26. marts 2013 - LRØ

effektivitet i marken 

giver bonus 

Af Lene tingleff 

der er penge i at gøre det 

godt i planteavlen og det er 

nu, der er chance for at få et 

godt resultat i sit markbrug. 

Det siger chefkonsulent Lars-Ejler Hansen, 

LRØ, der glæder sig over den positive udvikling 

i planteavlen i 2012. 

Landsdækkende beregninger foretaget af Videncentret 

for Landbrug på baggrund af regnskaber 

for 2012 viser, at det går kraftigt frem 

for planteavlen, og de forbedrede resultater 

skyldes primært, at landmændene har fået højere 

priser for deres produkter. 

ser på kødkvæg 

og naturpleje 

Der bliver mulighed for at se og høre 

om kødkvæg og naturpleje den 7. maj 

hos Mads Peder Nielsen i Jelling. Denne 

aften lægger LRØ Deltids- og Fritidslandbrug 

ud med besøgsrækken Six Pack, 

der kører det næste halve år. 

- Vi har forventninger om kornpriser på et fornuftigt 

højt niveau på 130-150 kr. Hjælpestoffer 

som gødning, diesel og planteværn er ikke 

blevet væsentligt dyrere gennem de sidste par 

år, og det betyder alt sammen, at der lige nu er 

god økonomi i at dyrke afgrøder. 

- Men det er vigtigt, at man gør sig umage og får 

det hele med. Det handler om at gøre tingene 

rigtigt på det rette tidspunkt, og det er vigtigt, 

at man har fagligheden i fokus og hele tiden har 

den optimale indsats for øje, siger han. 

- Man behøver nødvendigvis ikke bruge flere 

penge på kemi, det handler i høj grad også om 

rettighed og faglig indsigt. 

ret op på tingene 

Lars-Ejler Hansen siger, at der er god mulighed 

for at rette op på tingene, hvis man f.eks. ikke 

nåede at få sprøjtet for ukrudt i vinterafgrøderne 

i efteråret. 

- Det kan sagtens lade sig gøre at løse mange 

problemer her i foråret, men det er vigtigt, at 

man får lagt en strategi og vigtigt, at man bruger 

de rette midler og metoder. 

- Generelt er det utroligt vigtigt at være opmærksom 

på sygdomme og skadedyr i sine 

afgrøder - og vigtigt at bruge det rette middel i 

den rette dosis på det rette tidspunkt. 

- Græsukrudt er et stigende problem, og det er 

afgørende vigtigt at være opmærksom på dette 

område. I forbindelse med bekæmpelse kan 

det være svært at vurdere doser og behandling. 

fastlæg en strategi 

Vedrørende køb og salg af korn er det også vigtigt 

at have en strategi. 

26/03 2013 

Nummer 2 16. årgang 

kend os på 

bedrifterne 

Lige nu er der al mulig grund til at gøre sig umage i marken, for der er penge i planteavl 

og det betaler sig at gøre det godt, siger chefkonsulent Lars-Ejler Hansen, LRØ 

genetikken giver 

gode resultater 

KerneStyring er et vigtigt redskab i hjemmeavlen 

hos Ole Larsen på Vidtskuegaard i 

Mesing. Via beregning af indeks får han og de 

ansatte et godt overblik over dyrenes egenskaber 

og dermed bedre muligheder for at bruge 

det bedste avlsmateriale i svinebesætningen. 

- Også her er der penge at hente ved rettidighed 

og omtanke. Måske kan man handle med 

naboen og sælge sit korn direkte fra marken. 

Det kan være fornuftigt at indgå landmandsaftaler 

om køb og salg af korn og på den måde 

spare ekstra udgifter. 

- Jordbearbejdning og etablering af afgrøderne 

er andre væsentlige område, som man skal 

have stor fokus på, hvis man vi opnå gode resultater. 

Det er altid en god ide at søge rådgivning 

eller sparring hos sin konsulent, hvis man 

vil have fagligheden med i sin markbrug, siger 

Lars-Ejler Hansen. 

lrø avisen bringer i dette nummer temasider 

om planteavl, læs side 9 til 12. 

Muligheder via 

vækstfonden 

Vækstkaution og vækstlån kan medvirke 

til at understøtte gode initiativer, 

der skaber vækst i samfundet og nye 

arbejds pladser. En række betingelser skal 

opfyldes, for at man kan komme i betragtning 

for et lån. 

side 23 side 17 

side 14

2 Nyheder og debat 

foråret er og bliver en skøn tid 

Af Af Lene Lene Tingleff Tingleff 

Der Der er er penge penge i i at at gøre gøre det det 

godt godt i i planteavlen planteavlen og og det det er er 

nu, nu, der der er er chance chance for for at at få få et et 

godt godt resultat resultat i i sit sit markbrug. markbrug. 

26/03 26/03 2013 2013 

Nummer Nummer 2 2 16. 16. årgang årgang 

KEND KEND OS OS PÅ PÅ 

BEDRIFTERNE 

BEDRIFTERNE 

Effektivitet Effektivitet i i marken marken 

giver giver bonus bonus 

Lige Lige nu nu er er der der al al mulig mulig grund grund til til at at gøre gøre sig sig umage umage i i marken, marken, for for der der er er penge penge i i planteavl planteavl 

og og det det betaler betaler sig sig at at gøre gøre det det godt, godt, siger siger chefkonsulent chefkonsulent Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen, Hansen, LRØ LRØ 

- - Vi Vi har har forventninger forventninger om om kornpriser kornpriser på på et et forfor- nåede nåede at at få få sprøjtet sprøjtet for for ukrudt ukrudt i i vinterafgrøvinterafgrø- - - Også Også her her er er der der penge penge at at hente hente ved ved rettidigrettidignuftigtnuftigt højt højt niveau niveau på på 130-150 130-150 kr. kr. HjælpestofHjælpestofdernederne i i efteråret. efteråret. 

hedhed og og omtanke. omtanke. Måske Måske kan kan man man handle handle med med 

ferfer som som gødning, gødning, diesel diesel og og planteværn planteværn er er ikke ikke - - Det Det kan kan sagtens sagtens lade lade sig sig gøre gøre at at løse løse mange mange naboen naboen og og sælge sælge sit sit korn korn direkte direkte fra fra marken. marken. 

blevet blevet væsentligt væsentligt dyrere dyrere gennem gennem de de sidste sidste par par problemer problemer her her i i foråret, foråret, men men det det er er vigtigt, vigtigt, at at Det Det kan kan være være fornuftigt fornuftigt at at indgå indgå landmandsaflandmandsaf- 

år, år, og og det det betyder betyder alt alt sammen, sammen, at at der der lige lige nu nu er er man man får får lagt lagt en en strategi strategi og og vigtigt, vigtigt, at at man man brubrutalertaler om om køb køb og og salg salg af af korn korn og og på på den den måde måde 

god god økonomi økonomi i i at at dyrke dyrke afgrøder. afgrøder. 

gerger de de rette rette midler midler og og metoder. metoder. 

spare spare ekstra ekstra udgifter. udgifter. 

- - Men Men det det er er vigtigt, vigtigt, at at man man gør gør sig sig umage umage og og får får - - Generelt Generelt er er det det utroligt utroligt vigtigt vigtigt at at være være opop- - - Jordbearbejdning Jordbearbejdning og og etablering etablering af af afgrøderne afgrøderne 

det det hele hele med. med. Det Det handler handler om om at at gøre gøre tingene tingene mærksommærksom på på sygdomme sygdomme og og skadedyr skadedyr i i sine sine er er andre andre væsentlige væsentlige område, område, som som man man skal skal 

rigtigt rigtigt på på det det rette rette tidspunkt, tidspunkt, og og det det er er vigtigt, vigtigt, afgrøder afgrøder - - og og vigtigt vigtigt at at bruge bruge det det rette rette middel middel i i have have stor stor fokus fokus på, på, hvis hvis man man vi vi opnå opnå gode gode rere- Det Det siger siger chefkonsulent chefkonsulent Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen, Hansen, at at man man har har fagligheden fagligheden i i fokus fokus og og hele hele tiden tiden har har den den rette rette dosis dosis på på det det rette rette tidspunkt. tidspunkt. 

sultater.sultater. Det Det er er altid altid en en god god ide ide at at søge søge rådgivrådgiv- LRØ, LRØ, der der glæder glæder sig sig over over den den positive positive udvikling udvikling den den optimale optimale indsats indsats for for øje, øje, siger siger han. han. 

- - Græsukrudt Græsukrudt er er et et stigende stigende problem, problem, og og det det er er ningning eller eller sparring sparring hos hos sin sin konsulent, konsulent, hvis hvis man man 

i i planteavlen planteavlen i i 2012. 2012. 

- - Man Man behøver behøver nødvendigvis nødvendigvis ikke ikke bruge bruge flere flere afgørende afgørende vigtigt vigtigt at at være være opmærksom opmærksom på på dette dette vil vil have have fagligheden fagligheden med med i i sin sin markbrug, markbrug, siger siger 

Landsdækkende Landsdækkende beregninger beregninger foretaget foretaget af af ViVi- penge penge på på kemi, kemi, det det handler handler i i høj høj grad grad også også om om område. område. I I forbindelse forbindelse med med bekæmpelse bekæmpelse kan kan Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen. Hansen. 

dencentretdencentret for for Landbrug Landbrug på på baggrund baggrund af af regnregn- rettighed rettighed og og faglig faglig indsigt. indsigt. 

det det være være svært svært at at vurdere vurdere doser doser og og behandling. behandling. 

skaberskaber for for 2012 2012 viser, viser, at at det det går går kraftigt kraftigt frem frem 

LRØ LRØ Avisen Avisen bringer bringer i i dette dette nummer nummer tematema- for for planteavlen, planteavlen, og og de de forbedrede forbedrede resultater resultater 

sidersider om om planteavl, planteavl, læs læs side side 9 9 til til 12. 12. 

skyldes skyldes primært, primært, at at landmændene landmændene har har fået fået høhø- Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen Hansen siger, siger, at at der der er er god god mulighed mulighed Vedrørende Vedrørende køb køb og og salg salg af af korn korn er er det det også også vigvigjerejere priser priser for for deres deres produkter. produkter. 

for for at at rette rette op op på på tingene, tingene, hvis hvis man man f.eks. f.eks. ikke ikke tigttigt at at have have en en strategi. strategi. 

Der Der bliver bliver mulighed mulighed for for at at se se og og høre høre 

Kernestyring Kernestyring er er et et vigtigt vigtigt redskab redskab i i hjemmeavhjemmeav- Vækstkaution Vækstkaution og og vækstlån vækstlån kan kan medvirke medvirke 

om om kødkvæg kødkvæg og og naturpleje naturpleje den den 7. 7. maj maj 

lenlen hos hos Ole Ole Larsen Larsen på på Vidtskuegaard Vidtskuegaard i i Mesing. Mesing. til til at at understøtte understøtte gode gode initiativer, initiativer, der der 

hos hos Mads Mads Peder Peder Nielsen Nielsen i i Jelling. Jelling. Denne Denne 

Via Via beregning beregning af af indeks indeks får får han han og og de de ansatte ansatte skaber skaber vækst vækst i i samfundet samfundet og og nye nye arbearbe- aften aften lægger lægger LRØ LRØ Deltids- Deltids- og og FritidslandFritidsland- et et godt godt overblik overblik over over dyrenes dyrenes egenskaber egenskaber og og jdspladser.jdspladser. En En række række betingelser betingelser skal skal 

brugbrug ud ud med med besøgsrækken besøgsrækken Six Six Pack, Pack, 

dermed dermed bedre bedre muligheder muligheder for for at at bruge bruge det det opfyldes, opfyldes, for for at at man man kan kan komme komme i i betragtbetragt- der der kører kører det det næste næste halve halve år. år. 

bedste bedste avlsmateriale avlsmateriale i i svinebesætningen svinebesætningen . . ningning for for et et lån. lån. 

SER SER PÅ PÅ KØDKVÆG KØDKVÆG 

OG OG NATURPLEJE 

NATURPLEJE 

set fra Min stol 

Af Jeppe Mouritsen, Korning, 

LRØ’s repræsentant for planteporduktion 

”det er i dag et vejr et solskinsvejr”. 

sådan starter en af 

vores forårssange fra højskole 

sangbogen. og det er netop 

sådanne dage med solskin 

vi har her først i marts, hvor 

dette skrives. det er og bliver 

en skøn tid. 

Man genvinder den energi, som i de lange kolde 

vinterdage synes umulig at finde. Fuglene synger, 

duften af muld og lyden af hest … eller som det 

er nu om dage, lyden af hestekræfter, der efter 

vinteren bliver startet op igen. Så er det forår! 

Hvorfor dog starte sådan et indlæg her i LRØ 

Avisen med sådanne sentimentale tanker og 

forestillinger? Jo, det gør jeg, fordi det er vigtigt 

at vi til stadighed finder alle de grundlæggende 

ting frem, der år efter år minder os om, hvorfor vi 

valgte vort dejlige erhverv. 

Et erhverv der på trods af store politiske og økonomiske 

udfordringer stadig vil være et erhverv, 

Ret Ret op op på på tingene tingene 

Fastlæg Fastlæg en en strategi strategi 

GENETIKKEN GENETIKKEN GIVER GIVER 

GODE GODE RESULTATER RESULTATER 

MULIGHEDER MULIGHEDER VIA VIA 

VÆKSTFONDEN 

VÆKSTFONDEN 

SIDE SIDE 23 23 SIDE SIDE 17 

SIDE SIDE 14 

hvor fagligheden altid vil spille en central rolle i 

vores måde at udøve det på. 

Men i den nuværende verden bliver fagligheden 

nødt til også at spille sammen med miljøhensyn. 

Det kan vi ikke lukke øjnene for, hvilket vi så sandelig 

heller ikke gør. Jeg er stolt over den måde vi 

i Danmark producerer vores fødevarer på! 

lave gødningsnormer 

Når vi landmænd søger rådgivning, er det vigtigt 

at vore rådgivere, rådgiver ud fra princippet ”bedste 

økonomi på bedriften”. Dette gøres ud fra en 

opsummering af mange faktorer. 

Desværre har vi indenfor planteavlen de alt for 

lave gødningsnormer, der underforsyner vores 

afgrøder med kvælstof, så vi på dette punkt ikke 

kan gøde økonomisk optimalt, men kun hvad 

man kan kalde politisk optimalt. 

Det er højst utilfredsstillende og nye beregninger 

fra Videncentret for Landbrug viser, at det med 

de nuværende priser koster erhvervet ca. 3,3 mia 

kr. årligt. Man kan undre sig over at vi i lille Danmark 

er så ”rige”, at vi kan tillade os at frasige så 

mange penge, som hele samfundet ellers kunne 

nyde godt af! 

nyt behandlingsindeks 

Regeringen har her i vinter kommet med, og siden 

fået vedtaget, deres bud på ”Sprøjtemiddelstrategi 

2013-2015”. Formålet med strategien 

redaktionsadresse: 

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Telefon: 70 15 40 00 

Telefax: 76 58 77 83 

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk 

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk 

ansvarshavende: Direktør Per Bardrum 

udgivet af lrø i 11.000 eksemplarer 

annoncesalg: 

Kontakt Allan Christensen 

Postbesørget avis til alle jordbrugere og Telefon 86 28 03 15 • Mobil 21 72 59 39 

kunder i området og adresseret til de passive 

medlemmer af Østjysk Landboforening, 

E-mail ac@ac-annoncer.dk 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og 

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, 

layout: GB Grafisk, Galten 

der ønsker avisen tilsendt. tryk: OTM 

www.lro.dk 

er at øge fokus på de enkelte pesticiders miljøbelastning, 

så vi i fremtiden kommer til at arbejde 

med et belastningsindeks på midlerne i stedet 

for det kendte og udskældte behandlingsindeks. 

Det nye belastningsindeks gør, at afgifterne på 

midler med den største miljøbelastning bliver 

højere. Midlerne bliver derved dyrere, og de mest 

skånsomme midler bliver pålagt lavere afgifter 

og vil derved være billigere. 

Dette gør at der for rådgivningen bliver en sammenhæng 

i, at når man rådgiver landmanden til 

at bruge det billigst mulige middel, er det samtidig 

også det mest skånsomme for miljøet. Det 

giver i sig selv god mening, men med sig i baghovedet 

skal man altid have bekymringen om resistensudvikling, 

hvis man gentagne gange bruger 

det samme aktiv stof, fordi det er det billigste. 

Her er virkelig en udfordring som både landmænd 

og rådgivere skal tage meget alvorligt. 

Regeringen vil tilbageføre pengene fra afgifterne 

til erhvervet, og her er mit håb så bare, 

at størstedelen af pengene bruges på en videreudvikling 

af bl.a. mere ny teknologi i det 

konventionelle landbrug, så vi kan opretholde 

en stor produktion, samtidig med at vi sænker 

miljøbelastningen. 

tag på weekendtur 

Som jeg startede med at skrive, er foråret en 

skøn tid. Nu skal vi snart ud og pløje, harve, så 

pas på den gode landbrugsjord 

De naturmæssige interesser vinder over landbruget, lød budskabet i foredrag 

vi skal passe på den gode 

landbrugsjord. når først den 

inddrages til byudvikling og 

andet, får vi den aldrig mere 

tilbage. 

Det var et af hovedbudskaberne fra Jørgen 

Primdahl, professor i det åbne lands planlægning, 

Skov & Landskab, Københavns Universitet. 

Han holdt foredrag i LandbrugetsHus i forbindelse 

med et møde arrangeret af Østjyske Deltidslandmænd 

den 5. februar. 

Jørgen Primdahl, som har sæde i Natur- og 

Landbrugskommissionen, efterlyste at man i 

Danmark sætter mere pris på den gode jord. 

- I England er holdningen f.eks. helt anderledes, 

her værner man om landbrugsjorden og 

tænker på, at den skal bevares, så den også 

kan dyrkes om 1000 år. 

virker skævt 

I Danmark har de naturmæssige interesser i 

mange tilfælde vundet over de landbrugsmæssige 

interesser. 

- Det virker skævt i mange områder. Man kan 

sige, at der kører en kamp mellem by, natur 

og landbrug, og rigtigt mange steder er det 

gået ud over landbruget, som har mistet store 

arealer. 

- Vi har eksempler på områder, der klassificeres 

som værdifuld uden egentlig at være det. Det 

sker på bekostning af landbrugsjorden, hvor vi 

ikke længere kan producere fødevarer. 

- Vi skal også være opmærksomme på at for 

megen skovplantning visse steder kan have en 

voldsom effekt på landskabet. 

spændende løsninger 

Jørgen Primdahl kom ind på, at der er inddraget 

rigtigt meget landbrugsjord til byudvikling 

uden at befolkningstætheden er øget. 

Han sagde, at der i højere grad også burde arbejdes 

med at fortætte byen, og at der sagtens 

kan findes spændende løsninger i den sammenhæng. 

Foredraget havde også et historisk perspektiv 

og gav stof til eftertanke i forbindelse med den 

landbrugsmæssige- og landskabsmæssige udvikling 

i bynære områder set i forhold til bl.a. 

kommuneplanlægning og landbrugspolitik. 

(let.) 

østjysk landboforening 

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 

landboforeningen odderskanderborg 

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 

vejlefredericia landboforening 

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 

Næstformand: Nis Hjort 75 86 62 29 

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 

og sprede gødning, men sørg nu for at vente til 

jorden er tør og tjenlig. 

Jeg er selv en klovn til at have is nok i maven 

til at vente, og resultatet er ofte blevet derefter. 

Når solen skinner og temperaturen stiger, kunne 

det jo være at vi skulle invitere konen på weekend-tur 

i stedet for at køre og ødelægge jorden. 

Det er sådan set en win-win situation – hygge 

samtidig med større udbytte og indtjening. 

Godt forår! 

ny formand 

for dyrskuet 

Foreningen Land & by ØSTjylland, der 

står bag dyrskuet i Horsens, har fået ny 

formand. Det er Jeppe Mouritsen, Korning, 

der har været næstformand i bestyrelsen 

siden den blev stiftet for et år 

siden. 

Den nye formand oplyser, at foreningens 

formand siden starten, Aksel Givskov Andersen, 

Hornsyld, efter generalforsamlingen 

den 24. januar valgte at trække sig. 

Bestyrelsen har herefter konstitueret sig 

med Jeppe Mouritsen som formand og 

Peter Søgaard Mortensen som næstformand. 

De øvrige i bestyrelsen er Søren 

Grunnet, Billund, Vivian Skøtt, Bække, 

Mette Kystol Knudsen, Ølholm, Ole Larsen, 

Mesing, Nis Hjort, Børkop og Søren 

Næsborg, Horsens. Ny i bestyrelsen er 

Birgitte Pust, Stenderup. 

- Aksel Givskov Andersen har lagt et 

kæmpe arbejde i dyrskuet og gjort en 

stor og helhjertet indsats for, at dyrskuet 

i Horsens kommer til at køre videre, siger 

Jeppe Mouritsen. 

Han oplyser, at forberedelserne til sommerens 

LRØ Dyrskue den 14. og 15. juni 

kører planmæssigt, og at der allerede er 

mange stand-udstillere tilmeldt. 

- Borgmester i Horsens Kommune, Peter 

Sørensen, har lovet at holde årets 

dyrskuetale, og vi har besluttet, at der 

ligesom sidste år skal være fest i teltet 

på pladsen fredag aften med spisning og 

dans til levende musik, siger han. (let.)

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang 

danske arbejdspladser 

på spil 

Jens Rohde talte om EU-politik på Yding Grønt 

Mens politikere i andre 

europæiske lande er parate 

til at gå gennem ild og vand 

for deres fødevareerhverv, 

oplever vi det stik modsatte 

i danmark. vi har i høj grad 

brug for en kulturrevolution 

med hensyn til det politiske 

syn på landbrugserhvervet 

og vi trænger til at få gjort 

op med den arrogance, landbruget 

mødes med fra mange 

politikere på Christiansborg. 

Det fastslog Jens Rohde, medlem af EU-parlamentet, 

da han den 25. februar deltog i et møde 

på virksomheden Yding Grønt ved Østbirk. 

Mødet var arrangeret af Østjysk Landboforening 

i samarbejde med Yding Grønt, og der var ca. 50 

deltagere, heriblandt landmænd, erhvervsfolk 

samt politikere valgt i området. 

Emnet for mødet var den kommende reform af 

landbrugspolitikken. 

politisk selvmord 

- Mens der i mange andre EU-lande, f.eks. Frankrig, 

arbejdes på, hvordan man kan bevare landbrugsstøtten, 

sker det stik modsatte i Danmark, 

sagde Jens Rohde. 

- Her står det højt på den politiske dagsorden, at 

EU-støtten skal fjernes. I Frankrig ville det være 

politisk selvmord at gå ud med det synspunkt. 

- At indføre drastiske nedskæringer i støtten er 

tåbeligt. Det er enormt konkurrenceforvridende 

og det koster Danmark mange arbejdspladser 

og vil blot skabe fondssocialisme. Det er mig en 

stor gåde, at der ikke er mere fokus på det. Landbruget 

er jo i stand til at skabe arbejdspladserne. 

- Der, hvor Danmark går fejl, er ved at man siger: 

Vi vil af med landbrugsstøtten. Mange andre 

lande har det slet ikke på dagsordenen, de 

gider ikke høre på det. De andre lande arbejder 

for at sikre et stærkt landbrug. 

duksekultur 

Jens Rohde sagde, at han gerne så mere centralisme 

i EU’s landbrugspolitik. 

- I Danmark har vi en duksekultur, når det gælder 

om at gennemføre lovgivning. Men det 

har de andre ikke, og så er det, at vi får markante 

forskelle i konkurrencevilkårene. Derfor 

har vi interesse i en mere præcis lovgivning, 

hvor alle skal gøre tingene på én gang. 

- Desværre har vi en indenrigspolitisk dagsorden 

som gør, at tingene håndteres meget 

restriktivt her i Danmark, og det skaber den 

konkurrenceforvridning, som er så katastrofal, 

både for landbrugserhvervet og for danske arbejdspladser. 

