Evaluering af effekten af Dansk Røde Kors' projekt ... - Want2work.dk

Evaluering 

af effekten af 

Dansk Røde Kors’ projekt 

want2work 2005 

A S Y L A N S Ø G E R E P Å V E J M O D A R B E J D E 

mai 2005

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning ........................................................................................ 3 

2. Deltagerne i projektet....................................................................... 7 

3. Kurserne .......................................................................................... 9 

4. Pædagogisk tilrettelæggelse og organisering................................ 19 

5. De asylsøgende i ekstern praktik og uddannelse .......................... 22 

6. Effekten af want2work i forhold til integration og repatriering ........ 26 

7. Mainstreaming ............................................................................... 29 

8. want2works transnationale samarbejde ........................................ 39 

9. Opsamling på evalueringens resultater ......................................... 41 

Denne evalueringsrapport er 

udarbejdet for Projekt want2work 

af AOF Analyse 

Teglværksgade 27 

2100 København Ø 

Telefon: 3929 6066 

E-mail: larsp@aof-danmark.dk 

Maj 2005 

2

1. Indledning 

want2work er titlen på et projekt under EU-programmet Equal, som Dansk Røde 

Kors’ Asylafdeling gennemførte i perioden 2002-2005. Projektet var målrettet 

asylsøgere i Danmark og begyndte i 2002. Nu er projektet afsluttet, og denne 

rapport er resultatet af en evaluering af projektet. 

Hovedformålet med want2work beskrives i ansøgningen som At undersøge, 

dokumentere og mainstreame best practice for, hvordan asylsøgere gennem 

individuelle arbejdsmarkedsrettede aktiviteter kan vedligeholde og udvikle deres 

kompetencer med det formål at skabe bedre forudsætninger for vellykket 

integration respektive repatriering. 

Udgangspunktet for projektet var en situation, hvor asylsøgere havde begrænset 

adgang til at deltage i kurser på det danske arbejdsmarked. Det var medvirkende 

til at gøre asylsøgere passive og havde mange negative menneskelige 

omkostninger. Det altovervejende problem var med want2works formulering, at 

asylsøgeres medbragte kompetencer og kvalifikationer forfaldt på grund af den 

lange og uvirksomme ventetid, mens sagsbehandlingen pågik eller i perioden 

efter et afslag på opholdstilladelse, hvor de asylsøgende venter på, hvad der så 

kommer til at ske. 

Ret hurtigt efter projektets start skete der imidlertid ændringer i asylsystemet, der 

indebar, at asylsøgere skulle deltage i forskellige aktiviteter som kurser og 

uddannelse., hvis de skulle opretholde fuld ydelse. 

Samtidig skete der nogle markante ændringer i antallet af asylsøgere. Ved 

opstarten af want2work i 2002 var antallet af asylsøgere 11.000, mens det i 

oktober 2004 var 4.098 (Kilde: Status på want2work, oktober 2004, want2work). 

Ved opstarten af want2work var der 43 asylcentre i Danmark, mens der i 2004 

var 16. 

Endelig skete der også ændringer i behandlingen af asylsager. Hvor 53% af 

asylsøgerne i 2001 fik afgjort deres sag positivt og fik asyl, var andelen af 

positive paragraf 7 afgørelser i 2004 faldet til 10%. Hvor sagsbehandlingstiden i 

2001 var på 360 dage, var den i 2004 på 900 dage. (Kilde: Et hurtigt overblik 

over udvalgte facts, want2work 2004 samt want2work-interview 2005). 

Disse ændringer for asylsøgeres vilkår medførte også en lang række ændringer i 

want2work-projektets vilkår. Nogle af de involverede asylcentre (Bornholm og 

Randers) blev nedlagt, mens andre asylcentre (Frederikshavn og 

Randers/Djursland) blev inddraget i want2work-projektet. Herudover var der en 

række løbende organisatoriske ændringer på asylcentre på Sjælland. Dette 

havde betydning for, hvor want2work kunne gennemføre kurser. 

Disse ændringer betød samlet, at projekt want2work i løbet af projektperioden 

delvis måtte redefinere målene – fra at bidrage til bedre integration til at bidrage 

til bedre integration og repatriering. 

3

Evalueringens formål 

I december 2004 indgik Dansk Røde Kors Asylafdeling og AOF Analyse aftale 

om en evaluering af want2work-projektet. Evalueringen har som formål at belyse 

og vurdere, om og hvordan projektet har nået målsætningerne, og eventuelt 

hvordan ændringer vil kunne styrke projektet i dets fortsatte arbejde. Mere 

præcist er det evalueringens formål at vurdere: 

• Kursernes effekt i forhold til kursisternes integration i det danske samfund 

eller repatriering til hjemlandet, herunder eventuelt kursisternes forhold til 

det danske arbejdsmarked 

• Virksomheders vurdering af effekten af projektet og kurserne i forhold til 

want2work-kursisters praktik i virksomhederne 

• Uddannelsesinstitutioners vurdering af effekten af projektet og kurserne i 

forhold til want2work-kursisters uddannelse og kurser på institutionerne 

• Projektets evne til at nå vigtige aktører, herunder horisontal og vertikal 

mainstreaming 

• Det transnationale samarbejdes betydning for projektet, herunder joint 

development og mainstreamingstrategi. 

Når der i denne evaluering tales om effekt, tager det udgangspunkt i projektets 

formulering om at bidrage til, at asylsøgerne kan vedligeholde og udvikle deres 

kompetencer. 

Evalueringens fokus betyder, at nogle forhold i projektet ikke behandles 

uddybende og kun for så vidt, at de berører projektets effekt i forhold til at 

bidrage til henholdsvis integration og repatriering for de deltagende asylsøgere 

og mainstreaming. Det drejer sig om: 

• Ændringer i projektets vilkår, rammebetingelser og projektorganisation og 

disse forholds eventuelle indflydelse på projektets og kursernes kvalitet 

• Projektets samspil med styregruppen/referencegruppe og partnerskabet 

• Ikke-deltagende asylsøgende personers vurdering af projektet og 

kursusmulighederne 

Evalueringen kommer heller ikke indgående ind på en række formalia, f.eks. 

vedrørende antal kursusdeltagere. Det kan dog konstateres, at antallet af 

deltagere pr. 30. april 2005, dvs. hele projektperioden, er på 856. Målet var i 

projektbeskrivelsen sat til 508 deltagere. Endelig omfatter evalueringen ikke en 

analyse af de økonomiske aspekter af projekt want2work. 

Hvert af afsnittene afsluttes med en eller flere spørgsmål eller problemstillinger, 

som det anbefales want2work-projektet at overveje nærmere i den kommende 

projektperiode. I den forstand forsøger evalueringen at være fremadrettet. 

Metode 

Evalueringen er først og fremmest baseret på kvalitative interviews med en 

række personer i og omkring projektet. Der har kun været mulighed for at 

interviewe en meget lille del af de 856 tidligere og nuværende kursister på 

want2work – i alt 21 kursister. Omvendt har en række vurderinger af 

kursistdeltagelse og –udbytte fra andre kilder været inddraget: Undervisere på 

want2work, medarbejdere på uddannelsesinstitutioner, 

virksomhedsrepræsentanter og projektledelsen. 

4

Der er foretaget interviews med: 

• 15 nuværende og tidligere kursister på want2work. Disse interviews er 

gennemført og beskrevet af want2work-projektet, december 2004 

• 6 nuværende kursister i marts 2005. Disse interviews er gennemført af 

evaluator 

• 10 undervisere på want2work 

• 3 medarbejdere på uddannelsesinstitutioner, som projektet har arbejdet 

sammen med 

• 8 virksomhedsrepræsentanter på virksomheder, som projektet har 

arbejdet sammen med 

• 10 sagsbehandlere i kommuner, som projektet har arbejdet sammen med 

• 6 repræsentanter fra Røde Kors’ Asylcentre 

• Projektledelsen og regionale koordinatorer 

• Transnationale samarbejdspartnere 

• Politiske aktører i og uden for styregruppen 

Interviewene er tilrettelagt som individuelle interviews og gruppeinterviews. 

Nogle af interviewene er gennemført som telefoninterviews. 

Udover interviews har evaluator haft adgang til skriftligt internt og eksternt 

materiale fra want2work, herunder referater fra styregruppemøder, regionale 

koordinationsmøder, arbejdsgruppemøder mv. Evaluator har læst 

midtvejsevalueringen af projektet, som er foretaget af AMU International og 

Adamsen Management Consulting, samt en kortere evaluering fra Europeiska 

temagruppen asyl/ Equal fra marts 2005. Endelig har evaluator læst en intern 

evaluering af deltagerudbyttet (Lotta Kronquist). 

Evaluator har også kunnet trække på want2work-databasen med oplysninger om 

kursus- og praktikdeltagernes baggrund mv. Endelig har evaluator besøgt 3 

asylcentre. 

Kun en mindre del af de eksterne uddannelsessteder, praktikvirksomheder, 

kommunale integrationsmedarbejdere, repræsentanter for Røde Kors’ Asylcentre 

og want2work-deltagere er interviewet. Derfor skal resultaterne generelt 

vurderes med forsigtighed – de kan være udtryk for en skævhed i udvalget. 

Når det gælder praktiksteder, er det kun praktiksteder, hvor asylsøgere har 

gennemført en praktik. Der er altså ikke gennemført interviews med 

praktikværter, hvor praktikken af den ene eller anden grund har været afbrudt. 

Der er af ressourcemæssige grunde heller ikke gennemført interviews med 

praktikdeltagere. Dette gør også, at man må vurdere de positive effekter af 

praktikopholdene forsigtigt. 

want2work-deltagerne er generelt meget positive i deres vurdering af 

kursusudbyttet – og tilsvarende overordentlig tilbageholdende med kritik. De 

meget positive kommentarer kan skyldes flere forhold, f.eks. at de interviewede i 

deres tidligere hjemland har lært ikke at kritisere, eller at de opfatter 

intervieweren som en ’del af systemet’. Det giver anledning til metodiske 

overvejelser. Det forhold, at deltagerne ikke kritiserer et givent forhold ved 

undervisningen kan ikke pr. automatik tages til indtægt for, at der ikke er noget at 

kritisere. 

5

Rapportens opbygning 

Rapporten er opbygget med et indledende afsnit 1 om evalueringens formål og 

metode. Afsnit 2 handler i kort form om deltagerne i want2work og afsnit 3 

handler om kurserne, herunder rekrutteringen til kurserne, kursusudbuddet, de 

asylsøgendes udbytte af kurserne samt andres vurdering af deltagernes udbytte. 

Afsnit 4 handler om den pædagogiske tilrettelæggelse og organisering af projekt 

want2work. I afsnit 5 behandles erfaringerne med de asylsøgendes eksterne 

praktik og uddannelse, herunder praktikstedernes og uddannelsesstedernes 

vurdering af effekterne. 

I afsnit 6 behandles effekten af want2work i forhold til integration og repatriering. 

Afsnittet samler op på analyserne i de foregående afsnit. Afsnit 7 handler om 

projekt want2works mainstreaming, det vil sige, hvordan andre organisationer, 

politiske og administrative kræfter rundt om projektet tager ejerskab til 

want2works visioner, erfaringer og resultater. 

Afsnit 8 handler om det transnationale samarbejde, som er en del af det det 

samlede want2work-projekt. 

Endelig er afsnit 9 en opsamling på evalueringens resultater. 

6

2. Deltagerne i projektet 

Målgruppen for want2work-projektet er asylsøgere bosat i Danmark. Ultimo 2004 

var der ifølge want2work (Kilde: Et hurtigt overblik…) omkring 4000 asylsøgere i 

Danmark. 

I perioden 2002-2005 har 856 asylsøgere deltaget på want2work-kurser. De 

asylsøgere, der har deltaget på want2work, bor på forskellige asylcentre i 

Danmark. Ifølge opgørelsen fordeler want2work-deltagerne sig på hovedsageligt 

6 asylcentre – Avnstrup, Sandholm og Kongelunden på Sjælland, Grenå og 

Ebeltoft i Østjylland og Frederikshavn i Nordjylland. 

want2works opgørelse af kursusdeltagelse fordelt på kursussted (VUA-afdeling) 

viser, at omkring 40% af kurserne i perioden 2002-2005 er gennemført på 

Kulturhuset i København, mens 10% er gennemført i Frederikshavn og 15% i 

Grenå/Ebeltoft. Der skal dog tages forbehold for denne opgørelse, fordi nogle 

want2work-kursister er registreret i Kulturhuset, selv om de fysisk har gået på 

kursus andre steder. 

Vipperød 

Thyregod 

Stenlille 

Skibby 

Sigerslev 

Sandholm 

Rønne 

Randers 

Næs 

Nykøbing F 

Kongelunden 

Jelling 

Hvilested 

Hashøj 

Gribskov 

Grenå 

Frederikshavn 

Fasanvej 

Fakse Ladeplads 

Ebeltoft 

Dianalund 

Avnstrup 

W2W-deltagere fordelt på bocenter 

0 50 100 150 200 250 

Antal 

Note: Diagram på baggrund af want2works database. Opgørelsen omfatter hele perioden 2002- 

2004. Opgørelsen er baseret på 1244 kursusregistreringer. En person kan altså optræde flere 

gange i opgørelsen. Opgørelsen tager ikke hensyn til, at kurserne har forskelligt timeantal. 

Der er tre typer af asylcentre, hvor beboere deltager på want2work-forløb. 

Opholdscentre (Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn), Modtage- og Afvisningscentre 

(Sandholm og Avnstrup på Sjælland) samt Specialcentre (blandt andre 

Kongelunden, Skibby og Fasan). De tre typer af asylcentre har i princippet 

forskellige beboersammensætninger. På opholdscentrene bor asylsøgere, hvis 

sag er under behandling (fase 2), mens asylsøgere, hvis sag endnu ikke er 

påbegyndt (fase 1), eller hvis sag er afgjort (fase 3) bor på Modtage- og 

7

Afvisningscentre. På specialcentrene bor en række specialgrupper, f.eks. kvinder 

(Fasan), børnefamilier (Skibby) mv. 

Der er forskellig afstand fra asylcentrene til aktivitetscentrene. På Sjælland er 

kursusstedet Kulturhuset placeret i København. Det betyder blandt andet, at de 

fleste want2work-deltagere har en betydelig transporttid, når de skal til og fra et 

kursus. I Jylland er kursusstederne placeret tæt ved asylcentrene i henholdsvis 

Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn. Enkelte kurser er placeret på asylcentrene. 

