Effektivitet i kvægbruget - LRØ

lro.dk

Effektivitet i kvægbruget - LRØ

Landbruget voksede

Ulla og Jens Jørn Lykke Rasmussen i Føvling ved Brædstrup

var gennem mange år deltidsbrugere. Men landbruget

voksede, og med købet af nabogården tog de sidste år

springet over i fuldtidslandbruget.

Side 17

Mange på gårdbesøg

Folk strømmede til, da landbrug over hele landet åbnede

dørene og inviterede til Åben Landbrug 3. søndag i september.

Fra venstre er det Laura og Johanne fra Brædstrup,

der besøger Træden Nygård, hvor der var 1350

gæster.

Side 3 og 4

Styr på IT

Virksomheden AquaDjurs A/S i Grenå har overladt sit

IT-ansvar til IT-Gaarden. Det giver tryghed, og virksomheden

kan være sikker på, at der er styr på effektivitet

og sikkerhed, siger administrationschef Kitsie Lund og

direktør John A. Christiansen.

Side 14

Landbrug i udvikling

Nr. 9 · Tirsdag 12. oktober 2010 · 13. årgang

Stort potentiale i biomasse

Landbruget får en central rolle i den fremtidige danske energiforsyning

Af Lene Tingleff

Biomasse som halm,

biogas og energiafgrøder

kommer til at spille en

central rolle i dansk energiforsyning

i fremtiden,

men den store udfordring

er at få gjort den danskproducerede

biomasse

konkurrencedygtig.

Det fastslog direktør for

Landbrug&Fødevarer, Claus

Søgaard-Richter, på en erhvervskonference

i LandbrugetsHus

den 28. september,

hvor han talte over emnet

”Efter den sidste olie”.

Udfordringer for kvægbrugerne

er store i øjeblikket,

og i den pressede situation

handler det om at udnytte

bedriftens potentiale bedst

muligt.

Det er det gennemgående budskab

i de temasider om kvæg,

Emnet for konferencen var

klima og miljø, og det var

særdeles aktuelt, da Klimakommissionen

netop denne dag

offentliggjorde sine anbefalinger

i rapporten ”Grøn energi

– vejen mod et dansk energisystem

uden fossile brændsler”.

- Vi skal indrette os på,

at oliealderen er på vej væk

og have fokus på hvordan

vi sikrer bæredygtighed, og

derfor har vi udarbejdet en

handlingsplan til anvendelse af

biomasse, sagde direktøren.

Kræver politisk vilje

Klimakommissionen har givet

et bud på, hvordan Dan-

LRØ Avisen bringer i dette

nummer.

Her kan man bl.a. læse

om Kvægnøglen, der giver

god mulighed for sammenligning

med andre bedrifter,

Business Check, der er et

godt redskab til at udpege

indsatsområder, Foderstyring,

mark i 2050 kan frigøre sig

fra afhængigheden af fossile

brændsler og reducere udledningen

af drivhusgas. Det

kræver omlægning af energisystemet

– væk fra olie, kul

og gas og over til grøn energi

med vindmøller og bioenergi

som de vigtigste elementer.

En udfasning af et energisystem

baseret på fossile

brændsler vil få konsekvenser

for landbruget, da sektoren

står for 17 procent af de samlede

udledninger af drivhusgas

i Danmark.

- Det skal med i billedet, at

Dansk Landbrug producerer

fødevarer til 15 mill. menne-

Budgetkontrol, Bundlinjetjek

og andre redskaber, der

kan medvirke til at skabe

effektivitet.

Der er også fokus på ny

regler for beregning af dyreenheder

i kvægbruget og på

bygningssiden orienteres der

om sand som lejemateriale.

sker, og landbruget har været

blandt de bedste til at reducere

CO2. Jeg er glad for, at

klimakommissionen erkender,

at det ikke giver nogen mening

at reducere den danske

landbrugsproduktion.

- Biomassen kan femdobles

frem til 2020, men vi skal

have højere priser, så det bliver

en stabil faktor i energisammenhæng,

og vi skal have

en politisk vilje til at satse på

det her. Vi har i Danmark et

højt afgiftsniveau og vi skal

have en omlægning, der sikrer

vækst og beskæftigelse, sagde

Claus Søgaard-Richter.

Side 5

LANDMAND SOM LÆRER - Finn Tukjær Schmidt fra Klovborg stod forleden for undervisningen i 7. klasse på Damhaven Skole i Vejle.

Lærerne var på kursus, og forældrene havde arrangeret undervisningen og havde bl.a. sat landbrug på skemaet. Landbrug&Fødevarer vil gerne

styrke skolekontakten og søger i øjeblikket landmænd til opgaven. Finn ses her sammen med Alig, Omid og Andreas. Side 15

Effektivitet i kvægbruget

Den 2. november indbyder

kvægbrugets top til regionsmøde

i LandbrugetsHus,

her vil der være fokus på de

fremtidige udfordringer for

dansk kvæg brug.

Temasider om kvæg,

side 9-12

Til samtlige jordbrugere


2 12. oktober 2010

Debat · Nyheder

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer.

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening,

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker

avisen tilsendt.

Redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

Hjemmeside: www.lro.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

De tre foreninger bag LRØ:

Østjysk Landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

Vejle-Fredericia Landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

Informationsudvalg:

Mads Mogensen, økonomiudvalg

Jakob Jakobsen, kvægudvalg

Esben Graff, svineudvalg

Mogens Jensen, planteavlsudvalg

Niels Hegelund, svineproduktion

Hanne Schønning, planteavl

Ove Madsen, kvægproduktion

Jens Riis Andersen, økonomi

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning

Lene Tingleff, journalist

Anne-Marie Kjær, sekretær

Annoncesalg:

Salgsdirektør Søren Ankersen,

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S

Layout:

Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Tryk:

Trykcentralen, Viby J.

Kommende blade:

Nr. 10 Deadline: 22.10.10

Udkommer: 09.11.10

Nr. 11 Deadline: 19.11.10

Udkommer: 07.12.10

Set fra min stol

Efterår med udfordringer

Af Ole Jespersen, Glud, formand

for LRØ’s kvægudvalg

Efteråret er begyndt at

præge landskabet, med alt

hvad det bringer med sig

af betagende indtryk ude i

naturen.

Det er nu, at man skal tage

sig tid til at nyde afslutningen

af vækstsæsonen. Enten ved

at gå en tur over de nysåede

marker eller ved, at der er tid

til en god jagtdag.

Det er også tiden, hvor

man kommer til at reflek-

Af Lene Tingleff

Afstanden er ikke stor,

men betingelserne for

at drive landbrug er helt

anderledes.

Det erfarede medlemmer

af bestyrelsen for Østjysk

Landboforening, da de i

sommer var på studietur til

Nordslesvig. Formålet med

turen var, at de folkevalgte

skulle dygtiggøre sig og være

godt klædt på til debatten om

miljø og Grøn Vækst.

- Landbruget i Nordtyskland

er også ramt af krise og

stagnation, og de tyske landmænd

har generelt også svært

ved at låne penge og få finansieret

deres projekter. Men

konkurrencemæssigt har de

tere over, hvordan tingene er

forløbet i vækstsæsonen.

Alle vil erindre sensommeren

som meget regnfuld.

Det gav store udfordringer

at få bjerget høsten rettidigt.

Mange steder var der vandløb,

som ikke var vedligeholdt

til store nedbørsmængder,

som yderligere forværrede

forholdene for at kunne høste

afgrøderne.

Det er blevet åbenlyst for

alle, at vore vandløb ikke er

godt nok vedligeholdte til

at klare de øgede nedbørsmængder,

som klimaændringerne

medfører. Da det

ikke kun er landmænd, som

bliver generet af de ekstreme

regnmængder, har det skabt

interesse for at se på vedligeholdelsen

af vore vandløb.

Det viser, hvordan politikere

og embedsmænd lettere

forstår vore problemer, når de

selv mærker konsekvenserne

af dem.

Tiltro til landbruget

Landbrugets betydning for

bedre betingelser end danske

landmænd, siger formanden

for landboforeningen, Finn

Pedersen.

Han nævner forhold som

behandlingsindeks og langt

mere lempelig adgang til brug

af gødning.

- De har også langt bedre

forudsætninger for solenergi

og biogas. I Nordtyskland

bygger man ingen nye staldanlæg

uden at tænke biogas

eller solenergi med ind. Men

de skal have majs til deres

biogasanlæg, og der er kamp

om jorden.

Græsset er grønnere

Bestyrelsen besøgte seks-syv

ejendomme i Nordslesvig,

bl.a. et rent planteavlsbrug, en

kvægejendom med eget gård-

landets økonomi er også

blevet mere tydelig for politikerne.

Den økonomiske krise

har vist, at der er mange arbejdspladser

i landbruget og i

følgeindustrien – ikke mindst

i udkants-Danmark.

Den bevågenhed mener

jeg, vi skal forfølge. Vi skal

vise, at der er et vækstpotentiale

i landbruget, hvis vi får

ordentlige vilkår. Det kræver,

at den finansielle sektor viser,

at man tror på landbruget.

De realiserede tab på

landbruget indtil nu har ikke

været større end hvad der

realiseres på blot én mellemstor

boligspekulant. Det

viser også, at landmænd har

en stor vilje til at servicere

deres gæld. Derfor synes jeg,

at kreditgiverne burde udvise

større tiltro til vore investeringer,

når vi skal have dem

finansieret.

Brug for resultater

Efteråret vil givetvis også

bringe nye eksempler på

konsekvenser af Grøn Vækst

Andre regler syd for

grænsen

Forudsætninger for at drive landbrug er helt anderledes

mejeri og en svinebesætning.

De besøgte også et privatejet

selvstændigt biogasanlæg.

- Generelt blev vi bekræftet

i antagelsen om, at græsset

er grønnere syd for grænsen,

hvor der er andre regler.

Men det skal samtidig med

i billedet, at vi i Danmark er

godt kørende med effektivitet

i vores husdyrproduktion, og

vi må konstatere, at de tyske

landmænd også har deres

problemer at slås med.

Finn Pedersen oplyser, at

bestyrelsen er meget interesseret

i landbrugets konkurrenceevne.

- Det gælder i forhold til

vores kollegaer EU, men specielt

vore naboer i Tyskland.

Hovedformålet med turen var

at få en viden på det område.

planerne. Det er blevet åbenlyst,

at det er politikere og

embedsmænd, som har fostret

disse planer.

Det kan være svært som

menig landmand at forstå, at

det skal være politiske handler

og kompromisser, der skal

skabe de rammer, som vi skal

producere under de næste

mange år.

Derfor er det på tide, at

Landbrug og Fødevarer får

tydeliggjort, at man ikke

har været med til at fostre

planerne. Landmændene

har behov for at se markante

resultater fra Landbrug og

Fødevarer i de forhandlinger,

der kommer.

Jeg håber, at forhandlinger

og lobbyarbejde m.v. i den

kommende ”mørke” tid vil

give de resultater, som vi har

hårdt brug for. Det vil være

med til, at det fortsat vil være

attraktivt at være landmand.

- I den forbindelse var det

også nærliggende at se på,

hvordan tyskerne håndterer

vandplaner, og om de har noget

tilsvarende Grøn Vækst.

Debat på Axelborg

Netop konkurrenceevnen

var også et centralt emne,

da bestyrelsen i ØLF tog til

Axelborg den 8. oktober.

- Her havde vi debat med

Michael Brockenhuus Schack

om den lange række af udfordringer,

vi er underlagt i

Danmark, herunder miljøområdet

men også indtjeningen i

hele vores erhverv.

- Vi drøftede også, hvordan

vi håndterer interessevaretagelsen

overfor vore politiker

på landsplan men også lokalt,

siger Finn Pedersen.


12. oktober 2010

Det mener jeg

Efter 3. søndag

Af Jens Juul, Grund ved Stouby

Det var med nogen skepsis

at jeg i år stillede min

bedrift til rådighed for

”Åbent landbrug – 3. Søndag

i september”, men nu

da det hele er overstået

med 750 besøgende, heraf

500 i staldene, er jeg ret

tilpas med beslutningen

og forløbet i det hele taget

til trods for at tidspunktet,

efter min mening, ikke er

velvalgt!

Af Thyge Hansen, Videncenter

for Landbrug

Ny kongres tager temperaturen

på landbrugets

økonomiske situation og

sætter samtidig spot på

mulighederne for at øge

indtjeningen.

”Få det bedst mulige øjebliksbillede

af landbrugets

økonomiske situation samt

bud på, hvor indtjeningsmulighederne

for din bedrift

ligger i de næste 5-10 år.”

Sådan beskriver Hans Peter

Bay, direktør for Videncenter

for Landbrug, Økonomi, det

nye tiltag ӯkonomikongres

2010”.

Kongressen afholdes den

For mig forekommer det

vigtigt og værende en hel

nødvendig forudsætning for

vort erhvervs fremtid, at vore

produktionsformer anerkendes

og accepteres af den brede

offentlighed. Hertil er Ӂbent

landbrug” et godt bidrag, så

folk ved selvsyn kan få et

indtryk af hvad der foregår

inde bag de almindeligvis

tillukkede stalde, således at

forbindelsen fra jord til bord

kan følges.

Førhen havde langt de

fleste en eller anden relation

til landbruget gennem familie

og bekendte, hvorved man

havde kendskab til hvad der

foregik, men de tider er forbi

med den strukturudvikling

landbruget har gennemgået/

gennemgår. Tilligemed er

mediebevågenheden omkring

forholdene for vore produktionsdyr

og landbrug i øvrigt,

blevet af en ganske anden

beskaffenhed hvad vi jo jævnt

hen konfronteres med, oftest

med den udgang at vi sættes i

et dårligt lys, trods den kendsgerning

at undersøgelser gang

på gang påviser, at vi byder

7. december på Comwell

i Kolding og er et samarbejde

mellem Videncentret og

Landbrug & Fødevarer.

Nationalbankdirektør taler

Under kongrestemaet ”Ud af

krisen: Fra landbrug til virksomhed”

giver en række af

landets førende økonomer og

erhvervsledere fra landbrugssektoren

deres vurdering af

erhvervets aktuelle økonomiske

status og leverer også bud

på de fremtidige muligheder.

Hovedtalerne er Nationalbankdirektøren

Nils Bernstein,

der taler om landbrugets

økonomiske rammevilkår og

Hanne B. Sørensen, Chief

Commercial Officer i Maersk

Line, der har ”Inspiration til

vore dyr den bedste og mest

kontrollerede velfærd.

Positiv stemning

Det var med ovenstående in

mente dørene åbnedes den

19. september. Min skepsis

skulle blive gjort til skamme,

viste det sig. Der var en rigtig

god og positiv stemning og

gang i den på og med de

forskellige aktiviteter, især for

børnene med halmlegeplads,

en kornstak med slik, køretur

i marken og mulighed for at

komme op og sidde i maskinerne.

6. klasse fra Stouby skole

ville gerne tjene en skilling

til deres Bornholmertur og

påtog sig opgaven med at

servicere os med pølser, vand,

kaffe og kage. Rigtig dejligt,

og nemt! Tak for det. Der var

også gang i den i stalden, især

i forbindelse med påklædning

og indslusning til staldområdet

med kø til tider, men alle

kom ind og fik forklaret og

forevist de enkelte staldafsnit

bl.a. med demonstration af

scanner og elektronisk sofodring.