Vi har brug for at sikre en ensartet 

implementering af de beslutninger, der 

træffes i EU, sagde Jens Rohde, der går ind for 

en gradvis afvikling af landbrugsstøtten via et 

langsigtet program og forpligtende aftaler. 

fra søjle 1 til 2 

Der var også indlæg ved Lone Saaby, erhvervspolitisk 

direktør i Landbrug & Fødevarer. 

Hun kom bl.a. ind på drøftelserne i EU-parlamentet 

om, at det enkelte land kan flytte op 

til 15 procent af midlerne i søjle 1 til søjle 

2, hvilket betyder et fald i den direkte landbrugsstøtte 

til landdistriktsopgaver. 

- Det skal ikke være gratis for den danske stat, 

og det er en stor udfordring at sikre, at der kommer 

national medfinansiering på, sagde hun. 

Lone Saaby sagde, at den interne omfordeling 

kan få store konsekvenser for mælkeproducenterne, 

som risikerer at miste meget. 

- Det er også vigtigt at sikre, at Danmark belønnes 

for den ”frontløberstatus”, vi allerede har i 

dag, lød det fra den erhvervspolitiske direktør. 

(let.) 

Drastiske nedskæringer i EU-støtten er tåbeligt, 

sagde Jens Rohde. 

kommende blade: 

nr. 3 2013 

Deadline: 12. april 2013 

Udkommer: 1. maj 2013 

nr. 4 2013 

Deadline: 15. maj 2013 

Udkommer: 4. juni 2013 

tanker mod 

en lysere 

tid… 

det Mener jeg 

Af Niels ladegaard jensen, Pjedsted v. Fredericia 

Mens vi venter på forårets 

komme her en kold februar 

dag, er det altid spændende 

hvad der venter sig af udfordringer 

og glæde i den kommende 

vækstsæson. 

Er netop vendt hjem fra et rigtig spændende 

kursus i ”Bliv skarpere på din indtjening i marken”, 

hvor vi får lejlighed til at sammenligne 

egne tal med nogle af vores gode kollegaer 

i LRØ området samt på landsplan. Herligt at 

man for en gangs skyld kan mødes med kollegaer 

og tale faglighed uden at der skal diskuteres 

bræmmer, kompensation og hvad der 

ellers fylder af urimeligheder i vores hverdag. 

Det er nu stadig i marken og i stalden, vi skal 

tjene pengene, derfor er det så vigtig, at vi 

hele tiden prøver at gøre tingene bedre. Der er 

enorm forskel på folks udkomme på deres bedrifter 

og det er da heller ikke den nemmeste 

opgave i livet, vi har spændt os for. 

Mange mennesker ville blive overrasket over, 

hvor bredt vi som landmænd skal kunne favne, 

for at begå os. Vi har heldigvis selv valgt vores 

hverdag og de fleste af os kan jo lide det. 

Skal vi være helt ærlige, har vi også mange 

fordele som selvstændige. Friheden til at kunne 

planlægge er for mig en daglig glæde. 

”Plejer” er for længst død og borte og nytænkning 

er et must på vore bedrifter i dag. Tænk 

på når vi har besøg af dyrlægen, hvor meget 

tid vi bruger på at diskutere legetøj, sygestier 

og øvrige krav, som vi stilles over for, også 

selvom alt er i sin skønneste orden. 

Jeg tror ingen kan sige sig fri for at tanken 

om den hvide bil, når den holder i gårdspladsen, 

vil give en uro og adrenalinen vil pumpe 

i kroppen. Men prøv at tag nogle dybe indåndinger 

og byd de kære kontrollanter velkommen. 

Det er som regel et godt udgangspunkt 

for besøget. Dialog og egne argumenter med 

faglige begrundelser kommer man længst 

med i min optik. 

regelrytteri 

Når vi så er i den boldgade er det jo befriende 

at læse i avisen, at en aktiv landmand på snart 

90 år vil afsone sin urimelige straf for at rense 

sin tagrende fra frontlæsseren, eller æggeproducenten 

der solgte knækæg fra stalddøren, 

som nu også vil afsone sin urimelige straf i 

”Hotel Gitterly”. 

Hel ærligt - hvad foregår der i vores samfund? 

Forsætter lovgiverne ud ad den samme vej, 

kan vi lige så godt booke 10 værelser på Enner 

Mark, for det er da næsten umuligt at undgå en 

tur i brummen, hvis det regelrytteri forsætter. 

Vores foreninger kunne her godt være mere 

tydelige i pressen og bakke sådan et par frihedskæmper 

op. Nu opfordrer jeg bestemt 

ikke til lovbrud, men vi skal turde stå frem 

3 

mod urimeligheder og bagateller. Det kunne 

være loven burde ændres. Vores samfund 

kammer engang imellem over, ved at have 

en lovgivning med sort-hvid nultolerance, en 

umulighed når vi har med natur, levende dyr 

samt mennesker at gøre. 

vigtigt vi bliver hørt 

Der er heldigvis en tendens til at flere tager 

bladet fra munden. Om man kan lide Bæredygtig 

Landbrug eller ej, får foreningen i alle 

tilfælde budskabet formidlet, så det er forståeligt 

og et eller andet sted bør vores landboforeningerne 

anderkende, at 3500 landmænd, 

som repræsenterer rigtigt mange hektar jord 

bliver hørt. 

Det er drønærgerligt, at vi ikke formår at stå 

sammen over for urimelighederne som af og 

til dukker op fra Borgen i København. Vi var 

jo mange inde at høre Fødevareministeren i 

efteråret hos LRØ, hvor frøken Minister afgav 

sit 10 minutter korte indlæg. 

Skal vi ikke bare sige, at det er lidt op ad bakke 

med en minister, som har så lidt forstand på 

samfundsøkonomi og den virkelighed vi står i. 

alle job er vigtige 

Jeg håber også at folk vil anderkende, at ingen 

job er for dårlige til at blive besat. Alle job 

er vigtige uanset om man er gadefejer eller 

direktør, om man vasker stald eller køre mejetærsker. 

Alternativet er skræmmende med 100.000 

danskere, som ikke er arbejdsparate. Så er det, 

at mange virksomheder vælger en udlænding, 

der med et smil på læben gerne tager et job 

til mindsteløn og undrer sig over, hvorfor man 

kan modtage offentlige ydelser og samtidig 

sige nej til arbejde. 

Vi kan være taknemlige for, at der udlændinge 

som vil tage de jobs, der for nogle danskere 

ikke er gode nok. 

Vores stolthed 

Vores fællesejede virksomheder, DLG, Danish 

Agro, Arla, Danish Crown mfl., har alle vist, at 

andelstanken stadig holder. 

Vi skal være stolte over, at de kommer med 

bundsolide resultater til glæde for os landmænd. 

Vi skal også være stolte over, at virksomhederne 

tjener størstedelen af pengene i 

udlandet. Det er noget, man nikker meget anderkende 

til, både i ind og udland, men også i 

den finansielle sektor. 

Vi ser gang på gang, hvor svært det er for små 

aktører at begå sig i markedet. Vi er så privilegerede 

at grisene og mælken bliver hentet 

hver dag og pengene kommer ugen efter. At 

foderstofferne leverer gode sunde varer hver 

gang. 

Det er positive sider, som ikke er en selvfølge 

andre steder i verden. Noget, som vi skal huske 

på, når vi engang i mellem er træt af en 

for lav afregningspris. Jeg ville ønske, at vores 

politikere fik øjnene op for den imponerende 

udvikling, de enkelte andelsselskaber har 

præsteret gennem tiden og at der blev udvist 

respekt og anerkendelse i det øvrige samfund 

tillige. 

Med det vil jeg ønske alle et godt forår.

4 Nyheder 

i dialog med ministeren 

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen besøgte LandbrugetsHus 

Af Lene krüger, kommunikationskonsulent DLMØ 

der var ros til dansk landbrug 

fra erhvervs og vækstministeren, 

da hun mødtes med 

formændene for 15 landboforeninger 

og familielandbrug fra 

region Midt. 

- Et af de steder, hvor vi er virkelig stærke er 

landbruget. Danske landmænd er gode til at 

lægge vægt på uddannelse, og vi har mange 

dygtige landmænd, der forstår at drive et 

landbrug. Det er vigtigt for Danmark, for vores 

konkurrenceevne er sat under pres, indledte 

ministeren mødet, der var sat i stand af landboorganisationerne 

i Region Midt. 

Ministeren ville gerne tale om de tiltag, regeringen 

har sat i værk bl.a. vækstpakken og 

kreditpakken til små- og mellemstore virksomheder. 

De 20 fremmødte repræsentanter 

for landbruget havde dog et klart formål med 

mødet med Erhvervs- og Vækstministeren: 

- Annette Vilhelmsens ministerium har nøglen 

til at få gang i hjulene igen, så vi ønsker at gøre 

hende opmærksom på landbrugets indflydelse 

på dansk samfundsøkonomi, sagde formand for 

DLMØ, Jens Gammelgaard. 

- Ligesom hun så naturligvis også skal gøres 

opmærksom på de vækstbarrierer, som danske 

landmænd møder hver eneste dag. 

konsekvens: færre arbejdspladser 

Som øjenåbner for ministeren var der planlagt 

forskellige indlæg fra berørte landmænd, og 

smågriseproducent Hans Christian Tylvad fra 

Skjern var første mand i talerækken. 

Hans Christian Tylvad sælger årligt godt 

32.000 grise til Tyskland, og det betyder, at der 

hver uge kører et lastbiltræk med 650 danske 

smågrise over grænsen for at blive slagtet der. 

- Tyskerne betaler en bedre pris for smågrisene, 

ligesom vi konstant møder modstand herhjemme, 

når vi f.eks. gerne vil have bygget en ny 

svært – men ikke umuligt 

Debat om fremtidens ejerformer på Bygholm Landbrugsskole 

Af Kirsten pedersen due 

skal vi bevare selvejet eller skal 

dansk landbrug i stedet ejes af 

eksterne kapitalfonde og investorer? 

dette er et spørgsmål, 

der ofte stilles i landbrugskredse 

generelt og blandt unge 

landmænd i særdeleshed. 

Under en debataften på Bygholm Landbrugsskole 

satte Elevforeningen fokus på problemstillingen 

og havde samlet et debatpanel, der kunne 

komme med deres bud på, hvordan fremtidens 

ejerformer i landbruget vil være. 

panelet bestod af 

• Lars Boje, chefkonsulent fra LRØ, 

Annette Vilhelmsen lovede formand for Landboforeningerne MidtVest Kristian Gade og Dansk Landbrug Midt- 

Østjyllands formand Jens Gammelgaard (th) at komme igen senere på året (Foto: Helge Kjær Sørensen). 

slagtesti. Kunne jeg desuden få mere jord uden 

de store problemer, kunne jeg beskæftige tre 

mand mere i stalden. Det ville desuden give 

ekstra 15 arbejdspladser på et dansk slagteri, 

22 arbejdspladser i følgeindustrien. Altså 40 

ekstra arbejdspladser og 36 mio. kr. i eksportværdi, 

præsenterede Hans Christian Tylvad sit 

eksempel på barrierer mod vækst. 

Han nævnte bl.a. Esbjerg Slagteri, der efter 124 

år måtte lukke i 2012. 450 medarbejdere mistede 

deres job - bl.a. som konsekvens af, at 

antallet af slagtede svin i Danmark er faldet 

fra 23 mio. i 2004 til forventet under 19 mio. i 

2013. Det laveste niveau siden 1992. 

fakta... 

Har du også oplevet unødvendig bureaukrati 

eller regler, der ikke fungerer, 

opfordrer Annette Vilhelmsen til at 

skrive om dette på www.virksomhedsforum.dk. 

• Lise Lotte Lund, ejendomsmægler fra 

Agriteam Brørup 

• John K. Sørensen, landbrugskundechef 

i Danske Bank Østjylland 

• Jakob Jensen, nystartet selvstændig 

slagtesvineproducent 

Et vigtigt budskab til de omkring 100 fremmødte 

unge var, at det er svært at overtage et landbrug i 

dagens Danmark, men det er ikke umuligt. 

gåpåmod 

På trods af sin meget unge alder, havde Jakob 

Jensen på 22 år, i løbet af de sidste to år startet 

en produktion af 12.000 slagtesvin i Vestjylland. 

Han havde startet med at forpagte en mindre 

slagtesvinestald hos en tidligere arbejdsgiver 

og havde efterhånden lejet flere forskellige produktionssteder. 

Dette alene baseret på en overkommelig 

kassekredit hos banken, en traktor 

- Jeg ville også gerne fodre mine grise med 

dansk korn, men med tysk korn får jeg et højere 

proteinindhold til lavere priser, fortalte Hans 

Christian Tylvad ministeren. 

- Jeg skal nok bringe problematikken omkring 

proteinindholdet videre til mine kolleger Ida 

Auken og Mette Gjerskov. Selv om det ikke er 

mit område, bliver vi nødt til at arbejde sammen 

på tværs af ministerierne for at kunne 

give landbruget de rigtige forhold, forsikrede 

Annette Vilhelmsen. 

de giver op 

Ib Boye Lauritsen fra Bording startede sit indlæg 

med at fortælle om sine første år som 

landmand. Da han overtog den fædrene gård 

for 25 år siden, gjorde han det helt uden betænkninger. 

- Jeg følte ikke, at der var begrænsninger for 

dem, der havde gåpåmod. Jeg gik bare i gang 

og efter få år udvidede jeg min bedrift uden problemer. 

Sådan er det desværre ikke længere. I 

dag er begrænsningerne næsten også blevet 

mentale, folk orker simpelthen ikke at kæmpe 

mod bureaukratiet, sagde Ib Boye Lauritsen. 

Herefter nævnte han fire eksempler på land- 

og en vogn, og en masse gå-på-mod og gode 

analytiske evner. En positiv historie, der fortæller, 

at det er muligt at komme ind i landbrugserhvervet. 

En historie, der faldt fint i tråd med Lise Lotte 

Lunds indlæg. Hun mener, at der er behov for et 

holdningsskift hos fremtidens landmand: Man 

kan godt være selvstændig landmand uden at 

have fuldt ejerskab over det hele. Hun anerkendte 

dog, at det er svært at finde eksterne 

investorer, med mindre man har en rig onkel, da 

eksterne investorer både kræver et højt afkast 

og indflydelse på virksomheden. Lise Lotte Lund 

mente dog, at vi fremover i højere grad vil opleve, 

at en landbrugsejendom er delt op i flere 

dele, der har forskellig finansiering/ejerformer. 

selskabskonstruktioner 

Chefkonsulent, Lars Boje, fortalte om forskellige 

måder at lave generationsskifte på i form 

mænd, der delvist eller helt er blevet bremset 

af bureaukratiet. Bl.a. svineproducenten, der 

ønskede at udvide antallet af søer til 1500. 

Han betalte 450.000 kr. for at få udarbejdet 

sin miljøgodkendelsesansøgning, hvorefter det 

tog fire år, inden han fik ansøgningen retur. 

Godkendt med få ændringer. 

- Hvorfor skulle der gå så lang tid?, spurgte Ib 

Boye Lauritsen. - Normalt er landmænd svære 

at kyse, men for øjeblikket skræmmer tunge 

systemer altså vækstlandmænd langt væk. 

Annette Vilhelmsen forstod frustrationerne 

over bureaukrati og lange behandlingstider i 

kommunerne. Hun tog Ib Boye Lauritsens fire 

eksempler på vækstbarrierer til sig og opfordrede 

desuden deltagerne til at skrive om bureaukrati 

og love, der ikke fungerer, på hjemmesiden 

virksomhedsforum.dk. 

1 ud af 2 landmænd er over 60 

Finn Pedersen, formand for Østjysk Landboforening 

og LRØ, kom med et konkret eksempel 

på betydningen af antal arbejdspladser ved at 

etablere flere stipladser til grise. Iflg. udregninger 

ville etablering af 500.000 stipladser betyde 

yderligere tre mia. kroner i valutaindtjening 

og 2.800 nye arbejdspladser for Danmark. 

- Vi har et kæmpe vækstpotentiale i landbruget, 

hvis bare vi får lov, sagde Finn Pedersen. 

- Jeg vil derfor rose jer for vækstpakken, for den 

signalerer, at I er klar over problematikken. 

Regeringens lettelser på spildevand og transport, 

som også kan mærkes på landmandens 

bundlinje, blev fremhævet som gode tiltag, der 

kan fremme i stedet for hæmme væksten for 

dansk landbrug. 

- Der ligger desuden et kæmpe vækstpotentiale 

i de mange generationsskift, som vi har 

foran os. I dag ejes 47 pct. af danske landbrug 

af landmænd over 60 år, så her er virkelig noget, 

I skal være opmærksomme på. 

- Vores kreditpakke bør kunne hjælpe på det 

område, men bankerne skal holdes i ørerne, og 

jeg vil derfor opfordre jer til at kontakte mig, 

hvis I har eksempler på, at de ikke tilbyder jer 

pakkerne, lød ministerens svar til Finn Pedersen 

og de øvrige deltagere. 

af selskabskonstruktioner og hvordan man kan 

skaffe kapital gennem vækstfonden. Han udtalte, 

at han fremover forventer et stigende antal 

generationsskifter via selskabsformer udenfor 

familiehandel f.eks. aktieselskaber og partnerselskaber. 

Danske Bank vil gerne være med til at finansiere 

landbruget i fremtiden. John Sørensen fortalte 

i sit indlæg, at det i øjeblikket er vanskelig 

at skaffe kredit som landmand, men at det ikke 

er umuligt. Han anerkendte også, at der i løbet 

af de næste åringer er behov for et generationsskifte 

i landbrugserhvervet. 

Aftenen gav de fremmødte nye vinkler på debatten, 

men som forventet er der ikke noget entydigt 

svar på, hvordan man skal blive selvstændig 

landmand. Der er flere mulige ejerformer for 

fremtidens landbrug, men der var dog enighed 

i panelet om, at selvejet vil være den mest udbredte 

ejerformer også i fremtiden.

overskud i lrø 

Årets resultat i rådgivningsselskabet blev på 387.000 kr. 


rådgivningsselskabet lrø 

opnåede i 2012 et resultat 

på 387.000 kr. 

Direktør Per Bardrum, LRØ, gennemgik LRØ’s 

årsrapport for 2012 på generalforsamlingerne 

i de tre landboforeninger den 11., 13. og 14. 

marts. 

Den samlede omsætning var i 2012 på 87 

mill. kr. mod 97 mill. kr. i 2011. 

Ledelse og bestyrelse anser det opnåede 

resultat som tilfredsstillende, idet man lægger 

vægt på, at der er taget de nødvendige 

skridt i retning af en tilpasning til de meget 

vanskelige vilkår, som erhvervet og rådgivningsvirksomheden 

står over for samt til en 

strategisk udvikling af virksomheden. 

krisen sætter spor 

Per Bardrum sagde i sin beretning, at finanskrisen 

og effekten af denne har været 

voldsom inden for landbruget. 

- Meget kapital har været bundet i jorden. 

Jordprisernes fald har derfor skabt store 

problemer for ejerne. Det ser ud til, at vi er 

kommet tættere på en afklaring af, hvorledes 

landbruget skal komme videre i forhold til 

rammebetingelser og finansielle muligheder. 

- Med henblik på at fastholde omsætningen 

følger LRØ strategien ved at intensivere 

salgs- og markedsføringsindsatsen inden for 

alle vore rådgivningsområder. Derudover vil 

vi fortsat fokusere på medarbejdernes uddannelse 

og i særlig grad kompetenceudvikle 

inden for det rådgivende salg. 

- I de kommende år skal vores kunder holde 

fokus på at dygtiggøre sig som virksomhedsledere, 

og derved skabe grundlag for bedre 

resultater og en fortsat eksistens i det svære 

marked, som også vil være rammebetingelsen 

fremover. 

- Vi har desuden fokus rettet mod andre erhverv 

og andre aktiviteter, hvor medarbejdernes 

kompetencer kan gøre nytte. 

nye selskaber 

Per Bardrum oplyste, at LRØ sammen med tre 

kvægdyrlæger har etableret et selskab, CMS 


ApS, der skal levere optimeringsløsninger til 

malkekvægbesætninger. 

Han påpegede desuden, at LRØ sammen med 

to kolleger fra DLBR samt en privat investor 

har etableret et selskab, FBM A/S, der skal 

levere analyser af kriseramte landbrug til 

Landbrugets Finansierings Bank A/S. 

- Vi leverer desuden veterinær bistand til 

analyserne via Porcus ApS og CMS ApS, oplyste 

han. 

kommunerne får nu ansvar for vandplaner 

Håkun Djurhuus: Det bliver en kæmpe opgave for kommunerne 

Der var mange spørgsmål til advokat Håkun Djurhuus (t.h), efter han havde holdt sit indlæg. 


det bliver nu op til kommunerne 

at sørge for, at nye vandplaner 

føres ud i livet og at bestemmelserne 

overholdes. 

Det sagde advokat Håkun Djurhuus fra firmaet 

Bech-Bruun, da han mandag den 11. marts holdt 

foredrag retssagerne om vandplanerne og randzonerne 

og gav en status på arbejdet. Det skete i 

forbindelse med Vejle-Fredericia Landboforenings 

generalforsamling og fyraftensmøde for samarbejdspartnere 

med ca. 120 deltagere. 

- Lige nu har vi ingen vandplaner. Alt på dette 

område står stille og har gjort det siden den 6. december, 

hvor Natur- og Miljøklagenævnet ophævede 

de 23 vandplaner og erklærede dem ugyldige, 

fordi bestemmelserne ikke var overholdt. 

- Men det betyder ikke, at vi ikke skal have vandplaner. 

Det er traktatstridigt ikke at have dem, og 

der skal ske noget. Der vil i løbet af marts måned 

komme nye vandplaner fra statens side, og regeringen 

vil formentlig skyde det hele over på kommunerne, 

som er bundet af at få vandplanerne gennemført. 

- Ministeren har udtalt, at kommunerne skal lave 

handleplaner og konsekvensberegninger samt en 

helt ny vurdering af 22.000 km. vandløb. Det er et 

kæmpe arbejde, og kommunerne kommer til at 

anvende enorme ressource på det her. De får den 

brandvarme kartoffel smidt ned i skødet, og det 

bliver interessant at se, hvordan kommunerne vil 

forholde sig. Aben bliver placeret direkte på kommunerne, 

efter at regeringen har siddet ganske 

længe med det her, lød det. 

juridisk offensiv 

Håkun Djurhuus gennemgik hele forløbet med 

retssagerne omkring vandplanerne. Han indledte 

med at sige, at man fra Landbrug & Fødevarers 

side indtil midten af 2011 udelukkende forsøgte 

at påvirke politikerne, men at man herefter traf 

et kursskifte og sideløbende indledte en juridisk 

offensiv. 

- Da jeg fik sagen overdraget, indledte jeg med at 

søge aktindsigts-begæring for at få afklaret, hvorfor 

vi i Danmark går så meget længere med kravene, 

end man gør i Tyskland. Hvor er beslutningen 

truffet og hvorfor ser man så forskelligt på, om et 

vandløb er naturligt eller ikke-naturligt. 

Han fortalte om, hvordan embedsmænd bag lukkede 

døre traf afgørende vigtige beslutninger 

uden at inddrage politikere, og om hvordan EU- 

reglerne er blevet overimplementeret i Danmark i 

forhold til i andre EU-lande. 

Håkun Djurhuus gennem forløbet punkt for punkt 

og fortalte om den offensive indsats med klager 

og stævninger, og om hvordan Kammeradvokaten 

tog bekræftende til genmæle efter Natur- og Miljøklagenævnets 

beslutning. 

randzoneloven gælder 

Vedrørende randzoneloven oplyste Håkun Djurhuus, 

at den stadig er gældende. Dét, som er forkastet 

og skal til ny behandling, er udelukkende 

planerne om, hvad man skal gøre ved selve vandløbene. 

gårdbutikker 

på dyrskue 

Får deres egen afdeling på dyrskuet 

gårdbutikker med kvalitetsfødevarer 

og brugskunst 

får i år mulighed for 

at få deres egen afdeling på 

dyrskuet i horsens den 14. 

og 15. juni. 

Her planlægges en særlig udstilling, hvor 

gårdbutikkerne får mulighed for at vise og 

sælge deres produkter og uddele smagsprøver 

til dyrskuegæsterne. 

