Effektivitet i kvægbruget - LRØ

Landbruget voksede 

Ulla og Jens Jørn Lykke Rasmussen i Føvling ved Brædstrup 

var gennem mange år deltidsbrugere. Men landbruget 

voksede, og med købet af nabogården tog de sidste år 

springet over i fuldtidslandbruget. 

Side 17 

Mange på gårdbesøg 

Folk strømmede til, da landbrug over hele landet åbnede 

dørene og inviterede til Åben Landbrug 3. søndag i september. 

Fra venstre er det Laura og Johanne fra Brædstrup, 

der besøger Træden Nygård, hvor der var 1350 

gæster. 

Side 3 og 4 

Styr på IT 

Virksomheden AquaDjurs A/S i Grenå har overladt sit 

IT-ansvar til IT-Gaarden. Det giver tryghed, og virksomheden 

kan være sikker på, at der er styr på effektivitet 

og sikkerhed, siger administrationschef Kitsie Lund og 

direktør John A. Christiansen. 

Side 14 

Landbrug i udvikling 

Nr. 9 · Tirsdag 12. oktober 2010 · 13. årgang 

Stort potentiale i biomasse 

Landbruget får en central rolle i den fremtidige danske energiforsyning 

Af Lene Tingleff 

Biomasse som halm, 

biogas og energiafgrøder 

kommer til at spille en 

central rolle i dansk energiforsyning 

i fremtiden, 

men den store udfordring 

er at få gjort den danskproducerede 

biomasse 

konkurrencedygtig. 

Det fastslog direktør for 

Landbrug&Fødevarer, Claus 

Søgaard-Richter, på en erhvervskonference 

i LandbrugetsHus 

den 28. september, 

hvor han talte over emnet 

”Efter den sidste olie”. 

Udfordringer for kvægbrugerne 

er store i øjeblikket, 

og i den pressede situation 

handler det om at udnytte 

bedriftens potentiale bedst 

muligt. 

Det er det gennemgående budskab 

i de temasider om kvæg, 

Emnet for konferencen var 

klima og miljø, og det var 

særdeles aktuelt, da Klimakommissionen 

netop denne dag 

offentliggjorde sine anbefalinger 

i rapporten ”Grøn energi 

– vejen mod et dansk energisystem 

uden fossile brændsler”. 

- Vi skal indrette os på, 

at oliealderen er på vej væk 

og have fokus på hvordan 

vi sikrer bæredygtighed, og 

derfor har vi udarbejdet en 

handlingsplan til anvendelse af 

biomasse, sagde direktøren. 

Kræver politisk vilje 

Klimakommissionen har givet 

et bud på, hvordan Dan- 

LRØ Avisen bringer i dette 

nummer. 

Her kan man bl.a. læse 

om Kvægnøglen, der giver 

god mulighed for sammenligning 

med andre bedrifter, 

Business Check, der er et 

godt redskab til at udpege 

indsatsområder, Foderstyring, 

mark i 2050 kan frigøre sig 

fra afhængigheden af fossile 

brændsler og reducere udledningen 

af drivhusgas. Det 

kræver omlægning af energisystemet 

– væk fra olie, kul 

og gas og over til grøn energi 

med vindmøller og bioenergi 

som de vigtigste elementer. 

En udfasning af et energisystem 

baseret på fossile 

brændsler vil få konsekvenser 

for landbruget, da sektoren 

står for 17 procent af de samlede 

udledninger af drivhusgas 

i Danmark. 

- Det skal med i billedet, at 

Dansk Landbrug producerer 

fødevarer til 15 mill. menne- 

Budgetkontrol, Bundlinjetjek 

og andre redskaber, der 

kan medvirke til at skabe 

effektivitet. 

Der er også fokus på ny 

regler for beregning af dyreenheder 

i kvægbruget og på 

bygningssiden orienteres der 

om sand som lejemateriale. 

sker, og landbruget har været 

blandt de bedste til at reducere 

CO2. Jeg er glad for, at 

klimakommissionen erkender, 

at det ikke giver nogen mening 

at reducere den danske 

landbrugsproduktion. 

- Biomassen kan femdobles 

frem til 2020, men vi skal 

have højere priser, så det bliver 

en stabil faktor i energisammenhæng, 

og vi skal have 

en politisk vilje til at satse på 

det her. Vi har i Danmark et 

højt afgiftsniveau og vi skal 

have en omlægning, der sikrer 

vækst og beskæftigelse, sagde 

Claus Søgaard-Richter. 

Side 5 

LANDMAND SOM LÆRER - Finn Tukjær Schmidt fra Klovborg stod forleden for undervisningen i 7. klasse på Damhaven Skole i Vejle. 

Lærerne var på kursus, og forældrene havde arrangeret undervisningen og havde bl.a. sat landbrug på skemaet. Landbrug&Fødevarer vil gerne 

styrke skolekontakten og søger i øjeblikket landmænd til opgaven. Finn ses her sammen med Alig, Omid og Andreas. Side 15 

Effektivitet i kvægbruget 

Den 2. november indbyder 

kvægbrugets top til regionsmøde 

i LandbrugetsHus, 

her vil der være fokus på de 

fremtidige udfordringer for 

dansk kvæg brug. 

Temasider om kvæg, 

side 9-12 

Til samtlige jordbrugere

2 12. oktober 2010 

Debat · Nyheder 

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer. 

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området 

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening, 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og 

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker 

avisen tilsendt. 

Redaktionsadresse: 

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83 

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk 

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk 

Hjemmeside: www.lro.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum 

De tre foreninger bag LRØ: 

Østjysk Landboforening 

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 

Vejle-Fredericia Landboforening 

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70 

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 

Informationsudvalg: 

Mads Mogensen, økonomiudvalg 

Jakob Jakobsen, kvægudvalg 

Esben Graff, svineudvalg 

Mogens Jensen, planteavlsudvalg 

Niels Hegelund, svineproduktion 

Hanne Schønning, planteavl 

Ove Madsen, kvægproduktion 

Jens Riis Andersen, økonomi 

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning 

Lene Tingleff, journalist 

Anne-Marie Kjær, sekretær 

Annoncesalg: 

Salgsdirektør Søren Ankersen, 

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S 

Layout: 

Rounborgs grafiske hus, Holstebro 

Tryk: 

Trykcentralen, Viby J. 

Kommende blade: 

Nr. 10 Deadline: 22.10.10 

Udkommer: 09.11.10 

Nr. 11 Deadline: 19.11.10 

Udkommer: 07.12.10 

Set fra min stol 

Efterår med udfordringer 

Af Ole Jespersen, Glud, formand 

for LRØ’s kvægudvalg 

Efteråret er begyndt at 

præge landskabet, med alt 

hvad det bringer med sig 

af betagende indtryk ude i 

naturen. 

Det er nu, at man skal tage 

sig tid til at nyde afslutningen 

af vækstsæsonen. Enten ved 

at gå en tur over de nysåede 

marker eller ved, at der er tid 

til en god jagtdag. 

Det er også tiden, hvor 

man kommer til at reflek- 


Afstanden er ikke stor, 

men betingelserne for 

at drive landbrug er helt 

anderledes. 

Det erfarede medlemmer 

af bestyrelsen for Østjysk 

Landboforening, da de i 

sommer var på studietur til 

Nordslesvig. Formålet med 

turen var, at de folkevalgte 

skulle dygtiggøre sig og være 

godt klædt på til debatten om 

miljø og Grøn Vækst. 

- Landbruget i Nordtyskland 

er også ramt af krise og 

stagnation, og de tyske landmænd 

har generelt også svært 

ved at låne penge og få finansieret 

deres projekter. Men 

konkurrencemæssigt har de 

tere over, hvordan tingene er 

forløbet i vækstsæsonen. 

Alle vil erindre sensommeren 

som meget regnfuld. 

Det gav store udfordringer 

at få bjerget høsten rettidigt. 

Mange steder var der vandløb, 

som ikke var vedligeholdt 

til store nedbørsmængder, 

som yderligere forværrede 

forholdene for at kunne høste 

afgrøderne. 

Det er blevet åbenlyst for 

alle, at vore vandløb ikke er 

godt nok vedligeholdte til 

at klare de øgede nedbørsmængder, 

som klimaændringerne 

medfører. Da det 

ikke kun er landmænd, som 

bliver generet af de ekstreme 

regnmængder, har det skabt 

interesse for at se på vedligeholdelsen 

af vore vandløb. 

Det viser, hvordan politikere 

og embedsmænd lettere 

forstår vore problemer, når de 

selv mærker konsekvenserne 

af dem. 

Tiltro til landbruget 

Landbrugets betydning for 

bedre betingelser end danske 

landmænd, siger formanden 

for landboforeningen, Finn 

Pedersen. 

Han nævner forhold som 

behandlingsindeks og langt 

mere lempelig adgang til brug 

af gødning. 

- De har også langt bedre 

forudsætninger for solenergi 

og biogas. I Nordtyskland 

bygger man ingen nye staldanlæg 

uden at tænke biogas 

eller solenergi med ind. Men 

de skal have majs til deres 

biogasanlæg, og der er kamp 

om jorden. 

Græsset er grønnere 

Bestyrelsen besøgte seks-syv 

ejendomme i Nordslesvig, 

bl.a. et rent planteavlsbrug, en 

kvægejendom med eget gård- 

landets økonomi er også 

blevet mere tydelig for politikerne. 

Den økonomiske krise 

har vist, at der er mange arbejdspladser 

i landbruget og i 

følgeindustrien – ikke mindst 

i udkants-Danmark. 

Den bevågenhed mener 

jeg, vi skal forfølge. Vi skal 

vise, at der er et vækstpotentiale 

i landbruget, hvis vi får 

ordentlige vilkår. Det kræver, 

at den finansielle sektor viser, 

at man tror på landbruget. 

De realiserede tab på 

landbruget indtil nu har ikke 

været større end hvad der 

realiseres på blot én mellemstor 

boligspekulant. Det 

viser også, at landmænd har 

en stor vilje til at servicere 

deres gæld. Derfor synes jeg, 

at kreditgiverne burde udvise 

større tiltro til vore investeringer, 

når vi skal have dem 

finansieret. 

Brug for resultater 

Efteråret vil givetvis også 

bringe nye eksempler på 

konsekvenser af Grøn Vækst 

Andre regler syd for 

grænsen 

Forudsætninger for at drive landbrug er helt anderledes 

mejeri og en svinebesætning. 

De besøgte også et privatejet 

selvstændigt biogasanlæg. 

- Generelt blev vi bekræftet 

i antagelsen om, at græsset 

er grønnere syd for grænsen, 

hvor der er andre regler. 

Men det skal samtidig med 

i billedet, at vi i Danmark er 

godt kørende med effektivitet 

i vores husdyrproduktion, og 

vi må konstatere, at de tyske 

landmænd også har deres 

problemer at slås med. 

Finn Pedersen oplyser, at 

bestyrelsen er meget interesseret 

i landbrugets konkurrenceevne. 

- Det gælder i forhold til 

vores kollegaer EU, men specielt 

vore naboer i Tyskland. 

Hovedformålet med turen var 

at få en viden på det område. 

planerne. Det er blevet åbenlyst, 

at det er politikere og 

embedsmænd, som har fostret 

disse planer. 

Det kan være svært som 

menig landmand at forstå, at 

det skal være politiske handler 

og kompromisser, der skal 

skabe de rammer, som vi skal 

producere under de næste 

mange år. 

Derfor er det på tide, at 

Landbrug og Fødevarer får 

tydeliggjort, at man ikke 

har været med til at fostre 

planerne. Landmændene 

har behov for at se markante 

resultater fra Landbrug og 

Fødevarer i de forhandlinger, 

der kommer. 

Jeg håber, at forhandlinger 

og lobbyarbejde m.v. i den 

kommende ”mørke” tid vil 

give de resultater, som vi har 

hårdt brug for. Det vil være 

med til, at det fortsat vil være 

attraktivt at være landmand. 

- I den forbindelse var det 

også nærliggende at se på, 

hvordan tyskerne håndterer 

vandplaner, og om de har noget 

tilsvarende Grøn Vækst. 

Debat på Axelborg 

Netop konkurrenceevnen 

var også et centralt emne, 

da bestyrelsen i ØLF tog til 

Axelborg den 8. oktober. 

- Her havde vi debat med 

Michael Brockenhuus Schack 

om den lange række af udfordringer, 

vi er underlagt i 

Danmark, herunder miljøområdet 

men også indtjeningen i 

hele vores erhverv. 

- Vi drøftede også, hvordan 

vi håndterer interessevaretagelsen 

overfor vore politiker 

på landsplan men også lokalt, 

siger Finn Pedersen.

12. oktober 2010 

Det mener jeg 

Efter 3. søndag 

Af Jens Juul, Grund ved Stouby 

Det var med nogen skepsis 

at jeg i år stillede min 

bedrift til rådighed for 

”Åbent landbrug – 3. Søndag 

i september”, men nu 

da det hele er overstået 

med 750 besøgende, heraf 

500 i staldene, er jeg ret 

tilpas med beslutningen 

og forløbet i det hele taget 

til trods for at tidspunktet, 

efter min mening, ikke er 

velvalgt! 

Af Thyge Hansen, Videncenter 

for Landbrug 

Ny kongres tager temperaturen 

på landbrugets 

økonomiske situation og 

sætter samtidig spot på 

mulighederne for at øge 

indtjeningen. 

”Få det bedst mulige øjebliksbillede 

af landbrugets 

økonomiske situation samt 

bud på, hvor indtjeningsmulighederne 

for din bedrift 

ligger i de næste 5-10 år.” 

Sådan beskriver Hans Peter 

Bay, direktør for Videncenter 

for Landbrug, Økonomi, det 

nye tiltag ”Økonomikongres 

2010”. 

Kongressen afholdes den 

For mig forekommer det 

vigtigt og værende en hel 

nødvendig forudsætning for 

vort erhvervs fremtid, at vore 

produktionsformer anerkendes 

og accepteres af den brede 

offentlighed. Hertil er ”Åbent 

landbrug” et godt bidrag, så 

folk ved selvsyn kan få et 

indtryk af hvad der foregår 

inde bag de almindeligvis 

tillukkede stalde, således at 

forbindelsen fra jord til bord 

kan følges. 

Førhen havde langt de 

fleste en eller anden relation 

til landbruget gennem familie 

og bekendte, hvorved man 

havde kendskab til hvad der 

foregik, men de tider er forbi 

med den strukturudvikling 

landbruget har gennemgået/ 

gennemgår. Tilligemed er 

mediebevågenheden omkring 

forholdene for vore produktionsdyr 

og landbrug i øvrigt, 

blevet af en ganske anden 

beskaffenhed hvad vi jo jævnt 

hen konfronteres med, oftest 

med den udgang at vi sættes i 

et dårligt lys, trods den kendsgerning 

at undersøgelser gang 

på gang påviser, at vi byder 

7. december på Comwell 

i Kolding og er et samarbejde 

mellem Videncentret og 

Landbrug & Fødevarer. 

Nationalbankdirektør taler 

Under kongrestemaet ”Ud af 

krisen: Fra landbrug til virksomhed” 

giver en række af 

landets førende økonomer og 

erhvervsledere fra landbrugssektoren 

deres vurdering af 

erhvervets aktuelle økonomiske 

status og leverer også bud 

på de fremtidige muligheder. 

Hovedtalerne er Nationalbankdirektøren 

Nils Bernstein, 

der taler om landbrugets 

økonomiske rammevilkår og 

Hanne B. Sørensen, Chief 

Commercial Officer i Maersk 

Line, der har ”Inspiration til 

vore dyr den bedste og mest 

kontrollerede velfærd. 

Positiv stemning 

Det var med ovenstående in 

mente dørene åbnedes den 

19. september. Min skepsis 

skulle blive gjort til skamme, 

viste det sig. Der var en rigtig 

god og positiv stemning og 

gang i den på og med de 

forskellige aktiviteter, især for 

børnene med halmlegeplads, 

en kornstak med slik, køretur 

i marken og mulighed for at 

komme op og sidde i maskinerne. 

6. klasse fra Stouby skole 

ville gerne tjene en skilling 

til deres Bornholmertur og 

påtog sig opgaven med at 

servicere os med pølser, vand, 

kaffe og kage. Rigtig dejligt, 

og nemt! Tak for det. Der var 

også gang i den i stalden, især 

i forbindelse med påklædning 

og indslusning til staldområdet 

med kø til tider, men alle 

kom ind og fik forklaret og 

forevist de enkelte staldafsnit 

bl.a. med demonstration af 

scanner og elektronisk sofodring. 

Det der nok scorede 

Din økonomi 

- nu og i fremtiden 

Landmænd indbydes til økonomikongres med førende økonomer 

turnaround”, som overskrift 

for sit indlæg. 