Det der nok scorede

Din økonomi

- nu og i fremtiden

Landmænd indbydes til økonomikongres med førende økonomer

turnaround”, som overskrift

for sit indlæg.

Deltagerne kan i en del af

programmet vælge mellem

tre spor, hvor henholdsvis

kvæg, svin og planteproduktion

er i fokus. Sammen med

Videncentrets fagdirektører

vil Peter Tuborgh, direktør for

Arla, Carl Christian Sørensen,

chefanalytiker hos Danish

Crown og Asbjørn Børsting,

direktør for DLG vurdere de

fremtidige perspektiver for de

enkelte driftsgrene.

Årets Gazelle

Kåringen af årets Gazellevirksomhed

inden for

jordbrug er også en del af

kongressen. Det er Børsens

chefredaktør Leif Beck Fal-

mest dér, var de nyfødte grise.

Ikke så sært at de fire rundvisere

i stalden, efter at have

haft 500 igennem, lød som

efter et bedre værtshusbesøg.

Skønsmæssigt havde halvdelen

af de besøgende aldeles

intet kendskab til hvad der

foregår på et landbrug. Deres

udgangspunkt var det indtryk,

de havde via medierne. Flere

gav udtryk for at de havde

fået et andet og mere nuanceret

syn på svineproduktion

efter besøget. Og så har det jo

været det hele værd.

Det er et stort apparat, der

sættes i gang med sådan et

landsdækkende arrangement,

men jeg synes, forløbet har

været grundigt og professionelt

på alle niveauer, så

vi har været godt rustet til

opgaven. Tak til de landmænd

fra landboforeningen, naboer,

familie og venner der bidrog

ved arrangementets gennemførelse.

Med dette års erfaring

kan jeg absolut anbefale at

lade sine døre åbne for offentligheden.

lesen, der sammen med Michael

Brockenhuus-Schack,

formand for Landbrug &

Fødevarer, præsenterer årets

mest ekspansive virksomhed,

uden at soliditeten er sat over

styr.

Ifølge cheføkonom Leif

Nielsen fra Landbrug &

Fødevarer er kongressen et

resultat af en stor efterspørgsel

fra mange landmænd:

”Mange landmænd efterspørger

en dag, der sætter

spot på økonomien nu og

i fremtiden. Derfor er jeg

meget tilfreds med, at vi kan

præsentere et stærkt program

med så markante profiler, som

det er tilfældet”.

Læs mere og tilmeld dig på

www.vfl.dk/okonomikongres

Debat · Nyheder

meninger

Din mening

om landbrug?

Abdul, 14 år,

Damhaven Skole, Vejle:

- Jeg kunne godt tænke

mig at få et arbejde på en

gård med dyr, det kunne

være spændende. Jeg tror,

at dyrene har det godt de

fleste steder.

Ditte, 13 år,

Damhaven Skole, Vejle:

- Vi så en film om landbrug

på skolen, her så vi,

at dyrene havde det godt

og var sunde. Men jeg har

flere gange set i fjernsynet,

at dyrene ikke har det

godt.

Aline, 13 år,

Damhaven Skole, Vejle:

- Jeg kan godt lide natur

og dyr, og jeg kan godt

lide at være på landet. Jeg

har før været på besøg på

en gård med dyr.

Sossan, 14 år,

Damhaven Skole, Vejle:

- Landbrug og dyr interesserer

mig ikke, det er ikke

lige mig. Jeg ved ikke

noget om landbrug, og jeg

har aldrig før været på en

gård.

3


4 Aktuelt portræt · Nyheder

12. oktober 2010

Aktuelt portræt

Tæt på naturens præmisser

Økologi- og kvægkonsulent

Søren Lykke Jensen,

LRØ, er tæt på naturen,

både i sit arbejde som

rådgiver for landmændene

og i sin fritid, som han

tilbringer en stor del af i

naturen.

- Jeg holder af at arbejde på

naturens præmisser, og jeg ser

en udfordring i at få naturen

og det moderne landbrug til

at gå op i en højere enhed,

siger han.

Søren Lykke Jensen, 53 år,

stammer fra Børkop-kanten,

hvor han er opvokset på en

kvæggård som den ældste af

en søskendeflok på fire.

Han uddannede sig til

Tusindvis på gårdbesøg

Åbent Landbrug 3. søndag i september blev en stor succes

Tusindvis af mennesker

valfartede til landbrug

over hele landet, da der

var Åbent Landbrug 3.

søndag i september.

I LRØ’s område var der mulighed

for at tage på gårdbesøg

fire steder, og alle steder

var der trængsel i staldene.

På Træden Nygård hos

Julie og Christian Rasmussen

i Træden ved Brædstrup var

der 1350 gæster. De kunne se

200 malkekøer i ny automati-

landmand på Bygholm Landbrugsskole,

hvorefter han var

ude og arbejde på forskellige

landbrug.

Efter et højskoleophold

i Rødding midt i 80’erne

tog han på Nordisk Landboskole

i Odense, hvor han

læste til jordbrugsteknolog

med hovedvægt på kvæg og

økonomi. Uddannelsen blev

afsluttet i 1990, hvorefter han

fik arbejde som kvægkonsulent

på Landbocentret i Vejle.

Fire år senere flyttede han

til centret i Tørring, og i 2008

rykkede han til Horsens i

LandbrugetsHus. Han har i år

været ansat 20 år i LRØ-regi.

Ud over kvægrådgivningen,

som han har haft fra starten,

seret løsdriftsstald med robotter.

Der drives 190 hektar.

Anette og Søren Knudsen i

Højen havde 1100 gæster på

gården, hvor de har 135 køer

i løsdrift, og hvor der drives

150 hektar.

Hos Jens Juul på Grundvej

ved Stouby mødte 750 mennesker

op for at se på grise

og landbrug. På gården er der

350 søer, og der produceres

årligt ca. 9.200 smågrise. Der

drives 125 hektar.

Flere af gæsterne fik

lejlighed til at se landbruget

Skolelandbruget Bredballeballegård i Mårslet havde med 2500 gæster

besøgsrekord på landsplan. Her en af de mange gæster i kostalden.

har han haft økologi som

speciale alle årene, primært i

relation i kvæg.

I 2002 kom han til at stå i

spidsen for LRØ’s økologirådgivning,

og i dag samarbejder

han med LandboMidt-

Øst om økologien.

Søren Lykke Jensen har

oplevet, at økologien har

udviklet sig over de 20 år,

han har været med. Brugene

er blevet større og mere effektive,

og økologien er blevet

mere strømlinet. I dag drives

10 procent af det danske

landbrugsareal som økologisk.

Han har samtidig oplevet,

at støtten er blevet nedtrappet,

og at økologien er blevet

mere markedsorienteret end

fra oven, da man som præmie

i en quiz kunne vinde en

flyvetur i Jens Juuls flyver,

som han har sammen med en

nabo.

Besøgsrekord

Endelig var der 2500 gæster

på Skolelandbruget Bredballegård

på Jordbrugets UddannelsesCenter

i Mårslet, og

her kunne man se køer, kalve,

søer, smågrise og slagtesvin.

Det var besøgsrekord for de

65 værter, der var på landsplan.

tidligere. For Søren Lykke

Jensen er det en udfordring

at tage det bedste fra de

gamle dyrkningsmetoder, når

det gælder om at drive et

markbrug uden kemi og uden

handelsgødning.

Mini-landbrug

Søren Lykke Jensen tænker

også i økologiske baner i

sin fritid, hvor han dyrker

grøntsager, frugt og bær i

sin kolonihave. Også her

bruger han det økologiske

dyrkningsprincip, og han

kører med sædskifte mellem

grøntsagerne.

Haven dyrkes efter alle

kunstens regler som et ”minilandbrug”,

og det vækker

Alle steder var der forskellige

aktiviteter i løbet af dagen,

bl.a. guidede ture, familiequiz,

halmlegeplads, korncontainer

med slik, smagsprøver og

andet.

De mange mennesker kom

tæt på gårdens dyr og fik mulighed

for at opleve, hvordan

maden bliver produceret.

Der var desuden anledning

til at få svar på spørgsmål om

landbrug, og det blev en dag

med masser af spændende og

lærerige oplevelser for både

børn og voksne. (let.)

I Grund ved Stouby var der mulighed for at se landbrug med svineproduktion.

Værten, Jens Juul, tog imod de mange gæster på gårdspladsen.

opmærksomhed og interesse

blandt de andre kolonihavefolk,

som har hædret Søren

Lykke Jensen for den måde,

han driver sin have på.

Interessen for dyrkning af

grøntsager og sund kost deler

han med sin kone, Annette,

der er klinisk diætist og leder

af diætistkontoret på Odense

Universitetshospital. Hun er

opvokset på et gartneri.

- Vi plejer gerne at sige,

at hun laver foderplaner for

mennesker, mens jeg laver

foderplaner for køer, siger Søren

Lykke Jensen.

Er altid ude

Parret bor i Middelfart. De

har datteren Lone på 17 år,

Fra tanke til handling hand

Børsting Coaching

Landinspektørfirmaet

Kontaktperson vedr

landbrugssager:

Landinspektør Jan Frederiksen

Mobil: 25 23 16 79

E-mail: jbf@landplan.dk

Søren Lykke Jensen

der går i 1. g samt datteren

Marie på 20 år, der netop er

blevet student og lige nu arbejder

på et hotel i Frankrig.

Søren Lykke Jensen bruger

stort set al sin fritid i naturen

og i det fri. Hvis ikke han er

i haven, dyrker han rosport,

løber eller går på jagt. (let.)

Stress-coaching

Personlig og

faglig udvikling

Gitte Børsting

Cert. Life-, Business- og

Stress Coach

www.boerstingcoaching.dk

Vestergade 19, 7600 Struer, tlf. 60 22 94 60

Bonefeld & Bystrup A/S

Professionel rådgivning

Effektiv opmåling

Optimeret sagsstyring:

- sammenlægning

- arealoverførsel

- udstykning

Strandpromenaden 6

8700 Horsens

Tlf 76286060

Fax 76286061

E-mail: post@landplan.dk

www.Bonefeld-Bystrup.dk


12. oktober 2010 Nyheder

Landbrugsstøtten mere grøn

Et af budskaberne fra klimakommissær Connie Hedegaard, da hun talte i LandbrugetsHus

Af Lene Tingleff

Landbrugsstøtten vil fremover

blive mere ”grøn”,

så den præmierer gennemførelsen

af nogle af

de politiske beslutninger,

der vil blive truffet på det

klima- og miljømæssige

område.

Det sagde klimakommissær

Connie Hedegaard, da hun

den 28. september talte i

LandbrugetsHus. Det gjorde

hun i forbindelse med en

erhvervskonference, som

områdets lokale Rotaryklubber

stod bag i samarbejde

med Horsens Erhvervsråd og

LRØ.

Godt 100 deltog i konferencen

om klima og miljø,

som fik ekstra stor opmærksomhed,

fordi den fandt sted

på dagen, hvor klimakommissionen

offentliggjorde

sine anbefalinger i rapporten

Der var stor bevågenhed om Connie Hedegaards besøg i LandbrugetsHus.

Her er det TV2 News, der interviewer klimakommissæren.

”Grøn energi – vejen mod

et dansk energisystem uden

fossile brændstoffer”.

Begejstret

En af dagens øvrige talere

var direktør Claus

Søgaard-Richter, direktør i

Landbrug&Fødevarer, der

talte om landbrugets store

potentiale inden for biomasse.

- Det er dejligt at høre en

toprepræsentant fra landbruget

tale så begejstret om,

hvordan landbruget kan medvirke

til at frigøre Danmark

fra afhængighed af fossile

brændsler, sagde Connie Hedegaard.

Hun tilføjede, at der

er mange spændende initiativer

i gang inden for biomasse,

som har en fremtrædende

rolle i kommissionens rapport.

Udfordringen

Connie Hedegaard kom i sit

indlæg ind på de store klimamæssige

ændringer.

- Vores udfordring er at få

Se mere på: www.landbogruppen.dk

Skanderborg - skøn natur

Fritidsbrug

Fruering Kirkevej 44

8660 Skanderborg

SOLGT

Sagsnr.:

Hektar:

Hjortsvang - Tæt ved Tørring

Fritidsbrug

Vesterbyvej 10

7160 Tørring

Kontant: 3.675.000

Udbetaling: 185.000

Brt./Nt.: 23.384/18.355

Sagsnr.:

Hektar:

LandboGruppen ØST

Tlf. 76587750

5011-089

6,27

LandboGruppen ØST

Tlf. 76587750

5011-098

11,55

ØST

Erhvervsbyvej 11

8700 Horsens

Tlf.: 76587750, Fax: 76587797

Email: oest@landbogruppen.dk

reduceret det globale udslip af

drivhusgasser samtidig med at

vi har fokus på energiforsynings-sikkerheden.

- Dem, der er bedst til

at leverer løsninger, er også

dem, der er bedst til at skabe

vækst og innovation. Grønne

initiativer og energirigtige

løsninger bliver et af de store

konkurrence-parametre frem

mod 2020, og her skal vi

udnytte vores gode position

inden for vedvarende energi.

- Vi skal sætte gang i en

omstilling, der kan gå hånd

i hånd med vores produktions-

og industrivirksomheder.

Og vi er temmelig arrogante,

hvis vi tror, at vi er de eneste

i verden, der kan finde ud af

det, lød det.

Ny elbil lanceret

Der var også indlæg ved

direktør for Energi Horsens,

Mogens Vig Pedersen, der

talte om grønne iværksætterdrømme

og om Energi

Aale - Naturskøn beliggenhed

Fritidsbrug

Brædstrupvej 60, Aale

7160 Tørring

Kontant: 4.575.000

Udbetaling: 230.000

Brt./Nt.: 26.591/20.804

Sagsnr.:

Hektar:

Hårup - Stort værksted

Fritidsbrug

Hårupvej 48

8740 Brædstrup

Kontant: 2.995.000

Udbetaling: 165.000

Brt./Nt.: 20.188/16.341

Sagsnr.:

Hektar:

LandboGruppen ØST

Tlf. 76587750

5011-099

25,65

LandboGruppen ØST

Tlf. 7658 7750

5011-053

10,71

Connie Hedegaard afslørede en elbil fra Horsens-virksomheden ECOmove

på konferencen. Hun ses her sammen med direktør Mogens

Løkke fra Ecomove.

Horsens’ arbejde med vækst

og iværksættere.

Energi Horsens har

investeret i en ny elbil, som

Horsens-virksomheden

ECOmove har designet og

udviklet. Bilen bryder med

nuværende standarder for

hvordan en elbil kan indrettes

og hvordan den fungerer i

Ravning - Tæt ved Bredsten

Fritidsbrug

Ravningvej 57

7182 Bredsten

Kontant: 3.950.000

Udbetaling: 200.000

Brt./Nt.: 23.073/18.688

5

praksis. El-bilen blev afsløret

på konferencen af Connie

Hedegaard under stor bevågenhed.

Klimakommissionen

har i sin rapport stor fokus på

elbiler og påpeger, at de kommer

til at spille en stor rolle i

fremtidens energisystem uden

brug af fossile brændsler.

Sagsnr.:

Hektar:

Jennum - Tæt ved Vejle

Fritidsbrug

Rugballevej 73

7100 Vejle

Kontant: 5.495.000

Udbetaling: 275.000

Brt./Nt.: 31.985/24.804

Sagsnr.:

Hektar:

LandboGruppen ØST

Tlf. 76587750

5011-090

20,52

Nyhed

LandboGruppen ØST

Tlf. 76587750

5011-104

31,44


6 Mark

12. oktober 2010

Tid for mark- og gødningsplan

Lige nu mange aktuelle emner at drøfte med planteavlskonsulenten.

