til i sin første prototype af 

en tænkende maskine, hans teleautomaton 

eller fjernstyrede robot, som blev demonstreret 

for offentligheden i form af 

en trådløst styret båd i Madison Square 

Garden i 1898. 14) For Tesla var hjernen 

grundlæggende et binært elektrisk system 

af tiltrækning og frastødning, aktiveret 

af en udefrakommende kilde og 

helt kompatibel med Pavlovs model for 

betingede reflekser. 

Kolliderende atomer 


Tesla var også uenig med Einstein og 

kvantefysikerne i synet på elementarpartiklernes 

struktur og de mulige konsekvenser 

af at lade atomer støde sammen. 

»Jeg har i mine eksperimenter sønderdelt 

atomer ved hjælp af et højspændt 

vakuumrør … der blev drevet 

under tryk på mellem 4 og 18 mio. volt … 

Men hvad angår atomenergi har mine 

eksperimenter vist, at sønderdelingsprocessen 

ikke bevirker en frigørelse af så 

meget energi, som man ud fra de nuværende 

teorier skulle forvente.« 15) 

For Tesla var relativitetsteorien ikke 

andet end en »bunke fejlagtige og vildledende 

ideer, der står i skærende kontrast 

til fortidens teorier, udtænkt af store videnskabsmænd, 

og almindelig sund fornuft. 

Teorien indhyller alle disse vildfarelser 

og fejltagelser i frapperende matematiske 

gevandter, der fascinerer og 

gør folk blinde over for de bagvedliggende 

fejl. Teorien er som en purpurklædt 

tigger, som uvidende mennesker tror er 

kongen. Dens fortalere er højt begavede 

personer, men de er metafysikere snarere 

end videnskabsmænd.« Med tanke på 

at et tiår efter at dette var skrevet, og efter 

at den første atombombe var eksploderet 

– og med solformørkelsen i 1919, der 

støttede Einsteins teori om, at rummet 

krummede sig omkring store legemer 

som fx stjerner – udtalte Tesla, at eksi- 

7


stensen af et kraftfelt ville føre til de samme 

matematiske resultater. Derfor konkluderede 

Tesla ligeud, at »ikke en eneste 

af relativitetsteoriens påstande er blevet 

bevist«. 16) 

Det ville imidlertid være uberettiget 

at dømme Tesla ude og hævde, at Einstein 

og kvantefysikerne havde ret af 

mindst to årsager: 1) Både relativitets- og 

kvanteteorierne har vist sig utilstrækkelige 

og på visse områder inkompatible til 

forklaring af universets struktur. 2) Tesla 

diskuterede fænomenerne i et andet perspektiv, 

der ikke var helt i overensstemmelse 

med den terminologi, som blev 

anvendt af de teoretiske fysikere. For 

eksempel genererede Tesla i Colorado 

Springs over 4.000.000 volt, hvor det er 

tilstrækkeligt med kun ca. 1.000.000 volt 

for at separere elektroner fra atomkernen. 

Således var det virkelig muligt for 

Tesla at sønderdele atomer, men på en 

helt anderledes måde end postuleret af 

Einstein eller kvantefysikerne (for Tesla 

ødelagde ikke kernerne). Det var ikke 

muligt, at der kunne finde en atomeksplosion 

sted med hans apparatur. Tesla 

misforstod totalt de affødte konsekvenser 

af Einsteins ligning E=mc 2 og de dertil 

hørende antagelser om ækvivalensen 

mellem masse og energi. Desværre levede 

han ikke længe nok til at se beviset for, 

at en kolossal kraft lå gemt i det minimale 

rum i atomkernerne. 17) 

Gravitation 

Med hensyn til spørgsmålet om rummets 

krumning (Einstein) over for ideen 

om et kraftfelt (Tesla), havde jeg en diskussion 

med Edwin Gora, tidligere professor 

ved Providence College. Gora, som 

har modtaget undervisning af navne 

8 

som Werner Heisenberg og Arnold Sommerfeld, 

var enig i, at de to opfattelser 

måske begge var korrekte måder at beskrive 

den samme ting på. Både Tesla og 

Einstein forsøgte at beskrive rummets 

fundamentale struktur og dets forhold 

til den konstante lyshastighed og gravitation. 