Deltagerne kan i en del af 

programmet vælge mellem 

tre spor, hvor henholdsvis 

kvæg, svin og planteproduktion 

er i fokus. Sammen med 

Videncentrets fagdirektører 

vil Peter Tuborgh, direktør for 

Arla, Carl Christian Sørensen, 

chefanalytiker hos Danish 

Crown og Asbjørn Børsting, 

direktør for DLG vurdere de 

fremtidige perspektiver for de 

enkelte driftsgrene. 

Årets Gazelle 

Kåringen af årets Gazellevirksomhed 

inden for 

jordbrug er også en del af 

kongressen. Det er Børsens 

chefredaktør Leif Beck Fal- 

mest dér, var de nyfødte grise. 

Ikke så sært at de fire rundvisere 

i stalden, efter at have 

haft 500 igennem, lød som 

efter et bedre værtshusbesøg. 

Skønsmæssigt havde halvdelen 

af de besøgende aldeles 

intet kendskab til hvad der 

foregår på et landbrug. Deres 

udgangspunkt var det indtryk, 

de havde via medierne. Flere 

gav udtryk for at de havde 

fået et andet og mere nuanceret 

syn på svineproduktion 

efter besøget. Og så har det jo 

været det hele værd. 

Det er et stort apparat, der 

sættes i gang med sådan et 

landsdækkende arrangement, 

men jeg synes, forløbet har 

været grundigt og professionelt 

på alle niveauer, så 

vi har været godt rustet til 

opgaven. Tak til de landmænd 

fra landboforeningen, naboer, 

familie og venner der bidrog 

ved arrangementets gennemførelse. 

Med dette års erfaring 

kan jeg absolut anbefale at 

lade sine døre åbne for offentligheden. 

lesen, der sammen med Michael 

Brockenhuus-Schack, 

formand for Landbrug & 

Fødevarer, præsenterer årets 

mest ekspansive virksomhed, 

uden at soliditeten er sat over 

styr. 

Ifølge cheføkonom Leif 

Nielsen fra Landbrug & 

Fødevarer er kongressen et 

resultat af en stor efterspørgsel 

fra mange landmænd: 

”Mange landmænd efterspørger 

en dag, der sætter 

spot på økonomien nu og 

i fremtiden. Derfor er jeg 

meget tilfreds med, at vi kan 

præsentere et stærkt program 

med så markante profiler, som 

det er tilfældet”. 

Læs mere og tilmeld dig på 

www.vfl.dk/okonomikongres 

Debat · Nyheder 

meninger 

Din mening 

om landbrug? 

Abdul, 14 år, 

Damhaven Skole, Vejle: 

- Jeg kunne godt tænke 

mig at få et arbejde på en 

gård med dyr, det kunne 

være spændende. Jeg tror, 

at dyrene har det godt de 

fleste steder. 

Ditte, 13 år, 


- Vi så en film om landbrug 

på skolen, her så vi, 

at dyrene havde det godt 

og var sunde. Men jeg har 

flere gange set i fjernsynet, 

at dyrene ikke har det 

godt. 

Aline, 13 år, 


- Jeg kan godt lide natur 

og dyr, og jeg kan godt 

lide at være på landet. Jeg 

har før været på besøg på 

en gård med dyr. 

Sossan, 14 år, 


- Landbrug og dyr interesserer 

mig ikke, det er ikke 

lige mig. Jeg ved ikke 

noget om landbrug, og jeg 

har aldrig før været på en 

gård. 

3

4 Aktuelt portræt · Nyheder 


Aktuelt portræt 

Tæt på naturens præmisser 

Økologi- og kvægkonsulent 

Søren Lykke Jensen, 

LRØ, er tæt på naturen, 

både i sit arbejde som 

rådgiver for landmændene 

og i sin fritid, som han 

tilbringer en stor del af i 

naturen. 

- Jeg holder af at arbejde på 

naturens præmisser, og jeg ser 

en udfordring i at få naturen 

og det moderne landbrug til 

at gå op i en højere enhed, 

siger han. 

Søren Lykke Jensen, 53 år, 

stammer fra Børkop-kanten, 

hvor han er opvokset på en 

kvæggård som den ældste af 

en søskendeflok på fire. 

Han uddannede sig til 

Tusindvis på gårdbesøg 

Åbent Landbrug 3. søndag i september blev en stor succes 

Tusindvis af mennesker 

valfartede til landbrug 

over hele landet, da der 

var Åbent Landbrug 3. 

søndag i september. 

I LRØ’s område var der mulighed 

for at tage på gårdbesøg 

fire steder, og alle steder 

var der trængsel i staldene. 

På Træden Nygård hos 

Julie og Christian Rasmussen 

i Træden ved Brædstrup var 

der 1350 gæster. De kunne se 

200 malkekøer i ny automati- 

landmand på Bygholm Landbrugsskole, 

hvorefter han var 

ude og arbejde på forskellige 

landbrug. 

Efter et højskoleophold 

i Rødding midt i 80’erne 

tog han på Nordisk Landboskole 

i Odense, hvor han 

læste til jordbrugsteknolog 

med hovedvægt på kvæg og 

økonomi. Uddannelsen blev 

afsluttet i 1990, hvorefter han 

fik arbejde som kvægkonsulent 

på Landbocentret i Vejle. 

Fire år senere flyttede han 

til centret i Tørring, og i 2008 

rykkede han til Horsens i 

LandbrugetsHus. Han har i år 

været ansat 20 år i LRØ-regi. 

Ud over kvægrådgivningen, 

som han har haft fra starten, 

seret løsdriftsstald med robotter. 

Der drives 190 hektar. 

Anette og Søren Knudsen i 

Højen havde 1100 gæster på 

gården, hvor de har 135 køer 

i løsdrift, og hvor der drives 

150 hektar. 

Hos Jens Juul på Grundvej 

ved Stouby mødte 750 mennesker 

op for at se på grise 

og landbrug. På gården er der 

350 søer, og der produceres 

årligt ca. 9.200 smågrise. Der 

drives 125 hektar. 

Flere af gæsterne fik 

lejlighed til at se landbruget 

Skolelandbruget Bredballeballegård i Mårslet havde med 2500 gæster 

besøgsrekord på landsplan. Her en af de mange gæster i kostalden. 

har han haft økologi som 

speciale alle årene, primært i 

relation i kvæg. 

I 2002 kom han til at stå i 

spidsen for LRØ’s økologirådgivning, 

og i dag samarbejder 

han med LandboMidt- 

Øst om økologien. 

Søren Lykke Jensen har 

oplevet, at økologien har 

udviklet sig over de 20 år, 

han har været med. Brugene 

er blevet større og mere effektive, 

og økologien er blevet 

mere strømlinet. I dag drives 

10 procent af det danske 

landbrugsareal som økologisk. 

Han har samtidig oplevet, 

at støtten er blevet nedtrappet, 

og at økologien er blevet 

mere markedsorienteret end 

fra oven, da man som præmie 

i en quiz kunne vinde en 

flyvetur i Jens Juuls flyver, 

som han har sammen med en 

nabo. 

Besøgsrekord 

Endelig var der 2500 gæster 

på Skolelandbruget Bredballegård 

på Jordbrugets UddannelsesCenter 

i Mårslet, og 

her kunne man se køer, kalve, 

søer, smågrise og slagtesvin. 

Det var besøgsrekord for de 

65 værter, der var på landsplan. 

tidligere. For Søren Lykke 

Jensen er det en udfordring 

at tage det bedste fra de 

gamle dyrkningsmetoder, når 

det gælder om at drive et 

markbrug uden kemi og uden 

handelsgødning. 

Mini-landbrug 

Søren Lykke Jensen tænker 

også i økologiske baner i 

sin fritid, hvor han dyrker 

grøntsager, frugt og bær i 

sin kolonihave. Også her 

bruger han det økologiske 

dyrkningsprincip, og han 

kører med sædskifte mellem 

grøntsagerne. 

Haven dyrkes efter alle 

kunstens regler som et ”minilandbrug”, 

og det vækker 

Alle steder var der forskellige 

aktiviteter i løbet af dagen, 

bl.a. guidede ture, familiequiz, 

halmlegeplads, korncontainer 

med slik, smagsprøver og 

andet. 

De mange mennesker kom 

tæt på gårdens dyr og fik mulighed 

for at opleve, hvordan 

maden bliver produceret. 

Der var desuden anledning 

til at få svar på spørgsmål om 

landbrug, og det blev en dag 

med masser af spændende og 

lærerige oplevelser for både 

børn og voksne. (let.) 

I Grund ved Stouby var der mulighed for at se landbrug med svineproduktion. 

Værten, Jens Juul, tog imod de mange gæster på gårdspladsen. 

opmærksomhed og interesse 

blandt de andre kolonihavefolk, 

som har hædret Søren 

Lykke Jensen for den måde, 

han driver sin have på. 

Interessen for dyrkning af 

grøntsager og sund kost deler 

han med sin kone, Annette, 

der er klinisk diætist og leder 

af diætistkontoret på Odense 

Universitetshospital. Hun er 

opvokset på et gartneri. 

- Vi plejer gerne at sige, 

at hun laver foderplaner for 

mennesker, mens jeg laver 

foderplaner for køer, siger Søren 

Lykke Jensen. 

Er altid ude 

Parret bor i Middelfart. De 

har datteren Lone på 17 år, 

Fra tanke til handling hand 

Børsting Coaching 

Landinspektørfirmaet 

Kontaktperson vedr 

landbrugssager: 

Landinspektør Jan Frederiksen 

Mobil: 25 23 16 79 

E-mail: jbf@landplan.dk 

Søren Lykke Jensen 

der går i 1. g samt datteren 

Marie på 20 år, der netop er 

blevet student og lige nu arbejder 

på et hotel i Frankrig. 

Søren Lykke Jensen bruger 

stort set al sin fritid i naturen 

og i det fri. Hvis ikke han er 

i haven, dyrker han rosport, 

løber eller går på jagt. (let.) 

Stress-coaching 

Personlig og 

faglig udvikling 

Gitte Børsting 

Cert. Life-, Business- og 

Stress Coach 

www.boerstingcoaching.dk 

Vestergade 19, 7600 Struer, tlf. 60 22 94 60 

Bonefeld & Bystrup A/S 

Professionel rådgivning 

Effektiv opmåling 

Optimeret sagsstyring: 

- sammenlægning 

- arealoverførsel 

- udstykning 

Strandpromenaden 6 

8700 Horsens 

Tlf 76286060 

Fax 76286061 

E-mail: post@landplan.dk 

www.Bonefeld-Bystrup.dk

12. oktober 2010 Nyheder 

Landbrugsstøtten mere grøn 

Et af budskaberne fra klimakommissær Connie Hedegaard, da hun talte i LandbrugetsHus 


Landbrugsstøtten vil fremover 

blive mere ”grøn”, 

så den præmierer gennemførelsen 

af nogle af 

de politiske beslutninger, 

der vil blive truffet på det 

klima- og miljømæssige 

område. 

Det sagde klimakommissær 

Connie Hedegaard, da hun 

den 28. september talte i 

LandbrugetsHus. Det gjorde 

hun i forbindelse med en 

erhvervskonference, som 

områdets lokale Rotaryklubber 

stod bag i samarbejde 

med Horsens Erhvervsråd og 

LRØ. 

Godt 100 deltog i konferencen 

om klima og miljø, 

som fik ekstra stor opmærksomhed, 

fordi den fandt sted 

på dagen, hvor klimakommissionen 

offentliggjorde 

sine anbefalinger i rapporten 

Der var stor bevågenhed om Connie Hedegaards besøg i LandbrugetsHus. 

Her er det TV2 News, der interviewer klimakommissæren. 

”Grøn energi – vejen mod 

et dansk energisystem uden 

fossile brændstoffer”. 

Begejstret 

En af dagens øvrige talere 

var direktør Claus 

Søgaard-Richter, direktør i 

Landbrug&Fødevarer, der 

talte om landbrugets store 

potentiale inden for biomasse. 

- Det er dejligt at høre en 

toprepræsentant fra landbruget 

tale så begejstret om, 

hvordan landbruget kan medvirke 

til at frigøre Danmark 

fra afhængighed af fossile 

brændsler, sagde Connie Hedegaard. 

Hun tilføjede, at der 

er mange spændende initiativer 

i gang inden for biomasse, 

som har en fremtrædende 

rolle i kommissionens rapport. 

Udfordringen 

Connie Hedegaard kom i sit 

indlæg ind på de store klimamæssige 

ændringer. 

- Vores udfordring er at få 

Se mere på: www.landbogruppen.dk 

Skanderborg - skøn natur 

Fritidsbrug 

Fruering Kirkevej 44 

8660 Skanderborg 

SOLGT 

Sagsnr.: 

Hektar: 

Hjortsvang - Tæt ved Tørring 

Fritidsbrug 

Vesterbyvej 10 

7160 Tørring 

Kontant: 3.675.000 

Udbetaling: 185.000 

Brt./Nt.: 23.384/18.355 

Sagsnr.: 

Hektar: 

LandboGruppen ØST 

Tlf. 76587750 

5011-089 

6,27 


Tlf. 76587750 

5011-098 

11,55 

ØST 

Erhvervsbyvej 11 

8700 Horsens 

Tlf.: 76587750, Fax: 76587797 

Email: oest@landbogruppen.dk 

reduceret det globale udslip af 

drivhusgasser samtidig med at 

vi har fokus på energiforsynings-sikkerheden. 

- Dem, der er bedst til 

at leverer løsninger, er også 

dem, der er bedst til at skabe 

vækst og innovation. Grønne 

initiativer og energirigtige 

løsninger bliver et af de store 

konkurrence-parametre frem 

mod 2020, og her skal vi 

udnytte vores gode position 

inden for vedvarende energi. 

- Vi skal sætte gang i en 

omstilling, der kan gå hånd 

i hånd med vores produktions- 

og industrivirksomheder. 

Og vi er temmelig arrogante, 

hvis vi tror, at vi er de eneste 

i verden, der kan finde ud af 

det, lød det. 

Ny elbil lanceret 

Der var også indlæg ved 

direktør for Energi Horsens, 

Mogens Vig Pedersen, der 

talte om grønne iværksætterdrømme 

og om Energi 

Aale - Naturskøn beliggenhed 

Fritidsbrug 

Brædstrupvej 60, Aale 

7160 Tørring 

Kontant: 4.575.000 


Brt./Nt.: 26.591/20.804 

Sagsnr.: 

Hektar: 

Hårup - Stort værksted 

Fritidsbrug 

Hårupvej 48 

8740 Brædstrup 

Kontant: 2.995.000 


Brt./Nt.: 20.188/16.341 

Sagsnr.: 

Hektar: 


Tlf. 76587750 

5011-099 

25,65 


Tlf. 7658 7750 

5011-053 

10,71 

Connie Hedegaard afslørede en elbil fra Horsens-virksomheden ECOmove 

på konferencen. Hun ses her sammen med direktør Mogens 

Løkke fra Ecomove. 

Horsens’ arbejde med vækst 

og iværksættere. 

Energi Horsens har 

investeret i en ny elbil, som 

Horsens-virksomheden 

ECOmove har designet og 

udviklet. Bilen bryder med 

nuværende standarder for 

hvordan en elbil kan indrettes 

og hvordan den fungerer i 

Ravning - Tæt ved Bredsten 

Fritidsbrug 

Ravningvej 57 

7182 Bredsten 

Kontant: 3.950.000 


Brt./Nt.: 23.073/18.688 

5 

praksis. El-bilen blev afsløret 

på konferencen af Connie 

Hedegaard under stor bevågenhed. 

Klimakommissionen 

har i sin rapport stor fokus på 

elbiler og påpeger, at de kommer 

til at spille en stor rolle i 

fremtidens energisystem uden 

brug af fossile brændsler. 

Sagsnr.: 

Hektar: 

Jennum - Tæt ved Vejle 

Fritidsbrug 

Rugballevej 73 

7100 Vejle 

Kontant: 5.495.000 


Brt./Nt.: 31.985/24.804 

Sagsnr.: 

Hektar: 


Tlf. 76587750 

5011-090 

20,52 

Nyhed 


Tlf. 76587750 

5011-104 

31,44

6 Mark 


Tid for mark- og gødningsplan 

Lige nu mange aktuelle emner at drøfte med planteavlskonsulenten. 

Af planteavlskonsulent Frits Høj, 

tlf. 7658 7484, 

e-mail frh@lro.dk 

Der er mange gode grunde 

til at få lavet en mark- og 

gødningsplan. 

Du kan være tilmeldt registret 

for gødningsregnskab, hvis du 

har en momsregistreret omsætning 

på over 20.000 kr. 