Af planteavlskonsulent Frits Høj,

tlf. 7658 7484,

e-mail frh@lro.dk

Der er mange gode grunde

til at få lavet en mark- og

gødningsplan.

Du kan være tilmeldt registret

for gødningsregnskab, hvis du

har en momsregistreret omsætning

på over 20.000 kr.

Du skal være tilmeldt:

Hvis du har en momspligtig

omsætning på over 50.000

kr. inden for planteavl og husdyravl

og skovbrug.

Hvis din husdyrbesætning

er på flere end 10 dyreenheder.

Hvis din husdyrtæthed

overstiger 1 dyreenhed pr. ha.

Hvis du modtager mere

end 25 tons husdyrgødning

om året.

Når du er med i registret,

kan du købe handelsgødning

uden afgift

- og så er der mange regler,

der skal overholdes.

Derfor vælger de allerfleste

at få lavet en mark- og

gødningsplan sammen med

en planteavlskonsulent.

Andet end regler

Det nye gødningsår

2010/2011 går fra 1. august

2010 til 31. juli 2011, så vi er

allerede langt inde i det.

Sammen med planteavlskonsulenten

er det naturligt

at snakke om andet end reglerne.

Der diskuteres sædskifte

og sortsvalg, der diskuteres

fornuftig placering af efterafgrøder,

og der diskuteres valg

af gødningstype og fordeling

af mængderne til de enkelte

marker.

Der er desuden mulighed

for at diskutere plantebeskyttelse,

så de rette midler

bruges i så små mængder som

muligt, og dog så meget som

nødvendigt.

Under alle omstændigheder

skal mark- og gødningsplanen

og en beregnet kvælstofkvote

sammen med et markkort

være klar på gården den 27.

april 2011.

Regnskab for gødning

GHI står for Gødningsregnskab

og Husdyr Indberetning.

GHI 2009/2010 skal være

indsendt senest den 31. marts

2011, men regnskabet kan

lige så godt gøres op nu, da

alle de nødvendige oplysninger

er tilgængelige nu.

Til gødningsregnskabet

skal mark-gødningsplanen

fra 2010, med de ændringer,

der evt. blev foretaget, tages i

anvendelse.

Der skal oplyses om

efterafgrøder og indkøbt

handelsgødning, om produceret

husdyrgødning, og

om evt. afgivet og modtaget

husdyrgødning. For at opgøre

mængden af husdyrgødning

er det nødvendigt at kende

besætningens størrelse og

dennes staldforhold.

Produktionens omfang

dokumenteres ved hjælp af

årsopgørelser for producerede

mængder af mælk og

slagtedyr.

Særregler for slam

Hvis der er anvendt spildevandsslam

eller aske fra

halmværker, eller husdyrgødningen

har været gennem

et biogasanlæg, gælder der

specielle regler.

Husdyrindberetningen

omfatter oplysninger om

din besætnings størrelse, om

stipladser og staldtyper.

Der er forskellige krav til

indberetningen for de forskellige

dyretyper.

Endelig skal du oplyse,

hvilken dyrlægepraksis du

anvender, og om du vil

anvende forblandinger eller

tilsætningsstoffer, der kræver

øget kontrol.

Forbruget af plantebeskyttelsesmidler

skal ikke

indberettes endnu, men

sprøjtejournalen skal indberettes

elektronisk efter næste

vækstsæson.

Du vil modtage et brev

med opfordring til at indberette

både gødningsregnskab

og husdyrhold (GHI)

elektronisk sammen med

en adgangskode, som er den

samme som sidste år.

Det kan lade sig gøre at

lave det hele selv, men planteavlskonsulenterne

i LRØ er

klar til hjælpe dig.

Der skal bl.a. oplyses om produceret husdyrgødning samt om afgivet og modtaget husdyrgødning.

Flex-Mark til deltidslandmænd

Nyt målrettet produkt inden for planteavlsrådgivning

Af planteavlskonsulent

Frits Høj, tlf 7658 7484,

e-mail frh@lro.dk

Planteavlsrådgivningen i

LRØ kan nu tilbyde produktet

FlexMark til deltidslandmænd.

FlexMark er et nyt produkt

til gødningsregnskab, mark-

og gødningsplanlægning samt

ansøgning om enkeltbetaling.

Mange deltidslandmænd

har en ukompliceret markplan

med stort set uændret

afgrødefordeling og uændret

brug af husdyrgødning

fra år til år. Det betyder, at

gødningsregnskab, mark- og

gødningsplanlægning samt

ansøgning om enkeltbetaling

sker ud fra få oplysninger.

Her kan FlexMark være

med til at effektivisere arbejdet

med at indsamle disse

informationer. Samtidig spares

deltidslandmændene for at

bruge unødvendig tid på et

møde på planteavlskontoret.

Skriftlig aftale

Der skal laves en skriftlig aftale

om, at landmanden leverer

de nødvendige oplysninger

inden en aftalt dato. Så udarbejder

planteavlskonsulenten

gødningsregnskab, mark- og

gødningsplan samt ansøgning

om enkeltbetaling og sender

ind til myndighederne med

kopi til landmanden.

De nødvendige oplysninger

indskrives i oplysningsskemaet,

der er fortrykt med

bedriftens oplysninger fra

sidste sæson.

Landmanden modtager

dette oplysningsskema på

papir og tilføjer eventuelle

rettelser til sidste sæson samt

afgrødevalg med videre for

kommende sæson, hvorefter

skemaet returneres til planteavlskontoret.

Herefter kan planteavlskonsulenten

med udgangspunkt

i de indsendte oplysninger

udarbejde gødningsregnskab

for det afsluttede år, mark- og

gødningsplan for kommende

år samt ansøgning om enkeltbetaling.

Møde efter behov

Efter indsendelse til GHI

og FERV sendes en kopi af

materiale samt kvittering for

indsendelse til deltidslandmanden,

enten med posten

eller pr. e-mail. Der kan naturligvis

som hidtil aftales et

møde, hvis man ønsker mere

diskussion og rådgivning i

forbindelse med udarbejdelsen

af planerne.

Fordelen for planteavlskontoret

er, at planerne kan

udarbejdes, når der er ”huller”

i arbejdsdagen, og derfor kan

vi tilbyde at lave planerne til

en lavere pris.

Fordelen for landmanden

er, ud over den lavere pris,

at han ikke skal bruge tid og

transport for at mødes med

planteavlskonsulenten.

Ring til LRØ på tlf. 7015

4000, hvis du vil vide mere.

Lønservice - et godt tilbud

At udbetale løn er ikke bare en pengeoverførsel.

Det kræver tid og erfaring at leve op

til myndighedernes krav.

LRØ Lønservice er et fordelagtigt tilbud, hvor

arbejdsgiveren kan koncentrere sig om at

drive sin forretning.

Vi sørger for løn til både14-dages og månedslønnede

medarbejdere. Indberetter og overfører

til SKAT, ATP, feriekonto, pension m.v.

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens

Tlf. 7015 4000 Fax 7658 7780 www.lro.dk


12. oktober 2010 Mark

Mellemafgrøder som alternativ

Markvandring med fokus på mellemafgrøder og deres effekt

Grundvandsprojekt

Grundvandet skal sikres og nitratudvaskningen reduceres,

samtidig med at der fortsat skal være intensiv landbrugsproduktion

og husdyrhold. Det er udgangspunktet for et

tre-årigt grundvandsprojekt på Juelsminde-halvøen, som

landbruget, Hedensted Kommune og de lokale vandværker

er gået sammen om. Projektet blev iværksat i foråret

2009.

Projektet går ud på at beskytte grundvandet ved Barrit

og Stouby, hvor der er begrænsede og sårbare grundvandsmagasiner.

Projekter omfatter ca. 1000 hektar og

involverer 15-20 landmænd.

Gennem frivillige tiltag og indsatser kan landmændene

begrænse nitratudvaskningen. Løsningsværktøjerne er

andre dyrknings- og produktionsmetoder. Blandt mulighederne

er mellem- og efterafgrøder, der kan reducere

kvælstofudvaskningen.

FødevareErhverv støtter projektet og LRØ medvirker

med rådgivning samt formidling og demonstration af

resultater.

Der var mulighed for at se

omkring 900 forskellige

majsparceller, da LRØ den

23.september holdt majsdag

hos Niels Madsen/

Jacob Eriksen på Fuglrisvej

i Brædstrup.

Dagen blev holdt i samarbejde

med DLG og Sejet

Planteforædling. Den henvendte

sig både til svine- og

mælkeproducenter.

De ca. 170 deltagere kunne

studere sorterne, der anven-

www.ju.dk

des til forskellige formål,

bl.a. kvægfoder, svinefoder,

majshelsæd, kolbemajs og

majs til biogas.

Der var også udstilling af

diverse majsudstyr både til

høst og såning. Ligeledes var

Steins, Vitfoss og en del andre

brancher, som relaterer sig til

majsproduktion og opfodring,

repræsenteret.

Hver halve time var der

rundvisning på forsøgsarealet.

Jens Bagge fra Sejet Planteforædling

præsenterede de

Af Lene Tingleff

Når mellemafgrøden lykkes,

kan den optage op

til 30-40 kg. kvælstof pr.

hektar. Men etableringen

er usikker, vejrforhold og

snegleangreb spiller ind

og den er følsom over for

færdsel med mejetærsker

og kornvogne.

Det var noget af dét, der blev

orienteret om, da LRØ den

24. september holdt markvandring

om mellemafgrøder

hos Anders Lage i Hyrup, der

deltager i projektet.

- Der bliver forsøgt forskellige

tiltag og metoder og vi

undersøger effekten, sagde

planteavlskonsulent Kim Skov

Jensen, LRØ.

- Det går ikke altid, som vi

Majsdag trak mange

170 mødte op i majsmarken for at høre om majs til

forskellige formål

forskellige majssorter. Derefter

var der præsentation af

landsforsøgene, bl.a. forskellig

såafstand og svampebekæmpelse,

ved Bent Lune Nielsen.

Anders Green fra DLG viste

konsekvenserne af forskellige

ukrudstsstrategier.

Selv om en del landmænd

sikkert valgte at blive hjemme

i det fine efterårsvejr for at få

såarbejdet overstået, blev det

en god og velbesøgt dag.

- en klasse bedre!

Viden • Visioner • Venskaber

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder

• Virksomhedsleder • agrarøkonom

håber, men vi bliver klogere

og vi ser stadig mellemafgrøder

som et reelt alternativ

til de traditionelle pligtige

efterafgrøder, der altid skal efterfølges

af en vårsædafgrøde.

Kim Skov Jensen gennemgik

årets demonstrationer

og fortalte om udfordringer

omkring etablering, som skete

henholdvis to og fire uger før

høst med 12 kg. udsæd pr. ha.

- Frøene spirede fint, men

på grund af de store nedbørsmængder

blev væksten

sat i stå.

Skærpede krav

Chefkonsulent Leif Knudsen

fra Videncenter for Landbrug

orienterede kort om de nye

regler som følge af Grøn

Vækst, herunder de pligtige

efterafgrøder, som fra 2011

Kim Skov Jensen fortæller om mellemafgrøder. I november opgøres

effekten ved at måle jordens kvælstofindhold.

kommer til at udgøre 10-14

procent. Det vil sige, at man

allerede i sin EU-ansøgning

i april 2011 skal indberette,

hvad man vil.

- Svinebedrifter i dette

område har et markant

merudbytte i vinterhvede i

forhold til vårbyg og vil derfor

have en interesse i at tage

mellemafgrøder ind i stedet

for efterafgrøder.

Leif Knudsen sagde, at

Planteavlskonsulent Bent Lune Nielsen fortæller om landsforsøgene i majsmarken.

7

alternativer til efterafgrøder

ud over mellemafgrøder

er nedgang i kvælstofkvoten,

etablering af flerårige

energiafgrøder, afbrænding

af gyllefibre samt overførsel

af efterafgrøder til andre

bedrifter.

Jens Johnsen Høy fra Agro-

Tech fortalte om den tekniske

side af sagen og orienterede

om elspredere til udspredning

af de forskellige slags frø.

LRØ havde en velbesøgt stand lige op til pølsevognen, hvilket viste sig at være en god placering.


8 Svin · Økonomi

12. oktober 2010

ERFA-grupper om 2013

LRØ etablerer ERFA-grupper om kommende nye regler

Af Lene Tingleff

- Hvordan tackler vi

udfordringen med de nye

lovkrav til opstaldning af

søer og gylte, som træder

i kraft i 2013?

Det spørgsmål er aktuelt for

mange svineproducenter, og

på den baggrund nedsætter

LRØ nu en eller flere ERFAgrupper

over emnet.

Svinekonsulenterne Christian

Skov Pedersen og Laust

Skou står bag temagrupperne,

og forløbet vil blive afviklet

hen over vinteren over seks

dage med start sidst på året.

Regler for familielån

Lånet skal oprettes på anfordringsvilkår

Af skattekonsulent Anna Boel,

tlf. 7658 7671,

e-mail: abo@lro.dk

Hvis du ønsker at hjælpe

dine børn mm. med et fordelagtigt

lån, kan du gøre

det, når blot lånet oprettes

på anfordringsvilkår.

SKAT har i en mangeårig

praksis accepteret lån til

familie uden rente, når lånet

ydes på anfordringsvilkår. Det

betyder, at lånet skal kunne

indfries med kort varsel, f.eks.

med dags varsel.

Der er ikke et krav om

skriftlighed. Vi anbefaler dog

altid, at der udarbejdes en

skriftlig låneaftale. Derved

kan du dokumentere, at lånet

Dan Avl

Der lægges op til møde ca. en

gang om måneden.

- Vi fornemmer en vis

usikkerhed brede sig. Vores

vurdering er, at 50-60

procent af alle drægtige søer

er løsgående, så der er stadig

en del svineproducenter, der

ikke lever op til nye kommende

lovkrav. For dem skal

der træffes nogle beslutninger

inden længe, påpeger de to

konsulenter.

Mindre reduktion

Deltagerne vil blive delt op i

grupper med seks-otte medlemmer.

Der vil blive nedsat

grupper for dem, der regner

er på anfordring og også dokumentere,

at der ikke er tale

om en gave.

Formålet med lånet er

som udgangspunkt uden

betydning. Låntager kan f.eks.

bruge lånet til forbrug, nyt

hus mm. Dog, hvis låntager

(f.eks. en datter) rentefrit

låner eksempelvis 1 mio. kr. af

forældrene og køber rentegivende

obligationer herfor,

kan SKAT mene, at der er

indkomstflytning fra forældre

til barn – og at forældrene

så alligevel skal beskattes af

renteindtægten.

Pas på med ændringer

Hvis du allerede har et

familielån, f.eks. et fastforrentet

lån og gerne vil ændre

TUSKÆRGÅRD

OPFORMERING

LY/YL SOPOLTE & GYLTE

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC

BESÆTNING 2: SPF-X

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen

med at fortsætte med soproduktion

og grupper for dem,

der har planer om at omlægge

til slagtesvin.

- Vi forventer, at deltagerne

har deres overordnede strategi

på plads. Man kommer gennem

alle detaljer omkring

beslutningen, og man kommer

samtidig ud at se nogle

besætninger til inspiration,

siger Christian Skov Pedersen

og tilføjer, at der vil være

masser af sparing og gode råd

i forløbet.