Når det gælder want2work-deltagernes uddannelsesbaggrund, viser en 

opgørelse fra projektet, at omkring 65% af deltagerne har en uddannelse 

svarende til gymnasieniveau eller højere. 

En opgørelse fra Udlændingestyrelsens booking system (Oversigt Asylansøgeres 

uddannelsesbaggrund) viser, at 15% - 20% af alle asylsøge har en uddannelsesbaggrund 

svarende til gymnasial eller højere. Udlændingestyrelsens 

opgørelse af uddannelsesbaggrund omfatter 53% (2003) og 79% (2005) af 

asylsøgerne, og man skal derfor sammenligne med forsigtighed. 

W2W-deltagere fordelt på uddannelsesbaggrund 

Forskerniveau (19.- 

uddannelsesår) 

Lange videregående 

uddannelser (17.-18. ... 

Mellemlange videregående 


Korte videregående 


Gymnasialt niveau II (11.-12. 


Gymnasialt niveau I (10. 


Grundskoleniveau II (7.-10. 

klasse/årgang) 

Grundskoleniveau I (1.-6. 

klasse) 

Førskoleniveau 

(børnehaveklasse) 

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 

Procent 

Note: Diagram på baggrund af want2works database. Opgørelsen er baseret på 1244. 

kursusregistreringer. En person kan altså optræde flere gange i opgørelsen. 

Men med det forbehold må det siges, at want2work-deltagernes 

uddannelsesbaggrund er betydeligt bedre end asylsøgeres 

uddannelsesbaggrund generelt. 

Uddannelsesbaggrund er et blandt flere relevante forhold, der har betydning for 

et uddannelses- og arbejdsmarkedsprojekt som want2work. Andre relevante 

forhold er f.eks. arbejdsmarkedserfaring og arbejdsmarkedstilknytning – udover 

den enkelte asylsøgeres personlige baggrund. 

8

3. Kurserne 

Hovedformålet med projektet beskrives i ansøgningen som At undersøge, 




integration respektive repatriering. De individuelle arbejdsmarkedsrettede 

aktiviteter er for langt hovedparten af want2work-deltagerne kurser. 

Dette afsnit handler om kurserne i projekt want2work. Først sættes fokus på 

want2works rekruttering af kursister til kurserne og dernæst på kursisternes 

udbytte af kurserne. Herefter følger et afsnit om andre aktørers vurdering af de 

asylsøgendes udbytte. Afsnittet afsluttes med en belysning af underviserne og 

organiseringen af undervisningen samt den løbende evaluering. 

På asylcentrene sker der en aktivering og undervisning af beboerne. Dette 

kaldes VUA (Voksen-undervisning og –aktivering), og VUA-medarbejderne på 

centrene har ansvaret for organisering af denne undervisning og aktivering. Den 

interne aktivering består dels i pligtmæssig aktivering (blandt andet rengøring på 

centrene), dels i sportslige, sociale og kulturelle aktiviteter på centrene. 

Rekruttering og visitering til kurserne 

Rekrutteringen og visiteringen til want2work-kurser finder sted i tre faser: 1) 

information om kurserne, 2) formel visitering med fokus på, om asylsøgerne 

opfylder betingelserne for at deltage på kurserne og 3) visitering med fokus på, 

om asylsøgernes kan forventes at få udbytte af kurserne. 

Information om og formel visitering til kurserne foregår forskelligt i henholdsvis 

Grenå/Ebeltoft/Frederikshavn og på Sjælland/København. 

Information om kurserne foregår på Sjælland ved, at want2work-koordinatoren i 

Kulturhuset i København mailer og sender materiale ud til centrene og holder 

informationsmøder på asylcentrene. Ifølge want2work-koordinatoren er der dog 

ikke mange beboere til informationsmøderne, og VUA-medarbejderne på de 

sjællandske centre vurderer også, at jungletrommerne betyder mere for 

rekrutteringen end opslag og møder. Folk, der har gået på et andet kursus, 

fortæller om mulighederne. Dét skaber interesse. 

På asylcentrene i Grenå/Ebeltoft foregår informationen dels via 

informationsmøder, dels mere uformelt. want2work-koordinatoren taler med de 

beboere, han/hun møder på asylcentret og involverer tidligere kursister. 

En væsentlig del af forskellen ligger i, at funktionerne som want2workkoordinator 

og VUA-medarbejder på asylcentrene i Grenå/Ebeltoft/Frederikshavn 

delvis overlapper hinanden, mens funktionerne som want2work-koordinator og 

VUA-medarbejder på Sjælland er opdelt på forskellige personer. På Sjælland 

skal want2work aftale informations- og rekrutteringsaktiviteter med asylcentrene, 

mens want2work i Grenå/Ebeltoft/Frederikshavn populært sagt blot skal ’vende 

kasketten’. 

På asylcentrene på Sjælland vurderer de interviewede VUA-medarbejdere, at 

kun er en mindre del af beboerne er potentielle want2work-deltagere. VUA- 

9

medarbejderne vurderer, at man for at deltage på want2work skal være 

ressourcestærk: 

Reelt er alle potentielle – men hvis man tager dem fra uden sprog, børn 

under 18, de, der ikke kan komme af sted om morgenen, og mange 

kvinder, der bliver hjemme hos børnene, så er der måske 20% tilbage. 

VUA-medarbejder på Asylcenter 

Denne vurdering bekræftes af andre VUA-medarbejdere på Sjælland. Man skal 

være motiveret for at deltage, og særligt beboerne på de sjællandske centre skal 

have overskud til at tage turen frem og tilbage til Kulturhuset i København. 

Asylcentrene i Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn er som nævnt opholdscentre. 

Her vurderer VUA-medarbejderne/want2work-koordinatorerne, at andelen af 

potentielle deltagere på want2work er omkring 50-75% af de voksne asylsøgere. 

VUA-medarbejderne har altså forskellig vurdering af, hvor stor en andel af 

beboerne, der er potentielle want2work-deltagere, også når man fratrækker de 

ikke voksne beboere på asylcentrene i Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn. 

Den formelle visitation – vurderingen af om asylsøgerne opfylder betingelserne 

for at deltage – varetages af VUA-medarbejderne på asylcentrene. Betingelserne 

for at deltage er først og fremmest, at man som asylsøger deltager i aktivering 

(rengøring af værelse mv.) og kurser. 

Praksis synes at være forskellig blandt de forskellige asylcentre. På nogle centre 

lægges der meget vægt på, at beboerne udfører det pligtmæssige arbejde, ofte 

rengøring, på centret. Når en beboer går på et mediekursus i København, 

betyder det, at der bliver gjort mindre rent på asylcentret. På andre centre tolkes 

disse regler mere fleksibelt. Konkret betyder denne forskel, at asylsøgere på 

nogle centre kan deltage i kurser relativt hurtigt efter, de er ankommet, mens de 

på andre centre først kan deltage, når de i en periode på 2-3 måneder har udført 

aktiveringen. 

Der kan være flere forklaringer på forskellene, blandt andet, at rengøringsbehovet 

er forskelligt på de forskellige asylcentre, eller at den forskellige 

beboersammensætning gør, at asylsøgerne på nogle centre er mindre 

motiverede for at gøre rent. Endelig kan forskellige holdninger blandt de ansatte 

på asylcentrene spille ind. 

Visiteringen til de enkelte kurser foregår forskelligt afhængig af, hvilket kursus 

der er tale om. Til nogle kurser visiteres alle interesserede: 

Der er ikke nogle forudsætninger. Det jeg gør, når de kommer, er at spørge 

”hvad kan de?”. Og dem, der kan noget, er en del og dem, der ikke kan 

det, er så en anden del, og de får også noget ud af det. 

Underviser 

Visiteringen til andre kurser er ’skrappere’: 

Jeg foretrækker at udvælge de kursister, der også har en reel chance for at 

komme igennem kurset. I og med at hele undervisningsforløbet og 

10

eksamen foregår på engelsk. Jeg vil foretrække at udvælge de kursister, 

der er gode til engelsk. 

Underviser 

Det er dog ikke på alle kurser, at underviseren er involveret i visiteringen til 

kurset. Nogle gange er det want2work-koordinatoren, der står for visiteringen. 

Der er altså forskel i informations, rekrutterings- og visiteringsprocessen på de 

forskellige asylcentre og i forhold til de forskellige kurser. En del af forskellen kan 

forklares af den forskellige beboersammensætning på centrene. En anden del af 

forklaringen kan være, forskelligt ”ejerskab” til want2work-kurserne på de 

forskellige asylcentre. På centrene i Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn arbejder en 

af VUA-medarbejderne også halvtids som want2work-koordinator. Det giver 

VUA-medarbejderne et ejerskab til want2work-projektet og kurserne og giver 

mulighed for mere uformelt informations- og rekrutteringsarbejde. På nogle af 

centrene på Sjælland synes dette ejerskab til want2work-kurserne at være 

mindre tydeligt. 

Med henblik på en effektiv information om og en bredere rekruttering til 

want2work-kurserne bør want2work overveje, 

• om en integreret VUA/want2work-funktion også på de sjællandske asylcentre 

kan bidrage til større ejerskab til want2work-kurserne, herunder bedre 

information og rekruttering og smidigere visitering. 

Kursusudbuddet og kursusgennemførelsen 

want2work har udarbejdet en opgørelse over kursusaktiviteterne i 2002-04 

fordelt på de enkelte kursussteder. 

Opgørelsen viser, at der i projektets opstart i 2002 først og fremmest blev 

gennemført forløb for enkeltpersoner på eksterne uddannelsesinstitutioner 

tilpasset den enkeltes asylsøgendes behov og ønsker. Dette mønster gælder 

både aktiviteterne i Randers og København, mens kursus og ekstern praktik på 

Bornholm ikke er specificeret med hensyn til indholdet. 

I 2003 blev der udover forløb for enkeltpersoner gennemført en række interne 

want2work-kurser, herunder frisørkurser, sykurser, SOSU-kurser mv. IT-kurser 

udgør kun en meget lille del af det samlede antal kurser. Såvel i Randers som i 

København er der et bredt kursusudbud. 

Opgørelse over aktiviteterne i 2004 viser, at den overvejende del udgøres af 

interne kurser. Hovedparten af kursusugerne er placeret i Kulturhuset i 

København. 

11

Antal 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Opgørelse over kursusuger i W2W 

Kbh 2004 Fr.havn 2004 Djursland 2004 

Note: Opgørelse over kursusuger i 2004. Opgørelsen tager ikke hensyn til antal deltagere på de 

enkelte kurser. Opgørelsen tager heller ikke hensyn til, at nogle kurser dækker hele ugen, mens 

andre dækker 2-3 dage. Kilde: want2work, 2005 

En kategorisering af kurserne viser, at der er tale om 10 forskellige kurser og en 

kategori med ’andre’. Kategoriseringen viser, at de tre centre har delvis forskellig 

profil, men at IT-relaterede kurser alle tre steder fylder en væsentlig del af den 

samlede kursusbuket, når dette måles i kursusuger. 

I Kulturhuset udgør IT-relaterede kurser 43% af kursusugerne i 2004, mens 

sykurser udgør 19% og mediekurser 12%. Øvrige kurser udgør 11%. 

I Frederikshavn udgør IT-relaterede kurser 39% af kursusugerne i 2004, mens 

frisørkurser udgør 26% og køkkenkurser 11%. Øvrige kurser udgør 16%. 

I Grenå/Ebeltoft udgør IT-relaterede kurser 19% af kursusugerne i 2004, mens 

sykurser udgør 15% og køkkenkurser 16%. Skills for Life-kurser udgør 12% og 

øvrige kurser udgør 11%. 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Kbh 2004 Fr.havn 2004 Djursland 

Andre kurser 

W2W dansk 

SOSU 

Iraq/Solar 

Køkken og hygiejne 

Skills for life/Engelsk 

Kørekort 

Media 

Sy-kursus 

Frisør 

PC-kursus 

Note: Kategorisering af kursusuger i 2004. Opgørelsen tager heller ikke hensyn til, at nogle kurser 

dækker hele ugen, mens andre dækker 2-3 dage. Kilde: want2work, 2005. 

12

Samlet set er der altså tale om en bevægelse fra enkeltpersoners deltagelse på 

eksterne kursus- og praktikforløb i 2002 og 2003 til overvejende internt 

tilrettelagte forløb i 2004. IT-relaterede kurser samt kurser, der sigter mod 

almene kompetencer udgør i 2004 en betydelig del af den samlede kursusbuket. 

Herudover er kurser rettet mod kvinder – sykurser og frisørkurser – populære. 

Mere håndværksprægede kurser rettet mod mænd synes ikke at være 

dominerende. Der har været kurser om solenergi på Kulturhuset i København, 

om jordbrug på Kongelunden og et tømrerkursus i Frederikshavn. En mulig 

grund til de få håndværksprægede kurser kan være, at omkostningerne til at 

opstarte sådanne kurser er betydeligt højere end til almene kurser, herunder ITkurser. 

Der synes at være en overensstemmelse mellem want2work-deltagergruppen af 

forholdsvis veluddannede asylsøgere og kursusbukettens profil af almene og ITrelaterede 

kurser. 

De asylsøgendes udbytte af kurserne 

I dette afsnit belyses de asylsøgendes udbytte af kurserne. 

Hverdagen er ifølge de interviewede asylsøgende præget af, at man bruger 

megen tid på at spekulere på sin sag, hvornår og hvordan den bliver afgjort af de 

danske myndigheder. At vente på asylsvar i 4 år indebærer hårdt psykisk pres, 

siger én asylsøger. At komme på kursus i want2work-regi er for mange en 

mulighed for dels at komme til at tænke i andre baner, dels at få struktureret 

hverdagen og få et konkret program at stå op til. Derfor er det for næsten alle 

interviewede en væsentlig del af motivationen for at deltage, at man kommer 

væk fra asylcentret og får mulighed for at møde andre mennesker i et andet 

miljø. 

De fleste interviewede deltagere på Sjælland foretrækker at deltage på 

Kulturhuset i København frem for på egne asylcentre. Også deltagere i Grenå 

foretrækker at deltage i kurser andre steder end på asylcentret. 

De interviewede VUA-medarbejdere på asylcentrene vurderer også, at kurser 

andre steder end der, hvor de bor, er med til at strukturere de asylsøgendes 

hverdag. Men samtidig betones, at rejsen mellem asylcenter og kursussted først 

og fremmest er en mulighed for de ressourcestærke beboere, mens de mere 

ressourcesvage beboere her ikke kan være med. Der er dog gennemført enkelte 

kurser på asylcentrene i Kongelunden, Avnstrup, Skibby og Sandholm. 

