Evaluering af effekten af Dansk Røde Kors' projekt ... - Want2work.dk
Evaluering af effekten af Dansk Røde Kors' projekt ... - Want2work.dk
Evaluering af effekten af Dansk Røde Kors' projekt ... - Want2work.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Evaluering</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>effekten</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors’ <strong>projekt</strong><br />
want2work 2005<br />
A S Y L A N S Ø G E R E P Å V E J M O D A R B E J D E<br />
mai 2005
Indholdsfortegnelse<br />
1. Indledning ........................................................................................ 3<br />
2. Deltagerne i <strong>projekt</strong>et....................................................................... 7<br />
3. Kurserne .......................................................................................... 9<br />
4. Pædagogisk tilrettelæggelse og organisering................................ 19<br />
5. De asylsøgende i ekstern praktik og uddannelse .......................... 22<br />
6. Effekten <strong>af</strong> want2work i forhold til integration og repatriering ........ 26<br />
7. Mainstreaming ............................................................................... 29<br />
8. want2works transnationale samarbejde ........................................ 39<br />
9. Opsamling på evalueringens resultater ......................................... 41<br />
Denne evalueringsrapport er<br />
udarbejdet for Projekt want2work<br />
<strong>af</strong> AOF Analyse<br />
Teglværksgade 27<br />
2100 København Ø<br />
Telefon: 3929 6066<br />
E-mail: larsp@aof-danmark.<strong>dk</strong><br />
Maj 2005<br />
2
1. Indledning<br />
want2work er titlen på et <strong>projekt</strong> under EU-programmet Equal, som <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
Kors’ Asyl<strong>af</strong>deling gennemførte i perioden 2002-2005. Projektet var målrettet<br />
asylsøgere i Danmark og begyndte i 2002. Nu er <strong>projekt</strong>et <strong>af</strong>sluttet, og denne<br />
rapport er resultatet <strong>af</strong> en evaluering <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et.<br />
Hovedformålet med want2work beskrives i ansøgningen som At undersøge,<br />
dokumentere og mainstreame best practice for, hvordan asylsøgere gennem<br />
individuelle arbejdsmarkedsrettede aktiviteter kan vedligeholde og udvikle deres<br />
kompetencer med det formål at skabe bedre forudsætninger for vellykket<br />
integration respektive repatriering.<br />
Udgangspunktet for <strong>projekt</strong>et var en situation, hvor asylsøgere havde begrænset<br />
adgang til at deltage i kurser på det danske arbejdsmarked. Det var medvirkende<br />
til at gøre asylsøgere passive og havde mange negative menneskelige<br />
omkostninger. Det altovervejende problem var med want2works formulering, at<br />
asylsøgeres medbragte kompetencer og kvalifikationer forfaldt på grund <strong>af</strong> den<br />
lange og uvirksomme ventetid, mens sagsbehandlingen pågik eller i perioden<br />
efter et <strong>af</strong>slag på opholdstilladelse, hvor de asylsøgende venter på, hvad der så<br />
kommer til at ske.<br />
Ret hurtigt efter <strong>projekt</strong>ets start skete der imidlertid ændringer i asylsystemet, der<br />
indebar, at asylsøgere skulle deltage i forskellige aktiviteter som kurser og<br />
uddannelse., hvis de skulle opretholde fuld ydelse.<br />
Samtidig skete der nogle markante ændringer i antallet <strong>af</strong> asylsøgere. Ved<br />
opstarten <strong>af</strong> want2work i 2002 var antallet <strong>af</strong> asylsøgere 11.000, mens det i<br />
oktober 2004 var 4.098 (Kilde: Status på want2work, oktober 2004, want2work).<br />
Ved opstarten <strong>af</strong> want2work var der 43 asylcentre i Danmark, mens der i 2004<br />
var 16.<br />
Endelig skete der også ændringer i behandlingen <strong>af</strong> asylsager. Hvor 53% <strong>af</strong><br />
asylsøgerne i 2001 fik <strong>af</strong>gjort deres sag positivt og fik asyl, var andelen <strong>af</strong><br />
positive paragr<strong>af</strong> 7 <strong>af</strong>gørelser i 2004 faldet til 10%. Hvor sagsbehandlingstiden i<br />
2001 var på 360 dage, var den i 2004 på 900 dage. (Kilde: Et hurtigt overblik<br />
over udvalgte facts, want2work 2004 samt want2work-interview 2005).<br />
Disse ændringer for asylsøgeres vilkår medførte også en lang række ændringer i<br />
want2work-<strong>projekt</strong>ets vilkår. Nogle <strong>af</strong> de involverede asylcentre (Bornholm og<br />
Randers) blev nedlagt, mens andre asylcentre (Frederikshavn og<br />
Randers/Djursland) blev inddraget i want2work-<strong>projekt</strong>et. Herudover var der en<br />
række løbende organisatoriske ændringer på asylcentre på Sjælland. Dette<br />
havde betydning for, hvor want2work kunne gennemføre kurser.<br />
Disse ændringer betød samlet, at <strong>projekt</strong> want2work i løbet <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>perioden<br />
delvis måtte redefinere målene – fra at bidrage til bedre integration til at bidrage<br />
til bedre integration og repatriering.<br />
3
<strong>Evaluering</strong>ens formål<br />
I december 2004 indgik <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors Asyl<strong>af</strong>deling og AOF Analyse <strong>af</strong>tale<br />
om en evaluering <strong>af</strong> want2work-<strong>projekt</strong>et. <strong>Evaluering</strong>en har som formål at belyse<br />
og vurdere, om og hvordan <strong>projekt</strong>et har nået målsætningerne, og eventuelt<br />
hvordan ændringer vil kunne styrke <strong>projekt</strong>et i dets fortsatte arbejde. Mere<br />
præcist er det evalueringens formål at vurdere:<br />
• Kursernes effekt i forhold til kursisternes integration i det danske samfund<br />
eller repatriering til hjemlandet, herunder eventuelt kursisternes forhold til<br />
det danske arbejdsmarked<br />
• Virksomheders vurdering <strong>af</strong> <strong>effekten</strong> <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et og kurserne i forhold til<br />
want2work-kursisters praktik i virksomhederne<br />
• Uddannelsesinstitutioners vurdering <strong>af</strong> <strong>effekten</strong> <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et og kurserne i<br />
forhold til want2work-kursisters uddannelse og kurser på institutionerne<br />
• Projektets evne til at nå vigtige aktører, herunder horisontal og vertikal<br />
mainstreaming<br />
• Det transnationale samarbejdes betydning for <strong>projekt</strong>et, herunder joint<br />
development og mainstreamingstrategi.<br />
Når der i denne evaluering tales om effekt, tager det udgangspunkt i <strong>projekt</strong>ets<br />
formulering om at bidrage til, at asylsøgerne kan vedligeholde og udvikle deres<br />
kompetencer.<br />
<strong>Evaluering</strong>ens fokus betyder, at nogle forhold i <strong>projekt</strong>et ikke behandles<br />
uddybende og kun for så vidt, at de berører <strong>projekt</strong>ets effekt i forhold til at<br />
bidrage til henholdsvis integration og repatriering for de deltagende asylsøgere<br />
og mainstreaming. Det drejer sig om:<br />
• Ændringer i <strong>projekt</strong>ets vilkår, rammebetingelser og <strong>projekt</strong>organisation og<br />
disse forholds eventuelle indflydelse på <strong>projekt</strong>ets og kursernes kvalitet<br />
• Projektets samspil med styregruppen/referencegruppe og partnerskabet<br />
• Ikke-deltagende asylsøgende personers vurdering <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et og<br />
kursusmulighederne<br />
<strong>Evaluering</strong>en kommer heller ikke indgående ind på en række formalia, f.eks.<br />
vedrørende antal kursusdeltagere. Det kan dog konstateres, at antallet <strong>af</strong><br />
deltagere pr. 30. april 2005, dvs. hele <strong>projekt</strong>perioden, er på 856. Målet var i<br />
<strong>projekt</strong>beskrivelsen sat til 508 deltagere. Endelig omfatter evalueringen ikke en<br />
analyse <strong>af</strong> de økonomiske aspekter <strong>af</strong> <strong>projekt</strong> want2work.<br />
Hvert <strong>af</strong> <strong>af</strong>snittene <strong>af</strong>sluttes med en eller flere spørgsmål eller problemstillinger,<br />
som det anbefales want2work-<strong>projekt</strong>et at overveje nærmere i den kommende<br />
<strong>projekt</strong>periode. I den forstand forsøger evalueringen at være fremadrettet.<br />
Metode<br />
<strong>Evaluering</strong>en er først og fremmest baseret på kvalitative interviews med en<br />
række personer i og omkring <strong>projekt</strong>et. Der har kun været mulighed for at<br />
interviewe en meget lille del <strong>af</strong> de 856 tidligere og nuværende kursister på<br />
want2work – i alt 21 kursister. Omvendt har en række vurderinger <strong>af</strong><br />
kursistdeltagelse og –udbytte fra andre kilder været inddraget: Undervisere på<br />
want2work, medarbejdere på uddannelsesinstitutioner,<br />
virksomhedsrepræsentanter og <strong>projekt</strong>ledelsen.<br />
4
Der er foretaget interviews med:<br />
• 15 nuværende og tidligere kursister på want2work. Disse interviews er<br />
gennemført og beskrevet <strong>af</strong> want2work-<strong>projekt</strong>et, december 2004<br />
• 6 nuværende kursister i marts 2005. Disse interviews er gennemført <strong>af</strong><br />
evaluator<br />
• 10 undervisere på want2work<br />
• 3 medarbejdere på uddannelsesinstitutioner, som <strong>projekt</strong>et har arbejdet<br />
sammen med<br />
• 8 virksomhedsrepræsentanter på virksomheder, som <strong>projekt</strong>et har<br />
arbejdet sammen med<br />
• 10 sagsbehandlere i kommuner, som <strong>projekt</strong>et har arbejdet sammen med<br />
• 6 repræsentanter fra <strong>Røde</strong> Kors’ Asylcentre<br />
• Projektledelsen og regionale koordinatorer<br />
• Transnationale samarbejdspartnere<br />
• Politiske aktører i og uden for styregruppen<br />
Interviewene er tilrettelagt som individuelle interviews og gruppeinterviews.<br />
Nogle <strong>af</strong> interviewene er gennemført som telefoninterviews.<br />
Udover interviews har evaluator h<strong>af</strong>t adgang til skriftligt internt og eksternt<br />
materiale fra want2work, herunder referater fra styregruppemøder, regionale<br />
koordinationsmøder, arbejdsgruppemøder mv. Evaluator har læst<br />
midtvejsevalueringen <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et, som er foretaget <strong>af</strong> AMU International og<br />
Adamsen Management Consulting, samt en kortere evaluering fra Europeiska<br />
temagruppen asyl/ Equal fra marts 2005. Endelig har evaluator læst en intern<br />
evaluering <strong>af</strong> deltagerudbyttet (Lotta Kronquist).<br />
Evaluator har også kunnet trække på want2work-databasen med oplysninger om<br />
kursus- og praktikdeltagernes baggrund mv. Endelig har evaluator besøgt 3<br />
asylcentre.<br />
Kun en mindre del <strong>af</strong> de eksterne uddannelsessteder, praktikvirksomheder,<br />
kommunale integrationsmedarbejdere, repræsentanter for <strong>Røde</strong> Kors’ Asylcentre<br />
og want2work-deltagere er interviewet. Derfor skal resultaterne generelt<br />
vurderes med forsigtighed – de kan være udtryk for en skævhed i udvalget.<br />
Når det gælder praktiksteder, er det kun praktiksteder, hvor asylsøgere har<br />
gennemført en praktik. Der er altså ikke gennemført interviews med<br />
praktikværter, hvor praktikken <strong>af</strong> den ene eller anden grund har været <strong>af</strong>brudt.<br />
Der er <strong>af</strong> ressourcemæssige grunde heller ikke gennemført interviews med<br />
praktikdeltagere. Dette gør også, at man må vurdere de positive effekter <strong>af</strong><br />
praktikopholdene forsigtigt.<br />
want2work-deltagerne er generelt meget positive i deres vurdering <strong>af</strong><br />
kursusudbyttet – og tilsvarende overordentlig tilbageholdende med kritik. De<br />
meget positive kommentarer kan skyldes flere forhold, f.eks. at de interviewede i<br />
deres tidligere hjemland har lært ikke at kritisere, eller at de opfatter<br />
intervieweren som en ’del <strong>af</strong> systemet’. Det giver anledning til metodiske<br />
overvejelser. Det forhold, at deltagerne ikke kritiserer et givent forhold ved<br />
undervisningen kan ikke pr. automatik tages til indtægt for, at der ikke er noget at<br />
kritisere.<br />
5
Rapportens opbygning<br />
Rapporten er opbygget med et indledende <strong>af</strong>snit 1 om evalueringens formål og<br />
metode. Afsnit 2 handler i kort form om deltagerne i want2work og <strong>af</strong>snit 3<br />
handler om kurserne, herunder rekrutteringen til kurserne, kursusudbuddet, de<br />
asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> kurserne samt andres vurdering <strong>af</strong> deltagernes udbytte.<br />
Afsnit 4 handler om den pædagogiske tilrettelæggelse og organisering <strong>af</strong> <strong>projekt</strong><br />
want2work. I <strong>af</strong>snit 5 behandles erfaringerne med de asylsøgendes eksterne<br />
praktik og uddannelse, herunder praktikstedernes og uddannelsesstedernes<br />
vurdering <strong>af</strong> effekterne.<br />
I <strong>af</strong>snit 6 behandles <strong>effekten</strong> <strong>af</strong> want2work i forhold til integration og repatriering.<br />
Afsnittet samler op på analyserne i de foregående <strong>af</strong>snit. Afsnit 7 handler om<br />
<strong>projekt</strong> want2works mainstreaming, det vil sige, hvordan andre organisationer,<br />
politiske og administrative kræfter rundt om <strong>projekt</strong>et tager ejerskab til<br />
want2works visioner, erfaringer og resultater.<br />
Afsnit 8 handler om det transnationale samarbejde, som er en del <strong>af</strong> det det<br />
samlede want2work-<strong>projekt</strong>.<br />
Endelig er <strong>af</strong>snit 9 en opsamling på evalueringens resultater.<br />
6
2. Deltagerne i <strong>projekt</strong>et<br />
Målgruppen for want2work-<strong>projekt</strong>et er asylsøgere bosat i Danmark. Ultimo 2004<br />
var der ifølge want2work (Kilde: Et hurtigt overblik…) omkring 4000 asylsøgere i<br />
Danmark.<br />
I perioden 2002-2005 har 856 asylsøgere deltaget på want2work-kurser. De<br />
asylsøgere, der har deltaget på want2work, bor på forskellige asylcentre i<br />
Danmark. Ifølge opgørelsen fordeler want2work-deltagerne sig på hovedsageligt<br />
6 asylcentre – Avnstrup, Sandholm og Kongelunden på Sjælland, Grenå og<br />
Ebeltoft i Østjylland og Frederikshavn i Nordjylland.<br />
want2works opgørelse <strong>af</strong> kursusdeltagelse fordelt på kursussted (VUA-<strong>af</strong>deling)<br />
viser, at omkring 40% <strong>af</strong> kurserne i perioden 2002-2005 er gennemført på<br />
Kulturhuset i København, mens 10% er gennemført i Frederikshavn og 15% i<br />
Grenå/Ebeltoft. Der skal dog tages forbehold for denne opgørelse, fordi nogle<br />
want2work-kursister er registreret i Kulturhuset, selv om de fysisk har gået på<br />
kursus andre steder.<br />
Vipperød<br />
Thyregod<br />
Stenlille<br />
Skibby<br />
Sigerslev<br />
Sandholm<br />
Rønne<br />
Randers<br />
Næs<br />
Nykøbing F<br />
Kongelunden<br />
Jelling<br />
Hvilested<br />
Hashøj<br />
Gribskov<br />
Grenå<br />
Frederikshavn<br />
Fasanvej<br />
Fakse Ladeplads<br />
Ebeltoft<br />
Dianalund<br />
Avnstrup<br />
W2W-deltagere fordelt på bocenter<br />
0 50 100 150 200 250<br />
Antal<br />
Note: Diagram på baggrund <strong>af</strong> want2works database. Opgørelsen omfatter hele perioden 2002-<br />
2004. Opgørelsen er baseret på 1244 kursusregistreringer. En person kan altså optræde flere<br />
gange i opgørelsen. Opgørelsen tager ikke hensyn til, at kurserne har forskelligt timeantal.<br />
Der er tre typer <strong>af</strong> asylcentre, hvor beboere deltager på want2work-forløb.<br />
Opholdscentre (Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn), Modtage- og Afvisningscentre<br />
(Sandholm og Avnstrup på Sjælland) samt Specialcentre (blandt andre<br />
Kongelunden, Skibby og Fasan). De tre typer <strong>af</strong> asylcentre har i princippet<br />
forskellige beboersammensætninger. På opholdscentrene bor asylsøgere, hvis<br />
sag er under behandling (fase 2), mens asylsøgere, hvis sag endnu ikke er<br />