- Vores budskab er, at man

kan køre videre med en mindre

reduktion i antallet af søer

for en mindre investering.

vilkårene til, at lånet skal

være uforrentet, kan dette

formentlig ikke ske uden

uheldige skattemæssige

konsekvenser. Så pas på med

at ændre i vilkårene i allerede

eksisterende lån.

Der er ikke en bestemt

grænse for, hvor stor lånet må

være.

Hvis det er meningen, at

barnet skal have en afgiftsfri

gave hvert år, og gaven skal

bruges til at nedbringe lånet

med, må disse to ting ikke

kædes direkte sammen. Spørg

din økonomikonsulent om,

hvordan det kan gøres for at

SKAT accepterer konstruktionen.

Der eksisterer løsninger, hvor

man kan reducere soholdet

en smule uden at skulle have

en ny miljøgodkendelse, siger

Laust Skov.

Han påpeger, at det for nogen

vil være naturligt med en

udvidelse, og at det er nu, hvis

man skal have en miljøgodkendelse.

Ingen dispensation

Forløbet for ERFA-grupperne

er introduktion, økonomi,

staldsystemer, ombygninger,

besætningsbesøg og afslutning.

- Der lægges også op til at

vi drøfter de enkelte deltage-

Gaver uden

skattefradrag

Erhvervspartnerskaber er som regel ikke fradrags-

berettiget for landbrug

Af økonomikonsulent

Niels Hørlyck, tlf. 7658 7633,

e-mail nho@lro.dk

Børns Vilkår, Kræftens

Bekæmpelse og en del

andre hjælpeorganisationer

”sælger” erhvervspartnerskaber,

eller

hvad de nu kalder det,

til landmænd og andre

virksomheder.

Man betaler et beløb, som

ofte pålægges moms, for

at være med i sådan et

erhvervspartnerskab og

modtager et kunsttryk, som

man kan hænge op, eller

måske noget andet. Idéen

bag det er, at man kan

bruge det i forbindelse med

sin markedsføring over for

kunderne og derigennem

opnå et mersalg. Denne

form for markedsføring er

der fradrag for.

Problemet for de fleste

landmænd er i den forbindelse,

at de slet ikke har

behov for denne form for

2013

Fra 1. januar 2013 er der krav om, at alle drægtige søer

og gylte senest fire uger efter løbning og indtil syv dage

før forventet faring skal være løsgående i løsdriftssystemer

i større eller mindre grupper.

res planer, hvis der er ønske

om det, siger Laust Skov og

Christian Skov Pedersen, der

finder det usandsynligt, at der

vil blive givet en dispensation

for 2013-kravet.

Der er mulighed for at få

markedsføring. Man leverer

typisk sine dyr til Danish

Crown og måske sin mælk

til Arla og markafgrøderne

til DLG. I forhold til den

form for afsætning er et

erhvervspartnerskab ved

en godgørende forening

ligegyldig, og derfor er der

ikke fradrag, hverken for

udgiften eller for momsen.

Gaver med fradrag

Hvis man vil have fradrag

for ydelser til religiøse og

almennyttige foreninger

mv., så skal man give det

som egentlige gaver. For

at få fradrag skal der inden

for et år gives gaver for

mindst 500 kr. til de enkelte

foreninger. Der er årligt

fradrag for op til 14.500

kr./ægtefælle, men de første

500 kr. kan ikke fradrages.

For at opnå fradraget er

det også en betingelse, at

modtageren indberetter

gaven til SKAT. Foreningen

skal derfor kende giverens

CPR-nr.

tabt arbejdsfortjeneste via

Voksen ErhvervsUddannelse.

Tilmelding til Helle Hartvigsen,

tlf. 7658 7550, e-mail

heh@lro.dk

Hvis man på årsbasis

giver mere en 14.500 kr.,

bør man dele det på begge

ægtefæller for at få det

størst mulige fradrag. Hvis

man giver gaver for under

14.500 kr., bør det hele

ligge på den ene ægtefælle,

for kun at skulle ”betale” et

bundfradrag.

Ændring til gave

I forbindelse med skattereformen

afskaffes bundgrænsen

på 500 kr. fra 2012, så

der gives fuldt fradrag for

gaver ydet til almennyttige

foreninger.

Fradragsværdien for gaver

er på ca. 33 procent frem til

2012, hvorefter den falder

til ca. 25 procent i 2019.

Hvis man allerede har

”købt” et erhvervspartnerskab

eller lignende for

2010, er det et forsøg værd

at kontakte foreningen og

prøve at få det ændret til

en gave i stedet for, så man

sikrer sig fradraget også i

2010.


12. oktober 2010 Tema: Kvæg

Kvægnøglen låser op for økonomien

Tallene kan sætte en udvikling i gang

Af kvægkonsulent Ove Madsen,

tlf. 7658 7501,

e-mail: orm@lro.dk

Kvægnøglen er et af de

nyere skud på stammen,

hvor man på en relativ let

måde kan sammenligne

de deltagende besætninger

og finde områder som

kan forbedres.

For eksempel kan man se

på opgørelsen fra 30. juni, at

DB pr. årsko svinger fra godt

10.000 til omkring 3.800 kr.

med et gennemsnit på 6.012

kr. (18 besætninger i denne

opgørelse).

I den tilsvarende periode på

landsplan (246 besætninger)

var det gennemsnitlige DB på

7.351 kr.

Det er selvfølgelig ret beskedne

dækningsbidrag, men

vi må huske, at tallene går 12

måneder bagud og dermed

har de to rigtig dårlige kvartaler

med, hvad angår mælkepris.

Går man lidt ind i tallene,

kan man se, at f.eks. dyrlægeomkostningerne

svinger fra

1.286 kr. til det laveste beløb

på 576 kr. Det er dog en forskel,

der er til at føle på.

Det er tydeligt, at der over

de enkelte kvartaler er store

DEN MODERNE LANDMAND

VÆLGER EN LØSNING FRA:

Kjell Nielsen A/S

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80

www.kjellnielsen.dk

Vi tilbyder det bedste indenfor:

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION

STALDINVENTAR · FODERANLÆG

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

udsving, men her er altså tale

om 12 mdr. bagud.

Den samme forskel ser man

på diverse omkostninger, som

svinger fra 666 kr. til 111 kr.

Her er der også en ganske stor

forskel.

Omvendt er omkostningerne

til avl, ydelseskontrol og

rådgivning forbavsende ens

hen over gruppen.

Men blot de tre nøgletal

nævnt ovenfor giver anledning

til en del ransagelse hos den

enkelte, for ”kan vi ikke gøre

det bare lidt bedre”. Og det

kan man i de fleste tilfælde.

Det er jo ofte sådan, at når

man begynder at fokusere på

et punkt, ja så når man det.

Og har man først skrevet det

ned – hvad de fleste deltagere

i kvægnøglen har – så når man

målet. Populært sagt: man får

hvad man måler!

Kvægbrugets top

indbyder til debat

Regionsmøde i LandbrugetsHus 2. november

Den økonomiske situation,

udnyttelse af bedriftens

potentiale, vandmiljøplaner

og vækst i balance.

Udfordringerne for dansk

kvægbrug er mange i disse

år og tiden kræver, at alle

indenfor branchen yder deres

bedste.

En gang om året holder

toppen af dansk kvægbrug

regionsmøder rundt om i

hele landet. Der er regionsmøde

den 2. november kl.

19.30 i LandbrugetsHus. Her

vil formand Peder Philipp

og direktør Gitte Grønbæk

orientere om det organisatoriske

og videntunge arbejde i

Videncentret for Landbrug,

Kvæg og det politiske arbejde

i regi af Landbrug & Fødevarer,

Kvæg.

Regionsmøder har dog en

anden og vigtigere funktion

end den praktiske oplysning

om det daglige arbejde i

organisationen, siger formand

Peder Philipp:

- Vi kan i vores organisation

kun yde det maksimale

for kvægbrugerne, hvis vi har

grundigt fat i vore rødder.

Det er i mødet med kvægbrugerne,

at vi får indstillet

vort kompas og får fyldt vore

brændstoftanke op med den

vigtige kampgejst, der skal til

for at sikre vort erhverv en

fornuftig fremtid. Derfor vil

jeg opfordre alle til at møde

op til en god og konstruktiv

debat om vort erhvervs

udfordringer.

– fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

NYHED

ØF-fjeder

· rodemateriale til dine grise

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle

Nu er det ikke kun økonomi,

der bliver målt, der ses også

på en del andre nøgletal. F.eks.

celletal. Udsvinget i gruppen

ligger fra 421.000 til 162.000

– og hvad er det så lige, at den

sidste gør bedre end den første?

En gammel traver, som er

blevet trukket frem i mange

år, er foderudnyttelsen, som

spænder fra 89 procent til 77

procent. Det er jo egentlig et

ret stort spring, når man tænker

på, at én procent bedre foderudnyttelse

giver lidt over 1 øre

mere i DB pr. kg EKM.

Altså en forskel på godt

1.100 kr. pr ko, hvis de begge

har gennemsnitsydelsen i

gruppen, nemlig 9.400 kg

EKM.

Ingen er ”gode nok”

De forskellige sammenligninger

giver et godt værktøj til

Man får ofte, hvad man måler. Kvægnøglen kan give markante forbedringer,

fordi man får fokus på problemerne.

at se kritisk på sin egen produktion.

Der er mange, som

er ”gode”, men der er ingen,

som er ”gode” hele vejen

herluf SeeSt JenSenS

griSe- og kreaturhandel

kan tilbyde:

igennem. Alle kan gøre det

lidt bedre – og det kræver

ikke altid en stor indsats.

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

kollemortenvej 17 · 7323 give

tlf. 75 80 35 32 · bil 40 55 35 32

træffes bedst aften

Avlsdyrsformidling

Ønsker du at købe eller sælge dyr, da kontakt nedenstående formidler:

RDM, SDM og DRH

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15

9


10 Tema: Kvæg

12. oktober 2010

Hold omkostninger i bund

Business Check er et godt værktøj til at udpege indsatsområder

Af driftsøkonomikonsulent

Søren Clausen, tlf. 7658 7524,

e-mail: scl@lro.dk

Business Check Kvæg

De lave mælkepriser i

år 2009 har betydet, at

bedrifter med lave omkostninger

til kapital og

arbejdskraft har klaret sig

bedre end bedrifter med

en høj effektivitet.

Resultaterne viste ikke overraskende,

at der generelt har

været et negativt afkast ved

stort set alle de analyserede

bedrifter.

Det gennemsnitlige afkast

har været -7,6 procent, og de

fem bedste bedrifter i analysen

har haft et gennemsnitligt

afkast på -3,4 procent.

Disse afkastgrader skal sammenlignes

i forhold til den

betalte rente på 4,5 procent,

hvor målet som minimum

er, at afkastningsgraden ligger

over den betalte rente.

Resultatet er udtryk for en

• Få opdelt årets resultat på kvægproduktionen efter at

alle omkostningerne inkl. egen aflønning vedrørende

kvægproduktion er medtaget

• Få opgjort med hvilke renteomkostninger kvægproduktionen

forrenter den investerede kapital

• Få opgjort det økonomiske nulpunkt pr. kg EKM

• Sammenligne egne produktionsresultater med kollegaers

resultater med samme bedriftsstørrelse og malkesystem.

lav mælkepris på gennemsnitlig

2,0 kr. pr. kg, samt at

besætningsværdien er faldet

hen over året. Nulpunktet har

i år 2009 lagt omkring 2,50

kr. pr. kg.

Finansiering

På grund af de lave priser har

effektiviteten i stalden haft

mindre indflydelse på bundlinjen

end tidligere år. Mælkeydelsen

ved de producenter

med det bedste resultat har

således været 300 kg lavere pr.

årsko end ved gennemsnittet.

Det er især kapacitets- og

finansieringsomkostningerne,

der udviser en stor variation i

år 2009. De bedste har således

kun bundet 35.000 kr. pr.

årsko i kapital til staldplads,

besætningsværdi og mælkekvote,

mens gennemsnittet er

60.000 kr.

Det giver gennemsnitlige

omkostninger til forretning

og afskrivning på i mellem

2.500 kr. til 5.000 kr. pr.

årsko.

Kapacitets-udnyttelse

Kapacitetsomkostningerne

udgør gennemsnitlig 5.000

kr. til 7.000 kr. pr. årsko til

energi, vedligehold, løn,

ejeraflønning, forsikring og

diverse.

Når det gennemsnitlige

dækningsbidrag pr. årsko har

ligget omkring 4.100 kr., er

det jo ikke underligt, at der

samlet set har været et negativt

resultat pr. årsko.

Dækningsbidraget udviser

stadig en stor variation i forhold

til hvilken mælkeydelse

og hvilket omkostningsniveau,

der er til foder og dyrlæge.

Men især 2009 har vist, at

man ikke altid kan producere

sig til et godt resultat.

De bedrifter, der har

klaret sig bedst i år 2009, er

bedrifter med ældre staldanlæg,

hvor der har været en

god kapacitetsudnyttelse så

omkostningerne pr. årsko har

været på et lavt niveau.

Der er på bundlinjen ikke

den store forskel i resultaterne

imellem de tre malkesystemer.

Malkerobotterne har dog

bundet mere kapital pr. årsko,

mens deres faste omkostninger

pr. årsko er lige så høje

som ved andre malkesystemer.

De lavere lønomkostninger

ved AMS går lige op

med højere omkostninger

til energi og vedligehold. Til

gengæld er dækningsbidraget

ved AMS ca. 500 kr. højere

pr. årsko end ved malkning i

malkestald.

Business Check er et godt

værktøj til at udpege indsats-

Høj ydelse giver flere dyreenheder

Ydelsen har nu betydning for beregning af dyreenheder

Af kvægkonsulent

Mette Noe Bach, tlf. 7658 7508,

e-mail: mno@lro.dk

Den 1. august 2010 blev

beregningen af dyreenheder

ændret. Nu tæller en

højtydende ko mere end

en lavtydende. Kravet til

harmoniareal vil derfor

ændre sig i takt med

ydelsen.

I gødningsregnskabet for

den kommende vækstsæson

skal der tages højde for de

nye regler. Hvis ydelsen er

lavere end gennemsnittet, får

man ekstra areal til rådighed,

og omvendt får man brug

for mere harmoniareal, hvis

ydelsen er høj. Helt aktuelt er

det derfor besætninger med

en høj ydelse, som skal på jagt

efter ekstra udbringningsareal.

Ved beregningen af dyreenheder

tages udgangspunkt

i en gennemsnitsydelse på

9.243 kg mælk for stor race

og 6.555 kg mælk for Jersey.

Mælkeydelsen, som indgår i

beregningen, er den gen-

nemsnitlige årsydelse i kg

mælk fra Ydelseskontrollen.

I besætninger uden for

den officielle ydelseskontrol

beregnes ydelsen som leveret

mælk pr. årsko * 1,07.

Tabellen viser, hvordan

harmoniarealet vil variere

områder på bedriften og til at

synliggøre over for omverden,

hvordan ens produktionsapparat

fremstår i forhold til

andre bedrifter.

Det synliggør også, at der

er mange andre faktorer end

en høj effektivitet, der afgør,

om man evner at tjene penge

på at have malkekøer.