Du skal være tilmeldt: 

Hvis du har en momspligtig 

omsætning på over 50.000 

kr. inden for planteavl og husdyravl 

og skovbrug. 

Hvis din husdyrbesætning 

er på flere end 10 dyreenheder. 

Hvis din husdyrtæthed 

overstiger 1 dyreenhed pr. ha. 

Hvis du modtager mere 

end 25 tons husdyrgødning 

om året. 

Når du er med i registret, 

kan du købe handelsgødning 

uden afgift 

- og så er der mange regler, 

der skal overholdes. 

Derfor vælger de allerfleste 

at få lavet en mark- og 

gødningsplan sammen med 

en planteavlskonsulent. 

Andet end regler 

Det nye gødningsår 

2010/2011 går fra 1. august 

2010 til 31. juli 2011, så vi er 

allerede langt inde i det. 

Sammen med planteavlskonsulenten 

er det naturligt 

at snakke om andet end reglerne. 

Der diskuteres sædskifte 

og sortsvalg, der diskuteres 

fornuftig placering af efterafgrøder, 

og der diskuteres valg 

af gødningstype og fordeling 

af mængderne til de enkelte 

marker. 

Der er desuden mulighed 

for at diskutere plantebeskyttelse, 

så de rette midler 

bruges i så små mængder som 

muligt, og dog så meget som 

nødvendigt. 

Under alle omstændigheder 

skal mark- og gødningsplanen 

og en beregnet kvælstofkvote 

sammen med et markkort 

være klar på gården den 27. 

april 2011. 

Regnskab for gødning 

GHI står for Gødningsregnskab 

og Husdyr Indberetning. 

GHI 2009/2010 skal være 

indsendt senest den 31. marts 

2011, men regnskabet kan 

lige så godt gøres op nu, da 

alle de nødvendige oplysninger 

er tilgængelige nu. 

Til gødningsregnskabet 

skal mark-gødningsplanen 

fra 2010, med de ændringer, 

der evt. blev foretaget, tages i 

anvendelse. 

Der skal oplyses om 

efterafgrøder og indkøbt 

handelsgødning, om produceret 

husdyrgødning, og 

om evt. afgivet og modtaget 

husdyrgødning. For at opgøre 

mængden af husdyrgødning 

er det nødvendigt at kende 

besætningens størrelse og 

dennes staldforhold. 

Produktionens omfang 

dokumenteres ved hjælp af 

årsopgørelser for producerede 

mængder af mælk og 

slagtedyr. 

Særregler for slam 

Hvis der er anvendt spildevandsslam 

eller aske fra 

halmværker, eller husdyrgødningen 

har været gennem 

et biogasanlæg, gælder der 

specielle regler. 

Husdyrindberetningen 

omfatter oplysninger om 

din besætnings størrelse, om 

stipladser og staldtyper. 

Der er forskellige krav til 

indberetningen for de forskellige 

dyretyper. 

Endelig skal du oplyse, 

hvilken dyrlægepraksis du 

anvender, og om du vil 

anvende forblandinger eller 

tilsætningsstoffer, der kræver 

øget kontrol. 

Forbruget af plantebeskyttelsesmidler 

skal ikke 

indberettes endnu, men 

sprøjtejournalen skal indberettes 

elektronisk efter næste 

vækstsæson. 

Du vil modtage et brev 

med opfordring til at indberette 

både gødningsregnskab 

og husdyrhold (GHI) 

elektronisk sammen med 

en adgangskode, som er den 

samme som sidste år. 

Det kan lade sig gøre at 

lave det hele selv, men planteavlskonsulenterne 

i LRØ er 

klar til hjælpe dig. 

Der skal bl.a. oplyses om produceret husdyrgødning samt om afgivet og modtaget husdyrgødning. 

Flex-Mark til deltidslandmænd 

Nyt målrettet produkt inden for planteavlsrådgivning 

Af planteavlskonsulent 

Frits Høj, tlf 7658 7484, 

e-mail frh@lro.dk 

Planteavlsrådgivningen i 

LRØ kan nu tilbyde produktet 

FlexMark til deltidslandmænd. 

FlexMark er et nyt produkt 

til gødningsregnskab, mark- 

og gødningsplanlægning samt 

ansøgning om enkeltbetaling. 

Mange deltidslandmænd 

har en ukompliceret markplan 

med stort set uændret 

afgrødefordeling og uændret 

brug af husdyrgødning 

fra år til år. Det betyder, at 

gødningsregnskab, mark- og 

gødningsplanlægning samt 

ansøgning om enkeltbetaling 

sker ud fra få oplysninger. 

Her kan FlexMark være 

med til at effektivisere arbejdet 

med at indsamle disse 

informationer. Samtidig spares 

deltidslandmændene for at 

bruge unødvendig tid på et 

møde på planteavlskontoret. 

Skriftlig aftale 

Der skal laves en skriftlig aftale 

om, at landmanden leverer 

de nødvendige oplysninger 

inden en aftalt dato. Så udarbejder 

planteavlskonsulenten 

gødningsregnskab, mark- og 

gødningsplan samt ansøgning 

om enkeltbetaling og sender 

ind til myndighederne med 

kopi til landmanden. 

De nødvendige oplysninger 

indskrives i oplysningsskemaet, 

der er fortrykt med 

bedriftens oplysninger fra 

sidste sæson. 

Landmanden modtager 

dette oplysningsskema på 

papir og tilføjer eventuelle 

rettelser til sidste sæson samt 

afgrødevalg med videre for 

kommende sæson, hvorefter 

skemaet returneres til planteavlskontoret. 

Herefter kan planteavlskonsulenten 

med udgangspunkt 

i de indsendte oplysninger 

udarbejde gødningsregnskab 

for det afsluttede år, mark- og 

gødningsplan for kommende 

år samt ansøgning om enkeltbetaling. 

Møde efter behov 

Efter indsendelse til GHI 

og FERV sendes en kopi af 

materiale samt kvittering for 

indsendelse til deltidslandmanden, 

enten med posten 

eller pr. e-mail. Der kan naturligvis 

som hidtil aftales et 

møde, hvis man ønsker mere 

diskussion og rådgivning i 

forbindelse med udarbejdelsen 

af planerne. 

Fordelen for planteavlskontoret 

er, at planerne kan 

udarbejdes, når der er ”huller” 

i arbejdsdagen, og derfor kan 

vi tilbyde at lave planerne til 

en lavere pris. 

Fordelen for landmanden 

er, ud over den lavere pris, 

at han ikke skal bruge tid og 

transport for at mødes med 

planteavlskonsulenten. 

Ring til LRØ på tlf. 7015 

4000, hvis du vil vide mere. 

Lønservice - et godt tilbud 

At udbetale løn er ikke bare en pengeoverførsel. 

Det kræver tid og erfaring at leve op 

til myndighedernes krav. 

LRØ Lønservice er et fordelagtigt tilbud, hvor 

arbejdsgiveren kan koncentrere sig om at 

drive sin forretning. 

Vi sørger for løn til både14-dages og månedslønnede 

medarbejdere. Indberetter og overfører 

til SKAT, ATP, feriekonto, pension m.v. 

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens 

Tlf. 7015 4000 Fax 7658 7780 www.lro.dk

12. oktober 2010 Mark 

Mellemafgrøder som alternativ 

Markvandring med fokus på mellemafgrøder og deres effekt 

Grundvandsprojekt 

Grundvandet skal sikres og nitratudvaskningen reduceres, 

samtidig med at der fortsat skal være intensiv landbrugsproduktion 

og husdyrhold. Det er udgangspunktet for et 

tre-årigt grundvandsprojekt på Juelsminde-halvøen, som 

landbruget, Hedensted Kommune og de lokale vandværker 

er gået sammen om. Projektet blev iværksat i foråret 

2009. 

Projektet går ud på at beskytte grundvandet ved Barrit 

og Stouby, hvor der er begrænsede og sårbare grundvandsmagasiner. 

Projekter omfatter ca. 1000 hektar og 

involverer 15-20 landmænd. 

Gennem frivillige tiltag og indsatser kan landmændene 

begrænse nitratudvaskningen. Løsningsværktøjerne er 

andre dyrknings- og produktionsmetoder. Blandt mulighederne 

er mellem- og efterafgrøder, der kan reducere 

kvælstofudvaskningen. 

FødevareErhverv støtter projektet og LRØ medvirker 

med rådgivning samt formidling og demonstration af 

resultater. 

Der var mulighed for at se 

omkring 900 forskellige 

majsparceller, da LRØ den 

23.september holdt majsdag 

hos Niels Madsen/ 

Jacob Eriksen på Fuglrisvej 

i Brædstrup. 

Dagen blev holdt i samarbejde 

med DLG og Sejet 

Planteforædling. Den henvendte 

sig både til svine- og 

mælkeproducenter. 

De ca. 170 deltagere kunne 

studere sorterne, der anven- 

www.ju.dk 

des til forskellige formål, 

bl.a. kvægfoder, svinefoder, 

majshelsæd, kolbemajs og 

majs til biogas. 

Der var også udstilling af 

diverse majsudstyr både til 

høst og såning. Ligeledes var 

Steins, Vitfoss og en del andre 

brancher, som relaterer sig til 

majsproduktion og opfodring, 

repræsenteret. 

Hver halve time var der 

rundvisning på forsøgsarealet. 

Jens Bagge fra Sejet Planteforædling 

præsenterede de 


Når mellemafgrøden lykkes, 

kan den optage op 

til 30-40 kg. kvælstof pr. 

hektar. Men etableringen 

er usikker, vejrforhold og 

snegleangreb spiller ind 

og den er følsom over for 

færdsel med mejetærsker 

og kornvogne. 

Det var noget af dét, der blev 

orienteret om, da LRØ den 

24. september holdt markvandring 

om mellemafgrøder 

hos Anders Lage i Hyrup, der 

deltager i projektet. 

- Der bliver forsøgt forskellige 

tiltag og metoder og vi 

undersøger effekten, sagde 

planteavlskonsulent Kim Skov 

Jensen, LRØ. 

- Det går ikke altid, som vi 

Majsdag trak mange 

170 mødte op i majsmarken for at høre om majs til 

forskellige formål 

forskellige majssorter. Derefter 

var der præsentation af 

landsforsøgene, bl.a. forskellig 

såafstand og svampebekæmpelse, 

ved Bent Lune Nielsen. 

Anders Green fra DLG viste 

konsekvenserne af forskellige 

ukrudstsstrategier. 

Selv om en del landmænd 

sikkert valgte at blive hjemme 

i det fine efterårsvejr for at få 

såarbejdet overstået, blev det 

en god og velbesøgt dag. 

- en klasse bedre! 

Viden • Visioner • Venskaber 

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog 

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder 

• Virksomhedsleder • agrarøkonom 

håber, men vi bliver klogere 

og vi ser stadig mellemafgrøder 

som et reelt alternativ 

til de traditionelle pligtige 

efterafgrøder, der altid skal efterfølges 

af en vårsædafgrøde. 

Kim Skov Jensen gennemgik 

årets demonstrationer 

og fortalte om udfordringer 

omkring etablering, som skete 

henholdvis to og fire uger før 

høst med 12 kg. udsæd pr. ha. 

- Frøene spirede fint, men 

på grund af de store nedbørsmængder 

blev væksten 

sat i stå. 

Skærpede krav 

Chefkonsulent Leif Knudsen 

fra Videncenter for Landbrug 

orienterede kort om de nye 

regler som følge af Grøn 

Vækst, herunder de pligtige 

efterafgrøder, som fra 2011 

Kim Skov Jensen fortæller om mellemafgrøder. I november opgøres 

effekten ved at måle jordens kvælstofindhold. 

kommer til at udgøre 10-14 

procent. Det vil sige, at man 

allerede i sin EU-ansøgning 

i april 2011 skal indberette, 

hvad man vil. 

- Svinebedrifter i dette 

område har et markant 

merudbytte i vinterhvede i 

forhold til vårbyg og vil derfor 

have en interesse i at tage 

mellemafgrøder ind i stedet 

for efterafgrøder. 

Leif Knudsen sagde, at 

Planteavlskonsulent Bent Lune Nielsen fortæller om landsforsøgene i majsmarken. 

7 

alternativer til efterafgrøder 

ud over mellemafgrøder 

er nedgang i kvælstofkvoten, 

etablering af flerårige 

energiafgrøder, afbrænding 

af gyllefibre samt overførsel 

af efterafgrøder til andre 

bedrifter. 

Jens Johnsen Høy fra Agro- 

Tech fortalte om den tekniske 

side af sagen og orienterede 

om elspredere til udspredning 

af de forskellige slags frø. 

LRØ havde en velbesøgt stand lige op til pølsevognen, hvilket viste sig at være en god placering.

8 Svin · Økonomi 


ERFA-grupper om 2013 

LRØ etablerer ERFA-grupper om kommende nye regler 


- Hvordan tackler vi 

udfordringen med de nye 

lovkrav til opstaldning af 

søer og gylte, som træder 

i kraft i 2013? 

Det spørgsmål er aktuelt for 

mange svineproducenter, og 

på den baggrund nedsætter 

LRØ nu en eller flere ERFAgrupper 

over emnet. 

Svinekonsulenterne Christian 

Skov Pedersen og Laust 

Skou står bag temagrupperne, 

og forløbet vil blive afviklet 

hen over vinteren over seks 

dage med start sidst på året. 

Regler for familielån 

Lånet skal oprettes på anfordringsvilkår 

Af skattekonsulent Anna Boel, 

tlf. 7658 7671, 

e-mail: abo@lro.dk 

Hvis du ønsker at hjælpe 

dine børn mm. med et fordelagtigt 

lån, kan du gøre 

det, når blot lånet oprettes 

på anfordringsvilkår. 

SKAT har i en mangeårig 

praksis accepteret lån til 

familie uden rente, når lånet 

ydes på anfordringsvilkår. Det 

betyder, at lånet skal kunne 

indfries med kort varsel, f.eks. 

med dags varsel. 

Der er ikke et krav om 

skriftlighed. Vi anbefaler dog 

altid, at der udarbejdes en 

skriftlig låneaftale. Derved 

kan du dokumentere, at lånet 

Dan Avl 

Der lægges op til møde ca. en 

gang om måneden. 

- Vi fornemmer en vis 

usikkerhed brede sig. Vores 

vurdering er, at 50-60 

procent af alle drægtige søer 

er løsgående, så der er stadig 

en del svineproducenter, der 

ikke lever op til nye kommende 

lovkrav. For dem skal 

der træffes nogle beslutninger 

inden længe, påpeger de to 

konsulenter. 

Mindre reduktion 

Deltagerne vil blive delt op i 

grupper med seks-otte medlemmer. 

Der vil blive nedsat 

grupper for dem, der regner 

er på anfordring og også dokumentere, 

at der ikke er tale 

om en gave. 

Formålet med lånet er 

som udgangspunkt uden 

betydning. Låntager kan f.eks. 

bruge lånet til forbrug, nyt 

hus mm. Dog, hvis låntager 

(f.eks. en datter) rentefrit 

låner eksempelvis 1 mio. kr. af 

forældrene og køber rentegivende 

obligationer herfor, 

kan SKAT mene, at der er 

indkomstflytning fra forældre 

til barn – og at forældrene 

så alligevel skal beskattes af 

renteindtægten. 

Pas på med ændringer 

Hvis du allerede har et 

familielån, f.eks. et fastforrentet 

lån og gerne vil ændre 

TUSKÆRGÅRD 

OPFORMERING 

LY/YL SOPOLTE & GYLTE 

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC 

BESÆTNING 2: SPF-X 

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth 

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen 

med at fortsætte med soproduktion 

og grupper for dem, 

der har planer om at omlægge 

til slagtesvin. 

- Vi forventer, at deltagerne 

har deres overordnede strategi 

på plads. Man kommer gennem 

alle detaljer omkring 

beslutningen, og man kommer 

samtidig ud at se nogle 

besætninger til inspiration, 

siger Christian Skov Pedersen 

og tilføjer, at der vil være 

masser af sparing og gode råd 

i forløbet. 

- Vores budskab er, at man 

kan køre videre med en mindre 

reduktion i antallet af søer 

for en mindre investering. 

vilkårene til, at lånet skal 

være uforrentet, kan dette 

formentlig ikke ske uden 

uheldige skattemæssige 

konsekvenser. Så pas på med 

at ændre i vilkårene i allerede 

eksisterende lån. 

Der er ikke en bestemt 

grænse for, hvor stor lånet må 

være. 

Hvis det er meningen, at 

barnet skal have en afgiftsfri 

gave hvert år, og gaven skal 

bruges til at nedbringe lånet 

med, må disse to ting ikke 

kædes direkte sammen. Spørg 

din økonomikonsulent om, 

hvordan det kan gøres for at 

SKAT accepterer konstruktionen. 