I en næsten ukendt artikel, jeg fandt 

på nettet, publiceret af M. Shapkin, men 

antageligt skrevet af Tesla, hævder Shapkin/Tesla, 

at årsagen til at lyset bevæger 

sig med kun én hastighed, 300.000 km/s, 

er fordi æteren, lysets transportmedium, 

dæmper foton-energi på samme måde, 

som luft sænker lydens hastighed til en 

konstant værdi. 18) Ifølge denne tankegang 

er æteren et særligt medium, der 

begrænser lysets hastighed til præcis 

den størrelse, det nu engang har. Det er 

en særdeles spændende teori, fordi den 

lader formode, at den energi, der manifesterer 

sig selv som lys, i sidste ende eksisterer 

i et tachyonisk domæne, dvs. et 

domæne, der ikke er begrænset af lysets 

hastighed. 

Et andet aspekt af denne æterteori, 

som er beskrevet af Tesla og adskillige 

andre moderne forfattere som fx Price og 

Gibson, Ed Hatch, Vencislav Bujic, Ron 

Heath, Warren York og David Wilcox, og 

i detaljer kan studeres i min bog, Transcending 

the Speed of Light, er, at stof konstant 

og vedvarende absorberer æter. 

Ser vi på stoffets struktur, ved vi, at 

det består af atomer, som igen består af 

elektroner i kredsløb om protoner og 

neutroner. Men neutroner er pr. definition 

protoner, der er sandwiched til elektroner. 

Så stoffets fundamentale struktur 

består af kun to partikler, elektroner og 

protoner, og en lim, der holder atomerne 

sammen til molekyler, som er fotoner.

Disse partikler er i spin. Og hvad får dem 

til det? Ifølge æterteorien absorberer elementarpartikler 

konstant æter for at opretholde 

deres spin. Og når de gør det, 

udstråler de den absorberede energi som 

elektromagnetiske felter. Det udgør forbindelsen 

mellem gravitation og elektromagnetisme. 

Lad os fx se på jorden. Klassisk fysik 

opfatter gravitationskraften som en slags 

næsten magisk tiltrækkende kraft mellem 

stjerner og planeter. Æterteorien ser 

helt anderledes på det. Årsagen til at vi 

falder tilbage til jorden, når vi hopper, er 

ikke denne mystiske gravitationskraft, 

men snarere fordi jorden konstant absorberer 

enorme mængder æter for at opretholde 

spinnet i sine elementarpartikler. 

Vi er blot placeret midt i denne indstrømning. 

Med denne forklaringsmodel 

redegøres både for gravitation og 

Teslas tilsyneladende mærkværdige udtalelse, 

at solen absorberer mere energi, 

end den udstråler. Jo mere, man tænker 

over det, jo mere logisk synes denne i udgangspunktet 

skøre idé at være. Solen 

har brug for en kolossal mængde æterisk 

energi for at bevare sin integritet. 

Den store forening 

Nu går vi over til Einstein, som senere 

forkastede Machs princip. Einstein kunne 

godt se en forbindelse mellem gravitation 

og acceleration, men han var ikke 

parat til at acceptere det æteriske synspunkt, 

for gjorde han det, ville han ramme 

en pæl gennem sin dyrebare relativitetsteori. 

Husk på han havde sagt, at hvis 

æteren kunne påvises, så ville hans teori 

være forkert. 

Ifølge den æteriske opfattelse, som de 

forskellige tidligere nævnte forfattere 


(Price og Gibson o.a.) gjorde sig til talsmænd 

for, er æteren let at påvise. Hvis 

du kører i en bil og accelererer voldsomt, 

mærker du en G-kraft. Det er en forøget 

absorption af æter. Det er, hvad G-kraft 

handler om. Æter der strømmer ind i stof 

er gravitation. Stof der flytter sig hurtigt 

gennem æter er acceleration (opleves 

som en G-kraft). 

Einstein begyndte at forstå dette i 

1916, netop som Louis de Broglies bølgemekanik 

vandt frem. Hvor fysikere tidligere 

havde set på elektroner og protoner 

som partikler, lagde de Broglie vægt på 

deres bølgenatur. Ved at opfatte elektroner 

som bølger snarere end som partikler 

bliver det meget lettere at forstå et kvantespring 

eller elektroners skift af omløbsbane 

fra et niveau til et andet uden mellemliggende 

positioner. Ifølge den de 

Broglie-inspirerede bølgeforklaring sker 

der et kvantespring, når elektroner skifter 

deres fokuspunkt. Da først de Broglie 

fik medvind, opfattede man elementarpartikler, 

inklusive fotoner, mere som 

bølger, og denne opfattelse var mere i 

harmoni med nødvendigheden af en 

æter som medium for transport af lys fra 

fx solen til jorden. 