Hvis du ønsker at få sammenlignet

økonomien på

din egen bedrift i forhold til

andre, er du velkommen til at

kontakte den økonomikonsulent

i LRØ.

med ydelsen i en besætning

på 100 køer af henholdsvis

stor race eller Jersey.

Ydelse pr. ko DE pr. ko Harmoni-areal (ha)*

(kg mælk) 100 køer

Malkeko, stor race 8.000 1,23 72,4

9.234 1,33 78,4

11.000 1,48 87,1

Malkeko, Jersey 5.800 1,06 62,1

6.555 1,14 66,8

8.000 1,29 76,0

* Der er regnet med et dyretryk på 1,7 DE pr. ha


12. oktober 2010 Tema: Kvæg

En vigtig rettesnor

Torben Jeppesen i Åle har stor fordel af kvægrådgivningen

Af Lene Tingleff

- Foderstyring er en vigtig

rettesnor og et udmærket

redskab, når det drejer

sig om at have et overblik

over effektiviteten i

fodringen.

Det siger Torben Jeppesen i

Åle, der har fordel af at benytte

dette rådgivningstilbud

fra LRØ’s kvægafdeling.

- Det er vigtigt, at fodringen

kører optimalt. Man kan

jo godt gå og tro, at man gør

tingene rigtigt og at alt kører,

som det skal. Men her viser

foderstyringen sommetider, at

der er noget, der skal justeres

og ændres på.

- Jeg har været med i foderstyringen

i fem-seks år, og

det har jeg haft fordel af. Både

når det gælder fodermængde

og foderets sammensætning.

Torben Jeppesen indberetter

tallene hver måned til sin

kvægkonsulent, som regner

det hele igennem og finder

ud af, om noget skal ændres.

- Jeg får en tilbagemelding

på, hvordan det ser ud, og her

kommer vi omkring mange

ting i relation til foderet, f.eks.

ydelsesniveau, fedtprocent,

kraftfoder og meget andet.

Kvægnøglen

Kvægnøglen er et andet rådgivningstiltag

fra kvægafdelingen,

som Torben Jeppesen

benytter.

- Det giver et godt

fingerpeg om, hvor man

befinder sig i forhold til

andre kvægbrugere. Jeg får en

kvartalsrapport, hvor jeg kan

sammenligne mine resultater

med andres, og hvor jeg kan

se, hvor jeg ligger i forhold til

de bedste og mest effektive.

- Det kan også medvirke

til, at man får fastsat nogle

målsætninger, som man kan

køre efter for at forbedre sig.

Det kan f.eks. være noget

med celletal, fodereffektivitet,

dyrlægeudgifter eller andet.

- Der er masser af muligheder

for sammenligning.

Udgangspunktet for at forbedre

sig er at få konstateret,

hvor man kan gøre det bedre,

og Kvægnøglen er med til at

bekræfte mig i, hvor jeg kan

sætte ind.

Trivsel

Torben Jeppesen driver landbrug

med 85 årskøer og han

driver 57 hektar. Han og hans

kone, Ninna, købte gården i

1992, hvor de startede med

30 køer. De har tre sønner

på henholdsvis 23, 20 og 17

år. De to ældste er inden for

landbruget, mens den yngste

går på handelsskole.

- Gennem en årrække

havde jeg arbejde ved siden

af, men siden 1996 har jeg

været fuldtidslandmand. Vi

har ikke nogen udvidelsesmuligheder,

da vi er tæt på byen,

så det er svært at ekspandere,

fortæller han.

En del af køerne står

bundet og resten går i løsdrift.

Køerne kommer på græs.

- Det er lidt besværligt og

det giver noget arbejde. Men

det fungerer godt og køerne

trives. Vi har en god sundhed

og ingen benproblemer i

besætningen.

- Min største udfordring er

celletallet, som jeg døjer lidt

med. Det er ikke en moderne

og fremtidssikret bedrift, og

vi må få det bedste ud af

tingene, som de er.

ERFA-gruppe

Torben Jeppesen er med i

Vis at du gør hvad du siger

Budgetkontrollen viser, om du leverer varen

Af driftsøkonomikonsulent

Heidi Allentoft, tlf. 7658 7527,

e-mail: hea@lro.dk

En god budgetkontrol

viser, om du leverer det,

du forventer, og om du

kan styre dine omkostninger.

Det er den sikreste

metode til at give dig en

god økonomi, og den er

et effektivt værktøj i dit

samarbejde med banken.

Budgetkontrollen viser:

1. om du leverer varen –

opnår du salg af de kilo

mælk/æg eller det antal

smågrise/slagtesvin/kyllinger,

som du budgetterede.

2. om du kan styre dine omkostninger.

Hvis tallene i budgetkontrollen

stemmer hele vejen ned,

så viser du dig selv og banken,

at du har tjek på din ejendom,

og at der er omkost-

ningsstyring og at du har haft

held til at vurdere priserne

rigtigt. Der er helt styr på

økonomien i forhold til det

du forventede, og du kan

dokumentere det.

Styr på afvigelser

Hvis der er afvigelser, så skal

de kunne forklares. Er det

noget, du har indflydelse på,

så bør der beskrives tiltag.

Priserne og vejret er du ikke

herre over, men du lader jo

ikke bare stå til.

Det er vigtigt at få signaleret,

at der er styr på fodersituationen,

selv om høsten af

græsensilage eller majs blev

mindre end ventet, at der er

gang i at få nedbragt smågrise

dødeligheden eller hvad der

nu har udviklet sig anderledes

end ventet.

- Kvægnøglen giver mulighed for løbende at have forskellige indsatsområder, siger Torben Jeppesen.

Hvis prisen skrider, så er

budgetkontrollen effektiv til

at vise dig (og din bank), hvad

konsekvensen er af skæve

prisrelationer.

Det giver dig mulighed

for at justere andre steder

undervejs frem for blot at

konstatere det når året er gået.

Vis handling. Det giver ro og

tillid i din økonomi og dit

samarbejde med banken.

Det er penge værd

Man kan sagtens have styr på

sin økonomi uden budget i

papirform. Men i disse tider

opnås de billigste renter og

bedste og smidigste rammer

i banken af ham, der kan

vise han har styr på det/de

kommende år, hvor han er på

vej hen og som viser, at han

har gjort sig overvejelser om,

en ERFA-gruppe inden for

kvæg.

- Vi har alle bedrifter med

under 100 køer. Det er godt

at mødes med andre og

snakke om, hvordan det går,

og samtidig får vi input fra

konsulenten.

- Jeg er også med i en

hvordan han snor sig igennem

til det bliver bedre tider.

Vis hvor du vil hen og stå

ved din strategi. Jo tydeligere

du viser, at der er tjek

på virksomheden og at der

følges op på de problemer,

der opstår, jo tryggere er dine

omgivelser.

Budgetter og især budgetkontrollerne

er rigtig gode

værktøjer til dette.

Rettidig omhu

Budgettet bliver også ofte

justeret efter, at alle forventningerne

er tastet ind. Det

skyldes, at det bliver tydeligere

for dig, hvordan året kan

forventes at udvikle sig, hvis

dine forventninger holder

stik.

Det bliver derfor også tydeligere,

om der skal trimmes

11

ERFA-gruppe inden for

markbrug, også her har

jeg stor fornøjelse af at se,

hvordan de andre gør og af at

mødes med andre landmænd

og høre om, hvad vi skal være

opmærksomme på i planteavlen,

siger Torben Jeppesen.

og effektiviseres eller om der

er anledning til at tage nogle

udfordringer i opløbet.

Budgettet giver dig det

bedste overblik over, hvordan

det kommende år kan gå, hvis

dine forventninger til priser,

udbytter og omkostninger

holder stik. Det er det bedste

gæt, og det sikrer at du har et

bud på dit regnskabsresultat

og dit likviditetsbehov.

Økonomisk GPS

Budgettet er din virksomheds

økonomiske GPS. Budgetkontrollerne

sikrer at du undervejs

er, hvor du forventede

og giver dig mulighed for at

vurdere om du kan nå en is

med familien eller, om der

skal køres lidt stærkere for

at nå frem til bestemmelsesstedet.


12 Tema: Kvæg

12. oktober 2010

Vigtigt at tjekke bundlinjen

For Jakob Jakobsen i Hovedgård gav bundlinjetjekket bonus

Af Lene Tingleff

- Da jeg hørte om Bundlinjetjekket,

sprang jeg

på med det samme. Det

lød spændende og jeg var

interesseret i at få fokus

på, hvor jeg kan gøre det

bedre. Bagefter kan jeg se,

at det var en god investering.

Det fortæller Jakob Jakobsen,

Hovedgård. Han driver

”Ballebogaard” med 160 køer

og 200 hektar. På gården er

der to ansatte, en elev og en

fodermester.

Udvalg og rådgivning

Jakob Jakobsen var tiltalt af

det forholdsvist overskuelige

koncept.

- Min rådgiver gennemgik

udvalgte tal og resultater,

hvorefter han foretog nogle

sammenligninger og analyser.

Herefter præsenterede han

mig for en række konkrete

forbedringsmuligheder og anvisninger

på, hvordan vi kan

gøre det bedre, så det påvirker

bundlinjen positivt.

- Det var rimeligt konkret,

siger Jakob Jakobsen, der bl.a.

blev opmærksom på, at der

er mulighed for at optimere

omkring databehandling,

LRØ Avisen bringer løbende artikler, hvor medlemmer

af LRØ’s faglige udvalg præsenteres og fortæller om

aktuelle forhold inden for landbruget og rådgivningen.

I dette nummer er det Jakob Jakobsen, Hovedgård, der

medvirker. Han sidder i LRØ’s kvægudvalg.

KvægNyt

Af kvægkonsulent Ove Madsen, tlf. 7658 7501, e-mail: orm@lro.dk

Græs til slagtekalve

Flere undersøgelser i år og sidste år (Randby og Vestergård)

har vist, at man langt hen ad vejen kan fodre

slagtekalve med græsensilage af god kvalitet.

Forsøgene viser ikke nogen nævneværdige forskelle

i tilvæksten på, om man fodrer med kalveblanding eller

med græsensilage af høj kvalitet.

Det vil sige, at hvis man råder over græsensilage af god

kvalitet, kan man vælge to grundlæggende strategier.

Den ene strategi kan være, at slagtekalvene udelukkende

fodres med græsensilage. Det skal i så fald være

ensilage i en kvalitet på max 1,1 kg tørstof pr. FE, som så

tildeles efter ædelyst.

Den anden strategi kan være at tildele 2-4 FE græsensilage

plus korn efter ædelyst. Der kan også anvendes

kartoffelpulp. På denne måde kan kalveblanding og

proteinfoder skubbes helt ud. Denne løsning kan være

fristende i en tid, hvor protein er dyrt.

Det gælder i begge tilfælde for kalve over 200 kg.

Husk Mineraler.

Foderstyrken kan hæves

Foderstyrken kan med fordel hæves i den sidste del af

goldperioden. Der har tidligere været megen diskussion

om, hvor vidt foderstyrken skulle hæves eller sænkes i

den sidste del af goldperioden.

Nu skulle det være ganske vist, at hvis foderstyrken

hæves, medfører det en større optagelse af tørstof efter

kælvning. Der var dog i forsøgene en betydeligt større

risiko for bl.a. ketose.

omlægning af lån og foderomkostninger

samt på forhold

omkring strøelse i kvægstalden.

Det giver ro

Hvor meget der lige præcist

kan hentes, kan han ikke sige,

men bundlinjetjekket kunne

under alle omstændigheder

betale sig at få gennemført.

- Ud over at der er kroner

at hente, giver det også en

form for ro. Man sender et

signal til sig selv, sine samarbejdspartnere,

sine ansatte

og sin familie om at man gør

noget aktivt.

- Det er ikke de bedste

tider lige nu, og det er vigtigt

at holde gejsten. Vi går med

nogle udvidelsesplaner i

tankerne, vi vil gerne udvikle

i stedet for at afvikle. Det er

vores mål at bevare landbruget

som en attraktiv arbejdsplads,

og i den sammenhæng er det

vigtigt hele tiden at forbedre

- Min målsætning er at kunne bevare landbruget som en attraktiv arbejdsplads, siger Jakob Jakobsen, der her

ses med sine to ansatte, elev Kristina Sørensen og fodermester Per Jensen.

sig og køre driften så effektivt

og optimalt som muligt.

Demokratisk ansvar

Jakob Jakobsen blev valgt

til kvægudvalget på sidste

årsmøde.

- Det er spændende at høre

om den faglige baggrund for,

hvorfor tingene er, som de er.

Det giver en forståelse og fag-

Kvæg-, fåre- og gedeavlere

Fra den 1. oktober 2010 skal slagterierne modtage Fødevarekædeoplysninger

fra producenterne. Det betyder,

at du som leverandør af kvæg, får og geder til slagtning

skal erklære, at du ikke er bekendt med, at du i din

besætning har sygdomme, der kan skabe fødevarersikkerhedsmæssige

problemer.

Du skal også erklære, om du, når dyr i din besætning

behandles med medicin, overholder de krav, der er angivet

mht. til tilbageholdelsestid. Det vil sige, at du fra

den 1.oktober skal have indsendt erklæringen, før dine

dyr kan blive slagtet på slagteriet. Erklæringen sker ved

at gå ind i Gødnings- og husdyrindberetningen, GHI

(www.landbrugsindberetning.dk) og afkrydse rubrikkerne

vedrørende

Fødevarekædeoplysninger (dvs. fubrik F1 og F2) Du

kan bruge sidste års adgangkode. Hvis du har mistet

den kan du få en ny via startsiden. I overgangs fasen

kan der udfyldes et papirskema, som sendes med dyrene

til slagteriet. Man kan også afgive erklæringen via RYK,

som så lægger oplysningerne ind. Vær opmærksom på

at der kan gå op til 14 dage inden registreringen ”går

igennem” ad den vej. Reglerne gælder ikke for heste

og svin.

Yderligere oplysninger Ove Madsen, eller din ”gødningsplankonsulent”

7015 4000.

Regionsudvalget udlodder

Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt uddeler et antal portioner

til kvægbrugere og rådgivere i Regionsudvalgets område

til støtte af følgende aktiviteter.

· Udvikling af nye rådgivningsideer ”græsrodsforskning”.

· Videnformidling.

· Studieophold fortrinsvis for rådgivere.

· Afprøve nye ideer hos kvægbrugerne.

· Understøtter udviklingsprojekter hos kvægbrugerne evt. i

samarbejde med private firmaer, evt. joint venture.

lig indsigt, og vi folkevalgte

får mulighed for at give vores

mening til kende og påvirke

tingene.

- Jeg er opdraget til at

vi alle har et demokratisk

ansvar og til at deltage i det

organisatoriske arbejde. Man

må tage ansvar på den bane,

man nu engang befinder sig,

og derfor var det naturligt

for mig at gå ind i det her

arbejde.

- Desuden har jeg deltaget

aktivt i kvægudvalgets

forskellige arrangementer og

har benyttet mig af de muligheder,

som kvægudvalget har

stablet på benene med hensyn

til møder, turer og lignende.

Så nu må det være min tur,

siger Jakob Jakobsen.

Abonnements-sælger

- gerne med landbrugsmæssig baggrund

Er du på udkik efter:

• et deltidsjob udført fra din hjemmeadresse

• min. arbejdstid 4-6 timer pr. uge

• fleksible arbejdstider og

• selv have stor indflydelse på din indtjening?