- Vi tror på, at det vil tilføre dyrskuet noget 

nyt og spændende og at det vil være 

interessant for de besøgende og skabe 

opmærksomhed, siger Jeppe Mouritsen, 

- Det triste men ærlige svar er, at randzoneloven 

gælder, indtil Folketinget vedtager at ophæve loven 

eller Højesteret siger, at den er i strid med 

grundloven. Dyrker man sin randzone, løber man 

en stor risiko for en politianmeldelse. 

L&F har anlagt retssag mod staten vedrørende 

den samlede effekt af randzoneloven, kravet om 

efterafgrøder og ændret vandløbsvedligeholdelse. 

Påstanden er, at disse tiltag udgør ekspropriation, 

at indgrebene ikke er sket af hensyn til almenvellet 

og at landmændene skal have fuld erstatning, 

hvis domstolene accepterer reguleringen. 

- Der er stadig mange slag, der skal vindes, men 

foreløbig går det rigtig godt, sagde Håkun Djurhuus. 

der er formand for Foreningen Land & by 

ØSTjylland. 

- Vi håber at kunne præsentere en udstilling 

med en række gårdbutikker, der kommer 

med deres helt særlige og unikke produkt. 

Der vil både være gårdbutikker med 

konventionelle og økologiske fødevarer 

samt gårdbutikker med brugskunst. 

- Fælles for dem alle vil være, at de kommer 

og præsenterer deres kvalitetsprodukter, 

som de har lagt sjæl i, siger Jeppe 

Mouritsen. 

Dyrskueforeningen har lejet et stort telt 

til gårdbutikker og andre aktiviteter, hvor 

gårdbutikkerne kan markedsføre sig og 

komme i kontakt med mange mennesker. 

(let.) 

5

6 Generalforsamling 

nye initiativer kvæles 

Jens Ejner Christensen rettede kritik af Finanstilsynet på generalforsamlingen i Vejle-Fredericia Landboforening 


Med finanstilsynet i spidsen 

bliver der i disse år lagt 

så hårde restriktioner ned 

over bankverdenen, at det er 

med til at kvæle nye initiativer, 

som sagtens kunne vise 

sig at være gode og holdbare 

projekter. 

Det sagde formanden for Vejle-Fredericia 

Landboforening, Jens Ejner Christensen, på 

generalforsamlingen den 11. marts på Hotel 

Munkebjerg i Vejle med 120 deltagere. 

- Der er ingen tvivl om, at landbruget er ramt 

af den krise, der præger hele verden, og der 

er bestemt ingen nem vej ud af den situation, 

vi befinder os i. Vi skal selv stå for det seje 

træk, der kommer til at føre vores erhverv videre. 

- Men der sker noget i den finansielle verden 

i disse år, som der faktisk gør det hele meget 

værre. Finanstilsynet er blevet til en stat i 

staten, hvor man kan sidde og bestemme, 

hvordan ting skal værdiansættes. 

- Når landmændene mødes med deres bankforbindelser 

for at præsentere et nyt projekt, 

som kræver finansiering, så efterlades de med 

det klare indtryk, at man fra bankens side ser 

mere på om det kan passe ind i en kasse eller 

et system, som Finanstilsynet har opfundet, 

end om det ud fra en fornuftig vurdering ser 

ud til at være et spændende projekt. 

Jens Ejner Christensen fastslog, at det er en 

forkert udvikling. 

- Hvis de folk, der sidder i Finanstilsynet er 

så kloge, som de selv mener, hvor var de så i 

2006 og 2007, da der var behov for at nogle 

havde råbt vagt i gevær? 

- Dengang var der brug for opstramninger, og 

i dag er der brug for en realistisk, fornuftig 

tilgang til kreditgivning. Det virker for udenforstående 

som om at Finanstilsynet i begge 

sagt på mødet: 

frode Christensen: 

Hvis kvælstof viser sig ikke at have den helt 

store betydning, er det måske ikke hensigtsmæssigt, 

at vi involverer os i målrettede miljøreguleringer 

og bliver en del af det. 

poul erik juul jensen: 

Det er bittert, at det skal være nødvendigt at 

ansætte en topjurist til at kæmpe for vores 

synspunkter. Jeg kunne godt ønske mig mere 

respekt omkring vores erhverv. 

ingvardt johansen: 

Vi må have afklaret, om der overhovedet er 

et problem med kvælstof og om kvælstofreguleringen 

er ulovlig. Vi skal sige, hvad vi 

mener, og vi skal være mere skarpe. 

jørgen peter johansen: 

Jeg mister fem hektar dyrkningsareal på 

grund af bræmmerne, og det svarer til en 

situationer reagere lige modsat af, hvad de 

burde, sagde han. 

ny normaltilstand 

Jens Ejner Christensen sagde, at 2012 vil blive 

husket som året, hvor det for alvor gik op for 

den danske befolkning, at det er vigtigere med 

vækst og arbejdspladser end en religiøs tilgang 

til miljø og natur. 

- Det er pludselig blevet moderne at skabe 

arbejdspladser, valuta-indtjening og vækst. 

Det er også moderne at være god til grøn omstilling, 

evt. at kunne producere CO2 neutral 

energi. Denne nye dagsorden, den passer os i 

landbrugserhvervet overordentligt godt. 

- Og det gode ved den nye dagsorden er, at det 

ikke ser ud til at være en døgnflue. Og det er 

vi i landbruget ved at indstille os på, vi skal 

vænne os til, at vi lever i det som nogle kalder 

”a new normal”, en nye normal, hvor tidligere 

tiders adgang til kapital i landbruget, den kommer 

vi ikke tilbage til – i alt fald ikke de næste 

mange år. 

- En ny normal, hvor vi først skal forsøge at få 

nedbragt vores store gæld i erhvervet, og en 

ny normal, hvor kapital til nyinvesteringer vil 

stille helt nye krav. En ny normal, hvor kapital 

til generationsskifter vil stille helt nye krav. 

de blev valgt: 

Nis Hjort, Peter Buhl og Morten Mikkelsen 

blev genvalgt til bestyrelsen. 

Niels Buhl blev nyvalgt til bestyrelsen 

som deltidsrepræsentant. 

Niels Buhl, Stubdrup, blev valgt som 

suppleant til bestyrelsen. 

Christian Arrild Madsen blev genvalgt 

til Åbent Landbrug-udvalget. 

Søren Knudsen blev nyvalgt til Åbent 

Landbrug-udvalget. 

En ny normal, hvor den måde, som vi ejer og 

driver vore bedrifter på, vil komme til at finde 

nye former. 

Målrettet miljøregulering 

I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen 

med deres rapport. 

- Vi kender ikke indholdet, men vi ved, at der 

vil blive peget på en intelligent og målrettet 

miljøregulering, der skaber grundlag for vækst 

og indtjening i både landbruget og samfundet 

Der var også tid til socialt samvær på generalforsamlingen. Fra venstre Poul Arne Hansen, Alfred Futtrup og 

Anny Davidsen. 

reduktion på otte køer i min besætning. Der bør 

være tale om ekspropriation. 

per johansen: 

Vi er ikke blevet inddraget tilstrækkeligt i hele 

forløbet omkring bræmmer. Bræmmerne er det 

indgreb i min tid som landmand, der får de største 

konsekvenser. 

jens bigum, tidl. direktør for arla og 

formand for aarhus universitet: 

Det er embedsværket, der har stået model til 

randzonerne, maskineriet har bare kørt. Det er en 

skandale, at det er kørt så langt. 

keld andersen, leder af vand og miljø 

i vejle kommune: 

Jeg tror på, at vi kan finde gode lokale løsninger i 

dialog med den enkelte landmand. Vi har ikke vedtaget 

vores handleplaner for vandplanerne endnu, 

og vi er spændt på, hvad der kommer fra Staten. 

søren peschardt, 

byrådsmedlem (s) vejle: 

Det er flot, landbruget har ambitiøse mål, 

og kommunen skal ikke være bremseklods. 

Kommunens mål kan godt gå hånd i hånd 

med landbrugets mål, og vi vil gerne samarbejde. 

lars kromannlarsen, 

byrådsmedlem (sf) vejle: 

Der vil blive lagt meget over på kommunerne 

og vi har en stor udfordring, men heldigvis 

også et godt samarbejde med landbruget. 

Noget af skylden for det her er hos den tidligere 

regering. 

som helhed. Det skal vi udnytte, og vi skal gøre 

vores indflydelse maksimalt gældende. 

- Hvis vi skal lykkes med en ny regulering, så er 

det helt afgørende, at den samlede kage bliver 

større. Vi skal have en betydeligt samlet gevinst, 

og vi skal sørge for at de, forhåbentlig få 

landmænd, der bliver ramt af den målrettede 

regulering, får fuld erstatning for deres tab. Der 

skal kort sagt være gevinst for alle, uanset hvor 

i landet man befinder sig. 

Cap reform 

EU´s budget er til debat i år, og det vil få konsekvenser 

for landbruget, sagde Jens Ejner 

Christensen. 

- Det vil komme til at betyde en reduktion i 

den støtte, som vi som erhverv modtager fra 

EU. Den reduktion, som vi vil få i støtten, vil 

bestå af to ting. Udligning mellem medlemslandene, 

som vil være 600 af de 1,4 mia. Og de 

resterende 800 mio. er så den generelle reduktion 

i EU budget frem mod 2020. 

- Den største trussel, som der er i forhold til 

EU i øjeblikket, er ikke at de tilegner sig for 

meget magt, men nærmere at der åbnes op for 

renationalisering. Lande som Frankrig, Østrig 

og Finland arbejder for, at der skabes fuld fleksibilitet 

mellem søjle 1 og søjle 2, og det vil i 

virkeligheden betyde, at der skabes fuld mulighed 

for renationalisering af landbrugsstøtten. 

- Det eneste, den danske regering har arbejdet 

for, er at få en rabat på 1 mia. kr., hvorimod 

de andre store landbrugslande har arbejdet for 

at få mere i søjle 2 og derefter at skabe den 

fornødne fleksibilitet mellem søjlerne, og så 

skal de sikkert nok selv finde ud af hvordan de 

fordeler pengene bedst mulig for deres landbrugere. 

Mere markant holdning 

Ændringerne på Axelborg med Søren Gade som 

ny administrerende direktør og Martin Merrild 

som ny formand for Landbrug & Fødevarer blev 

også omtalt. 

- Der har været efterspurgt en mere markant 

holdning og en mere synlig kommunikation 

fra Landbrug & Fødevarers side, det mener jeg 

bestemt, at vi nu har fået. 

- Bæredygtig Landbrug har helt sikkert været 

med til at skubbe til, at vi i landbrug og fødevarer 

har skærpet profilen. Det er som sådan 

godt, nu skal det så være mit håb, at vi kan 

forene kræfterne om i fællesskab at skabe de 

bedste resultater, som vi trods alt alle arbejder 

for, nemlig at vi som landmænd får de rigtige 

konkurrencemæssige betingelser at arbejde 

under. 

foreningen har 332 aktive medlemmer 

og ca. 146 passive. resultat: 263.000 kr. 

egenkapital: 10,4 mill. kr. 

Foreningens formand, Jens Ejner Christensen, får sig 

en snak med bestyrelsesmedlem Henrik Buhl.


behov for målrettet miljøregulering 

180 til generalforsamling i Landboforeningen Odder-Skanderborg 


vi har brug for en mere 

målrettet, behovsbestemt 

miljøregulering af landbruget, 

hvor man regulerer plante og 

husdyrproduktionen på output 

og udledning af næringsstoffer 

i stedet for at regulere på 

produktionens størrelse. 

Det sagde formanden for Landboforeningen 

Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, på 

generalforsamlingen den 13. marts med 180 

deltagere. 

- Det vil give mulighed for at øge plante- og 

husdyrproduktionen i Danmark betydeligt 

uden yderligere påvirkning af miljøet, tilføjede 

han. 

- I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen 

med deres rapport. Vi ved, at der bliver 

peget på en intelligent og målrettet miljøregulering, 

der skaber grundlag for vækst og indtjening 

i både landbruget og samfundet som 

helhed. 

- Det skal vi selvfølgelig udnytte og vi skal 

gøre vores indflydelse maksimalt gældende. Vi 

skal gøre det med stærke faglige argumenter. 

- Den nuværende kvælstofregulering giver os 

store tab. Med det prisniveau vi har i øjeblikket, 

koster det erhvervet tre milliarder kr. pr. år 

eller ca. 1.200 kr. pr. ha pr. år. 

- Vi har et uudnyttet potentiale for større produktion, 

større indtjening, større faglighed, 

større beskæftigelse, større samfundsmæssig 

værdi. Det skal fremmes, så landbruget – og 

hele samfundet får gavn af omstillingen. 

- Miljømålet i de kystnære farvande skal fastsættes 

på et fagligt grundlag. Der skal især 

være fokus på, om påvirkningen fra land vil 

gøre en reel forskel ude i vandmiljøet, eller om 

det blot er – i bogstavelig forstand – en dråbe i 

havet i forhold til påvirkningen udefra det åbne 

havmiljø. 

afgift på pesticider 

Jens Gammelgaard omtalte den kommende 

afgift på pesticider, som forventes at træde i 

kraft den 1. juli 2013. 

- Vi får nu et værktøj, der gør det nemmere at 

vælge de pesticider, der er bedst for miljøet. 

Det er positivt. Vi har ikke interesse i at bruge 

pesticider der f.eks. kan udvaskes til grundvandet, 

men omlægningen må ikke påføre den 

enkle landmand urimelige byrder. 

- En årlig måling af udviklingen af resistens 

overfor de tilladte pesticider, en klarhed om 

de reelle årsager til lukning af vandboringer, 

en løbende vurdering af, om afgiften vil føre 

til udflagning af afgrøder. Det er positive elementer. 

- Miljøministeriets plan om en reduktion på 40 

procent over de næste tre år er en skrivebordsmålsætning, 

det er ikke realistisk. 

- Vi, der arbejder i den virkelige verden ved, 

at man ikke fra et skrivebord i København kan 

bestemme, hvor meget ukrudt der kommer det 

ene år, eller hvilke svampe- eller insektangreb 

der kommer. Men det bør være klart for enhver, 

at kan vi som landmænd spare en behandling 

med et pesticid er det lig med større indtjening. 

Generalforsamlingen var traditionen tro velbesøgt med 180 deltagere. Her borgmester Elvin J. Hansen, Jens 

Gammelgaard og Per Højsgaard. 


Jens Gammelgaard blev genvalgt som 

formand. 

Ole Larsen blev genvalgt som næstformand. 

Til bestyrelsen genvalgtes Leif Kreutzfeldt 

Rasmussen, Karsten Nielsen og 

Henrik Næsted Nielsen. Nyvalgt blev 

Henrik Høy Thomsen. Peder Liboriussen 

ønskede ikke genvalg. 

Peter Wiese og Erik Ravn blev valgt 

som suppleanter. 

Jakob Aagaard Sørensen blev genvalgt 

til deltidsudvalget og Erland Lykke 

Christensen blev genvalgt som suppleant 

til deltidsudvalget. 

Knud Gammelgaard blev genvalgt til 

Åbent Landbrug Skanderborg og Lene 

Midtgaard blev genvalgt til Åbent 

Landbrug Odder. 

En opgørelse fra et EU-projekt fra 2006-2007 

viser, at vi i Danmark har den laveste behandlingshyppighed 

for pesticider i henholdsvis 

hvede og raps. Vi bruger under 50 procent af, 

hvad der bruges i vores nabolande. 

ros til vækstplan 

Regeringens - Vækstplan DK, der skal bringe 

dansk vækst og beskæftigelse op i et højere 

gear skal have stor ros, sagde Jens Gammelgaard. 

- Vækstplan DK indeholder flere mærkesager, 

som vi i landbruget har kæmpet hårdt for. Der 

er afgiftslettelser på rundt regnet 1 milliard 

kr. til vores sektor på spildevand, transport og 

energi. Det betyder lavere omkostninger og 

dermed bedre bundlinje på vores forarbejdningsvirksomheder. 

I sidste ende kommer det 

jo os alle til gode. 

- Vi kan dog konstatere, at der stadig er mange 

uopfyldte ønsker til vores rammevilkår. Enklere 

regler og lettelser af erhvervets administrative 

byrder er også centralt for at øge væksten og 

styrke dansk konkurrenceevne i forhold til udlandet. 

Der bør være faste frister for offentlig 

sagsbehandling. 

- Sagsbehandlingstiden på centrale områder, 

som eksempelvis miljøgodkendelse, anmel- 

deordning og byggesagsbehandling er i nogle 

kommuner meget langvarige. Vi har eksempler 

på enkle kommuner der har brugt op til et år 

eller mere på anmeldeordningen og så endt 

med at give et afslag. 

Et halvt års forsinkelse i sagsbehandlingen 

giver en reduktion i beskæftigelsen på 1.300 

personer (alene inden for kødbranchen), et 

tab på knap 0,6 milliarder kr. i indtægter for 

erhvervet, og en nedgang i eksporten på godt 

0,6 mia. kr. 

langsom sagsbehandling 

På mødet deltog flere repræsentanter fra kommunerne, 

bl.a. borgmester Elvin J. Hansen (S) og 

Jørgen Gaarde (S) fra Skanderborg Kommune. 

Jens Gammelgaard takkede kommunerne for 

godt samarbejde men sagde, at der er problemer 

med anmeldeoredningen med meget lang 

sagsbehandling både i Odder, Skanderborg og 

Århus Kommune. 

- Vi er meget uenige med Aarhus Kommune 

om Indsatsplan Beder vedrørende krav om 

ophør af pesticider krav om nedsat forbrug af 

kvælstof. 

ingen risiko 

Under debatten spurgte Bent Askholm, om det 

enkelte medlem løber en økonomisk risiko, 

hvis LRØ må lukke. 

Hertil sagde Jens Gammelgaard, at han ikke 

forventede det vil ske, da LRØ har overskud og 

en egenkapital på 13 mill. kr., hvorefter han 

overlod ordet til direktør Per Bardrum: 

- Medlemmerne løber ingen risiko, og hvis det 

skulle ske, vil det ikke komme til at koste det 

enkelte medlem noget, sådan er rådgivningsselskabet 

konstrueret, sagde Per Bardum, der 

på mødet kunne oplyse, at LRØ i 2012 har haft 

et overskud på 387.000 kr. 

Mange landbrugsmæssige emner blev drøftet rundt ved bordene. 


7 

hans jakob fenger: 

Vi skal satse på intelligente og differentierede 

miljøløsninger. Vedrørende kommunens 

udpegning af landbrugsområder 

bør landboforeningen forholde sig kritisk 

til tingene. Det får konsekvenser for de 

ejendomme, der ligger uden for de udpegende 

landbrugsejendomme, de får det 

ikke nemmere. 

bent askholm: 

Vi landmænd får ikke landbrugsstøtte, 

det er landet som helhed, der får et fødevaretilskud. 

Det budskab er vi ikke så 

gode til at fortælle. 

per højsgaard: 

Vi har aldrig haft så rent et miljø, som 

vi har i dag. Der er fisk i vandet og styr 

på det hele. Miljøfolkene undlader at fokusere 

på den tilstrømning til Østersøen 

og Kattegat, som kommer via floder fra 

andre lande. 

jens thomsen: 

Stor ros til bestyrelsen for det store arbejde, 

der udføres for at forbedre vores 

rammevilkår. Det er godt, I inviterer Annette 

Vilhelmsen til debat og forhåbentlig 

gør hende lidt klogere. 

ole lyngby pedersen: 

Åbent Landbrug er et fælles projekt, som 

vi alle sammen bør tage del i og bakke 

op omkring. De skaber forståelse og 

giver gode oplevelser til børn og deres 

forældre. 

henrik Würtz: 

Der bør være mere opmærksomhed på 

de store mængder urea og salt, der i løbet 

af vinteren spredes på vejen og anlæg. 

Det skader miljøet, men det er ikke 

noget, der tales om. 

jeppe ladefoged: 

Drænvandsprøverne viser, at der ikke er 

meget kvælstof at komme efter. Det bør 

bruges i bestræbelserne på at få rimelige 

miljøkrav. 

foreningen har 317 aktive medlemmer og 

165 passive. resultat 66.368 kr. egenkapital 

12,9 mill. kr.

8 Generalforsamling 

bedst at sidde med ved bordet 

- Større forståelse for, at staten skal skabe gunstige rammer for det private erhvervsliv, sagde Finn 

Pedersen på generalforsamling i Østjysk Landboforening 


samarbejde er vejen frem, og 

vi skal alle bidrage til gavn for 

landmandens bundlinje, men 

også til gavn for landets samlede 

vækst og beskæftigelse. 

Det var den røde tråd i beretningen ved formanden, 

Finn Pedersen, på Østjysk Landboforenings 

generalforsamling den 14/3 med 110 deltagere. 

Han nævnte de store udfordringer, erhvervet står 

i, bl.a. kreditklemmen, høj gæld, høje bankrenter 

og fald i ejendomspriserne. Hertil kommer en 

stribe af miljømæssige krav. Han understregede 

samtidig, at samarbejde er vejen frem: 

- Grundlaget for ethvert samarbejde er en fælles 

synergi. Det blev udtrykt meget klart af borgmesteren 

i Horsens, da han sendte et brev til ledelsen 

i Danish Crown og lovede en hurtig sagsbehandling 

i samarbejde med LRØ i forbindelse 

med slagteriets beslutning om at yde tilskud til 

etablering af stipladser til slagtesvin. 

- Dette initiativ fortjener stor ros, ingen andre 

kommuner har tilbudt noget tilsvarende. 

- Vi har mange samarbejdspartere og et efterhånden 

stærkt netværk. Vi er blevet en hel naturlig 

del af det lokale erhvervsliv og har gode 

kontakter til foreninger og lokale virksomheder. 


frit valgte: Mads Mogensen og Karl 

Christiansen, begge genvalg. Troels 

Påske suppleant. 

kvægbrug: Ole Lind og Ole Jespersen, 

begge genvalg. 

samfundskontakt: Jakob Justesen 

(nyvalg) og Peter Mortensen (genvalg). 

(Niels Madsen modtog ikke genvalg). 

deltidsudvalg: 

Find Rasmussen genvalgt. 

jeg havde inderst inde ikke 

regnet med, det ville blive 

sådan, men jeg glæder mig 

faktisk til at komme til bestyrelsesmøde 

i landboforeningen 

hver eneste gang. 

Det sagde Henrik Nielsen, Vinten, på generalforsamlingen 

i Østjysk Landboforening den 14. 

marts. Her holdt han en lille pep-talk til de 110 

fremmødte om dét at sidde i bestyrelsen. 

Han valgte at gå på talerstolen og fortælle lidt 

om sit bestyrelsesarbejde, fordi han har fornemmelse 

af, at mange tror, det er et noget 

tungt og kedeligt - en pligt, der nærmest bare 

skal overstås. 

- Jeg kom i bestyrelsen for tre år siden, og det 

var ikke noget, jeg var helt begejstret for. Folk 

Sekretær Jørgen Skov, formand Finn Pedersen og næstformand Jeppe Mouritsen. 

- Dette samarbejde prioriterer vi højt, vi er således 

med i Grønt Råd, klimarådet, kommunenetværket 

og erhvervspolitisk kontaktudvalg m.m. 

Det er nu engang bedre at sidde med ved bordet 

og have indflydelse i stedet for at stå udenfor, 

også selvom vi ikke altid er helt enige. 

stor eksport 

Finn Pedersen kom i sin beretning ind på landbrugseksporten 

og beskæftigelsen. 

- For 2012 er der udsigt til en rekordstor landbrugseksport 

på over 75 mia. kr. Samtidig bliver 

der færre og færre landmænd, og derfor stiger 

eksporten af landbrugsvarer pr. landmand. 

- Ifølge vores beregninger på Axelborg giver en 

kvægbedrift med 108 malkekøer beskæftigelse 

til seks personer. 

Den afledte beskæftigelse omfatter fx transport, 

slagtning, forarbejdning, administration, kontrol, 

dyrlæge, rådgivning, markedsføring og så videre, 

for ikke at nævne håndværkere, montører, maskinstation 

med mere. 