Der eksisterer løsninger, hvor 

man kan reducere soholdet 

en smule uden at skulle have 

en ny miljøgodkendelse, siger 

Laust Skov. 

Han påpeger, at det for nogen 

vil være naturligt med en 

udvidelse, og at det er nu, hvis 

man skal have en miljøgodkendelse. 

Ingen dispensation 

Forløbet for ERFA-grupperne 

er introduktion, økonomi, 

staldsystemer, ombygninger, 

besætningsbesøg og afslutning. 

- Der lægges også op til at 

vi drøfter de enkelte deltage- 

Gaver uden 

skattefradrag 

Erhvervspartnerskaber er som regel ikke fradrags- 

berettiget for landbrug 

Af økonomikonsulent 

Niels Hørlyck, tlf. 7658 7633, 

e-mail nho@lro.dk 

Børns Vilkår, Kræftens 

Bekæmpelse og en del 

andre hjælpeorganisationer 

”sælger” erhvervspartnerskaber, 

eller 

hvad de nu kalder det, 

til landmænd og andre 

virksomheder. 

Man betaler et beløb, som 

ofte pålægges moms, for 

at være med i sådan et 

erhvervspartnerskab og 

modtager et kunsttryk, som 

man kan hænge op, eller 

måske noget andet. Idéen 

bag det er, at man kan 

bruge det i forbindelse med 

sin markedsføring over for 

kunderne og derigennem 

opnå et mersalg. Denne 

form for markedsføring er 

der fradrag for. 

Problemet for de fleste 

landmænd er i den forbindelse, 

at de slet ikke har 

behov for denne form for 

2013 

Fra 1. januar 2013 er der krav om, at alle drægtige søer 

og gylte senest fire uger efter løbning og indtil syv dage 

før forventet faring skal være løsgående i løsdriftssystemer 

i større eller mindre grupper. 

res planer, hvis der er ønske 

om det, siger Laust Skov og 

Christian Skov Pedersen, der 

finder det usandsynligt, at der 

vil blive givet en dispensation 

for 2013-kravet. 

Der er mulighed for at få 

markedsføring. Man leverer 

typisk sine dyr til Danish 

Crown og måske sin mælk 

til Arla og markafgrøderne 

til DLG. I forhold til den 

form for afsætning er et 

erhvervspartnerskab ved 

en godgørende forening 

ligegyldig, og derfor er der 

ikke fradrag, hverken for 

udgiften eller for momsen. 

Gaver med fradrag 

Hvis man vil have fradrag 

for ydelser til religiøse og 

almennyttige foreninger 

mv., så skal man give det 

som egentlige gaver. For 

at få fradrag skal der inden 

for et år gives gaver for 

mindst 500 kr. til de enkelte 

foreninger. Der er årligt 

fradrag for op til 14.500 

kr./ægtefælle, men de første 

500 kr. kan ikke fradrages. 

For at opnå fradraget er 

det også en betingelse, at 

modtageren indberetter 

gaven til SKAT. Foreningen 

skal derfor kende giverens 

CPR-nr. 

tabt arbejdsfortjeneste via 

Voksen ErhvervsUddannelse. 

Tilmelding til Helle Hartvigsen, 

tlf. 7658 7550, e-mail 

heh@lro.dk 

Hvis man på årsbasis 

giver mere en 14.500 kr., 

bør man dele det på begge 

ægtefæller for at få det 

størst mulige fradrag. Hvis 

man giver gaver for under 

14.500 kr., bør det hele 

ligge på den ene ægtefælle, 

for kun at skulle ”betale” et 

bundfradrag. 

Ændring til gave 

I forbindelse med skattereformen 

afskaffes bundgrænsen 

på 500 kr. fra 2012, så 

der gives fuldt fradrag for 

gaver ydet til almennyttige 

foreninger. 

Fradragsværdien for gaver 

er på ca. 33 procent frem til 

2012, hvorefter den falder 

til ca. 25 procent i 2019. 

Hvis man allerede har 

”købt” et erhvervspartnerskab 

eller lignende for 

2010, er det et forsøg værd 

at kontakte foreningen og 

prøve at få det ændret til 

en gave i stedet for, så man 

sikrer sig fradraget også i 

2010.

12. oktober 2010 Tema: Kvæg 

Kvægnøglen låser op for økonomien 

Tallene kan sætte en udvikling i gang 

Af kvægkonsulent Ove Madsen, 

tlf. 7658 7501, 

e-mail: orm@lro.dk 

Kvægnøglen er et af de 

nyere skud på stammen, 

hvor man på en relativ let 

måde kan sammenligne 

de deltagende besætninger 

og finde områder som 

kan forbedres. 

For eksempel kan man se 

på opgørelsen fra 30. juni, at 

DB pr. årsko svinger fra godt 

10.000 til omkring 3.800 kr. 

med et gennemsnit på 6.012 

kr. (18 besætninger i denne 

opgørelse). 

I den tilsvarende periode på 

landsplan (246 besætninger) 

var det gennemsnitlige DB på 

7.351 kr. 

Det er selvfølgelig ret beskedne 

dækningsbidrag, men 

vi må huske, at tallene går 12 

måneder bagud og dermed 

har de to rigtig dårlige kvartaler 

med, hvad angår mælkepris. 

Går man lidt ind i tallene, 

kan man se, at f.eks. dyrlægeomkostningerne 

svinger fra 

1.286 kr. til det laveste beløb 

på 576 kr. Det er dog en forskel, 

der er til at føle på. 

Det er tydeligt, at der over 

de enkelte kvartaler er store 

DEN MODERNE LANDMAND 

VÆLGER EN LØSNING FRA: 

Kjell Nielsen A/S 

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted 

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80 

www.kjellnielsen.dk 

Vi tilbyder det bedste indenfor: 

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION 

STALDINVENTAR · FODERANLÆG 

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER 

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m. 

udsving, men her er altså tale 

om 12 mdr. bagud. 

Den samme forskel ser man 

på diverse omkostninger, som 

svinger fra 666 kr. til 111 kr. 

Her er der også en ganske stor 

forskel. 

Omvendt er omkostningerne 

til avl, ydelseskontrol og 

rådgivning forbavsende ens 

hen over gruppen. 

Men blot de tre nøgletal 

nævnt ovenfor giver anledning 

til en del ransagelse hos den 

enkelte, for ”kan vi ikke gøre 

det bare lidt bedre”. Og det 

kan man i de fleste tilfælde. 

Det er jo ofte sådan, at når 

man begynder at fokusere på 

et punkt, ja så når man det. 

Og har man først skrevet det 

ned – hvad de fleste deltagere 

i kvægnøglen har – så når man 

målet. Populært sagt: man får 

hvad man måler! 

Kvægbrugets top 

indbyder til debat 

Regionsmøde i LandbrugetsHus 2. november 

Den økonomiske situation, 

udnyttelse af bedriftens 

potentiale, vandmiljøplaner 

og vækst i balance. 

Udfordringerne for dansk 

kvægbrug er mange i disse 

år og tiden kræver, at alle 

indenfor branchen yder deres 

bedste. 

En gang om året holder 

toppen af dansk kvægbrug 

regionsmøder rundt om i 

hele landet. Der er regionsmøde 

den 2. november kl. 

19.30 i LandbrugetsHus. Her 

vil formand Peder Philipp 

og direktør Gitte Grønbæk 

orientere om det organisatoriske 

og videntunge arbejde i 

Videncentret for Landbrug, 

Kvæg og det politiske arbejde 

i regi af Landbrug & Fødevarer, 

Kvæg. 

Regionsmøder har dog en 

anden og vigtigere funktion 

end den praktiske oplysning 

om det daglige arbejde i 

organisationen, siger formand 

Peder Philipp: 

- Vi kan i vores organisation 

kun yde det maksimale 

for kvægbrugerne, hvis vi har 

grundigt fat i vore rødder. 

Det er i mødet med kvægbrugerne, 

at vi får indstillet 

vort kompas og får fyldt vore 

brændstoftanke op med den 

vigtige kampgejst, der skal til 

for at sikre vort erhverv en 

fornuftig fremtid. Derfor vil 

jeg opfordre alle til at møde 

op til en god og konstruktiv 

debat om vort erhvervs 

udfordringer. 

– fordi vores 

produkter er 

UNIKKE! 

UNNI ”system Hardi” 

· til alle typer sprinkleranlæg 

Vi har de bedste dyser til: 

Overbrusning Iblødsætning Køling 

UNNI drypdysevandspejl 

· fuldautomatisk frisk vand til 

smågrise og diegivende søer 

UNNI 2-strengs vandsystem 

· til medicindosering på stiniveau 

UNNI kalkdesinfektion 

· med sprøjtevogn og pumpe 

NYHED 

ØF-fjeder 

· rodemateriale til dine grise 

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk 

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle 

Nu er det ikke kun økonomi, 

der bliver målt, der ses også 

på en del andre nøgletal. F.eks. 

celletal. Udsvinget i gruppen 

ligger fra 421.000 til 162.000 

– og hvad er det så lige, at den 

sidste gør bedre end den første? 

En gammel traver, som er 

blevet trukket frem i mange 

år, er foderudnyttelsen, som 

spænder fra 89 procent til 77 

procent. Det er jo egentlig et 

ret stort spring, når man tænker 

på, at én procent bedre foderudnyttelse 

giver lidt over 1 øre 

mere i DB pr. kg EKM. 

Altså en forskel på godt 

1.100 kr. pr ko, hvis de begge 

har gennemsnitsydelsen i 

gruppen, nemlig 9.400 kg 

EKM. 

Ingen er ”gode nok” 

De forskellige sammenligninger 

giver et godt værktøj til 

Man får ofte, hvad man måler. Kvægnøglen kan give markante forbedringer, 

fordi man får fokus på problemerne. 

at se kritisk på sin egen produktion. 

Der er mange, som 

er ”gode”, men der er ingen, 

som er ”gode” hele vejen 

herluf SeeSt JenSenS 

griSe- og kreaturhandel 

kan tilbyde: 

igennem. Alle kan gøre det 

lidt bedre – og det kræver 

ikke altid en stor indsats. 

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag 

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge 

* at købe spædekalve til hjemmemarked 

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag 

* at købe og sælge kælvekreaturer 

herluf Seest Jensen 

»Stenagergård« 

kollemortenvej 17 · 7323 give 

tlf. 75 80 35 32 · bil 40 55 35 32 

træffes bedst aften 

Avlsdyrsformidling 

Ønsker du at købe eller sælge dyr, da kontakt nedenstående formidler: 

RDM, SDM og DRH 

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15 

9

10 Tema: Kvæg 


Hold omkostninger i bund 

Business Check er et godt værktøj til at udpege indsatsområder 

Af driftsøkonomikonsulent 

Søren Clausen, tlf. 7658 7524, 

e-mail: scl@lro.dk 

Business Check Kvæg 

De lave mælkepriser i 

år 2009 har betydet, at 

bedrifter med lave omkostninger 

til kapital og 

arbejdskraft har klaret sig 

bedre end bedrifter med 

en høj effektivitet. 

Resultaterne viste ikke overraskende, 

at der generelt har 

været et negativt afkast ved 

stort set alle de analyserede 

bedrifter. 

Det gennemsnitlige afkast 

har været -7,6 procent, og de 

fem bedste bedrifter i analysen 

har haft et gennemsnitligt 

afkast på -3,4 procent. 

Disse afkastgrader skal sammenlignes 

i forhold til den 

betalte rente på 4,5 procent, 

hvor målet som minimum 

er, at afkastningsgraden ligger 

over den betalte rente. 

Resultatet er udtryk for en 

• Få opdelt årets resultat på kvægproduktionen efter at 

alle omkostningerne inkl. egen aflønning vedrørende 

kvægproduktion er medtaget 

• Få opgjort med hvilke renteomkostninger kvægproduktionen 

forrenter den investerede kapital 

• Få opgjort det økonomiske nulpunkt pr. kg EKM 

• Sammenligne egne produktionsresultater med kollegaers 

resultater med samme bedriftsstørrelse og malkesystem. 

lav mælkepris på gennemsnitlig 

2,0 kr. pr. kg, samt at 

besætningsværdien er faldet 

hen over året. Nulpunktet har 

i år 2009 lagt omkring 2,50 

kr. pr. kg. 

Finansiering 

På grund af de lave priser har 

effektiviteten i stalden haft 

mindre indflydelse på bundlinjen 

end tidligere år. Mælkeydelsen 

ved de producenter 

med det bedste resultat har 

således været 300 kg lavere pr. 

årsko end ved gennemsnittet. 

Det er især kapacitets- og 

finansieringsomkostningerne, 

der udviser en stor variation i 

år 2009. De bedste har således 

kun bundet 35.000 kr. pr. 

årsko i kapital til staldplads, 

besætningsværdi og mælkekvote, 

mens gennemsnittet er 

60.000 kr. 

Det giver gennemsnitlige 

omkostninger til forretning 

og afskrivning på i mellem 

2.500 kr. til 5.000 kr. pr. 

årsko. 

Kapacitets-udnyttelse 

Kapacitetsomkostningerne 

udgør gennemsnitlig 5.000 

kr. til 7.000 kr. pr. årsko til 

energi, vedligehold, løn, 

ejeraflønning, forsikring og 

diverse. 

Når det gennemsnitlige 

dækningsbidrag pr. årsko har 

ligget omkring 4.100 kr., er 

det jo ikke underligt, at der 

samlet set har været et negativt 

resultat pr. årsko. 

Dækningsbidraget udviser 

stadig en stor variation i forhold 

til hvilken mælkeydelse 

og hvilket omkostningsniveau, 

der er til foder og dyrlæge. 

Men især 2009 har vist, at 

man ikke altid kan producere 

sig til et godt resultat. 

De bedrifter, der har 

klaret sig bedst i år 2009, er 

bedrifter med ældre staldanlæg, 

hvor der har været en 

god kapacitetsudnyttelse så 

omkostningerne pr. årsko har 

været på et lavt niveau. 

Der er på bundlinjen ikke 

den store forskel i resultaterne 

imellem de tre malkesystemer. 

Malkerobotterne har dog 

bundet mere kapital pr. årsko, 

mens deres faste omkostninger 

pr. årsko er lige så høje 

som ved andre malkesystemer. 

De lavere lønomkostninger 

ved AMS går lige op 

med højere omkostninger 

til energi og vedligehold. Til 

gengæld er dækningsbidraget 

ved AMS ca. 500 kr. højere 

pr. årsko end ved malkning i 

malkestald. 

Business Check er et godt 

værktøj til at udpege indsats- 

Høj ydelse giver flere dyreenheder 

Ydelsen har nu betydning for beregning af dyreenheder 

Af kvægkonsulent 

Mette Noe Bach, tlf. 7658 7508, 

e-mail: mno@lro.dk 

Den 1. august 2010 blev 

beregningen af dyreenheder 

ændret. Nu tæller en 

højtydende ko mere end 

en lavtydende. Kravet til 

harmoniareal vil derfor 

ændre sig i takt med 

ydelsen. 

I gødningsregnskabet for 

den kommende vækstsæson 

skal der tages højde for de 

nye regler. Hvis ydelsen er 

lavere end gennemsnittet, får 

man ekstra areal til rådighed, 

og omvendt får man brug 

for mere harmoniareal, hvis 

ydelsen er høj. Helt aktuelt er 

det derfor besætninger med 

en høj ydelse, som skal på jagt 

efter ekstra udbringningsareal. 

Ved beregningen af dyreenheder 

tages udgangspunkt 

i en gennemsnitsydelse på 

9.243 kg mælk for stor race 

og 6.555 kg mælk for Jersey. 

Mælkeydelsen, som indgår i 

beregningen, er den gen- 

nemsnitlige årsydelse i kg 

mælk fra Ydelseskontrollen. 

I besætninger uden for 

den officielle ydelseskontrol 

beregnes ydelsen som leveret 

mælk pr. årsko * 1,07. 

Tabellen viser, hvordan 

harmoniarealet vil variere 

områder på bedriften og til at 

synliggøre over for omverden, 

hvordan ens produktionsapparat 

fremstår i forhold til 

andre bedrifter. 

Det synliggør også, at der 

er mange andre faktorer end 

en høj effektivitet, der afgør, 

om man evner at tjene penge 

på at have malkekøer. 

Hvis du ønsker at få sammenlignet 

økonomien på 

din egen bedrift i forhold til 

andre, er du velkommen til at 

kontakte den økonomikonsulent 

i LRØ. 

med ydelsen i en besætning 

på 100 køer af henholdsvis 

stor race eller Jersey. 