Og er du:

• udadvendt

• positiv, vedholdende og entusiastisk

• ansvarsbevidst og

• interesseret i salg og kommunikation?

Så har vi jobbet til dig!

Som abonnementssælger hos Forlaget Børs*Mark kommer du

til at arbejde med en række af dansk landbrugs førende fagblade.

Hvis du er interesseret i jobbet, så send en kort, skriftlig

ansøgning, hvori du fortæller om dig selv, dine interesser,

erfaring, uddannelse og hvorfor du kunne blive en dygtig

telefonsælger. - Må gerne sendes som E-mail.

PS: Der vil være mulighed for personlig udvikling gennem

coaching og vejledning fra en af Danmarks dygtigste salgsledere.

Forlaget Børs*Mark A/S

Vestergade 19, 7600 Struer, E-mail: hn@bors-mark.dk

· Studerende under afsluttende uddannelse med kvægbrug

som speciale

Der udbetales kun støtte til projekter og ideer, der kommer en

bredere kreds af kvægbrugere til gode.

Kort projektbeskrivelse med budgetoverslag indsendes senest

1. november 2010 til: LandbrugetsHus

Att.: Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt

v/ Christina Lund, Erhvervsbyvej 13,

8700 Horsens. Yderligere oplysninger ved

formand Nis Hjort, Skærup telefon 75 86 62 29


12. oktober 2010 Tema: Kvæg

Sand, sand og 3 x sand

Mange fordele ved sand som lejemateriale

Af bygningskonsulent

Rasmus Nielsen, tlf. 7658 7579,

e-mail ran@lro.dk

At køer kvitterer for at

ligge i sand har vi vidst i

et stykke tid, men nyere

amerikansk forskning

begynder at sætte tal på

forskellen mellem en madras

og en sandseng.

For at den enkelte ko skal

producere så meget mælk

som muligt, sigter man efter

at koen helst skal ligge ned

i sengen i min. 12 timer pr.

døgn – gerne længere. Det er

dog langt fra i alle stalde, koen

opnår denne liggetid.

I det nordlige USA, som

har en mælkeproduktion, der

minder meget om vores, har

man filmet over 200 køer i 17

forskellige besætninger. Ud

fra dette filmmateriale kan


man se, at den gennemsnitlige

ko ligger ned i 11,3 time/

dag – men det der måske er

endnu mere overraskende er

at liggetiden svinger fra 2,8 til

17,6 time/ dag.

Deler man disse køer op

efter om de lå på madrasser

eller i sand, så kan man se, at

køerne der lå i sand i gennemsnit

lå ned i lidt over 1,5

time mere pr. dag end køerne

på madrasserne. (Se figur).

Bedre understøttelse

Ud fra en anden undersøgelse

er man kommet frem

til, at besætninger med sand

i lejerne i gennemsnit har 42

procent færre halte køer.

Både danske og udenlandske

undersøgelser er kommet

frem til, at halte køer

koster på bundlinjen, hvilket

ikke kommer bag på nogen

længere.

I undersøgelsen viste det

sig også at halte køer stod op

i længere tid end raske køer

og jo længere tid en halt ko

bruger på at stå op, jo længere

er hun om at komme ovenpå

igen.

Det interessante er at de

halte køer var længere tid om

at ligge sig på en madras, end

de halte køer, der skulle ligge

sig i et sandleje. Grunden

hertil er at køerne har nemmere

ved at rejse og ligge sig

i sandet, da sandet tilbyder en







Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

Gerne hele besætninger

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127




bedre skridsikkerhed, eftergivelighed

og ikke mindst en

bedre understøttelse af koen,

når hun ligger ned.

Højere ydelse

Den ekstra liggetid, de færre

halte køer og dét at sandet er

uorganisk skulle selvfølgelig

gerne kunne ses på bundlinjen.

En nordamerikansk sammenligning

af 62 besætninger,

som henholdsvis havde

madrasser og sand viste, at

køerne på sand i gennemsnit

gav ca. 760 kg mælk mere pr.

årsko.

Her ud over havde køerne

i sand i gennemsnit et

geometrisk celletal, der lå

ca. 75.000 under køer på

madrasser. Dette viste sig også

i at der var 17 procent færre

yverbetændelser pr. årsko i

besætningerne med sand,

sammenlignet med madrasstaldene.

Nemmere at styre

Nu lyder det jo som om at

sand er den eneste endegyldige

løsning, men træerne

gror som bekendt ikke ind i

himmelen.

I en af undersøgelserne

kom man frem til, at køerne

foretrak at ligge i en dybstrøelsesseng

frem for en seng

med sand, som igen var foretrukken

frem for en madras.

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve




Køerne vil gerne ligge i sand, og det påvirker både sundhed og ydelse i positiv retning.

Konklusionen i denne

undersøgelse var dog, at sand

var det bedste lejemateriale,

da det har en række andre

fordele og er nemmere at

styre i lejet.

Lidt dyrere

Her ud over er der selvfølgelig

spørgsmålet omkring

omkostningerne til sandet og

vedligeholdelse af udmug-

Timer pr. dag

24

18

12

6

0

12,4

2,2

4,6

2,9

1,8

Liggetid

Tid brugt i gangareal incl. drikketid

ningssystemerne. Da flere og

flere herhjemme begynder

at få sand som lejemateriale,

begynder vi også at have en

fornemmelse for disse omkostninger.

Omkostningerne til selve

sandet som strømateriale

ligger omkring 230 – 240

kr. pr. årsko, eller ca. 30-40

kr. højere end forbruget på

landsplan.

Koens tidsbudget

MANGE BESØGTE NY KVÆGSTALD - Omkring 250 mennesker dukkede op, da LRØ

Byggerådgivning den 3. september holdt Åben Stald hos Birgit og Frank Johannsen i Tinglev. De har

netop opført en ny automatiseret løsdriftsstald med 330 sengepladser. Stalden indeholder goldko- og

kælvningsafdeling, fire malkerobotter, foderlade med foderblander og kalvestald, strøning med hængebane,

automatisk fodring samt flot serviceafdeling. LRØ Byggerådgivning har stået for rådgivning, projektering

og tilsyn. Åbent Hus-dagen blev afviklet i samarbejde med DLBR Kvægstalde, Dansk Landbrugsrådgivning.

Birgit og Frank Johannsen har her taget gaven fra håndværkerne, en bænk, i brug.

13

Vedligeholdsomkostningerne

til udmugningssystemerne

ligger i gennemsnit mellem

260 – 280 kr. pr. årsko og der

er ikke noget at sammenligne

med her, da der ikke er lavet

nogle opgørelser på dette.

Men ser man disse omkostninger

ift. de tidligere nævnte

fordele, taler tallene næsten

for sig selv.

10,7

2,5

4,4

2,6

3,7

SAND MADRAS

Ædetid

Malketid

Ståtid i sengebåsen


14 IT

12. oktober 2010

Tryghed på IT-området

AquaDjurs as har overladt sine IT-opgaver til IT-Gaarden

Af Lene Tingleff

- For en mindre virksomhed

som vores er det en

stor opgave selv at skulle

klare alle IT-opgaver. Vi har

overladt vores IT-ansvar til

IT-Gaarden, og det har vi

positive erfaringer med.

Det siger direktør John A.

Christiansen og administrationschef

Kitsie Lund fra

IT-hosting

AquaDjurs as i Grenå. Da den

kommunale vand- og spildevandsforsyning

for to år siden

blev udskilt til en selvstændig

virksomhed, blev forbindelsen

til kommunen samtidig kappet,

og der skulle træffes en

beslutning på IT-området.

- Vi er ufatteligt afhængige af,

at vores IT-systemer kører konstant,

derfor var vi fra starten

afklarede med, at vi ikke selv

skulle oprette en IT-afdeling.

For et fast beløb overlader virksomheden sit IT-ansvar

til IT-Gaarden, hvorefter kunden får leveret de ønskede

ydelser. IT-Gaarden lægger hus til og fungerer som vært.

Kunden kan være online når som helst og fra hvor som

helst. Blot der er adgang til internettet, er der adgang til

alle data og programmer. Med hosting kan virksomheden

være sikker på, at der er styr på effektiviteten, sikkerheden,

backup, økonomien samt service og support.

TRYGHED I LANDBRUGET

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8)

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest.

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per

use” princippet.

Dansk Autohjælp A/S

Tryghed på vejen…

Det ville være utopi, at vi

selv skulle stå for alle de

IT-mæssige opgaver og alt,

hvad de indebærer. Vi ville

hellere koncentrere os om

vores primære opgaver, og

derfor valgte vi at outsource

opgaven og få opgaveløsningen

udefra med professionelle

folk på, siger John A.

Christiansen.

- Vi fik en anbefaling af

IT-Gaarden fra nogen, som

også benyttede dem, og vi

fandt ud af, at de kunne

tilbyde stort set alt, hvad vi

havde brug for på IT-området,

fortæller Kitsie Lund.

AquaDjurs er en selvstændig

virksomhed med 28

ansatte, heraf 10 i administrationen

og 18 i driften.

Selskabet har overtaget alle

offentlige spildevandsanlæg

i Norddjurs Kommune samt

fire kommunale vandværker.

IT-Gaarden sørger for, at

systemerne kører og at der er

Yderligere oplysninger:

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084.

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

styr på effektivitet, sikkerhed,

backup, service og support.

Når medarbejdere fra AquaDjurs

kobler sig på netværket,

er der adgang til de programmer,

der ønskes, altid med de

seneste opdateringer og stor

sikkerhed.

- Det er en kæmpe fordel

for os, at vi har andre til

at udføre denne opgave. Vi

valgte, at vi ikke selv ville være

eksperter på dette område - vi

har mange andre udfordringer

og opgaver. Det er en stor lettelse

i dagligdagen, siger John

A. Christiansen.

- Hvis noget driller, har vi en

IT-support, som vi henvender

os til, og det fungerer upåklageligt.

Der bliver gjort noget ved

tingene med det samme, og vi

får den hjælp, vi har behov for,

siger Kitsie Lund.

Systemer kører godt

AquaDjurs har brug for at

et godt styringsredskab over de

landbrugsrådgivning...

Mere dig

- For os er det afgørende, at vores IT-løsninger fungerer optimalt hver

eneste dag, siger Kitsie Lund og John A. Christiansen.

forskellige renseanlæg, pumpestationer

og vandværker.

- Vi har touchskærme,

hvorpå de ansatte indberetter

deres tidsforbrug på de konkrete

opgaver, hvilket giver os

gode muligheder for sammenligning

og benchmarking

med andre vandselskaber,

siger Kitsie Lund.

- Via vores hjemmeside kan

vandværkerne indberette måleraflæsninger

elektronisk, og

vores kunder har forskellige

selvbetjeningsmuligheder.

- IT-Gaarden har hjulpet

os med at få de forskellige

systemer til at køre, og det er

gået rigtigt godt.

AquaDjurs bruger også

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er

nærværende - og det er mere værd. Vi har mange

års erfaring på landbrugsområdet og et indgående

kendskab til netop din egn.

Jens Michael Jensen

landbrugschef

tlf. 76 28 19 31

jmj@djs.dk

Arne Jacobsen

landbrugschef

tlf. 76 72 09 40

aj@djs.dk

IT-Gaarden i forbindelse med

indkøb af forskelligt IT-udstyr,

installering og indkøring

og de har hjulpet med til at få

lavet en hjemmeside.

- Vi får en snak om, hvad vi

har brug for, og på den måde

undgår vi hovsa-løsninger.

- Det er også af betydning,

at IT-Gaarden er gode til at

samarbejde med vores andre

samarbejdspartnere, f.eks. dem

der står for vores økonomiprogram.

- Ud over at vi kan benytte

IT-support, har vi et årligt

statusmøde, hvor vi drøfter

samarbejdet. Alt i alt fungerer

det rigtigt fint, siger Kitsie

Lund og John A. Christiansen.

www.djs.dk


12. oktober 2010 Samfundskontakt

- Grisene har det jo godt

Der blev rykket lidt på børnenes opfattelse af landbrug, da landmand og konsulent aflagde besøg på byskole

Af Lene Tingleff

- Det lugter grimt og

dyrene går tæt sammen i

staldene og har det ikke

godt.

Sådan lød et par af kommentarerne

fra elever i 7. A og B

på Damhaven Skole i Vejle, da

de den 7. september fik besøg

af en landbrugskonsulent og

en landmand.

De to fortalte om landbrug

og viste en film om moderne

svineproduktion, og det var

med til at rykke lidt ved børnenes

opfattelse af landbruget:

- Dyrene så jo ud til at

have det godt, og landmanden

ville gerne have nogle sunde

grise. Men jeg har mange

gange set i fjernsynet, at

grisene ikke har det så godt,

sagde Ditte efter besøget.

Efter at have set filmen og

hørt om landbruget, fortalte

Abdul, at han godt kunne

tænke sig at komme ud og

arbejde på en gård.

- Det så spændende ud. Jeg

ved endnu ikke hvad jeg vil

være, men jeg vil gerne høre

mere om landbruget og måske

få et arbejde på landet.

- Det er dejligt, at de kommer

her på vores skole, så vi

kan lære noget nyt og helt

andet, lød det fra Abdul, der

var meget begejstret.

Vigtig opgave

Besøget var kommet i stand

gennem svinekonsulent

Bjarke Lassesen, LRØ, der har

en søn i 7. klasse på Damhaven

Skole.

- Alle lærere havde to pædagogiske

dage, og skolen opfordrede

forældre til at træde

til og komme og undervise

og fortælle om deres arbejde.

- Det lød som en spændende

udfordring, og jeg

Joakim bliver scannet og tjekker sammen med sine kammerater, hvordan

han ser ud indvendig.

kunne se en idé i det, da der

er rigtigt mange børn i byen,

der absolut intet kender til

landbrug og derfor ikke har

nogen forståelse for erhvervet.

- Jeg tog kontakt til Finn

Tukjær Schmidt fra Klovborg,

som er aktiv i Åbent

Landbrug og landbrugets

samfundskontakt. Han var

heldigvis straks med på idéen.

- Jeg er en landmand

De to planlagde forløbet, og

de lagde ud i hver sin klasse,

hvor de fortalte – og fik en

snak med børnene.

- Jeg er en landmand, og

jeg er født på gården. Jeg har

en kone og fem børn, og vi

har fire personer ansat. Da vi

startede for 20 år siden, var

der 70 søer og 26 hektar. Vi

har udvidet, og i dag er der

1150 søer, og vi driver 250

hektar, fortalte Finn Tukjær

Schmidt, der viste en powerpoint

serie af gården, så

børnene kunne forholde sig

til, hvor han kom fra.

- Jeg er engageret i lokalsamfundet,

og vi står sammen,

f.eks. når købmanden

Finn Tukjær Schmidt fik sig en god snak med børnene i klassen, som

hørte lidt om, hvad det vil sige at være landmand.

Svinekonsulent Bjarke Lassesen havde for en enkelt dag skiftet konsulentrollen ud med lærerjobbet i 7.

klasse på Damhaven Skole.

lukker. Vi kæmper for vores

lokalsamfund. Jeg går meget

op i sport og har undervist i

gymnastik i 25 år, så vi laver

også lidt andet end at passe

grise, sagde han.

I den anden klasse fortalte

Bjarke Lassesen, hvordan han

gennem sin rådgivning prøver

at hjælpe landmanden med at

gøre sin produktion bedre og

grisene mere sunde.