- Tilsvarende skaber en svineproducent med 275 

søer og tilhørende slagtesvin beskæftigelse til 

otte personer. 

Landbrug & Fødevarer har opgjort beskæftigelsen 

i det primære landbrug til godt 60.000 personer. 

Dertil kommer 33.800 beskæftiget med 

forarbejdning samt 45.000 i afledte erhverv. 

- Den samlede beskæftigelse i fødevareerhvervet 

er opgjort til 141.000 personer, hvoraf de 

105.000 er lønmodtagere. Det vil sige, at knap 

tre ud af fire beskæftigede i fødevareerhvervet 

er lønmodtagere. 

er erhverv, der bidrager 

- Det er heldigvis ved at gå op for regeringen, for 

fagbevægelsen og for danskerne i alt almindelighed 

at her er et erhverv, der virkelig har bidraget 

til samfundshusholdningen. 

- Samtidig er det også ved at gå op for befolkningen, 

at erhvervet har et kæmpe vækstpotentiale. 

- I Landbrug & Fødevares bestyrelse har vi haft 

meget stor fokus på konkurrenceevnen og i det 

hele taget de vilkår, vort erhverv er underlagt. 

Jeg mener også, det er lykkes at sætte et betydeligt 

aftryk på regeringens politik, blot vil jeg 

nævne ophævelse af fedt og sukker afgift, men 

selvfølgelig også nævne at vi fik vandplanerne 

erklæret ugyldige, det var en kæmpe sejr for organisationen 

at kammeradvokaten opgav at føre 

sagen for staten, 

- Det medførte jo dermed, at der slet ikke blev 

taget hul på den stor retssag, Landbrug & Fødevarer 

havde anlagt mod staten. 

- Vi forventer, at vandplanerne igen komme i høring 

medio april og vil selvfølgelig også denne 

gang følge høringsperioden tæt. 

afventer rapport 

I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen 

med deres rapport. 

- Vi kender ikke indholdet, men vi ved at der vil 

blive peget på en intelligent og målrettet miljøre- 

ser frem til alle bestyrelsesmøder 

Henrik Nielsen, Vinten, holdt peptalk om bestyrelsesarbejdet i landboforeningen 

spurgte, hvorfor jeg dog ville bruge min tid 

på det, og om det ikke bare var noget med at 

klappe hinanden på ryggen. Men jeg tænkte, 

det skulle have en chance, for der er jo masser 

af udfordringer i vores erhverv. 

ikke altid enige 

Henrik Nielsen sagde, at han blev overrasket 

over, hvor spændende det er at være med i det 

organisatoriske arbejde i landboforeningen. 

- Vi bliver godt orientret om, hvad der foregår, 

både på Axelborg og lokalt. Vi har mulighed for 

at fremføre ting, vi har tænkt over, og kan sige, 

hvordan vi mener, at noget måske kan gøres 

anderledes. 

- Vi er ikke altid enige, det mener jeg heller 

ikke, vi skal være. Vi har gode diskussioner, altid 

med glimt i øjet, og vi finder som regel en 

løsning og vi bakker hinanden op, når vi går 

ud af lokalet. 

Markedsføring af foreningen er et emne, der er 

blevet arbejdet meget med i bestyrelsen i det 

sidste år. 

- Det har været en god proces, som vi har fået 

meget ud af, og det har styrket bestyrelsesarbejdet. 

Vi er blevet skarpere på, hvorfor vi 

egentlig er her og hvorfor det er vigtigt, at man 

som landmand er medlem af foreningen. 

- Vi har fået udarbejdet en brochure og noget 

andet materiale, fordi vi mener, at foreningen 

skal være synlig. Samtidig har vi selv fået en 

masse ud af arbejdet. 

Henrik Nielsens budskab til de fremmødte var, 

at de ikke skal være bange for at gå ind i bestyrelsesarbejdet 

i landboforeningen. 

- Vi er jo også kolleger, og der bliver jo ikke 

ligefrem flere af os. Vi får en god snak og det 

er hyggeligt hver gang, sagde Henrik Nielsen. 

gulering, der skaber grundlag for vækst og indtjening 

i både landbruget og samfundet som helhed. 

Det skal vi udnytte og gøre vores indflydelse maksimalt 

gældende. 

- Samtidig skal vi undgå, at miljøreguleringen 

bliver en politisk kampplads mellem fløjene. Vi 

har behov for en god, bred aftale, der kan overleve 

både folketingsvalg og evt. regeringsskifte 

- Nu og i forbindelse med offentliggørelse af Natur- 

og Landbrugskommissionens rapport, vil vi 

arbejde på at påvirke resultaterne og lovgiverne 

maksimalt. Det kan vi kun gøre ved at opsøge 

politikere, embedsværk og forskere og spille vores 

synspunkter og krav om et seriøst fagligt og 

økonomisk grundlag på banen. 

en forening der gør en forskel 

Finn Pedersen oplyste, at foreningen netop har 

udgivet en brochure. 

- Med denne udgivelse ønsker vi at synliggøre, 

hvad Østjysk Landboforening kan gøre for den 

enkelte landmand og for hele fællesskabet omkring 

landbruget. Vi ønsker at være synlige og 

vi vil gerne fortælle, at vi kan være med til at 

påvirke udviklingen. 

foreningen har 625 aktive medlemmer og 

226 passive medlemmer. årets resultat: 

603.172 kr. egenkapital: 24,1 mill. kr. 


holger hedelund poulsen: Det er godt, 

bestyrelsen har stor fokus på kvælstof, 

som jo er grundlaget for vækst i landbruget. 

Det er bindegalt, at man miljømæssigt 

sætter et erhverv helt ud på slisken. 

uffe bie: Det bliver formentlig sådan, at 

nogen skal gøde mere og andre mindre. 

Nogen bliver ramt, og her skal vi finde ud 

af en kompensation. 

søren damsbo: Det er fint, at I har god 

kontakt med ministre og politikere, men 

måske vi også skal have fat i embedsmændene, 

som jo i høj grad sætter dagsordenen, 

når det gælder miljø. 

ole poulsen: Lønningerne i landbruget er 

blevet høje og vi ligger højt med hensyn 

til lønstigninger. Jeg kunne godt ønske 

mig lidt løntilbageholdenhed. I Tyskland 

er det på et noget lavere niveau. 

henrik nielsen: Vores store udfordring finansiering 

af vores bedrifter, her har vi en 

kæmpe problematik i erhvervet. 

Martin Mogensen: Er der planer om sammenlægning 

af foreninger? 

finn pedersen, svar til Martin Mogensen: 

Vi overvejer hele tiden, hvad der er 

mest fornuftigt, men der er ingen aktuelle 

planer lige nu. Det lokale netværk er utroligt 

vigtigt, og hvis man så alligevel skal 

etablere lokale udvalg for at holde kontakten 

ved lige, er det måske ikke så oplagt. 

Men vi snakker da om det med jævne 

mellemrum.

teMa 

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang Mark 

9 

resistens mod ukrudtsmidler – åh nej 

Vigtigt at forebygge med et godt varieret sædskifte, god etablering af afgrøden og mekanisk bekæmpelse 

Af planteproduktionskonsulent Carsten fabricius, 

tlf. 7658 7481, e-mail: caf@lro.dk 

vi må desværre konstatere, 

at flere af vores ukrudtsmidler 

ikke længere kan bekæmpe 

det ukrudt, de er målrettet 

imod – ukrudtet er blevet 

resistens. 

Et ukrudtsmiddels opgave er at bekæmpe det 

ukrudt, som produktet kan bekæmpe. Desværre 

er ukrudtsplanter fra naturens side stærke 

planter, der kan tilpasse sig de givne omstændigheder. 

Det betyder, at anvender man det samme 

ukrudtsmiddel år efter år mod det samme 

ukrudt, vil ukrudtsplanten med tiden kunne 

tåle midlet. Ukrudtsplanten er blevet resistent. 

udviklingen i resistens 

Vores ukrudtsmidler angriber planten på forskellig 

vis afhængig af ukrudtsmidlets type. 

Disse grupperinger af ukrudtsmidlerne anvendes, 

når der vælges midler med forskelligt angrebssted 

i planten. 

I løbet af de seneste år har vi set en eksplosiv 

udvikling i resistensudviklingen inden for især 

rajgræs og agerrævehale – græsukrudt der er 

meget tabsgivende i vores kornmarker. Det vil 

være et stort problem, hvis vi i fremtiden ikke 

kan behandle vores græsukrudt med eks. Hussar 

OD mod rajgræs eller Topik mod agerrrævehale. 

Det er ikke kun græsukrudt, der bliver resistent. 

Tokimbladet ukrudt som fuglegræs og kamille 

er også observeret resistent mod minimidlerne 

energiafgrøder en overvejelse værd 

Stor interesse for at tilplante hjørner og få rettet markerne ud 


energiafgrøder er et interessant 

alternativ for mange, 

og der er en stigende 

interesse for at tilplante 

arealer med pil eller poppel, 

specielt som en ekstensiv 

kultur på mindre 

arealer. 

Det siger specialkonsulent Klaus D. Johansen, 

LRØ, der rådgiver om etablering, dyrkning 

og andre praktiske forhold vedrørende 

energiafgrøder. 

- Som situationen med kornpriserne ser ud 

lige nu, er det svært at konkurrence med 

korn, når man ser på energiafgrøder som 

Agerrævehale, der er bekæmpet med ukrudtsmidler, men midlet virker ikke længere. 

Express eller Ally. Pludselig står en enkelt eller 

flere ukrudtsplanter tilbage. Derfor er der 

al mulig grund til passe på vores ukrudtsmidler 

– der er ikke udsigt til at der kommer nye 

virkemåder lige med det samme. 

hvad gør vi for at passe på resistens? 

Først og fremmest skal vi alle have ros for her 

i Danmark at udbredelsen af resistens er på så 

lavt niveau, som det er. I vore nabolande er det 

meget mere udbredt, men vores anvendelse af 

Her skov af energipoppel. 

lave doseringer og blanding af forskellige produkter 

gør, at vi bryder resistensen. 

Et godt eksempel er at bruge Boxer i efteråret, 

og Hussar OD i foråret, da de to midler har 

hver sin virkemekanisme i planten. Den gammelkendte 

vårbygløsning Express og Oxitril er 

også et godt eksempel. At blande to midler 

eller bruge to forskellige virkningsgrupper af 

midler i sæson er meget vigtigt fremad. Det 

bliver en udfordring med det nye afgiftssystem, 

der ikke favoriserer denne tankegang. 

en ganske almindelig afgrøde. Men drejer det 

sig om den mere ekstensive dyrkning på mindre 

gode jorde, i hjørner og i forbindelse med 

udretning af marker, er interessen stor. 

- Her er det mest oplagt at plante poppel, som 

høstes hvert 10. år, mens pil i højere grad benyttes 

som en ganske almindelige afgrøde, der 

høstes hvert andet år, siger Klaus D. Johansen. 

Han påpeger, at der er stor bevågenhed på muligheden 

for at erstatte de fossile brændstoffer 

med miljøvenlige energiformer, og at energiafgrøder 

derfor er et interessant alternativ. 

- Der er gode afsætningsmuligheder på flis, og 

der er desuden mange, der selv kan bruge det 

i deres fyr. 

inden 23. april 

Klaus D. Johansen gør opmærksom på, at man 

skal huske at indberette de arealer, man tilplanter 

med energiafgrøder. Det skal ske inden 

fristen for at indlevere sin EU-hektaransøgning 

udløber den 23. april. 

Vi må ikke blot lade os læne tilbage – nej resistensen 

vil udvikle sig alligevel, og derfor 

er det vigtigt med følgende tre forebyggende 

dele: et godt varieret sædskifte, god etablering 

af afgrøden og mekanisk bekæmpelse 

de tre resistensbrydere 

Det varierede sædskifte med skifte mellem vår- 

og vintersæd er med til at undertrykke mange 

ukrudtsarter. I vårsæd vil mange af de efterårsfremspirende 

græsukrudtsarter blive undertrykt. 

I forskellige afgrøder vil dukke nye kombinationer 

af ukrudtsmidler op, der kan anvendes. 

Jeg tror at fremtiden byder 

på mere målrettet mekanisk 

bekæmpelse af ukrudt i først og 

fremmest raps, men også korn. 

God etablering af afgrøden sikrer, at vi har den 

bedste konkurrenceevne mod ukrudtet. Ved at 

vælge en sort, der yder stor konkurrenceevne 

”trykker” vi ukrudtsbestanden negativt. Kan 

dette kombineres med øget udsædsmængde 

og senere såning, ja så vil man opnå meget 

stor reduktion af ukrudtsbestanden i efterårssåede 

marker. De senere år taler vi af udbyttemæssige 

årsager om at så tidligere, men en 

god vækststart af afgrøden vil alt andet lige 

påvirke ukrudtet negativt. 

Vi er jo ikke meget for at tale mekanisk bekæmpelse 

af ukrudt, men jeg tror at fremtiden 

byder på mere målrettet mekanisk bekæmpelse 

af ukrudt i først og fremmest raps, men 

også korn. Med udviklingen af sensorstyrede 

radrensere er der her et potentiale i ukrudtsbekæmpelsen, 

der skal tages alvorligt. 

Specialkonsulent 

Klaus D. 

Johansen, LRØ 

Plantningstilskuddet udgør 4.200 kr. pr. 

hektar og produktionstilskuddet 500 kr. pr. 

hektar. Man skal have over en hektar for 

at få tilskud. 

- Vær opmærksom på, at jorden skal være 

100 procent fri for flerårige ukrudtsarter. 

Det er meget vigtigt, og det er bedre at 

vente et år end at komme i gang i et område, 

der ikke er renholdt for ukrudt ved 

etableringen. 

- Jeg vurderer, der vil være en fortsat interesse 

for det her. Prisen på energi bliver 

nok ikke mindre, og derfor vil der fortsat 

være meget fokus på biobrændsler. 

flere oplysninger hos klaus d. johansen, 

tlf. 7658 7444, kdj@lro.dk

teMa 

10 Mark 

25 procent mindre udbytte 

hvor der ikke er drænet 

Der er nu sat tal på hvad manglende dræning koster 

Af planteproduktionskonsulent Kasper holm 

kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk 

på et areal hvor der ikke har 

stået vand, men som blot er 

dårlig drænet, har udbyttet 

været 25 procent under veldrænede 

områder. 

Det viser et agronomspeciale om udbytte contra 

dræning, som Mille Hansen og Kasper Jensen 

fra KU-Life netop har lavet. 

Det er glædeligt, vi nu har fået tal på dette 

emne. Uden tvivl vil der på mange marker være 

endnu større potentiale. 

en ond cirkel 

Dette er ikke ny viden, men der har ikke tidligere 

været undersøgelser, som har kunnet sætte 

tal på, hvor stor betydning dårlig dræning har. 

Af planteproduktionskonsulent Kasper holm 

kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk 

Mange oplever at deres udbytter 

er faldene i forhold til 

for 10 til 15 år siden. en af 

årsagerne kan være kvælstofmangel, 

men en anden årsag 

kan være strukturskader, især i 

forageren. 

I denne artikel vil jeg beskæftige mig med strukturskader. 

Jeg mener, det udgør en langt større 

trussel mod udbyttet end vi tror, men der er heldigvis 

muligheder for at minimere skaderne. 

Jeg er bange for hele marken nu er på vej mod 

foragerlignende tilstande og forageren endnu 

værre. 

hvor stor betydning? 

I forageren er der et udbytte som typisk er 25 til 

50 procent mindre end inde i marken. På mindre 

marker kan forageren nemt udgøre 50 procent af 

markens areal og på store marker med god arrondering 

er der oftest omkring 15 procent. 

Regner vi lidt på tallene og siger, at forageren udgør 

bare 25 procent af marken og 25 procent udbyttetab. 

Så er det 650.000 ha forager i Danmark. 

Udbytte i korn er i Danmark på ca. 60 hkg over 

årene. Det vil sige et udbyttetab på 975.000 tons 

korn. På et areal på 100 ha vil det betyde 375 hkg. 

Der er altså ingen tvivl om, at der her er et område, 

hvor der er noget at optimerer på. Den primære 

årsag mener jeg er strukturskader. Vores 

Arealer eller områder i marken, som er dårligt 

drænede, vil hurtigt blive endnu ringere, fordi de 

oftest bliver behandlet som de omkringliggende 

arealer. Det vil blive på tidspunkter, hvor jorden 

ikke er tjenlig. Når jorden ikke er tjenlig vil der 

ske unødig pakning og æltning af jorden, som 

igen betyder ringere afdræning. 

Det bliver en ond cirkel og problemet bliver 

værre for hvert år. Til sidst vil jorden blive så 

pakket og lukket, at drænene ligger tørt, da 

vandet ikke kan trække ned til dem. Vi har alle 

eksempler på disse steder – ellers er de i hvert 

fald ovre hos naboen… 

jorden bliver død 

Jorden bliver død, da der bliver nedsat eller ingen 

vækst. Rodvækst giver organisk materiale 

til jorden, som forskellige bakterier er med til 

at nedbryde. Disse bakterier bruger kvælstof til 

dette og er med til at holde liv i jorden. 

Manglende udbytte 

Der kan mangle 25 procent udbytte, hvor marken 

er dårlig drænet. Men rettidighedseffekten 

kan betyde endnu mere. Det er såvel sprøjtning, 

marker bruges i høj grad som transportveje for 

bl.a. gylle-, korn- og halmtransport, som er nogle 

af de slemme. Mejetærskeren er også en af de 

slemme, da den vejer rigtig meget, ikke mindst 

med fuld tank. 

strukturskade 

Traktorstørrelsen er de sidste 15 år vokset til 

næsten det dobbelte i vægt og maskinerne ligeså. 

Det betyder, at vi udsætter jorden for et 

langt større tryk, end den kan holde til. Da jeg 

var dreng, havde vi en IH 844 XL 2-wd som ikke 

måtte køre i marken uden det kunne støve kort 

tid efter jorden var bearbejdet og der måtte ikke 

køres før der den var tørret op. Det var også forbudt 

at køre for tæt på de våde områder i marken. 

I dag køres med (alt for) store maskiner lige så 

snart, det kan lade sig gøre. Tiden er i dag en 

helt anden og der skal være en meget høj grad 

af effektivitet - selvfølgelig skal vi ikke tilbage til 

hesten, men jeg er sikker på, at vi kan forbedre 

os på mange områder, hvis vi tør og vil. 

Strukturskader under pløjelaget er permanente 

og de udbedres ikke af frost, tørke osv. 

forsøg viser 

Videncentret for Landbrug har i samarbejde med 

Aarhus Universitet og Københavns Universitet, 

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, udført 

forsøg de seneste tre år med jordpakning. 

Som det ses af tabel 4 fra oversigt over landsforsøgene, 

så er der en klar sammenhæng mellem 

stigende hjullast og udbyttetab. 

Ved hjullast på 12 ton er der anvendt en selvkørende 

trehjulet gyllevogn og med et meget lavt 

dæktryk og den køre også med forskudte hjul – 

dermed overkøres arealet kun én gang. 

Vigtigt at holde sin jord veldrænet. 

gødning og ikke mindst høst, som vi har set de 

seneste år. 

Nogle arealer kan ikke længere dyrkes med vintersæd 

på grund af vand om vinteren og med 

vårsæd til følge, hvilket kan give endnu mindre 

udbytte. 

brug flere penge på dræning 

For at undgå den onde cirkel samt at jorden bliver 

død, så mener jeg, at jorden skal drænes i 

pas på med strukturskader 

Rettidig omhu og lavt dæktryk kan medvirke til at hæve udbyttet 

større omfang end den er i dag. Der kan også 

være gamle rør, som skal renses. Dræningsarbejde 

bør udføres i tørre periode for optimalt 

arbejde. 

De fleste kender deres jord og ved, hvor der er 

vandlidende områder. Når der er søer på marken, 

så er det et væsentligt større område som 

er påvirket og dermed med nedsat udbytte. 

Udbyttet i forageren er markant mindre først og fremmest på grund af strukturskader. 

hvorfor betyder pakning så meget? 

Jorden skal indeholde ilt og vand i en passende 

mængde, for at der er basis for god plantevækst. 

Hvis jorden bliver for kompakt, så er der 

meget få regnormegange og rodkanaler ned 

gennem jorden, og planten skal kæmpe alt for 

meget for at få roden i dybden. 

Det vil resultere i, at når vi kommer i en tørkeperiode, 

så må planten give op fordi den ikke 

har fået sat roden i dybden. Næringsstoffer ligger 

også i hele rodzonen, så det er klart lige så 

vigtig som vand. 

hvad kan jeg så gøre? 

Rettidig omhu er uden tvivl det vigtigste. Her 

nedenfor er opremset nogle forhold, som kan 

ændres rigtig mange steder: 

• Vent til jorden er tjenlig 

• Dæktrykket skal være lavest muligt. Ved 

tvillinghjul skal trykket være det samme 

som i hoveddækket. 

• Brug de gode dage til gødning og gyllekørsel. 

Vent ikke, hvis der kan køres uden at 

lave spor i dag. 

• Pløj kun i den nødvendige dybde 18-20 cm 

– lidt dybere i tørre år. 

• Grubning ødelægger generelt jordstrukturen. 

• Udbedre huller i markvejen – det vil også 

kunne spare meget tid.

en god start på livet er guld 

værd også for majs 

Vigtigt med den rette jordtemperatur, når majsen skal såes 

Af planteavlskonsulent Bent lune nielsen, 

tlf. 2147 1939, mail bln@lro.dk 

generelt er anbefalingen, at 

der skal sås majs, når jordtemperaturen 

har passeret 

otte grader og der er udsigt til 

en uges godt vejr. 

Jordtemperaturen måles i jord under en kortklippet 

græsoverflade i 10 cm dybde. I en løs 

forårspløjet jord vil temperaturen i dagtimerne 

være højere men lavere om natten. 

For hver dag såningen udsættes efter det optimale 

tidspunkt, tabes 70-100 foderenheder pr. 

ha - mindst i begyndelsen af maj. Derfor skal 

majsen sås så snart: 

1. Jordtemperaturen har passeret otte grader. 

2. Syv-døgnsprognosen byder på stigende jordtemperaturer 

uden større mængder regn. 

Køligt vejr og større mængder regn lige efter 

såning kan skade majsen varigt. Jordtemperaturen 

og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen 

i hele landet kan følges på temasiden 

i 2011 og i de foregående år 

så vi et fald i andelen af permanet 

græs, dog var der en 

stigning i 2012. 

for majshelsæd og på temasiden for kernemajs 

på LandbrugsInfo. www.landbrugsinfo.dk. 

pas på med sandfygning 

Pas på i nogle egne er der stor risiko for sandfygning. 

Og spæde planter kan ikke lide sandblæsning. 

Er der risiko for sandflugt, bør der iværksættes 

foranstaltninger for at begrænse sandfygning. 

Specielt med metode tre, ha vi gode erfaringer: 

• Såning direkte efter pløjning med jordpakker. 

Hvis faldet bliver større end fem procent, kan 

det have betydning for genopdyrkningesretten. 

Overvej derfor din situation. 

Landene i EU er forpligtet til at bevare en vis 

andel af permanet græs. NaturErhvervsstyrelsen 

registrerer derfor løbende udviklingen af 

arealer med af permanent græs. Arealet sammenlignes 

med en referenceandel, som blev 

fastsat i 2003. 

Det skal dog siges, at arealet med permanet 

græs formentlig også i år vil vokse, da en del 

• Pløjning, betontromling, nedfældning af al 

gylle i 8-10 cm dybde med en sortjordsnedfælder, 

harvning straks efter (sideløbende 

med gyllenedfældning) med en harve uden 

slæbeplanke og uden pakkevalse eller 

smuldrer. Derefter såning. 

• Såning af 30-40 kg vårbyg pr. ha før såning 

af majs. Kan sås med en centrifugalspreder 

inden sidste opharvning. Vårbyggen sprøjtes 

væk med MaisTer i forbindelse med den 

øvrige ukrudtsbekæmpelse, når byggen har 

tre-fire blade. Normalt i 1. sprøjtning. 

gamle brakarealer, som i år har ligget i fem år 

siden brakkravets ophør, vil overgå til status af 

permanent græs. 