Ydelse pr. ko DE pr. ko Harmoni-areal (ha)* 

(kg mælk) 100 køer 

Malkeko, stor race 8.000 1,23 72,4 

9.234 1,33 78,4 

11.000 1,48 87,1 

Malkeko, Jersey 5.800 1,06 62,1 

6.555 1,14 66,8 

8.000 1,29 76,0 

* Der er regnet med et dyretryk på 1,7 DE pr. ha


En vigtig rettesnor 

Torben Jeppesen i Åle har stor fordel af kvægrådgivningen 


- Foderstyring er en vigtig 

rettesnor og et udmærket 

redskab, når det drejer 

sig om at have et overblik 

over effektiviteten i 

fodringen. 

Det siger Torben Jeppesen i 

Åle, der har fordel af at benytte 

dette rådgivningstilbud 

fra LRØ’s kvægafdeling. 

- Det er vigtigt, at fodringen 

kører optimalt. Man kan 

jo godt gå og tro, at man gør 

tingene rigtigt og at alt kører, 

som det skal. Men her viser 

foderstyringen sommetider, at 

der er noget, der skal justeres 

og ændres på. 

- Jeg har været med i foderstyringen 

i fem-seks år, og 

det har jeg haft fordel af. Både 

når det gælder fodermængde 

og foderets sammensætning. 

Torben Jeppesen indberetter 

tallene hver måned til sin 

kvægkonsulent, som regner 

det hele igennem og finder 

ud af, om noget skal ændres. 

- Jeg får en tilbagemelding 

på, hvordan det ser ud, og her 

kommer vi omkring mange 

ting i relation til foderet, f.eks. 

ydelsesniveau, fedtprocent, 

kraftfoder og meget andet. 

Kvægnøglen 

Kvægnøglen er et andet rådgivningstiltag 

fra kvægafdelingen, 

som Torben Jeppesen 

benytter. 

- Det giver et godt 

fingerpeg om, hvor man 

befinder sig i forhold til 

andre kvægbrugere. Jeg får en 

kvartalsrapport, hvor jeg kan 

sammenligne mine resultater 

med andres, og hvor jeg kan 

se, hvor jeg ligger i forhold til 

de bedste og mest effektive. 

- Det kan også medvirke 

til, at man får fastsat nogle 

målsætninger, som man kan 

køre efter for at forbedre sig. 

Det kan f.eks. være noget 

med celletal, fodereffektivitet, 

dyrlægeudgifter eller andet. 

- Der er masser af muligheder 

for sammenligning. 

Udgangspunktet for at forbedre 

sig er at få konstateret, 

hvor man kan gøre det bedre, 

og Kvægnøglen er med til at 

bekræfte mig i, hvor jeg kan 

sætte ind. 

Trivsel 

Torben Jeppesen driver landbrug 

med 85 årskøer og han 

driver 57 hektar. Han og hans 

kone, Ninna, købte gården i 

1992, hvor de startede med 

30 køer. De har tre sønner 

på henholdsvis 23, 20 og 17 

år. De to ældste er inden for 

landbruget, mens den yngste 

går på handelsskole. 

- Gennem en årrække 

havde jeg arbejde ved siden 

af, men siden 1996 har jeg 

været fuldtidslandmand. Vi 

har ikke nogen udvidelsesmuligheder, 

da vi er tæt på byen, 

så det er svært at ekspandere, 

fortæller han. 

En del af køerne står 

bundet og resten går i løsdrift. 

Køerne kommer på græs. 

- Det er lidt besværligt og 

det giver noget arbejde. Men 

det fungerer godt og køerne 

trives. Vi har en god sundhed 

og ingen benproblemer i 

besætningen. 

- Min største udfordring er 

celletallet, som jeg døjer lidt 

med. Det er ikke en moderne 

og fremtidssikret bedrift, og 

vi må få det bedste ud af 

tingene, som de er. 

ERFA-gruppe 

Torben Jeppesen er med i 

Vis at du gør hvad du siger 

Budgetkontrollen viser, om du leverer varen 

Af driftsøkonomikonsulent 

Heidi Allentoft, tlf. 7658 7527, 

e-mail: hea@lro.dk 

En god budgetkontrol 

viser, om du leverer det, 

du forventer, og om du 

kan styre dine omkostninger. 

Det er den sikreste 

metode til at give dig en 

god økonomi, og den er 

et effektivt værktøj i dit 

samarbejde med banken. 

Budgetkontrollen viser: 

1. om du leverer varen – 

opnår du salg af de kilo 

mælk/æg eller det antal 

smågrise/slagtesvin/kyllinger, 

som du budgetterede. 

2. om du kan styre dine omkostninger. 

Hvis tallene i budgetkontrollen 

stemmer hele vejen ned, 

så viser du dig selv og banken, 

at du har tjek på din ejendom, 

og at der er omkost- 

ningsstyring og at du har haft 

held til at vurdere priserne 

rigtigt. Der er helt styr på 

økonomien i forhold til det 

du forventede, og du kan 

dokumentere det. 

Styr på afvigelser 

Hvis der er afvigelser, så skal 

de kunne forklares. Er det 

noget, du har indflydelse på, 

så bør der beskrives tiltag. 

Priserne og vejret er du ikke 

herre over, men du lader jo 

ikke bare stå til. 

Det er vigtigt at få signaleret, 

at der er styr på fodersituationen, 

selv om høsten af 

græsensilage eller majs blev 

mindre end ventet, at der er 

gang i at få nedbragt smågrise 

dødeligheden eller hvad der 

nu har udviklet sig anderledes 

end ventet. 

- Kvægnøglen giver mulighed for løbende at have forskellige indsatsområder, siger Torben Jeppesen. 

Hvis prisen skrider, så er 

budgetkontrollen effektiv til 

at vise dig (og din bank), hvad 

konsekvensen er af skæve 

prisrelationer. 

Det giver dig mulighed 

for at justere andre steder 

undervejs frem for blot at 

konstatere det når året er gået. 

Vis handling. Det giver ro og 

tillid i din økonomi og dit 

samarbejde med banken. 

Det er penge værd 

Man kan sagtens have styr på 

sin økonomi uden budget i 

papirform. Men i disse tider 

opnås de billigste renter og 

bedste og smidigste rammer 

i banken af ham, der kan 

vise han har styr på det/de 

kommende år, hvor han er på 

vej hen og som viser, at han 

har gjort sig overvejelser om, 

en ERFA-gruppe inden for 

kvæg. 

- Vi har alle bedrifter med 

under 100 køer. Det er godt 

at mødes med andre og 

snakke om, hvordan det går, 

og samtidig får vi input fra 

konsulenten. 

- Jeg er også med i en 

hvordan han snor sig igennem 

til det bliver bedre tider. 

Vis hvor du vil hen og stå 

ved din strategi. Jo tydeligere 

du viser, at der er tjek 

på virksomheden og at der 

følges op på de problemer, 

der opstår, jo tryggere er dine 

omgivelser. 

Budgetter og især budgetkontrollerne 

er rigtig gode 

værktøjer til dette. 

Rettidig omhu 

Budgettet bliver også ofte 

justeret efter, at alle forventningerne 

er tastet ind. Det 

skyldes, at det bliver tydeligere 

for dig, hvordan året kan 

forventes at udvikle sig, hvis 

dine forventninger holder 

stik. 

Det bliver derfor også tydeligere, 

om der skal trimmes 

11 

ERFA-gruppe inden for 

markbrug, også her har 

jeg stor fornøjelse af at se, 

hvordan de andre gør og af at 

mødes med andre landmænd 

og høre om, hvad vi skal være 

opmærksomme på i planteavlen, 

siger Torben Jeppesen. 

og effektiviseres eller om der 

er anledning til at tage nogle 

udfordringer i opløbet. 

Budgettet giver dig det 

bedste overblik over, hvordan 

det kommende år kan gå, hvis 

dine forventninger til priser, 

udbytter og omkostninger 

holder stik. Det er det bedste 

gæt, og det sikrer at du har et 

bud på dit regnskabsresultat 

og dit likviditetsbehov. 

Økonomisk GPS 

Budgettet er din virksomheds 

økonomiske GPS. Budgetkontrollerne 

sikrer at du undervejs 

er, hvor du forventede 

og giver dig mulighed for at 

vurdere om du kan nå en is 

med familien eller, om der 

skal køres lidt stærkere for 

at nå frem til bestemmelsesstedet.

12 Tema: Kvæg 


Vigtigt at tjekke bundlinjen 

For Jakob Jakobsen i Hovedgård gav bundlinjetjekket bonus 


- Da jeg hørte om Bundlinjetjekket, 

sprang jeg 

på med det samme. Det 

lød spændende og jeg var 

interesseret i at få fokus 

på, hvor jeg kan gøre det 

bedre. Bagefter kan jeg se, 

at det var en god investering. 

Det fortæller Jakob Jakobsen, 

Hovedgård. Han driver 

”Ballebogaard” med 160 køer 

og 200 hektar. På gården er 

der to ansatte, en elev og en 

fodermester. 

Udvalg og rådgivning 

Jakob Jakobsen var tiltalt af 

det forholdsvist overskuelige 

koncept. 

- Min rådgiver gennemgik 

udvalgte tal og resultater, 

hvorefter han foretog nogle 

sammenligninger og analyser. 

Herefter præsenterede han 

mig for en række konkrete 

forbedringsmuligheder og anvisninger 

på, hvordan vi kan 

gøre det bedre, så det påvirker 

bundlinjen positivt. 

- Det var rimeligt konkret, 

siger Jakob Jakobsen, der bl.a. 

blev opmærksom på, at der 

er mulighed for at optimere 

omkring databehandling, 

LRØ Avisen bringer løbende artikler, hvor medlemmer 

af LRØ’s faglige udvalg præsenteres og fortæller om 

aktuelle forhold inden for landbruget og rådgivningen. 

I dette nummer er det Jakob Jakobsen, Hovedgård, der 

medvirker. Han sidder i LRØ’s kvægudvalg. 

KvægNyt 

Af kvægkonsulent Ove Madsen, tlf. 7658 7501, e-mail: orm@lro.dk 

Græs til slagtekalve 

Flere undersøgelser i år og sidste år (Randby og Vestergård) 

har vist, at man langt hen ad vejen kan fodre 

slagtekalve med græsensilage af god kvalitet. 

Forsøgene viser ikke nogen nævneværdige forskelle 

i tilvæksten på, om man fodrer med kalveblanding eller 

med græsensilage af høj kvalitet. 

Det vil sige, at hvis man råder over græsensilage af god 

kvalitet, kan man vælge to grundlæggende strategier. 

Den ene strategi kan være, at slagtekalvene udelukkende 

fodres med græsensilage. Det skal i så fald være 

ensilage i en kvalitet på max 1,1 kg tørstof pr. FE, som så 

tildeles efter ædelyst. 

Den anden strategi kan være at tildele 2-4 FE græsensilage 

plus korn efter ædelyst. Der kan også anvendes 

kartoffelpulp. På denne måde kan kalveblanding og 

proteinfoder skubbes helt ud. Denne løsning kan være 

fristende i en tid, hvor protein er dyrt. 

Det gælder i begge tilfælde for kalve over 200 kg. 

Husk Mineraler. 

Foderstyrken kan hæves 

Foderstyrken kan med fordel hæves i den sidste del af 

goldperioden. Der har tidligere været megen diskussion 

om, hvor vidt foderstyrken skulle hæves eller sænkes i 

den sidste del af goldperioden. 

Nu skulle det være ganske vist, at hvis foderstyrken 

hæves, medfører det en større optagelse af tørstof efter 

kælvning. Der var dog i forsøgene en betydeligt større 

risiko for bl.a. ketose. 

omlægning af lån og foderomkostninger 

samt på forhold 

omkring strøelse i kvægstalden. 

Det giver ro 

Hvor meget der lige præcist 

kan hentes, kan han ikke sige, 

men bundlinjetjekket kunne 

under alle omstændigheder 

betale sig at få gennemført. 

- Ud over at der er kroner 

at hente, giver det også en 

form for ro. Man sender et 

signal til sig selv, sine samarbejdspartnere, 

sine ansatte 

og sin familie om at man gør 

noget aktivt. 

- Det er ikke de bedste 

tider lige nu, og det er vigtigt 

at holde gejsten. Vi går med 

nogle udvidelsesplaner i 

tankerne, vi vil gerne udvikle 

i stedet for at afvikle. Det er 

vores mål at bevare landbruget 

som en attraktiv arbejdsplads, 

og i den sammenhæng er det 

vigtigt hele tiden at forbedre 

- Min målsætning er at kunne bevare landbruget som en attraktiv arbejdsplads, siger Jakob Jakobsen, der her 

ses med sine to ansatte, elev Kristina Sørensen og fodermester Per Jensen. 

sig og køre driften så effektivt 

og optimalt som muligt. 

Demokratisk ansvar 

Jakob Jakobsen blev valgt 

til kvægudvalget på sidste 

årsmøde. 

- Det er spændende at høre 

om den faglige baggrund for, 

hvorfor tingene er, som de er. 

Det giver en forståelse og fag- 

Kvæg-, fåre- og gedeavlere 

Fra den 1. oktober 2010 skal slagterierne modtage Fødevarekædeoplysninger 

fra producenterne. Det betyder, 

at du som leverandør af kvæg, får og geder til slagtning 

skal erklære, at du ikke er bekendt med, at du i din 

besætning har sygdomme, der kan skabe fødevarersikkerhedsmæssige 

problemer. 

Du skal også erklære, om du, når dyr i din besætning 

behandles med medicin, overholder de krav, der er angivet 

mht. til tilbageholdelsestid. Det vil sige, at du fra 

den 1.oktober skal have indsendt erklæringen, før dine 

dyr kan blive slagtet på slagteriet. Erklæringen sker ved 

at gå ind i Gødnings- og husdyrindberetningen, GHI 

(www.landbrugsindberetning.dk) og afkrydse rubrikkerne 

vedrørende 

Fødevarekædeoplysninger (dvs. fubrik F1 og F2) Du 

kan bruge sidste års adgangkode. Hvis du har mistet 

den kan du få en ny via startsiden. I overgangs fasen 

kan der udfyldes et papirskema, som sendes med dyrene 

til slagteriet. Man kan også afgive erklæringen via RYK, 

som så lægger oplysningerne ind. Vær opmærksom på 

at der kan gå op til 14 dage inden registreringen ”går 

igennem” ad den vej. Reglerne gælder ikke for heste 

og svin. 

Yderligere oplysninger Ove Madsen, eller din ”gødningsplankonsulent” 

7015 4000. 

Regionsudvalget udlodder 

Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt uddeler et antal portioner 

til kvægbrugere og rådgivere i Regionsudvalgets område 

til støtte af følgende aktiviteter. 

· Udvikling af nye rådgivningsideer ”græsrodsforskning”. 

· Videnformidling. 

· Studieophold fortrinsvis for rådgivere. 

· Afprøve nye ideer hos kvægbrugerne. 

· Understøtter udviklingsprojekter hos kvægbrugerne evt. i 

samarbejde med private firmaer, evt. joint venture. 

lig indsigt, og vi folkevalgte 

får mulighed for at give vores 

mening til kende og påvirke 

tingene. 

- Jeg er opdraget til at 

vi alle har et demokratisk 

ansvar og til at deltage i det 

organisatoriske arbejde. Man 

må tage ansvar på den bane, 

man nu engang befinder sig, 

og derfor var det naturligt 

for mig at gå ind i det her 

arbejde. 

- Desuden har jeg deltaget 

aktivt i kvægudvalgets 

forskellige arrangementer og 

har benyttet mig af de muligheder, 

som kvægudvalget har 

stablet på benene med hensyn 

til møder, turer og lignende. 

Så nu må det være min tur, 

siger Jakob Jakobsen. 

Abonnements-sælger 

- gerne med landbrugsmæssig baggrund 

Er du på udkik efter: 

• et deltidsjob udført fra din hjemmeadresse 

• min. arbejdstid 4-6 timer pr. uge 

• fleksible arbejdstider og 

• selv have stor indflydelse på din indtjening? 

Og er du: 

• udadvendt 

• positiv, vedholdende og entusiastisk 

• ansvarsbevidst og 

• interesseret i salg og kommunikation? 

Så har vi jobbet til dig! 

Som abonnementssælger hos Forlaget Børs*Mark kommer du 

til at arbejde med en række af dansk landbrugs førende fagblade. 

Hvis du er interesseret i jobbet, så send en kort, skriftlig 

ansøgning, hvori du fortæller om dig selv, dine interesser, 

erfaring, uddannelse og hvorfor du kunne blive en dygtig 

telefonsælger. - Må gerne sendes som E-mail. 