påbegyndt (fase 1), eller hvis sag er <strong>af</strong>gjort (fase 3) bor på Modtage- og<br />
7
Afvisningscentre. På specialcentrene bor en række specialgrupper, f.eks. kvinder<br />
(Fasan), børnefamilier (Skibby) mv.<br />
Der er forskellig <strong>af</strong>stand fra asylcentrene til aktivitetscentrene. På Sjælland er<br />
kursusstedet Kulturhuset placeret i København. Det betyder blandt andet, at de<br />
fleste want2work-deltagere har en betydelig transporttid, når de skal til og fra et<br />
kursus. I Jylland er kursusstederne placeret tæt ved asylcentrene i henholdsvis<br />
Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn. Enkelte kurser er placeret på asylcentrene.<br />
Når det gælder want2work-deltagernes uddannelsesbaggrund, viser en<br />
opgørelse fra <strong>projekt</strong>et, at omkring 65% <strong>af</strong> deltagerne har en uddannelse<br />
svarende til gymnasieniveau eller højere.<br />
En opgørelse fra Udlændingestyrelsens booking system (Oversigt Asylansøgeres<br />
uddannelsesbaggrund) viser, at 15% - 20% <strong>af</strong> alle asylsøge har en uddannelsesbaggrund<br />
svarende til gymnasial eller højere. Udlændingestyrelsens<br />
opgørelse <strong>af</strong> uddannelsesbaggrund omfatter 53% (2003) og 79% (2005) <strong>af</strong><br />
asylsøgerne, og man skal derfor sammenligne med forsigtighed.<br />
W2W-deltagere fordelt på uddannelsesbaggrund<br />
Forskerniveau (19.-<br />
uddannelsesår)<br />
Lange videregående<br />
uddannelser (17.-18. ...<br />
Mellemlange videregående<br />
uddannelser (15.-16. ...<br />
Korte videregående<br />
uddannelser (13.-14. ...<br />
Gymnasialt niveau II (11.-12.<br />
uddannelsesår)<br />
Gymnasialt niveau I (10.<br />
uddannelsesår)<br />
Grundskoleniveau II (7.-10.<br />
klasse/årgang)<br />
Grundskoleniveau I (1.-6.<br />
klasse)<br />
Førskoleniveau<br />
(børnehaveklasse)<br />
0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%<br />
Procent<br />
Note: Diagram på baggrund <strong>af</strong> want2works database. Opgørelsen er baseret på 1244.<br />
kursusregistreringer. En person kan altså optræde flere gange i opgørelsen.<br />
Men med det forbehold må det siges, at want2work-deltagernes<br />
uddannelsesbaggrund er betydeligt bedre end asylsøgeres<br />
uddannelsesbaggrund generelt.<br />
Uddannelsesbaggrund er et blandt flere relevante forhold, der har betydning for<br />
et uddannelses- og arbejdsmarkeds<strong>projekt</strong> som want2work. Andre relevante<br />
forhold er f.eks. arbejdsmarkedserfaring og arbejdsmarkedstilknytning – udover<br />
den enkelte asylsøgeres personlige baggrund.<br />
8
3. Kurserne<br />
Hovedformålet med <strong>projekt</strong>et beskrives i ansøgningen som At undersøge,<br />
dokumentere og mainstreame best practice for, hvordan asylsøgere gennem<br />
individuelle arbejdsmarkedsrettede aktiviteter kan vedligeholde og udvikle deres<br />
kompetencer med det formål at skabe bedre forudsætninger for vellykket<br />
integration respektive repatriering. De individuelle arbejdsmarkedsrettede<br />
aktiviteter er for langt hovedparten <strong>af</strong> want2work-deltagerne kurser.<br />
Dette <strong>af</strong>snit handler om kurserne i <strong>projekt</strong> want2work. Først sættes fokus på<br />
want2works rekruttering <strong>af</strong> kursister til kurserne og dernæst på kursisternes<br />
udbytte <strong>af</strong> kurserne. Herefter følger et <strong>af</strong>snit om andre aktørers vurdering <strong>af</strong> de<br />
asylsøgendes udbytte. Afsnittet <strong>af</strong>sluttes med en belysning <strong>af</strong> underviserne og<br />
organiseringen <strong>af</strong> undervisningen samt den løbende evaluering.<br />
På asylcentrene sker der en aktivering og undervisning <strong>af</strong> beboerne. Dette<br />
kaldes VUA (Voksen-undervisning og –aktivering), og VUA-medarbejderne på<br />
centrene har ansvaret for organisering <strong>af</strong> denne undervisning og aktivering. Den<br />
interne aktivering består dels i pligtmæssig aktivering (blandt andet rengøring på<br />
centrene), dels i sportslige, sociale og kulturelle aktiviteter på centrene.<br />
Rekruttering og visitering til kurserne<br />
Rekrutteringen og visiteringen til want2work-kurser finder sted i tre faser: 1)<br />
information om kurserne, 2) formel visitering med fokus på, om asylsøgerne<br />
opfylder betingelserne for at deltage på kurserne og 3) visitering med fokus på,<br />
om asylsøgernes kan forventes at få udbytte <strong>af</strong> kurserne.<br />
Information om og formel visitering til kurserne foregår forskelligt i henholdsvis<br />
Grenå/Ebeltoft/Frederikshavn og på Sjælland/København.<br />
Information om kurserne foregår på Sjælland ved, at want2work-koordinatoren i<br />
Kulturhuset i København mailer og sender materiale ud til centrene og holder<br />
informationsmøder på asylcentrene. Ifølge want2work-koordinatoren er der dog<br />
ikke mange beboere til informationsmøderne, og VUA-medarbejderne på de<br />
sjællandske centre vurderer også, at jungletrommerne betyder mere for<br />
rekrutteringen end opslag og møder. Folk, der har gået på et andet kursus,<br />
fortæller om mulighederne. Dét skaber interesse.<br />
På asylcentrene i Grenå/Ebeltoft foregår informationen dels via<br />
informationsmøder, dels mere uformelt. want2work-koordinatoren taler med de<br />
beboere, han/hun møder på asylcentret og involverer tidligere kursister.<br />
En væsentlig del <strong>af</strong> forskellen ligger i, at funktionerne som want2workkoordinator<br />
og VUA-medarbejder på asylcentrene i Grenå/Ebeltoft/Frederikshavn<br />
delvis overlapper hinanden, mens funktionerne som want2work-koordinator og<br />
VUA-medarbejder på Sjælland er opdelt på forskellige personer. På Sjælland<br />
skal want2work <strong>af</strong>tale informations- og rekrutteringsaktiviteter med asylcentrene,<br />
mens want2work i Grenå/Ebeltoft/Frederikshavn populært sagt blot skal ’vende<br />
kasketten’.<br />
På asylcentrene på Sjælland vurderer de interviewede VUA-medarbejdere, at<br />
kun er en mindre del <strong>af</strong> beboerne er potentielle want2work-deltagere. VUA-<br />
9
medarbejderne vurderer, at man for at deltage på want2work skal være<br />
ressourcestærk:<br />
Reelt er alle potentielle – men hvis man tager dem fra uden sprog, børn<br />
under 18, de, der ikke kan komme <strong>af</strong> sted om morgenen, og mange<br />
kvinder, der bliver hjemme hos børnene, så er der måske 20% tilbage.<br />
VUA-medarbejder på Asylcenter<br />
Denne vurdering bekræftes <strong>af</strong> andre VUA-medarbejdere på Sjælland. Man skal<br />
være motiveret for at deltage, og særligt beboerne på de sjællandske centre skal<br />
have overskud til at tage turen frem og tilbage til Kulturhuset i København.<br />
Asylcentrene i Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn er som nævnt opholdscentre.<br />
Her vurderer VUA-medarbejderne/want2work-koordinatorerne, at andelen <strong>af</strong><br />
potentielle deltagere på want2work er omkring 50-75% <strong>af</strong> de voksne asylsøgere.<br />
VUA-medarbejderne har altså forskellig vurdering <strong>af</strong>, hvor stor en andel <strong>af</strong><br />
beboerne, der er potentielle want2work-deltagere, også når man fratrækker de<br />
ikke voksne beboere på asylcentrene i Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn.<br />
Den formelle visitation – vurderingen <strong>af</strong> om asylsøgerne opfylder betingelserne<br />
for at deltage – varetages <strong>af</strong> VUA-medarbejderne på asylcentrene. Betingelserne<br />
for at deltage er først og fremmest, at man som asylsøger deltager i aktivering<br />
(rengøring <strong>af</strong> værelse mv.) og kurser.<br />
Praksis synes at være forskellig blandt de forskellige asylcentre. På nogle centre<br />
lægges der meget vægt på, at beboerne udfører det pligtmæssige arbejde, ofte<br />
rengøring, på centret. Når en beboer går på et mediekursus i København,<br />
betyder det, at der bliver gjort mindre rent på asylcentret. På andre centre tolkes<br />
disse regler mere fleksibelt. Konkret betyder denne forskel, at asylsøgere på<br />
nogle centre kan deltage i kurser relativt hurtigt efter, de er ankommet, mens de<br />
på andre centre først kan deltage, når de i en periode på 2-3 måneder har udført<br />
aktiveringen.<br />
Der kan være flere forklaringer på forskellene, blandt andet, at rengøringsbehovet<br />
er forskelligt på de forskellige asylcentre, eller at den forskellige<br />
beboersammensætning gør, at asylsøgerne på nogle centre er mindre<br />
motiverede for at gøre rent. Endelig kan forskellige holdninger blandt de ansatte<br />
på asylcentrene spille ind.<br />
Visiteringen til de enkelte kurser foregår forskelligt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, hvilket kursus<br />
der er tale om. Til nogle kurser visiteres alle interesserede:<br />
Der er ikke nogle forudsætninger. Det jeg gør, når de kommer, er at spørge<br />
”hvad kan de?”. Og dem, der kan noget, er en del og dem, der ikke kan<br />
det, er så en anden del, og de får også noget ud <strong>af</strong> det.<br />
Underviser<br />
Visiteringen til andre kurser er ’skrappere’:<br />
Jeg foretrækker at udvælge de kursister, der også har en reel chance for at<br />
komme igennem kurset. I og med at hele undervisningsforløbet og<br />
10
eksamen foregår på engelsk. Jeg vil foretrække at udvælge de kursister,<br />
der er gode til engelsk.<br />
Underviser<br />
Det er dog ikke på alle kurser, at underviseren er involveret i visiteringen til<br />
kurset. Nogle gange er det want2work-koordinatoren, der står for visiteringen.<br />
Der er altså forskel i informations, rekrutterings- og visiteringsprocessen på de<br />
forskellige asylcentre og i forhold til de forskellige kurser. En del <strong>af</strong> forskellen kan<br />
forklares <strong>af</strong> den forskellige beboersammensætning på centrene. En anden del <strong>af</strong><br />
forklaringen kan være, forskelligt ”ejerskab” til want2work-kurserne på de<br />
forskellige asylcentre. På centrene i Grenå/Ebeltoft og Frederikshavn arbejder en<br />
<strong>af</strong> VUA-medarbejderne også halvtids som want2work-koordinator. Det giver<br />
VUA-medarbejderne et ejerskab til want2work-<strong>projekt</strong>et og kurserne og giver<br />
mulighed for mere uformelt informations- og rekrutteringsarbejde. På nogle <strong>af</strong><br />
centrene på Sjælland synes dette ejerskab til want2work-kurserne at være<br />
mindre tydeligt.<br />
Med henblik på en effektiv information om og en bredere rekruttering til<br />
want2work-kurserne bør want2work overveje,<br />
• om en integreret VUA/want2work-funktion også på de sjællandske asylcentre<br />
kan bidrage til større ejerskab til want2work-kurserne, herunder bedre<br />
information og rekruttering og smidigere visitering.<br />
Kursusudbuddet og kursusgennemførelsen<br />
want2work har udarbejdet en opgørelse over kursusaktiviteterne i 2002-04<br />
fordelt på de enkelte kursussteder.<br />
Opgørelsen viser, at der i <strong>projekt</strong>ets opstart i 2002 først og fremmest blev<br />
gennemført forløb for enkeltpersoner på eksterne uddannelsesinstitutioner<br />
tilpasset den enkeltes asylsøgendes behov og ønsker. Dette mønster gælder<br />
både aktiviteterne i Randers og København, mens kursus og ekstern praktik på<br />
Bornholm ikke er specificeret med hensyn til indholdet.<br />
I 2003 blev der udover forløb for enkeltpersoner gennemført en række interne<br />
want2work-kurser, herunder frisørkurser, sykurser, SOSU-kurser mv. IT-kurser<br />
udgør kun en meget lille del <strong>af</strong> det samlede antal kurser. Såvel i Randers som i<br />
København er der et bredt kursusudbud.<br />
Opgørelse over aktiviteterne i 2004 viser, at den overvejende del udgøres <strong>af</strong><br />
interne kurser. Hovedparten <strong>af</strong> kursusugerne er placeret i Kulturhuset i<br />
København.<br />
11
Antal<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Opgørelse over kursusuger i W2W<br />
Kbh 2004 Fr.havn 2004 Djursland 2004<br />
Note: Opgørelse over kursusuger i 2004. Opgørelsen tager ikke hensyn til antal deltagere på de<br />
enkelte kurser. Opgørelsen tager heller ikke hensyn til, at nogle kurser dækker hele ugen, mens<br />
andre dækker 2-3 dage. Kilde: want2work, 2005<br />
En kategorisering <strong>af</strong> kurserne viser, at der er tale om 10 forskellige kurser og en<br />
kategori med ’andre’. Kategoriseringen viser, at de tre centre har delvis forskellig<br />
profil, men at IT-relaterede kurser alle tre steder fylder en væsentlig del <strong>af</strong> den<br />
samlede kursusbuket, når dette måles i kursusuger.<br />
I Kulturhuset udgør IT-relaterede kurser 43% <strong>af</strong> kursusugerne i 2004, mens<br />
sykurser udgør 19% og mediekurser 12%. Øvrige kurser udgør 11%.<br />
I Frederikshavn udgør IT-relaterede kurser 39% <strong>af</strong> kursusugerne i 2004, mens<br />
frisørkurser udgør 26% og køkkenkurser 11%. Øvrige kurser udgør 16%.<br />
I Grenå/Ebeltoft udgør IT-relaterede kurser 19% <strong>af</strong> kursusugerne i 2004, mens<br />
sykurser udgør 15% og køkkenkurser 16%. Skills for Life-kurser udgør 12% og<br />
øvrige kurser udgør 11%.<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Kbh 2004 Fr.havn 2004 Djursland<br />
Andre kurser<br />
W2W dansk<br />
SOSU<br />
Iraq/Solar<br />
Køkken og hygiejne<br />
Skills for life/Engelsk<br />
Kørekort<br />
Media<br />
Sy-kursus<br />
Frisør<br />
PC-kursus<br />
Note: Kategorisering <strong>af</strong> kursusuger i 2004. Opgørelsen tager heller ikke hensyn til, at nogle kurser<br />
dækker hele ugen, mens andre dækker 2-3 dage. Kilde: want2work, 2005.<br />
12
Samlet set er der altså tale om en bevægelse fra enkeltpersoners deltagelse på<br />
eksterne kursus- og praktikforløb i 2002 og 2003 til overvejende internt<br />
tilrettelagte forløb i 2004. IT-relaterede kurser samt kurser, der sigter mod<br />
almene kompetencer udgør i 2004 en betydelig del <strong>af</strong> den samlede kursusbuket.<br />
Herudover er kurser rettet mod kvinder – sykurser og frisørkurser – populære.<br />
Mere håndværksprægede kurser rettet mod mænd synes ikke at være<br />
dominerende. Der har været kurser om solenergi på Kulturhuset i København,<br />
om jordbrug på Kongelunden og et tømrerkursus i Frederikshavn. En mulig<br />
grund til de få håndværksprægede kurser kan være, at omkostningerne til at<br />
opstarte sådanne kurser er betydeligt højere end til almene kurser, herunder ITkurser.<br />
Der synes at være en overensstemmelse mellem want2work-deltagergruppen <strong>af</strong><br />
forholdsvis veluddannede asylsøgere og kursusbukettens profil <strong>af</strong> almene og ITrelaterede<br />
kurser.<br />
De asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> kurserne<br />
I dette <strong>af</strong>snit belyses de asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> kurserne.<br />
Hverdagen er ifølge de interviewede asylsøgende præget <strong>af</strong>, at man bruger<br />
megen tid på at spekulere på sin sag, hvornår og hvordan den bliver <strong>af</strong>gjort <strong>af</strong> de<br />
danske myndigheder. At vente på asylsvar i 4 år indebærer hårdt psykisk pres,<br />
siger én asylsøger. At komme på kursus i want2work-regi er for mange en<br />
mulighed for dels at komme til at tænke i andre baner, dels at få struktureret<br />
hverdagen og få et konkret program at stå op til. Derfor er det for næsten alle<br />
interviewede en væsentlig del <strong>af</strong> motivationen for at deltage, at man kommer<br />
væk fra asylcentret og får mulighed for at møde andre mennesker i et andet<br />
miljø.<br />
De fleste interviewede deltagere på Sjælland foretrækker at deltage på<br />
Kulturhuset i København frem for på egne asylcentre. Også deltagere i Grenå<br />
foretrækker at deltage i kurser andre steder end på asylcentret.<br />
De interviewede VUA-medarbejdere på asylcentrene vurderer også, at kurser<br />
andre steder end der, hvor de bor, er med til at strukturere de asylsøgendes<br />
hverdag. Men samtidig betones, at rejsen mellem asylcenter og kursussted først<br />
og fremmest er en mulighed for de ressourcestærke beboere, mens de mere<br />
ressourcesvage beboere her ikke kan være med. Der er dog gennemført enkelte<br />