Andre af de interviewede asylsøgere nævner som hovedgrund herudover også 

ønsket om at lære noget fagligt eller lære noget om dansk sprog og kultur. Kun 

ganske få angiver kun de faglige grunde til at deltage på want2work-kurser. 

Det skal understreges, at interviewpersonerne kun udgør en meget lille andel af 

want2work-deltagerne. Af praktiske grunde er det næsten udelukkende 

deltagere, der aktuelt på interviewtidspunktet deltager på kurser. Asylsøgende, 

der på et tidligere tidspunkt har deltaget i kurserne, er kun i begrænset omfang 

interviewet. 

13

Fagligt og personligt udbytte af kurserne 

De interviewede asylsøgere giver generelt udtryk for, at de er tilfredse med deres 

faglige udbytte af kurserne. Det gælder både udbyttet af de direkte 

erhvervsrettede forløb som f.eks. frisør- og chaufførkurser og udbyttet af mere 

alment-faglige kurser som PC-kørekort, Skills for life mv. 

Mange nævner også, at de via kursusdeltagelsen har fået bedre kendskab til 

dansk sprog og bedre indsigt i dansk kultur og tankemåde. 

Stort set alle interviewede peger på, at kursusdeltagelsen på det personlige plan 

har givet dem selvtillid og en vis selvsikkerhed – for nogles vedkommende en 

selvtillid rettet mod at kunne bestride et job. Dét udbytte af kurserne skal 

naturligvis ses i lyset af den situation, langt de fleste af de interviewede generelt 

står i: Usikkerhed om deres asylsag og, hvis de har fået afslag, usikkerheden i 

forbindelse med, hvad der nu kommer til at ske. 

Tilfredshed med den pædagogiske tilrettelæggelse 

Deltagerne er blevet spurgt om deres tilfredshed med den pædagogiske 

tilrettelæggelse af kurserne. Generelt er langt den overvejende del meget 

tilfredse med kursernes tilrettelæggelse og deres udbytte af kurserne. Der er fra 

de interviewede kun få kritiske kommentarer til den pædagogiske tilrettelæggelse 

og organisering af kurserne. 

Nogle asylsøgere kommenterer problemer med sprog, f.eks. at et kursus stillede 

meget høje krav til danskkundskaber. En anden nævner, at underviserens 

engelskniveau ikke var tilstrækkeligt højt. 

Der er også et par kommentarer, der går på kursisternes meget forskellige 

forudsætninger. Det opfatter enkelte kursister som et problem. Undervisningen 

skal pludselig stoppe op eller tempoet sættes ned for at få fat i alle. Der er altså 

her problemer med at differentiere undervisningen, så alle får noget ud af den. 

Endelig er der enkelte kommentarer, der går på manglende ro og orden i 

undervisningen. Nogle kommentarer efterlyser mere planlægning af 

undervisningen fra lærerens side. 

Generelt er der fra de asylsøgende deltagere mange positive vurderinger af de 

kurser, de deltager eller har deltaget på. Det gælder både det faglige udbytte, 

viden og indsigt i dansk sprog og kultur og det at have fået mere selvtillid. Nogle 

af de få kritiske kommentarer går på kursisternes meget forskellige 

forudsætninger – et forhold, der af næsten alle underviserne beskrives som et 

vilkår for undervisningen. 

De asylsøgende forventer at kunne bruge kurserne til noget 

De asylsøgende er blevet spurgt om, hvad de kan bruge eller forventer at kunne 

bruge kursusdeltagelsen til i fremtiden, hvad enten fremtiden ligger i Danmark 

eller i det tidligere hjemland. 

En stor del af de interviewede fortæller, at de forventer at bruge erfaringerne 

direkte i et kommende job. Det gælder både asylsøgere, der har deltaget i 

interne want2work-kurser og deltagere på eksterne kurser eller ekstern praktik. 

14

De betoner de faglige elementer, uanset om deres asylsag er afgjort positivt eller 

ej. 

En anden stor gruppe af de interviewede asylsøgende betoner kendskabet til det 

danske sprog eller til dansk kultur som centralt udbytte og som noget, de 

forventer at kunne bruge i fremtiden. Det gælder både de asylsøgere, der har 

fået opholdstilladelse og de, der ikke har fået deres sag afgjort. 

En gruppe af de interviewede kursister på ”Skills for Life”-kurset fortæller, at de 

regner med at kunne bruge deres kompetencer også i hjemlandet. De er mere 

afklarede om, at de ikke specielt skal bruge deres kompetencer i en integration i 

Danmark, men snarere i forhold til repatriering i hjemlandet. En gruppe 

interviewede kursister på et sykursus vurderer også, at de forventer at kunne 

bruge deres kundskaber i en kommende arbejdssituation i hjemlandet. 

Samlet set forventer en del af kursisterne at kunne bruge kurserne, også i fagligt 

øjemed, i den fremtid, de på et tidspunkt får afgjort. En anden del af kursisterne 

betoner – uden dermed at underkende det faglige eller personlige udbytte af 

kurserne – først og fremmest, at de har lært mere om dansk sprog og kultur. En 

tredje gruppe betoner, at de forventer at kunne bruge deres kompetencer, når de 

skal påbegynde repatriering i deres hjemland. 

”Mange beboere blomstrer op” 

I forbindelse med evalueringen af projektets og kursernes effekt er også 

undervisere, projektledere samt praktiksteder, eksterne uddannelsesinstitutioner 

og integrationsmedarbejdere i de berørte kommuner blevet interviewet. De 

interviewede har forskellige vurderinger af effekterne af kurserne. 

Nogle undervisere understreger kursusdeltagernes faglige udbytte. Ikke mindst 

PC-kørekortkurserne, der retter sig mod prøver, giver ifølge de interviewede 

undervisere deltagerne et højt fagligt udbytte. Andre undervisere understreger 

først og fremmest deltagernes almene og personlige udbytte af kurserne, ikke 

mindst øget selvværd. 

En anden underviser fra et kursus rettet mod asylsøgere, der har fået afslag 

(fase 3), siger om de asylsøgendes situation og udbytte: 

De har vanskeligt ved at se et perspektiv for dem selv. Nogle har en klar 

interesse i bare at fylde på, men for mange er det faglige ikke noget, man 

rigtigt kan måle og veje. Der kommer nok ikke nogen afklaring for flertallet 

af dem, om det kan bruges på det danske arbejdsmarked eller andet sted. 

Den med, at de styrker deres selvværd, er helt fundamental. 

Underviser 

De interviewede VUA-medarbejdere på asylcentrene vurderer, at want2work 

generelt har en positiv effekt på de beboere, der har deltaget på kurser. Mange 

kursister blomstrer op: 

De, der deltager på kurserne virker gladere end dem, der bare hænger på 

centrene. Det gode er også, at de kommer lidt væk. De, der har boet 

mange år på centret bliver lade og triste. Det er vigtigt, at man kommer ud 

15

og møder nogle andre mennesker. Jeg kan ikke måle, hvad de fagligt får 

ud af det – jeg kan kun se det menneskelige udbytte. 

VUA-medarbejder 

Kursusdeltagerne er også de mest aktive på asylcentrene. Om det skyldes 

kursusdeltagelsen, eller om det er fordi, kursusdeltagerne generelt er de mest 

ressourcestærke, er svært at vurdere for VUA-medarbejderne. Men udbyttet af 

kurserne ses ifølge VUA-medarbejderne ikke kun på asylcentrene. Udbyttet 

rækker udover opholdet på asylcentret: 

Kurserne og aktiviteterne har en betydning for ens selvværd - at man som 

asylsøger kan gå ud og lære noget nyt. Det at kunne gå ud og præstere 

noget i en normalitet, det er værdifuldt, uanset om man skal blive eller ej. 

Det er noget med ens selvbillede. Det er overordnet de faglige ting – det er 

nogle psykiske mekanismer. 


Globale kompetencer som IT, nye samarbejdsrelationer, at kunne arbejde 

sammen med folk med forskellig kulturel baggrund er også værdifuldt, vurderer 

en VUA-medarbejder. Det betyder, at de deltagende asylsøgere kan bruge 

kompetencerne uanset om, asylsagen bliver afgjort negativt eller positivt. 

Positive eksempler på integration 

De interviewede integrationsmedarbejdere i kommunerne er forbeholdne med 

hensyn til at sige noget generelt om effekten af want2work, fordi de kun kender 

til enkelteksempler. Meget afhænger af den enkelte persons individuelle 

baggrund og oplevelser i hjemlandet. Hvis en tidligere want2work-deltager har 

det lettere i integrationsprocessen, skyldes det så want2work-kurserne eller 

praktikken, eller skyldes det den enkeltes baggrund? Flere af de interviewede 

integrationsmedarbejdere betoner alligevel det principielt vigtige i kurser og 

aktiviteter i præ-asylperioden, og flere kommer også med konkrete eksempler 

på, hvad de oplever som den positive effekt af want2work. 

En af de interviewede integrationsmedarbejdere fra kommunerne betoner ud fra 

to eksempler i kommunen kursernes effekt i forhold til bedre integration. Den ene 

af de to asylsøgere, der har fået opholdstilladelse har deltaget på et SOSUkursus 

i want2work og er nu gået videre med en SOSU-uddannelse. Den anden 

har deltaget i et PC-kørekortskursus. Integrationsmedarbejderen vurderer 

effekten af kursusdeltagelsen som positiv. Den asylsøgende, der har fået 

bevilliget opholdstilladelse, har udviklet sig med nogle kompetencer på ITområdet, 

som han ikke ville have kunnet få på et sprogcenter, vurderer 

integrationsmedarbejderen. 

En anden integrationsmedarbejder er også principielt positiv i vurderingerne af 

want2work. Integrationsmedarbejderen fremhæver, at den asylsøgende via 

eksterne kurser betalt af want2work er gået i gang med en uddannelse. 

Integrationsmedarbejderen vurderer samtidig, at den asylsøgende fra hjemlandet 

er veluddannet og derfor har store chancer for en succesfuld integration – også 

uden deltagelse på want2work-kurser. 

16

De positive enkelteksempler på want2work-deltageres integration fra de 

kommunale integrationsmedarbejdere ligger i forlængelse af resultaterne fra 

want2works midtvejsevaluering. 

”De stiller krav til os som kommuner” 

Flere integrationsmedarbejdere betoner kompetenceudvikling udover det faglige. 

Deltagerne fra want2work har en større selvtillid end andre personer, der 

begynder på et integrationsforløb: 

De har ikke den underdanige holdning, og de stiller krav til os som 

kommuner. 

Integrationsmedarbejder 

Det vurderer integrationsmedarbejderen som noget positivt. De har en idé om, 

hvad det er for et samfund, de er landet i. Det tyder på et større selvværd end en 

”gennemsnits-integrations-person”. Og want2work-deltageren er mere overbevist 

om sine rettigheder og pligter end andre flygtninge. 

De har været i kontakt med danskere, så de forholder sig til samfundet på 

en anden måde. De, der har deltaget på et projekt, de siger, at de gerne vil 

i gang, de skal have lært noget dansk og integreres. 


De asylsøgende, der har været en del af et projekt, er allerede kommet i gang 

med den afklaringsproces, som kommunerne ellers skal i gang med. Det er både 

en afklaring af, hvad man kan som asylsøgende, og hvad man vil, hvis man får 

muligheden. Kurser, praktikker og mødet med danskerne er noget af det, der 

skaber en positiv effekt, vurderer integrationsmedarbejderen. De tør gå ud og 

snakke med danskerne – det er ikke alle, der tør det. 

Endelig er netværk en positiv effekt af want2work-deltagelsen. Netværket i 

samfundet er større, og det er en stor ressource: 

Når asylsøgere kommer direkte fra Asylcentret, så har de kun mig – og en 

fætter i Jylland. Så det at have et netværk, det hjælper alle parter. Både 

mig i mit samarbejde med ham, og også ham. 


Positivt udbytte af kurserne 

Samlet set peger evalueringen på, at de deltagende asylsøgere har haft et 

positivt udbytte af deres deltagelse i de forskellige want2work-kurser, både i 

forhold til integration og i forhold til andre målsætninger. Det er udbytte som 

kompetenceudvikling rettet mod et bestemt fagområde, øget selvtillid og 

selvværd, kontakt med danskere, højere grad af personlig og faglig afklaring 

samt et bedre netværk. 

Det skal dog understreges, at vurderingen er baseret på få eksempler og 

interviews, og at mange af de interviewede integrationsmedarbejdere 

understreger, at de positive effekter også kan skyldes den enkelte want2workdeltagers 

personlige eller faglige baggrund. Endelig skal det tages med i 

17

etragtning, at want2work-deltagerne – vurderet af VUA-medarbejderne på 

asylcentrene – tilhører den ressourcestærke gruppe af asylsøgere. 

want2work-deltagernes uddannelsesbaggrund er forholdsvis god. 63% har en 

baggrund svarende til gymnasieniveau. Dermed er der en god 

overensstemmelse mellem deltagergruppen og det forhold, at en væsentlig del 

af kurserne handler om almene og IT-relaterede kompetencer. 

Men en af integrationsmedarbejderne betoner netop, at det ville være ønskeligt, 

at der blev lavet flere projekter for den tungere gruppe uden skole- eller 

erhvervsmæssig baggrund. Her ligger der ifølge integrationsmedarbejderen et 

større behov end blandt de asylsøgere, der er veluddannede. 

Nogle kurser – blandt andet sykurser, frisørkurser, chaufførkurser, kantinekurser 

– er ifølge projektledelsen allerede rettet mod mindre ressourcestærke 

asylsøgere. Samtidig er erfaringerne også, at rekrutteringen er sværere og 

frafaldet til kurser for mindre ressourcestærke asylsøgere kan være højere. 

Det anbefales, at want2work overvejer, 

• hvordan mindre ressourcestærke asylsøgere i højere grad end nu kan 

rekrutteres til want2work-kurserne. 

18

4. Pædagogisk tilrettelæggelse og organisering 

Underviserne i alle tre regioner i want2work kommer delvis fra Røde Kors’ egne 

asylcentre og delvis udefra. Ifølge projektledelsen er det en pointe, at en del af 

underviserne kommer udefra og har mange forskellige erfaringer med i bagagen. 