PS: Der vil være mulighed for personlig udvikling gennem 

coaching og vejledning fra en af Danmarks dygtigste salgsledere. 

Forlaget Børs*Mark A/S 

Vestergade 19, 7600 Struer, E-mail: hn@bors-mark.dk 

· Studerende under afsluttende uddannelse med kvægbrug 

som speciale 

Der udbetales kun støtte til projekter og ideer, der kommer en 

bredere kreds af kvægbrugere til gode. 

Kort projektbeskrivelse med budgetoverslag indsendes senest 

1. november 2010 til: LandbrugetsHus 

Att.: Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt 

v/ Christina Lund, Erhvervsbyvej 13, 

8700 Horsens. Yderligere oplysninger ved 

formand Nis Hjort, Skærup telefon 75 86 62 29


Sand, sand og 3 x sand 

Mange fordele ved sand som lejemateriale 

Af bygningskonsulent 

Rasmus Nielsen, tlf. 7658 7579, 

e-mail ran@lro.dk 

At køer kvitterer for at 

ligge i sand har vi vidst i 

et stykke tid, men nyere 

amerikansk forskning 

begynder at sætte tal på 

forskellen mellem en madras 

og en sandseng. 

For at den enkelte ko skal 

producere så meget mælk 

som muligt, sigter man efter 

at koen helst skal ligge ned 

i sengen i min. 12 timer pr. 

døgn – gerne længere. Det er 

dog langt fra i alle stalde, koen 

opnår denne liggetid. 

I det nordlige USA, som 

har en mælkeproduktion, der 

minder meget om vores, har 

man filmet over 200 køer i 17 

forskellige besætninger. Ud 

fra dette filmmateriale kan 

 

man se, at den gennemsnitlige 

ko ligger ned i 11,3 time/ 

dag – men det der måske er 

endnu mere overraskende er 

at liggetiden svinger fra 2,8 til 

17,6 time/ dag. 

Deler man disse køer op 

efter om de lå på madrasser 

eller i sand, så kan man se, at 

køerne der lå i sand i gennemsnit 

lå ned i lidt over 1,5 

time mere pr. dag end køerne 

på madrasserne. (Se figur). 

Bedre understøttelse 

Ud fra en anden undersøgelse 

er man kommet frem 

til, at besætninger med sand 

i lejerne i gennemsnit har 42 

procent færre halte køer. 

Både danske og udenlandske 

undersøgelser er kommet 

frem til, at halte køer 

koster på bundlinjen, hvilket 

ikke kommer bag på nogen 

længere. 

I undersøgelsen viste det 

sig også at halte køer stod op 

i længere tid end raske køer 

og jo længere tid en halt ko 

bruger på at stå op, jo længere 

er hun om at komme ovenpå 

igen. 

Det interessante er at de 

halte køer var længere tid om 

at ligge sig på en madras, end 

de halte køer, der skulle ligge 

sig i et sandleje. Grunden 

hertil er at køerne har nemmere 

ved at rejse og ligge sig 

i sandet, da sandet tilbyder en 

 

 

 

 

 

 

Købes 

SDM-køer 

RDM-køer 

Jersey-køer 

Gerne hele besætninger 

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127 

 

 

 

bedre skridsikkerhed, eftergivelighed 

og ikke mindst en 

bedre understøttelse af koen, 

når hun ligger ned. 

Højere ydelse 

Den ekstra liggetid, de færre 

halte køer og dét at sandet er 

uorganisk skulle selvfølgelig 

gerne kunne ses på bundlinjen. 

En nordamerikansk sammenligning 

af 62 besætninger, 

som henholdsvis havde 

madrasser og sand viste, at 

køerne på sand i gennemsnit 

gav ca. 760 kg mælk mere pr. 

årsko. 

Her ud over havde køerne 

i sand i gennemsnit et 

geometrisk celletal, der lå 

ca. 75.000 under køer på 

madrasser. Dette viste sig også 

i at der var 17 procent færre 

yverbetændelser pr. årsko i 

besætningerne med sand, 

sammenlignet med madrasstaldene. 

Nemmere at styre 

Nu lyder det jo som om at 

sand er den eneste endegyldige 

løsning, men træerne 

gror som bekendt ikke ind i 

himmelen. 

I en af undersøgelserne 

kom man frem til, at køerne 

foretrak at ligge i en dybstrøelsesseng 

frem for en seng 

med sand, som igen var foretrukken 

frem for en madras. 

Kælvekvier 

Løbekvier 

Kviekalve 

 

 

 

Køerne vil gerne ligge i sand, og det påvirker både sundhed og ydelse i positiv retning. 

Konklusionen i denne 

undersøgelse var dog, at sand 

var det bedste lejemateriale, 

da det har en række andre 

fordele og er nemmere at 

styre i lejet. 

Lidt dyrere 

Her ud over er der selvfølgelig 

spørgsmålet omkring 

omkostningerne til sandet og 

vedligeholdelse af udmug- 

Timer pr. dag 

24 

18 

12 

6 

0 

12,4 

2,2 

4,6 

2,9 

1,8 

Liggetid 

Tid brugt i gangareal incl. drikketid 

ningssystemerne. Da flere og 

flere herhjemme begynder 

at få sand som lejemateriale, 

begynder vi også at have en 

fornemmelse for disse omkostninger. 

Omkostningerne til selve 

sandet som strømateriale 

ligger omkring 230 – 240 

kr. pr. årsko, eller ca. 30-40 

kr. højere end forbruget på 

landsplan. 

Koens tidsbudget 

MANGE BESØGTE NY KVÆGSTALD - Omkring 250 mennesker dukkede op, da LRØ 

Byggerådgivning den 3. september holdt Åben Stald hos Birgit og Frank Johannsen i Tinglev. De har 

netop opført en ny automatiseret løsdriftsstald med 330 sengepladser. Stalden indeholder goldko- og 

kælvningsafdeling, fire malkerobotter, foderlade med foderblander og kalvestald, strøning med hængebane, 

automatisk fodring samt flot serviceafdeling. LRØ Byggerådgivning har stået for rådgivning, projektering 

og tilsyn. Åbent Hus-dagen blev afviklet i samarbejde med DLBR Kvægstalde, Dansk Landbrugsrådgivning. 

Birgit og Frank Johannsen har her taget gaven fra håndværkerne, en bænk, i brug. 

13 

Vedligeholdsomkostningerne 

til udmugningssystemerne 

ligger i gennemsnit mellem 

260 – 280 kr. pr. årsko og der 

er ikke noget at sammenligne 

med her, da der ikke er lavet 

nogle opgørelser på dette. 

Men ser man disse omkostninger 

ift. de tidligere nævnte 

fordele, taler tallene næsten 

for sig selv. 

10,7 

2,5 

4,4 

2,6 

3,7 

SAND MADRAS 

Ædetid 

Malketid 

Ståtid i sengebåsen

14 IT 


Tryghed på IT-området 

AquaDjurs as har overladt sine IT-opgaver til IT-Gaarden 


- For en mindre virksomhed 

som vores er det en 

stor opgave selv at skulle 

klare alle IT-opgaver. Vi har 

overladt vores IT-ansvar til 

IT-Gaarden, og det har vi 

positive erfaringer med. 

Det siger direktør John A. 

Christiansen og administrationschef 

Kitsie Lund fra 

IT-hosting 

AquaDjurs as i Grenå. Da den 

kommunale vand- og spildevandsforsyning 

for to år siden 

blev udskilt til en selvstændig 

virksomhed, blev forbindelsen 

til kommunen samtidig kappet, 

og der skulle træffes en 

beslutning på IT-området. 

- Vi er ufatteligt afhængige af, 

at vores IT-systemer kører konstant, 

derfor var vi fra starten 

afklarede med, at vi ikke selv 

skulle oprette en IT-afdeling. 

For et fast beløb overlader virksomheden sit IT-ansvar 

til IT-Gaarden, hvorefter kunden får leveret de ønskede 

ydelser. IT-Gaarden lægger hus til og fungerer som vært. 

Kunden kan være online når som helst og fra hvor som 

helst. Blot der er adgang til internettet, er der adgang til 

alle data og programmer. Med hosting kan virksomheden 

være sikker på, at der er styr på effektiviteten, sikkerheden, 

backup, økonomien samt service og support. 

TRYGHED I LANDBRUGET 

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8) 

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt 

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i 

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest. 

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et 

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du 

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per 

use” princippet. 

Dansk Autohjælp A/S 

Tryghed på vejen… 

Det ville være utopi, at vi 

selv skulle stå for alle de 

IT-mæssige opgaver og alt, 

hvad de indebærer. Vi ville 

hellere koncentrere os om 

vores primære opgaver, og 

derfor valgte vi at outsource 

opgaven og få opgaveløsningen 

udefra med professionelle 

folk på, siger John A. 

Christiansen. 

- Vi fik en anbefaling af 

IT-Gaarden fra nogen, som 

også benyttede dem, og vi 

fandt ud af, at de kunne 

tilbyde stort set alt, hvad vi 

havde brug for på IT-området, 

fortæller Kitsie Lund. 

AquaDjurs er en selvstændig 

virksomhed med 28 

ansatte, heraf 10 i administrationen 

og 18 i driften. 

Selskabet har overtaget alle 

offentlige spildevandsanlæg 

i Norddjurs Kommune samt 

fire kommunale vandværker. 

IT-Gaarden sørger for, at 

systemerne kører og at der er 

Yderligere oplysninger: 

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug 

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084. 

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13 

styr på effektivitet, sikkerhed, 

backup, service og support. 

Når medarbejdere fra AquaDjurs 

kobler sig på netværket, 

er der adgang til de programmer, 

der ønskes, altid med de 

seneste opdateringer og stor 

sikkerhed. 

- Det er en kæmpe fordel 

for os, at vi har andre til 

at udføre denne opgave. Vi 

valgte, at vi ikke selv ville være 

eksperter på dette område - vi 

har mange andre udfordringer 

og opgaver. Det er en stor lettelse 

i dagligdagen, siger John 

A. Christiansen. 

- Hvis noget driller, har vi en 

IT-support, som vi henvender 

os til, og det fungerer upåklageligt. 

Der bliver gjort noget ved 

tingene med det samme, og vi 

får den hjælp, vi har behov for, 

siger Kitsie Lund. 

Systemer kører godt 

AquaDjurs har brug for at 

et godt styringsredskab over de 

landbrugsrådgivning... 

Mere dig 

- For os er det afgørende, at vores IT-løsninger fungerer optimalt hver 

eneste dag, siger Kitsie Lund og John A. Christiansen. 

forskellige renseanlæg, pumpestationer 

og vandværker. 

- Vi har touchskærme, 

hvorpå de ansatte indberetter 

deres tidsforbrug på de konkrete 

opgaver, hvilket giver os 

gode muligheder for sammenligning 

og benchmarking 

med andre vandselskaber, 

siger Kitsie Lund. 

- Via vores hjemmeside kan 

vandværkerne indberette måleraflæsninger 

elektronisk, og 

vores kunder har forskellige 

selvbetjeningsmuligheder. 

- IT-Gaarden har hjulpet 

os med at få de forskellige 

systemer til at køre, og det er 

gået rigtigt godt. 

AquaDjurs bruger også 

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er 

nærværende - og det er mere værd. Vi har mange 

års erfaring på landbrugsområdet og et indgående 

kendskab til netop din egn. 

Jens Michael Jensen 

landbrugschef 

tlf. 76 28 19 31 

jmj@djs.dk 

Arne Jacobsen 

landbrugschef 

tlf. 76 72 09 40 

aj@djs.dk 

IT-Gaarden i forbindelse med 

indkøb af forskelligt IT-udstyr, 

installering og indkøring 

og de har hjulpet med til at få 

lavet en hjemmeside. 

- Vi får en snak om, hvad vi 

har brug for, og på den måde 

undgår vi hovsa-løsninger. 

- Det er også af betydning, 

at IT-Gaarden er gode til at 

samarbejde med vores andre 

samarbejdspartnere, f.eks. dem 

der står for vores økonomiprogram. 

- Ud over at vi kan benytte 

IT-support, har vi et årligt 

statusmøde, hvor vi drøfter 

samarbejdet. Alt i alt fungerer 

det rigtigt fint, siger Kitsie 

Lund og John A. Christiansen. 

www.djs.dk

12. oktober 2010 Samfundskontakt 

- Grisene har det jo godt 

Der blev rykket lidt på børnenes opfattelse af landbrug, da landmand og konsulent aflagde besøg på byskole 


- Det lugter grimt og 

dyrene går tæt sammen i 

staldene og har det ikke 

godt. 

Sådan lød et par af kommentarerne 

fra elever i 7. A og B 

på Damhaven Skole i Vejle, da 

de den 7. september fik besøg 

af en landbrugskonsulent og 

en landmand. 

De to fortalte om landbrug 

og viste en film om moderne 

svineproduktion, og det var 

med til at rykke lidt ved børnenes 

opfattelse af landbruget: 

- Dyrene så jo ud til at 

have det godt, og landmanden 

ville gerne have nogle sunde 

grise. Men jeg har mange 

gange set i fjernsynet, at 

grisene ikke har det så godt, 

sagde Ditte efter besøget. 

Efter at have set filmen og 

hørt om landbruget, fortalte 

Abdul, at han godt kunne 

tænke sig at komme ud og 

arbejde på en gård. 

- Det så spændende ud. Jeg 

ved endnu ikke hvad jeg vil 

være, men jeg vil gerne høre 

mere om landbruget og måske 

få et arbejde på landet. 

- Det er dejligt, at de kommer 

her på vores skole, så vi 

kan lære noget nyt og helt 

andet, lød det fra Abdul, der 

var meget begejstret. 

Vigtig opgave 

Besøget var kommet i stand 

gennem svinekonsulent 

Bjarke Lassesen, LRØ, der har 

en søn i 7. klasse på Damhaven 

Skole. 

- Alle lærere havde to pædagogiske 

dage, og skolen opfordrede 

forældre til at træde 

til og komme og undervise 

og fortælle om deres arbejde. 

- Det lød som en spændende 

udfordring, og jeg 

Joakim bliver scannet og tjekker sammen med sine kammerater, hvordan 

han ser ud indvendig. 

kunne se en idé i det, da der 

er rigtigt mange børn i byen, 

der absolut intet kender til 

landbrug og derfor ikke har 

nogen forståelse for erhvervet. 

- Jeg tog kontakt til Finn 

Tukjær Schmidt fra Klovborg, 

som er aktiv i Åbent 

Landbrug og landbrugets 

samfundskontakt. Han var 

heldigvis straks med på idéen. 

- Jeg er en landmand 

De to planlagde forløbet, og 

de lagde ud i hver sin klasse, 

hvor de fortalte – og fik en 

snak med børnene. 

- Jeg er en landmand, og 

jeg er født på gården. Jeg har 

en kone og fem børn, og vi 

har fire personer ansat. Da vi 

startede for 20 år siden, var 

der 70 søer og 26 hektar. Vi 

har udvidet, og i dag er der 

1150 søer, og vi driver 250 

hektar, fortalte Finn Tukjær 

Schmidt, der viste en powerpoint 

serie af gården, så 

børnene kunne forholde sig 

til, hvor han kom fra. 

- Jeg er engageret i lokalsamfundet, 

og vi står sammen, 

f.eks. når købmanden 

Finn Tukjær Schmidt fik sig en god snak med børnene i klassen, som 

hørte lidt om, hvad det vil sige at være landmand. 

Svinekonsulent Bjarke Lassesen havde for en enkelt dag skiftet konsulentrollen ud med lærerjobbet i 7. 

klasse på Damhaven Skole. 

lukker. Vi kæmper for vores 

lokalsamfund. Jeg går meget 

op i sport og har undervist i 

gymnastik i 25 år, så vi laver 

også lidt andet end at passe 

grise, sagde han. 

I den anden klasse fortalte 

Bjarke Lassesen, hvordan han 

gennem sin rådgivning prøver 

at hjælpe landmanden med at 

gøre sin produktion bedre og 

grisene mere sunde. 

- Min drøm var at blive 

storvildtsjæger, og efter folkeskolen 

rejste jeg til Australien, 

hvor jeg bl.a. var på kængurujagt. 

- Det var spændende, men 

jeg fandt ud af, at jeg ville 

arbejde med landbrug. Jeg var 

specielt interesseret i husdyrene, 

og jeg tog uddannelsen til 

agronom på landbohøjskolen. 

Efter indlæg og snak med 

Bliv besøgsvært for skoleklasser 

Informationsmøde i Landbrugets Hus om skolekontakt 

625 landmænd over hele 

Danmark er pt. tilmeldt et 

netværk af skolekontaktlandmænd. 