kurser på asylcentrene i Kongelunden, Avnstrup, Skibby og Sandholm.<br />
Andre <strong>af</strong> de interviewede asylsøgere nævner som hovedgrund herudover også<br />
ønsket om at lære noget fagligt eller lære noget om dansk sprog og kultur. Kun<br />
ganske få angiver kun de faglige grunde til at deltage på want2work-kurser.<br />
Det skal understreges, at interviewpersonerne kun udgør en meget lille andel <strong>af</strong><br />
want2work-deltagerne. Af praktiske grunde er det næsten udelukkende<br />
deltagere, der aktuelt på interviewtidspunktet deltager på kurser. Asylsøgende,<br />
der på et tidligere tidspunkt har deltaget i kurserne, er kun i begrænset omfang<br />
interviewet.<br />
13
Fagligt og personligt udbytte <strong>af</strong> kurserne<br />
De interviewede asylsøgere giver generelt udtryk for, at de er tilfredse med deres<br />
faglige udbytte <strong>af</strong> kurserne. Det gælder både udbyttet <strong>af</strong> de direkte<br />
erhvervsrettede forløb som f.eks. frisør- og chaufførkurser og udbyttet <strong>af</strong> mere<br />
alment-faglige kurser som PC-kørekort, Skills for life mv.<br />
Mange nævner også, at de via kursusdeltagelsen har fået bedre kendskab til<br />
dansk sprog og bedre indsigt i dansk kultur og tankemåde.<br />
Stort set alle interviewede peger på, at kursusdeltagelsen på det personlige plan<br />
har givet dem selvtillid og en vis selvsikkerhed – for nogles ve<strong>dk</strong>ommende en<br />
selvtillid rettet mod at kunne bestride et job. Dét udbytte <strong>af</strong> kurserne skal<br />
naturligvis ses i lyset <strong>af</strong> den situation, langt de fleste <strong>af</strong> de interviewede generelt<br />
står i: Usikkerhed om deres asylsag og, hvis de har fået <strong>af</strong>slag, usikkerheden i<br />
forbindelse med, hvad der nu kommer til at ske.<br />
Tilfredshed med den pædagogiske tilrettelæggelse<br />
Deltagerne er blevet spurgt om deres tilfredshed med den pædagogiske<br />
tilrettelæggelse <strong>af</strong> kurserne. Generelt er langt den overvejende del meget<br />
tilfredse med kursernes tilrettelæggelse og deres udbytte <strong>af</strong> kurserne. Der er fra<br />
de interviewede kun få kritiske kommentarer til den pædagogiske tilrettelæggelse<br />
og organisering <strong>af</strong> kurserne.<br />
Nogle asylsøgere kommenterer problemer med sprog, f.eks. at et kursus stillede<br />
meget høje krav til danskkundskaber. En anden nævner, at underviserens<br />
engelskniveau ikke var tilstrækkeligt højt.<br />
Der er også et par kommentarer, der går på kursisternes meget forskellige<br />
forudsætninger. Det opfatter enkelte kursister som et problem. Undervisningen<br />
skal pludselig stoppe op eller tempoet sættes ned for at få fat i alle. Der er altså<br />
her problemer med at differentiere undervisningen, så alle får noget ud <strong>af</strong> den.<br />
Endelig er der enkelte kommentarer, der går på manglende ro og orden i<br />
undervisningen. Nogle kommentarer efterlyser mere planlægning <strong>af</strong><br />
undervisningen fra lærerens side.<br />
Generelt er der fra de asylsøgende deltagere mange positive vurderinger <strong>af</strong> de<br />
kurser, de deltager eller har deltaget på. Det gælder både det faglige udbytte,<br />
viden og indsigt i dansk sprog og kultur og det at have fået mere selvtillid. Nogle<br />
<strong>af</strong> de få kritiske kommentarer går på kursisternes meget forskellige<br />
forudsætninger – et forhold, der <strong>af</strong> næsten alle underviserne beskrives som et<br />
vilkår for undervisningen.<br />
De asylsøgende forventer at kunne bruge kurserne til noget<br />
De asylsøgende er blevet spurgt om, hvad de kan bruge eller forventer at kunne<br />
bruge kursusdeltagelsen til i fremtiden, hvad enten fremtiden ligger i Danmark<br />
eller i det tidligere hjemland.<br />
En stor del <strong>af</strong> de interviewede fortæller, at de forventer at bruge erfaringerne<br />
direkte i et kommende job. Det gælder både asylsøgere, der har deltaget i<br />
interne want2work-kurser og deltagere på eksterne kurser eller ekstern praktik.<br />
14
De betoner de faglige elementer, uanset om deres asylsag er <strong>af</strong>gjort positivt eller<br />
ej.<br />
En anden stor gruppe <strong>af</strong> de interviewede asylsøgende betoner kendskabet til det<br />
danske sprog eller til dansk kultur som centralt udbytte og som noget, de<br />
forventer at kunne bruge i fremtiden. Det gælder både de asylsøgere, der har<br />
fået opholdstilladelse og de, der ikke har fået deres sag <strong>af</strong>gjort.<br />
En gruppe <strong>af</strong> de interviewede kursister på ”Skills for Life”-kurset fortæller, at de<br />
regner med at kunne bruge deres kompetencer også i hjemlandet. De er mere<br />
<strong>af</strong>klarede om, at de ikke specielt skal bruge deres kompetencer i en integration i<br />
Danmark, men snarere i forhold til repatriering i hjemlandet. En gruppe<br />
interviewede kursister på et sykursus vurderer også, at de forventer at kunne<br />
bruge deres kundskaber i en kommende arbejdssituation i hjemlandet.<br />
Samlet set forventer en del <strong>af</strong> kursisterne at kunne bruge kurserne, også i fagligt<br />
øjemed, i den fremtid, de på et tidspunkt får <strong>af</strong>gjort. En anden del <strong>af</strong> kursisterne<br />
betoner – uden dermed at underkende det faglige eller personlige udbytte <strong>af</strong><br />
kurserne – først og fremmest, at de har lært mere om dansk sprog og kultur. En<br />
tredje gruppe betoner, at de forventer at kunne bruge deres kompetencer, når de<br />
skal påbegynde repatriering i deres hjemland.<br />
”Mange beboere blomstrer op”<br />
I forbindelse med evalueringen <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets og kursernes effekt er også<br />
undervisere, <strong>projekt</strong>ledere samt praktiksteder, eksterne uddannelsesinstitutioner<br />
og integrationsmedarbejdere i de berørte kommuner blevet interviewet. De<br />
interviewede har forskellige vurderinger <strong>af</strong> effekterne <strong>af</strong> kurserne.<br />
Nogle undervisere understreger kursusdeltagernes faglige udbytte. Ikke mindst<br />
PC-kørekortkurserne, der retter sig mod prøver, giver ifølge de interviewede<br />
undervisere deltagerne et højt fagligt udbytte. Andre undervisere understreger<br />
først og fremmest deltagernes almene og personlige udbytte <strong>af</strong> kurserne, ikke<br />
mindst øget selvværd.<br />
En anden underviser fra et kursus rettet mod asylsøgere, der har fået <strong>af</strong>slag<br />
(fase 3), siger om de asylsøgendes situation og udbytte:<br />
De har vanskeligt ved at se et perspektiv for dem selv. Nogle har en klar<br />
interesse i bare at fylde på, men for mange er det faglige ikke noget, man<br />
rigtigt kan måle og veje. Der kommer nok ikke nogen <strong>af</strong>klaring for flertallet<br />
<strong>af</strong> dem, om det kan bruges på det danske arbejdsmarked eller andet sted.<br />
Den med, at de styrker deres selvværd, er helt fundamental.<br />
Underviser<br />
De interviewede VUA-medarbejdere på asylcentrene vurderer, at want2work<br />
generelt har en positiv effekt på de beboere, der har deltaget på kurser. Mange<br />
kursister blomstrer op:<br />
De, der deltager på kurserne virker gladere end dem, der bare hænger på<br />
centrene. Det gode er også, at de kommer lidt væk. De, der har boet<br />
mange år på centret bliver lade og triste. Det er vigtigt, at man kommer ud<br />
15
og møder nogle andre mennesker. Jeg kan ikke måle, hvad de fagligt får<br />
ud <strong>af</strong> det – jeg kan kun se det menneskelige udbytte.<br />
VUA-medarbejder<br />
Kursusdeltagerne er også de mest aktive på asylcentrene. Om det skyldes<br />
kursusdeltagelsen, eller om det er fordi, kursusdeltagerne generelt er de mest<br />
ressourcestærke, er svært at vurdere for VUA-medarbejderne. Men udbyttet <strong>af</strong><br />
kurserne ses ifølge VUA-medarbejderne ikke kun på asylcentrene. Udbyttet<br />
rækker udover opholdet på asylcentret:<br />
Kurserne og aktiviteterne har en betydning for ens selvværd - at man som<br />
asylsøger kan gå ud og lære noget nyt. Det at kunne gå ud og præstere<br />
noget i en normalitet, det er værdifuldt, uanset om man skal blive eller ej.<br />
Det er noget med ens selvbillede. Det er overordnet de faglige ting – det er<br />
nogle psykiske mekanismer.<br />
VUA-medarbejder<br />
Globale kompetencer som IT, nye samarbejdsrelationer, at kunne arbejde<br />
sammen med folk med forskellig kulturel baggrund er også værdifuldt, vurderer<br />
en VUA-medarbejder. Det betyder, at de deltagende asylsøgere kan bruge<br />
kompetencerne uanset om, asylsagen bliver <strong>af</strong>gjort negativt eller positivt.<br />
Positive eksempler på integration<br />
De interviewede integrationsmedarbejdere i kommunerne er forbeholdne med<br />
hensyn til at sige noget generelt om <strong>effekten</strong> <strong>af</strong> want2work, fordi de kun kender<br />
til enkelteksempler. Meget <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> den enkelte persons individuelle<br />
baggrund og oplevelser i hjemlandet. Hvis en tidligere want2work-deltager har<br />
det lettere i integrationsprocessen, skyldes det så want2work-kurserne eller<br />
praktikken, eller skyldes det den enkeltes baggrund? Flere <strong>af</strong> de interviewede<br />
integrationsmedarbejdere betoner alligevel det principielt vigtige i kurser og<br />
aktiviteter i præ-asylperioden, og flere kommer også med konkrete eksempler<br />
på, hvad de oplever som den positive effekt <strong>af</strong> want2work.<br />
En <strong>af</strong> de interviewede integrationsmedarbejdere fra kommunerne betoner ud fra<br />
to eksempler i kommunen kursernes effekt i forhold til bedre integration. Den ene<br />
<strong>af</strong> de to asylsøgere, der har fået opholdstilladelse har deltaget på et SOSUkursus<br />
i want2work og er nu gået videre med en SOSU-uddannelse. Den anden<br />
har deltaget i et PC-kørekortskursus. Integrationsmedarbejderen vurderer<br />
<strong>effekten</strong> <strong>af</strong> kursusdeltagelsen som positiv. Den asylsøgende, der har fået<br />
bevilliget opholdstilladelse, har udviklet sig med nogle kompetencer på ITområdet,<br />
som han ikke ville have kunnet få på et sprogcenter, vurderer<br />
integrationsmedarbejderen.<br />
En anden integrationsmedarbejder er også principielt positiv i vurderingerne <strong>af</strong><br />
want2work. Integrationsmedarbejderen fremhæver, at den asylsøgende via<br />
eksterne kurser betalt <strong>af</strong> want2work er gået i gang med en uddannelse.<br />
Integrationsmedarbejderen vurderer samtidig, at den asylsøgende fra hjemlandet<br />
er veluddannet og derfor har store chancer for en succesfuld integration – også<br />
uden deltagelse på want2work-kurser.<br />
16
De positive enkelteksempler på want2work-deltageres integration fra de<br />
kommunale integrationsmedarbejdere ligger i forlængelse <strong>af</strong> resultaterne fra<br />
want2works midtvejsevaluering.<br />
”De stiller krav til os som kommuner”<br />
Flere integrationsmedarbejdere betoner kompetenceudvikling udover det faglige.<br />
Deltagerne fra want2work har en større selvtillid end andre personer, der<br />
begynder på et integrationsforløb:<br />
De har ikke den underdanige holdning, og de stiller krav til os som<br />
kommuner.<br />
Integrationsmedarbejder<br />
Det vurderer integrationsmedarbejderen som noget positivt. De har en idé om,<br />
hvad det er for et samfund, de er landet i. Det tyder på et større selvværd end en<br />
”gennemsnits-integrations-person”. Og want2work-deltageren er mere overbevist<br />
om sine rettigheder og pligter end andre flygtninge.<br />
De har været i kontakt med danskere, så de forholder sig til samfundet på<br />
en anden måde. De, der har deltaget på et <strong>projekt</strong>, de siger, at de gerne vil<br />
i gang, de skal have lært noget dansk og integreres.<br />
Integrationsmedarbejder<br />
De asylsøgende, der har været en del <strong>af</strong> et <strong>projekt</strong>, er allerede kommet i gang<br />
med den <strong>af</strong>klaringsproces, som kommunerne ellers skal i gang med. Det er både<br />
en <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong>, hvad man kan som asylsøgende, og hvad man vil, hvis man får<br />
muligheden. Kurser, praktikker og mødet med danskerne er noget <strong>af</strong> det, der<br />
skaber en positiv effekt, vurderer integrationsmedarbejderen. De tør gå ud og<br />
snakke med danskerne – det er ikke alle, der tør det.<br />
Endelig er netværk en positiv effekt <strong>af</strong> want2work-deltagelsen. Netværket i<br />
samfundet er større, og det er en stor ressource:<br />
Når asylsøgere kommer direkte fra Asylcentret, så har de kun mig – og en<br />
fætter i Jylland. Så det at have et netværk, det hjælper alle parter. Både<br />
mig i mit samarbejde med ham, og også ham.<br />
Integrationsmedarbejder<br />
Positivt udbytte <strong>af</strong> kurserne<br />
Samlet set peger evalueringen på, at de deltagende asylsøgere har h<strong>af</strong>t et<br />
positivt udbytte <strong>af</strong> deres deltagelse i de forskellige want2work-kurser, både i<br />
forhold til integration og i forhold til andre målsætninger. Det er udbytte som<br />
kompetenceudvikling rettet mod et bestemt fagområde, øget selvtillid og<br />
selvværd, kontakt med danskere, højere grad <strong>af</strong> personlig og faglig <strong>af</strong>klaring<br />
samt et bedre netværk.<br />
Det skal dog understreges, at vurderingen er baseret på få eksempler og<br />
interviews, og at mange <strong>af</strong> de interviewede integrationsmedarbejdere<br />
understreger, at de positive effekter også kan skyldes den enkelte want2workdeltagers<br />
personlige eller faglige baggrund. Endelig skal det tages med i<br />
17
etragtning, at want2work-deltagerne – vurderet <strong>af</strong> VUA-medarbejderne på<br />
asylcentrene – tilhører den ressourcestærke gruppe <strong>af</strong> asylsøgere.<br />
want2work-deltagernes uddannelsesbaggrund er forholdsvis god. 63% har en<br />
baggrund svarende til gymnasieniveau. Dermed er der en god<br />
overensstemmelse mellem deltagergruppen og det forhold, at en væsentlig del<br />
<strong>af</strong> kurserne handler om almene og IT-relaterede kompetencer.<br />
Men en <strong>af</strong> integrationsmedarbejderne betoner netop, at det ville være ønskeligt,<br />
at der blev lavet flere <strong>projekt</strong>er for den tungere gruppe uden skole- eller<br />
erhvervsmæssig baggrund. Her ligger der ifølge integrationsmedarbejderen et<br />
større behov end blandt de asylsøgere, der er veluddannede.<br />
Nogle kurser – blandt andet sykurser, frisørkurser, chaufførkurser, kantinekurser<br />
– er ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen allerede rettet mod mindre ressourcestærke<br />
asylsøgere. Samtidig er erfaringerne også, at rekrutteringen er sværere og<br />
fr<strong>af</strong>aldet til kurser for mindre ressourcestærke asylsøgere kan være højere.<br />
Det anbefales, at want2work overvejer,<br />
• hvordan mindre ressourcestærke asylsøgere i højere grad end nu kan<br />
rekrutteres til want2work-kurserne.<br />
18
4. Pædagogisk tilrettelæggelse og organisering<br />
Underviserne i alle tre regioner i want2work kommer delvis fra <strong>Røde</strong> Kors’ egne<br />
asylcentre og delvis udefra. Ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen er det en pointe, at en del <strong>af</strong><br />
underviserne kommer udefra og har mange forskellige erfaringer med i bagagen.<br />
Undervisningen på centrene er [for den enkelte underviser, LP] meget<br />
gentagelser… Nogle <strong>af</strong> tingene i want2work bliver udviklet og <strong>af</strong>prøvet 2-3<br />
gange – og så stopper man. Og så er det eksterne undervisere, der ikke<br />
tidligere har været ansat i RKA.<br />
want2work-koordinator<br />
Denne forskel betyder, at de eksterne undervisere kan have en anden tilgang til<br />
undervisningen end undervisere, der har været i <strong>Røde</strong> Kors-systemet i mange<br />
år.<br />
De interviewede undervisere giver generelt udtryk for stort engagement. De har<br />
fået meget ud <strong>af</strong> at undervise de asylsøgende. Samtidig er det for mange en<br />