- Min drøm var at blive

storvildtsjæger, og efter folkeskolen

rejste jeg til Australien,

hvor jeg bl.a. var på kængurujagt.

- Det var spændende, men

jeg fandt ud af, at jeg ville

arbejde med landbrug. Jeg var

specielt interesseret i husdyrene,

og jeg tog uddannelsen til

agronom på landbohøjskolen.

Efter indlæg og snak med

Bliv besøgsvært for skoleklasser

Informationsmøde i Landbrugets Hus om skolekontakt

625 landmænd over hele

Danmark er pt. tilmeldt et

netværk af skolekontaktlandmænd.

Netværket er for landmænd

der stiller stald eller mark til

rådighed, når skoleelever og

deres lærere vælger at flytte

undervisningen ud på landet,

for at lære mere om moderne

landbrugsproduktion.

Mandag d. 15. november,

2010 kl. 19.00 afholder

Landboforeningen Odder-

Skanderborg, Vejle-Fredericia

Landboforening, Kolding

Herreds Landbrugsforening

og Østjysk Landboforening

et informationsmøde om

Skolekontakten i ”Landbrugets

Hus”, Erhvervsbyvej 13,

8700 Horsens. Mødet, der

er arrangeret i samarbejde

med Landbrug & Fødevarer,

er både for landmænd, der

overvejer at blive besøgsvært

for skoleklasser, samt for

landmænd, der allerede er

en del af det landsdækkende

skolekontaktnetværk

Det er Landbrug & Fødevarer

der koordinerer skolekontaktarbejdet

i samarbejde med

landboforeningerne. Landbrug

& Fødevarer administrer

netværket, udvikler undervisningsmaterialer,

markedsfører

skolekontakten overfor skolerne

og udbetaler et mindre honorar

for hvert grundskolebesøg til

de landmænd, der er tilmeldt

netværket.

Mindst 12.000 skolebørn

over hele Danmark ventes at

besøge en landbrugsbedrift i

skoleåret 2010 – 2011. På hjemmesidenwww.skolenogland-

bruget.dk kan læreren hente

oplysninger om de landmænd,

der tager i mod besøg i skolens

lokalområde, ligesom de kan

hente undervisningsmateriale

om forskellige produktionsgrene.

For 4.-6. klasse er der

tilrettelagt et særligt undervisningsforløb,

om mælkeproduktion

eller svineproduktion,

kaldet Klassen i stalden.

Tilmelding til infomødet

15

landmand og konsulent, blev

der vist en film om moderne

svineproduktion, hvor landmanden

fortalte om opgaverne

og dagligdagen.

Børnene fik desuden

lejlighed til at se en række

redskaber og produkter, der

anvendes i svineproduktionen.

Bl.a. udstyr til inseminering

og en scanner, der viser

om soen er drægtig, vakte

interesse. Børnene fik lov at

scanne hinanden og se, hvordan

billedet kom frem på den

lille skærm. Og selv om det

blev bemærket, at scanneren

lugtede lidt af gris, holdt det

ikke nogen tilbage.

gives til Anne-Marie Kjær i

Landbrugets Hus, Tlf. 7658

7451 eller amk@lro.dk

Det er muligt at tilmelde sig

skolekontaktnetværket, uden at

deltage i informationsmødet.

Kontakt ligeledes Anne-Marie

Kjær.


Heste

16 12. oktober 2010

Hesteavl i millionklassen

Esben Møller står i spidsen for landets førende dressur-stutteri og hingstestation

Af Lene Tingleff

Der drives hesteavl i millionklassen

på stutteriet

Blue Hors i Randbøl mellem

Vejle og Billund, hvor

der samtidig uddannes

eliteheste på højt plan.

Blue Hors har markeret

sig som førende stutteri

inden for avl af rideheste i

Skandinavien.

I spidsen for den daglige drift

står direktør Esben Møller.

Hans mål er at være førende

inden for dansk og international

dressurhesteavl, og derfor

går han aldrig på kompromis

i arbejdet med at finde de

bedste hingste.

- Man kan have en super

avlshoppe, men vælges den

forkerte hingst, udebliver

resultaterne, fortæller Esben

Møller, der blev ansat som

direktør på Stutteri Blue

Hors i 1997.

Hingstene er valgt efter

alle kunstens regler, hvor

man nøje overvejer eksteriør,

blodlinjer, evnen til at levere

gode afkom og et godt temperament.

Esben Møller viste rundt

og fortalte om stutteriet og

hingstestationen, da Dansk

Slægtsgårdsforening den 14.

september holdt sit efterårsmøde

på Blue Hors.

- Stedet blev skabt af Keld

Kirk Kristiansen i 1992. Han

ønskede at højne niveauet

inden for dansk dressuravl

og dressurridning, og det er

stadig målsætningen på stedet,

fortalte han.

Har domineret

Esben Møller blev ansat i

1993, og i 1997 blev han chef.

Siden har Blue Hors domineret

sportsligt, dels via egne

rytteres resultater og dels i

kraft af mange succesfulde

afkom efter hingstestationens

avlshingste, som slår igennem

både herhjemme og i

udlandet.

I mange år har der stået

Blue Hors på guldmedaljen

ved DM i dressur, og der har

også været mange internationale

topplaceringer på de

toptunede konkurrenceheste

fra Blue Hors.

Da Esben Møller blev

direktør i 1997, købte han

hingsten Don Schufro, som

har leveret det ene topresultat

efter det andet både i avl

og sport. I 2008 vandt han

OL-bronze, og hingsten har

over 30 sejre og placeringer

i Grand Prix ved de største

ridestævner. Hingsten ligger

som nummer et på det tyske

avlsforbunds avlsindeks.

Et særligt blik

Mange mennesker gæster

hvert år Blue Hors, men efterhånden

er de mange besøg

samlet på særlige åbent-hus

dag. Besøget af slægtsgårdsforeningen

var dog en

undtagelse, og Esben Møller

gav sig god tid til at snakke

med landmændene, hvoraf

mange selv har arbejdet med

Interessen for at besøge Stutteri Blue Hors er stor. Her er det Dansk Slægtsgårdsforening, Vejlekredsen, der er

på besøg og får rundvisning af direktør Esben Møller.

Om sommeren går flokken af åringsplage på de store folde omkring Blue Hors.

Direktør Esben Møller sammen med ”Blue Hors Don Schufro”, der leverer det ene topresultat efter det

andet og stadig betragtes som en af de helt store ”stjerner” på Blue Hors. Hingsten har som far eller farfar

sat sit præg på både avlen og sporten gennem mange år, og hans afkom gør det fantastisk godt.

heste i forbindelse med deres

landbrug.

- Det drejer sig om hele

tiden at have nye talenter på

vej. Vi avler selv på otte-10

avlshopper, fortalte han.

- Hvad er din baggrund

for at være direktør på Blue

Hors, lød et af spørgsmålene

under rundvisningen.

- Jeg er udlært tøjhandler,

lød svaret fra Esben Møller.

Nogen er utrolig dygtige til at

ride en hest. Det er jeg ikke,

men jeg kan ”se” en hest, og

jeg har nok en speciel evne

Blue Hors

til at spotte de heste, der kan

komme til at gøre en forskel,

forklarede han.

Mange hopper

Bedækningssæsonen på hingstestationen

varer fra 1. marts

til slutningen af august. Her

kommer der løbende hopper

til bedækning, men mange

vælger også at få insemineret

deres hopper. Hingstene tappes

mandag, onsdag, fredag og

lørdag.

Sæden fra avlshingstene

bliver ekspederet rundt i

landet og resten af verden

som enten kølesæd, der skal

i hoppen inden for 24 timer,

eller som nedfrossen sæd, der

kan eksporteres.

I dag koster en bedækning

af tophingsten Blue Hors

Don Schufro 15.000 kr., og

han bedækker ca. 250 hopper

på en sæson. Han er den dyreste

hingst på stationen. Det

samlede antal bedækninger

på hingstestationen er steget

fra 100 tilbage i 1992 til 2200

i dag.

Blue Hors i Randbøl ejes af Keld Kirk Kristiansen, Lego, som etablerede stutteriet i 1992.

Firmaet har dressurheste op til OL-niveau, avlshopper, ungdyr og EU-hingstestation med

avlshingste, der årligt betjener omkring 2200 hopper fra mange lande. Hen over sommeren

er der 6-700 fremmede hopper til bedækning.

Foruden hestene har Blue Hors en engros afdeling med fodertilskud og plejemidler -

Blue Hors Totalpleje.

Der er ca. 170 heste på Blue Hors, heraf 10 avlshingste. Der er 25 ansatte på fuldtid. Til

Blue Hors-stutteriet hører 250 hektar.

Resultater:

Det er målet at være repræsenteret på det danske dressurlandshold, hvilket hidtil er lykkedes.

Ekvipager fra Blue Hors har vundet det danske mesterskab i 1995, 1996, 1998,

1999, 2000, 2005, 2006, 2007 og 2008 og deltaget i OL i Atlanta 1996, ved VM i Rom

1998 og kvalificeret sig til OL i Sidney, 2000.

I 2004 blev det til en individuel 9. plads til Andreas Helgstrand og Blue Hors Cavan ved

OL i Athen og i 2005 en 5. plads ved World Cup i Las Vegas.

Ved VM i Aachen i 2006 red Andreas Helgstrand og Blue Hors Matine´ sig til en sølvmedalje.

I 2008 var Blue Hors Don Schufro og Andreas Helgstrand på landsholdet, der sikrede

Danmark en bronzemedalje ved OL i Hong Kong.


12. oktober 2010 Livet på landet

Fra deltid til fuldtid

Jens Jørn Lykke Rasmussen går modsat vej end mange andre

Af Lene Tingleff

- Det var en gammel

drøm, der gik i opfyldelse.

Pludselig var muligheden

til stede, og vi greb

chancen.

Det fortæller Jens Jørn Lykke

Rasmussen, der driver landbrug

i Føvling ved Brædstrup

sammen med sin kone, Ulla.

Parret har tre børn, Jacob

på 28 år, Line på 22 år og

18-årige Mette.

Familien har gennem

mange år været deltidsbrugere,

men i 2009 tog de med

købet af nabogården ”Åstrup

Nygård” springet over i fuldtidslandbruget,

og det har de

ikke fortrudt. Heller ikke selv

om de tog skiftet fra deltid til

fuldtid i en periode med krise

i landbruget.

- Jeg er optimist, og jeg

tror på, at vi skal blive ved

med at producere fødevarer i

Danmark. Men jeg håber på

bedre rammebetingelser for

landbruget og bedre priser på

landbrugsvarer, så vi kan klare

os i konkurrencen fremover,

siger Jens Jørn.

Efter at have boet i hus

i Brædstrup gennem 11 år

købte parret for 15 år siden

”Føvling Nygård” med 11

hektar i fri handel og blev

dermed deltidsbrugere.

Han er udlært tømrer og

har arbejdet på Velux i 16 år

samt syv år som vicevært i et

boligselskab. Hun arbejder på

Stark i Brædstrup, hvor hun

har været i mange år.

De har haft slagtesvin på

ejendommen alle årene, til

sidst med en årlig produktion

af 3.000 dyr. Der blev købt

jord til løbende, og sidste år

tog de det store spring med

køb af ”Åstrup Nygård” med

50 hektar.

I dag driver de godt 220

hektar, hvoraf de ejer de 116

hektar, og der produceres ca.

10.000 slagtesvin på årsbasis.

Da muligheden for at købe

”Åstrup Nygård” opstod, gik

tingene pludselig stærkt.

- Vi snakkede lidt frem og

tilbage om det, og vi besluttede

at arbejde videre med

det. Da vi fik grønt lys for

finansiering, traf vi beslutningen.

Jeg sagde mit job op, det

var midt i sommerferien – og

vi var i gang med det samme.

- Grisene skulle passes, vi

havde første levering efter

en uge - og høsten stod for

døren. Det var bare med at

komme i gang, der skulle ske

en masse ting her og nu.

- Vi passer det hele selv

med god hjælp fra børn,

familie og venner, bl.a. er det

Jakob, der kører mejetærsker

i høst, hvor han har mulighed

for at tage fri fra sit arbejde.

Uden al den hjælp kunne

det ikke gå, det er vi meget

taknemmelige for. Vi fik en

fornuftig start og kom hurtigt

ind i en god gænge, fortæller

parret.

Plads til ferien

Jens Jørn er vant til at arbejde

meget, og det kommer han

også til fremover. Men plads

til ferie, det skal der være.

Fik gode råd til hus og bolig

Skitsecafé trak mange til LandbrugetsHus

Af Lene Tingleff

- Vi har et altanprojekt,

som vi går og spekulerer

på, hvordan vi får ført ud

i livet. For os var det alle

tiders at få vendt tingene

med en professionel fagperson,

der kom med sine

bud på, hvordan vi bedst

løser opgaven.

Det siger Dorthe og Palle Vig

Mott, Haldrup, der var blandt

de mange besøgende i LRØ’s

Skitsecafé den 9. og 10.

september i LandbrugetsHus.

Her tog arkitekterne Mette

Gammelby Kruse og Morten

Axelsen fra LRØ Tegnestuen

imod.

- Vi fik gode idéer til,

hvad vi kan gøre, så vi ikke

Arkitekt Mette Gammelby Kruse giver inspiration til Dorthe og Palle

Vig Mott fra Haldrup.

ødelægger noget i forbindelse

med husets proportioner,

siger Dorthe.

- Vi bor i et renoveret bindingsværkshus,

og vi vil gerne

være tro mod husets udtryk

og udseende, tilføjer hun.

Vil nyde udsigten

Ægteparret ønsker at forbedre

deres muligheder for at nyde

udsigten over Horsens Fjord

og Vorsø ved at placere en

altan på husets ene gavl.

- Men vi vil ikke have, at

altanen skal tage magten fra

huset, og det skal heller ikke

ligne noget fra Tyrol, understreger

de.

- Vi fik vendt nogle ting

omkring konstruktion og

materialevalg. En trækonstruktion

vil nok virke for

tung, og vi snakkede om, at

stål godt kan forenes med den

gamle stil, siger Palle.

- Arkitektens råd til os var

desuden, at vi skal overveje

vores første idé om at reducere

eller helt fjerne strå-

- Sku’ det være, så var det nu, lyder det fra ægteparret, der sidste år udvidede deres landbrug markant.

tagsvalmen for at få placeret

altanen så højt som muligt.

- Det er vigtigt, at altanen

ikke bliver placeret så højt,

at den ser ud som om den

”flyver oven ud” og væk.

Det kan også være en god

idé at bevare gavlen med den

originale valm uændret, for at

ændre så lidt som muligt på

det originale hus, siger Palle,

der var godt tilfreds med arkitektens

råd om proportioner,

materialevalg og lovgivning.

30 henvendelser

Palle og Dorthe har fritidslandbrug,

og de læste om

Skitsecafèen i LRØ Avisen.

- Jeg var ikke klar over,

at der var en tegnestue i

LandbrugetsHus, og jeg er

rigtigt godt tilfreds med arrangementet.

Det er fint, at

man kan komme herind og få

45 minutters rådgivning, og

nu ved vi i hvert fald, at der

er en tegnestue med dygtige

folk i LRØ, siger Dorthe.

For tegnestuen blev det til

- Vi skal af sted en gang

imellem, det har vi brug

for. Og ellers trækker jeg på

vikarordningen, hvis det hele

ramler sammen, og vi f.eks.

skal vaske stald samtidig med

at der er travlt i marken.