Netværket er for landmænd 

der stiller stald eller mark til 

rådighed, når skoleelever og 

deres lærere vælger at flytte 

undervisningen ud på landet, 

for at lære mere om moderne 

landbrugsproduktion. 

Mandag d. 15. november, 

2010 kl. 19.00 afholder 

Landboforeningen Odder- 

Skanderborg, Vejle-Fredericia 

Landboforening, Kolding 

Herreds Landbrugsforening 

og Østjysk Landboforening 

et informationsmøde om 

Skolekontakten i ”Landbrugets 

Hus”, Erhvervsbyvej 13, 

8700 Horsens. Mødet, der 

er arrangeret i samarbejde 

med Landbrug & Fødevarer, 

er både for landmænd, der 

overvejer at blive besøgsvært 

for skoleklasser, samt for 

landmænd, der allerede er 

en del af det landsdækkende 

skolekontaktnetværk 

Det er Landbrug & Fødevarer 

der koordinerer skolekontaktarbejdet 

i samarbejde med 

landboforeningerne. Landbrug 

& Fødevarer administrer 

netværket, udvikler undervisningsmaterialer, 

markedsfører 

skolekontakten overfor skolerne 

og udbetaler et mindre honorar 

for hvert grundskolebesøg til 

de landmænd, der er tilmeldt 

netværket. 

Mindst 12.000 skolebørn 

over hele Danmark ventes at 

besøge en landbrugsbedrift i 

skoleåret 2010 – 2011. På hjemmesidenwww.skolenogland- 

bruget.dk kan læreren hente 

oplysninger om de landmænd, 

der tager i mod besøg i skolens 

lokalområde, ligesom de kan 

hente undervisningsmateriale 

om forskellige produktionsgrene. 

For 4.-6. klasse er der 

tilrettelagt et særligt undervisningsforløb, 

om mælkeproduktion 

eller svineproduktion, 

kaldet Klassen i stalden. 

Tilmelding til infomødet 

15 

landmand og konsulent, blev 

der vist en film om moderne 

svineproduktion, hvor landmanden 

fortalte om opgaverne 

og dagligdagen. 

Børnene fik desuden 

lejlighed til at se en række 

redskaber og produkter, der 

anvendes i svineproduktionen. 

Bl.a. udstyr til inseminering 

og en scanner, der viser 

om soen er drægtig, vakte 

interesse. Børnene fik lov at 

scanne hinanden og se, hvordan 

billedet kom frem på den 

lille skærm. Og selv om det 

blev bemærket, at scanneren 

lugtede lidt af gris, holdt det 

ikke nogen tilbage. 

gives til Anne-Marie Kjær i 

Landbrugets Hus, Tlf. 7658 

7451 eller amk@lro.dk 

Det er muligt at tilmelde sig 

skolekontaktnetværket, uden at 

deltage i informationsmødet. 

Kontakt ligeledes Anne-Marie 

Kjær.

Heste 

16 12. oktober 2010 

Hesteavl i millionklassen 

Esben Møller står i spidsen for landets førende dressur-stutteri og hingstestation 


Der drives hesteavl i millionklassen 

på stutteriet 

Blue Hors i Randbøl mellem 

Vejle og Billund, hvor 

der samtidig uddannes 

eliteheste på højt plan. 

Blue Hors har markeret 

sig som førende stutteri 

inden for avl af rideheste i 

Skandinavien. 

I spidsen for den daglige drift 

står direktør Esben Møller. 

Hans mål er at være førende 

inden for dansk og international 

dressurhesteavl, og derfor 

går han aldrig på kompromis 

i arbejdet med at finde de 

bedste hingste. 

- Man kan have en super 

avlshoppe, men vælges den 

forkerte hingst, udebliver 

resultaterne, fortæller Esben 

Møller, der blev ansat som 

direktør på Stutteri Blue 

Hors i 1997. 

Hingstene er valgt efter 

alle kunstens regler, hvor 

man nøje overvejer eksteriør, 

blodlinjer, evnen til at levere 

gode afkom og et godt temperament. 

Esben Møller viste rundt 

og fortalte om stutteriet og 

hingstestationen, da Dansk 

Slægtsgårdsforening den 14. 

september holdt sit efterårsmøde 

på Blue Hors. 

- Stedet blev skabt af Keld 

Kirk Kristiansen i 1992. Han 

ønskede at højne niveauet 

inden for dansk dressuravl 

og dressurridning, og det er 

stadig målsætningen på stedet, 

fortalte han. 

Har domineret 

Esben Møller blev ansat i 

1993, og i 1997 blev han chef. 

Siden har Blue Hors domineret 

sportsligt, dels via egne 

rytteres resultater og dels i 

kraft af mange succesfulde 

afkom efter hingstestationens 

avlshingste, som slår igennem 

både herhjemme og i 

udlandet. 

I mange år har der stået 

Blue Hors på guldmedaljen 

ved DM i dressur, og der har 

også været mange internationale 

topplaceringer på de 

toptunede konkurrenceheste 

fra Blue Hors. 

Da Esben Møller blev 

direktør i 1997, købte han 

hingsten Don Schufro, som 

har leveret det ene topresultat 

efter det andet både i avl 

og sport. I 2008 vandt han 

OL-bronze, og hingsten har 

over 30 sejre og placeringer 

i Grand Prix ved de største 

ridestævner. Hingsten ligger 

som nummer et på det tyske 

avlsforbunds avlsindeks. 

Et særligt blik 

Mange mennesker gæster 

hvert år Blue Hors, men efterhånden 

er de mange besøg 

samlet på særlige åbent-hus 

dag. Besøget af slægtsgårdsforeningen 

var dog en 

undtagelse, og Esben Møller 

gav sig god tid til at snakke 

med landmændene, hvoraf 

mange selv har arbejdet med 

Interessen for at besøge Stutteri Blue Hors er stor. Her er det Dansk Slægtsgårdsforening, Vejlekredsen, der er 

på besøg og får rundvisning af direktør Esben Møller. 

Om sommeren går flokken af åringsplage på de store folde omkring Blue Hors. 

Direktør Esben Møller sammen med ”Blue Hors Don Schufro”, der leverer det ene topresultat efter det 

andet og stadig betragtes som en af de helt store ”stjerner” på Blue Hors. Hingsten har som far eller farfar 

sat sit præg på både avlen og sporten gennem mange år, og hans afkom gør det fantastisk godt. 

heste i forbindelse med deres 

landbrug. 

- Det drejer sig om hele 

tiden at have nye talenter på 

vej. Vi avler selv på otte-10 

avlshopper, fortalte han. 

- Hvad er din baggrund 

for at være direktør på Blue 

Hors, lød et af spørgsmålene 

under rundvisningen. 

- Jeg er udlært tøjhandler, 

lød svaret fra Esben Møller. 

Nogen er utrolig dygtige til at 

ride en hest. Det er jeg ikke, 

men jeg kan ”se” en hest, og 

jeg har nok en speciel evne 

Blue Hors 

til at spotte de heste, der kan 

komme til at gøre en forskel, 

forklarede han. 

Mange hopper 

Bedækningssæsonen på hingstestationen 

varer fra 1. marts 

til slutningen af august. Her 

kommer der løbende hopper 

til bedækning, men mange 

vælger også at få insemineret 

deres hopper. Hingstene tappes 

mandag, onsdag, fredag og 

lørdag. 

Sæden fra avlshingstene 

bliver ekspederet rundt i 

landet og resten af verden 

som enten kølesæd, der skal 

i hoppen inden for 24 timer, 

eller som nedfrossen sæd, der 

kan eksporteres. 

I dag koster en bedækning 

af tophingsten Blue Hors 

Don Schufro 15.000 kr., og 

han bedækker ca. 250 hopper 

på en sæson. Han er den dyreste 

hingst på stationen. Det 

samlede antal bedækninger 

på hingstestationen er steget 

fra 100 tilbage i 1992 til 2200 

i dag. 

Blue Hors i Randbøl ejes af Keld Kirk Kristiansen, Lego, som etablerede stutteriet i 1992. 

Firmaet har dressurheste op til OL-niveau, avlshopper, ungdyr og EU-hingstestation med 

avlshingste, der årligt betjener omkring 2200 hopper fra mange lande. Hen over sommeren 

er der 6-700 fremmede hopper til bedækning. 

Foruden hestene har Blue Hors en engros afdeling med fodertilskud og plejemidler - 

Blue Hors Totalpleje. 

Der er ca. 170 heste på Blue Hors, heraf 10 avlshingste. Der er 25 ansatte på fuldtid. Til 

Blue Hors-stutteriet hører 250 hektar. 

Resultater: 

Det er målet at være repræsenteret på det danske dressurlandshold, hvilket hidtil er lykkedes. 

Ekvipager fra Blue Hors har vundet det danske mesterskab i 1995, 1996, 1998, 

1999, 2000, 2005, 2006, 2007 og 2008 og deltaget i OL i Atlanta 1996, ved VM i Rom 

1998 og kvalificeret sig til OL i Sidney, 2000. 

I 2004 blev det til en individuel 9. plads til Andreas Helgstrand og Blue Hors Cavan ved 

OL i Athen og i 2005 en 5. plads ved World Cup i Las Vegas. 

Ved VM i Aachen i 2006 red Andreas Helgstrand og Blue Hors Matine´ sig til en sølvmedalje. 

I 2008 var Blue Hors Don Schufro og Andreas Helgstrand på landsholdet, der sikrede 

Danmark en bronzemedalje ved OL i Hong Kong.

12. oktober 2010 Livet på landet 

Fra deltid til fuldtid 

Jens Jørn Lykke Rasmussen går modsat vej end mange andre 


- Det var en gammel 

drøm, der gik i opfyldelse. 

Pludselig var muligheden 

til stede, og vi greb 

chancen. 

Det fortæller Jens Jørn Lykke 

Rasmussen, der driver landbrug 

i Føvling ved Brædstrup 

sammen med sin kone, Ulla. 

Parret har tre børn, Jacob 

på 28 år, Line på 22 år og 

18-årige Mette. 

Familien har gennem 

mange år været deltidsbrugere, 

men i 2009 tog de med 

købet af nabogården ”Åstrup 

Nygård” springet over i fuldtidslandbruget, 

og det har de 

ikke fortrudt. Heller ikke selv 

om de tog skiftet fra deltid til 

fuldtid i en periode med krise 

i landbruget. 

- Jeg er optimist, og jeg 

tror på, at vi skal blive ved 

med at producere fødevarer i 

Danmark. Men jeg håber på 

bedre rammebetingelser for 

landbruget og bedre priser på 

landbrugsvarer, så vi kan klare 

os i konkurrencen fremover, 

siger Jens Jørn. 

Efter at have boet i hus 

i Brædstrup gennem 11 år 

købte parret for 15 år siden 

”Føvling Nygård” med 11 

hektar i fri handel og blev 

dermed deltidsbrugere. 

Han er udlært tømrer og 

har arbejdet på Velux i 16 år 

samt syv år som vicevært i et 

boligselskab. Hun arbejder på 

Stark i Brædstrup, hvor hun 

har været i mange år. 

De har haft slagtesvin på 

ejendommen alle årene, til 

sidst med en årlig produktion 

af 3.000 dyr. Der blev købt 

jord til løbende, og sidste år 

tog de det store spring med 

køb af ”Åstrup Nygård” med 

50 hektar. 

I dag driver de godt 220 

hektar, hvoraf de ejer de 116 

hektar, og der produceres ca. 

10.000 slagtesvin på årsbasis. 

Da muligheden for at købe 

”Åstrup Nygård” opstod, gik 

tingene pludselig stærkt. 

- Vi snakkede lidt frem og 

tilbage om det, og vi besluttede 

at arbejde videre med 

det. Da vi fik grønt lys for 

finansiering, traf vi beslutningen. 

Jeg sagde mit job op, det 

var midt i sommerferien – og 

vi var i gang med det samme. 

- Grisene skulle passes, vi 

havde første levering efter 

en uge - og høsten stod for 

døren. Det var bare med at 

komme i gang, der skulle ske 

en masse ting her og nu. 

- Vi passer det hele selv 

med god hjælp fra børn, 

familie og venner, bl.a. er det 

Jakob, der kører mejetærsker 

i høst, hvor han har mulighed 

for at tage fri fra sit arbejde. 

Uden al den hjælp kunne 

det ikke gå, det er vi meget 

taknemmelige for. Vi fik en 

fornuftig start og kom hurtigt 

ind i en god gænge, fortæller 

parret. 

Plads til ferien 

Jens Jørn er vant til at arbejde 

meget, og det kommer han 

også til fremover. Men plads 

til ferie, det skal der være. 

Fik gode råd til hus og bolig 

Skitsecafé trak mange til LandbrugetsHus 


- Vi har et altanprojekt, 

som vi går og spekulerer 

på, hvordan vi får ført ud 

i livet. For os var det alle 

tiders at få vendt tingene 

med en professionel fagperson, 

der kom med sine 

bud på, hvordan vi bedst 

løser opgaven. 

Det siger Dorthe og Palle Vig 

Mott, Haldrup, der var blandt 

de mange besøgende i LRØ’s 

Skitsecafé den 9. og 10. 

september i LandbrugetsHus. 

Her tog arkitekterne Mette 

Gammelby Kruse og Morten 

Axelsen fra LRØ Tegnestuen 

imod. 

- Vi fik gode idéer til, 

hvad vi kan gøre, så vi ikke 

Arkitekt Mette Gammelby Kruse giver inspiration til Dorthe og Palle 

Vig Mott fra Haldrup. 

ødelægger noget i forbindelse 

med husets proportioner, 

siger Dorthe. 

- Vi bor i et renoveret bindingsværkshus, 

og vi vil gerne 

være tro mod husets udtryk 

og udseende, tilføjer hun. 

Vil nyde udsigten 

Ægteparret ønsker at forbedre 

deres muligheder for at nyde 

udsigten over Horsens Fjord 

og Vorsø ved at placere en 

altan på husets ene gavl. 

- Men vi vil ikke have, at 

altanen skal tage magten fra 

huset, og det skal heller ikke 

ligne noget fra Tyrol, understreger 

de. 

- Vi fik vendt nogle ting 

omkring konstruktion og 

materialevalg. En trækonstruktion 

vil nok virke for 

tung, og vi snakkede om, at 

stål godt kan forenes med den 

gamle stil, siger Palle. 

- Arkitektens råd til os var 

desuden, at vi skal overveje 

vores første idé om at reducere 

eller helt fjerne strå- 

- Sku’ det være, så var det nu, lyder det fra ægteparret, der sidste år udvidede deres landbrug markant. 

tagsvalmen for at få placeret 

altanen så højt som muligt. 

- Det er vigtigt, at altanen 

ikke bliver placeret så højt, 

at den ser ud som om den 

”flyver oven ud” og væk. 

Det kan også være en god 

idé at bevare gavlen med den 

originale valm uændret, for at 

ændre så lidt som muligt på 

det originale hus, siger Palle, 

der var godt tilfreds med arkitektens 

råd om proportioner, 

materialevalg og lovgivning. 

30 henvendelser 

Palle og Dorthe har fritidslandbrug, 

og de læste om 

Skitsecafèen i LRØ Avisen. 

- Jeg var ikke klar over, 

at der var en tegnestue i 

LandbrugetsHus, og jeg er 

rigtigt godt tilfreds med arrangementet. 

Det er fint, at 

man kan komme herind og få 

45 minutters rådgivning, og 

nu ved vi i hvert fald, at der 

er en tegnestue med dygtige 

folk i LRØ, siger Dorthe. 

For tegnestuen blev det til 

- Vi skal af sted en gang 

imellem, det har vi brug 

for. Og ellers trækker jeg på 

vikarordningen, hvis det hele 

ramler sammen, og vi f.eks. 

skal vaske stald samtidig med 

at der er travlt i marken. 

- Det er ikke vores hensigt 

her og nu, at vi skal ud og 

ansætte folk og være endnu 

større. Vi har maskinstation 

til at køre gylle og vi lejer 

ca. 30 henvendelser om forskellige 

bygningsmæssige og 

indretningsmæssige forhold i 

løbet af de to dage. 

17 

maskiner i spidsbelastninger. 

Nu skal vi bare have det her 

til at køre, og foreløbig er vi 

kommet godt i gang. 

Ulla og Jens Jørn har fået 

mange kommentarer fra folk. 

- Nogen ryster på hovedet 

og synes, at vi er lige friske 

nok, men de fleste støtter os 

og bakker op. Det vigtigste 

er, at det er det her, vi selv 

ønsker, siger de. 

– Et godt initiativ, lød det fra Dorthe og Palle Vig Mott.