pædagogisk udfordring.<br />
Hvordan reagerer man som asylsøger på kurserne? Nogle kurser har som formål<br />
at sikre en bedre hjemrejse og repatriering. Asylsøgerne i fase 2 kender ikke<br />
<strong>af</strong>gørelsen på deres asylsag, men håber formentlig alle på et positivt udfald –<br />
også selv om de ved, at kun 9% <strong>af</strong> sagerne bliver positivt <strong>af</strong>gjort. Asylsøgere, der<br />
er blevet <strong>af</strong>vist fornægter ifølge flere interviews <strong>af</strong>gørelsen.<br />
Ifølge én underviser reagerer beboere vidt forskelligt på de samme kurser og<br />
workshops – helt <strong>af</strong>hæng <strong>af</strong> om kurserne præsenteres med en<br />
integrationsmålsætning eller med en målsætning om at styrke mulighederne for<br />
repatriering.<br />
Stor spredning blandt deltagerne<br />
Et andet spørgsmål handler om den store spredning blandt kursisterne med<br />
hensyn til motivation og baggrund. Nogle er meget ivrige efter at lære noget,<br />
mens andre i perioder kan være meget passive. Derfor giver det på mange<br />
kurser ikke mening at arbejde med traditionel klasseundervisning:<br />
Der var nogle forskellige niveauer. Så jeg ændrede undervisningsformen til<br />
at være individuel læring men i kollektiv rum. Det foregik på den måde, at<br />
de gamle kursister, som havde været igennem flere moduler arbejdede<br />
selvstændigt og brugte mig til at svare på spørgsmål.<br />
Underviser<br />
På mange hold lægger deltagersammensætningen altså op til meget stor<br />
undervisningsdifferentiering. For erfarne undervisere er det ikke noget nyt, men<br />
for nogle nye undervisere er denne pædagogiske erfaring noget, de første gang<br />
oplever med want2work-kurserne og deltagergruppen <strong>af</strong> asylsøgende.<br />
19
De fleste <strong>af</strong> underviserne kender ikke hinanden, men de har mulighed for at tale<br />
sammen og lade sig inspirere <strong>af</strong> hinanden. ”Undervisningslokalerne ligger jo<br />
sammen”, som en koordinator siger. De interviewede undervisere taler med de<br />
regionale want2work-koordinatorer om målgruppe, kursusindhold og form og får<br />
på den måde forudsætninger i forhold til den pædagogiske tilrettelæggelse <strong>af</strong><br />
kurserne. Men flere <strong>af</strong> de interviewede undervisere giver samtidig udtryk for, at<br />
de har h<strong>af</strong>t behov for og har savnet at kunne diskutere deres valg <strong>af</strong> pædagogisk<br />
metode med andre undervisere i want2work. En underviser siger:<br />
Der er behov for et forum, hvor vi kan lave en udveksling <strong>af</strong> erfaringer<br />
underviserne imellem.<br />
Underviser<br />
Projektledelsen fortæller, at man i en række tilfælde har bragt undervisere<br />
sammen, blandt andet for at flere underviseres erfaringer kunne indgå i<br />
udarbejdelsen <strong>af</strong> fælles materialer og manualer til kurser som PC-kørekort og<br />
SOSU. Ikke alle de interviewede undervisere har dog været involveret i disse<br />
fælles erfaringsopsamlinger, og i nogle tilfælde kender de interviewede<br />
undervisere heller ikke til parallelle kurser i andre want2work-regioner. I den<br />
forstand fungerer nogle <strong>af</strong> de interviewede undervisere alene.<br />
På baggrund <strong>af</strong> dels undervisernes ønsker og dels <strong>projekt</strong>ets prioritering <strong>af</strong> at<br />
bruge nye og udefrakommende undervisere anbefales det, at<br />
• want2work styrker pædagogiske fora for de interne og eksterne undervisere<br />
på regionalt og eventuelt på tværregionalt niveau. Underviserne skal her<br />
have mulighed for en struktureret diskussion <strong>af</strong> pædagogiske erfaringer og<br />
problemstillinger.<br />
Den løbende evaluering <strong>af</strong> kurserne<br />
want2works evalueringserfaring bygger ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen på, at<br />
spørgeskemaer til kursusdeltagerne ofte resulterer i en ja-siger-effekt. Hvis man<br />
kommer som underviser og spørger, så får man meget positive svar. Ikke mindst<br />
fordi man har en autoritet, som kursisterne ikke ønsker at udfordre.<br />
Derfor er want2work gået bort fra systematiske skriftlige deltagerevalueringer og<br />
bruger i stedet mere uformelle metoder. De regionale koordinatorer taler med<br />
underviserne og spørger, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt<br />
på kurset.<br />
En koordinator bruger deltagerinterviews:<br />
Jeg vil også gerne tjekke, om det er nogle gode lærere, jeg har på de<br />
kurser. Så jeg <strong>af</strong>taler med lærerne, at den sidste kursusdag kommer jeg<br />
ned med de her skemaer, og så laver jeg også med hver enkelt et<br />
interview: Hvad mener de var godt? Og hvad mener de var ikke godt? På<br />
den måde tjekker jeg underviseren og mit <strong>projekt</strong>.<br />
want2work-koordinator<br />
Herudover vurderer koordinatorerne også fremmødet på kurset og interessen på<br />
asylcentrene for nye kurser. På den måde sammenstykkes et billede <strong>af</strong>, hvad der<br />
fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt.<br />
20
want2works erfaringer med deltagerevalueringer bekræftes <strong>af</strong> denne evaluerings<br />
interviews med deltagerne. Deltagervurderingerne er ofte særdeles positive i<br />
deres vurdering <strong>af</strong> kurserne. Kritiske vurderinger <strong>af</strong> kurserne er meget få.<br />
Det kan også være et problem for <strong>projekt</strong>et, at der ikke findes en samlet<br />
dokumentation for deltagernes egen vurdering <strong>af</strong> deres udbytte <strong>af</strong> kurserne. En<br />
sådan dokumentation vil måske kunne styrke <strong>projekt</strong>et i forhold til mainstreaming<br />
<strong>af</strong> resultaterne.<br />
Det er for denne evaluering ikke muligt at vurdere, om undervisernes løbende<br />
evaluering på kurserne bruges som et redskab til aktivt at udvikle kurserne.<br />
Nogle undervisere – men ikke alle – har været eller er involverede i<br />
erfaringsopsamlinger, hvor evalueringerne bruges fremadrettet.<br />
Det anbefales, at want2work overvejer at prioritere<br />
• at udvikle et fælles redskab, som undervisere kan anvende i den løbende<br />
evaluering <strong>af</strong> kurserne.<br />
21
5. De asylsøgende i ekstern praktik og uddannelse<br />
En del <strong>af</strong> de asylsøgende want2work-deltagere er og har været i intern praktik i<br />
<strong>Røde</strong> Kors (f.eks. Kulturhuset mv.), ekstern praktik i virksomheder eller<br />
institutioner eller i ekstern uddannelse.<br />
Der er i want2works database registreret 38 praktikforløb i 28 virksomheder indtil<br />
december 2004. 7 <strong>af</strong> virksomhederne er inden for restaurationsbranchen, 5<br />
inden for frugt, grønt og fødevarer. Herudover er der praktiksteder inden for<br />
blandt andet autobranchen og hospitalsverdenen. Ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen er der<br />
imidlertid gennemført en række praktikforløb udover de registrerede, ikke mindst<br />
praktikforløb <strong>af</strong> kortere varighed i direkte forbindelse med kurser. Det gælder<br />
f.eks. SOSU-kurser og mediekurser. følge materialet fra workshoppen<br />
”want2work job and training” på want2works konference i januar 2005 har 50-60<br />
personer været i praktik som en integreret del <strong>af</strong> et erhvervsrettet kursus.<br />
Praktik er en aktivitet, som <strong>af</strong>tales i kontrakten mellem den asylsøgende og det<br />
asylcenter, han/hun bor på. I praksis bruger want2work-koordinatorerne en del<br />
tid på at rekruttere asylsøgende til praktik. Det er vigtigt, at de asylsøgende<br />
matcher praktikstedet og er klar til at deltage i praktik. Derfor er det ikke alle<br />
want2work-deltagere, der kan komme i praktik. Herudover er det på nogle<br />
asylcentre et krav, at asylsøgeren har været i intern praktik – ofte rengøring - i 2-<br />
3 måneder. Dette krav varierer fra asylcenter til asylcenter.<br />
Nogle <strong>af</strong> de interviewede want2work-deltagere giver udtryk for, at de stærkt<br />
ønsker at komme i praktik, men at det ikke har kunnet lade sig gøre – enten fordi<br />
deres sag nu var negativt <strong>af</strong>gjort (fase 3) eller <strong>af</strong> andre grunde.<br />
Positive praktiksteder<br />
Der er gennemført 7 interviews med praktiksteder inden for SOSU-området,<br />
medieområdet og andre erhvervs- og handelsområder.<br />
Praktikstederne er generelt særdeles positive i deres beskrivelser <strong>af</strong> erfaringerne<br />
med praktikopholdene. Det gælder både de asylsøgendes forudsætninger, deres<br />
udbytte og virksomhedens/institutionens eget udbytte.<br />
Om de asylsøgendes forudsætninger fortæller en leder fra et plejehjem:<br />
Hun var god til at have med mennesker at gøre. Hun ville gerne være<br />
sammen med de gamle. Hun gik tur med de gamle og hjalp dem i<br />
spisesituationer.<br />
Praktikansvarlig<br />
Ligeledes beskriver andre praktiksteder, at de asylsøgendes personlige,<br />
sproglige og faglige kompetencer var gode, da de begyndte i praktikken. De<br />
interviewede praktiksteder hæfter sig først og fremmest ved praktikanternes<br />
personlige egenskaber og kompetencer. I mindre grad betoner de interviewede<br />
praktiksteder de kompetencer, de asylsøgende eventuelt har erhvervet på<br />
want2work-kurserne.<br />
22
Når det gælder de asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> praktikopholdet er praktikstederne<br />
generelt meget positive i deres vurderinger:<br />
Hun fik styrket sit sprog noget, og hun lærte lidt om ældre mennesker i<br />
Danmark og vores arbejdskultur.<br />
Praktikansvarlig, institution<br />
En anden virksomhedsrepræsentant vurderer også, at den asylsøgende har fået<br />
et stort udbytte <strong>af</strong> praktikken:<br />
Han kan begå sig i en hel del større sammenhænge rent IT mæssigt. Han<br />
har fået en større forståelse for, hvordan tingene bliver skruet sammen rent<br />
netværksmæssigt - hvordan man forbinder servere med hinanden, når man<br />
er spredt ud over hele verden, som vi er.<br />
Praktikansvarlig, virksomhed<br />
Herudover vurderes deltagernes udbytte fra virksomhedernes og institutionernes<br />
side først og fremmest at ligge i et øget kendskab til dansk sprog og dansk<br />
arbejdspladskultur.<br />
Men der er også eksempler på mindre vellykkede praktikophold:<br />
Det er sket, at vi har h<strong>af</strong>t nogle kanon gode kursister, vi har sendt ud, og<br />
en uge efter kommer de tilbage og siger: Jeg vil ikke arbejde mere! Så<br />
ringer jeg til arbejdsgiveren og spørger, hvordan det kan være. Og han<br />
siger: ”Vi har været nødt til at skifte ham ud. Han snakker kun om<br />
pengene”.<br />
want2work-koordinator<br />
Virksomhederne har selv fået et udbytte<br />
For det tredje vurderer de interviewede praktiksteder generelt selv at have fået<br />
meget ud <strong>af</strong> at være praktikværter:<br />
Vi er utrolig godt tilfredse med ham. Jeg har prøvet at se, om jeg ikke kan<br />
få ham i lære. Han er utrolig intelligent og snakker sproget perfekt, og vi<br />
forstår hinanden.<br />
Praktikansvarlig, virksomhed<br />
Også praktikværter, der betoner, at deres politiske udgangspunkt ellers generelt<br />
er kritisk overfor modtagelsen <strong>af</strong> flygtninge og indvandrere, fremhæver positive<br />
erfaringer.<br />
En anden virksomhedsrepræsentant vurderer også virksomhedens udbytte<br />
positivt:<br />
Men vi har lært på mange niveauer, hvordan sådan en som ham er. Vi har<br />
spurgt meget ind til kulturen, hvor han kom fra. Vi har da selvfølgelig også<br />
lært noget IT-mæssigt. Andre måder at gøre det på. Andre måder at tænke<br />
på.<br />
Praktikansvarlig, virksomhed<br />
23
En leder på et plejehjem vurderer, at praktikken og opholdstilladelse kan være<br />
med til at løse problemer med personalemangel, sundhedssektoren oplever:<br />
Det er nok meget sundt for de gamle danske at opleve andre kulturer. Jeg<br />
havde flere beboere, der syntes, det var meget sjovt at lære hende noget<br />
dansk<br />
Praktikansvarlig, institution<br />
For mange <strong>af</strong> praktikstederne giver de konkrete oplevelser og erfaringer<br />
anledning til overvejelser om de asylsøgendes situation og hele asylsystemet.<br />
Det virker på mig fuldstændigt latterligt, at vi har en mand som ham, der<br />
gør så meget, som han faktisk gør og virkeligt yder et kæmpe stykke<br />
arbejde og er villig til at yde et kæmpe stykke arbejde. Og så smider man<br />
manden ud.<br />
Praktikansvarlig, virksomhed<br />
Erfaringerne med praktik er altså, set med de interviewede virksomheders og<br />
institutioners øjne, særdeles positive. De asylsøgendes forudsætninger er gode,<br />
deres udbytte er højt, og virksomhederne får også selv noget ud <strong>af</strong><br />
praktikopholdet. Det peger på, at want2works matchning <strong>af</strong> asylsøgere til<br />
praktikstederne har været velfungerende.<br />
Samtidig betyder rekrutteringen <strong>af</strong> asylsøgende til praktik, at det er de bedst<br />
egnede, der får mulighed for at komme i praktik. Det viser et dilemma mellem på<br />
den ene side at tilfredsstille mange asylsøgeres ønsker om at komme i praktik i<br />
danske virksomheder og institutioner, og på den anden side, at want2work i<br />
valget <strong>af</strong> praktikanter hele tiden skal sørge for, at praktikopholdet bliver en<br />
succes. Fiaskoer, hvor praktikanterne ikke lever op til virksomhedernes<br />
forventninger, kan dels betyde problemer i forhold til virksomheden som<br />
fremtidigt praktiksted, og dels kan det være et problem for den enkelte<br />
asylsøger.<br />
want2work har regionalt organiseret fyr<strong>af</strong>tensmøder med de deltagende<br />
virksomheder. Det var svært at lokke virksomhederne til møderne, men de<br />
deltagende virksomheder var positivt indstillede overfor <strong>projekt</strong>ets vision og<br />
arbejde og tilbagemeldingen var, at de var interesserede i flere praktikanter.<br />
De asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> ekstern uddannelse<br />
Nogle asylsøgere har været i længerevarende uddannelsesophold på skoler og<br />
institutioner uden for want2work og asylcentrene. Nogle har været på VUC og<br />
AMU, andre på idrætshøjskoler og atter andre på videregående<br />
uddannelsesinstitutioner.<br />
En <strong>af</strong> de interviewede uddannelsesværter vurderer, at asylsøgerne har lært<br />
dansk og IT på want2work-kurset. Samtidig var det også tydeligt, at deltagerne<br />
havde en god ”uddannelsesbaggage hjemmefra”. want2work-deltagerne var<br />
velmotiverede, og for den interviewede var det derfor svært at vurdere, om det<br />
skyldtes deres deltagelse i want2work-forløbene eller deres generelt gode<br />
uddannelsesbaggrund.<br />
24
Den interviewede uddannelsesvært vurderer, at udbyttet <strong>af</strong> det eksterne<br />
uddannelsesforløb blandt andet ligger i, at asylsøgerne danner netværk med<br />
andre unge danskere med forskellig baggrund, og at de lærer at slappe <strong>af</strong> i<br />
forhold til deres asylsag.<br />
En anden <strong>af</strong> de interviewede uddannelsesværter vurderer, at want2workdeltagerne<br />
er meget motiverede. want2work-deltagerne har fra kurserne gode<br />
danskkundskaber, de kan indgå i mange sammenhænge og kan deltage i<br />
fællesskabet på skolen. De har også lært at overholde <strong>af</strong>taler og på en<br />
konstruktiv måde at stille krav. De er gode til at lære og få nogle ting med fra<br />
uddannelsesopholdet. Og de er målrettede og fokuserede. Samlet vurderer<br />
uddannelsesværten, at de via uddannelsesopholdet er på vej til at blive godt<br />
integreret i en dansk og europæisk ungdomskultur.<br />
Men deltagerne lærer også at sætte initiativer i gang, og det er nogle<br />
kompetencer, som uddannelsesværten vurderer, også vil kunne bruges i<br />
want2work-deltagernes hjemland. En positiv integrationseffekt udelukker i dette<br />
tilfælde ikke en positiv repatrieringseffekt.<br />
De eksterne uddannelsesophold synes altså at bidrage godt til at vedligeholde<br />
og udvikle asylsøgernes kompetencer.<br />
25