Undervisningen på centrene er [for den enkelte underviser, LP] meget 

gentagelser… Nogle af tingene i want2work bliver udviklet og afprøvet 2-3 

gange – og så stopper man. Og så er det eksterne undervisere, der ikke 

tidligere har været ansat i RKA. 

want2work-koordinator 

Denne forskel betyder, at de eksterne undervisere kan have en anden tilgang til 

undervisningen end undervisere, der har været i Røde Kors-systemet i mange 

år. 

De interviewede undervisere giver generelt udtryk for stort engagement. De har 

fået meget ud af at undervise de asylsøgende. Samtidig er det for mange en 

pædagogisk udfordring. 

Hvordan reagerer man som asylsøger på kurserne? Nogle kurser har som formål 

at sikre en bedre hjemrejse og repatriering. Asylsøgerne i fase 2 kender ikke 

afgørelsen på deres asylsag, men håber formentlig alle på et positivt udfald – 

også selv om de ved, at kun 9% af sagerne bliver positivt afgjort. Asylsøgere, der 

er blevet afvist fornægter ifølge flere interviews afgørelsen. 

Ifølge én underviser reagerer beboere vidt forskelligt på de samme kurser og 

workshops – helt afhæng af om kurserne præsenteres med en 

integrationsmålsætning eller med en målsætning om at styrke mulighederne for 

repatriering. 

Stor spredning blandt deltagerne 

Et andet spørgsmål handler om den store spredning blandt kursisterne med 

hensyn til motivation og baggrund. Nogle er meget ivrige efter at lære noget, 

mens andre i perioder kan være meget passive. Derfor giver det på mange 

kurser ikke mening at arbejde med traditionel klasseundervisning: 

Der var nogle forskellige niveauer. Så jeg ændrede undervisningsformen til 

at være individuel læring men i kollektiv rum. Det foregik på den måde, at 

de gamle kursister, som havde været igennem flere moduler arbejdede 

selvstændigt og brugte mig til at svare på spørgsmål. 

Underviser 

På mange hold lægger deltagersammensætningen altså op til meget stor 

undervisningsdifferentiering. For erfarne undervisere er det ikke noget nyt, men 

for nogle nye undervisere er denne pædagogiske erfaring noget, de første gang 

oplever med want2work-kurserne og deltagergruppen af asylsøgende. 

19

De fleste af underviserne kender ikke hinanden, men de har mulighed for at tale 

sammen og lade sig inspirere af hinanden. ”Undervisningslokalerne ligger jo 

sammen”, som en koordinator siger. De interviewede undervisere taler med de 

regionale want2work-koordinatorer om målgruppe, kursusindhold og form og får 

på den måde forudsætninger i forhold til den pædagogiske tilrettelæggelse af 

kurserne. Men flere af de interviewede undervisere giver samtidig udtryk for, at 

de har haft behov for og har savnet at kunne diskutere deres valg af pædagogisk 

metode med andre undervisere i want2work. En underviser siger: 

Der er behov for et forum, hvor vi kan lave en udveksling af erfaringer 

underviserne imellem. 

Underviser 

Projektledelsen fortæller, at man i en række tilfælde har bragt undervisere 

sammen, blandt andet for at flere underviseres erfaringer kunne indgå i 

udarbejdelsen af fælles materialer og manualer til kurser som PC-kørekort og 

SOSU. Ikke alle de interviewede undervisere har dog været involveret i disse 

fælles erfaringsopsamlinger, og i nogle tilfælde kender de interviewede 

undervisere heller ikke til parallelle kurser i andre want2work-regioner. I den 

forstand fungerer nogle af de interviewede undervisere alene. 

På baggrund af dels undervisernes ønsker og dels projektets prioritering af at 

bruge nye og udefrakommende undervisere anbefales det, at 

• want2work styrker pædagogiske fora for de interne og eksterne undervisere 

på regionalt og eventuelt på tværregionalt niveau. Underviserne skal her 

have mulighed for en struktureret diskussion af pædagogiske erfaringer og 

problemstillinger. 

Den løbende evaluering af kurserne 

want2works evalueringserfaring bygger ifølge projektledelsen på, at 

spørgeskemaer til kursusdeltagerne ofte resulterer i en ja-siger-effekt. Hvis man 

kommer som underviser og spørger, så får man meget positive svar. Ikke mindst 

fordi man har en autoritet, som kursisterne ikke ønsker at udfordre. 

Derfor er want2work gået bort fra systematiske skriftlige deltagerevalueringer og 

bruger i stedet mere uformelle metoder. De regionale koordinatorer taler med 

underviserne og spørger, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt 

på kurset. 

En koordinator bruger deltagerinterviews: 

Jeg vil også gerne tjekke, om det er nogle gode lærere, jeg har på de 

kurser. Så jeg aftaler med lærerne, at den sidste kursusdag kommer jeg 

ned med de her skemaer, og så laver jeg også med hver enkelt et 

interview: Hvad mener de var godt? Og hvad mener de var ikke godt? På 

den måde tjekker jeg underviseren og mit projekt. 


Herudover vurderer koordinatorerne også fremmødet på kurset og interessen på 

asylcentrene for nye kurser. På den måde sammenstykkes et billede af, hvad der 

fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. 

20

want2works erfaringer med deltagerevalueringer bekræftes af denne evaluerings 

interviews med deltagerne. Deltagervurderingerne er ofte særdeles positive i 

deres vurdering af kurserne. Kritiske vurderinger af kurserne er meget få. 

Det kan også være et problem for projektet, at der ikke findes en samlet 

dokumentation for deltagernes egen vurdering af deres udbytte af kurserne. En 

sådan dokumentation vil måske kunne styrke projektet i forhold til mainstreaming 

af resultaterne. 

Det er for denne evaluering ikke muligt at vurdere, om undervisernes løbende 

evaluering på kurserne bruges som et redskab til aktivt at udvikle kurserne. 

Nogle undervisere – men ikke alle – har været eller er involverede i 

erfaringsopsamlinger, hvor evalueringerne bruges fremadrettet. 

Det anbefales, at want2work overvejer at prioritere 

• at udvikle et fælles redskab, som undervisere kan anvende i den løbende 

evaluering af kurserne. 

21

5. De asylsøgende i ekstern praktik og uddannelse 

En del af de asylsøgende want2work-deltagere er og har været i intern praktik i 

Røde Kors (f.eks. Kulturhuset mv.), ekstern praktik i virksomheder eller 

institutioner eller i ekstern uddannelse. 

Der er i want2works database registreret 38 praktikforløb i 28 virksomheder indtil 

december 2004. 7 af virksomhederne er inden for restaurationsbranchen, 5 

inden for frugt, grønt og fødevarer. Herudover er der praktiksteder inden for 

blandt andet autobranchen og hospitalsverdenen. Ifølge projektledelsen er der 

imidlertid gennemført en række praktikforløb udover de registrerede, ikke mindst 

praktikforløb af kortere varighed i direkte forbindelse med kurser. Det gælder 

f.eks. SOSU-kurser og mediekurser. følge materialet fra workshoppen 

”want2work job and training” på want2works konference i januar 2005 har 50-60 

personer været i praktik som en integreret del af et erhvervsrettet kursus. 

Praktik er en aktivitet, som aftales i kontrakten mellem den asylsøgende og det 

asylcenter, han/hun bor på. I praksis bruger want2work-koordinatorerne en del 

tid på at rekruttere asylsøgende til praktik. Det er vigtigt, at de asylsøgende 

matcher praktikstedet og er klar til at deltage i praktik. Derfor er det ikke alle 

want2work-deltagere, der kan komme i praktik. Herudover er det på nogle 

asylcentre et krav, at asylsøgeren har været i intern praktik – ofte rengøring - i 2- 

3 måneder. Dette krav varierer fra asylcenter til asylcenter. 

Nogle af de interviewede want2work-deltagere giver udtryk for, at de stærkt 

ønsker at komme i praktik, men at det ikke har kunnet lade sig gøre – enten fordi 

deres sag nu var negativt afgjort (fase 3) eller af andre grunde. 

Positive praktiksteder 

Der er gennemført 7 interviews med praktiksteder inden for SOSU-området, 

medieområdet og andre erhvervs- og handelsområder. 

Praktikstederne er generelt særdeles positive i deres beskrivelser af erfaringerne 

med praktikopholdene. Det gælder både de asylsøgendes forudsætninger, deres 

udbytte og virksomhedens/institutionens eget udbytte. 

Om de asylsøgendes forudsætninger fortæller en leder fra et plejehjem: 

Hun var god til at have med mennesker at gøre. Hun ville gerne være 

sammen med de gamle. Hun gik tur med de gamle og hjalp dem i 

spisesituationer. 

Praktikansvarlig 

Ligeledes beskriver andre praktiksteder, at de asylsøgendes personlige, 

sproglige og faglige kompetencer var gode, da de begyndte i praktikken. De 

interviewede praktiksteder hæfter sig først og fremmest ved praktikanternes 

personlige egenskaber og kompetencer. I mindre grad betoner de interviewede 

praktiksteder de kompetencer, de asylsøgende eventuelt har erhvervet på 

want2work-kurserne. 

22

Når det gælder de asylsøgendes udbytte af praktikopholdet er praktikstederne 

generelt meget positive i deres vurderinger: 

Hun fik styrket sit sprog noget, og hun lærte lidt om ældre mennesker i 

Danmark og vores arbejdskultur. 

Praktikansvarlig, institution 

En anden virksomhedsrepræsentant vurderer også, at den asylsøgende har fået 

et stort udbytte af praktikken: 

Han kan begå sig i en hel del større sammenhænge rent IT mæssigt. Han 

har fået en større forståelse for, hvordan tingene bliver skruet sammen rent 

netværksmæssigt - hvordan man forbinder servere med hinanden, når man 

er spredt ud over hele verden, som vi er. 

Praktikansvarlig, virksomhed 

Herudover vurderes deltagernes udbytte fra virksomhedernes og institutionernes 

side først og fremmest at ligge i et øget kendskab til dansk sprog og dansk 

arbejdspladskultur. 

Men der er også eksempler på mindre vellykkede praktikophold: 

Det er sket, at vi har haft nogle kanon gode kursister, vi har sendt ud, og 

en uge efter kommer de tilbage og siger: Jeg vil ikke arbejde mere! Så 

ringer jeg til arbejdsgiveren og spørger, hvordan det kan være. Og han 

siger: ”Vi har været nødt til at skifte ham ud. Han snakker kun om 

pengene”. 


Virksomhederne har selv fået et udbytte 

For det tredje vurderer de interviewede praktiksteder generelt selv at have fået 

meget ud af at være praktikværter: 

Vi er utrolig godt tilfredse med ham. Jeg har prøvet at se, om jeg ikke kan 

få ham i lære. Han er utrolig intelligent og snakker sproget perfekt, og vi 

forstår hinanden. 


Også praktikværter, der betoner, at deres politiske udgangspunkt ellers generelt 

er kritisk overfor modtagelsen af flygtninge og indvandrere, fremhæver positive 

erfaringer. 

En anden virksomhedsrepræsentant vurderer også virksomhedens udbytte 

positivt: 

Men vi har lært på mange niveauer, hvordan sådan en som ham er. Vi har 

spurgt meget ind til kulturen, hvor han kom fra. Vi har da selvfølgelig også 

lært noget IT-mæssigt. Andre måder at gøre det på. Andre måder at tænke 

på. 


23

En leder på et plejehjem vurderer, at praktikken og opholdstilladelse kan være 

med til at løse problemer med personalemangel, sundhedssektoren oplever: 

Det er nok meget sundt for de gamle danske at opleve andre kulturer. Jeg 

havde flere beboere, der syntes, det var meget sjovt at lære hende noget 

dansk 

Praktikansvarlig, institution 

For mange af praktikstederne giver de konkrete oplevelser og erfaringer 

anledning til overvejelser om de asylsøgendes situation og hele asylsystemet. 

Det virker på mig fuldstændigt latterligt, at vi har en mand som ham, der 

gør så meget, som han faktisk gør og virkeligt yder et kæmpe stykke 

arbejde og er villig til at yde et kæmpe stykke arbejde. Og så smider man 

manden ud. 


Erfaringerne med praktik er altså, set med de interviewede virksomheders og 

institutioners øjne, særdeles positive. De asylsøgendes forudsætninger er gode, 

deres udbytte er højt, og virksomhederne får også selv noget ud af 

praktikopholdet. Det peger på, at want2works matchning af asylsøgere til 

praktikstederne har været velfungerende. 

Samtidig betyder rekrutteringen af asylsøgende til praktik, at det er de bedst 

egnede, der får mulighed for at komme i praktik. Det viser et dilemma mellem på 

den ene side at tilfredsstille mange asylsøgeres ønsker om at komme i praktik i 

danske virksomheder og institutioner, og på den anden side, at want2work i 

valget af praktikanter hele tiden skal sørge for, at praktikopholdet bliver en 

succes. Fiaskoer, hvor praktikanterne ikke lever op til virksomhedernes 

forventninger, kan dels betyde problemer i forhold til virksomheden som 

fremtidigt praktiksted, og dels kan det være et problem for den enkelte 

asylsøger. 

want2work har regionalt organiseret fyraftensmøder med de deltagende 

virksomheder. Det var svært at lokke virksomhederne til møderne, men de 

deltagende virksomheder var positivt indstillede overfor projektets vision og 

arbejde og tilbagemeldingen var, at de var interesserede i flere praktikanter. 

De asylsøgendes udbytte af ekstern uddannelse 

Nogle asylsøgere har været i længerevarende uddannelsesophold på skoler og 

institutioner uden for want2work og asylcentrene. Nogle har været på VUC og 

AMU, andre på idrætshøjskoler og atter andre på videregående 

uddannelsesinstitutioner. 

En af de interviewede uddannelsesværter vurderer, at asylsøgerne har lært 

dansk og IT på want2work-kurset. Samtidig var det også tydeligt, at deltagerne 

havde en god ”uddannelsesbaggage hjemmefra”. want2work-deltagerne var 

velmotiverede, og for den interviewede var det derfor svært at vurdere, om det 

skyldtes deres deltagelse i want2work-forløbene eller deres generelt gode 

uddannelsesbaggrund. 

24

Den interviewede uddannelsesvært vurderer, at udbyttet af det eksterne 

uddannelsesforløb blandt andet ligger i, at asylsøgerne danner netværk med 

andre unge danskere med forskellig baggrund, og at de lærer at slappe af i 

forhold til deres asylsag. 

