Teslas og Einsteins syn på æteren - DIFØT

More documents

Recommendations

Info

diføt nyt 96.1 stensen af et kraftfelt ville føre til de samme matematiske resultater. Derfor konkluderede Tesla ligeud, at »ikke en eneste af relativitetsteoriens påstande er blevet bevist«. 16) Det ville imidlertid være uberettiget at dømme Tesla ude og hævde, at Einstein og kvantefysikerne havde ret af mindst to årsager: 1) Både relativitets- og kvanteteorierne har vist sig utilstrækkelige og på visse områder inkompatible til forklaring af universets struktur. 2) Tesla diskuterede fænomenerne i et andet perspektiv, der ikke var helt i overensstemmelse med den terminologi, som blev anvendt af de teoretiske fysikere. For eksempel genererede Tesla i Colorado Springs over 4.000.000 volt, hvor det er tilstrækkeligt med kun ca. 1.000.000 volt for at separere elektroner fra atomkernen. Således var det virkelig muligt for Tesla at sønderdele atomer, men på en helt anderledes måde end postuleret af Einstein eller kvantefysikerne (for Tesla ødelagde ikke kernerne). Det var ikke muligt, at der kunne finde en atomeksplosion sted med hans apparatur. Tesla misforstod totalt de affødte konsekvenser af Einsteins ligning E=mc 2 og de dertil hørende antagelser om ækvivalensen mellem masse og energi. Desværre levede han ikke længe nok til at se beviset for, at en kolossal kraft lå gemt i det minimale rum i atomkernerne. 17) Gravitation Med hensyn til spørgsmålet om rummets krumning (Einstein) over for ideen om et kraftfelt (Tesla), havde jeg en diskussion med Edwin Gora, tidligere professor ved Providence College. Gora, som har modtaget undervisning af navne 8 som Werner Heisenberg og Arnold Sommerfeld, var enig i, at de to opfattelser måske begge var korrekte måder at beskrive den samme ting på. Både Tesla og Einstein forsøgte at beskrive rummets fundamentale struktur og dets forhold til den konstante lyshastighed og gravitation. I en næsten ukendt artikel, jeg fandt på nettet, publiceret af M. Shapkin, men antageligt skrevet af Tesla, hævder Shapkin/Tesla, at årsagen til at lyset bevæger sig med kun én hastighed, 300.000 km/s, er fordi æteren, lysets transportmedium, dæmper foton-energi på samme måde, som luft sænker lydens hastighed til en konstant værdi. 18) Ifølge denne tankegang er æteren et særligt medium, der begrænser lysets hastighed til præcis den størrelse, det nu engang har. Det er en særdeles spændende teori, fordi den lader formode, at den energi, der manifesterer sig selv som lys, i sidste ende eksisterer i et tachyonisk domæne, dvs. et domæne, der ikke er begrænset af lysets hastighed. Et andet aspekt af denne æterteori, som er beskrevet af Tesla og adskillige andre moderne forfattere som fx Price og Gibson, Ed Hatch, Vencislav Bujic, Ron Heath, Warren York og David Wilcox, og i detaljer kan studeres i min bog, Transcending the Speed of Light, er, at stof konstant og vedvarende absorberer æter. Ser vi på stoffets struktur, ved vi, at det består af atomer, som igen består af elektroner i kredsløb om protoner og neutroner. Men neutroner er pr. definition protoner, der er sandwiched til elektroner. Så stoffets fundamentale struktur består af kun to partikler, elektroner og protoner, og en lim, der holder atomerne sammen til molekyler, som er fotoner.
Disse partikler er i spin. Og hvad får dem til det? Ifølge æterteorien absorberer elementarpartikler konstant æter for at opretholde deres spin. Og når de gør det, udstråler de den absorberede energi som elektromagnetiske felter. Det udgør forbindelsen mellem gravitation og elektromagnetisme. Lad os fx se på jorden. Klassisk fysik opfatter gravitationskraften som en slags næsten magisk tiltrækkende kraft mellem stjerner og planeter. Æterteorien ser helt anderledes på det. Årsagen til at vi falder tilbage til jorden, når vi hopper, er ikke denne mystiske gravitationskraft, men snarere fordi jorden konstant absorberer enorme mængder æter for at opretholde spinnet i sine elementarpartikler. Vi er blot placeret midt i denne indstrømning. Med denne forklaringsmodel redegøres både for gravitation og Teslas tilsyneladende mærkværdige udtalelse, at solen absorberer mere energi, end den udstråler. Jo mere, man tænker over det, jo mere logisk synes denne i udgangspunktet skøre idé at være. Solen har brug for en kolossal mængde æterisk energi for at bevare sin integritet. Den store forening Nu går vi over til Einstein, som senere forkastede Machs princip. Einstein kunne godt se en forbindelse mellem gravitation og acceleration, men han var ikke parat til at acceptere det æteriske synspunkt, for gjorde han det, ville han ramme en pæl gennem sin dyrebare relativitetsteori. Husk på han havde sagt, at hvis æteren kunne påvises, så ville hans teori være forkert. Ifølge den æteriske opfattelse, som de forskellige tidligere nævnte forfattere diføt nyt 96.1 (Price og Gibson o.a.) gjorde sig til talsmænd for, er æteren let at påvise. Hvis du kører i en bil og accelererer voldsomt, mærker du en G-kraft. Det er en forøget absorption af æter. Det er, hvad G-kraft handler om. Æter der strømmer ind i stof er gravitation. Stof der flytter sig hurtigt gennem æter er acceleration (opleves som en G-kraft). Einstein begyndte at forstå dette i 1916, netop som Louis de Broglies bølgemekanik vandt frem. Hvor fysikere tidligere havde set på elektroner og protoner som partikler, lagde de Broglie vægt på deres bølgenatur. Ved at opfatte elektroner som bølger snarere end som partikler bliver det meget lettere at forstå et kvantespring eller elektroners skift af omløbsbane fra et niveau til et andet uden mellemliggende positioner. Ifølge den de Broglie-inspirerede bølgeforklaring sker der et kvantespring, når elektroner skifter deres fokuspunkt. Da først de Broglie fik medvind, opfattede man elementarpartikler, inklusive fotoner, mere som bølger, og denne opfattelse var mere i harmoni med nødvendigheden af en æter som medium for transport af lys fra fx solen til jorden. I første omgang var Einstein stadig fanget af sit partikelsyn og i Machs princip, der fastslog, at alt stof i universet var indbyrdes forbundet. Derfor kunne Einstein i forbindelse med roterende legemer skrive sådan til den unge matematiker Karl Schwarzschild den 9. januar 1916: »Inerti er simpelthen en vekselvirkning mellem masser, ikke en effekt hvor rum i sig selv er indblandet, adskilt fra den observede masse.« Som Isaacson påpeger, var Schwarzschild uenig. 4 år senere i 1920, da Einstein havde genovervejet nødvendigheden af æteren som et 9
Page 1 and 2: diføtnyt Tesla versus Einstein: -
Page 3 and 4: Elementarfysik: Teslas og Einsteins
Page 5 and 6: utter, som er nogen vi selv har ska
Page 7: sterer alle ting og fænomener i ev
Page 11 and 12: Noter 1) Seifer, M. 1996. Wizard: T
Page 13 and 14: Orbo-forsøgsmotor udført af Lars
Page 15: Forvirring om kold fusion Da Stanle

Teslas og Einsteins syn på æteren - DIFØT

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?