Mindre forbrug af pesticider - LRØ

More documents

Recommendations

Info

Tema: Mark 12 22. marts 2011 Placering af handelsgødning til vårsæd – en sikker strategi Placering af handelsgødning bør være almindelig praksis ved dyrkning af vårsæd Af planteproduktionskonsulent Hanne Schønning, tlf. 7658 7465, e-mail: HSC@lro.dk Udnyt den billigere flydende handelsgødning Flydende NS-gødning er normalt 15-20 pct. billigere pr. kg N end faste NS-gødninger Af planteproduktionskonsulent Hanne Schønning At flydende NS-gødninger generelt er så meget billigere gør den yderst interessant. www.ju.dk Mange års forsøg viser, at merudbyttet ved at placere gødningen frem for at sprede oven på jorden efter såning er 1-3 hkg pr. ha og i tørre år, kan dette merudbytte være op til 5 hkg pr. ha. Gødningen placeres normalt 4-5 cm under og ved siden af kernen. Det giver sikkerhed for at næringsstofferne er let tilgængelige samtidig med, at der ikke er risiko for svidning af frøspiren. Øget vårsædsareal På bedrifter med fokus på produktion af foder til eksempelvis svineproduktion, udgør vårbyg imidlertid kun en lille del af arealet, og derfor har udnyttelse af gødningen ikke haft stor opmærksomhed. En afgrøde som vinterhvede på lerjord, der gødes med gylle, skal typisk have omkring 80 kg N i handelsgødning pr. ha. Prisen pr. kg N i en fast NS gødning ligger omkring 8,50 kr., hvorimod prisen pr. kg N i en flydende Med en snarlig gennemførelse af vandplanerne og øget areal med efterafgrøder øges arealet med vårsæd betragteligt, og det vil derfor være aktuelt at optimere på gødnings-udnyttelsen. Placering afprøvet i praksis En del landmænd i området har i praksis på forskellig vis blandet udsæd og gødning. Der har været frygt for, at gødningskornet på denne måde kunne svide frøspiren, men det har ikke været tilfældet, og landmændene har haft en synlig forbedret udnyttelse af handelsgødningen. Heller ikke afblanding i såkassen har været noget problem. Omfordeling af kvælstof Når der opnås en bedre udnyttelse af kvælstoffet i en NS-gødning er omkring 7,00 kr. Dette giver samlet en besparelse på 120 kr. pr. ha, og som man siger ”Det, der er sparet, er tjent”. Hertil skal lægges en besparelse på en investering i en gødningsspreder. Omvendt skal man - en klasse bedre! Viden • Visioner • Venskaber Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog (Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder • Virksomhedsleder • agrarøkonom Der skal optimeres på gødningsudnyttelsen. afgrøde, kan man jo overveje at tilføre en mindre mængde kvælstof til vårsæden og i stedet omfordele til en anden afgrøde. regne med en kortere levetid på marksprøjten, hvis den anvendes til udbringning. Gode effekter Brugt rigtigt er effekten af flydende gødninger udmærket og forsøg over årene har vist, at brug af amid-holdige gødninger kan ske uden væsentlige tab. Den helt store udfordring ved at anvende flydende handelsgødninger er at minimere risikoen for ammoniak fordampning. Senere års forsøg har vist en ringere effekt af flydende gødninger, når der udbringes under ugunstige vejrforhold, for eksempel i lunt og blæsende vejr. Der har tidligere været nævnt risiko for lavere indhold af N end deklareret i de flydende gødninger, men ifølge plantedirektoratet er Dette afhænger af det forventede merudbytte ved øget tilførsel af kvælstof, og ikke mindst afhænger det af prisrelationerne mellem de enkelte afgrøder. LRØ Planteproduktion er behjælpelig med en sådan vurdering. Gode råd ved anvendelse af flydende gødning: • Placer til vårsæd før eller samtidig med såning • Udbring tidligt og i koldt vejr til vintersæd • Udbring gerne lige før regn • Undgå udbringning forud for nattefrost • Undgå blæsende vejr • Undgå tryk over 3 bar på marksprøjte der ikke noget, der tyder på det. Grundlæggende krav Vårsæd: Flydende gødning placeres inden eller samtidig med såning. Her forhindrer jordfugt og en opblanding i jorden at kvælstoffet fordamper. Vintersæd: Flydende gødning udbringes i koldt vejr med udsigt til regn. Gerne tidligt i vækstsæsonnen, men pas på med frost, som kan give svidninger på bladene. Brugt rigtigt er langtidsvirkningen af flydende gødninger større, derfor kan man ofte gødske færre gange. Præcis tildeling Flere landmænd har de senere år investeret i større sprøjtekapacitet, hvilket har gjort, at flere har valgt at anvende marksprøjten til udbringning af gødning. Hermed får man et mere præcist redskab, som forhindrer store overlap, giver præcis tildeling, muliggør lukning over kørespor og giver en effektiv spredning over store bredder.