I første omgang var Einstein stadig 

fanget af sit partikelsyn og i Machs princip, 

der fastslog, at alt stof i universet var 

indbyrdes forbundet. Derfor kunne Einstein 

i forbindelse med roterende legemer 

skrive sådan til den unge matematiker 

Karl Schwarzschild den 9. januar 

1916: »Inerti er simpelthen en vekselvirkning 

mellem masser, ikke en effekt hvor 

rum i sig selv er indblandet, adskilt fra 

den observede masse.« Som Isaacson påpeger, 

var Schwarzschild uenig. 4 år senere 

i 1920, da Einstein havde genovervejet 

nødvendigheden af æteren som et 

9


middel til at udbrede lys, skiftede han 

mening. Han forkastede Machs princip 

og indså nu, at et roterende legeme ikke 

fik sin inerti fra – og i relation til – alt det 

øvrige stof i universet (Machs princip), 

men af egen drift kun på grund af »sin rotationstilstand 

[fordi] rum er udrustet 

med fysiske kvaliteter.« 19) 

På grund af vægten af de Broglies 

understregning af partikel-bølgeteori 

skiftede Einstein holdning for at være 

up-to-date. Endnu engang var han fremme 

i skoene og forelæste som tidligere 

omtalt om æteren ved Leidens universitet. 

Men han nåede aldrig frem til at opfatte 

gravitation som elementarpartiklers 

absorption af æter og elektromagnetisme 

som et produkt af denne proces, 

for det ville have været det samme som 

at forkaste relativitetsteorien. Einstein 

var heller aldrig i stand til at integrere 

gravitation i sit store arbejde med en 

foreningsteori, et problem han tumlede 

med i sidste halvdel af sit liv. 

Når det på et tidspunkt accepteres, at 

elektroner bevæger sig med en hastighed, 

der er større end lysets, er et nyt 

paradigme født. Ideen er den simple, at 

elementarpartiklerne ifølge deres natur 

konstant absorberer æter. Denne indstrømning 

er lig med gravitation. Når 

æter absorberes, sker der to ting: 1) Processen 

sætter elementarpartiklerne i 

stand til at opretholde deres spin. 2) Samtidig 

transformeres denne æteriske energi, 

der sandsynligvis stammer fra det 

nogle fysikere kalder nulpunktenergisfæren, 

og som er et umådeligt reservoir 

af tilgængelig energi, til elektromagnetisk 

energi. Dette er Den store Forening, 

Grand Unification, Einsteins drøm om at 

kombinere gravitation med elektromagnetisme. 

Den er også en bedre måde at 

10 

forklare teorien om den såkaldte Gudpartikel 

på. Det er den måde, stof opnår 

og opretholder sin masse på. Ifølge teorien 

er Higgs-bosonen derfor et fantasifoster. 

Tesla havde en langt bedre forståelse 

af æterteori end Einstein, men det er 

også tydeligt, at Tesla ikke helt forstod 

konsekvenserne af Einsteins berømte 

ligning E=mc 2 . Han afviste den som matematisk 

nonsens. Havde han levet nogle 

få år længere og oplevet en atombombe 

eksplodere, havde Tesla været nødt til 

at revidere sin holdning. Og havde Einstein 

indset de fulde konsekvenser af 

Teslas æterteori, havde han måske set sin 

storslåede drøm om at forene gravitation 

og elektromagnetisme gå i opfyldelse, en 

proces som en dybtgående forståelse af 

æterteori kan forklare. 

Et stort antal tænksomme fysikere 

tror på, at der eksisterer en form for æter, 

og at kræfter af en slags overskrider lysets 

hastighed. Når man først begynder 

på et grundigt studium af æterteori, opstår 

der nye erkendelser af fænomener 

som partikelspin, nulpunktenergi, stoffets 

og rummets fundamentale struktur, 

lyshastighedens uforanderlighed og forbindelsen 

mellem gravitation og elektromagnetisme. 

