Teslas og Einsteins syn på æteren - DIFØT

More documents

Recommendations

Info

diføt nyt 96.1 Forum Om magnetmaskiner I et tidligere nummer af raum&zeit var der en stor artikel om den seneste NET- Journal-konference om frienergi-maskiner. Man beskrev meget positivt de forskellige foredrag om frienergi-maskiner, og der blev vist fotos af maskiner og udstyr, som foredragsholderne udstillede. Der var et lille interview med Adolf Schneider, hvor han forklarede magnetmotorer på en simpel måde: Hvis man bevæger en permanentmagnet rundt i et magnetfelt, så er det samlede arbejde i almindelighed forskelligt fra nul. Det kan være større end nul eller mindre end nul eller nul. Som hovedregel er energien ikke bevaret. Det er en grundlov i fysikken, at energien i et lukket system er bevaret. Men den regel gælder ikke, når man bevæger en magnet rundt i et magnetfelt. Så gælder i stedet som hovedregel, at energien ikke er bevaret. I ca. halvdelen af alle tilfælde er der en energigevinst, og i ca. halvdelen af alle tilfælde er der et energitab. I nogle få specialtilfælde er energien bevaret. Hvis bevægelsen er symmetrisk, så er energien bevaret. I de fleste elektromotorer, vi kender, er bevægelsen symmetrisk, og der er ikke nogen energigevinst, når rotoren kører rundt uden strøm i elektromagneterne. En motor er som regel symmetrisk opbygget, således at rotoren får samme påvirkning, når den kører den ene vej rundt eller den modsatte vej rundt. Energigevinsten må være den samme, når rotoren kører den 20 ene vej og den modsatte, samtidig med at den skal have modsat fortegn, og det kan den kun være, hvis den er nul. Men hvis man fx har to parallelle stangmagneter og nærmer dem hinanden, mens de ligger i forlængelse af hinanden, og fjerner dem sideværts, mens de vender siden mod hinanden, så er der en lille energigevinst eller et lille energitab afhængigt af, om bevægelserne udføres i den ene eller den anden rækkefølge. Energioverskuddet/tabet kan være meget lille, fx 2% af det arbejde der er involveret i at udføre halvdelen af bevægelsen. Noget lignende gælder ved enhver bevægelse af magneter. Der er derfor et stort antal mulige konfigurationer af magneter, som kan give et energioverskud/tab. Men da energioverskuddet/tabet hyppigt er meget lille, og gnidningstabet i maskinen normalt er større, så er det svært at lave en selvkørende maskine. Hvis man havde en gnidningsfri rotor, så ville det være nemmere at konstruere en selvkørende maskine. Bare det at have permanente magneter, der står skråt i statoren og magneter, der står radialt i rotoren, burde være tilstrækkeligt til at skabe en ubalance, så der er et lille energitab/gevinst, når rotoren drejer sig en omgang. Eller man kan lave et pendul med en stangmagnet. Hvis der står to frastødende magneter på hver side af pendulet, så vil der være symmetri og balance og energigevinsten/tabet ved en pendulsvingning er nul. Men hvis de frastødende magneter på hver side af pendulet bevæger sig, så pendulet mærker et andet magnetfelt, når det nærmer sig en af de to frastødende magneter, end når det fjerner sig fra magneten, så vil der i al-
Orbo-forsøgsmotor udført af Lars Kroll. mindelighed være enten et energitab eller en -gevinst ved en pendulsvingning. Hvis der er en energigevinst, og den er større ved friktionen i pendulet, så kan pendulet blive ved med at svinge. Efter Adolf Schneiders forklaring var det egentlig meget simpelt at lave en frienergi-maskine med magneter. Hvis man kunne reducere friktionen, så den blev meget lille, og hvis man undgik at lave en symmetrisk maskine, hvor energigevinsten nødvendigvis måtte være nul, så var der ca. 50% chance for at have en frienergi-maskine og 50% chance for at have en maskine, hvor energien forsvandt på mystisk vis. Det var da egentlig en meget enkel forklaring? Jeg har forhåbentligt gengivet den på en mere logisk måde end artiklen i raum&zeit… I Steorns magnetmaskine er friktionen ekstremt lille. Usandsynligt lille… Man kan spørge, hvorfor der ikke er bygget flere magnetmaskiner, hvis det er så nemt. Forklaringen herpå er nok mindre enkel, så lad mig nøjes med at sige, at det er et godt spørgsmål. Anders Heerfordt 2610 Rødovre Kortnyt Mobilstråler undersøges diføt nyt 96.1 Om mobilstråler er kræftfremkaldende, har der gennem de senere år været delte meninger om. Men nu har forskere fra fem europæiske lande slået sig sammen om én gang for alle at få afgjort, om mobiltale på længere sigt kan give sygdomme som kræft, parkinsonisme, demens eller depression. Den store Cosmos-undersøgelse har deltagelse af Kræftens Bekæmpelse i Danmark og medicinske institutter i England, Sverige, Finland og Holland. Målet er at få samlet 200.000 deltagere, der vil kortlægge deres mobilvaner over de næste 20-30 år ved spørgeskemaundersøgelser, og derudover deltager TDC, Telenor, Telia og Hi3G i undersøgelsen ved at levere mobildata til forskerne. »Det er en ret vigtig undersøgelse, for vi har endnu ikke fået klarlagt helt, om mobiltelefoni har helbredsrisici ved brug over længere tid. Der er undersøgelser, der har vist lav sandsynlighed, men vi kan ikke vide det, og vi skal være helt sikre«, siger afdelingsleder i Afdelingen for Statistik og Epidemiologi ved Kræftens Bekæmpelse, Joachim Schüz. Allerede i 2007 blev undersøgelsen skudt i gang første gang med 10.000 danske deltagere og støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens strategiske forskningsprogram, men ifølge Joachim Schüz skal projektet op på 200.000 deltagere for at komme helt til bunds i strålernes eventuelle konsekvenser. Og de skal fastholdes i mange år, hvor forskerne løbende også vil se efter en eventuel ud- 21
Page 1 and 2: diføtnyt Tesla versus Einstein: -
Page 3 and 4: Elementarfysik: Teslas og Einsteins
Page 5 and 6: utter, som er nogen vi selv har ska
Page 7 and 8: sterer alle ting og fænomener i ev
Page 9 and 10: Disse partikler er i spin. Og hvad
Page 11: Noter 1) Seifer, M. 1996. Wizard: T
Page 15: Forvirring om kold fusion Da Stanle

Teslas og Einsteins syn på æteren - DIFØT

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?