En anden af de interviewede uddannelsesværter vurderer, at want2workdeltagerne 

er meget motiverede. want2work-deltagerne har fra kurserne gode 

danskkundskaber, de kan indgå i mange sammenhænge og kan deltage i 

fællesskabet på skolen. De har også lært at overholde aftaler og på en 

konstruktiv måde at stille krav. De er gode til at lære og få nogle ting med fra 

uddannelsesopholdet. Og de er målrettede og fokuserede. Samlet vurderer 

uddannelsesværten, at de via uddannelsesopholdet er på vej til at blive godt 

integreret i en dansk og europæisk ungdomskultur. 

Men deltagerne lærer også at sætte initiativer i gang, og det er nogle 

kompetencer, som uddannelsesværten vurderer, også vil kunne bruges i 

want2work-deltagernes hjemland. En positiv integrationseffekt udelukker i dette 

tilfælde ikke en positiv repatrieringseffekt. 

De eksterne uddannelsesophold synes altså at bidrage godt til at vedligeholde 

og udvikle asylsøgernes kompetencer. 

25

6. Effekten af want2work i forhold til integration og 

repatriering 

Målsætningen med want2work retter sig mod, at asylsøgere gennem individuelle 

arbejdsmarkedsrettede aktiviteter kan vedligeholde og udvikle deres 



Som kort beskrevet i rapportens indledning ændrede den politisk-administrative 

virkelighed rundt om want2work sig markant efter projektet og målsætningerne 

blev formuleret i 2002. Efter 2002 kom fokus i langt højere grad til at ligge på 

repatriering end på integration. 

want2work-kursernes effekt i forhold til integration 

De interviewede asylsøgere vurderer generelt, at want2work-kurserne har 

betydet en udvikling af deres kompetencer. Det gælder både faglige, sprogligtkulturelle 

og personlige kompetencer som selvværd og selvtillid. En del af de 

interviewede, men ikke alle, ser de nye kompetencer i en integrationssammenhæng. 

Praktiksteder og eksterne uddannelsesinstitutioner vurderer i høj grad, at de 

asylsøgendes praktikker og uddannelsesophold bidrager til integration. Særligt 

kendskab til dansk sprog, arbejdsmarkedsforhold og kultur ses som vigtigt. 

De interviewede integrationsmedarbejdere i kommunerne ser blandt de tidligere 

want2work-deltagere en række positive udviklinger såsom kompetenceudvikling 

rettet mod et bestemt fagområde, øget selvtillid og selvværd, kontakt med 

danskere, højere grad af personlig og faglig afklaring samt et bedre netværk. 

Samtidig understreger flere integrationsmedarbejdere, at det er vanskeligt at 

vurdere projektets effekter ud fra enkelteksempler – og at de positive vurderinger 

også kan skyldes f.eks. de enkelte asylsøgeres gode uddannelsesbaggrund fra 

hjemlandet. 

Denne evaluerings resultater bekræfter en række af de resultater, som også 

projektets midtvejsevaluering (Midtvejsevaluering, 2003, s. 20) kom frem til med 

hensyn til effekten i forhold til integration. 


• hvordan want2work med henblik på dokumentation kan gennemføre en 

systematisk undersøgelse af integrationsforløbet blandt de asylsøgere, der 

får opholdstilladelse. 

want2work-kursernes effekt i forhold til repatriering 

want2work-kursernes effekt i forhold til integration vurderes positivt af en række 

af de interviewede deltagere. Men også interviewede nøglepersoner som 

undervisere, projektledere, praktik- og uddannelsesværter samt 

integrationsmedarbejdere i kommunerne har positive vurderinger af 

integrationseffekten. 

26

want2work-kursernes effekt i forhold til repatriering er derimod vanskeligere at 

vurdere. Hvordan bidrager projektet til at udvikle og vedligeholde de 

asylsøgendes kompetencer i forhold til at skabe bedre forudsætninger for en 

repatriering? Repatrieringsmålsætningen er først kommet på projektets 

dagsorden det seneste år. Udover UNHCR findes der i de repatrieredes 

hjemlande heller ikke en række nøglepersoner, der ’opsamler’ de repatrierede og 

som kan interviewes. Af ressourcemæssige grunde er UNHCR eller andre 

organisationer, myndigheder i de repatrieredes hjemland ikke interviewet. 

want2work-projektet vurderer, at målsætningen om at skabe bedre 

forudsætninger for repatriering er blevet meget tydeligere i projektet i år 2004. 

For det første er der blevet igangsat en række kurser med et repatrieringssigte. 

Det er blandt andet sikkerhedsvagtkurser, sykurser og frisørkurser. Det er den 

slags kurser, man fra UNHCR får anbefalinger om at lave, fordi det er kurser, 

hvor deltagerne relativt hurtigt får nogle kompetencer, som de i hjemlandet 

umiddelbart kan bruge til noget. 

For det andet gennemføres en række af de eksisterende kurser nu på engelsk 

eller på modersmålet. Det er med til at ’booste’ læringen, fordi der er flere, der 

har kendskab til engelsk eller modersmålet end til dansk. 

For det tredje har en række eksisterende kurser fået et andet indhold. ”Start your 

own business” – kurset var tidligere meget fokuseret på integration, hvor det nu 

er meget mere fokuseret på at søge information om f.eks. finansieringsmulighed 

for virksomheder i hjemlandet. 

Endelig er der for det fjerde sket en ændring i strukturen på kurserne. I stedet for 

20 timers kurser, har want2work nu forsøgt sig med 10 timers workshops, hvor 

kun de asylsøgere, der er i fase 2 (asylsagen under behandling) lærer dansk. 

Herved kan want2work målrette andre dele af workshoppen for asylsøgere i fase 

3 mod repatriering. 

Nogle af de interviewede deltagere har et bredt internationalt perspektiv på det, 

de lærer. Man lærer f.eks. engelsk for dermed bedre at kunne klare sig i en 

repatriering i hjemlandet. 

Herudover vurderer nogle af de interviewede nøglepersoner, at integrationseffekten 

af kurser og uddannelsesophold ikke nødvendigvis står i modsætning til en 

repatrieringseffekt. På det helt overordnede plan lærer man som want2workdeltager 

at holde sine kompetencer ved lige og at udvikle dem. På et mere 

konkret plan kan nye kompetencer i forhold til at tage ansvar og initiativ bruges 

såvel i en integrations- som en repatrieringssammenhæng. 

Men målsætning er ikke det samme som effekt. Som anført ovenfor er det ikke 

muligt for denne evaluering at vurdere, om den ændrede hensigt og målsætning i 

projektet i retning af større fokus på repatriering også medfører den ønskede 

effekt. 

På den baggrund anbefales det, at want2work-projektet bør overveje, 

27

• hvordan der kan udvikles en systematisk vurdering af projektets effekt i 

forhold til repatriering, herunder hvordan organisationer og myndigheder i 

hjemlandet kan inddrages i sådanne vurderinger. 

Samlet vurdering af want2work-kurser og praktik 

I opstarten oplevede projekt want2work en lang række markant ændrede vilkår. 

Fra 11.000 asylsøgere i 2002 til 4.000 i 2004 og fra 43 asylcentre i 2002 til 11 

asylcentre i 2004. På trods af disse ændringer er det lykkedes projektet at 

organisere og gennemføre en række forskellige kurser. Samlet set har 856 

asylsøgere deltaget i want2work-kurser i perioden 2002-2005. 

Samlet set peger evalueringen i retning af en række positive forhold i forbindelse 

med de asylsøgendes deltagelse på kurser, uddannelses- og praktikforløb. 

De asylsøgendes udbytte af kurserne, mens de finder sted, vurderes af både de 

asylsøgende selv og af en række interviewede nøglepersoner som positivt. De 

asylsøgende får struktureret deres hverdag, og kurser og praktikophold bidrager 

til et meningsfuldt liv som asylsøger. Kurser og praktikophold giver udover det 

personlige udbytte også et fagligt udbytte for asylsøgerne. 

Flere peger imidlertid på, at det særligt er de ressourcestærke asylsøgere, der 

deltager på want2work-kurserne. Og når det gælder praktikophold og ekstern 

uddannelse, er det i høj grad de bedst fungerende blandt de i forvejen 

ressourcestærke want2work-deltagere, der har overskud til og derfor får 

mulighed for at afprøve mulighederne i ekstern uddannelse og praktik. 

Der er ikke uoverensstemmelse mellem ressourcestærke og forholdsvis 

veluddannede asylsøgere og vægten på IT-relaterede og almene kurser. En del 

af baggrunden kan være, at det for projektet er langt lettere at rekruttere 

ressourcestærke og veluddannede asylsøgere. Omvendt betyder det, at mindre 

stærke asylsøgere, der i høj grad kunne have udbytte af et mere aktivt liv, ikke 

nyder godt af want2work-projektets kurser og aktiviteter. 

Når det handler om effekterne på længere sigt, vurderer en række 

nøglepersoner, at deltagelsen på want2work fremmer integration i det danske 

samfund blandt de asylsøgere, der får opholdstilladelse. Det handler om positive 

effekter såsom faglig kompetenceudvikling, øget selvtillid og selvværd, kontakt 

med danskere, højere grad af personlig og faglig afklaring samt et bedre 

netværk. Men samtidig peger flere af de interviewede nøglepersoner på, at netop 

de enkelteksempler, de har med at gøre, har gode forudsætninger fra hjemlandet 

for også at kunne klare sig i en integration i det danske samfund. 

Kun en lille del af de asylsøgende får opholdstilladelse. Langt den overvejende 

del af asylsøgerne kan se frem til repatriering. want2work-projektet understreger 

en række ændringer i projektets retning, der skal fremme deltagernes 

muligheder også for en bedre repatriering. Om disse ændringer også har positive 

effekter er betydeligt sværere at vurdere, fordi evalueringen ikke har interviewet 

tidligere want2work-deltagere, efter de har påbegyndt repatriering i hjemlandet, 

og evalueringen har heller ikke interviewet nøglepersoner i de asylsøgendes 

hjemlande. 

28

7. Mainstreaming 

Projekter opstår og afsluttes. De er midlertidige. Mainstreaming handler om at 

bringe visioner, erfaringer og resultater fra den midlertidige projektstatus ind i en 

hovedstrøm. want2work arbejder med to mainstreamingstrategier. Dels 

horisontal mainstreaming, hvor målsætningen er at bringe projektets indhøstede 

erfaringer ind i en varig driftsmæssig sammenhæng på f.eks. asylcentre, dels en 

vertikal mainstreaming, hvor projektets erfaringer bringes ind i en politisk 

sammenhæng med henblik på at påvirke beslutningsprocesser. Definitionen på 

mainstreaming i want2works strategipapir Introduktion til Mainstreaming fra 

marts 2004 (oplæg til want2works styregruppe) er, at ”Noget er mainstreamet, 

når andre aktører har taget ejerskab. Når der er skabt varige forandringer. Når 

noget som var nyt, opleves som rutine”. 

Mainstreaming ligger som begreb tæt op af kommunikation. I want2works 

strategipapir på mainstremingområdet defineres forskellen som den, at god 

kommunikation medfører accept i omverdenen af enkelttilfælde, mens god 

mainstreaming medfører ejerskab til en ny måde at gribe arbejdet an på. 

Det, andre aktører skal tage ejerskab til, er, at Asylsøgere bør have ret til at 

arbejde og uddanne sig i Danmark – med en formulering fra want2works 

dokument om mainstreamingstrategi. ’Andre aktører’ er hovedsageligt asylcentre 

og kommuner (horisontal mainstreaming) samt organisationer, partier og 

offentlige myndigheder, der arbejder med spørgsmål om integration og 

repatriering (vertikal mainstreaming). Det er disse andre aktører, som 

want2works visioner, erfaringer og resultater skal mainstreames til. 

Nogle af de aktører, der er målet for mainstreamingen befinder sig uden for 

projektet. Det gælder f.eks. Ministeriet for Integration, Udlændingestyrelsen, 

politiske partier m.fl. Andre aktører er via projektets styregruppe allerede en del 

af projektet. Det gælder DI og NNF, Røde Kors’ Asylcentre, KL, Foreningen 

Nydansker m.fl. Formålet med at inkludere disse organisationer mv. i projektet 

har ifølge projektledelsen været at inkludere mainstreamingen i projektet. 

Projektets erfaringer og mainstreaming horisontalt 

Den horisontale mainstreaming handler overordnet om, hvordan det lykkes for 

want2work at skabe ejerskab til visioner, erfaringer og resultater blandt 

organisationer, der arbejder med asylsøgere. Der er ifølge projektledelsen flere 

lag i den horisontale mainstreaming: 

• Hvordan det er lykkes at bringe erfaringerne med kurser mv. ud til først 

og fremmest asylcentre i DRKA-regi, Beredskabsstyrelsen og Brovst og 

Hanstholm kommuner. Det kunne også være uddannelsesinstitutioner 

som f.eks. VUC, sprogcentre mv. Samarbejdet med sprogcentre er en del 

af det fortsatte projekt og berøres ikke yderligere her. 

• Hvordan det er lykkes at udbrede viden om og kendskab til asylsøgeres 

vilkår og potentialer i Danmark til f.eks. interesseorganisationer på 

arbejdsmarkedsområdet mv. 

Selvom det af projektledelsen ikke direkte nævnes som en del af den horisontale 

mainstreaming, kan man herudover tilføje, 

29

• hvordan det lykkes at bringe want2works arbejde med 

kompetenceafklaring for asylsøgerne ud til de kommuner, der arbejder 

med at integrere tidligere want2work-deltagere. 

Man kan også tale om mainstreaming af repatrieringsmålsætningen. UNHCR har 

en positiv vurdering af nogle af den type kurser, som want2work har gennemført, 

blandt andet frisørkurser og sykurser. Af ressourcemæssige grunde er UNHCR 

eller andre organisationer, myndigheder i de repatrieredes hjemland ikke 

interviewet og spørgsmålet behandles derfor ikke yderligere her. 

Mainstreamingen i forhold til interesseorganisationer behandles under punktet 

”Mainstreaming – want2work og de politiske aktører”. 

Mainstreaming til asylcentrene 

Evalueringen peger i retning af, at projektets målsætning om at vedligeholde og 

udvikle de asylsøgendes kompetencer ser ud til at lykkes. Som det fremgår af 

afsnit 6 om Effekten af want2work i forhold til repatriering og integration, ser det 

særligt ud som om, want2work har nogle positive og synlige effekter i forhold til 

integration. 