Livet på landet 

18 12. oktober 2010 

Bagværk fra mors og bedstemors tid 

Ny bagebog fortæller om landhusmødres liv 

En hyldest til det gode 

bagværk, som prægede 

kaffebordene i perioden 

fra ca. 1900 til 1960 - og 

en hyldest til de kvinder, 

der stod bag. 

Det er udgangspunktet for 

bogen ”Bagværk fra mors og 

bedstemors tid”, som netop 

er udkommet. 

- Bogen fortæller om 

landhusmødres liv i denne 

periode og om kvindernes 

komsammen i foreninger og 

mere private klubber. Men 

først og fremmest indeholder 

bogen opskrifter og farvebilleder 

af hen ved 65 forskellige 

kager og småkager, fortæller 

Gunnar Midtgaard Krag. 

Han er formand for Lokalhistorisk 

Arkiv i Hejls-Hejlsminde 

ved Kolding, som står 

bag udgivelsen, og der er tale 

om et årsskrift for 2010. 

- Opskrifterne er hentet i 

lokale husmødres opskriftsbøger 

og lettere tilpasset 

moderne mål og vægt. Vi har 

valgt ud, så der med udgangspunkt 

i bogen kan bages til 

det store kaffebord - lige fra 

bollerne til lagkagerne og 

småkagerne til sidst. 

Kvindehistorie 

Bogen indeholder en kort 

biografi over de kvinder, som 

har leveret opskrifter. 

- Bogen er ikke alene en 

opskriftsbog, det er også et 

Pres dine æbler 

Glud Museum stiller sit mosteri til rådighed 

Æblesæsonen er begyndt, 

men mange haveejere får 

ikke tilstrækkelig glæde af 

deres mange æbler. 

Det vil Glud Museum råde 

bod på ved at stille museets 

mosteri til rådighed for gæster 

på museet, således at man kan 

tage sine egne æbler fra haven 

med og presse dem til most 

på museet. 

Til most kan man anvende 

alle sorter af æbler, madæbler 

kan blandes med spiseæbler. 

Stødt frugt, beskadiget frugt 

og frugt med skurv kan fint 

anvendes. Det er vigtigt, at 

man grundigt har vasket æblerne, 

inden man møder op 

på museet. På mosteriet kan 

man på to timer presse most 

af 40-50 kg æbler, de giver 

omkring 20 liter most. 

Foruden æbler skal man 

medbringe beholdere til mosten. 

Når man kommer hjem 

igen, kan man filtrere mosten 

og komme den på flasker eller 

bag-in-box, som er velegnet 

til nedfrysning. Der findes 

flere oplysninger herom på 

museets hjemmeside på www. 

gludmuseum.dk. 

Museets mosteri drives 

med håndkraft som i gamle 

dage. I Danmark har æblet 

været dyrket de seneste 1.000 

stykke kulturhistorie og et 

stykke lokal kvindehistorie, 

der fortæller om de lokale 

husmødres liv i denne periode. 

Gunnar Midtgaard Krag 

fortæller, at idéen til bagebogen 

opstod ud fra en slidt, 

gulnet og plettet bog med 

opskrifter på kager af alle 

slags, bl.a. ”Sukkerkringle fra 

Vargarde”, ”Præstegårdskage”, 

”Idas solskinskage” og mange 

flere. 

- Det var en bog, min 

søster, Herdis Midtgaard Krag, 

havde fået af vores mor, og 

Herdis blev optaget af al den 

lokalhistorie, der var i bogen. 

Sammen med Jens Otto 

Pedersen har hun renskrevet, 

Børn kan fint deltage i arbejdet, og hermed er der lagt op til en familieudflugt. 

år, og vi har en århundrede 

år gammel tradition for at 

lave most. På museets store 

gård Badensminde, kan man 

se det gamle mosteri-udstyr 

og få mere at vide om æblets 

historie. 

Den medbragte kaffe kan 

drikkes under halvtaget ved 

siden af mosteriet. 

Æbledagene på Glud Museum 

slutter den 31. oktober. 

Det er gratis at bruge museets 

mosteri, man skal blot betale 

entré for at komme ind på 

museet. Man skal reserve tid 

til at benytte mosteriet, og det 

kan reserveres for to timer af 

gangen på telefon 7568 3082. 

tilrettet og afprøvet opskrifterne 

samt taget billeder af 

kagerne. De øvrige tekster er 

skrevet af Lis Damgaard og 

Gunnar Midtgaard Krag. 

Bogen blev den 10. oktober 

præsenteret ved et stort 

fælles kaffebord i Hejls, hvor 

man kunne høre om bogens 

tilblivelse og få smagsprøver 

på kagerne. 

Bogen koster 100 kr. plus 

forsendelse, i alt 120 kr. Den 

kan bestilles hos Lokalhistorisk 

Arkiv for Hejls-Hejlsminde 

ved Gunnar Midtgaard 

Krag, tlf. 7557 4754 eller 

7557 4385. (let.) 

Situation En sund besætning 

Ønske En sund økonomi 

Løsning Tal med os 

Bogen indeholder opskrifter på mange forskellige kager og småkager, 

som er hentet i lokale husmødres opskriftsbøger. Her et udvalg af 

julesmåkager. 

Har du brug for rådgivning i forbindelse med den daglige 

drift eller nyinvesteringer? Oplev en kompetent sparringspartner 

på landbrugsområdet. 

Kontakt os – vi kommer gerne hjem til dig. 

Landbrugscenter Midtjylland 

Telefon 45 12 26 20 

Landbrugscenter Østjylland 

Telefon 45 12 25 70

12. oktober 2010 Foreningsaktiviteter · Legat · Navne · Annoncer 

Legater Foreningsaktiviteter 

Gdr. Niels Otto Smith-Hansens fond uddeler legatportioner til unge landmænds uddannelse. 

Legatet gives til unge fra Vejle-Fredericia Landboforenings medlemsområde. 

Fortrinsberettigede er dog unge fra Højen-Jerlev området. 

Ellen og Anton Chr. Jensen’s mindelegat. Legatet er oprettet af ægteparret Ellen og 

Anton Chr. Jensen, Landmålergården, Jelling. De har i et testamente bestemt, at legatets 

midler skal bruges til unge landmænds studierejser. 

Ansøgningsskemaer kan udskrives på www.lro.dk - Vejle-Fredericia Landboforening. 

Ansøgningsfrist: 31.10.2010. 

Personalenyt 

· Ejendomskonsulent Lars Winther, Ejendomme og Jura fratræder sin stilling ved udgangen 

af oktober. 

· Sekretær Anette Laursen, Økonomiafdelingen fratræder sin stilling ved udgangen af oktober 

02.-22. februar 2011 

Bestige Kilimanjaro. Få indsigt i ulandslandbrug. Se løver, elefanter 

og alle de andre afrikanske dyr på safari i nationale parker, bl.a. 

Serengeti. Oplev Zanzibar med hvide sandstrande i det azurblå 

ocean. 

Landboforeningen Odder-Skanderborg har i samarbejde med 

Dumas-Johansen og gode kontakter i Tanzania udarbejdet en rejse for 

livet. Det er en rejse, hvor du mærker naturen og livet i Tanzania. 

Vandring til Kilimanjaros top (02.-09. feb.) kan fravælges. Mulighed for 

ekstra uge på Zanzibar på egen hånd. 

Har det din interesse – så kontakt Dumas-Johansen på tlf. 8648 4831/ 

mail: dj@dumas-johansen.dk eller rejseleder Helge Kjær Sørensen på 

mobil 4043 0769/mail: hks@dlmo.dk og få tilsendt et detaljeret 

program på dansk. Tilmeldingsfrist fredag den 22. oktober 2010. 

En landmand fortæller 

Kom og hør et spændende og underholdende foredrag ved tidligere 

viceformand for Dansk Landbrug, Gert Karkov, der taler over emnet: 

”Fra gummistøvler til laksko – og tilbage til løbesko”. 

Vejle-Fredericia Landboforening og Østjysk Landboforening står bag 

arrangementet, som finder sted i LandbrugetsHus den 3. november 

kl. 19.30. 

Der lægges op til en hyggelig aften for medlemmer og ægtefæller. 

Der serveres kaffe og kage. 

Tilmelding til Christina Lund på tlf. 7658 7500 eller mail clb@lro.dk 

Gratis medlemsmøde 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Landboforeningen 

31. okt. – 8. nov. USA med John Deere 

Vejle-Fredericia Landboforening 


Onsdag d. 3. november kl. 19.30 Foredrag ved tidligere vicefm. for Dansk Landbrug 

Gert Karkov. Sted: Landbrugets Hus 

Østjysk Landboforening 


Onsdag d. 3. november kl. 19.30 Foredrag ved tidligere vicefm. for Dansk Landbrug 

Gert Karkov. Sted: Landbrugets Hus 

Horsens LandboUngdom 

Tirsdag d. 26. oktober kl. 19.30 Østjysk Våbenhandel. Sted: Constantiavej 1, 

8722 Hedensted 

Tirsdag d. 9. november kl. 19.30 Rationel Staldinventar. Sted: Phønixvej 1, 


Seniorklubben Østjysk Landboforening 

Onsdag d. 3. november kl. 13.30 Stefan Fønss. Sted: Møllebæk 

Højderyggens Landboungdom 

Mandag d. 18. oktober Give Stålspær. Sted: Sjællandsvej 14, 7330 Brande 

Mandag d. 1. november kl. 19.30 Ib Andresen Industri. Sted: Sydkajen 92, 7100 Vejle 

Højderyggens Landbosenior 

Onsdag d. 27. oktober kl. 17.30 Østjysk Bowlingcenter. Sted: Gesagervej 66, 


LRØ 

Man. d. 25/10 og man. d. 1/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugetsHus 

Tirs. d. 26/10 og tirs. d. 2/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugetsHus 

Man. d. 8/11 og man. d. 15/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugetsHus 

Tirs. d. 9/11 og tirs. d. 16/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugesHus 

Tors. d. 28/10 kl. 09.30 – 16.30 Bondegårdsferie – virksomhed på landet 

Sted: Landbrugets Hus 

Dansk Kvæg 

Tirsdag d. 2. november kl. 19.30 Regionsmøde. Sted: LandbrugetsHus 

Kultiverne 

Mandag d. 8. november kl. 19.00 Generalforsamling. 

Sted: Landboforeningens Hus på Boulevarden 

www.landinspektoerkontoret.dk 

Matrikulære opgaver 

Skelfastlæggelse 

Teknisk opmåling 

Landinspektørkontoret 

Allégade 3 st. th. 

8700 Horsens 

Bygningsafsætning 

Ejerlejligheder 

Lejemålsberegning 

Servitutter 

E-Tinglysning 

Lokalplanlægning 

Tlf. 7564 6442 

Mobil 4092 9413 

mail@lspk.dk 

19

20 Livet på landet 


Strøtanker 

Georginer i fuldt flor 

Der er altså noget, der 

ikke rigtigt stemmer, når 

vi synger den gamle vise 

”Marken er mejet” hvert 

år til høstfest. 

”Loen vi pynter med blomster 

og blade, vi har georginer 

og bonderoser nok”. 

Den er i orden med georginer, 

de blomster i fuldt flor 

og danner en flot afslutning 

på sommerens blomsterpragt. 

Men bonderoserne blomster 

midt i juni, og det kan ganske 

enkelt ikke lade sig gøre 

at pynte med bonderoser fra 

haven til en høstfest. Vel og 

mærke hvis festen skal holdes 

efter høst. 

Nå, men det betyder nu 

ikke noget med sådan en 

lille smutter, sangen er jo 

lige god at synge. Også i 

år, hvor vi havde en dejlig 

aften. 

Den var afslutning på en 

langtrukken høst efterfulgt 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til 

alle landbrugsformål 

Kontakt dit pengeinstitut 

eller DLR Kredit direkte 

Område 70 

Simon Simonsen 

»Wissingsminde« 

Wissingsmindevej 18 

6640 Lunderskov 

Tlf. 70 24 34 70 

Fax: 70 24 35 70 

E-mail: sis@dlr.dk 

Område 71 

Jens Ravn 

»Anesminde« 

Ådalvej 26 

Hvejsel 

7300 Jelling 

Tlf. 70 24 34 71 

Fax: 70 24 35 71 

E-mail: jr@dlr.dk 

Område 83 

Erik Møller 

Kongevejen 2 

Onsbjerg 

8305 Samsø 

Tlf. 70 24 34 83 

Fax: 70 24 35 83 

E-mail: em@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor kvægproduktion 

medvirker desuden 

Herluf Jørgensen 

Boldingvej 17 A 

6752 Glejbjerg 

Tlf. 70 24 34 28 

Fax: 70 24 35 28 

E-mail: hj@dlr.dk 

af et efterårsarbejde, der også 

satte tingene på prøve. 

Høsten har vi tidligere 

beskrevet: Den var træls. 

Men at efterårsarbejdet skulle 

gå hen og blive næsten lige 

så træls, havde vi ikke regnet 

med, da vi lagde ud med 

plov og såmaskine. 

Igen satte regnen en stopper 

for arbejdet. Traktor, 

vogn og såsæd blev stjålet. 

Maskineriet drillede. Sådan 

lidt forfulgt af uheld var vi. 

Det var som om sæsonen 

ingen ende ville få. Og da vi 

holdt høstfest, var vi såmænd 

slet ikke færdige med at så. 

Mad og dans 

Festen blev nu god nok 

alligevel. Tingene var godt 

forberedt, så vi kunne hygge 

os sammen med gæsterne 

uden at styrte rundt i køkkenet 

hele aften. 

Det meste klarede vi fredag 

aften. 

Realkredit 

Område 72 

Steen Lauridsen 

Eg Mosevej 2 

7200 Grindsted 

Tlf. 70 24 34 72 

Fax: 70 24 35 72 

E-mail: stl@dlr.dk 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 

Herren i huset lavede gryderet 

med porter og andre 

gode sager, mens jeg lavede 

æblekage med portvin og 

andre gode sager. 

Alt sammen mens vi så 

”Vild med dans”, hvor vi 

fulgte deltagerne i deres forsøg 

på hoftevrid og korrekt 

benarbejde. Det gik faktisk 

fint til madlavning sådan en 

fredag aften. 

Hvad er der med ris? 

Min gode nabo havde lovet 

at koge ris, fordi hun har en 

god stor gryde til det formål 

- og fordi hun altid er så 

hjælpsom. 

OK, nok også fordi jeg 

sidste år havde glemte risene, 

hvilket forsinkede det hele 

temmelig meget. Det ville 

hun nok ikke risikere igen. 

En halv times tid før 

gæsterne skulle komme, 

ringede hun og spurgte, 

hvornår de skulle komme. 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

Næsten inden jeg havde 

sagt 18.30, lød det et mindre 

udbrud fra hende, hvorefter 

hun sagde, at hun ikke 

havde tid til at snakke. 

Hun havde glemt alt om 

ris - men vi nåede som 

sædvanlig det hele. Alligevel 

overvejer jeg nu noget andet 

end ris næste år, der sker 

jo heller ikke noget ved at 

forny sig lidt… 

Afsked med vemod 

Høstfesten var samtidig 

afsked med vores trofaste 

medarbejder gennem syv år, 

der har fået nyt arbejde. Det 

har vi fuld forståelse for, det 

er godt at få nye impulser og 

input. 

Men det var også med vemod 

og lidt underligt, når man 

nu har fulgt hinanden tæt gennem 

årene. Det betyder meget 

at have engagerede medarbejdere, 

der føler et ansvar for dét, 

de har med at gøre. 

Georginerne, som vi synger om og pynter med til høstfesten, er flotte i 

al deres pragt. 

Det er blevet til mange 

måltider i køkkenet efter 

lange arbejdsdage og mange 

kaffemøder i marken. Og 

noget har han i hvert fald 

fået med sig her fra stedet, 

nemlig sin søde kone, som 

han mødte i stalden. 

Der er dog én ting, jeg 

ikke vil savne så meget. Jeg 

blev altid lidt nervøs, når 

han henkastet smed landbrugsblade 

med maskinannoncer 

på køkkenbordet, 

nogle gange med en rød 

ring tegnet om et eller andet 

vidunder af en traktor eller 

maskine. Så var det med at 

få avisen med den røde ring 

væk, inden andre så den og 

fik gode idéer. (let.) 

Hornsyld 

Købmandsgaard A/S 

Dit private grovvareselskab. 

- vi sikrer fortsat konkurrence 

i grovvarebranchen 

Tradition for 

en god handel! 

Svinefoder 

Kvægfoder 

Kalvefoder 

Dan Gødning 

Fast gødning 

Planteværn 

Såsæd 

Korn, maltbyg, raps 

HK Agro 

Tlf. 75 68 73 00 

www.hk-hornsyld.dk

Effektivitet i kvægbruget - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?