I LRØ planteavl følger vi løbende med i udviklingen, 

og er opmærksom på problematikken. 

skal søge 

Hvis andelen af permanent græs på landsplan 

falder mere end fem procent i forholde 

til referencen, så skal der søges om tilladelse 

til at inddrage permanente græsarealer i omdriften. 

En tilladelse kan evt. være betinget af, at et 

andet areal af tilsvarene størrelse udlægges 

med permanent græs. 

Hvis andelen af permanent græs falder mere 

end 10 procent, kan landbrugere blive pålagt 

at genetablere de inddragede arealer med permanent 

græs eller udlægge tilsvarende arealer 

som permanent græs. 

hvornår permanent? 

Hvornår bliver en græsmark til permanent 

græs, hvad kan man gøre? 

Permanente græsarealer er defineret som 

arealer med græs, både dyrket og naturlig, og 

som har ligget med græs eller andet grøntfoder 

i mere end fem år. 

Har marken i og siden 2008 været udyrket eller 

udlagt med græs, vil marken i 2013 overgå 

11 

• Pløjefri dyrkning. 

• Spredning af fast husdyrgødning eller udlægning 

af kvæggylle med slanger efter 

såning. 

bejdsning mod råger 

Har du husket at bestille frø, som også er bejdset 

med Mesurol, der gør frøene mindre attraktive 

for fugle, det er aktuelt for de fleste i 

LRØ´s område. 

Mesurol-bejdsede frø er dyrere men det er en 

lille forsikringspræmie som betales i forhold 

den pris det har at have en majsmark med 

halvt plantetal. 

strukturskader 

Majsen er meget følsom for strukturskader, pas 

på ingen færdsel på våd jord inden såning. 

I perioder med overskudsnedbør er det vigtigt 

at vandet kan dræne væk fra majsens rødder, 

majsen kan ikke lide at stå med rødderne i 

vand. Derfor er det vigtigt, at der ikke ved gyllenedfældning 

og kørsel på jorden inden såning 

af majs dannes et hårdt vandstandsende 

og rodstandsende lag. 

Høstproblemer og store maskiner trækker i 

den forkerte retning. Majs med forfrugt-græs 

kommer ofte bedre fra start. 

Held og lykke med majsen i 2013. 

færre græsmarker 

Andelen med permanent græs er faldende, og det kan have betydning for retten til genopdyrkning 

anmeldt areal 

i alt (ha) 

permanent 

græs (ha) 

referenceandel 

med pernemt græs 

2003 2.661.788,95 222.242,37 100,00% 

2004 2.677.094,03 215.313,94 101,30% 

2005 2.795.942,95 229.541,88 103,40% 

2006 2.764.270,69 225.018,38 102,50% 

2007 2.752.474,67 218.983,75 100,30% 

2008 2.735.527,83 214.481,27 98,90% 

2009 2.731.977,56 215.565,29 99,40% 

2010 2.714.562,75 213.280,42 99,00% 

2011 2.703.877,36 207.255,03 96,60% 

2012 2.689.004,34 212.235,01 99,40% 

Af planteavlskonsulent Peter bach nikolajsen, 

tlf. 7658 7484, mail pbn@lro.dk 

Byg sået i maj som modvirkning af sandflugt. 

NaturErhvervsstyrelsen registrerer løbende udviklingen 

af arealer med permanent græs. 


til permanet græs. Det gælder også, selvom 

marken har været pløjet og straks igen udlagt 

med græs i mellem tiden. 

Hvis man ønsker at forhindre, at græsmarken 

overgår til permanet græs, skal perioden med 

græs brydes. At ompløje marken og udlægge 

græs igen er som sagt ikke nok, det er nødvendig 

at afbryde perioden med græs af en anden 

afgrøde. 

Dette kunne f.eks. være vårbyg, grønkorn eller 

lignende med græsudlæg for at marken forbliver 

i omdrift. 

Der er i dag ingen restriktioner på at opdyrke 

arealer med permanent græs med mindre det 

er et §3 areal eller der på anden måde er begrænsninger 

på arealet. Tjek derfor med kommunen 

om arealet er omfattet af §3. 

Vil man også i fremtiden sikre sig retten til at 

opdyrke signe arealer med permanent græs, 

så bør man som minimum hvert sjette år opdyrke 

marken med en vårbyg-afgrøde eller 

lignende. 

den nye reform 

Fra 2015 kommer en ny EU-reform. Om det 

til den tid kan have betydning hvilken status 

arealet havde i 2013, det vides ikke. 

Regler og lovgivning er ikke altid det som vi 

opfatter som rimeligt eller fagligt, men det er 

en helt anden snak.

teMa 

12 Mark 

kom til euCafé 

Her kan man få EU-hektaransøgningen hurtigt på plads, og i ventetiden er der øl og pølser 


lrø planteavl gentager i år eu 

Café, hvor mindre jordbrugere 

på tre fredag eftermiddage kan 

møde op i landbrugetshus og 

få deres euhektaransøgning 

på plads. i ventetiden er der øl 

og pølser. 

- Vi gentager succesen fra sidste år, hvor vi lancerede 

EU-Caféen. Mange mødte op og var glade 

for konceptet, og vi blev klar over, at der er behov 

for at gøre noget for denne målgruppe, siger 

chefkonsulent for planteavl, Lars-Ejler Hansen. 

- Vi ved, at EU-hektaransøgningen fylder meget 

og volder besvær for mange mindre planteavlere 

og deltidsbrugere, og dem vil vi gerne gøre det 

mere overskueligt over for. Derfor har vi fastlagt 

tre fredage, hvor man bare møder op og hvor man 

hurtigt og nemt kan få tingene klaret. Man kan 


lrø er kommet godt i gang 

med sine to nye elektroniske 

produkter på planteavlsområdet, 

nemMark og nemeu, der 

netop er blevet lanceret. 

- Vi oplever en stor interesse fra mindre jordbrugere 

fra hele landet for denne måde at få 

udarbejdet gødningsregnskab og EU-ansøgning, 

og vi har nu de første gennem systemet. Det er 

gået godt, og det er vores fornemmelse, at vi 

har skabt noget, som der er et behov for, siger 

chefkonsulent Lars-Ejler Hansen, LRØ Planteavl. 

Ved brug af de nye systemer kan mindre jordbrugere 

nu slippe for besvær og bekymringer 

med at få udarbejdet gødningsregnskab 

og EU-ansøgning, og man kan klare det hele 

hjemme fra. 

- NemMARK og NemEU gør alt det papir- og lovmæssige 

arbejde enkelt, overskueligt og nemt 

samtidig få lidt at spise og drikke, mens man 

venter. 

ingen tilmelding 

LRØ Caféen finder sted den 5. april, 12. april og 

19. april fra 13.00 til 18.00. 

- Vi har valgt at være til rådighed på tidspunkter, 

hvor mange kunder i denne målgruppe typisk 

holder fri, nemlig fredag eftermiddag. Der er ingen 

tilmelding på, det skal være nemt og hurtigt. 

Man møder bare op, men man skal huske at 

medbringe sit Nem-ID nøglekort. 

godt i gang med nemMark 

Mange mindre jordbrugere vælger den elektroniske model, når de skal have udarbejdet gødningsregnskab og EU-ansøgning 

at komme om ved, siger Lars-Ejler Hansen og 

tilføjer, at geografien ikke spiller nogen rolle, 

fordi alle data udfyldes på internettet hjemme 

ved pc’en. 

- Mange i denne gruppe har efterlyst et enkelt 

og overskueligt system, og mange vil samtidig 

gerne have en fastpris-ordning. Vi prøver nu 

at efterkomme dette ønske med vores to nye 

produkter, og jeg kan allerede nu sige, at det er 

noget, vi vil køre videre med. 

nemMark 

NemMARK henvender sig til jordbrugere med 

mellem to og 30 hektar, som skal have udarbejdet 

gødningsregnskab, gødningsplan og 

Planteavlskonsulenterne 

Chris Skou Nielsen og Peter 

Bach Nikolajsen er sammen 

med deres øvrige kollegaer 

i LRØ Planteavl klar til at 

udarbejde gødningsregnskab 

og EU-ansøgning via 

NemMARK og NemEU. 

Nem gødningsplan og EU-ansøgning 

- nyt elektronisk tilbud til mindre jordbrugere 

Mindre jordbrugere kan nu slippe for bøvlet med at få 

udarbejdet gødningsregnskab, gødningsplan og EU-ansøgning. 

Det eneste du skal gøre er at udfylde et elektronisk skema 

med ganske få oplysninger. Ingen lange beregninger, ingen 

møder - men sikkerhed for at tingene er i orden. 

NemMARK.dk er skabt 

til jordbrugere, der har mellem 

2 og 30 ha og som skal have 

udarbejdet gødningsregnskab, 

gødningsplan og EU-ansøgning. 

Pris fra 2.000 kr. Læs mere og 

nd det elektroniske skema på 

www.nemmark.dk 

LRØ Planteavl åbner igen i år sin 

EU-Café i LandbrugetsHus. 

EU-ansøgning. Standard-modellen indeholder 

markplan, beregning af gødningskvote, gødningsregnskab 

og EU-ansøgning til en pris fra 

2.000 kr. til 3.500 kr. afhængig af areal og husdyrhold. 

- Man får en sikkerhed for, at alt er i orden og 

at tingene sker til rette tid. Hertil kommer, at 

man kan få optimeret sin kvælstofkvote og sine 

tilskudsmuligheder og i det hele taget få alle 

de nye regler indarbejdet på den bedst mulige 

måde, siger han. 

nemeu 

NemEU er for jordbrugere med under 10 hektar, 

der kun skal have udarbejdet EU-ansøgning og 

NemEU.dk er skabt 

til jordbrugere på under 10 ha, 

der kun skal have udarbejdet 

EU-ansøgning. 

Pris fra 1.000 kr. Læs mere og 

nd det elektroniske skema på 

www.nemeu.dk 

LandbrugetsHus | Erhvervsbyvej 13 | 8700 Horsens | www.lro.dk | Tlf. 70 15 40 00 | www.facebook.com/LRO.dk 

541193-71 

541192-98 

Arbejdet med EU-hektaransøgningen koster en 

fast pris på 1.000 kr. plus moms, hvis arealet er 

under 10 hektar, uanset hvor længe det tager. Har 

man over 10 hektar er det til almindelig timetakst 

plus 17 kr. pr. hektar plus moms. 

For dette beløb udarbejdes ansøgningen og man 

modtager tilskud på 2.250 kr. pr hektar til december 

for det areal, der søges på. 

Betalingen sker med Dankort i receptionen. Er 

man kunde i forvejen, kan man også få sendt en 

regning. 

godkendt plantedække 

Betingelser for at kunne søge er, at der er mindst 

to hektar og at arealet skal være støtteberettiget, 

hvilket vil sige, der skal være et godkendt plantedække 

på arealet. Eksempelvis er siv, tidsler, 

brændenælde o.l. ikke gokendt plantedække. 

Græsarealer skal slås mindst én gang om året i 

juli eller august måned, ellers er det ikke støtteberettiget. 

som ikke har behov for gødningsregnskab og 

gødningsplan. Her er prisen 1.000 kr. 

Det eneste man skal gøre, er at give fuldmagt 

til TastSelv og udfylde nogle sider på internettet 

med let forståelige spørgsmål, hvorefter LRØ 

Planteavl klarer resten. 

Når LRØ Planteavl har udført opgaven, sendes 

produktet på en mail – altså ikke på papir. 

Skemaerne, der skal udfyldes og som guider én 

gennem systemet, findes på følgende hjemmesider, 

hvor man også kan læse mere om systemet: 

www.nemmark.dk og www.nemeu.dk 

542192-12 

Så NEMT 

kan det blive! 

542193-50 

542193-61

Økonomi 

jeg får ofte stillet spørgsmålet: 

hvornår kommer 

opsvinget? Men jeg er i virkeligheden 

ikke sikker på, at vi 

overhovedet befinder os i en 

lavkonjunktur, for på mange 

måder ser det jo meget fornuftigt 

ud. 

Sådan lød det fra professor ved CBS (Handelshøjskolen 

i København), Michael Møller, da 

han holdt foredrag for ca. 250 landmænd på 

LRØ’s økonomikonference den 6. februar. 

- Jeg hører ikke til gruppen af økonomer, der har 

faste meninger om alting. Men jeg kan se, at 

dansk økonomi på en række områder kører godt. 

- Der er overskud på betalingsbalancen, ingen 

inflation, arbejdsløshed langt under andre lan- 

des og politikere, der generelt har ry for hæderlighed, 

lød det fra foredragsholderen, der 

sidder i bestyrelsen for Nationalbanken og har 

skrevet en række bøger om økonomi. 

banker under pres 

Michael Møller talte om ”New Normal” på finans- 

og kapitalområdet, og hans budskab var, 

at det vil forblive vanskeligt for landmænd at 

få kredit uden væsentligt højere egenkapital. 

- Der findes ingen lette finansieringsløsninger 

til at løse de grundlæggende problemer. Bankerne 

pressede markedet og har tabt mange 

penge på bygherrer, entreprenører og landmænd. 

I dag stilles bankerne over for en masse 

krav fra Finanstilsynet. 

- Danmark er det eneste land i verden, der tillader 

banker at gå ned, og det har givet en skepsis 

fra udlandet. Selv på Wall Street kan man 

udtale ”Morsø Bank”. 

- Tilbage har vi nu de forsigtige banker, der går 

både med livrem og seler, og nu bliver priserne 

for at låne penge sat op. I dag får landmænd 

med for lille egenkapital ikke lov at låne, og 

pensionskasserne kan vi godt glemme. 

- Det bliver hverken bedre eller billigere, og 

tilbage til ”normalen” kommer vi ikke. I virkeligheden 

var det perioden før nu, der var unormal, 

lød det fra Michal Møller, der på humoristisk 

vis satte den økonomiske udvikling ind i 

et historisk perspektiv og sagde, at de sidste 

10 år har været en rolig periode set i et større 

historisk lys. 

risikostyring 

På økonomikonferencen var der også indlæg 

ved cheføkonom Hans Fink, LRØ, der talte om 

risikostyring med AgroMarkets. Han konkluderede, 

at der er penge i risikostyring og hans 

bud var, at soja stiger, korn falder og at renten 

kun stiger kort. 

patnerselskaber 

Chefrådgiver Lars Boje orienterede om partnerselskaber 

P/S som alternativ ejerstruktur og 

forklarede om den relativt ukendte selskabs- 


på vej mod ”new normal” 

Professor Michael Møller holdt foredrag på LRØ’s økonomikonference 


Af driftsøkonomikonsulent Søren Clausen 

tlf. 7658 7524, e-mail: scl@lro.dk 

Mælke og foderpriserne 

trynede kvægbrugsøkonomien 

i 2012 med en tilbagegang i 

resultatet efter finansiering på 

ca. 300.000 kr. det betød kun 

akkurat plus på resultatet efter 

finansiering. opgørelsen af 45 

regnskaber viser et gennemsnit 

på 48.000 kr. 

Det fortalte driftsøkonom Søren Clausen på LRØ 

økonomikonference i LandbrugetsHus den 6. 

februar med 250 deltagere., hvor de første regnskabsresultater 

fra LRØ, LandboNord og LandboSyd 

blev gennemgået. 

Værdistigning på besætning og grovfoderbeholdninger 

er en del af forklaringen. Konjunkturen 

udgør i alt +181.000 kr. af resultatet. Men konjunkturen 

giver ikke penge på kassekreditten. 

stram likviditet 

Likviditeten var stram på mange bedrifter, og 

det fremgår også i regnskabsresultaterne, hvor 

likviditet til investeringer og afdrag er på blot + 

400.000 kr. 

Dækningsbidraget er faldet markant og forklarer 

størstedelen af nedgangen i resultatet. Dækningsbidraget 

på køerne er ca. 10.500 kr. pr ko. 

Trods en ydelsesstigning, er det et fald på ca. 

1.600 kr. pr ko i forhold til 2011. Minus 16 øre på 

mælken og 11 øre dyrere foder satte sit præg, og 

det kunne ikke rettes op af forbedrede kødpriser. 

- En del af de stigende foderomkostninger ses 

dog i et bedre dækningsbidrag fra marken, og 

resultatpåvirkningen bliver således indenfor be- 

driften. En del af faldet i det samlede dækningsbidrag 

skyldes den ekstraordinære udbetaling fra 

ARLAs strategifond i 2011. 

omkostninger stiger 

Når der tages højde for produktionsudvidelse, så 

er kapacitetsomkostningerne steget med tre pct. 

På finansieringssiden er omkostningerne samlet 

set fastholdt. Det generelle fald i pengemarkedsrenten 

blev spist op af stigende marginaler og 

bidragssatser til banker og kreditforeninger. Gælden 

er øget med 400.000 kr., heraf de 260.000 kr. 

på kassekreditten. Investeringerne har i gennemsnit 

været på 800.000 kr., og selvfinansieringen 

har kun kunnet dække ca. 50 pct. 

stor variation 

Gennemsnittet i resultaterne for 2012 dækker 

over en fortsat større variation. 

- Vi ser et resultat efter finansiering på knap 1 

mio. kr. for de bedste 10 pct., og bedrifter med 

betydelige underskud i den anden ende. Fundamentet 

hos de bedste er, at de er dygtige til produktionsresultater 

og kan holde økonomi i både 

stald og mark, mens kapacitetsomkostningerne 

er på niveau med gennemsnittet. De bedste har 

marginalt mere jord pr. ko, og større andel af jorden 

er ejet. Disse bedrifter har således basis for en 

højere selvforsyningsgrad eller overskud til salg 

af afgrøder. Der ingen tvivl om, at en høj selvforsyningsgrad 

er en stor styrke med det højere 

niveau for foderpriser, udtaler rådgivningschef 

Carsten Kragh Paulsen, LRØ. Bedrifterne med de 

bedste resultater tegner sig også for langt den 

største del af investeringerne. 

fremgang i 13 

I en prognose for 2013 for de 45 bedrifter forventes 

en fremgang i resultat efter finansiering på 

knap 300.000 kr. Fremgangen bæres primært af 

20 øre højere mælkepris, 200 kg højere ydelse og 

faldende renter som følge af rentetilpasningen på 

F1 lån i december. 

Spredningen i resultaterne vil fortsat være stor og 

nogle bedrifter forventes at opnå gode resultater. 

driftsresultater 2011 og 2012 – prognose 

2013, 45 kvægejendomme fra lrø, landbonord 

og landbosyd. 

2011 2012 

areal, ha 162 166 

årskøer, stk. 188 193 

13 

Michael Møller satte den økonomiske udvikling i 

historisk perspektiv. 

form, at den kan være interessant, fordi den 

åbner mulighed for beskatning i virksomhedsordningen. 

Det gælder især i forbindelse med 

samarbejde med ansatte, produktionssamarbejde 

og ved opstart af virksomheder. 

- Der er tale om en hybrid mellem selskabsverdenen 

og den personlige virksomhed, og det 

er muligt at omdanne et partnerselskab til et 

aktieselskab skattefrit, oplyste Lars Boje. 

Mælkeproducenter er udfordret på økonomien 

Fik kun akkurat et plus i 2012, viser gennemsnit af de første regnskaber 

skat begynder fra slutningen 

af marts at udsende 

årsopgørelser til lønmodtagere, 

og specielt mange 

udenlandske medarbejdere 

med særlige skattefradrag 

vil opleve at få en stor restskat. 

Det skyldes, at det ikke er alle fradrag fra 

forskudsopgørelsen som automatisk overføres 

til årsopgørelsen, og i mange tilfælde 

resulterer det i store restskatter. 

alle beløb i t.kr. 2011 2012 2013 

Dækningsbidrag mark 944 1.103 1.162 

Dækningsbidrag stald 2.202 1.969 2.123 

Anden landbrugsindtægt 148 57 90 

dækningsbidrag i alt 3.294 3.129 3.375 

Kapacitetsomkostninger -1.743 -1.841 -1.880 

Driftsmæssige afskrivninger -661 -681 -680 

resultat af primær drift 890 607 815 

husk at tjekke 

årsopgørelsen 

Der er mulighed for at ændre frem til 1. maj 2013 

F.eks. har landbrugspraktikanter og medarbejdere 

med kortvarige ansættelser særlige 

skattefradrag som ikke automatisk er 

på årsopgørelsen, og derfor får de i første 

omgang en årsopgørelse med en stor restskat. 

LRØ er naturligvis klar til at hjælpe med 

at få rettet årsopgørelserne, så medarbejderne 

får de korrekte skattefradrag, og det 

er muligt at rette årsopgørelserne inden 1. 

maj 2013. 

Kontakt økonomikonsulent 

Brian Juel Jørgensen på bmj@lro.dk eller 

tlf. 76 58 76 34.

14 Økonomi 

solid fremgang i indtjening 

hos svineproducenter 

Første regnskaber viser en gennemsnitlig fremgang i driftsresultatet på 750.000 kr. 

en gennemsnitlig fremgang 

i driftsresultatet på ca. 

750.000 kr. til et niveau på 

lige knap 1 mio. kr. det viser 

de foreløbige regnskabsresultater 

fra landbosyd, lrø og 

landbonord på baggrund af 

77 opgjorte regnskaber. 

- I resultatet indgår værdistigninger på besætning 

og beholdninger med ca. 400.000 kr., 

som savnes likviditetsmæssigt. Men resultatet 

viser, at der nu tjenes penge i sektoren, sagde 

rådgivningschef Carsten Kragh Paulsen, LRØ. 

Han gennemgik de første regnskabsresultater 

på LRØ’s økonomikonference i Landbrugetts- 

Hus i Horsens den 6. februar. 

investerer igen 

Investeringerne er svagt stigende. De ligger nu 

på den rigtige side af afskrivningerne og vidner 

om vækst. Investeringer er desuden nødvendige, 

så ny teknologi kan indarbejdes, og 

konkurrenceevnen kan forbedres. 

De første opgørelser af regnskaber for 2012 

med i gennemsnit 215 ha mark, 460 årssøer 

og 6.000 slagtesvin viser, at dækningsbidraget 

steg med 947.000 kr. svarende til knap 25 procent. 

Hovedkilden til den højere indtjening er 

højere afgrødepriser fra marken. 

- Men også svineproduktionen bidrog til den 

højere indtjening. Bytteforholdet mellem 

svinekød og foder blev en anelse forbedret i 

vækstfond understøtter gode initiativer 

Vækstkaution og vækstlån kan medvirke til at understøtte virksomheder 

Af driftsøkonom Lars Clausen, 

tlf. 7658 7529, mail laac@lro.dk 

går du med tanker om 

vækst på din bedrift, og er 

du usikker på hvordan det 

skal finansieres? så er der 

fra statens side sat initiativer 

i værk, som har til 

formål at understøtte gode 

initiativer, der skaber vækst 

i samfundet og nye arbejdspladser. 

Det kører den rigtige vej for svineproducenterne. 

2012, og kombineret med fremgang i effektiviteten 

i staldene betød det øget indtjening, 

fortæller Carsten Kragh Paulsen. 

Samlet nås et dækningsbidrag på lige godt 4,8 

mio. kr. 

lønnen stiger 

Kapacitetsomkostningerne viser samlet en 

stigning på 6,3 procent i forhold til året før. 

Vækstfonden er en sådan statslig investeringsfond, 

der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder 

ved at stille kapital og kompetencer 

til rådighed. 

Vækstfonden har forskellige muligheder for at 

understøtte virksomhederne, og her vil vi behandle 

de to, der har mest betydning for en 

dansk landmand. 

vækstkaution 

Vækstkaution gives til banker, der låner penge ud 

til landmanden. Kautionen kan maksimalt dække 

et lån på op til 2.000.000 kr. Lånet kan samlet set 

godt være større end de 2.000.000 kr. 

For landbrug kan kautionen stilles overfor pengeinstitutter 

der finansierer: 

• Køb af fast ejendom og ejerskifte. Udgifter 

til jord må ikke udgøre mere end 10 procent 

af de samlede projektudgifter. 

• Opførelse eller forbedring af fast ejendom 

Energi, maskinstation, vedligehold og forsikringer 

stiger, men mest overraskende er en 

stigning i lønudgiften på 8,5 procent. 