Det fremhæves af såvel de interviewede asylsøgere som undervisere og 

projektansvarlige i forhold til projektet. Også praktiksteder og 

integrationsmedarbejdere i kommunerne er positive i deres vurdering af 

projektets effekter i forhold til integration. 

want2work har formidlet og kommunikeret kursus- og projekterfaringerne på 

møder, seminarer og konferencer med blandt andet asylcentre. want2work har 

også udarbejdet erfaringsopsamlende materiale om og manualer i forhold til 

kurser, som er udviklet og afprøvet i want2work-regi. Ifølge projektledelsen er 

der organiseret møder med erfaringsudveksling for undervisere i forhold til 4-5 af 

kursuskoncepterne: PC-kurserne, ESOL (Sprog), SOSU-kurser, CV-workshop 

og iværksætterkurser. Kursuskoncepter for CV-Workshop, Start your own 

business og Guidelines (SOSU-kursus) er alle gjort tilgængelige på 

hjemmesiden www.want2work.org. 

Først og fremmest asylcentrene i Dansk Røde Kors, men også Hanstholm og 

Brovst kommuner og Beredskabsstyrelsen på Fyn, har modtaget information om 

projektet og været inviteret til og deltaget i møder, seminarer mv. På det 

principielle plan er alle interviewede positive overfor want2works målsætning om 

at vedligeholde og udvikle de asylsøgendes kompetencer, og alle vurderer, at 

der er mange positive effekter særligt på det menneskelige plan. Også 

asylcentrene i Dansk Røde Kors og Beredskabsstyrelsen føler sig også godt 

informeret om want2works aktiviteter. 

Både muligheder og barrierer 

På det konkrete og operationelle plan er der forskellige holdninger til og 

vurderinger af, hvordan want2work-erfaringerne kan bruges. På de asylcentre, 

hvor VUA og want2work-funktionerne er integrerede (Grenå/Ebeltoft og 

Frederikshavn), er vurderingen, at want2work-erfaringerne både kan og bør 

bruges på asylcentrene. Og der er også positive erfaringer med, at det sker, 

f.eks. i forbindelse med danskundervisningen, der er blevet gjort arbejdsmarkedsrettet. 

30

På de asylcentre, hvor want2work-funktionen er adskilt fra VUA-funktionen 

(Sjælland og København) ses både muligheder og barrierer i forhold til 

mainstreaming. De barrierer, der nævnes fra disse asylcentres side, handler om 

økonomi, personalesituationen på asylcentrene og målgruppen for want2workforløbene. 

Antallet af asylcentre er faldet markant og driftsøkonomien beskrives 

af VUA-medarbejderne som stram. Det påvirker mulighederne for at gennemføre 

kurser udover de kurser i dansk, som asylcentrene skal gennemføre for 

asylsøgere i fase 2. 

En række VUA-medarbejdere er blevet spurgt om mulighederne for at udnytte 

erfaringerne fra want2work i en situation, hvor der ikke længere findes en 

ekstern projektfinansiering. 

Vi har ikke pengene til det. Hvis vi havde pengene til det, kunne vi sagtens 

bruge deres [want2works] erfaringer. 


En anden VUA-medarbejder siger: 

Jeg kender til og har set koncepterne og læst dem igennem. Jo jo. Det 

eneste problem er jo, at vi ikke kan køre et SOSU-kursus herude uden at 

have en lærer ind. Og det har vi ikke råd til. 


De enkelte VUA-medarbejdere har altså med udgangspunkt i deres eget 

driftsbudget svært ved at se mulighederne for at gennemføre want2workinspirerede 

kurser. 

Undervisningskompetencer på asylcentrene 

Den anden barriere handler om undervisningskompetencer. want2work har af 

forskellige grunde i høj grad brugt eksterne undervisere med primært faglig 

erfaring fra de relevante undervisningsområder. Asylcentrene derimod har 

primært ansat undervisere, der forestår danskundervisning og som derudover 

skal kunne varetage bredere funktioner. De medarbejdere på asylcentrene, der 

tidligere havde pædagogiske opgaver og erfaringer, beskæftiger sig nu primært 

med planlægning, registrering og administration: 

Der er ikke engang noget, der hedder voksenpædagoger mere i vores 

system. Nu hedder vi centermedarbejdere. Der er ikke nogen, der er ansat 

til at køre pædagogiske forløb – det er der ikke. 


Nogle af de interviewede VUA-medarbejdere tror derfor ikke, at det kan lade sig 

gøre, at asylcentrene selv gennemfører want2work-kurserne. Andre interviewede 

vurderer, at det nok kan lade sig gøre, men at det kræver en ændret holdning 

blandt nogle af de ansatte undervisere: 

Man skal væk fra omsorgsdelen og ind i arbejdsmarkedsdelen og dermed 

ikke sagt, at det er farvel til bløde værdier, men vi skal være mere 

professionelle med hensyn til at sige, at det er arbejdsmarkedsforhold, vi 

skal arbejde ud fra. 


31

Ifølge projektledelsen ønsker asylcentrene at gennemføre want2work-kurser. 

Her har want2work mulighed for at støtte med projektmidler og kursuskoncepter. 

Forespørgslerne kommer på baggrund af møder mellem want2work og 

asylcentrene. 

Samarbejdsmulighederne mellem VUA-systemet og want2work-projektet er dels 

til stede i forhold til VUA-medarbejderne på de enkelte centre og dels i forhold til 

den centrale VUA-konsulent i Dansk Røde Kors. Den centrale VUA-konsulent 

har som opgave at støtte og igangsætte udvikling på VUA-området på de enkelte 

asylcentre i Røde Kors. Den centrale VUA-konsulent vurderer, at hun er godt 

orienteret om want2work-projektet, og at hun ofte fungerer som et bindeled 

mellem want2work og de lokale VUA-medarbejdere. På grund af de mange 

omlægninger i Dansk Røde Kors Asylcenter-systemet har det imidlertid ikke 

været muligt tidsmæssigt at prioritere et fast samarbejde, hvor VUA-konsulenten 

f.eks. i et bestemt antal timer ugentligt arbejder med want2work-opgaver. 

De ressourcestærke eller alle asylsøgere? 

Et tredje spørgsmål handler om målgruppen for want2work-kurserne og 

beboerne på asylcentrene. Det er de ressourcestærke, der deltager på 

want2work-kurserne, særligt på Sjælland, hvor de fleste kurser finder sted i 

København på Kulturhuset. Det afskærer ifølge VUA-medarbejderne nogle af 

beboerne fra at deltage i want2work-projektet. Der er allerede gjort erfaringer 

med at placere want2work-kurser på de enkelte asylcentre. Her har asylcentrene 

lagt lokaler til, men har ellers ikke involveret sig i det pædagogiske arbejde. 

Nogle af erfaringerne har fra et want2work-synspunkt været positive, mens 

andre kurser har måttet afbrydes, fordi deltagelsen har været for ustabil. 

Mulighederne for at mainstreame want2work-erfaringerne til asylcentrene synes 

altså at ligge dels i økonomisk støtte til denne type kurser, dels pædagogisk 

udviklingsarbejde og dels, på nogle centre, et øget ejerskab til want2workerfaringerne. 

En af de interviewede VUA-medarbejdere nævner dog også muligheden for at 

inddrage nogle af de ressourcestærke asylsøgere som instruktører: 

Man skal tage asylsøgere ind og uddanne dem som instruktører. Det vil 

gøre det økonomisk overskueligt, og det kan vi som personale bakke op 

om. Det skal hvile i sig selv blandt beboerne. 


En række asylsøgere i Kulturhuset arbejder allerede nu i want2work som 

hjælpelærere og har altså en slags instruktørfunktion, som der også tidligere har 

været erfaringer med. Der er dog også problemer med denne model. Når de 

asylsøgende instruktører skal til samtale med politiet eller flyttes til et andet 

asylcenter, må undervisningen afbrydes, hvilket naturligvis kan skabe 

frustrationer blandt de deltagende. 

For samlet at styrke mainstreamingsindsatsen i forhold til asylcentrene anbefales 

det, at want2work overvejer; 

32

• hvordan det overordnede samspil mellem want2work og VUA-systemet kan 

sikres og eventuelt forbedres, herunder 

• om den integrerede want2work/VUA-ansættelse fra Grenå/Ebeltoft og 

Frederikshavn også kan bruges på asylcentrene på Sjælland således, at 

VUA-medarbejdere på Sjælland en del af deres tid arbejder med want2work 

• om VUA-konsulenten i Dansk Røde Kors Asylafdeling tidsmæssigt kan 

knyttes tættere til want2work-projektet, end det nu er tilfældet 

• at igangsætte eller styrke udviklingsprojekter og pædagogisk samarbejde 

med VUA-medarbejdere og undervisere på asylcentrene 

• at uddanne instruktører blandt de ressourcestærke asylsøgere, således at de 

kan gennemføre undervisningsforløb på asylcentrene. 

Mainstreaming til kommunale integrationsmedarbejdere 

En anden del af want2works mainstreamingsindsats retter sig mod kommunerne 

og handler om kompetenceafklaring blandt asylsøgerne. Spørgsmålet er, 

hvordan de kommunale integrationsmedarbejdere tager ejerskab til de nye 

borgeres afklaring af kompetencer og kompetencebehov. En vellykket 

mainstreaming her vil kunne lette kommunernes arbejde med integration af 

tidligere want2work-deltagere. 

Nogle af de interviewede integrationsmedarbejdere vurderer, at de tidligere 

want2work-deltagere sammenlignet med andre, der begynder på integration, er 

mere afklarede i forhold til, hvad de kan og vil i integrationen. Herudover har 

kommunerne som nævnt en række positive vurderinger af projektets effekter i 

forhold til integration. 

Det er ikke en del af want2work-projektets formål, at kommunerne skal bruge 

want2works kompetenceafklaringsskema - kompetenceafklaringen er rettet mod 

den enkelte asylsøger. 

Evalueringen viser, at en del af de kommunale integrationsmedarbejdere møder 

borgere, der allerede er på vej mod en personlig afklaring. Denne afklaring tager 

de interviewede integrationsmedarbejdere i høj grad ejerskab til. 

En af de interviewede integrationsmedarbejdere vurderer, at der på det generelle 

plan mangler et samarbejde mellem Røde Kors og kommunerne: 

Hvis vi skal optimere det her, er det Røde Kors’ og kommunernes 

overgang, der skal laves bedre. Vi skal have at vide, hvordan man arbejder 

i Røde Kors – almen information. 

Integrationsmedarbejder i kommune 

Integrationsmedarbejderen sigter blandt andet, men ikke udelukkende, til 

danskundervisningen i henholdsvis præ-asylfasen og integrationsfasen. Her er 

der ifølge want2work et begyndende samarbejde mellem want2work/asylcentre 

og sprogcentre på vej. 

Samlet set peger evalueringen på, at de tidligere want2work-deltagere er godt 

afklarede i forhold til, hvad de kan og vil i integrationen, og at projektet her har en 

positiv effekt. Samtidig peger evalueringen på, at kommunikationen mellem 

Røde Kors’ asylcentre og de kommuner, hvor asylsøgere påbegynder en 

integration, kan gøres mere systematisk. 

33

Når det gælder en styrket mainstreamingsindsats i forhold til kommunerne 

anbefales det derfor, at want2work overvejer, 

• hvordan want2works og asylcentrenes systematiske kommunikation med 

kommunerne i forhold til integrationsindsatsen kan styrkes. 

Mainstreaming – want2work og de politiske aktører 

Hvor den horisontale del af mainstreamingen retter sig mod asylcentre og 

kommuner, retter den vertikale del af want2works mainstreamingstrategi sig mod 

det politiske system i bred forstand. Her handler det ifølge projektledelsen og 

want2works ansvarlige i forhold til mainstreaming om viden om og holdninger til 

asylsøgeres ret til uddannelse og arbejde i det politiske system og blandt de 

politiske aktører. 

Midlerne i strategien er flere. Projektledelsen og want2works 

mainstreamingsansvarlige nævner: 

• Konkrete produkter i form af nyhedsbreve til interessenter, ordentlige 

og konkrete produkter og artikler i relevante fagblade for f.eks. 

kommuner, virksomheder mv. 

• Deltagelse på seminarer og egne konferencer 

• Løbende kontakter til vigtige politiske og administrative aktører 

Indholdet er de værdimæssige argumenter om asylsøgeres ret til et aktivt liv, 

gode eksempler på, at et aktivt liv fremmes gennem want2works kursus- og 

praktikaktiviteter og endelig systematisk dokumentation af, at indsatsen virker i 

forhold til integration og repatriering også på længere sigt. 

De politiske aktører er beslutningstagere i organisationer og i den offentlige 

administration. Nogle af de politiske aktører er allerede tæt knyttet til projektet 

gennem deltagelsen i want2works styregruppe. Det er DI og NNF på 

arbejdsmarkedsområdet, KL og Københavns Kommune samt organisationer 

som Foreningen Nydansker. Herudover er relevante politiske aktører, der ikke er 

medlemmer af styregruppen f.eks. statslige myndigheder og politiske partier. 

Midler – nyhedsbreve, konference, kontakter 

De konkrete produkter i form af nyhedsbreve og kursuskoncepter beskrives af 

flere af modtagerne som gennemarbejdede og professionelle med hensyn til 

indhold og layout. Magasinet New Times udsendes således månedligt i 3000 

eksemplarer. Produkternes tilgængelighed er sikret via want2works hjemmeside, 

men vurderes dog ikke mere indgående i denne evaluering. Artikler i relevante 

fagblade er endnu ikke iværksat, men indgår i projektets kommende arbejde. 

want2work har leveret oplæg til en række seminarer. Flere af styregruppemedlemmerne 

har brugt want2work i seminar- og konferencesammenhæng. 

want2work har også selv stået for større udadvendte konferenceaktiviteter, dels i 

projektets opstart med Integrationsminister Bertel Haarder som den, der åbnede 

projektet, og dels i januar 2005. Konferencen i januar 2005 faldt sammen med 

valgkampen til Folketingsvalget. want2work vurderer selv som noget positivt, at 

konferencen havde deltagelse af en bredt sammensat gruppe af aktører fra 

organisationer og myndigheder. Det er altså lykkedes for projektet at komme ’ud 

34

af osteklokken’. Der er i denne evaluering ikke materiale til en mere indgående 

vurdering af konferencen. 

Projektet har i transnational sammenhæng også arbejdet med mainstreaming af 

kompetenceafklaringsværktøjet. I samarbejde med de engelske partnere har 

want2work præsenteret og diskuteret ”Skills Audit” i forskellige EUsammenhænge 

på konferencer mv. Dette vurderes både af projektledelsen og af 

den transnationale partner som en succes. Projektet er således blevet udnævnt 

til ”best practice” af EQUAL-programmet. 