Artiklen er en oversættelse af Tesla vs. Einstein: 

Transcending the Speed of Light, bragt i tidsskriftet 

Infinite Energi 89, jan./feb. 2010. Den er 

et uddrag fra forfatterens bog under samme titel, 

der udkom på forlaget Inner Traditions i 2008. En 

illustreret udgave af artiklen på originalsproget 

kan læses på adressen www.marcseifer.com/ 

niagara.htm. Læs mere om forfatterens baggrund 

og virksomhed som bl.a. skribent og psykolog 

på Marc Seifers hjemmeside 

www.marcseifer.com.

Noter 

1) Seifer, M. 1996. Wizard: The Life & Times 

of Nikola Testa, Birch Lane, pp. 18-19. 

2) Man behøver ikke at ty til Bells læresætning 

om ikke-lokalitet, eller øjeblikkelig 

overførsel af information, eller de nye ormehul-teorier, 

som omfatter flere dimensioner, 

for at forstå min pointe. 

3) Gamow, G. 1966. Thirty Years That Shook 

Physics, Doubleday, pp. 120-121. 

4) Tesla, N. 1984. »Pioneer Radio Engineer 

Gives Views on Power,« in J. Ratzlaff 

(ed.), Tesla Said, Tesla Book Company, 

pp. 240-242. 

5) Lerner, E. 1986. »Magnetic Whirlwinds,« 

Science Digest, 6, p. 26. 

6) Clark, R. 1971. Einstein: The Life & Times, 

World Publishing, p. 78. 

7) Isaacson, W. 2007. Einstein: His Life & 

Universe, Simon & Schuster, p. 318. 

8) Gora, E. 1991. Physics Department, Providence 

College, privat korrespondance. 

9) Ibid. 

10) Einstein havde i realiteten fremsat to teorier: 

Den specielle relativitetsteori fremsat i 

1905, som havde med jævne bevægelser 

at gøre, og den generelle teori, der omhandlede 

accelererende og decelererende 

bevægelser. Machs princip er knyttet til 

den generelle teori. 

11) Tesla, N. 1915. In Lectures, Patents, 

Articles, Nikola Tesla Museum, 1956, p. 

A-172. 

12) Eller en hierarkisk dimension af den. Endvidere 

er ethvert punkt i rummet (i en galakse) 

knyttet til alle andre punkter, da ethvert 

punkt gennemkrydses af lyset fra alle 

stjerner i systemet. Denne tanke har forbindelse 

til de holografiske principper og 

den »indfoldede orden«, hvor alt rummes i 

hver eneste del som formuleret af teoretikere 

som David Bohm. 

13) Tesla, N. 7/6/1930; J. Ratzlaff, (ed.), Solutions 

to Tesla’s Secrets, Tesla Book Company, 

1981, p. 91. 


14) Men Einstein afviste ikke bevidsthedsdelen 

i sin filosofi. »Jeg ønsker at vide, hvordan 

Gud skabte verden,« sagde Einstein. »Jeg 

ønsker at kende hans tanker; resten er detaljer« 

[from E. Mallove, »Einstein’s Intoxication 

with God and the Cosmos,« Washington 

Post, 12/22/1985]. 

15) Tesla, N. 1934. »Radio Power Will Revolutionize 

the World,« Modern Mechanix & Invention, 

July, pp. 40-42, 117-119. 

16) Tesla, N. 1935. »Tesla, 79, Promises to 

Transmit Force,« New York Times, July 

11, 23:8; in Tesla, Nikola, 1981, pp. 

128-130. 

17) Der skulle ca. 55 mio. volt til at fordampe 

kulstof, men kun 4,37 mio. volt til at forvandle 

kul til helium, hvilket Tesla med sit 

udstyr var i stand til at opnå [ifølge beregninger 

udført af E. Gora]. På den anden 

side ville et halvt kilo kulstof, hvis det blev 

konverteret til kerneenergi, kunne levere 

nok elektricitet til at drive USA i en hel måned 

[from Coleman, 1958, p. 54]. 

18) Shapkin, M. »Unknown Manuscript of Nicola 

Tesla,« Farshores.org/wmtesla.htm. 

19) Seifer, M. 2008. Transcending the Speed 

of Light, p. 96; Isaacson, p. 125. 

11


Forum 

Om magnetmaskiner 

I et tidligere nummer af raum&zeit var 

der en stor artikel om den seneste NET- 

Journal-konference om frienergi-maskiner. 