- Det er ikke vores hensigt

her og nu, at vi skal ud og

ansætte folk og være endnu

større. Vi har maskinstation

til at køre gylle og vi lejer

ca. 30 henvendelser om forskellige

bygningsmæssige og

indretningsmæssige forhold i

løbet af de to dage.

17

maskiner i spidsbelastninger.

Nu skal vi bare have det her

til at køre, og foreløbig er vi

kommet godt i gang.

Ulla og Jens Jørn har fået

mange kommentarer fra folk.

- Nogen ryster på hovedet

og synes, at vi er lige friske

nok, men de fleste støtter os

og bakker op. Det vigtigste

er, at det er det her, vi selv

ønsker, siger de.

– Et godt initiativ, lød det fra Dorthe og Palle Vig Mott.


Livet på landet

18 12. oktober 2010

Bagværk fra mors og bedstemors tid

Ny bagebog fortæller om landhusmødres liv

En hyldest til det gode

bagværk, som prægede

kaffebordene i perioden

fra ca. 1900 til 1960 - og

en hyldest til de kvinder,

der stod bag.

Det er udgangspunktet for

bogen ”Bagværk fra mors og

bedstemors tid”, som netop

er udkommet.

- Bogen fortæller om

landhusmødres liv i denne

periode og om kvindernes

komsammen i foreninger og

mere private klubber. Men

først og fremmest indeholder

bogen opskrifter og farvebilleder

af hen ved 65 forskellige

kager og småkager, fortæller

Gunnar Midtgaard Krag.

Han er formand for Lokalhistorisk

Arkiv i Hejls-Hejlsminde

ved Kolding, som står

bag udgivelsen, og der er tale

om et årsskrift for 2010.

- Opskrifterne er hentet i

lokale husmødres opskriftsbøger

og lettere tilpasset

moderne mål og vægt. Vi har

valgt ud, så der med udgangspunkt

i bogen kan bages til

det store kaffebord - lige fra

bollerne til lagkagerne og

småkagerne til sidst.

Kvindehistorie

Bogen indeholder en kort

biografi over de kvinder, som

har leveret opskrifter.

- Bogen er ikke alene en

opskriftsbog, det er også et

Pres dine æbler

Glud Museum stiller sit mosteri til rådighed

Æblesæsonen er begyndt,

men mange haveejere får

ikke tilstrækkelig glæde af

deres mange æbler.

Det vil Glud Museum råde

bod på ved at stille museets

mosteri til rådighed for gæster

på museet, således at man kan

tage sine egne æbler fra haven

med og presse dem til most

på museet.

Til most kan man anvende

alle sorter af æbler, madæbler

kan blandes med spiseæbler.

Stødt frugt, beskadiget frugt

og frugt med skurv kan fint

anvendes. Det er vigtigt, at

man grundigt har vasket æblerne,

inden man møder op

på museet. På mosteriet kan

man på to timer presse most

af 40-50 kg æbler, de giver

omkring 20 liter most.

Foruden æbler skal man

medbringe beholdere til mosten.

Når man kommer hjem

igen, kan man filtrere mosten

og komme den på flasker eller

bag-in-box, som er velegnet

til nedfrysning. Der findes

flere oplysninger herom på

museets hjemmeside på www.

gludmuseum.dk.

Museets mosteri drives

med håndkraft som i gamle

dage. I Danmark har æblet

været dyrket de seneste 1.000

stykke kulturhistorie og et

stykke lokal kvindehistorie,

der fortæller om de lokale

husmødres liv i denne periode.

Gunnar Midtgaard Krag

fortæller, at idéen til bagebogen

opstod ud fra en slidt,

gulnet og plettet bog med

opskrifter på kager af alle

slags, bl.a. ”Sukkerkringle fra

Vargarde”, ”Præstegårdskage”,

”Idas solskinskage” og mange

flere.

- Det var en bog, min

søster, Herdis Midtgaard Krag,

havde fået af vores mor, og

Herdis blev optaget af al den

lokalhistorie, der var i bogen.

Sammen med Jens Otto

Pedersen har hun renskrevet,

Børn kan fint deltage i arbejdet, og hermed er der lagt op til en familieudflugt.

år, og vi har en århundrede

år gammel tradition for at

lave most. På museets store

gård Badensminde, kan man

se det gamle mosteri-udstyr

og få mere at vide om æblets

historie.

Den medbragte kaffe kan

drikkes under halvtaget ved

siden af mosteriet.

Æbledagene på Glud Museum

slutter den 31. oktober.

Det er gratis at bruge museets

mosteri, man skal blot betale

entré for at komme ind på

museet. Man skal reserve tid

til at benytte mosteriet, og det

kan reserveres for to timer af

gangen på telefon 7568 3082.

tilrettet og afprøvet opskrifterne

samt taget billeder af

kagerne. De øvrige tekster er

skrevet af Lis Damgaard og

Gunnar Midtgaard Krag.

Bogen blev den 10. oktober

præsenteret ved et stort

fælles kaffebord i Hejls, hvor

man kunne høre om bogens

tilblivelse og få smagsprøver

på kagerne.

Bogen koster 100 kr. plus

forsendelse, i alt 120 kr. Den

kan bestilles hos Lokalhistorisk

Arkiv for Hejls-Hejlsminde

ved Gunnar Midtgaard

Krag, tlf. 7557 4754 eller

7557 4385. (let.)

Situation En sund besætning

Ønske En sund økonomi

Løsning Tal med os

Bogen indeholder opskrifter på mange forskellige kager og småkager,

som er hentet i lokale husmødres opskriftsbøger. Her et udvalg af

julesmåkager.

Har du brug for rådgivning i forbindelse med den daglige

drift eller nyinvesteringer? Oplev en kompetent sparringspartner

på landbrugsområdet.

Kontakt os – vi kommer gerne hjem til dig.

Landbrugscenter Midtjylland

Telefon 45 12 26 20

Landbrugscenter Østjylland

Telefon 45 12 25 70


12. oktober 2010 Foreningsaktiviteter · Legat · Navne · Annoncer

Legater Foreningsaktiviteter

Gdr. Niels Otto Smith-Hansens fond uddeler legatportioner til unge landmænds uddannelse.

Legatet gives til unge fra Vejle-Fredericia Landboforenings medlemsområde.

Fortrinsberettigede er dog unge fra Højen-Jerlev området.

Ellen og Anton Chr. Jensen’s mindelegat. Legatet er oprettet af ægteparret Ellen og

Anton Chr. Jensen, Landmålergården, Jelling. De har i et testamente bestemt, at legatets

midler skal bruges til unge landmænds studierejser.

Ansøgningsskemaer kan udskrives på www.lro.dk - Vejle-Fredericia Landboforening.

Ansøgningsfrist: 31.10.2010.

Personalenyt

· Ejendomskonsulent Lars Winther, Ejendomme og Jura fratræder sin stilling ved udgangen

af oktober.

· Sekretær Anette Laursen, Økonomiafdelingen fratræder sin stilling ved udgangen af oktober

02.-22. februar 2011

Bestige Kilimanjaro. Få indsigt i ulandslandbrug. Se løver, elefanter

og alle de andre afrikanske dyr på safari i nationale parker, bl.a.

Serengeti. Oplev Zanzibar med hvide sandstrande i det azurblå

ocean.

Landboforeningen Odder-Skanderborg har i samarbejde med

Dumas-Johansen og gode kontakter i Tanzania udarbejdet en rejse for

livet. Det er en rejse, hvor du mærker naturen og livet i Tanzania.

Vandring til Kilimanjaros top (02.-09. feb.) kan fravælges. Mulighed for

ekstra uge på Zanzibar på egen hånd.

Har det din interesse – så kontakt Dumas-Johansen på tlf. 8648 4831/

mail: dj@dumas-johansen.dk eller rejseleder Helge Kjær Sørensen på

mobil 4043 0769/mail: hks@dlmo.dk og få tilsendt et detaljeret

program på dansk. Tilmeldingsfrist fredag den 22. oktober 2010.

En landmand fortæller

Kom og hør et spændende og underholdende foredrag ved tidligere

viceformand for Dansk Landbrug, Gert Karkov, der taler over emnet:

”Fra gummistøvler til laksko – og tilbage til løbesko”.

Vejle-Fredericia Landboforening og Østjysk Landboforening står bag

arrangementet, som finder sted i LandbrugetsHus den 3. november

kl. 19.30.

Der lægges op til en hyggelig aften for medlemmer og ægtefæller.

Der serveres kaffe og kage.

Tilmelding til Christina Lund på tlf. 7658 7500 eller mail clb@lro.dk

Gratis medlemsmøde

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Landboforeningen

31. okt. – 8. nov. USA med John Deere

Vejle-Fredericia Landboforening

Landboforeningen

Onsdag d. 3. november kl. 19.30 Foredrag ved tidligere vicefm. for Dansk Landbrug

Gert Karkov. Sted: Landbrugets Hus

Østjysk Landboforening

Landboforeningen

Onsdag d. 3. november kl. 19.30 Foredrag ved tidligere vicefm. for Dansk Landbrug

Gert Karkov. Sted: Landbrugets Hus

Horsens LandboUngdom

Tirsdag d. 26. oktober kl. 19.30 Østjysk Våbenhandel. Sted: Constantiavej 1,

8722 Hedensted

Tirsdag d. 9. november kl. 19.30 Rationel Staldinventar. Sted: Phønixvej 1,

8722 Hedensted

Seniorklubben Østjysk Landboforening

Onsdag d. 3. november kl. 13.30 Stefan Fønss. Sted: Møllebæk

Højderyggens Landboungdom

Mandag d. 18. oktober Give Stålspær. Sted: Sjællandsvej 14, 7330 Brande

Mandag d. 1. november kl. 19.30 Ib Andresen Industri. Sted: Sydkajen 92, 7100 Vejle

Højderyggens Landbosenior

Onsdag d. 27. oktober kl. 17.30 Østjysk Bowlingcenter. Sted: Gesagervej 66,

8722 Hedensted

LRØ

Man. d. 25/10 og man. d. 1/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugetsHus

Tirs. d. 26/10 og tirs. d. 2/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugetsHus

Man. d. 8/11 og man. d. 15/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugetsHus

Tirs. d. 9/11 og tirs. d. 16/11 kl. 08.30-15.30 Internetkursus. Sted: LandbrugesHus

Tors. d. 28/10 kl. 09.30 – 16.30 Bondegårdsferie – virksomhed på landet

Sted: Landbrugets Hus

Dansk Kvæg

Tirsdag d. 2. november kl. 19.30 Regionsmøde. Sted: LandbrugetsHus

Kultiverne

Mandag d. 8. november kl. 19.00 Generalforsamling.

Sted: Landboforeningens Hus på Boulevarden

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk

19


20 Livet på landet

12. oktober 2010

Strøtanker

Georginer i fuldt flor

Der er altså noget, der

ikke rigtigt stemmer, når

vi synger den gamle vise

”Marken er mejet” hvert

år til høstfest.

”Loen vi pynter med blomster

og blade, vi har georginer

og bonderoser nok”.

Den er i orden med georginer,

de blomster i fuldt flor

og danner en flot afslutning

på sommerens blomsterpragt.

Men bonderoserne blomster

midt i juni, og det kan ganske

enkelt ikke lade sig gøre

at pynte med bonderoser fra

haven til en høstfest. Vel og

mærke hvis festen skal holdes

efter høst.

Nå, men det betyder nu

ikke noget med sådan en

lille smutter, sangen er jo

lige god at synge. Også i

år, hvor vi havde en dejlig

aften.

Den var afslutning på en

langtrukken høst efterfulgt

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til

alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut

eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Område 83

Erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

Tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

E-mail: em@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor kvægproduktion

medvirker desuden

Herluf Jørgensen

Boldingvej 17 A

6752 Glejbjerg

Tlf. 70 24 34 28

Fax: 70 24 35 28

E-mail: hj@dlr.dk

af et efterårsarbejde, der også

satte tingene på prøve.

Høsten har vi tidligere

beskrevet: Den var træls.

Men at efterårsarbejdet skulle

gå hen og blive næsten lige

så træls, havde vi ikke regnet

med, da vi lagde ud med

plov og såmaskine.

Igen satte regnen en stopper

for arbejdet. Traktor,

vogn og såsæd blev stjålet.

Maskineriet drillede. Sådan

lidt forfulgt af uheld var vi.

Det var som om sæsonen

ingen ende ville få. Og da vi

holdt høstfest, var vi såmænd

slet ikke færdige med at så.

Mad og dans

Festen blev nu god nok

alligevel. Tingene var godt

forberedt, så vi kunne hygge

os sammen med gæsterne

uden at styrte rundt i køkkenet

hele aften.

Det meste klarede vi fredag

aften.

Realkredit

Område 72

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: stl@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

Tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

E-mail: flm@dlr.dk

Herren i huset lavede gryderet

med porter og andre

gode sager, mens jeg lavede

æblekage med portvin og

andre gode sager.

Alt sammen mens vi så

”Vild med dans”, hvor vi

fulgte deltagerne i deres forsøg

på hoftevrid og korrekt

benarbejde. Det gik faktisk

fint til madlavning sådan en

fredag aften.

Hvad er der med ris?

Min gode nabo havde lovet

at koge ris, fordi hun har en

god stor gryde til det formål

- og fordi hun altid er så

hjælpsom.

OK, nok også fordi jeg

sidste år havde glemte risene,

hvilket forsinkede det hele

temmelig meget. Det ville

hun nok ikke risikere igen.

En halv times tid før

gæsterne skulle komme,

ringede hun og spurgte,

hvornår de skulle komme.

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Næsten inden jeg havde

sagt 18.30, lød det et mindre

udbrud fra hende, hvorefter

hun sagde, at hun ikke

havde tid til at snakke.

Hun havde glemt alt om

ris - men vi nåede som

sædvanlig det hele. Alligevel

overvejer jeg nu noget andet

end ris næste år, der sker

jo heller ikke noget ved at

forny sig lidt…

Afsked med vemod

Høstfesten var samtidig

afsked med vores trofaste

medarbejder gennem syv år,

der har fået nyt arbejde. Det

har vi fuld forståelse for, det

er godt at få nye impulser og

input.

Men det var også med vemod

og lidt underligt, når man

nu har fulgt hinanden tæt gennem

årene. Det betyder meget

at have engagerede medarbejdere,

der føler et ansvar for dét,

de har med at gøre.

Georginerne, som vi synger om og pynter med til høstfesten, er flotte i

al deres pragt.

Det er blevet til mange

måltider i køkkenet efter

lange arbejdsdage og mange

kaffemøder i marken. Og

noget har han i hvert fald

fået med sig her fra stedet,

nemlig sin søde kone, som

han mødte i stalden.

Der er dog én ting, jeg

ikke vil savne så meget. Jeg

blev altid lidt nervøs, når

han henkastet smed landbrugsblade

med maskinannoncer

på køkkenbordet,

nogle gange med en rød

ring tegnet om et eller andet

vidunder af en traktor eller

maskine. Så var det med at

få avisen med den røde ring

væk, inden andre så den og

fik gode idéer. (let.)

Hornsyld

Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab.

- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

Tradition for

en god handel!

Svinefoder

Kvægfoder

Kalvefoder

Dan Gødning

Fast gødning

Planteværn

Såsæd

Korn, maltbyg, raps

HK Agro

Tlf. 75 68 73 00

www.hk-hornsyld.dk

More magazines by this user
Similar magazines