6. Effekten <strong>af</strong> want2work i forhold til integration og<br />
repatriering<br />
Målsætningen med want2work retter sig mod, at asylsøgere gennem individuelle<br />
arbejdsmarkedsrettede aktiviteter kan vedligeholde og udvikle deres<br />
kompetencer med det formål at skabe bedre forudsætninger for vellykket<br />
integration respektive repatriering.<br />
Som kort beskrevet i rapportens indledning ændrede den politisk-administrative<br />
virkelighed rundt om want2work sig markant efter <strong>projekt</strong>et og målsætningerne<br />
blev formuleret i 2002. Efter 2002 kom fokus i langt højere grad til at ligge på<br />
repatriering end på integration.<br />
want2work-kursernes effekt i forhold til integration<br />
De interviewede asylsøgere vurderer generelt, at want2work-kurserne har<br />
betydet en udvikling <strong>af</strong> deres kompetencer. Det gælder både faglige, sprogligtkulturelle<br />
og personlige kompetencer som selvværd og selvtillid. En del <strong>af</strong> de<br />
interviewede, men ikke alle, ser de nye kompetencer i en integrationssammenhæng.<br />
Praktiksteder og eksterne uddannelsesinstitutioner vurderer i høj grad, at de<br />
asylsøgendes praktikker og uddannelsesophold bidrager til integration. Særligt<br />
kendskab til dansk sprog, arbejdsmarkedsforhold og kultur ses som vigtigt.<br />
De interviewede integrationsmedarbejdere i kommunerne ser blandt de tidligere<br />
want2work-deltagere en række positive udviklinger såsom kompetenceudvikling<br />
rettet mod et bestemt fagområde, øget selvtillid og selvværd, kontakt med<br />
danskere, højere grad <strong>af</strong> personlig og faglig <strong>af</strong>klaring samt et bedre netværk.<br />
Samtidig understreger flere integrationsmedarbejdere, at det er vanskeligt at<br />
vurdere <strong>projekt</strong>ets effekter ud fra enkelteksempler – og at de positive vurderinger<br />
også kan skyldes f.eks. de enkelte asylsøgeres gode uddannelsesbaggrund fra<br />
hjemlandet.<br />
Denne evaluerings resultater bekræfter en række <strong>af</strong> de resultater, som også<br />
<strong>projekt</strong>ets midtvejsevaluering (Midtvejsevaluering, 2003, s. 20) kom frem til med<br />
hensyn til <strong>effekten</strong> i forhold til integration.<br />
Det anbefales, at want2work overvejer,<br />
• hvordan want2work med henblik på dokumentation kan gennemføre en<br />
systematisk undersøgelse <strong>af</strong> integrationsforløbet blandt de asylsøgere, der<br />
får opholdstilladelse.<br />
want2work-kursernes effekt i forhold til repatriering<br />
want2work-kursernes effekt i forhold til integration vurderes positivt <strong>af</strong> en række<br />
<strong>af</strong> de interviewede deltagere. Men også interviewede nøglepersoner som<br />
undervisere, <strong>projekt</strong>ledere, praktik- og uddannelsesværter samt<br />
integrationsmedarbejdere i kommunerne har positive vurderinger <strong>af</strong><br />
integrations<strong>effekten</strong>.<br />
26
want2work-kursernes effekt i forhold til repatriering er derimod vanskeligere at<br />
vurdere. Hvordan bidrager <strong>projekt</strong>et til at udvikle og vedligeholde de<br />
asylsøgendes kompetencer i forhold til at skabe bedre forudsætninger for en<br />
repatriering? Repatrieringsmålsætningen er først kommet på <strong>projekt</strong>ets<br />
dagsorden det seneste år. Udover UNHCR findes der i de repatrieredes<br />
hjemlande heller ikke en række nøglepersoner, der ’opsamler’ de repatrierede og<br />
som kan interviewes. Af ressourcemæssige grunde er UNHCR eller andre<br />
organisationer, myndigheder i de repatrieredes hjemland ikke interviewet.<br />
want2work-<strong>projekt</strong>et vurderer, at målsætningen om at skabe bedre<br />
forudsætninger for repatriering er blevet meget tydeligere i <strong>projekt</strong>et i år 2004.<br />
For det første er der blevet igangsat en række kurser med et repatrieringssigte.<br />
Det er blandt andet sikkerhedsvagtkurser, sykurser og frisørkurser. Det er den<br />
slags kurser, man fra UNHCR får anbefalinger om at lave, fordi det er kurser,<br />
hvor deltagerne relativt hurtigt får nogle kompetencer, som de i hjemlandet<br />
umiddelbart kan bruge til noget.<br />
For det andet gennemføres en række <strong>af</strong> de eksisterende kurser nu på engelsk<br />
eller på modersmålet. Det er med til at ’booste’ læringen, fordi der er flere, der<br />
har kendskab til engelsk eller modersmålet end til dansk.<br />
For det tredje har en række eksisterende kurser fået et andet indhold. ”Start your<br />
own business” – kurset var tidligere meget fokuseret på integration, hvor det nu<br />
er meget mere fokuseret på at søge information om f.eks. finansieringsmulighed<br />
for virksomheder i hjemlandet.<br />
Endelig er der for det fjerde sket en ændring i strukturen på kurserne. I stedet for<br />
20 timers kurser, har want2work nu forsøgt sig med 10 timers workshops, hvor<br />
kun de asylsøgere, der er i fase 2 (asylsagen under behandling) lærer dansk.<br />
Herved kan want2work målrette andre dele <strong>af</strong> workshoppen for asylsøgere i fase<br />
3 mod repatriering.<br />
Nogle <strong>af</strong> de interviewede deltagere har et bredt internationalt perspektiv på det,<br />
de lærer. Man lærer f.eks. engelsk for dermed bedre at kunne klare sig i en<br />
repatriering i hjemlandet.<br />
Herudover vurderer nogle <strong>af</strong> de interviewede nøglepersoner, at integrations<strong>effekten</strong><br />
<strong>af</strong> kurser og uddannelsesophold ikke nødvendigvis står i modsætning til en<br />
repatrieringseffekt. På det helt overordnede plan lærer man som want2workdeltager<br />
at holde sine kompetencer ved lige og at udvikle dem. På et mere<br />
konkret plan kan nye kompetencer i forhold til at tage ansvar og initiativ bruges<br />
såvel i en integrations- som en repatrieringssammenhæng.<br />
Men målsætning er ikke det samme som effekt. Som anført ovenfor er det ikke<br />
muligt for denne evaluering at vurdere, om den ændrede hensigt og målsætning i<br />
<strong>projekt</strong>et i retning <strong>af</strong> større fokus på repatriering også medfører den ønskede<br />
effekt.<br />
På den baggrund anbefales det, at want2work-<strong>projekt</strong>et bør overveje,<br />
27
• hvordan der kan udvikles en systematisk vurdering <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets effekt i<br />
forhold til repatriering, herunder hvordan organisationer og myndigheder i<br />
hjemlandet kan inddrages i sådanne vurderinger.<br />
Samlet vurdering <strong>af</strong> want2work-kurser og praktik<br />
I opstarten oplevede <strong>projekt</strong> want2work en lang række markant ændrede vilkår.<br />
Fra 11.000 asylsøgere i 2002 til 4.000 i 2004 og fra 43 asylcentre i 2002 til 11<br />
asylcentre i 2004. På trods <strong>af</strong> disse ændringer er det lykkedes <strong>projekt</strong>et at<br />
organisere og gennemføre en række forskellige kurser. Samlet set har 856<br />
asylsøgere deltaget i want2work-kurser i perioden 2002-2005.<br />
Samlet set peger evalueringen i retning <strong>af</strong> en række positive forhold i forbindelse<br />
med de asylsøgendes deltagelse på kurser, uddannelses- og praktikforløb.<br />
De asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> kurserne, mens de finder sted, vurderes <strong>af</strong> både de<br />
asylsøgende selv og <strong>af</strong> en række interviewede nøglepersoner som positivt. De<br />
asylsøgende får struktureret deres hverdag, og kurser og praktikophold bidrager<br />
til et meningsfuldt liv som asylsøger. Kurser og praktikophold giver udover det<br />
personlige udbytte også et fagligt udbytte for asylsøgerne.<br />
Flere peger imidlertid på, at det særligt er de ressourcestærke asylsøgere, der<br />
deltager på want2work-kurserne. Og når det gælder praktikophold og ekstern<br />
uddannelse, er det i høj grad de bedst fungerende blandt de i forvejen<br />
ressourcestærke want2work-deltagere, der har overskud til og derfor får<br />
mulighed for at <strong>af</strong>prøve mulighederne i ekstern uddannelse og praktik.<br />
Der er ikke uoverensstemmelse mellem ressourcestærke og forholdsvis<br />
veluddannede asylsøgere og vægten på IT-relaterede og almene kurser. En del<br />
<strong>af</strong> baggrunden kan være, at det for <strong>projekt</strong>et er langt lettere at rekruttere<br />
ressourcestærke og veluddannede asylsøgere. Omvendt betyder det, at mindre<br />
stærke asylsøgere, der i høj grad kunne have udbytte <strong>af</strong> et mere aktivt liv, ikke<br />
nyder godt <strong>af</strong> want2work-<strong>projekt</strong>ets kurser og aktiviteter.<br />
Når det handler om effekterne på længere sigt, vurderer en række<br />
nøglepersoner, at deltagelsen på want2work fremmer integration i det danske<br />
samfund blandt de asylsøgere, der får opholdstilladelse. Det handler om positive<br />
effekter såsom faglig kompetenceudvikling, øget selvtillid og selvværd, kontakt<br />
med danskere, højere grad <strong>af</strong> personlig og faglig <strong>af</strong>klaring samt et bedre<br />
netværk. Men samtidig peger flere <strong>af</strong> de interviewede nøglepersoner på, at netop<br />
de enkelteksempler, de har med at gøre, har gode forudsætninger fra hjemlandet<br />
for også at kunne klare sig i en integration i det danske samfund.<br />
Kun en lille del <strong>af</strong> de asylsøgende får opholdstilladelse. Langt den overvejende<br />
del <strong>af</strong> asylsøgerne kan se frem til repatriering. want2work-<strong>projekt</strong>et understreger<br />
en række ændringer i <strong>projekt</strong>ets retning, der skal fremme deltagernes<br />
muligheder også for en bedre repatriering. Om disse ændringer også har positive<br />
effekter er betydeligt sværere at vurdere, fordi evalueringen ikke har interviewet<br />
tidligere want2work-deltagere, efter de har påbegyndt repatriering i hjemlandet,<br />
og evalueringen har heller ikke interviewet nøglepersoner i de asylsøgendes<br />
hjemlande.<br />
28
7. Mainstreaming<br />
Projekter opstår og <strong>af</strong>sluttes. De er midlertidige. Mainstreaming handler om at<br />
bringe visioner, erfaringer og resultater fra den midlertidige <strong>projekt</strong>status ind i en<br />
hovedstrøm. want2work arbejder med to mainstreamingstrategier. Dels<br />
horisontal mainstreaming, hvor målsætningen er at bringe <strong>projekt</strong>ets indhøstede<br />
erfaringer ind i en varig driftsmæssig sammenhæng på f.eks. asylcentre, dels en<br />
vertikal mainstreaming, hvor <strong>projekt</strong>ets erfaringer bringes ind i en politisk<br />
sammenhæng med henblik på at påvirke beslutningsprocesser. Definitionen på<br />
mainstreaming i want2works strategipapir Introduktion til Mainstreaming fra<br />
marts 2004 (oplæg til want2works styregruppe) er, at ”Noget er mainstreamet,<br />
når andre aktører har taget ejerskab. Når der er skabt varige forandringer. Når<br />
noget som var nyt, opleves som rutine”.<br />
Mainstreaming ligger som begreb tæt op <strong>af</strong> kommunikation. I want2works<br />
strategipapir på mainstremingområdet defineres forskellen som den, at god<br />
kommunikation medfører accept i omverdenen <strong>af</strong> enkelttilfælde, mens god<br />
mainstreaming medfører ejerskab til en ny måde at gribe arbejdet an på.<br />
Det, andre aktører skal tage ejerskab til, er, at Asylsøgere bør have ret til at<br />
arbejde og uddanne sig i Danmark – med en formulering fra want2works<br />
dokument om mainstreamingstrategi. ’Andre aktører’ er hovedsageligt asylcentre<br />
og kommuner (horisontal mainstreaming) samt organisationer, partier og<br />
offentlige myndigheder, der arbejder med spørgsmål om integration og<br />
repatriering (vertikal mainstreaming). Det er disse andre aktører, som<br />
want2works visioner, erfaringer og resultater skal mainstreames til.<br />
Nogle <strong>af</strong> de aktører, der er målet for mainstreamingen befinder sig uden for<br />
<strong>projekt</strong>et. Det gælder f.eks. Ministeriet for Integration, Udlændingestyrelsen,<br />
politiske partier m.fl. Andre aktører er via <strong>projekt</strong>ets styregruppe allerede en del<br />
<strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et. Det gælder DI og NNF, <strong>Røde</strong> Kors’ Asylcentre, KL, Foreningen<br />
Nydansker m.fl. Formålet med at inkludere disse organisationer mv. i <strong>projekt</strong>et<br />
har ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen været at inkludere mainstreamingen i <strong>projekt</strong>et.<br />
Projektets erfaringer og mainstreaming horisontalt<br />
Den horisontale mainstreaming handler overordnet om, hvordan det lykkes for<br />
want2work at skabe ejerskab til visioner, erfaringer og resultater blandt<br />
organisationer, der arbejder med asylsøgere. Der er ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen flere<br />
lag i den horisontale mainstreaming:<br />
• Hvordan det er lykkes at bringe erfaringerne med kurser mv. ud til først<br />
og fremmest asylcentre i DRKA-regi, Beredskabsstyrelsen og Brovst og<br />
Hanstholm kommuner. Det kunne også være uddannelsesinstitutioner<br />
som f.eks. VUC, sprogcentre mv. Samarbejdet med sprogcentre er en del<br />
<strong>af</strong> det fortsatte <strong>projekt</strong> og berøres ikke yderligere her.<br />
• Hvordan det er lykkes at udbrede viden om og kendskab til asylsøgeres<br />
vilkår og potentialer i Danmark til f.eks. interesseorganisationer på<br />
arbejdsmarkedsområdet mv.<br />
Selvom det <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ledelsen ikke direkte nævnes som en del <strong>af</strong> den horisontale<br />
mainstreaming, kan man herudover tilføje,<br />
29
• hvordan det lykkes at bringe want2works arbejde med<br />
kompetence<strong>af</strong>klaring for asylsøgerne ud til de kommuner, der arbejder<br />
med at integrere tidligere want2work-deltagere.<br />
Man kan også tale om mainstreaming <strong>af</strong> repatrieringsmålsætningen. UNHCR har<br />
en positiv vurdering <strong>af</strong> nogle <strong>af</strong> den type kurser, som want2work har gennemført,<br />
blandt andet frisørkurser og sykurser. Af ressourcemæssige grunde er UNHCR<br />
eller andre organisationer, myndigheder i de repatrieredes hjemland ikke<br />
interviewet og spørgsmålet behandles derfor ikke yderligere her.<br />
Mainstreamingen i forhold til interesseorganisationer behandles under punktet<br />
”Mainstreaming – want2work og de politiske aktører”.<br />
Mainstreaming til asylcentrene<br />
<strong>Evaluering</strong>en peger i retning <strong>af</strong>, at <strong>projekt</strong>ets målsætning om at vedligeholde og<br />
udvikle de asylsøgendes kompetencer ser ud til at lykkes. Som det fremgår <strong>af</strong><br />
<strong>af</strong>snit 6 om Effekten <strong>af</strong> want2work i forhold til repatriering og integration, ser det<br />
særligt ud som om, want2work har nogle positive og synlige effekter i forhold til<br />
integration.<br />
Det fremhæves <strong>af</strong> såvel de interviewede asylsøgere som undervisere og<br />
<strong>projekt</strong>ansvarlige i forhold til <strong>projekt</strong>et. Også praktiksteder og<br />
integrationsmedarbejdere i kommunerne er positive i deres vurdering <strong>af</strong><br />
<strong>projekt</strong>ets effekter i forhold til integration.<br />
want2work har formidlet og kommunikeret kursus- og <strong>projekt</strong>erfaringerne på<br />
møder, seminarer og konferencer med blandt andet asylcentre. want2work har<br />
også udarbejdet erfaringsopsamlende materiale om og manualer i forhold til<br />
kurser, som er udviklet og <strong>af</strong>prøvet i want2work-regi. Ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen er<br />
der organiseret møder med erfaringsudveksling for undervisere i forhold til 4-5 <strong>af</strong><br />
kursuskoncepterne: PC-kurserne, ESOL (Sprog), SOSU-kurser, CV-workshop<br />
og iværksætterkurser. Kursuskoncepter for CV-Workshop, Start your own<br />
business og Guidelines (SOSU-kursus) er alle gjort tilgængelige på<br />
hjemmesiden www.want2work.org.<br />
Først og fremmest asylcentrene i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors, men også Hanstholm og<br />
Brovst kommuner og Beredskabsstyrelsen på Fyn, har modtaget information om<br />