22. marts 2011 Tema: Mark Rettidig omhu giver udbytte Vigtigt at så majsen tidligt - fra slutningen af april til begyndelsen af maj Af planteproduktionskonsulent Bent Lune Nielsen, tlf. 7658 7490, e-mail: BLN@lro.dk Vær omhyggelig med arbejdet i majs fra vugge til grav - timing er afgørende for udbytte og kvalitet. I 2010 blev der i det østjyske område sået majs fra d. 22. april til den 10. juni. Nogle af jer skal stramme lidt op. Resultatet ved såning i juni kan ikke nå at blive det samme som såning i slutningen af april til begyndelsen af maj. Undskyldningerne kan selvfølgelig være mange. ”Jeg skulle lige have tømt mit dybstrøelseslager”,”Maskinstationen havde ikke tid tidligere”, ”Vejret drillede”. Alle undskyldningerne kan selvfølgelig være gode nok, men det er bare pudsigt, at det hvert år rammer de samme landmænd. Her er noget, nogen kan gøre bedre. Husk hvad Mærsk har sagt: ”Intet tab skulle ramme os, som ikke kan undgås ved rettidig omhu”. Vær klar lige så snart jordtemperaturen nærmer sig 8°C, og der er udsigt til nogle gode dage efter såningen. Lav en omhyggelig opharvning og så, når jorden er løs og bekvem. Maskinstationerne er ofte hårde i kritikken, når vi snakker med dem: ”Landmændenes opharvning sker meget uensartet og noget jord er ikke ordentlig behandlet.” Det er vigtigt at jorden ikke udtørrer og at majsplanterne kommer godt fra start. En præcis placering som på billedet af frøene er kun muligt, hvis forarbejde og såning er sket med omhyggelighed. Majs skal sås i 4-5 cm’s dybde målt fra jordoverfladen under trykrullen til underkanten af frøet. Er såbedet tørt eller knoldet, skal sådybden øges, så frøet får kontakt med fugtig jord. Såningen skal udføres med stor omhyggelighed og med en korrekt indstilling af såmaskinen. Uens såning har i forsøg kostet 1200 foderenheder pr. ha. For at sikre det optimale plantetal er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Frøkvalitet En sæk med 50.000 bejdsede frø bør veje mindst 12-14 kg. En sæk med 50.000 ubejdsede frø til økologisk dyrkning bør veje mindst 14-15 kg. Ubejdset frø til økologisk Tag fem slæt i din græsmark Slætstrategien er vigtig for det samlede udbytte Af planteproduktionskonsulent Anne-Grete Munk Kruse, tlf. 7658 7491, e-mail: agk@lro.dk Græsmarken leverer samlet det største udbytte, den bedste energimængde og mere protein ved fem slæt. Det betaler køerne for i stalden, så der også opnås det bedste nettomerudbytte pr. årsko. Der har den seneste tid været meget fokus på protein, da det er blevet en dyr vare at indkøbe til bedriften. Der er forskellige måder at øge andelen af hjemmeavlet protein på. Først og fremmest er det jo primært græs, som bidrager med protein i grovfoderrationen og andelen af protein er størst, når der er kløver i græsblandingen. Derfor, jo mere kløvergræs der bruges i rationen, jo højere andel af protein. Betydning af slætstrategi Men også slætstrategien betyder en del for andelen af protein, ligesom den betyder noget for fordøjeligheden og det samlede udbytte. Der er de sidste tre år lavet forsøg med tre forskellige slætstrategier i Blanding 45, som er den mest udbredte slætblanding (Blanding 45 består af rajsvingel , alm. rajgræs, hvid- og rødkløver). Der er taget henholdsvis fire, fem og seks slæt i blandingen. Jo flere slæt jo tidligere er første slæt taget, og seks slæt svarer til ca. fire ugers interval mellem slættene, mens fire slæt har