Hermed opnår svineproducenterne et solidt 

resultat efter finansiering på 924.000 kr. Et resultat 

der kan dække ejeraflønning og bidrage 

til forrentning af egenkapitalen. 

bedre resultat i 13 

I prognosen for 2013 forventes dækningsbidraget 

forbedret med godt 350.000 kr. Kapacitetsomkostningerne 

ventes at stige med ca. 

fem procent, da der fortsat vil være stor fokus 

på optimering af bundlinjeresultatet. 

Udgifter til forpagtning ventes fortsat svagt 

stigende, hvorimod renteudgifterne ventes at 

falde som følge af den lave refinansieringsrente 

i december. Samlet er der således forventning 

om yderligere fremgang på bundlinjen 

i 2013 med knapt 300.000 kr. fortæller 

Carsten Kragh Paulsen. 

vigtigt vendepunkt 

Carsten Kragh Paulsen sagde, at der er tale 

om et historisk flot resultat, der luner efter en 

række vanskelige år. 

- Vi kan se, at det nu kører den rigtige vej, og 

selv om der stadig er udfordringer og finansiel 

krise, er det meget positivt. Nu handler det om 

at tage fat på dét, man kan gøre noget ved, lød 

budskabet. 

driftsreultat 2011 og 2012 – prognose 

2013, 77 svineejendomme fra lrø, landbonord 

og landbosyd. 

• Udgifter til køb af driftsinventar, maskiner, it 

og udstyr 

• Køb af ydelser fra konsulenter, rådgivere 

m.v. i forbindelse med ovennævnte udgifter 

på op til 550.000 kr. 

• Vækstkaution søges gennem pengeinstituttet. 

vækstlån 

I modsætning til vækstkaution, så ydes et 

vækstlån direkte af Vækstfonden. 

• Vækstlånet skal være på min. 2 mio. kr. 

• Du kan anvende vækstlån til finansiering af 

etablerede virksomheder med gode vækstplaner, 

men utilstrækkelige sikkerheder. 

• Et vækstlån står som udgangspunkt bagefter 

andre lån fra pengeinstitutter og øvrige 

sikrede kreditorer. 

• Vækstlån har en større risiko end almindelige 

banklån, og renten er derfor højere. 

Rådgivningschef Carsten Kragh Paulsen, LRØ 

2011 2012 

areal, ha 208 215 

årssøer, stk. 446 460 

slagtesvin produceret 6.145 6.000 

alle beløb i t.kr. 2011 2012 2013 

Dækningsbidrag mark 1.187 1.756 1.663 

Dækningsbidrag stald 2.588 2.953 3.401 

Anden landbrugsindtægt 117 130 130 

dækningsbidrag 3.892 4.839 5.194 

Kapacitetsomkostninger -1.966 -2.111 -2.220 

Driftsmæssige afskrivninger -786 -815 -845 

resultat af primær drift 1.140 1.913 2.129 

Afkoblet EU-støtte 428 435 443 

Tilskud, udlejning m.v. 47 49 49 

Forpagtning -314 -345 -370 

Renter -1.099 -1.067 -975 

Gevinst/tab, finansaktiver 

og gæld 

-33 -62 -60 

resultat fra landbruget 169 923 1.216 

• Vækstlån er et supplement til virksomhedens 

øvrige finansiering. 

betingelser 

Der er en række betingelser, der skal opfyldes 

for at kunne komme i betragtning for et lån, 

hvor den vigtigste er, at investeringen skal udløse 

en forbedret økonomi for virksomheden. 

For landbruget er det endnu forholdsvis 

nyt, at finansieringen delvis kan komme 

fra vækstfonden. Det er endnu for tidligt at 

danne sig et fuldstændigt billede af, hvilke 

projekter der går til bevilling og hvilke der 

ikke gør. 

Så går du med tanker om f.eks. byggeri af ny 

stald eller andre investeringer, der vil kunne 

forbedre din virksomhedsøkonomi, så henvend 

dig til LRØ, afdelingen for driftsøkonomi, 

og lad os sammen se på mulighederne for 

denne form for finansieringssammensætning.

unge landmænd åbne 

for delt ejerskab 

80 procent af landbrugsskoleeleverne ser positivt på forskellige medejerskaber 

Af chefrådgiver Lars boje, 

tlf. 7658 7678, mail lab@lro.dk 

for de kommende generationer 

af landmænd er samarbejde 

og medejerskab en naturlig 

tilgang til det at bliver 

selvstændig. 

For nyligt viste en stort anlagt undersøgelse, 

at imens det for etablerede landmænd er vanskeligt 

at forlade tanken om selvejet, og det 

at være herre i eget hus, så ser de kommende 

landmænd anderledes på det. 

Faktisk er over 80 procent af landbrugsskoleeleverne 

åben for andre ejerformer end selveje, 

skat er fra 1. januar 2013 

begyndt at sælge dagsbeviser 

til gulpladebiler. 

dagsbeviset betyder, at der 

ikke skal ske beskatning 

af fri bil. Men dagsbeviset 

skal købes inden den private 

køretur og medbringes i 

bilen. 

Et dagsbevis giver mulighed for at køre 

privat i en gulpladebil med en totalvægt 

på op til 4 ton uden risiko for et skatte- 

smæk. Normalt må en sådan bil ikke bruges 

privat. 

Alle kan købe et dagsbevis, når de har ejerens/lejerens 

tilladelse til at køre privat i 

bilen. 

Et dagsbevis gælder i ét døgn, fra kl. 00.00 

til 23.59. Hvis en varebil f.eks. skal bruges 

privat fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag 

skal der købes to dagsbeviser selvom 

bilen reelt kun er til rådighed i ca. et døgn. 

Det er også muligt at købe 8 dagsbeviser og 

køre til Norge på skiferie fra søndag til næste 

søndag. 

Der kan højst købes 20 dagsbeviser til hver 

bil i et kalenderår. 

Dagsbeviset skal købes mindst 1 time før den 

private køretur i bilen begynder. Beviset kan 

tidligst købes 45 dage før den private køretur. 

Ubrugte beviser kan ikke refunderes eller 

flyttes til andre dage. 

pris 

Virksomheden har trukket hele 

momsbeløbet fra ved køb/leje. 

+ betale 40 kr. i moms 

Virksomheden har IKKE trukket hele 

momsbeløbet fra ved køb/leje. 


dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil 

Nu kan man købe et bevis, der giver mulighed for privat kørsel i gulpladebil 

Af chefrådgiver Anna boel, 

tlf. 7658 7671, e-mail: abo@lro.dk 

et nyt styresignal fra skat 

vedrørende genoptagelse af 

dødsboer bevirker, at afsluttede 

boer, hvor dødsfaldet er 

sket i 2009 eller senere, kan 

genoptages og evt. fritages 

for beskatning. 

SKAT har nu via et styresignal meddelt, at afsluttede 

boer, hvor dødsfaldet er sket i 2009 

eller senere, kan genoptages efter anmodning. 

I praksis betyder det, at der skal sendes en 

For biler med en totalvægt på mellem 3 og 

4 ton skal virksomheden beregne en såkaldt 

udtagningsmoms og bogføre denne som salgsmoms. 

Størrelsen af udtagningsmomsen afhænger 

af en konkret beregning men SKAT vil 

formodentlig acceptere, at udtagningsmomsen 

sættes til 40 kr. pr. dag. 

begæring om genoptagelse til Skifteretten og 

anmodningen skal imødekommes, hvorefter 

SKAT skal anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen 

for boet. 

Anmodningen skal fremsættes inden den 11. juni 

2013 i de tilfælde, hvor dødsfaldet skete i 2009. 

For god ordens skyld bemærkes, at genoptagelsen 

alene vedrører de dødsboer, hvor der er 

en længstlevende ægtefælle og den nye for- 

totalvægt højst 

3.000 kg. 

totalvægt 3.001 

4000 kg. 

Dagsbevis: 225 kr. Dagsbevis: 185 kr. 

Dagsbevis: 185 kr. Dagsbevis: 185 kr. 

15 

Dagsbeviserne købes på SKAT’s hjemmeside 

via TastSelv, hvor man skal logge sig på 

med sin NemID. Man kan ikke bruge Tast- 

Selv-kode. Der skal betales med dankort og 

kvitteringen skal medbringes i bilen. Enten 

i en printet eller i en elektronisk version. 

ny skattepraksis ved dødsboer 

Afklaring af spørgsmålet om hvornår der kan ske genoptagelse af tidligere beskattede dødsboer 

Af Ulla Eg andersen 

tlf. 7658 7747, mail uea@lro.dk 

imens det samme kun er gældende hos cirka 

halvdelen af de etablerede landmænd. 

De kommende landmænd er vokset op med 

gruppearbejde, datingsider og facebook. De 

er i langt højere grad end tidligere, vant til at 

konstruerer, udvikle og dyrke netværk, og faktisk 

foretrækker seks ud af ti, et delt ejerskab 

med andre landmænd. Tilsvarende er det kun 

en ud af ti af de etablerede landmænd der har 

samme opfattelse. 

Undersøgelsen viser, at der stadig er stærke 

traditioner til selvejerskabet hos de kommende 

generationer, men at åbenheden for forskellige 

medejerskaber i udtalt grad er højere end 

hos de etablerede. 

Båret frem af strukturudviklingen og en forholdsvis 

høj gennemsnitsalder for 

landmænd kan de næste 10-20 år byde på 

større forandringer i ejerkonstruktionerne. Ikke 

sådan, at selvejet forsvinder, men der kan være 

udsigt til en større variation i finansierings- og 

ejerform, hvor selvejet går hånd i hånd med 

sameje, selskabseje og højere grad af leje/ 

forpagtning. 

I de gode tider, hvor kommende landmænd nemt 

kunne få finansieret deres gård, havde samarbejde 

og glidende generationsskifter ikke altid det 

store fokus. Den aftrædende generation kunne få 

en pose penge med sig fra salget af gården. Pengene 

kom fra øget gældsætning af landbruget. 

Imidlertid har den aktuelle kreditklemme som 

erhvervet og bankerne nu befinder sig i, sat en 

effektiv bremse på den trafik. Det kan i mange 

tilfælde betyde, at en formaliseret samarbejdsmodel, 

er den bedste måde at gennemføre en 

handel eller generationsskifte på. På den måde 

kan den aftrædende generation komme godt 

derfra, og den unge kan komme godt i gang, 

og få et langt bedre finansielt rygstød end tidligere. 

Til gengæld må sælger finde sig i at have 

pengene stående i gården eller beholde aktier i 

selskabet for en tid. 

Undersøgelsen viser at de store landbrug er mest 

åbne over for andre ejerformer. Dette kan tages 

som et forvarsel om en ændring i landbrugets 

finansieringsmodel. Landbrugenes kapitalbehov 

vokser stadig, og i takt med udviklingen støder 

mange på begrænsninger hos de traditionelle 

finansieringskilder. Det kan derfor også være et 

udslag af de gældende realiteter, der gør de store 

landbrug mest åbne over for andre ejerformer. 

Hos LRØ oplever vi en øget interesse for rådgivning 

om ejerformer, selskaber og samarbejder. 

Særligt selskabsmodeller, hvor en udskudt 

skat hos den aftrædende generation kan overtages 

af en ny ejer er i fokus. I sådanne tilfælde 

er det vigtigt at huske, at man skal planlægge 

sit salg eller generationsskifte 4-5 år før salget, 

da mange af skattemodellerne kræver en vis 

tid at gennemføre. 

tolkning af dødsboskatteloven § 6 stk. 1, bevirker 

skattefrihed, fordi beregningen sker ud fra 

bosloddens størrelse i stedet for størrelsen af 

det samlede bo. 

Spørgsmål til dette kan rettes til advokat Ulla 

Eg Andersen, 7658 7746, eller økonomikonsulent 

Flemming Torp, 7658 7612.

16 Økonomi 

vær afklaret ved konkurs 

Vigtigt at have overbliv over, hvad man skal passe på og hvilke rettigheder, man har 

Af driftsøkonom Lars Clausen, 

tlf. 7658 7529, mail laac@lro.dk 

Med de senere års negative 

økonomiske resultater hos 

mange landmænd begynder 

der nu at dukke flere sager 

op, hvor landmanden går 

konkurs. 

Som med alt andet, så skal man være godt forberedt, 

hvis økonomien i ens virksomhed truer 

med at bryde sammen. 

Er du i en situation, hvor du vanskeligt kan 

overskue din egen økonomiske situation, så tøv 

ikke med at tage et møde med din rådgiver i 

LRØ. 

På et sådant møde kan deltage en af vores jurister, 

som meget enkelt kan belyse de regler der 

gælder, hvis man skal erklære virksomheden 

konkurs. 

behov for 

krisehjælp 

Af kommunikationskoordinator Pernille 

pennington, Videncentret for Landbrug 

en status på den gratis 

krisehjælp til landmænd 

viser, at der har været et 

behov for initiativet. 

Startskuddet til den gratis krisehjælp gik 

den 11. april 2012. Tilbuddet til de trængte 

landmænd og deres familier omfatter 

hotline, startpakke og medlemskab af erfagruppe. 

Status på krisehjælpen er pr. 28. februar, 

at hotlinen har haft 86 henvendelser, der 

er bevilget 14 startpakker, og der er oprettet 

fem erfagrupper med i alt 46 deltagere. 

hotline og startpakke 

Henvendelserne på hotline og startpakke 

er kendetegnet ved, at der ofte er tale om 

landmænd med et langvarigt forløb med 

dårlig økonomi. De går og venter på, at 

banken beslutter, om de kan fortsætte på 

bedriften, eller om der skal gennemføres et 

tvangssalg. En del af landmændene er under 

konkurs, har været igennem en tvangsauktion 

eller er på vej ud i en tvangsauktion. 

Landmændene er derfor generelt slidte, 

Det er vigtigt, at landmanden får afklaret de 

betingelser og de muligheder der gives, når 

virksomheden er på vej mod konkurs. 

gældssanering 

Inde i konkursen er der en bedre mulighed for 

at søge gældssanering, end hvis man kommer 

til skifteretten med det ønske, efter at konkursen 

er afsluttet. 

Inde i konkursen er der en 

bedre mulighed for at søge 

gældssanering, end hvis 

man kommer til skifteretten 

med det ønske, efter at 

konkursen er afsluttet. 

Det betinger dog, at man op til konkursen har 

opført sig ordenligt. Det vil bl.a. sige, at man 

Der har vist sit at være et behov for hjælpen til trængte landmænd 

stressede, depressive med selvmordstanker, 

og forholdet til ægtefællen, netværket, 

banken m.fl. er problematisk. 

erfagrupper 

Erfagrupperne er for både landmændene 

og deres ægtefæller/samlevere. I 2012 

blev der oprettet 1 erfagruppe i det nordvestlige 

Jylland bestående af 11 deltagere 

fra 6 landbrug. I 2013 er der indtil nu oprettet 

4 erfagrupper: 

• 1 erfagruppe på Fyn med 5 deltagere 

fra 3 landbrug 

• 1 erfagruppe i det sydvestlige Jylland 

med 8 deltagere fra 6 landbrug 

• 1 gruppe i Midtjylland med 10 deltagere 

fra 5 virksomheder 

• 1 gruppe mere i Midtjylland med 12 

deltagere fra 6 landbrug 

Og så arbejdes der lige nu på at få oprettet 

en erfagruppe på Bornholm. 

Tilbagemelding fra afsluttet erfagruppe 

Alle deltagere i gruppen gav udtryk for, at 

de havde været glade for forløbet. De har 

mødt en forståelse og en indsigt hos de 

øvrige i gruppen, som har været unik, og 

som de ikke har kunnet få andre steder. 

Mere info 

Se temasiden om den gratis krisehjælp på 

www.landbrugsinfo.dk /krisehjaelp 

ikke har stiftet gæld til f.eks. leverandører med 

bevidstheden om, at man ikke kan betale. Eller 

værst af alt, har brugt det offentlige som 

driftskredit i form af manglende indbetaling 

af moms og skatter. Kan sådanne handlinger 

konstateres, er det meget vanskeligt at opnå 

en gældssanering. 

Har man direkte handlet uansvarligt og f.eks. 

stiftet gæld om formiddagen og gået konkurs 

om eftermiddagen, så kan man risikere at få en 

dom for skyldnersvig. 

opbygning af gæld 

Vi har på det seneste set landmænd, der ved 

afslag om mere finansiering fra banken har tyet 

til opbygning af gæld hos en stribe mindre kreditorer. 

Denne fremgangsmåde er kritisk af flere årsager. 

For det første fordi man formindsker sine 

muligheder for at få gældsanering, hvis man 

bevidst har stiftet gæld uden betalingsevne. 

Men også fordi det gør selve konkursen mere 

vanskelig, at kurator skal forhandle med mange 

forskellige kreditorer, frem for f.eks. to til tre 

er realkredit 

stykker. Typisk bank, kreditforening og måske 

en enkelt foderstofforretning. 

få hjælp i tide 

Så derfor. Er du i tvivl om dine rettigheder og 

muligheder for at få løst en økonomisk hårdknude, 

så kontakt din rådgiver i LRØ, og få den 

nødvendige hjælp i tide. 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål 

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 70 

Simon Simonsen 

»Wissingsminde« 

Wissingsmindevej 18 

6640 Lunderskov 

tlf. 70 24 34 70 

Fax: 70 24 35 70 

e-mail: sis@dlr.dk 

Område 71 

Jens Ravn 

»anesminde« 

Ådalvej 26 

Hvejsel 

7300 Jelling 

tlf. 70 24 34 71 

Fax: 70 24 35 71 

e-mail: jr@dlr.dk 

Område 72 

Steen Lauridsen 

eg Mosevej 2 

7200 Grindsted 

tlf. 70 24 34 72 

Fax: 70 24 35 72 

e-mail: stl@dlr.dk 

Område 83 

erik Møller 

Kongevejen 2 

Onsbjerg 

8305 Samsø 

tlf. 70 24 34 83 

Fax: 70 24 35 83 

e-mail: em@dlr.dk 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

e-mail: flm@dlr.dk 

få din hektaransøgning på plads i en fart. Se side 26


arbejdet med kernestyring 

er hele indsatsen værd, og det 

hjælper os til at få de bedste dyr 

frem. vi benytter os af hvad genetikken 

fortæller, og det er med 

til at optimere produktionen og 

skabe en større effektivitet. 

Det siger Ian Memory, der er fodermester hos Ole 

Larsen på Vidtskuegaard i Mesing ved Skanderborg. 

Han står for alt omkring KerneStyringen i besætningen. 

- Det giver noget arbejde med poltene og tager lidt 

tid, men det kan betale sig, for vi får bedre dyr og 

dermed en bedre effektivitet. Desuden er det spændende 

at arbejde med, det er jo fremtidens grise, 

det gælder, og det er spændende at følge sine egne 

polte, siger han. 

På Vidtskuegaard er der 480 søer og der produceres 

ca. 14.000 smågrise på årsplan. Der fedes ca. 

10.000 slagtesvin, og resten sælges som 30 kilos 

puljegrise. 

Lige nu opføres en ny slagtesvinestald, hvorefter 

der fremover kan fedes 15.800 slagtesvin, hvilket 

svarer til 500 søer. Den nye stald ventes at stå færdig 

i maj 2013. 

benyttes konsekvent 

KerneStyring har været anvendt på Vidtskuegaard 

siden 2003. 

- Vi har altid selv lavet avlsdyr, men før foregik avlsarbejdet 

lidt mere i blinde. Vi valgte efter en god so 

og efter hvad vi kunne se, men vores erfaringer var, 

at det ikke helt kunne gøre det, siger Ole Larsen. 

- For ikke at komme bagefter rent avlsmæssigt besluttede 

vi at hoppe med på vognen med KerneStyring, 

og da vi i forvejen havde alle data på dyrene 

og kendte dyrenes afstamning, var det forholdsvist 

nemt at komme med. Alt materialet kom ind i databasen, 

som vi siden har indberettet til løbende. 

- Genetikken fortæller os, hvad der er i vente, og 

gennem beregning af indeks opnår vi et rigtigt godt 

overblik over dyrenes egenskaber og kan dermed 

benytte det bedste avlsmateriale. 

- Vi retter os 100 procent efter det her og bruger 

det konsekvent, også selv om en so måske har fået 

færre grise i et enkelt tilfælde. Hvis vi ved, at der er 

noget godt i generne, er det dét, vi retter os efter, 

siger Ole Larsen. 

Han siger, at det er svært at gøre regnestykket præcist 

op med hensyn til at benytte KerneStyring eller 

indkøbe dyr. 

- Vi bruger tid på det, og vi skal hele tiden sørge 

for, at der er nok at tage af. Til gengæld får vi nogle 

dyr med gode egenskaber ind og vi har stabilitet i 

besætningen. Der er fordele og ulemper, og det er 

et valg. Det her er vores valg, og vi har gode erfaringer 

med det. 

Pernille Mooney er ansvarlig for farestalden, og hun 

er glad for at arbejde i besætning, hvor der anvendes 

KerneStyring. 

- Jeg får flotte dyr ind og det bliver bedre og bedre. 

Det giver en kæmpe gevinst, når det hele fungerer. 

Når der er et højt indeks, får de flere grise 

og er gode til at passe dem, siger hun. 

lukkede døren 

Ian Memory fortæller, at et andet meget vigtigt 

argument for at benytte KerneStyring på Vidtskuegaard 

er ønsket om køre med et lukket system 

med henblik på at kunne beskytte besætningens 

sundhedsstatus. 

- Vi har en meget stor interesse i at mindske 

smitterisikoen og ønsker derfor at arbejde med 

en lukket besætning uden indkøb af dyr. Det 

er meget vigtigt at bevare stabiliteten i besætningen, 

og det har en stor værdi, at vi ikke får 

fremmede dyr ind i besætningen. En besætning i 

sygdomsmæssig ro er et must, siger Ian Memory. 

- For år tilbage fik vi PRRS ind i besætningen via 

en orne, og det påførte os så mange problemer, 

at vi dengang lovede hinanden, at nu skulle dø- 

Svin 

genetikken giver resultater 

Hos Ole Larsen i Skanderborg er KerneStyring et vigtigt redskab i hjemmeavlen 


- Vi kan ikke se os til det hele, siger fodermester Ian Memory, der her ses sammen med Pernille Mooney, der 

er hovedansvarlig i farestalden. 

Markant løft i avlsværdien 

På Vidtskuegaard ved Skanderborg er KerneStyring med til at optimere produktionen 

kernestyring har giver gode 

resultater i svineproduktionen 

hos ole larsen på vidtskuegaard 

ved skanderborg, hvor 

man er inde i en meget positiv 

udvikling. 

Det siger svinekonsulent Niels Hegelund, LRØ, 

der er rådgiver i besætningen. 

- Kuldindekset på poltene er steget med 5,5 indekspoint 

i det seneste år. Og den udvikling er primært 

sket ved at bruge søer/gylte med høje indeks. 

Det er her kernestyring har sin store fordel. 

- Ved at kende indekset på hundyrene kan de 

allerbedste vælges til avlsløbninger. Indekset 

på de udvalgte hundyr er blevet forbedret med 

næsten fire point. Poltenes avlsværdi er kun tre 

point fra gennemsnittet af poltene fra opformeringsbesætninger. 

Det er et super godt niveau. 

Det løft i avlsværdi, som Ole Larsens polte har 

fået, kan ifølge Niels Hegelund omregnes til ca. 

100 kr. pr. polt. 

- Den værdi kommer besætningen til glæde via 

bedre resultater på søerne og via bedre resultater 

på smågrise og slagtesvin, påpeger han. 

Ole Larsens sobesætning har løftet sig med næsten 

fire point. Dermed er hans smågrise/slagtesvin 

forbedret med to point, da halvdelen af avlsværdien 

kommer fra soen. (14.000 stk. x 2 point x 

0,9 kr = 25.000 kr.) 

- Kernestyring 

giver fordele i 

besætningen, 

siger Niels 

Hegelund. 

i tabellen fra lrø ses udviklingen i udvalgte nøgletal fra de sidste to avlsrapporter. 

13/12 12 5/12 11 

Gns. alle 

zz-besætninger 

Gns. Opf. 