Man beskrev meget positivt de forskellige 

foredrag om frienergi-maskiner, 

og der blev vist fotos af maskiner og udstyr, 

som foredragsholderne udstillede. 

Der var et lille interview med Adolf 

Schneider, hvor han forklarede magnetmotorer 

på en simpel måde: 

Hvis man bevæger en permanentmagnet 

rundt i et magnetfelt, så er det 

samlede arbejde i almindelighed forskelligt 

fra nul. Det kan være større end nul 

eller mindre end nul eller nul. Som 

hovedregel er energien ikke bevaret. Det 

er en grundlov i fysikken, at energien i et 

lukket system er bevaret. 

Men den regel gælder ikke, når man 

bevæger en magnet rundt i et magnetfelt. 

Så gælder i stedet som hovedregel, 

at energien ikke er bevaret. I ca. halvdelen 

af alle tilfælde er der en energigevinst, 

og i ca. halvdelen af alle tilfælde 

er der et energitab. I nogle få specialtilfælde 

er energien bevaret. 

Hvis bevægelsen er symmetrisk, så er 

energien bevaret. I de fleste elektromotorer, 

vi kender, er bevægelsen symmetrisk, 

og der er ikke nogen energigevinst, 

når rotoren kører rundt uden strøm i 

elektromagneterne. En motor er som regel 

symmetrisk opbygget, således at rotoren 

får samme påvirkning, når den 

kører den ene vej rundt eller den 

modsatte vej rundt. Energigevinsten må 

være den samme, når rotoren kører den 

20 

ene vej og den modsatte, samtidig med 

at den skal have modsat fortegn, og det 

kan den kun være, hvis den er nul. 

Men hvis man fx har to parallelle 

stangmagneter og nærmer dem hinanden, 

mens de ligger i forlængelse af hinanden, 

og fjerner dem sideværts, mens 

de vender siden mod hinanden, så er der 

en lille energigevinst eller et lille energitab 

afhængigt af, om bevægelserne udføres 

i den ene eller den anden rækkefølge. 

Energioverskuddet/tabet kan være 

meget lille, fx 2% af det arbejde der er involveret 

i at udføre halvdelen af bevægelsen. 

Noget lignende gælder ved enhver 

bevægelse af magneter. 

Der er derfor et stort antal mulige 

konfigurationer af magneter, som kan 

give et energioverskud/tab. Men da 

energioverskuddet/tabet hyppigt er meget 

lille, og gnidningstabet i maskinen 

normalt er større, så er det svært at lave 

en selvkørende maskine. 

Hvis man havde en gnidningsfri rotor, 

så ville det være nemmere at konstruere 

en selvkørende maskine. Bare 

det at have permanente magneter, der 

står skråt i statoren og magneter, der står 

radialt i rotoren, burde være tilstrækkeligt 

til at skabe en ubalance, så der er et lille 

energitab/gevinst, når rotoren drejer 

sig en omgang. 

Eller man kan lave et pendul med en 

stangmagnet. Hvis der står to frastødende 

magneter på hver side af pendulet, så 

vil der være symmetri og balance og 

energigevinsten/tabet ved en pendulsvingning 

er nul. Men hvis de frastødende 

magneter på hver side af pendulet bevæger 

sig, så pendulet mærker et andet 

magnetfelt, når det nærmer sig en af de 

to frastødende magneter, end når det 

fjerner sig fra magneten, så vil der i al-

Orbo-forsøgsmotor udført af Lars Kroll. 

mindelighed være enten et energitab eller 

en -gevinst ved en pendulsvingning. 

Hvis der er en energigevinst, og den er 

større ved friktionen i pendulet, så kan 

pendulet blive ved med at svinge. 

Efter Adolf Schneiders forklaring var 

det egentlig meget simpelt at lave en frienergi-maskine 

med magneter. Hvis 

man kunne reducere friktionen, så den 

blev meget lille, og hvis man undgik at 

lave en symmetrisk maskine, hvor energigevinsten 

nødvendigvis måtte være 

nul, så var der ca. 50% chance for at have 

en frienergi-maskine og 50% chance for 

at have en maskine, hvor energien forsvandt 

på mystisk vis. 