ca. seks uger mellem hvert slæt. Resultaterne fra marken samlet fra de tre år kan ses i tabel 1. Resultaterne har varieret lidt fra år til år, men mønsteret har været nogenlunde det samme. Resultaterne viser, at der er opnået det største udbytte ved fem slæt. Der er også opnået signifikant mere protein ved at gå fra fire til fem slæt, og der er opnået en bedre fordøjelighed. Flere slæt har større omkostninger, så det interessante er, om køerne kan betale for den bedre fordøjelighed og mere protein. Det er der arbejdet videre med i et planlægningsprogram Marko, som kombinerer økonomi i mark og stald. Ef- ter afstemning af foderplaner og økonomiske beregninger har vi resultaterne, som de ses i tabel 2. Som det fremgår af tabellen, opnås det bedste økonomiske resultat ved fem slæt ved begge fodringsstrategier. Det bedre resultat ved at gå fra fire til fem slæt kommer af: større udbytte i marken, ekstra indtægt fra mælk og sparet omkostning til kraftfoder. Normalt er vi ikke interesseret i babymajs - se kolben til højre på billedet. dyrkning skal være af ny høst, fordi ubejdset frø hurtigt mister spireenergien. Bestil kun frø, der er ordentligt koldtestet, dvs. at mindst 87 pct. af frøene skal spire frem med store livskraftige spirer. Overgemt frø bør ledsages af en ny koldtest, udført efter 1. januar i indeværende sæson. Plomberingsmåned og -år står Ved at gå fra fem til seks slæt fås endnu en forbedring i mælkeydelse, men det er ikke nok til at betale for de ekstra omkostninger til slæt og det mindre udbytte i marken. Blanding med rødkløver Forsøgene har vist at Blanding 45 giver det bedste resultat med fem slæt. Det passer også med vores erfaringer med græsblandinger med 13 på den blå mærkeseddel. Tjek forseglingstidspunktet ved modtagelsen af frøet. Har man problemer med råger, krager og andre fugle, skal man huske at bestille frø, som også er bejdset med Mesurol, der gør frøene mindre attraktive for fugle, det er aktuelt for de fleste i LRØ´s område. Held og lykke med majsdyrkningen i 2011. rødkløver. Regnestykket kan se anderledes ud for andre blandinger med en anden græs og kløver sammensætning. Resultatet kan også ændre sig, hvis priserne ændrer sig - især prisen på protein og afregningen på mælk. Endelig kan der selvfølgelig være særlige forhold på den enkelte bedrift, som gør regnestykket anderledes. Tabel 1: Resultater fra slætforsøgene 2008-2010. Slæt- Gram pr. kg tørstof FK Nel20 MJ Udbytte pr. ha strategi NDF pr kg hkg Nel20 råprotein sukker NDF tørstof råprotein afgrødeenheder 4 slæt 125 166 438 63,8 5,87 15,6 98,5 5 slæt 149 170 401 67,2 6,14 18,4 101,5 6 slæt 168 165 376 69 6,31 18,7 94,2 LSD 1,27 ns Tabel 2: Effekten af antal slæt i kløvergræs målt på udbyttet pr årsko (beregninger er lavet i MarKo. Foderplan er optimeret i Norfor.) Slæt- Andel af grovfoderrationen strategi 1/3 kløvergræs og 2/3 majshelsæd 2/3 kløvergræs og 1/3 majshelsæd FK Medudbytte Netto FK Merudbytte Netto NDF 1) EKM pr. årsko merudbytte 2) , kr. NDF 1) EKM merudbytte 2) , kr. pr. årsko pr. årsko pr. årsko 4 slæt 62,6 - - 66,1 120 206 5 slæt 64,2 70 284 64,2 270 611 6 slæt 63,5 120 80 67,2 350 430 1)FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs. 2)Efter tilretning af grovfoderareal, øgede omkostninger til slæt og red. omk. til korn og suppleringsprotein. Der er regnet med en mælkepris på 2,5 kr/kg EKM, vårbyg 1,18 kr/kg ts, sojaskrå 2,40 kr/kg ts, rapskager 1,80 kr/kg ts og roepiller 1,1 kr/kg ts
Page 1 and 2: Generalforsamlingstid Landbrugets a
Page 3 and 4: 22. marts 2011 Debat · Nyheder Det
Page 5 and 6: 22. marts 2011 Generalforsamling La
Page 7 and 8: 22. marts 2011 Sv i n LRØ holder s
Page 9 and 10: 22. marts 2011 Fokus på rettidighe
Page 11: 22. marts 2011 Tema: Mark Ukrudtsmi
Page 15 and 16: 22. marts 2011 Økonomi Ved du hvad
Page 17 and 18: 22. marts 2011 Faldt pladask for Fr
Page 19 and 20: 22. marts 2011 Foreningsaktiviteter

Mindre forbrug af pesticider - LRØ

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?