Antal fødte kuld seneste 6 mdr. 39 45 

Kuldindeks 99,5 94 97,5 102,5 

% gyltekuld 5 17,8 28 

Indeks på avlsdyr til avlsløbninger 95 91,3 90,8 99,6 

Udvælgelsesprocent af de 15 % 

bedste løbet de seneste 7 mdr. 

31 26 29 

Orneindeks avlsæd 119 119 123 128 

Besætningsindeks 72,3 68,4 73,5 

Det gælder fremtidens grise. 

17 

ren lukkes, siger Ole Larsen, der købte de sidste 

levende dyr ind til besætningen i 1997. 

vurderer avlsniveau 

Svinekonsulent Niels Hegelund, LRØ, er rådgiver i 

besætningen og sparringspartner vedrørende KerneStyring. 

Han sørger for, at der bliver sendt avlsdata 

fra besætningen ca. hver 14 dag og hjælper 

med at undgå eventuelle fejl i indtastede data. 

- Ud over det praktiske er det også min opgave at 

følge op på kvaliteten af kernestyring og løbende 

være med til at vurdere på, om avlsniveauet er højt 

nok, siger Niels Hegelund, der også er inde over udvalget 

af søer til avl og indeksniveauet på sæden. 

Han udarbejder en avlsrapport til bedriften hvert 

halve år, så besætningen kan få det fulde udbytte 

af KerneStyring. 

Ud over kvaliteten handler opfølgningen også 

om kvantitet. 

- Vi ser på, om der bliver lavet tilstrækkeligt med 

polte, hverken for mange eller for få, og om der er 

et stabilt flow i antallet af polte. 

- Via beregning af indeks opnår besætningsejeren 

et godt overblik over dyrenes egenskaber og 

får dermed bedre muligheder for at benytte det 

bedste avlsmateriale. 

fakta kernestyring 

KerneStyring er et værktøj til hjemmeavl, 

både i besætninger med zig-zag krydsning 

og med renracet kerne. 

Systemet giver mulighed for at udvælge 

søer og polte med de højeste indeks til 

næste generation. På den måde bliver det 

muligt at hæve indekset på besætningen 

og på smågrisene og slagtesvinene. 

Alle søerne (fra 390 besætninger) er oprettet 

i en central databank, og de får hver 

uge beregnet deres indeks, som udtrykker 

dyrets genetiske værdi for forskellige 

produktionsegenskaber. Det gælder især 

kuldstørrelse, foderforbrug, tilvækst, kødprocent 

og styrke. 

Som bruger af kernestyring kan man til 

hver en tid trække oplysninger fra databanken. 

Hjemmeavl står for omkring 45 procent 

af polteproduktionen i Danmark. Det betyder, 

at 45 procent af navnesæden bliver 

solgt til producenter. 

Hatting-KS er meget interesserede i at alle 

kunder får mest muligt udbytte af de produkter, 

der leveres. Derfor anbefales varmt 

at bruge KerneStyring i hjemmeavlen. 

På den baggrund er indgået en samarbejdsaftale 

med rådgivere i KerneStyring. 

Formålet er at få flere brugere og at sikre, 

at værktøjet bliver brugt bedst muligt.

18 

sammenhold om svineproduktion 

Landmænd, slagteriarbejdere og borgmester i fælles front om bedre vilkår for svineproduktion 


Svin 

bedre vækstmuligheder og 

rammebetingelser er dét, der 

skal til for fortsat at have svineproduktion 

i danmark. 

Det blev slået fast af både landmænd, slagteriarbejde 

og politikere på et debatmøde arrangeret 

af LRØ den 26. februar om svineproduktion 

med ca. 70 deltagere. 

Hvor landmænd og slagteriarbejdere for år tilbage 

ofte stod langt fra hinanden, når det gjaldt 

landbrugs- og slagterierhvervet, var der på mødet 

stor enighed: Svineproduktionens skal have 

bedre vilkår, så den kan klare sig i konkurrencen, 

hvilket betyder at slagteriet kan fastholde 

og udbygge antallet af arbejdspladser. 

vi må gøre noget 

- Det går jo bare ikke, at alle de svin sendes 

til Tyskland. Landbruget er en del af erhvervslivet, 

som bidrager med arbejdspladser, og vi 

har brug for alle arbejdspladser. Derfor skal 

landbruge have rammevilkår, så erhvervet kan 

eksistere og udvikle sig, lød det fra borgmester 

Peter Sørensen (S), Horsens Kommune, der 

sluttede sig til debatten, efter han havde været 

til byrådsmøde. 

- Landbruget er udsat for så stramme betingelser 

og så stærk en regulering, at det er svært 

at få det til at køre. Derfor må vi løfte i flok og 

i fællesskab gøre noget ved det her, lød det 

fra Peter Sørensen, der sammen med Østjysk 

Landboforening, Danish Crown og NNF har indledt 

et samarbejde om at lette mulighederne 

for at opføre slagtesvinestalde til gavn for 

landmændene og beskæftigelsen i Horsensområdet. 

opbakning fra nnf 

I panelet sad Asger Krogsgaard, Danish Crown 

og Landbrug&Fødevarer, Lars Mose, fællestil- 

lidsmand på Danish Crown, Nicolaj Nørgaard, 

direktør i Videncenter for Svineproduktion, 

Brian Skov Pedersen, afdelingsleder i Sydbank 

og Finn Pedersen, formand for LRØ. 

Lars Mose, der er tillidsmand for 1300 slagteriarbejdere, 

ønskede bedre vilkår for svineproducenterne, 

så der kan blive flere svin at slagte 

og dermed flere arbejdspladser. 

- Danskernes syn på svineproduktionen er 

skræmmende, det så vi i ”Borgen”. Der er 

stærke meningsdannere på kulturområdet, der 

præger debatten, og de tror, at det hele kan 

klares med det økologiske landbrug. 

- Landmændene og slagteriarbejderne gør 

noget for Danmark, det skal vi have folk til at 

forstå, og det er i alles interesse, at vi har en 

stærk slagtesvineproduktion, lød det fra fællestillidsmanden. 

en unik mulighed 

Asger Krogsgaard var med som repræsentant for 

både Danish Crown og Landbrug & Fødevarer. 

I panelet sad Lars Mose, Asger Krogsgaard, Nicolaj Nørgaard, Finn Pedersen 

og Brian Skov Pedersen. Henrik Nieelsen, t.v., var ordstyrer. 

- Jeg er glad for, at I har taget tråden op efter 

Herning-erklæringen og gør noget aktivt her i 

Horsens for at få sat gang i slagtesvineproduktionen. 

Der er aldrig før født så mange grise i 

Danmark som i dag, men desværre er der et 

gab mellem antal fødte grise og antal slagtegrise, 

fordi de sendes til Tyskland. 

- Vi har en unik mulighed for at gøre noget her 

og vi kan levere arbejdspladserne. Men det 

kræver bedre vilkår for svineproducenterne, 

finansiering og bedre rammevilkår for virksomheder. 

Heldigvis er der positive tiltag på det 

sidste område med regeringens vækstpakke, 

men vi mangler endnu noget til primærerhvervet. 

- Vi har et godt samarbejde med NNF, og vi 

tager sammen rundt i landet og fortæller om 

disse ting, sagde Asger Krogsgaard. 

på barrikaderne 

Nicolaj Nørgaard var glad for, at mange har set 

værdien af slagtesvineproduktionen, men skuf- 

fet over at bedre betingelser for primærsektoren 

ikke er med i regeringens vækstpakke. 

- Derfor vil vi gå på barrikaderne sammen med 

NNF, og vores ønske er en støtteordning med 

20 procent i anlægstilskud, det vil samtidig 

give noget til samfundet. 

Om årsagen til at vi er bagefter Tyskland sagde 

han, at det har været dyrt at investere i slagtesvin, 

at det har været svært at få miljøgodkendelser 

og at afregningen har været lav. 

- I Tyskland har de anlægsstøtte, de har biogasstøtte 

og de har momsfordele. Vores mål 

herhjemme er styrkede rammevilkår, gang i 

investeringerne og et løft i produktivitet. Vi 

går efter 500.000 nye stipladser, 2800 arbejdspladser 

og mere end tre mia. i god valuta til 

landet. Det kan ske ganske hurtigt, sagde Nicolaj 

Nørgaard. 

fastlåst situation 

Brian Skov Nielsen var enig i, at det er en god 

forretning at investere i slagtesvin og dermed 

arbejdspladser. 

- Men i vores sektor er vi også i en fastlåst situation, 

og vi kan ikke tåle at øge vores udlån 

til landbruget over for Finanstilsynet. 

- Vi påskønner alle intentioner og alt, der kan 

lette på tingene, og vi tror på, at den langsigtede 

løsning er at køre på rentabilitet og konsolidering. 

En bedre pris på smågrise vil hjælpe 

voldsomt på situationen, sagde han. 

konstruktivt samarbejde 

Finn Pedersen påpegede, at mange gode projekter 

strander på finansieringen. 

- Vi har en kæmpe udfordring med at få tingene 

i gang, og netop derfor er det så vigtigt, at vi arbejder 

konstruktivt og står sammen om det her. 

- Jeg er meget glad for vores samarbejde med 

både Horsens Kommune og NNF om det her. 

Hvis vi løfter i flok, kan vi skabe en forståelse, 

og så nytter det noget. 

kongres og messe 

Debatmødet var afslutning på LRØ’s svinekongres, 

som fandt sted i LandbrugetsHus gennem 

hele dagen med ca. 150 deltagere. 

Deltagerne kunne vælge sig ind på forskellige 

temaer med faglige indlæg fra konsulenter og 

dyrlæger om sundhed, foder, velfærd, samarbejde 

og meget andet, og forhallen var omdannet 

til et messeområde, hvor en række firmaer 

udstillede og fortalte om deres produkter. 

Debatmødet var afslutning på LRØ’s svinekongres, som fandt sted i LandbrugetsHus, hvor forhallen var omdannet til messeområder med udstillinger.


Kvæg 

fødevarekædeoplysninger skal 

indberettes før hver slagtning 

Indberetning kan nu ske elektronisk 

Af kvægkonsulent Ove Madsen, 

tlf. 7658 7501, e-mail orm@lro.dk 

fra og med den 1. april 

2013 skal fødevarekædeoplysninger 

indberettes før 

hver slagtning. hidtil har 

landmænd med kvæg, svin, 

får eller geder indberettet 

fødevarekædeoplysninger 

én gang årligt for at kunne 

sende dyr til slagtning. 

Af jordbrugsteknologstuderende Christina bergstrøm 

nielsen, tlf. 7658 7507, mail: cbn@lro.dk 

goldperioden er den vigtigste 

periode i koens liv. det 

er her, den skal restituere 

og ikke mindst forbedrede 

sig på den kommende laktation. 

Det er en af de mest vanskelige perioder 

i dens liv, omstillingen fra goldko til lakterende 

ko. Denne omstillingsproces kan 

give mange udfordringer, ikke mindst for 

koen, men også for landmanden. En besværlig 

start er svær at indhente, og det 

resultere altid i tabt indtægt og forhøjede 

udgifter – alt sammen med til at påvirke 

bundlinjen i negativ retning. 

For at minimere udfordringerne i omstillingsprocessen, 

er disse retningslinjer vigtige: 

• Lavt energiniveau i goldko-foderet. 

• Fodring efter ædelyst. 

• Undgå fodermidler med højt indhold af 

calcium, kalium og natrium. 

• Huld på 3 ved afgoldning og kælvning. 

Ændringen skyldes, at EU ikke finder det sikket 

at landmænd kun én gang om året afgiver erklæring 

om, at de ikke anvender ulovlig medicin 

m.v. Der skal nu afgives oplysningerne ved 

hver levering. En indberetning vil dog i praksis 

være gældende i 14 dage. 

For at lette indberetningen kan det nu gøres 

elektronisk for alle dyrearter – modsat tidligere, 

hvor man for svins vedkommende skulle 

udfylde og indsende en papirformular. 

Der er flere muligheder for elektronisk indberetning: 

1: Indberetning via www.landmand.dk 

Når man er logget ind på landmand.dk, ligger 

der en boks ”Indberetning af fødevarekædeoplysninger”, 

som man klikker på. Boksen ligger 

i venstre margin, hvor man også finder Webdyr, 

Øremærker, Landbrugsinfo osv. Selvom det 

• Altid en ædeplads pr. ko i goldko perioden. 

• Minimer stressniveauet ved fx få gruppeskift, 

samt unødig isolering før kælvning. 

fortsat er den gamle ordning, der gælder, kan 

du allerede nu logge dig ind og ”øve” dig i at 

indberette via landmand.dk. 

2: Ved nogle slagterier vil det desuden være 

muligt, at foretage indberetningen, samtidigt 

med, at man tilmelder sine slagtedyr. 

Du kan også fortsat vælge at: 

3: Indberette via www.landbrugsindberetning.dk 

4: Indberette via papirformular, som skal følge 

dyret til slagtestedet. 

det skal indberettes 

Der er ingen ændringer i de oplysninger, som 

skal indberettes. Der vil altså også fremover 

I min praktik periode hos LRØ vil jeg bl.a. kaste 

mig over dette vigtige emne. Jeg vil se på 

hvordan det håndteres i praksis, og forsøge at 

19 

være tale om at bekræfte, at der ikke er sygdomme 

i besætningen eller andre forhold, der 

kan påvirke kødets sikkerhed. 

Det skal også bekræftes, at man ved behandling 

af sine dyr med medicin har overholdt 

gældende regler. 

Svineproducenter skal desuden oplyse, om de har 

opdrættet dyrene indendørs siden fravænning. 

hvis man ikke indberetter 

Hver gang man har tilmeldt dyr til slagtning, 

kontrollerer slagteriet, om fødevarekædeoplysningerne 

er indberettet og at de er i orden. 

Dyrene vil ikke kunne slagtes, før denne kontrol 

er sket. 

Hvis fødevarekædeoplysningerne ikke er i orden, 

vil dyrene blive afvist, og årsagen nærmere undersøgt. 

Derfor er det i landmandens egen interesse 

at sikre sig korrekt indberetning hver gang. 

afgørende springbræt 

til en ny laktation 

I goldperioden skal koen restituere og forberede sig på næste laktation 

Christian Bergstrøm Nielsen arbejder bl.a. med koens goldperiode i sin praktiktid på LRØ. 

finde frem til hvad der fungerer og hvad 

der ikke gør. 

Jeg har selv en del erhvervsmæssig erfaring 

jeg vil inddrage, bl.a. fra min tid som 

ansat på Gjorslev Gods. 

Jeg er pt. Jordbrugsteknologstuderende 

på Dalum Landbrugsskole, og har tidligere 

skrevet speciale omhandlende kælvningsfeber. 

Her fandt jeg frem til de vigtigste retningslinjer, 

i forhold til forebyggelse af kælvningsfeber, 

hvilket specielt omfatter fodring 

i goldko perioden og huldværdi ved 

afgoldning og kælvning. 

Denne omstillingsproces 

kan give mange udfordringer, 

ikke mindst for koen, men 

også for landmanden. 

Hvis dette har vækket din interesse, og har 

du lyst til at få et besøg og en snak om 

goldkomanagement, er du velkommen til 

at kontakte mig på tlf: 7658 7507 eller email: 

cbn@lro.dk for at høre nærmere.

20 LRØ Green 

screeningsforudsætninger 

falder bort 

I dag sker der en anden regulering af husdyrbrug 

Af rådgivningschef Maria Katja jensen, 

LRØ GREEN, tlf. 7658 xxxx, mail @lro.dk 

Miljøstyrelsen har meldt ud, 

at visse forudsætninger for 

screeningsafgørelserne ikke 

skal håndhæves. 

Mange har i sin tid fået en afgørelse fra amtet 

om, at deres projekt ikke var VVM pligtig. 

Afgørelsen forudsatte at projektet blev gennemført 

som oplyst. 

Mange har i sin tid fået 

en afgørelse fra amtet om, 

at deres projekt ikke var 

VVM pligtig. Afgørelsen 

forudsatte at projektet blev 

gennemført som oplyst. 

Forud for denne afgørelse lå der ofte en del 

tilpasninger af et oprindeligt projekt. Det 

kunne f.eks. være udlæg af flere ha med 

efterafgrøder end det lovpligtige krav for at 

imødegå merudvaskning til vandmiljøet eller 

nedbringelse af fosfortilførsel på arealerne 

ved at reducere indholdet af fosfor i foderet. 

I afgørelsen stod endvidere, at hvis projektet 

blev ændret, så skulle amtet have mulighed 

for at vurdere det nye projekt. 

ny lovregulering 

Tiden er gået og amterne nedlagt. Husdyrbrug 

reguleres efter nu Lov om Miljøgod- 

www.landinspektoerkontoret.dk 

Matrikulære opgaver 

Skelfastlæggelse 

Teknisk opmåling 

Landinspektørkontoret 

Allégade 3 st. th. 

8700 Horsens 

Krav om efterafgrøder som følge af screening falder eventuelt bort. 

Bygningsafsætning 

Ejerlejligheder 

Lejemålsberegning 

Servitutter 

E-Tinglysning 

Lokalplanlægning 

Tlf. 7564 6442 

Mobil 4092 9413 

mail@lspk.dk 

kendelse m.v. af Husdyrbrug og den har ikke 

bestemmelser, der regulerer de gamle screeninger 

– ikke så længe det vedrører arealdelen. 

Det betyder at hvis en screening indeholder 

forudsætninger som f.eks.: 

• 1,1 DE/ha 

• Efterafgrøder ud over de lovpligtige 

• Fodervilkår af hensyn til udvaskning 

- så skal disse forudsætninger ikke længere 

overholdes. 

For at ovenstående er gældende, så skal der 

være tale om: 

• En screeningsafgørelse om ”IKKE VVM 

PLIGT” givet af amtet før 2007. 

• Der må ikke være sket ændringer på anlægget 

eller i dyreholdet – bortset fra reduktion 

af besætningen. 

Tiden er gået og amterne 

nedlagt. Husdyrbrug reguleres 

efter nu Lov om Miljøgodkendelse 

m.v. af Husdyrbrug og 

den har ikke bestemmelser, 

der regulerer de gamle screeninger 

– ikke så længe det 

vedrører areal-delen. 

Hvis du er i tvivl om denne melding giver 

dig nye muligheder, så kontakt venligst LRØ 

GREEN, 7015 4000. 

HERLUF SEEST JENSENS 

GRISE- OG KREATURHANDEL 

KAN TILBYDE: 

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag 

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge 

* at købe spædekalve til hjemmemarked 

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag 

* at købe og sælge kælvekreaturer 

Herluf Seest Jensen 

»Stenagergård« 

Kollemortenvej 17 · 7323 Give 

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51 

Træffes bedst aften

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang Fjerkræ 

positiv energi som drivkraft 

Kyllingeproducent Martin Hjort Jensen, Bredal, ny formand for Erhvervsfjerkræsektionen 

- Jeg er stolt af mit erhverv, siger Martin Hjort Jensen. 


egentlig skulle han slet ikke 

have været landmand, men 

efter en årrække med anden 

beskæftigelse var der noget 

ved landbruget, der trak 

noget han ikke helt kunne 

undvære. 

- Jeg havde lyst til at være en del af landbruget. 

For mig er det livsbekræftende at være 

i erhverv, hvor man kan se tingene vokse og 

gro, det er min drivkraft, siger den 40-årige 

kyllingeproducent Martin Hjort Jensen, Bredal. 

Han er netop valgt som formand for Landbrug 

& Fødevarers Erhvervsfjerkræsektion, hvor 

han afløser Martin Merrild. 

- Jeg er stolt af mit erhverv og den måde, vi 

danske landmænd udfører det på. Vi har en 

høj veterinær standard og en høj faglighed. 

Jeg har god samvittighed, når jeg passer mine 

dyr og mine marker, og jeg mener, at dansk 

landbrug drives med en ordentlighed og på 

et højt niveau. 

- Desværre er de danske forbrugere lidt dobbeltmoralske. 

Debatten kører hele tiden på, at 

de vil have kvalitet og at der skal stilles krav 

til landbruget. Men virkeligheden er den, at vi 

ligger på et meget højt niveau sammenlignet 

med andre lande, både når det gælder miljø 

og dyrevelfærd. 

- Virkeligheden er også den, at de danske forbrugere 

gør noget andet, end dét de siger. De 

siger, de vil købe dansk kylling, men når de 

står foran køledisken, vælger de det billigste 

og ser stort på, at det er produceret i udlandet, 

hvor antibiotikaforbruget er langt højere 

og dyrene typisk har levet med dårligere velfærd 

end i Danmark. 

familiesamarbejde 

Martin Hjort Jensen bor på fødegården Mariesminde 

i Bredal sammen med sin hustru, 

Susanne, og børnene Henriette på syv år, 

11-årige Kristian og Signe på 14 år. 

Han driver landbrug i et I/S sammen med sine 

forældre, Ellen og Vagn Åge Jensen, og hans 

Der produceres 900.000 kyllinger årligt. 

bror, Peter Hjort Jensen, er ansat i landbruget. 

Der produceres ca. 900.000 kyllinger årligt. 

Kyllingerne leveres i hold med 115.000 stk. 

otte gange om året, og efter 35-37 dage er 

de klar til at blive leveret til slagteriet. Der 

er fire kyllingehuse, det ene er taget i brug i 

januar i år. 

Der drives 380 hektar, hvoraf de 200 hektar 

er ejet. 

14 år i dlg 

Martin Hjort Jensen er handelsuddannet på 

DLG i Hedensted, hvor han efter nogle år blev 

driftsleder på Fyn og de sidste syv år var terminalchef 

i Hasselager. Det blev til 14 år i 

DLG. 

- Det var spændende år, og jeg var glad for at 

arbejde ved DLG. Men jeg har altid været en 

del involveret i vores landbrug, og jeg nåede 

frem til den erkendelse, at jeg ikke kunne se 

mig selv tage af sted fra gården hver morgen 

og komme hjem om aftenen - uden at være 

en aktiv del af landbruget. 

- Vi tog en rask beslutning i familien, og jeg 

sagde mit job op og gik 100 procent ind i 

landbruget, fortæller Martin, der sammen 

med sine forældre tog hul på et glidende generationsskifte 

for fire år siden. 

engagerer sig 

Selv om der er nok at se til på gården, kommer 

Martin Hjort Jensen nu til at bruge endnu 

flere kræfter på det fagpolitiske og organisatoriske 

arbejde. 

- Vi har heldigvis stillet tingene an på en 

måde i vores landbrug, så det kan lade sig 

gøre. Vi er flere om at løfte opgaven herhjemme 

og tingene kører. Det er en forudsætning 

for at kunne gøre det. 

- Jeg har en lyst til at engagere mig, og jeg 

vil gerne gøre en indsats omkring dét, der er 

vores levebrød. Jeg går ind i det her, fordi det 

21 

handler om noget konkret og fagligt vedrørende 

den driftsgren, der er vores produktion. 

- Jeg vil gerne være med til at præge udviklingen 

og påvirke tingene. I det hele taget synes 

jeg, det er vigtigt, at man engagerer sig, også 

i de lokale forhold omkring skole, foreninger 

og lignende. Det er vigtigt, og man får samtidig 

selv en masse ud af det. 

bøvl og besvær 

Selv om Martin Hjort Jensen er glad for sit 

erhverv, er der også ting, han ikke er tilfreds 

med og som han vil kæmpe for bliver ændret. 

- Vi har alt for mange regler og for meget bureaukrati. 

Det er noget af det, der kan gøre 

mig træt. Selvfølgelig skal der være en form 

for kontrol i et system, hvor landbruget får tilskud, 

men det har kammet fuldstændig over. 

- Der er alt for meget bøvl og besvær, og 

mange landmænd udsættes for en krænkende 

og meningsløs kontrol, som rammer virkelig 

dybt, når man er et selvstændigt menneske, 

der er vant til at tage ansvar. 

Martin Hjort Jensen er ny formand for Fjerkræsektionen i L&F, og hans store ønske er, at danskerne vil spise flere 

dansk producerede kyllinger og æg. Selv producerer han 900.000 slagtekyllinger om året. 