<strong>projekt</strong>et og været inviteret til og deltaget i møder, seminarer mv. På det<br />
principielle plan er alle interviewede positive overfor want2works målsætning om<br />
at vedligeholde og udvikle de asylsøgendes kompetencer, og alle vurderer, at<br />
der er mange positive effekter særligt på det menneskelige plan. Også<br />
asylcentrene i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors og Beredskabsstyrelsen føler sig også godt<br />
informeret om want2works aktiviteter.<br />
Både muligheder og barrierer<br />
På det konkrete og operationelle plan er der forskellige holdninger til og<br />
vurderinger <strong>af</strong>, hvordan want2work-erfaringerne kan bruges. På de asylcentre,<br />
hvor VUA og want2work-funktionerne er integrerede (Grenå/Ebeltoft og<br />
Frederikshavn), er vurderingen, at want2work-erfaringerne både kan og bør<br />
bruges på asylcentrene. Og der er også positive erfaringer med, at det sker,<br />
f.eks. i forbindelse med danskundervisningen, der er blevet gjort arbejdsmarkedsrettet.<br />
30
På de asylcentre, hvor want2work-funktionen er adskilt fra VUA-funktionen<br />
(Sjælland og København) ses både muligheder og barrierer i forhold til<br />
mainstreaming. De barrierer, der nævnes fra disse asylcentres side, handler om<br />
økonomi, personalesituationen på asylcentrene og målgruppen for want2workforløbene.<br />
Antallet <strong>af</strong> asylcentre er faldet markant og driftsøkonomien beskrives<br />
<strong>af</strong> VUA-medarbejderne som stram. Det påvirker mulighederne for at gennemføre<br />
kurser udover de kurser i dansk, som asylcentrene skal gennemføre for<br />
asylsøgere i fase 2.<br />
En række VUA-medarbejdere er blevet spurgt om mulighederne for at udnytte<br />
erfaringerne fra want2work i en situation, hvor der ikke længere findes en<br />
ekstern <strong>projekt</strong>finansiering.<br />
Vi har ikke pengene til det. Hvis vi havde pengene til det, kunne vi sagtens<br />
bruge deres [want2works] erfaringer.<br />
VUA-medarbejder<br />
En anden VUA-medarbejder siger:<br />
Jeg kender til og har set koncepterne og læst dem igennem. Jo jo. Det<br />
eneste problem er jo, at vi ikke kan køre et SOSU-kursus herude uden at<br />
have en lærer ind. Og det har vi ikke råd til.<br />
VUA-medarbejder<br />
De enkelte VUA-medarbejdere har altså med udgangspunkt i deres eget<br />
driftsbudget svært ved at se mulighederne for at gennemføre want2workinspirerede<br />
kurser.<br />
Undervisningskompetencer på asylcentrene<br />
Den anden barriere handler om undervisningskompetencer. want2work har <strong>af</strong><br />
forskellige grunde i høj grad brugt eksterne undervisere med primært faglig<br />
erfaring fra de relevante undervisningsområder. Asylcentrene derimod har<br />
primært ansat undervisere, der forestår danskundervisning og som derudover<br />
skal kunne varetage bredere funktioner. De medarbejdere på asylcentrene, der<br />
tidligere havde pædagogiske opgaver og erfaringer, beskæftiger sig nu primært<br />
med planlægning, registrering og administration:<br />
Der er ikke engang noget, der hedder voksenpædagoger mere i vores<br />
system. Nu hedder vi centermedarbejdere. Der er ikke nogen, der er ansat<br />
til at køre pædagogiske forløb – det er der ikke.<br />
VUA-medarbejder<br />
Nogle <strong>af</strong> de interviewede VUA-medarbejdere tror derfor ikke, at det kan lade sig<br />
gøre, at asylcentrene selv gennemfører want2work-kurserne. Andre interviewede<br />
vurderer, at det nok kan lade sig gøre, men at det kræver en ændret holdning<br />
blandt nogle <strong>af</strong> de ansatte undervisere:<br />
Man skal væk fra omsorgsdelen og ind i arbejdsmarkedsdelen og dermed<br />
ikke sagt, at det er farvel til bløde værdier, men vi skal være mere<br />
professionelle med hensyn til at sige, at det er arbejdsmarkedsforhold, vi<br />
skal arbejde ud fra.<br />
VUA-medarbejder<br />
31
Ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen ønsker asylcentrene at gennemføre want2work-kurser.<br />
Her har want2work mulighed for at støtte med <strong>projekt</strong>midler og kursuskoncepter.<br />
Forespørgslerne kommer på baggrund <strong>af</strong> møder mellem want2work og<br />
asylcentrene.<br />
Samarbejdsmulighederne mellem VUA-systemet og want2work-<strong>projekt</strong>et er dels<br />
til stede i forhold til VUA-medarbejderne på de enkelte centre og dels i forhold til<br />
den centrale VUA-konsulent i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors. Den centrale VUA-konsulent<br />
har som opgave at støtte og igangsætte udvikling på VUA-området på de enkelte<br />
asylcentre i <strong>Røde</strong> Kors. Den centrale VUA-konsulent vurderer, at hun er godt<br />
orienteret om want2work-<strong>projekt</strong>et, og at hun ofte fungerer som et bindeled<br />
mellem want2work og de lokale VUA-medarbejdere. På grund <strong>af</strong> de mange<br />
omlægninger i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors Asylcenter-systemet har det imidlertid ikke<br />
været muligt tidsmæssigt at prioritere et fast samarbejde, hvor VUA-konsulenten<br />
f.eks. i et bestemt antal timer ugentligt arbejder med want2work-opgaver.<br />
De ressourcestærke eller alle asylsøgere?<br />
Et tredje spørgsmål handler om målgruppen for want2work-kurserne og<br />
beboerne på asylcentrene. Det er de ressourcestærke, der deltager på<br />
want2work-kurserne, særligt på Sjælland, hvor de fleste kurser finder sted i<br />
København på Kulturhuset. Det <strong>af</strong>skærer ifølge VUA-medarbejderne nogle <strong>af</strong><br />
beboerne fra at deltage i want2work-<strong>projekt</strong>et. Der er allerede gjort erfaringer<br />
med at placere want2work-kurser på de enkelte asylcentre. Her har asylcentrene<br />
lagt lokaler til, men har ellers ikke involveret sig i det pædagogiske arbejde.<br />
Nogle <strong>af</strong> erfaringerne har fra et want2work-synspunkt været positive, mens<br />
andre kurser har måttet <strong>af</strong>brydes, fordi deltagelsen har været for ustabil.<br />
Mulighederne for at mainstreame want2work-erfaringerne til asylcentrene synes<br />
altså at ligge dels i økonomisk støtte til denne type kurser, dels pædagogisk<br />
udviklingsarbejde og dels, på nogle centre, et øget ejerskab til want2workerfaringerne.<br />
En <strong>af</strong> de interviewede VUA-medarbejdere nævner dog også muligheden for at<br />
inddrage nogle <strong>af</strong> de ressourcestærke asylsøgere som instruktører:<br />
Man skal tage asylsøgere ind og uddanne dem som instruktører. Det vil<br />
gøre det økonomisk overskueligt, og det kan vi som personale bakke op<br />
om. Det skal hvile i sig selv blandt beboerne.<br />
VUA-medarbejder<br />
En række asylsøgere i Kulturhuset arbejder allerede nu i want2work som<br />
hjælpelærere og har altså en slags instruktørfunktion, som der også tidligere har<br />
været erfaringer med. Der er dog også problemer med denne model. Når de<br />
asylsøgende instruktører skal til samtale med politiet eller flyttes til et andet<br />
asylcenter, må undervisningen <strong>af</strong>brydes, hvilket naturligvis kan skabe<br />
frustrationer blandt de deltagende.<br />
For samlet at styrke mainstreamingsindsatsen i forhold til asylcentrene anbefales<br />
det, at want2work overvejer;<br />
32
• hvordan det overordnede samspil mellem want2work og VUA-systemet kan<br />
sikres og eventuelt forbedres, herunder<br />
• om den integrerede want2work/VUA-ansættelse fra Grenå/Ebeltoft og<br />
Frederikshavn også kan bruges på asylcentrene på Sjælland således, at<br />
VUA-medarbejdere på Sjælland en del <strong>af</strong> deres tid arbejder med want2work<br />
• om VUA-konsulenten i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors Asyl<strong>af</strong>deling tidsmæssigt kan<br />
knyttes tættere til want2work-<strong>projekt</strong>et, end det nu er tilfældet<br />
• at igangsætte eller styrke udviklings<strong>projekt</strong>er og pædagogisk samarbejde<br />
med VUA-medarbejdere og undervisere på asylcentrene<br />
• at uddanne instruktører blandt de ressourcestærke asylsøgere, således at de<br />
kan gennemføre undervisningsforløb på asylcentrene.<br />
Mainstreaming til kommunale integrationsmedarbejdere<br />
En anden del <strong>af</strong> want2works mainstreamingsindsats retter sig mod kommunerne<br />
og handler om kompetence<strong>af</strong>klaring blandt asylsøgerne. Spørgsmålet er,<br />
hvordan de kommunale integrationsmedarbejdere tager ejerskab til de nye<br />
borgeres <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> kompetencer og kompetencebehov. En vellykket<br />
mainstreaming her vil kunne lette kommunernes arbejde med integration <strong>af</strong><br />
tidligere want2work-deltagere.<br />
Nogle <strong>af</strong> de interviewede integrationsmedarbejdere vurderer, at de tidligere<br />
want2work-deltagere sammenlignet med andre, der begynder på integration, er<br />
mere <strong>af</strong>klarede i forhold til, hvad de kan og vil i integrationen. Herudover har<br />
kommunerne som nævnt en række positive vurderinger <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets effekter i<br />
forhold til integration.<br />
Det er ikke en del <strong>af</strong> want2work-<strong>projekt</strong>ets formål, at kommunerne skal bruge<br />
want2works kompetence<strong>af</strong>klaringsskema - kompetence<strong>af</strong>klaringen er rettet mod<br />
den enkelte asylsøger.<br />
<strong>Evaluering</strong>en viser, at en del <strong>af</strong> de kommunale integrationsmedarbejdere møder<br />
borgere, der allerede er på vej mod en personlig <strong>af</strong>klaring. Denne <strong>af</strong>klaring tager<br />
de interviewede integrationsmedarbejdere i høj grad ejerskab til.<br />
En <strong>af</strong> de interviewede integrationsmedarbejdere vurderer, at der på det generelle<br />
plan mangler et samarbejde mellem <strong>Røde</strong> Kors og kommunerne:<br />
Hvis vi skal optimere det her, er det <strong>Røde</strong> Kors’ og kommunernes<br />
overgang, der skal laves bedre. Vi skal have at vide, hvordan man arbejder<br />
i <strong>Røde</strong> Kors – almen information.<br />
Integrationsmedarbejder i kommune<br />
Integrationsmedarbejderen sigter blandt andet, men ikke udelukkende, til<br />
danskundervisningen i henholdsvis præ-asylfasen og integrationsfasen. Her er<br />
der ifølge want2work et begyndende samarbejde mellem want2work/asylcentre<br />
og sprogcentre på vej.<br />
Samlet set peger evalueringen på, at de tidligere want2work-deltagere er godt<br />
<strong>af</strong>klarede i forhold til, hvad de kan og vil i integrationen, og at <strong>projekt</strong>et her har en<br />
positiv effekt. Samtidig peger evalueringen på, at kommunikationen mellem<br />
<strong>Røde</strong> Kors’ asylcentre og de kommuner, hvor asylsøgere påbegynder en<br />
integration, kan gøres mere systematisk.<br />
33
Når det gælder en styrket mainstreamingsindsats i forhold til kommunerne<br />
anbefales det derfor, at want2work overvejer,<br />
• hvordan want2works og asylcentrenes systematiske kommunikation med<br />
kommunerne i forhold til integrationsindsatsen kan styrkes.<br />
Mainstreaming – want2work og de politiske aktører<br />
Hvor den horisontale del <strong>af</strong> mainstreamingen retter sig mod asylcentre og<br />
kommuner, retter den vertikale del <strong>af</strong> want2works mainstreamingstrategi sig mod<br />
det politiske system i bred forstand. Her handler det ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen og<br />
want2works ansvarlige i forhold til mainstreaming om viden om og holdninger til<br />
asylsøgeres ret til uddannelse og arbejde i det politiske system og blandt de<br />
politiske aktører.<br />
Midlerne i strategien er flere. Projektledelsen og want2works<br />
mainstreamingsansvarlige nævner:<br />
• Konkrete produkter i form <strong>af</strong> nyhedsbreve til interessenter, ordentlige<br />
og konkrete produkter og artikler i relevante fagblade for f.eks.<br />
kommuner, virksomheder mv.<br />
• Deltagelse på seminarer og egne konferencer<br />
• Løbende kontakter til vigtige politiske og administrative aktører<br />
Indholdet er de værdimæssige argumenter om asylsøgeres ret til et aktivt liv,<br />
gode eksempler på, at et aktivt liv fremmes gennem want2works kursus- og<br />
praktikaktiviteter og endelig systematisk dokumentation <strong>af</strong>, at indsatsen virker i<br />
forhold til integration og repatriering også på længere sigt.<br />
De politiske aktører er beslutningstagere i organisationer og i den offentlige<br />
administration. Nogle <strong>af</strong> de politiske aktører er allerede tæt knyttet til <strong>projekt</strong>et<br />
gennem deltagelsen i want2works styregruppe. Det er DI og NNF på<br />
arbejdsmarkedsområdet, KL og Københavns Kommune samt organisationer<br />
som Foreningen Nydansker. Herudover er relevante politiske aktører, der ikke er<br />
medlemmer <strong>af</strong> styregruppen f.eks. statslige myndigheder og politiske partier.<br />
Midler – nyhedsbreve, konference, kontakter<br />
De konkrete produkter i form <strong>af</strong> nyhedsbreve og kursuskoncepter beskrives <strong>af</strong><br />
flere <strong>af</strong> modtagerne som gennemarbejdede og professionelle med hensyn til<br />
indhold og layout. Magasinet New Times udsendes således månedligt i 3000<br />
eksemplarer. Produkternes tilgængelighed er sikret via want2works hjemmeside,<br />
men vurderes dog ikke mere indgående i denne evaluering. Artikler i relevante<br />
fagblade er endnu ikke iværksat, men indgår i <strong>projekt</strong>ets kommende arbejde.<br />
want2work har leveret oplæg til en række seminarer. Flere <strong>af</strong> styregruppemedlemmerne<br />
har brugt want2work i seminar- og konferencesammenhæng.<br />
want2work har også selv stået for større udadvendte konferenceaktiviteter, dels i<br />
<strong>projekt</strong>ets opstart med Integrationsminister Bertel Haarder som den, der åbnede<br />
<strong>projekt</strong>et, og dels i januar 2005. Konferencen i januar 2005 faldt sammen med<br />
valgkampen til Folketingsvalget. want2work vurderer selv som noget positivt, at<br />
konferencen havde deltagelse <strong>af</strong> en bredt sammensat gruppe <strong>af</strong> aktører fra<br />
organisationer og myndigheder. Det er altså lykkedes for <strong>projekt</strong>et at komme ’ud<br />
34
<strong>af</strong> osteklokken’. Der er i denne evaluering ikke materiale til en mere indgående<br />
vurdering <strong>af</strong> konferencen.<br />
Projektet har i transnational sammenhæng også arbejdet med mainstreaming <strong>af</strong><br />
kompetence<strong>af</strong>klaringsværktøjet. I samarbejde med de engelske partnere har<br />
want2work præsenteret og diskuteret ”Skills Audit” i forskellige EUsammenhænge<br />
på konferencer mv. Dette vurderes både <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ledelsen og <strong>af</strong><br />
den transnationale partner som en succes. Projektet er således blevet udnævnt<br />
til ”best practice” <strong>af</strong> EQUAL-programmet.<br />
Den løbende kontakt til vigtige politiske aktører blandt myndigheder, politiske<br />
partier og organisationer finder som nævnt sted dels gennem <strong>projekt</strong>ets<br />
styregruppe, dels via netværk med aktører uden for styregruppen.<br />
Styregruppen består <strong>af</strong> repræsentanter for organisationer og myndigheder med<br />
interesse for asyl- og integrationsområdet. Styregruppens medlemmer er<br />
udvalgt, fordi de har en ’politisk kapacitet’. De repræsenterer væsentlige<br />
samfundsinteresser. Styregruppens medlemmer har udover medlemskabet også<br />
været involveret i arbejdsgruppen og potentielt i arbejdet med at mainstreame<br />
<strong>projekt</strong>ets hovedidé.<br />
De interviewede medlemmer giver alle udtryk for en positiv holdning til <strong>projekt</strong>ets<br />
hovedidé om et aktivt liv for asylsøgere. Det sker ud fra forskellige interesser<br />
som f.eks. bedre integration i kommunerne eller flere potentielle medarbejdere til<br />
virksomhederne. Flere styregruppemedlemmer vurderer også, at denne<br />
synsvinkel nu er dominerende i debatten – det var den ikke, da <strong>projekt</strong>et<br />