Den løbende kontakt til vigtige politiske aktører blandt myndigheder, politiske 

partier og organisationer finder som nævnt sted dels gennem projektets 

styregruppe, dels via netværk med aktører uden for styregruppen. 

Styregruppen består af repræsentanter for organisationer og myndigheder med 

interesse for asyl- og integrationsområdet. Styregruppens medlemmer er 

udvalgt, fordi de har en ’politisk kapacitet’. De repræsenterer væsentlige 

samfundsinteresser. Styregruppens medlemmer har udover medlemskabet også 

været involveret i arbejdsgruppen og potentielt i arbejdet med at mainstreame 

projektets hovedidé. 

De interviewede medlemmer giver alle udtryk for en positiv holdning til projektets 

hovedidé om et aktivt liv for asylsøgere. Det sker ud fra forskellige interesser 

som f.eks. bedre integration i kommunerne eller flere potentielle medarbejdere til 

virksomhederne. Flere styregruppemedlemmer vurderer også, at denne 

synsvinkel nu er dominerende i debatten – det var den ikke, da projektet 

begyndte. Styregruppemedlemmerne har også i konkrete tilfælde bragt projektet 

ind i forbindelse med seminarer og konferencer. I den forstand er projektets 

vision blevet mainstreamet til projektets styregruppe. 

Bruger ikke styregruppens netværk nok 

Samtidig vurderer flere styregruppemedlemmer imidlertid, at arbejdet med at 

bringe visionerne videre ud i de netværk, hvor styregruppens medlemmer 

agerer, kunne udvikles. Møderne i styregruppen har ifølge flere medlemmer 

været for koncentreret om de organisatoriske ændringer i projektet, som 

projektets ydre vilkår har krævet. Deltagelsen i styregruppemøderne fra eksterne 

organisationer har også været af varierende intensitet, og nogle af 

styregruppemedlemmerne og -organisationerne har således ikke kunnet deltage 

i de tre afholdte møder i 2004. 

Styregruppemøderne har ifølge flere medlemmer og projektledelsen ikke 

arbejdet nok med de mulige mainstreamingsopgaver, som medlemmerne kunne 

have. Dermed har der været en fare for, at arbejdet i styregruppen er blevet for 

uforpligtende, og at deltagerne er kommet til at optræde som enkeltpersoner. 

Dermed har projektet ikke realiseret den ’politiske kapacitet’ i forhold til 

mainstreaming, der potentielt har ligget og ligger i styregruppen. 

Den løbende kontakt med aktører uden for styregruppen beskrives som netværk 

mellem den mainstreamingsansvarlige og kontaktpersoner i organisationer og 

partier. Ifølge den mainstreamingsansvarlige er de personlige kontakter 

afgørende. Det handler meget om timing og om at gribe mulighederne, når de 

opstår. Strategien går også på at gøre den politiske omverden interesseret i at 

35

søge information hos want2work-projektet, frem for at projektet konstant 

informerer samme omverden med ’glitrede brochurer’. Projektledelsen og den 

mainstreamingsansvarlige nævner som gode eksempler på mainstreamingen, at 

projektet har haft succes med at komme ’ud af osteklokken’ og involvere andre 

aktører end de humanitære organisationer, der arbejder med asylsøgere, 

flygtninge og indvandrere. 

Men samtidig er der eksempler på, at projektet ikke har udnyttet mulighederne 

for at komme med udtalelser og pressemeddelelser. Ind imellem har projektet 

været underdrejet mainstreamingsmæssigt, fordi personalet og dermed projektet 

har været ramt af sygdom. Personorienteringen og personafhængigheden i 

denne del af arbejdet har altså gjort, at mainstreamingen ikke er blevet realiseret 

fuldt ud. 

Interviewede politiske og administrative aktører uden for styregruppen giver dog 

udtryk for ejerskab til projektets visioner om et mere aktivt liv for asylsøgere. Men 

samtidig er der kritiske bemærkninger til, om et styrket fokus på repatriering i 

tilstrækkelig grad er synliggjort i want2work – herunder i sammensætningen af 

kurser og praktik-aktiviteter. 

Hvilke argumenter tæller – viden, værdier, eksempler, statistik? 

Projektledelsen og den mainstreamingsansvarlige beskriver, at projektet 

forsøger at veksle mellem værdibaserede argumenter, de gode eksempler og – i 

hvert fald ideelt – dokumentation af projektets effekt. 

Udgangspunktet er en humanistisk indstilling om, at man skal behandle folk 

ordentligt ved at behandle asylsøgere, som man behandler danske medborgere. 

Men herudover er argumenterne søgt tilpasset forholdene, f.eks. økonomiske og 

ressourcemæssige argumenter, når der tales med politikere og myndigheder. 

want2work har registreret en række ”gode historier”, altså positive eksempler på, 

at tidligere want2work-detagere klarer sig godt og bliver integreret i det danske 

samfund. Men samtidig erkender man, at det er de gode historier, man husker 

og dermed giver videre til omverdenen. Det kan være med til at give et skævt 

billede af virkeligheden. Nogle af de interviewede mainstreamingsmodtagere 

vurderer da også, at enkelteksempler er dyrket for meget: 

Jeg synes, at markedet er en lille smule overrendt af gode eksempler. Der 

kan jo være mange gode grunde til, at det er gode eksempler. 

Modtager af mainstreaming 

Nogle interviewede giver udtryk for, at want2work i højere grad bør søge at 

argumentere ud fra ikke kun humanitære synspunkter, men også økonomiske og 

politiske argumenter – herunder hvad der politisk er sund fornuft og kan lade sig 

gøre. 

Projektledelsen vurderer da også, at projektet mangler en bedre dokumentation 

af, hvad der sker med want2work-deltagere, når de holder op hos want2work. 

Det handler om at følge – monitorere – deltagerne, når de ikke er want2workdeltagere 

længere. Det betyder konkret at følge deltagerne i integrationsforløb i 

danske kommuner og at følge deltagerne, når de står overfor og begynder på et 

repatrieringsforløb i hjemlandet. 

36

Et styrket arbejde med dokumentation og monitorering er en del af det fortsatte 

want2work-projekt, der begynder i 2005. 

Det anbefales, at want2work overvejer; 

• hvordan medlemmernes af styregruppen i højere grad kan inddrages i 

mainstreamingen, herunder hvordan want2work kan facilitere, at 

styregruppemedlemmerne viderebringer projektets visioner og resultater i 

deres respektive netværk 

• hvordan mainstreaming i forhold til vigtige aktører uden for styregruppen kan 

gøres mindre personafhængigt – uden at projektet dermed falder i den grøft, 

hvor det ’overinformerer’ omverdenen 

• systematisk at følge deltagerne i integrationsforløb i danske kommuner og at 

følge deltagerne, når de står overfor og begynder på et repatrieringsforløb i 

hjemlandet. 

De nævnte anbefalinger er alle på dagsordenen i det fortsatte want2workprojekt, 

og want2work har altså også før denne evaluering prioriteret et styrket 

arbejde med mainstreaming og dokumentation. 

Opsamling på want2works mainstreaming 

Samlet set peger evalueringen af want2works mainstreaming på, at den 

horisontale mainstreamingsindsats når aktørerne på asylcentrene. Det er særligt 

tilfældet på de asylcentre, hvor VUA-funktionen er integreret med want2workprojektet. 

Samtidig er mainstreamingen af projektets mere konkrete erfaringer 

med kurser underlagt nogle barrierer, når det gælder økonomi på asylcentrene, 

de ansattes arbejdsopgaver og kompetencer og endelig også, i nogle tilfælde, 

ejerskabet til want2work-projektet. 

Når det gælder mainstreamingen i forhold til kommunerne, synes der særligt, at 

kunne arbejdes med en mere systematisk overgivelse af erfaringer og materiale 

mellem want2work og de enkelte kommuner. 

Udover de her nævnte spørgsmål ligger der et afgørende spørgsmål i projektets 

mainstreaming i forhold til repatriering. Som nævnt afgøres langt den 

overvejende del af asylsagerne negativt i forhold til opholdstilladelse. Det 

betyder, at de fleste deltagere i want2work kan se frem til en fremtid i det 

hjemland, de flygtede fra. Dette spørgsmål har evalueringen ikke vurderet 

nærmere. En nærmere vurdering vil indebære interviews med f.eks. tidligere 

want2work-deltagere og vigtige aktører i asylsøgernes hjemlande. 

Når det gælder projektets vertikale mainstreaming – rettet mod det politiske 

system og mod offentligheder – er der samlet set blevet udarbejdet en række 

professionelle produkter i form af blandt andet kursuskoncepter. Det er samtidig 

vurderingen, at mainstreamingsarbejdet med projektets styregruppe ikke fuldt ud 

har realiseret den ’politiske kapacitet’, der ligger her, og at mainstreamingsarbejdet 

overfor vigtige aktører uden for styregruppen nogle gange har lidt under at 

være for personafhængigt. 

Projektet fik stærk medvind i opstartsfasen, men måtte herefter kæmpe med de 

kraftigt ændrede vilkår for projektet i form af færre asylsøgere og færre 

37

asylcentre. Det har betydet, at opstart og gennemførelse af projektets kurser og 

praktikker har været prioriteret. Det kan have medvirket til, at mainstreamingen 

af resultaterne udover konferencen i januar 2005 har været lavere prioriteret i 

projektets første fase. 

38

8. want2works transnationale samarbejde 

En del af want2work-projektet består i et transnationalt samarbejde med partnere 

i England og Holland. Projektets samarbejdspartner i Holland stoppede 

samarbejdet midt i projektperioden, og dette samarbejde vurderes ikke i denne 

evaluering. Dette afsnit er baseret på interviews med den engelske og den 

danske transnationale koordinator. Hovedspørgsmålet i dette afsnit er, hvilket 

udbytte want2work-projektet har og har haft af det transnationale samarbejde. 

Hovedfokus i det transnationale samarbejde er udvikling af et 

kompetenceafklaringsværktøj (Skills Audit), ESOL (English Speakers of Other 

Languages), Equal opportunities, samarbejde med arbejdsgivere og inddragelse 

af frivillige i asylarbejdet. Det største og mest produktrettede samarbejdsområde 

var Skills Audit, hvor ingen af de transnationale partnere på forhånd var 

eksperter. 

Samarbejdet om Skills Audit fandt sted i en arbejdsgruppe med deltagelse af de 

personer i want2work, der til dagligt arbejdede med spørgsmålet. Projektledelsen 

vurderer, at samarbejdet lykkedes godt, fordi der kom et produkt ud af det. Det 

transnationale arbejde med Skills Audit blev af EU Kommissionen udvalgt som 

’best practice’. De transnationale partnere arbejdede således som tovholdere på 

området i forhold til et større fælles europæisk samarbejde med præsentation på 

EU-konferencer i blandt andet Dublin og Warszawa. 

Udbyttet for want2work i forhold til udviklingen af Skills Audit har blandt andet 

ligget i, at man i England har mødt og taget ved lære af mere restriktive 

traditioner for registrering af personlige oplysninger. Det ændrede tænkemåden 

og produktet, så registreringen ikke blev så omfattende. 

Det transnationale samarbejde har været en udfordring for want2work, fordi 

udskiftning af personale i det danske want2work har gjort det svært at fastholde 

arbejdet. Men det har omvendt været godt, at mange fagligt baserede 

medarbejdere i det danske projekt har været involveret i det transnationale 

samarbejde. 

Projektledelsen vurderer, at want2work har fået meget ud af samarbejdet med 

den engelske partner. Noget af udbyttet er svært at sætte fingeren på, men 

handler om at det danske projekt får mulighed for at spejle sig i de engelske 

forhold. Englænderne stiller ifølge projektledelsen mange sunde spørgsmål til 

den danske måde at arbejde med asylsøgere på, herunder de politiske vilkår for 

arbejdet. Herudover betyder samarbejdet, at projektet skaber et europæisk 

perspektiv og en europæisk dimension for de medarbejdere, der arbejder med 

det transnationale projekt. Derfor har det været vigtigt for want2work også at 

have inddraget medarbejdere fra asylcentrene. 

Den engelske koordinator beskriver det transnationale samarbejde som godt og 

udbytterigt. Særligt fremhæves samarbejdet i forhold til udvikling af Skills Audit 

og præsentation af Skills Audit i en større europæisk sammenhæng. Herudover 

fremhæver den engelske koordinator også want2works samarbejde med 

arbejdsmarkedets parter, inddragelsen af asylsøgere i det daglige arbejde i 

Kulturhuset og PR-virksomheden som inspirerende. 

39

I evalueringsrapporten fra den europæiske temagruppe for asyl-projekter 

(Rapport från besök Utvecklingspartnerskapet want2work den 19-20 januari 

2005, Dansk Röde Kors, Köpenhamn) betones da også – når Danmark nu ikke 

deltager i det fælles europæiske asylsystem – ønsket om en fortsat diskussion af 

det transnationale projekts resultater på EU-niveau og i den europæiske 

temagruppe for asyl-projekter. 

40

9. Opsamling på evalueringens resultater 

want2work er titlen på et projekt under EU-programmet Equal, som Dansk Røde 

Kors Asylafdeling gennemfører. Projektet er målrettet asylsøgere i Danmark og 

begyndte i 2002. 

Hovedformålet med want2work beskrives i ansøgningen som At undersøge, 





I opstarten oplevede projekt want2work en lang række markant ændrede vilkår. 

Fra 11.000 asylsøgere i 2002 til 4.000 i 2004 og fra 43 asylcentre i 2002 til 11 

asylcentre i 2004. På trods af disse ændringer er det lykkedes projektet at 

organisere og gennemføre en række forskellige kurser. Samlet set har 856 

asylsøgere deltaget i want2work-kurser i perioden 2002-2005. Kurserne har 

fundet sted på Kulturhuset i København samt på aktivitetscentre i Grenå/Ebeltoft 

og Frederikshavn. 

Rekruttering 

Deltagerne på want2work rekrutteres blandt asylsøgere på asylcentre i Dansk 

Røde Kors. Der er forskel i informations, rekrutterings- og visiteringsprocessen 

på de forskellige asylcentre og i forhold til de forskellige kurser. På nogle 

asylcentre vurderer VUA-medarbejderne, at 50-70% af beboerne er potentielle 

want2work-deltagere, og på andre asylcentre vurderer VUA-medarbejderne, at 

betydeligt færre beboere er potentielle want2work-deltagere. 