Det var da egentlig en meget enkel 

forklaring? Jeg har forhåbentligt gengivet 

den på en mere logisk måde end artiklen 

i raum&zeit… 

I Steorns magnetmaskine er friktionen 

ekstremt lille. Usandsynligt lille… 

Man kan spørge, hvorfor der ikke er 

bygget flere magnetmaskiner, hvis det er 

så nemt. Forklaringen herpå er nok mindre 

enkel, så lad mig nøjes med at sige, at 

det er et godt spørgsmål. 

Anders Heerfordt 

2610 Rødovre 

Kortnyt 

Mobilstråler undersøges 


Om mobilstråler er kræftfremkaldende, 

har der gennem de senere år været delte 

meninger om. Men nu har forskere fra 

fem europæiske lande slået sig sammen 

om én gang for alle at få afgjort, om mobiltale 

på længere sigt kan give sygdomme 

som kræft, parkinsonisme, demens 

eller depression. 

Den store Cosmos-undersøgelse har 

deltagelse af Kræftens Bekæmpelse i Danmark 

og medicinske institutter i England, 

Sverige, Finland og Holland. Målet 

er at få samlet 200.000 deltagere, der vil 

kortlægge deres mobilvaner over de næste 

20-30 år ved spørgeskemaundersøgelser, 

og derudover deltager TDC, Telenor, 

Telia og Hi3G i undersøgelsen ved at 

levere mobildata til forskerne. 

»Det er en ret vigtig undersøgelse, for 

vi har endnu ikke fået klarlagt helt, om 

mobiltelefoni har helbredsrisici ved brug 

over længere tid. Der er undersøgelser, 

der har vist lav sandsynlighed, men vi 

kan ikke vide det, og vi skal være helt sikre«, 

siger afdelingsleder i Afdelingen for 

Statistik og Epidemiologi ved Kræftens 

Bekæmpelse, Joachim Schüz. 

Allerede i 2007 blev undersøgelsen 

skudt i gang første gang med 10.000 danske 

deltagere og støtte fra Forsknings- og 

Innovationsstyrelsens strategiske forskningsprogram, 

men ifølge Joachim 

Schüz skal projektet op på 200.000 deltagere 

for at komme helt til bunds i strålernes 

eventuelle konsekvenser. Og de skal 

fastholdes i mange år, hvor forskerne løbende 

også vil se efter en eventuel ud- 

21


vikling af hovedpine, søvnproblemer og 

generel velvære hos brugerne. 

»Deltagerne vil få tilsendt spørgeskemaer 

hvert fjerde år, og vi vil undersøge 

resultaterne løbende. I tidligere undersøgelser 

har man typisk taget en sygdom 

og set tilbage på, om det har noget med 

mobiltelefoni at gøre, men det er jo svært 

at huske, hvor meget man har ringet,« siger 

Joachim Schüz. 

Læs mere om undersøgelsen på 

www.cancer.dk/cosmos. 

ing.dk 23.04.10 

Mordet på Eugene Mallove 

6 år efter det brutale mord på den ansete 

kold-fusion og frienergi-forsker Eugene 

F. Mallove blev der foretaget to arrestationer 

torsdag den 1. april 2010. 

Grundlæggeren og chefredaktøren af 

tidsskriftet Infinite Energy blev myrdet 

den 14. maj 2004, 56 år gammel, kort efter 

at hans første barnebarn var blevet født. 

Politiet tror, at Mallove mistede livet i et 

forsøg på at forhindre et indbrud. Obduktionen 

afslørede, at Mallove var død 

af kvælning. Han havde fået 32 flænger i 

ansigtet forårsaget af et stumpt instrument 

samt adskillige snit og hudafskrabninger. 

Chad M. Schaffer, 32, blev sigtet for 

mord og røveri af første grad, og Candace 

L. Foster, 30, blev sigtet for medvirken 

til mord og røveri. Ifølge NBC CT 

kendte både Foster og Schaffer dr. Mallove. 

Det var altså ikke en tilfældig forbrydelse. 

»Jeg er utrolig stolt af mine folk, som 

efter en omfattende efterforsking har 

bragt denne sag til næsten afslutning«, 

22 

Eugene Mallove med barnebarnet Matthew, 

11.03.2004. 

sagde efterforskningslederen Timothy I. 

Menard fra politiet i Norwich. »Jeg er 

glad for, at familien omsider får vished 

for, hvad og hvorfor det skete.« 

»Vi er lykkelige over, at der er sket et 

gennembrud i Genes mordsag«, sagde 

Christy Frazier, redaktør ved Infinite 

Energy, som Mallove grundlagde i 1995. 