begyndte. Styregruppemedlemmerne har også i konkrete tilfælde bragt <strong>projekt</strong>et<br />
ind i forbindelse med seminarer og konferencer. I den forstand er <strong>projekt</strong>ets<br />
vision blevet mainstreamet til <strong>projekt</strong>ets styregruppe.<br />
Bruger ikke styregruppens netværk nok<br />
Samtidig vurderer flere styregruppemedlemmer imidlertid, at arbejdet med at<br />
bringe visionerne videre ud i de netværk, hvor styregruppens medlemmer<br />
agerer, kunne udvikles. Møderne i styregruppen har ifølge flere medlemmer<br />
været for koncentreret om de organisatoriske ændringer i <strong>projekt</strong>et, som<br />
<strong>projekt</strong>ets ydre vilkår har krævet. Deltagelsen i styregruppemøderne fra eksterne<br />
organisationer har også været <strong>af</strong> varierende intensitet, og nogle <strong>af</strong><br />
styregruppemedlemmerne og -organisationerne har således ikke kunnet deltage<br />
i de tre <strong>af</strong>holdte møder i 2004.<br />
Styregruppemøderne har ifølge flere medlemmer og <strong>projekt</strong>ledelsen ikke<br />
arbejdet nok med de mulige mainstreamingsopgaver, som medlemmerne kunne<br />
have. Dermed har der været en fare for, at arbejdet i styregruppen er blevet for<br />
uforpligtende, og at deltagerne er kommet til at optræde som enkeltpersoner.<br />
Dermed har <strong>projekt</strong>et ikke realiseret den ’politiske kapacitet’ i forhold til<br />
mainstreaming, der potentielt har ligget og ligger i styregruppen.<br />
Den løbende kontakt med aktører uden for styregruppen beskrives som netværk<br />
mellem den mainstreamingsansvarlige og kontaktpersoner i organisationer og<br />
partier. Ifølge den mainstreamingsansvarlige er de personlige kontakter<br />
<strong>af</strong>gørende. Det handler meget om timing og om at gribe mulighederne, når de<br />
opstår. Strategien går også på at gøre den politiske omverden interesseret i at<br />
35
søge information hos want2work-<strong>projekt</strong>et, frem for at <strong>projekt</strong>et konstant<br />
informerer samme omverden med ’glitrede brochurer’. Projektledelsen og den<br />
mainstreamingsansvarlige nævner som gode eksempler på mainstreamingen, at<br />
<strong>projekt</strong>et har h<strong>af</strong>t succes med at komme ’ud <strong>af</strong> osteklokken’ og involvere andre<br />
aktører end de humanitære organisationer, der arbejder med asylsøgere,<br />
flygtninge og indvandrere.<br />
Men samtidig er der eksempler på, at <strong>projekt</strong>et ikke har udnyttet mulighederne<br />
for at komme med udtalelser og pressemeddelelser. Ind imellem har <strong>projekt</strong>et<br />
været underdrejet mainstreamingsmæssigt, fordi personalet og dermed <strong>projekt</strong>et<br />
har været ramt <strong>af</strong> sygdom. Personorienteringen og person<strong>af</strong>hængigheden i<br />
denne del <strong>af</strong> arbejdet har altså gjort, at mainstreamingen ikke er blevet realiseret<br />
fuldt ud.<br />
Interviewede politiske og administrative aktører uden for styregruppen giver dog<br />
udtryk for ejerskab til <strong>projekt</strong>ets visioner om et mere aktivt liv for asylsøgere. Men<br />
samtidig er der kritiske bemærkninger til, om et styrket fokus på repatriering i<br />
tilstrækkelig grad er synliggjort i want2work – herunder i sammensætningen <strong>af</strong><br />
kurser og praktik-aktiviteter.<br />
Hvilke argumenter tæller – viden, værdier, eksempler, statistik?<br />
Projektledelsen og den mainstreamingsansvarlige beskriver, at <strong>projekt</strong>et<br />
forsøger at veksle mellem værdibaserede argumenter, de gode eksempler og – i<br />
hvert fald ideelt – dokumentation <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets effekt.<br />
Udgangspunktet er en humanistisk indstilling om, at man skal behandle folk<br />
ordentligt ved at behandle asylsøgere, som man behandler danske medborgere.<br />
Men herudover er argumenterne søgt tilpasset forholdene, f.eks. økonomiske og<br />
ressourcemæssige argumenter, når der tales med politikere og myndigheder.<br />
want2work har registreret en række ”gode historier”, altså positive eksempler på,<br />
at tidligere want2work-detagere klarer sig godt og bliver integreret i det danske<br />
samfund. Men samtidig erkender man, at det er de gode historier, man husker<br />
og dermed giver videre til omverdenen. Det kan være med til at give et skævt<br />
billede <strong>af</strong> virkeligheden. Nogle <strong>af</strong> de interviewede mainstreamingsmodtagere<br />
vurderer da også, at enkelteksempler er dyrket for meget:<br />
Jeg synes, at markedet er en lille smule overrendt <strong>af</strong> gode eksempler. Der<br />
kan jo være mange gode grunde til, at det er gode eksempler.<br />
Modtager <strong>af</strong> mainstreaming<br />
Nogle interviewede giver udtryk for, at want2work i højere grad bør søge at<br />
argumentere ud fra ikke kun humanitære synspunkter, men også økonomiske og<br />
politiske argumenter – herunder hvad der politisk er sund fornuft og kan lade sig<br />
gøre.<br />
Projektledelsen vurderer da også, at <strong>projekt</strong>et mangler en bedre dokumentation<br />
<strong>af</strong>, hvad der sker med want2work-deltagere, når de holder op hos want2work.<br />
Det handler om at følge – monitorere – deltagerne, når de ikke er want2workdeltagere<br />
længere. Det betyder konkret at følge deltagerne i integrationsforløb i<br />
danske kommuner og at følge deltagerne, når de står overfor og begynder på et<br />
repatrieringsforløb i hjemlandet.<br />
36
Et styrket arbejde med dokumentation og monitorering er en del <strong>af</strong> det fortsatte<br />
want2work-<strong>projekt</strong>, der begynder i 2005.<br />
Det anbefales, at want2work overvejer;<br />
• hvordan medlemmernes <strong>af</strong> styregruppen i højere grad kan inddrages i<br />
mainstreamingen, herunder hvordan want2work kan facilitere, at<br />
styregruppemedlemmerne viderebringer <strong>projekt</strong>ets visioner og resultater i<br />
deres respektive netværk<br />
• hvordan mainstreaming i forhold til vigtige aktører uden for styregruppen kan<br />
gøres mindre person<strong>af</strong>hængigt – uden at <strong>projekt</strong>et dermed falder i den grøft,<br />
hvor det ’overinformerer’ omverdenen<br />
• systematisk at følge deltagerne i integrationsforløb i danske kommuner og at<br />
følge deltagerne, når de står overfor og begynder på et repatrieringsforløb i<br />
hjemlandet.<br />
De nævnte anbefalinger er alle på dagsordenen i det fortsatte want2work<strong>projekt</strong>,<br />
og want2work har altså også før denne evaluering prioriteret et styrket<br />
arbejde med mainstreaming og dokumentation.<br />
Opsamling på want2works mainstreaming<br />
Samlet set peger evalueringen <strong>af</strong> want2works mainstreaming på, at den<br />
horisontale mainstreamingsindsats når aktørerne på asylcentrene. Det er særligt<br />
tilfældet på de asylcentre, hvor VUA-funktionen er integreret med want2work<strong>projekt</strong>et.<br />
Samtidig er mainstreamingen <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets mere konkrete erfaringer<br />
med kurser underlagt nogle barrierer, når det gælder økonomi på asylcentrene,<br />
de ansattes arbejdsopgaver og kompetencer og endelig også, i nogle tilfælde,<br />
ejerskabet til want2work-<strong>projekt</strong>et.<br />
Når det gælder mainstreamingen i forhold til kommunerne, synes der særligt, at<br />
kunne arbejdes med en mere systematisk overgivelse <strong>af</strong> erfaringer og materiale<br />
mellem want2work og de enkelte kommuner.<br />
Udover de her nævnte spørgsmål ligger der et <strong>af</strong>gørende spørgsmål i <strong>projekt</strong>ets<br />
mainstreaming i forhold til repatriering. Som nævnt <strong>af</strong>gøres langt den<br />
overvejende del <strong>af</strong> asylsagerne negativt i forhold til opholdstilladelse. Det<br />
betyder, at de fleste deltagere i want2work kan se frem til en fremtid i det<br />
hjemland, de flygtede fra. Dette spørgsmål har evalueringen ikke vurderet<br />
nærmere. En nærmere vurdering vil indebære interviews med f.eks. tidligere<br />
want2work-deltagere og vigtige aktører i asylsøgernes hjemlande.<br />
Når det gælder <strong>projekt</strong>ets vertikale mainstreaming – rettet mod det politiske<br />
system og mod offentligheder – er der samlet set blevet udarbejdet en række<br />
professionelle produkter i form <strong>af</strong> blandt andet kursuskoncepter. Det er samtidig<br />
vurderingen, at mainstreamingsarbejdet med <strong>projekt</strong>ets styregruppe ikke fuldt ud<br />
har realiseret den ’politiske kapacitet’, der ligger her, og at mainstreamingsarbejdet<br />
overfor vigtige aktører uden for styregruppen nogle gange har lidt under at<br />
være for person<strong>af</strong>hængigt.<br />
Projektet fik stærk medvind i opstartsfasen, men måtte herefter kæmpe med de<br />
kr<strong>af</strong>tigt ændrede vilkår for <strong>projekt</strong>et i form <strong>af</strong> færre asylsøgere og færre<br />
37
asylcentre. Det har betydet, at opstart og gennemførelse <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets kurser og<br />
praktikker har været prioriteret. Det kan have medvirket til, at mainstreamingen<br />
<strong>af</strong> resultaterne udover konferencen i januar 2005 har været lavere prioriteret i<br />
<strong>projekt</strong>ets første fase.<br />
38
8. want2works transnationale samarbejde<br />
En del <strong>af</strong> want2work-<strong>projekt</strong>et består i et transnationalt samarbejde med partnere<br />
i England og Holland. Projektets samarbejdspartner i Holland stoppede<br />
samarbejdet midt i <strong>projekt</strong>perioden, og dette samarbejde vurderes ikke i denne<br />
evaluering. Dette <strong>af</strong>snit er baseret på interviews med den engelske og den<br />
danske transnationale koordinator. Hovedspørgsmålet i dette <strong>af</strong>snit er, hvilket<br />
udbytte want2work-<strong>projekt</strong>et har og har h<strong>af</strong>t <strong>af</strong> det transnationale samarbejde.<br />
Hovedfokus i det transnationale samarbejde er udvikling <strong>af</strong> et<br />
kompetence<strong>af</strong>klaringsværktøj (Skills Audit), ESOL (English Speakers of Other<br />
Languages), Equal opportunities, samarbejde med arbejdsgivere og inddragelse<br />
<strong>af</strong> frivillige i asylarbejdet. Det største og mest produktrettede samarbejdsområde<br />
var Skills Audit, hvor ingen <strong>af</strong> de transnationale partnere på forhånd var<br />
eksperter.<br />
Samarbejdet om Skills Audit fandt sted i en arbejdsgruppe med deltagelse <strong>af</strong> de<br />
personer i want2work, der til dagligt arbejdede med spørgsmålet. Projektledelsen<br />
vurderer, at samarbejdet lykkedes godt, fordi der kom et produkt ud <strong>af</strong> det. Det<br />
transnationale arbejde med Skills Audit blev <strong>af</strong> EU Kommissionen udvalgt som<br />
’best practice’. De transnationale partnere arbejdede således som tovholdere på<br />
området i forhold til et større fælles europæisk samarbejde med præsentation på<br />
EU-konferencer i blandt andet Dublin og Warszawa.<br />
Udbyttet for want2work i forhold til udviklingen <strong>af</strong> Skills Audit har blandt andet<br />
ligget i, at man i England har mødt og taget ved lære <strong>af</strong> mere restriktive<br />
traditioner for registrering <strong>af</strong> personlige oplysninger. Det ændrede tænkemåden<br />
og produktet, så registreringen ikke blev så omfattende.<br />
Det transnationale samarbejde har været en udfordring for want2work, fordi<br />
udskiftning <strong>af</strong> personale i det danske want2work har gjort det svært at fastholde<br />
arbejdet. Men det har omvendt været godt, at mange fagligt baserede<br />
medarbejdere i det danske <strong>projekt</strong> har været involveret i det transnationale<br />
samarbejde.<br />
Projektledelsen vurderer, at want2work har fået meget ud <strong>af</strong> samarbejdet med<br />
den engelske partner. Noget <strong>af</strong> udbyttet er svært at sætte fingeren på, men<br />
handler om at det danske <strong>projekt</strong> får mulighed for at spejle sig i de engelske<br />
forhold. Englænderne stiller ifølge <strong>projekt</strong>ledelsen mange sunde spørgsmål til<br />
den danske måde at arbejde med asylsøgere på, herunder de politiske vilkår for<br />
arbejdet. Herudover betyder samarbejdet, at <strong>projekt</strong>et skaber et europæisk<br />
perspektiv og en europæisk dimension for de medarbejdere, der arbejder med<br />
det transnationale <strong>projekt</strong>. Derfor har det været vigtigt for want2work også at<br />
have inddraget medarbejdere fra asylcentrene.<br />
Den engelske koordinator beskriver det transnationale samarbejde som godt og<br />
udbytterigt. Særligt fremhæves samarbejdet i forhold til udvikling <strong>af</strong> Skills Audit<br />
og præsentation <strong>af</strong> Skills Audit i en større europæisk sammenhæng. Herudover<br />
fremhæver den engelske koordinator også want2works samarbejde med<br />
arbejdsmarkedets parter, inddragelsen <strong>af</strong> asylsøgere i det daglige arbejde i<br />
Kulturhuset og PR-virksomheden som inspirerende.<br />
39
I evalueringsrapporten fra den europæiske temagruppe for asyl-<strong>projekt</strong>er<br />
(Rapport från besök Utvecklingspartnerskapet want2work den 19-20 januari<br />
2005, <strong>Dansk</strong> Röde Kors, Köpenhamn) betones da også – når Danmark nu ikke<br />
deltager i det fælles europæiske asylsystem – ønsket om en fortsat diskussion <strong>af</strong><br />
det transnationale <strong>projekt</strong>s resultater på EU-niveau og i den europæiske<br />
temagruppe for asyl-<strong>projekt</strong>er.<br />
40
9. Opsamling på evalueringens resultater<br />
want2work er titlen på et <strong>projekt</strong> under EU-programmet Equal, som <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
Kors Asyl<strong>af</strong>deling gennemfører. Projektet er målrettet asylsøgere i Danmark og<br />
begyndte i 2002.<br />
Hovedformålet med want2work beskrives i ansøgningen som At undersøge,<br />
dokumentere og mainstreame best practice for, hvordan asylsøgere gennem<br />
individuelle arbejdsmarkedsrettede aktiviteter kan vedligeholde og udvikle deres<br />
kompetencer med det formål at skabe bedre forudsætninger for vellykket<br />
integration respektive repatriering.<br />
I opstarten oplevede <strong>projekt</strong> want2work en lang række markant ændrede vilkår.<br />
Fra 11.000 asylsøgere i 2002 til 4.000 i 2004 og fra 43 asylcentre i 2002 til 11<br />
asylcentre i 2004. På trods <strong>af</strong> disse ændringer er det lykkedes <strong>projekt</strong>et at<br />
organisere og gennemføre en række forskellige kurser. Samlet set har 856<br />
asylsøgere deltaget i want2work-kurser i perioden 2002-2005. Kurserne har<br />
fundet sted på Kulturhuset i København samt på aktivitetscentre i Grenå/Ebeltoft<br />
og Frederikshavn.<br />
Rekruttering<br />
Deltagerne på want2work rekrutteres blandt asylsøgere på asylcentre i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> Kors. Der er forskel i informations, rekrutterings- og visiteringsprocessen<br />
på de forskellige asylcentre og i forhold til de forskellige kurser. På nogle<br />
asylcentre vurderer VUA-medarbejderne, at 50-70% <strong>af</strong> beboerne er potentielle<br />
want2work-deltagere, og på andre asylcentre vurderer VUA-medarbejderne, at<br />
betydeligt færre beboere er potentielle want2work-deltagere.<br />
En del <strong>af</strong> forskellen kan forklares <strong>af</strong> den forskellige beboersammensætning på<br />
centrene. En anden del <strong>af</strong> forklaringen kan være, forskelligt ”ejerskab” til<br />
want2work-kurserne på de forskellige asylcentre. På centrene i Grenå/Ebeltoft<br />
og Frederikshavn arbejder en <strong>af</strong> VUA-medarbejderne også halvtids som<br />
want2work-koordinator. Det giver VUA-medarbejderne et ejerskab til want2work<strong>projekt</strong>et<br />
og kurserne og giver mulighed for mere uformelt informations- og<br />
rekrutteringsarbejde. På nogle <strong>af</strong> centrene på Sjælland synes dette ejerskab til<br />
want2work-kurserne at være mindre tydeligt.<br />
Med henblik på en effektiv information om og en bredere rekruttering til<br />