En del af forskellen kan forklares af den forskellige beboersammensætning på 

centrene. En anden del af forklaringen kan være, forskelligt ”ejerskab” til 

want2work-kurserne på de forskellige asylcentre. På centrene i Grenå/Ebeltoft 

og Frederikshavn arbejder en af VUA-medarbejderne også halvtids som 

want2work-koordinator. Det giver VUA-medarbejderne et ejerskab til want2workprojektet 

og kurserne og giver mulighed for mere uformelt informations- og 

rekrutteringsarbejde. På nogle af centrene på Sjælland synes dette ejerskab til 

want2work-kurserne at være mindre tydeligt. 

Med henblik på en effektiv information om og en bredere rekruttering til 

want2work-kurserne bør want2work overveje, 

• om en integreret VUA/want2work-funktion også på de sjællandske asylcentre 

kan bidrage til større ejerskab til want2work-kurserne, herunder bedre 

information og rekruttering og smidigere visitering. 

Positivt udbytte af kurser og praktik 

Samlet set peger evalueringen i retning af en række positive forhold i forbindelse 

med de asylsøgendes deltagelse på kurser, uddannelses- og praktikforløb. De 

asylsøgendes udbytte af kurserne, mens de finder sted, vurderes af både de 

asylsøgende selv og af en række interviewede nøglepersoner som positivt. De 

asylsøgende får struktureret deres hverdag, og kurser og praktikophold bidrager 

41

til et meningsfuldt liv som asylsøger. Kurser og praktikophold giver udover det 

personlige udbytte også et fagligt udbytte for asylsøgerne. 

Der er ikke uoverensstemmelse mellem ressourcestærke og forholdsvis 

veluddannede asylsøgere og vægten på IT-relaterede og almene kurser. En del 

af baggrunden kan være, at det for projektet er langt lettere at rekruttere 

ressourcestærke og veluddannede asylsøgere. Omvendt betyder det, at mindre 

stærke asylsøgere, der i høj grad kunne have udbytte af et mere aktivt liv, ikke 

nyder godt af want2work-projektets kurser og aktiviteter. Der er dog gjort forsøg 

på at gøre det lettere at få mindre ressourcestærke asylsøgere til at deltage i 

kurserne, herunder forsøg på administrative ændringer. Blandt andet er det blev 

godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at minimumtimetallet pr. uge blev 

sat ned fra 20 til 10. 


• hvordan mindre ressourcestærke asylsøgere i højere grad end nu kan 

rekrutteres til want2work-kurserne. 

Nogle af want2work-deltagerne har deltaget i eksterne praktikforløb på 

virksomheder og institutioner. Erfaringerne med praktik er, set med de 

interviewede virksomheders og institutioners øjne, særdeles positive. De 

asylsøgendes udbytte er højt og virksomhederne får også selv noget ud af 

praktikopholdet. Det peger på, at de asylsøgendes forudsætninger er gode, at 

praktikstederne er gode, og at want2works matchning af asylsøgere til 

praktikstederne har været velfungerende. Samtidig betyder rekrutteringen af 

asylsøgende til praktik, at det er de bedst egnede, der får mulighed for at komme 

i praktik. 

Pædagogisk tilrettelæggelse 

Mange af underviserne er rekrutteret fra andre steder end Dansk Røde Kors, og 

de fleste af underviserne kender ikke hinanden. Flere af de interviewede 

undervisere giver samtidig udtryk for, at de har haft behov for og har savnet at 

kunne diskutere deres valg af pædagogisk metode med andre undervisere i 

want2work. På baggrund af dels undervisernes ønsker og dels projektets 

prioritering af at bruge nye og udefrakommende undervisere anbefales det, at 

• want2work styrker pædagogiske fora for de interne og eksterne undervisere 

på regionalt og eventuelt på tværregionalt niveau. Underviserne skal her 

have mulighed for en struktureret diskussion af pædagogiske erfaringer og 

problemstillinger. 

Der anvendes forskellige metoder i den løbende evaluering af kurserne. De 

forskellige metoder betyder, at der ikke findes en samlet evaluering af 

deltagernes vurdering af deres udbytte. Det anbefales, at want2work overvejer at 

prioritere. 

• at udvikle et fælles redskab, som undervisere kan anvende i den løbende 

evaluering af kurserne. 

42

Positive integrationseffekter 

Når det handler om effekterne på længere sigt, vurderer en række 

integrationsmedarbejdere i kommunerne, at deltagelsen på want2work fremmer 

integration i det danske samfund blandt de asylsøgere, der får opholdstilladelse. 

Det handler om positive effekter såsom faglig kompetenceudvikling, øget 

selvtillid og selvværd, kontakt med danskere, højere grad af personlig og faglig 

afklaring samt et bedre netværk. Men samtidig peger flere af de interviewede 

nøglepersoner på, at netop de enkelteksempler, de har med at gøre, har gode 

forudsætninger fra hjemlandet for også at kunne klare sig i en integration i det 

danske samfund. Det anbefales, at want2work overvejer, 

• hvordan want2work med henblik på dokumentation kan gennemføre en 

systematisk undersøgelse af integrationsforløbet blandt de asylsøgere, der 

får opholdstilladelse. 

Svært at vurdere effekt i forhold til repatriering 


del af asylsøgerne kan se frem til repatriering. want2work-projektet vurderer, at 

målsætningen om at skabe bedre forudsætninger for repatriering er blevet meget 

tydeligere i projektet i år 2004. For det første er der blevet igangsat en række 

kurser med et repatrieringssigte. For det andet gennemføres en række af de 

eksisterende kurser nu på engelsk eller på modersmålet. For det tredje har en 

række eksisterende kurser fået et andet indhold, der i højere grad fokuserer på 

repatrieringsmuligheder. 

Herudover vurderer nogle af de interviewede nøglepersoner, at integrationseffekten 

af kurser og uddannelsesophold ikke nødvendigvis står i modsætning til en 

repatrieringseffekt. Et aktivt liv med kurser og praktik gavner både en integration 

og en repatriering, og mange af kompetencerne er anvendelige både i Danmark 

og hjemlandet. Men på baggrund af den øgede fokus på effekter i forhold til 

repatriering anbefales det, at want2work-projektet bør overveje, 

• hvordan der kan udvikles en systematisk vurdering af projektets effekt i 

forhold til repatriering, herunder hvordan organisationer og myndigheder i 

hjemlandet kan inddrages i sådanne vurderinger. 

Mainstreaming – want2work når ud til asylcentrene, men… 

Mainstreaming handler om at bringe visioner, erfaringer og resultater fra den 

midlertidige projektstatus ind i en hovedstrøm. want2work arbejder med to 

mainstreamingsstrategier. Dels horisontal mainstreaming, hvor målsætningen er 

at bringe projektets indhøstede erfaringer ind i varig driftsmæssig sammenhæng 

på f.eks. asylcentre, dels en vertikal mainstreaming, hvor projektets erfaringer 

bringes ind i en politisk sammenhæng med henblik på at påvirke 

beslutningsprocesser. 

Samlet set peger evalueringen af want2works mainstreaming på, at den 

horisontale mainstreamingsindsats når aktørerne på asylcentrene. Det er særligt 

tilfældet på de asylcentre, hvor VUA-funktionen er integreret med want2workprojektet. 

Samtidig er mainstreamingen af projektets mere konkrete erfaringer 

med kurser underlagt nogle barrierer, når det gælder økonomi på asylcentrene, 

de ansattes arbejdsopgaver og kompetencer og endelig også, i nogle tilfælde, 

ejerskabet til want2work-projeket. 

43

Når det gælder mainstreamingen i forhold til kommunerne, synes der særligt at 

kunne arbejdes med en mere systematisk overgivelse af erfaringer og materiale 

mellem want2work og de enkelte kommuner. 

For at styrke mainstreamingsindsatsen i forhold til asylcentrene anbefales det, at 

want2work overvejer; 

• om den integrerede want2work/VUA-ansættelse fra Grenå/Ebeltoft og 

Frederikshavn også kan bruges på asylcentrene på Sjælland, således at 

VUA-medarbejdere på Sjælland en del af deres tid arbejder med want2work 

• om VUA-konsulenten i Dansk Røde Kors Asylafdeling tidsmæssigt kan 

knyttes tættere til want2work-projektet, end det nu er tilfældet 

• at igangsætte eller styrke udviklingsprojekter og pædagogisk samarbejde 

med VUA-medarbejdere og undervisere på asylcentrene 

• at uddanne instruktører blandt de ressourcestærke asylsøgere, således at de 

kan gennemføre undervisningsforløb på asylcentrene. 

Når det gælder en styrket mainstreamingsindsats i forhold til kommunerne, 

anbefales det derfor, at want2work overvejer; 

• hvordan want2works og asylcentrenes systematiske kommunikation med 

kommunerne i forhold til integrationsindsatsen kan styrkes 

• hvordan det kan sikres, at want2work/asylcentrene systematisk videregiver 

det udviklede kompetenceafklaringsskema til kommunerne, og herudover at 

kommunerne kan anvende værktøjet. 

Mainstreaming til politiske aktører 

Når det gælder projektets vertikale mainstreaming – rettet mod det politiske 

system og mod offentligheder – er der samlet set blevet udarbejdet en række 

professionelle produkter i form af blandt andet kursuskoncepter. Det er samtidig 

vurderingen, at mainstreamingsarbejdet med projektets styregruppe ikke fuldt ud 

har realiseret den ’politiske kapacitet’, der ligger her, og at mainstreamingarbejdet 

overfor vigtige aktører uden for styregruppen nogle gange har lidt under at 

være for personafhængigt. 

Projektet fik stærk medvind i opstartsfasen, men måtte herefter kæmpe med de 

kraftigt ændrede vilkår for projektet i form af færre asylsøgere og færre 

asylcentre. Det har betydet, at opstart og gennemførelse af projektets kurser og 

praktikker har været prioriteret. Det kan have medvirket til, at mainstreamingen 

af resultaterne udover konferencen i januar 2005 har været lavere prioriteret i 

projektets første fase. 

Det anbefales, at want2work overvejer; 

• hvordan medlemmernes af styregruppen i højere grad kan inddrages i 

mainstreamingen, herunder hvordan want2work kan facilitere, at 

styregruppemedlemmerne viderebringer projektets visioner og resultater i 

deres respektive netværk 

• hvordan mainstreaming i forhold til vigtige aktører uden for styregruppen kan 

gøres mindre personafhængigt – uden at projektet dermed falder i den grøft, 

hvor det ’overinformerer’ omverdenen 

44

• systematisk at følge deltagerne i integrationsforløb i danske kommuner og at 

følge deltagerne, når de står overfor og begynder på et repatrieringsforløb i 

hjemlandet. 

Resumé af evalueringens resultater 

I denne rapports indledning blev formålet med evalueringen i kort form beskrevet 

som en vurdering af fem centrale forhold i projektet: 

• Kursernes effekt i forhold til kursisternes integration i det danske samfund 

eller repatriering til hjemlandet, herunder eventuelt kursisternes forhold til det 

danske arbejdsmarked. 

De asylsøgendes udbytte af kurserne, mens de finder sted, vurderes af både de 

asylsøgende selv og af en række interviewede nøglepersoner som positivt. Når 

det handler om effekterne på længere sigt, vurderer en række nøglepersoner, at 

deltagelsen på want2work fremmer integration i det danske samfund blandt de 

asylsøgere, der får opholdstilladelse – blandt andet øget selvtillid og selvværd, 

højere grad af personlig og faglig afklaring samt et bedre netværk. 


del af asylsøgerne kan se frem til repatriering. want2work vurderer, at 

målsætningen om at skabe bedre forudsætninger for repatriering er blevet meget 

tydeligere i projektet i år 2004. Om disse ændringer også har positive effekter, er 

betydeligt sværere at vurdere for evalueringen. Der er ikke gennemført 

interviews med organisationer, myndigheder mv. i de repatrieredes hjemlande. 

• Virksomheders vurdering af effekten af projektet og kurserne i forhold til 

want2work-kursisters praktik i virksomhederne. 

Erfaringerne med praktik er, set med de interviewede virksomheders og 

institutioners øjne, særdeles positive. De asylsøgendes forudsætninger er gode, 

deres udbytte er højt, og virksomhederne får også selv noget ud af 

praktikopholdet. Det peger på, at want2works matchning af asylsøgere til 

praktikstederne har været velfungerende. 

• Uddannelsesinstitutioners vurdering af effekten af projektet og kurserne i 

forhold til want2work-kursisters uddannelse og kurser på institutionerne. 

De interviewede repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner er positive i deres 

vurdering af projektet, herunder want2work-deltagernes forudsætninger. Særligt 

vurderer de, at eksterne uddannelsesophold bidrager godt til at vedligeholde og 

udvikle asylsøgernes kompetencer. 

• Projektets evne til at nå vigtige aktører, herunder horisontal og vertikal 

mainstreaming. 

Evalueringen peger på at want2work når asylcentrene, særligt de asylcentre, 

hvor den interne VUA-funktion er integreret med want2work-projektet. Samtidig 

er asylcentrenes ejerskab til projektets mere konkrete erfaringer underlagt nogle 

barrierer i forhold til blandt andet økonomi og de ansattes opgaver og 

kompetencer. I forhold til kommunerne synes der særligt at kunne arbejdes med 

45

en mere systematisk overgivelse af erfaringer og materiale mellem want2work 

og de enkelte kommuner. 

I projektets arbejde rettet mod det politiske system og mod offentligheden er der 

blevet udarbejdet en række professionelle produkter. Det er samtidig 

vurderingen, at arbejdet med projektets styregruppe ikke fuldt ud har realiseret 

den ’politiske kapacitet’, der ligger her, og at arbejdet overfor vigtige aktører 

uden for styregruppen nogle gange har lidt under at være for personafhængigt. 

• Det transnationale samarbejdes betydning for projektet, herunder joint 

development og mainstreamingstrategi. 

Projektledelsen vurderer, at want2work har fået meget ud af samarbejdet med 

den engelske partner. Noget af udbyttet handler om, at det danske projekt får 

mulighed for at spejle sig i de engelske forhold. Det transnationale arbejde med 

Skills Audit blev af EU Kommissionen udvalgt som ’best practice’. De transnationale 

partnere arbejdede således som tovholdere på området i forhold til et 

større fælles europæisk samarbejde med præsentation på EU-konferencer i 

blandt andet Dublin og Warszawa. 

46

Evaluering af effekten af Dansk Røde Kors' projekt ... - Want2work.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?