Frazier, som nåede at arbejde sammen 

med Mallove i 6 år, sagde, at hun og medarbejderne 

ved bladet har arbejdet hårdt 

for at løfte arven efter Mallove. 

Efterforskningen af sagen er endnu 

ikke afsluttet, og politiet i Norwich forventer 

flere anholdelser i sagen. 

Pure Energy Systems News 

pesn.com 02.04.10

Forvirring om kold fusion 

Da Stanley Pons og Martin Fleischmann 

ved et pressemøde i 1989 annoncerede, 

at de havde opdaget kold fusion, rejste 

der sig en sand mediestorm, som snart 

udviklede sig til en af den moderne videnskabs 

største skandaler, da det viste 

sig, at resultaterne praktisk talt var umulige 

at reproducere. Kold fusion blev derefter 

af mange afvist som nonsens. 

Siden den overraskende relancering 

af kold fusion i American Chemical Society 

(ACS) for 3 år siden synes emnet imidlertid 

at have fået medvind. Kold fusion er 

en atomkernefusion ved stuetemperatur, 

som skaber overskudsenergi. 

I 2007 blev kold fusion præsenteret på 

ACS-konferencens sidste dag, da de fleste 

af deltagerne allerede var taget hjem. 

Præsentationen fandt sted i et afsidesliggende 

lokale, og kun en håndfuld personer, 

der kendte hinanden i forvejen, var 

mødt op. 

Tiderne skifter imidlertid. I år fandt 

sessionerne om low energy nuclear reactions 

(LENR) sted under konferencens to 

første dage, i lokaler som ikke var så 

svære at finde, og nu med mange flere 

deltagere. ACS’ pressekontor annoncerede 

endda sessionerne og arrangerede 

et pressemøde for talerne. 

Hvorfor nu denne forandring? Det 

står ikke helt klart. Jan Marwan fra Berlin 

sagde ved pressemødet, at forskningen i 

lavenergi-kernereaktioner har gjort 

store fremskridt, og han opfordrede folk 

til at se nærmere på fænomenet. »Der 

foreligger meget stærke eksperimentelle 

beviser i form af overskudsvarme, helium, 

tritium-emission og kerne-transmutation. 

Stærke eksperimentelle beviser.« 


Marwan siger, at mange mennesker 

bliver stadig mere interesseret i kold fusion 

og LENR, og tager man udgangspunkt 

i den store opsigt, emnet vakte under 

konferencen, kunne det se ud, som 

om manden har ret. Det overrasker mig 

dog, hvor meget man slår om sig med betegnelsen 

»kold fusion«, når man ved 

med hvilken hån, emnet har været behandlet 

gennem tiden. 

Alligevel bliver folk ved med at præsentere 

resultater, hvor de påstår, at der 

produceres overskudsvarme. Men er der 

tale om kold fusion? Jeg ville ønske, at 

det er tilfældet, så verdens energikrise 

kan løses med ét hug. Men jeg er stadig 

ikke overbevist. 

Diskussionen om overskudsvarme 

kan være et spørgsmål om ordkløveri, siger 

Michael McKubre fra SRI International 

i Menlo Park, CA. Hermed sigter han 

antagelig til den kontroversielle betegnelse 

»kold fusion«. Han forsikrer, at 

LENR ikke længere er nogen kuriøsitet. 

Andre er uenig. Steve Krivit, journalist 

ved tidsskriftet New Energy Times og 

tidligere begejstret fortaler for kold fusion, 

har skiftet mening. Krivit havde ingen 

præsentation i år, men han har nedfældet 

nogle tanker om årets ACS-arrangement. 

Du kan læse om Krivits omvendelse 

på http://newenergytimes.com/v2/ 

news/2010/RealityOfLENRMythology 

ColdFusion.shtml. 

På pressemødet kneb McKubre behændigt 

udenom spørgsmålet, hvornår 

man vil få en praktisk anvendelse af kold 

fusion at se. Jeg tror, det var klogt at lade 

dette spørgsmål forblive ubesvaret. 

Katharine Sanderson 

blogger på Nature: In the Field 

blogs.nature.com 22.03.10 

23

Teslas og Einsteins syn på æteren - DIFØT

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?