want2work-kurserne bør want2work overveje,<br />
• om en integreret VUA/want2work-funktion også på de sjællandske asylcentre<br />
kan bidrage til større ejerskab til want2work-kurserne, herunder bedre<br />
information og rekruttering og smidigere visitering.<br />
Positivt udbytte <strong>af</strong> kurser og praktik<br />
Samlet set peger evalueringen i retning <strong>af</strong> en række positive forhold i forbindelse<br />
med de asylsøgendes deltagelse på kurser, uddannelses- og praktikforløb. De<br />
asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> kurserne, mens de finder sted, vurderes <strong>af</strong> både de<br />
asylsøgende selv og <strong>af</strong> en række interviewede nøglepersoner som positivt. De<br />
asylsøgende får struktureret deres hverdag, og kurser og praktikophold bidrager<br />
41
til et meningsfuldt liv som asylsøger. Kurser og praktikophold giver udover det<br />
personlige udbytte også et fagligt udbytte for asylsøgerne.<br />
Der er ikke uoverensstemmelse mellem ressourcestærke og forholdsvis<br />
veluddannede asylsøgere og vægten på IT-relaterede og almene kurser. En del<br />
<strong>af</strong> baggrunden kan være, at det for <strong>projekt</strong>et er langt lettere at rekruttere<br />
ressourcestærke og veluddannede asylsøgere. Omvendt betyder det, at mindre<br />
stærke asylsøgere, der i høj grad kunne have udbytte <strong>af</strong> et mere aktivt liv, ikke<br />
nyder godt <strong>af</strong> want2work-<strong>projekt</strong>ets kurser og aktiviteter. Der er dog gjort forsøg<br />
på at gøre det lettere at få mindre ressourcestærke asylsøgere til at deltage i<br />
kurserne, herunder forsøg på administrative ændringer. Blandt andet er det blev<br />
go<strong>dk</strong>endt <strong>af</strong> Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at minimumtimetallet pr. uge blev<br />
sat ned fra 20 til 10.<br />
Det anbefales, at want2work overvejer,<br />
• hvordan mindre ressourcestærke asylsøgere i højere grad end nu kan<br />
rekrutteres til want2work-kurserne.<br />
Nogle <strong>af</strong> want2work-deltagerne har deltaget i eksterne praktikforløb på<br />
virksomheder og institutioner. Erfaringerne med praktik er, set med de<br />
interviewede virksomheders og institutioners øjne, særdeles positive. De<br />
asylsøgendes udbytte er højt og virksomhederne får også selv noget ud <strong>af</strong><br />
praktikopholdet. Det peger på, at de asylsøgendes forudsætninger er gode, at<br />
praktikstederne er gode, og at want2works matchning <strong>af</strong> asylsøgere til<br />
praktikstederne har været velfungerende. Samtidig betyder rekrutteringen <strong>af</strong><br />
asylsøgende til praktik, at det er de bedst egnede, der får mulighed for at komme<br />
i praktik.<br />
Pædagogisk tilrettelæggelse<br />
Mange <strong>af</strong> underviserne er rekrutteret fra andre steder end <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors, og<br />
de fleste <strong>af</strong> underviserne kender ikke hinanden. Flere <strong>af</strong> de interviewede<br />
undervisere giver samtidig udtryk for, at de har h<strong>af</strong>t behov for og har savnet at<br />
kunne diskutere deres valg <strong>af</strong> pædagogisk metode med andre undervisere i<br />
want2work. På baggrund <strong>af</strong> dels undervisernes ønsker og dels <strong>projekt</strong>ets<br />
prioritering <strong>af</strong> at bruge nye og udefrakommende undervisere anbefales det, at<br />
• want2work styrker pædagogiske fora for de interne og eksterne undervisere<br />
på regionalt og eventuelt på tværregionalt niveau. Underviserne skal her<br />
have mulighed for en struktureret diskussion <strong>af</strong> pædagogiske erfaringer og<br />
problemstillinger.<br />
Der anvendes forskellige metoder i den løbende evaluering <strong>af</strong> kurserne. De<br />
forskellige metoder betyder, at der ikke findes en samlet evaluering <strong>af</strong><br />
deltagernes vurdering <strong>af</strong> deres udbytte. Det anbefales, at want2work overvejer at<br />
prioritere.<br />
• at udvikle et fælles redskab, som undervisere kan anvende i den løbende<br />
evaluering <strong>af</strong> kurserne.<br />
42
Positive integrationseffekter<br />
Når det handler om effekterne på længere sigt, vurderer en række<br />
integrationsmedarbejdere i kommunerne, at deltagelsen på want2work fremmer<br />
integration i det danske samfund blandt de asylsøgere, der får opholdstilladelse.<br />
Det handler om positive effekter såsom faglig kompetenceudvikling, øget<br />
selvtillid og selvværd, kontakt med danskere, højere grad <strong>af</strong> personlig og faglig<br />
<strong>af</strong>klaring samt et bedre netværk. Men samtidig peger flere <strong>af</strong> de interviewede<br />
nøglepersoner på, at netop de enkelteksempler, de har med at gøre, har gode<br />
forudsætninger fra hjemlandet for også at kunne klare sig i en integration i det<br />
danske samfund. Det anbefales, at want2work overvejer,<br />
• hvordan want2work med henblik på dokumentation kan gennemføre en<br />
systematisk undersøgelse <strong>af</strong> integrationsforløbet blandt de asylsøgere, der<br />
får opholdstilladelse.<br />
Svært at vurdere effekt i forhold til repatriering<br />
Kun en lille del <strong>af</strong> de asylsøgende får opholdstilladelse. Langt den overvejende<br />
del <strong>af</strong> asylsøgerne kan se frem til repatriering. want2work-<strong>projekt</strong>et vurderer, at<br />
målsætningen om at skabe bedre forudsætninger for repatriering er blevet meget<br />
tydeligere i <strong>projekt</strong>et i år 2004. For det første er der blevet igangsat en række<br />
kurser med et repatrieringssigte. For det andet gennemføres en række <strong>af</strong> de<br />
eksisterende kurser nu på engelsk eller på modersmålet. For det tredje har en<br />
række eksisterende kurser fået et andet indhold, der i højere grad fokuserer på<br />
repatrieringsmuligheder.<br />
Herudover vurderer nogle <strong>af</strong> de interviewede nøglepersoner, at integrations<strong>effekten</strong><br />
<strong>af</strong> kurser og uddannelsesophold ikke nødvendigvis står i modsætning til en<br />
repatrieringseffekt. Et aktivt liv med kurser og praktik gavner både en integration<br />
og en repatriering, og mange <strong>af</strong> kompetencerne er anvendelige både i Danmark<br />
og hjemlandet. Men på baggrund <strong>af</strong> den øgede fokus på effekter i forhold til<br />
repatriering anbefales det, at want2work-<strong>projekt</strong>et bør overveje,<br />
• hvordan der kan udvikles en systematisk vurdering <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets effekt i<br />
forhold til repatriering, herunder hvordan organisationer og myndigheder i<br />
hjemlandet kan inddrages i sådanne vurderinger.<br />
Mainstreaming – want2work når ud til asylcentrene, men…<br />
Mainstreaming handler om at bringe visioner, erfaringer og resultater fra den<br />
midlertidige <strong>projekt</strong>status ind i en hovedstrøm. want2work arbejder med to<br />
mainstreamingsstrategier. Dels horisontal mainstreaming, hvor målsætningen er<br />
at bringe <strong>projekt</strong>ets indhøstede erfaringer ind i varig driftsmæssig sammenhæng<br />
på f.eks. asylcentre, dels en vertikal mainstreaming, hvor <strong>projekt</strong>ets erfaringer<br />
bringes ind i en politisk sammenhæng med henblik på at påvirke<br />
beslutningsprocesser.<br />
Samlet set peger evalueringen <strong>af</strong> want2works mainstreaming på, at den<br />
horisontale mainstreamingsindsats når aktørerne på asylcentrene. Det er særligt<br />
tilfældet på de asylcentre, hvor VUA-funktionen er integreret med want2work<strong>projekt</strong>et.<br />
Samtidig er mainstreamingen <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets mere konkrete erfaringer<br />
med kurser underlagt nogle barrierer, når det gælder økonomi på asylcentrene,<br />
de ansattes arbejdsopgaver og kompetencer og endelig også, i nogle tilfælde,<br />
ejerskabet til want2work-projeket.<br />
43
Når det gælder mainstreamingen i forhold til kommunerne, synes der særligt at<br />
kunne arbejdes med en mere systematisk overgivelse <strong>af</strong> erfaringer og materiale<br />
mellem want2work og de enkelte kommuner.<br />
For at styrke mainstreamingsindsatsen i forhold til asylcentrene anbefales det, at<br />
want2work overvejer;<br />
• om den integrerede want2work/VUA-ansættelse fra Grenå/Ebeltoft og<br />
Frederikshavn også kan bruges på asylcentrene på Sjælland, således at<br />
VUA-medarbejdere på Sjælland en del <strong>af</strong> deres tid arbejder med want2work<br />
• om VUA-konsulenten i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> Kors Asyl<strong>af</strong>deling tidsmæssigt kan<br />
knyttes tættere til want2work-<strong>projekt</strong>et, end det nu er tilfældet<br />
• at igangsætte eller styrke udviklings<strong>projekt</strong>er og pædagogisk samarbejde<br />
med VUA-medarbejdere og undervisere på asylcentrene<br />
• at uddanne instruktører blandt de ressourcestærke asylsøgere, således at de<br />
kan gennemføre undervisningsforløb på asylcentrene.<br />
Når det gælder en styrket mainstreamingsindsats i forhold til kommunerne,<br />
anbefales det derfor, at want2work overvejer;<br />
• hvordan want2works og asylcentrenes systematiske kommunikation med<br />
kommunerne i forhold til integrationsindsatsen kan styrkes<br />
• hvordan det kan sikres, at want2work/asylcentrene systematisk videregiver<br />
det udviklede kompetence<strong>af</strong>klaringsskema til kommunerne, og herudover at<br />
kommunerne kan anvende værktøjet.<br />
Mainstreaming til politiske aktører<br />
Når det gælder <strong>projekt</strong>ets vertikale mainstreaming – rettet mod det politiske<br />
system og mod offentligheder – er der samlet set blevet udarbejdet en række<br />
professionelle produkter i form <strong>af</strong> blandt andet kursuskoncepter. Det er samtidig<br />
vurderingen, at mainstreamingsarbejdet med <strong>projekt</strong>ets styregruppe ikke fuldt ud<br />
har realiseret den ’politiske kapacitet’, der ligger her, og at mainstreamingarbejdet<br />
overfor vigtige aktører uden for styregruppen nogle gange har lidt under at<br />
være for person<strong>af</strong>hængigt.<br />
Projektet fik stærk medvind i opstartsfasen, men måtte herefter kæmpe med de<br />
kr<strong>af</strong>tigt ændrede vilkår for <strong>projekt</strong>et i form <strong>af</strong> færre asylsøgere og færre<br />
asylcentre. Det har betydet, at opstart og gennemførelse <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>ets kurser og<br />
praktikker har været prioriteret. Det kan have medvirket til, at mainstreamingen<br />
<strong>af</strong> resultaterne udover konferencen i januar 2005 har været lavere prioriteret i<br />
<strong>projekt</strong>ets første fase.<br />
Det anbefales, at want2work overvejer;<br />
• hvordan medlemmernes <strong>af</strong> styregruppen i højere grad kan inddrages i<br />
mainstreamingen, herunder hvordan want2work kan facilitere, at<br />
styregruppemedlemmerne viderebringer <strong>projekt</strong>ets visioner og resultater i<br />
deres respektive netværk<br />
• hvordan mainstreaming i forhold til vigtige aktører uden for styregruppen kan<br />
gøres mindre person<strong>af</strong>hængigt – uden at <strong>projekt</strong>et dermed falder i den grøft,<br />
hvor det ’overinformerer’ omverdenen<br />
44
• systematisk at følge deltagerne i integrationsforløb i danske kommuner og at<br />
følge deltagerne, når de står overfor og begynder på et repatrieringsforløb i<br />
hjemlandet.<br />
Resumé <strong>af</strong> evalueringens resultater<br />
I denne rapports indledning blev formålet med evalueringen i kort form beskrevet<br />
som en vurdering <strong>af</strong> fem centrale forhold i <strong>projekt</strong>et:<br />
• Kursernes effekt i forhold til kursisternes integration i det danske samfund<br />
eller repatriering til hjemlandet, herunder eventuelt kursisternes forhold til det<br />
danske arbejdsmarked.<br />
De asylsøgendes udbytte <strong>af</strong> kurserne, mens de finder sted, vurderes <strong>af</strong> både de<br />
asylsøgende selv og <strong>af</strong> en række interviewede nøglepersoner som positivt. Når<br />
det handler om effekterne på længere sigt, vurderer en række nøglepersoner, at<br />
deltagelsen på want2work fremmer integration i det danske samfund blandt de<br />
asylsøgere, der får opholdstilladelse – blandt andet øget selvtillid og selvværd,<br />
højere grad <strong>af</strong> personlig og faglig <strong>af</strong>klaring samt et bedre netværk.<br />
Kun en lille del <strong>af</strong> de asylsøgende får opholdstilladelse. Langt den overvejende<br />
del <strong>af</strong> asylsøgerne kan se frem til repatriering. want2work vurderer, at<br />
målsætningen om at skabe bedre forudsætninger for repatriering er blevet meget<br />
tydeligere i <strong>projekt</strong>et i år 2004. Om disse ændringer også har positive effekter, er<br />
betydeligt sværere at vurdere for evalueringen. Der er ikke gennemført<br />
interviews med organisationer, myndigheder mv. i de repatrieredes hjemlande.<br />
• Virksomheders vurdering <strong>af</strong> <strong>effekten</strong> <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et og kurserne i forhold til<br />
want2work-kursisters praktik i virksomhederne.<br />
Erfaringerne med praktik er, set med de interviewede virksomheders og<br />
institutioners øjne, særdeles positive. De asylsøgendes forudsætninger er gode,<br />
deres udbytte er højt, og virksomhederne får også selv noget ud <strong>af</strong><br />
praktikopholdet. Det peger på, at want2works matchning <strong>af</strong> asylsøgere til<br />
praktikstederne har været velfungerende.<br />
• Uddannelsesinstitutioners vurdering <strong>af</strong> <strong>effekten</strong> <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et og kurserne i<br />
forhold til want2work-kursisters uddannelse og kurser på institutionerne.<br />
De interviewede repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner er positive i deres<br />
vurdering <strong>af</strong> <strong>projekt</strong>et, herunder want2work-deltagernes forudsætninger. Særligt<br />
vurderer de, at eksterne uddannelsesophold bidrager godt til at vedligeholde og<br />
udvikle asylsøgernes kompetencer.<br />
• Projektets evne til at nå vigtige aktører, herunder horisontal og vertikal<br />
mainstreaming.<br />
<strong>Evaluering</strong>en peger på at want2work når asylcentrene, særligt de asylcentre,<br />
hvor den interne VUA-funktion er integreret med want2work-<strong>projekt</strong>et. Samtidig<br />
er asylcentrenes ejerskab til <strong>projekt</strong>ets mere konkrete erfaringer underlagt nogle<br />
barrierer i forhold til blandt andet økonomi og de ansattes opgaver og<br />
kompetencer. I forhold til kommunerne synes der særligt at kunne arbejdes med<br />
45
en mere systematisk overgivelse <strong>af</strong> erfaringer og materiale mellem want2work<br />
og de enkelte kommuner.<br />
I <strong>projekt</strong>ets arbejde rettet mod det politiske system og mod offentligheden er der<br />
blevet udarbejdet en række professionelle produkter. Det er samtidig<br />
vurderingen, at arbejdet med <strong>projekt</strong>ets styregruppe ikke fuldt ud har realiseret<br />
den ’politiske kapacitet’, der ligger her, og at arbejdet overfor vigtige aktører<br />
uden for styregruppen nogle gange har lidt under at være for person<strong>af</strong>hængigt.<br />
• Det transnationale samarbejdes betydning for <strong>projekt</strong>et, herunder joint<br />
development og mainstreamingstrategi.<br />
Projektledelsen vurderer, at want2work har fået meget ud <strong>af</strong> samarbejdet med<br />
den engelske partner. Noget <strong>af</strong> udbyttet handler om, at det danske <strong>projekt</strong> får<br />
mulighed for at spejle sig i de engelske forhold. Det transnationale arbejde med<br />
Skills Audit blev <strong>af</strong> EU Kommissionen udvalgt som ’best practice’. De transnationale<br />
partnere arbejdede således som tovholdere på området i forhold til et<br />
større fælles europæisk samarbejde med præsentation på EU-konferencer i<br />
blandt andet Dublin og Warszawa.<br />
46