- De kan være svært at bevare sit selvværd, 

når man udover store økonomiske udfordringer 

udsættes for den slags. Jeg håber, der kan 

blive ændret på nogle af disse ting, så landmænd 

igen kan ranke ryggen, for det er der al 

mulig grund til. 

- Jeg er også fuldt bevidst om, at der er kolleger, 

der har det meget svært og kæmper helt 

ude på kanten, og det er bekymrende. 

Trods ”bøvl og besvær” og masser af udfordringer 

i erhvervet ser Martin Hjort Jensen 

lyst på fremtiden. 

- Vi må kæmpe for tingene og gøre noget 

sammen, i stedet for at være passive og fokusere 

på det negative. Der er masser af gode 

historier i landbruget, dem skal vi fokusere 

på, det giver positiv energi.

22 IT 

ittjek skaber værdi på bedriften 

På Dybvad samarbejdes der med virksomheden TNM it, når der skal tages stilling til it-løsninger 


hvad har vi brug for og hvad 

giver os en konkret nytteværdi 

på bedriften, som gør 

hverdagen lettere for os? 

Disse spørgsmål er væsentlige at stille for 

Henrik Kreutzfeldt på Dybvad ved Odder, når 

det drejer sig om at implementere nye itløsninger 

på bedriften. 

- Når det gælder om at udnytte den nyeste 

it-teknologi inden for landbruget, er det vigtigt 

at samarbejde med nogen, der har stor 

viden og som yder service af høj kvalitet. 

- På den baggrund har jeg valgt at samarbejde 

med virksomheden TNM it, som har et 

højt fagligt niveau inden for it-området. De 

har desuden et indgående kendskab til landbruget, 

hvilket jeg også vægter højt. Det gør 

det lettere, når vi skal finde løsninger, der er 

specielt tilpasset lige netop vores landbrug. 

Henrik og Anne Kreutzfeldt driver svineproduktion 

med 325 søer, salg af 2500 polte 

samt slagtesvineproduktion. I markbruget 

drives der 530 hektar. 

På Dybvad har man gennem mange år samarbejdet 

med IT-Gaarden og ITG-Hosting, 

men efter at LRØ indledte et samarbejde 

med TNM, var det et naturligt valg at benytte 

dem som rådgivere på it-området. 

ittjek 

Samarbejdet blev indledt med et it-tjek på 

gården. Her blev behov og ønsker drøftet og 

tingene gennemgået af Peter Søby fra TNM 

it, der kom med forskellige løsningsmodeller. 

- Det første, vi skulle have set på, var en 

forbedring og forstærkning af vores trådløse 

netværk på gården. 

- Tidligere kørte vi med et kabel til stalden, 

men vi har nu fået etableret trådløst netværk 

Af konsulent Katrine lyngenbo, 

Landbrug & Fødevarer 

- Det har stor betydning, at vores it-rådgivere har et indgående kendskab til landbruget, siger Henrik Kreutzfeldt. 

på hele ejendommen og har fået en bedre og 

mere sikker internet-forbindelse. 

via smartphone 

Henrik Kreutzfeldt fortæller, at han via Peter 

Søby har fået hjælp til at udnytte de mange 

muligheder, der ligger i mobile enheder, så 

som bærbar PC, iPad, smartphones, apps 

m.v. 

- Via de forskellige mobile enheder kan man 

fjernstyre og overvåge tingene uanset om man 

befinder sig i traktoren, til møder, i stuehuset 

eller på er ferie. Det åbner virkelig op for nogle 

spændende muligheder, og det giver en større 

frihed. 

- Vi kan f.eks. overvåge varmekilden til smågrise 

fra telefonen og tjekke, at tingene kører 

som de skal. Det samme gælder foderblanderen 

og forskellige andre systemer. 

- Vi skal også have brovægten koblet på, så vi 

via telefonen kan se, hvad der er høstet og afleveret, 

og via spyd kan vi følge temperaturen 

i korn- og frølagre. 

- Jeg tror på, at vi i nær fremtid styrer stort 

set det hele fra vores smartphones. De kommer 

til at erstatte de PDA’ere, vi bruger i stalden 

og de vil bliver omdrejningspunkt for det 

hele, siger Henrik Kreutzfeldt og tilføjer, at 

smartphones også giver adgang til mail, kalender, 

kontakter, nyheder, vejrudsigter, bank 

og alt muligt andet døgnet rundt. 

- Det er den vej, det går, også i landbruget, og 

vi er allerede godt på vej af dette spor, siger 

han. 

ta’ en tur til axelborg 

- Alle landmænd burde være med til det her, siger en af deltagerne 

landbrug & fødevarer åbner otte 

gange i år axelborgs døre for 

alle landmænd, der gerne selv 

vil opleve, hvordan deres kontingent 

bl.a. er med til at forhindre 

skadelige lovforslag og gøre 

livet lettere på bedriften. og så 

kan man også få sat ansigt på 

folk og skabe nyttige netværk. 

Hvordan bliver mine kontingentsmidler brugt? 

Hvad er op og ned i vandplanerne? Hvordan bliver 

mine interesser varetaget? Hvem gør det? Og 

hvad laver de i det hele taget inde på Axelborg? 

De spørgsmål har svineproducent fra Lolland Rasmus 

Dresen længe haft lyst til at få klare svar 

på. Derfor tog han imod tilbuddet, da Axelborg 

åbnede sine døre for nysgerrige landmænd. 

- Besøget på Axelborg var en total øjenåbner for 

mig. Mange, inklusive mig selv, har nok en ide 

om, hvad der sker på Axelborg, men nu hvor jeg 

har været der selv og mødt mange af medarbejderne, 

må jeg nok revidere min opfattelse en 

smule, siger Rasmus Dresen. 

Han er med egne ord nemlig utroligt positivt 

overrasket over alle de ting, der foregår derinde. 

Særligt omfanget af det politiske arbejde kommer 

bag på ham. 

- Den politiske direktør Flemming Nør-Pedersen 

forklarede på en utroligt levende måde, hvor meget 

der egentlig skal til for at få politikerne på 

Christiansborg til at lovgive til vores fordel. Det er 

ret kompliceret, men jeg er nu er jeg blevet me- 

Interessen for at besøge Axelborg er stor. 

get klogere og tryg ved de folk, vi har ansat til det. 

De ved, hvad de laver, fortæller Rasmus Dresen. 

få sat navn og ansigt på 

Udover politik, rundvisning i de gamle bygninger 

og god forplejning blev der for Rasmus Dresen og 

hans 110 kollegaer også plads til at møde både 

Martin Merrild og Søren Gade. 

overvågning 

Et andet område, Henrik Kreutzfeldt har overvejet, 

er en overvågningsløsning med kameraer 

for at forebygge tyveri og ulovlig indtrængen 

på ejendommen. 

- Kameraovervågning er en investering i sikkerhed, 

og også her kan man logge på sit overvågningssystem 

og følge optagelserne over 

internettet enten fra PC eller smartphone. 

- Der findes forskellige alarm- og overvågningssystemer, 

bl.a. også til olie- og dieseltanke, 

siger Henrik Kreutzfeldt, der også har 

diskuteret sikkerhed, backup og meget andet 

med sin it-rådgiver. 

- Der sker utroligt meget på it-området, og 

det er vigtigt at følge udviklingen, så man kan 

vælge de løsninger, der passer til éns behov, 

påpeger han. 

fakta... 

• LRØ samarbejder med virksomheden 

TNM A/S omkring rådgivning 

ude hos landmændene. 

• TNM A/S har 20 medarbejdere og 

består af TNM Consult, som udvikler 

software og TNM it, som installerer 

og servicerer it-løsninger til landbruget. 

• Der rådgives om installation og drift 

af it, og der leveres både hardware 

og software til kunderne. 

• Siden starten i 2003 har virksomheden 

været rettet mod landbruget. 

Selskabet samarbejder mange 

aktører inden for landbruget, bl.a. 

Videncentret for Landbrug, BoviSoft, 

Skiold, VSP, landbohøjskolen m.fl. 

- Det er glædeligt, at så mange kunne finde tid 

til at komme til Axelborg og se, hvad vi laver og 

få sat både navn og ansigt på de personer, der 

også gør en forskel for vores erhverv. Jeg håber, at 

der også vil komme rigtig mange til årets andre 

Åbent Axelborg-arrangementer, lød det fra Martin 

Merrild sidst på dagen. 

Står det til Rasmus Dresen, bør man ikke tøve 

med at tage i mod formandens opfordring. 

- Alle landmænd burde være med til det her. Udover 

man bliver en del klogere, får man faktisk 

også skabt nogle gode netværk både med sine 

kollegaer og de folk, der arbejder på Axelborg, 

og det tror jeg, man kan få stor gavn af, slutter 

Rasmus Dresen. 

åbent axelborg finder sted på følgende datoer: 

5. april, 3. maj, 6. september, 4. oktober, 

1. november og 6. december. 

Tilmelding og information om arrangementerne 

kan du finde her: www.lf.dk/aabentaxelborg.


bedre natur og 

mere kvæg 

Der lægges ud med en aften om naturpleje og ammekøer i det første af seks bedriftsbesøg i Six Pack 

Før slyngede Grejs Å sig gennem landskabet. Så blev den rettet 

ud, og nu slynger den sig igen gennem engene. Mads Nielsen 

er nu involveret i en revision af et naturplejeprojekt langs åen. 

Af Lene tingleff Det fortæller agronom Mads Nielsen, der sam- landet, fik åen sine gamle slyngninger tilbage, 

først i 40’erne blev åen rettet 

ud. i 2004 blev åens forløb 

ført tilbage til de gamle snoninger, 

og nu sættes det næste 

projekt i gang. det hedder 

”tidsvis våde enge” og giver 

mulighed for afgræsning og 

en bedre pleje af et større del 

af arealet. 

men med Karin Frandsen har boet på ejendommen 

”Klingbjerglund” ved Fårup Sø ved Jelling 

i 27 år. Gennem deres arealer snor Grejs Å sig, 

og det giver både glæder og udfordringer. 

Parret har kødkvæg og lægger vægt på naturpleje, 

og de er de første værter i forbindelse 

med besøgsrækken ”Six Pack”, der arrangeres 

af LRØ Deltids- og Fritidslandbrug. Besøget finder 

sted den 7. maj kl. 19.00. Her er der mulighed 

for at opleve både naturpleje og kødkvæg. 

- I begyndelsen af 40’erne blev Grejs Å rettet 

ud for at skaffe vand til områdets vandkraftværker, 

der havde stemmeret. Men som det 

på tilsvarende vis er sket flere steder rundt i 

Kødkvæget har erstattet mælkekvæget hos Mads Nielsen ved Fårup Sø ved Jelling. Han er den første vært i 

besøgsrækken ”Six Pack”, som starter den 7. maj. 

fortæller Mads. 

Det skete ved et stort projekt under Vejle Amt 

i 2004. Der blev etableret et vådområde på 68 

ha. Samtidig blev der gennemført en omfattende 

jordfordeling, som omfattede knap 30 

lodsejere, hvoraf der i dag er 14 tilbage. 

- Der blev i forbindelse med det store naturprojekt 

etableret vådenge, og man hævede 

åens bund med ca. en halv meter. Nu står engarealerne 

under vand, bl.a. fordi de ikke holdes 

vedlige og fordi åen ikke renses op, og det er 

et problem. 

grøfterne åbnes 

Ved hjælp af landdistriktsmidler vil der nu 

blive sat gang i endnu et omfattende naturprojekt, 

nemlig ”Tidsvis våde enge”. 

- Det går i korthed ud på, at arealerne er oversvømmet 

om vinteren og tørre resten af året. 

Åen renses forhåbentlig op, grøfterne åbnes 

og der sættes et stemmeværk på, så man kan 

lukke vandet ud over arealet om vinteren, forklarer 

Mads. 

- Miljømæssigt betyder det, at der fjernes 

kvælstof fra det vand, der strømmer til åen fra 

oplandet, og det vil sige, at der ryger mindre 

kvælstof ud i fjorden. 

- Samtidig betyder det, at vi kan afgræsse 

større arealer i sommerhalvåret, og for vores 

vedkommende betyder det nok, at vi kan have 

lidt flere ammekøer. 

- Vi synes, det er et spændende projekt, der 

giver god mening, fordi det både tilgodeser naturen, 

miljøet og landbruget. 

rådgiver og landmand 

Karin Frandsen og Mads Nielsen overtog 

”Klingbjerglund”, som er hendes barndoms- 

Naturpleje 

23 

hjem, i 1986. Dengang var der 12-13 RDMmalkekøer. 

De havde begge arbejde på Landbocentret 

i Vejle, han som svinekonsulent og 

hun som økonomiassistent. 

- Jeg holdt som rådgiver i 1990 og koncentrerede 

mig om landbruget, og vi byggede en 

slagtesvinestald med 300 stipladser samt fordoblede 

antallet af malkekøer, fortæller Mads. 

Han satte køerne ud for fire år siden og har i 

dag 12-15 ammekøer plus opdræt, lidt slag- 

- Det var en beslutning, vi traf i 

fællesskab, men det viste sig, at 

det ikke var helt let. 

tetyre til opfedning samt produktion af 1.100 

slagtesvin om året. Karin arbejder i dag hos 

Jelling Maskinforretning/Odder Diesel. 

Parret driver ca. 80 hektar, heraf 60 hektar i 

omdrift, og de ejer selv 37 hektar, mens resten 

er forpagtet. 

det gik stærkt 

I 2009 besluttede parret at trappe ned og 

skifte fra malkekøer til kødkvæg. Kvoten blev 

solgt og dyrene solgt til andre besætninger, og 

de startede på at opbygge en ammeko-besætning 

på resterne af den gamle RDM-besætning 

krydset med Limousine. 

- Det var en beslutning, vi traf i fællesskab, 

men det viste sig, at det ikke var helt let. Vi 

Der bliver lejlighed til at se kødkvæg i forbindelse 

med bedriftbesøget. 

havde gennem 23 år været vant til at stå op 

klokken 5.30 og malke, og det var faktisk en 

stor omstilling, at vi ikke skulle det længere. 

Køerne var væk i løbet af to-tre uger, det hele 

gik meget stærkt, og det var som om jeg ikke 

helt nåede at få mig selv med i det. 

- Jeg havde virkelig brug for fortsat at arbejde, 

fortæller Mads Peder, der ud over sit landbrug 

med kødkvæg har mange andre gøremål. 

Han varetager et job som kasserer i Gormshallen, 

han har lidt sæsonarbejde hos en kollega, 

han har stadig sine grise og i fritiden er han 

håndholdtræner og aktiv i foreningslivet. 

- Jeg har det bedst, når jeg er i gang med noget, 

og jeg er glad for, at jeg stadig har mange 

ting at rive i, siger han. 

se annonce side 25

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem af: 

Ølholm - Tæt ved Tørring 

Bud ønskes 

Nedlagt 

Nyborgvej 5 

7160 Tørring 

Kontant.: 1.995.000 

Udbetaling: 100.000 

Brt./nt.: 14.255/11.691 

Hektar: 1,67 

Energimærke: G 

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS 

Erhvervsbyvej 11, 

8700 Horsens 

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk 

Sags nr: 5011-140 Charmerende ejendom beliggende i særdeles 

naturskønne omgivelser tæt ved skov med et jordtilliggende på ca. 

1,67 ha. Ca. 1 ha. udgør et agerareal og resten udgør vej, have og 

gårdsplads m.m. Der er mulighed for tilkøb af mere jord. 

Give - Ejendom med muligheder 

Fritidsbrug 

Diagonalvejen 132 

7323 Give 

Ørting - Tæt ved Odder 

Nedlagt 

Langager 1, Ørting 

8300 Odder 

Kontant.: 1.375.000 


Brt./nt.: 11.760/10.349 

Hektar: 2 

Energimærke: D 

Kontakt: LandboGruppen ØSt ApS 


8700 Horsens 


Sags nr: 5011-199 Velbeliggende ejendom på ca. 2,1 ha. 

Rummeligt stuehus med nyere køkken, nyt pillefyr, god plads og 

mange muligheder. Anvendelige udhuse som også er opført i røde 

sten og et godt maskinhus. Mulighed for at tilkøbe mere jord. 

Kontant.: 1.995.000 


Brt./nt.: 10.814/10.506 

Hektar: 1,5 




8700 Horsens 


Sags nr: 5011-238 Nedlagt landejendom i Ørting på 1,5 ha. Stort 

rummeligt stuehus opført i røde sten med eternittag og dejlig 

tilhørende have. Udhusene indeholder fyrrum med halmfyr, 

tidligere frugtlager, lade, udhus og et godt maskinhus. 

Nim - Velholdt og indflytningsklar 

Skal ses 

Fritidsbrug 

Hedelundvej 36, Nim 

8740 Brædstrup 

Kontant.: 2.595.000 


Brt./nt.: 18.717/15.645 

Hektar: 1,82 




8700 Horsens 


Sags nr: 5011-126 Velholdt landejendom beliggende i rolige 

naturskønne omgivelser i udkanten af Nim ved Hedelund 

Plantage. Flot stuehus og meget velholdte udhuse. Jordtilligende 

på 1,82 ha. der ligger lige ved ejendommen. 

Hans Schmidt Jensen 

Statsaut. ejendomsmægler MDE 

haj@landbogruppen.dk 

ØST ApS - Tlf.: 76587751 

Rikke Pedersen 

Salg & Vurdering 

rip@landbogruppen.dk 

ØST ApS - Tlf.: 76587750 

Tæt ved Fredericia - 1,5 ha. 

Nedlagt 

Tornsagervej 38 

7000 Fredercia 

Kontant.: 2.395.000 


Brt./nt.: 14.897/12.357 

Hektar: 1,5 

Energimærke: F 

Kontakt: LandboGruppen Øst ApS 


8700 Horsens 


Sags nr: 5011-177 Mindre landejendom beliggende i særdeles 

naturskønne omgivelser med et samlet areal på 1,5 ha. 

Præsentabelt rummeligt hvidpudset stuehus med tegltag m.m. 

Endvidere god dobbelt garage og maskinhus/lade m.m. 

Torrild - Tæt ved Odder 

Fritidsbrug 

Præsthøjvej 128 

8300 Odder 

Kontant.: 2.400.000 


Brt./nt.: 18.665/15.346 

Hektar: 7 

Energimærke: F 

Kontakt: LandboGruppen øst ApS 


8700 Horsens 


Sags nr: 5011-161 Mindre landbrugsejendom beliggende i landlige 

omgivelser i udkanten af Torrild by. Der er et samlet 

jordtilliggende på 7,9 ha. hvoraf de 7,61 ha. er bortforpagtet for et 

år af gangen. Diverse forskellige udhuse medfølger. 

Udpluk fra Landbogruppens køberkartotek 

Til seriøse købere søges...... 

Landbrugsejendom-/jord omkring Saksild - max. 15 km. 

Landbrugsjord i Juelsminde-Klejs området - op til ca. 100 

ha. 

Landbrugsjord omkring Skanderborg/Låsby - op til 200 

ha. - inden 30/6-2013 

Planteavlsejendom ca. 50-100 ha. beliggende på vest fyn. 

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har noget du ønsker 

at sælge. Ring til LandboGruppen ØST på tlf. 76587750. 

Uldum - Svineproduktion 

Svineproduktion, Hesselballevej 21, 7171 Uldum 

Ejendommen Hesselballevej 21, 7171 Uldum, udbydes hermed med 

et samlet areal på ca. 125,3 ha. Jorden består af 53,3 ha. fra 

ejendommen samt et jordareal på 72 ha. fra ejendommen 

Hesselballevej 37. Jorden er beliggende i nogle gode velarronderede 

stykker. Driftsbygningerne er indrettet til slagtesvineproduktion, 

med en årsproduktion på ca. 4.000 stk. Sagsnr. 5011-204 


Erhvervsbyvej , 11 

Tlf.: 76587750 

oest@landbogruppen.dk 

Kontant: 23.000.000 Hektar: 125 

Udbetaling: 23.000.000 

Brt./nt.: 109.527/86.318 

Haldrup - Spændende ejendom 

Nedlagt 

Haldrup Skovvej 

8700 Horsens 


Kontant.: 2.400.000 


Brt./nt.: 12.932/12.362 

Hektar: 0,9 




8700 Horsens 


Sags nr: 5011-156 230 m2 ægte landsby idyl i Haldrup. Velholdt 

landejendom beliggende i naturskønne omgivelser med stor flot 

parklignende have og et grundareal på 9.367 m2. I haven er der 

mange hyggelige lækroge og et spændende skovområde m.m. 

Dørup - Tæt ved Skanderborg 

Nedlagt 

Maskedal 4, Dørup 

8660 Skanderborg 

Kontant.: 2.800.000 


Brt./nt.: 15.422/14.054 

Hektar: 1,99 

Energimærke: D 



8700 Horsens 


Sags nr: 5011-217 Nedlagt landejendom beliggende i særdeles 

naturskønne omgivelser tæt ved skov, Mossø og Skanderborg by. 

Rummeligt stuehus opført i røde sten med eternittag. Diverse 

udhuse med mange anvendelsesmuligheder.


solcelleregnskab 

Der er mange forhold, der skal tages højde for, 

når man har investeret i et solcelleanlæg. 

Hvordan får jeg maksimal afskrivning, hvad med virksomhedsordningen, 

skatten og hvad hvis jeg sælger min ejendom? 

lrø rådgiver på området og 

tilbyder solcelleregnskaber 

til maks. 1.875 kr. incl. moms. 

Kontakt LRØ for mere information. 

Økonomikonsulent Erik Birkholm, tlf. 7658 7616, mail erb@lro.dk 

IT-TJEK 

- effektive it-løsninger tilpasset dit behov 

En teknologisk tilstandsrapport 

• Netværk, opsætning, styring og muligheder 

• Trådløse broer 

• Fjernbetjening af procesudstyr eller arbejdspladser 

• Kameraovervågning - IP og analog 

• Alarm anlæg 

• Tank overvågning 

• Mail løsninger 

• Mobile muligheder 

• IT hardware og software 

• Sikkerhed - antivirus, spyware, back-up, 

adgangskontrol mv. 

Grunden til at jeg bruger 

TNM it er, at jeg vil have mit 

IT-udstyr skal fungere hele 

tiden. ” John Jørgensen, Sønderbygård 

Kontakt TNM it på 44 66 66 88 for 

udarbejdelse af teknologisk tilstandsrapport 

www.tnmit.dk 

it-tjek - 6x375.indd 1 27-08-2012 11:21:27 

six pack 

Annoncer 

se hvad hun/han har gjort – få nye ideer 

LRØ Deltids- og Fritidslandbrug arrangerer i løbet af forår, sommer og efterår 2013 seks 

spændende bedriftsbesøg med en vifte af alt hvad hjertet kan begære. 

bedriftsbesøgene starter d. 7. maj 

hos Mads peder nielsen, jelling. 

Ud over at se på kødkvæg, bliver der indlæg 

om naturpleje, miljøordninger og kødkvæg. 

onsdag d. 22. maj hos laila platz sheridan, 

tørring smådyrsaften med geder. 

Denne aften er der også fokus på specialfoder 

og økologi. 

fredag d. 7. juni besøg hos fru Møllers Mølleri i odder. 

Her vil der blive talt om det gode brød, gamle og nye kornsorter, start af gårdbutik, hvad 

gamle bygninger kan bruges til og m.m. 

onsdag d. 26. juni er det bøgedal bryggeri v/ Casper vorting i vejle. 

Han viser rundt og fortæller om sit bryggeri og sin brygmetode. Hovedemnerne denne aften 

er gamle kornsorter fra Nordisk Gen Bank, naturpleje og bryggeri. 

onsdag d. 11. september arrangeres der en aften om økologi, hvor der er besøg hos 

philip dam hansen, hovedgård. 

Her er alle husdyrracer samt frugtavl, og der bliver også orienteret om tilskudsordninger og 

andet i forbindelse med opstart og iværksætteri. 

Denne tråd følges op på det afsluttende møde tirsdag d. 19. november, hvor journalist 

og forfatter Peter Kjelstrup Kommunikation kommer med indlæg om projekter og udvikling, 

betydningen for ejendommen, regnskab m.m. 

Ved alle besøg vil der være specialister fra LRØ til stede. 

Alle besøg starter kl. 18.30 med undtagelse af ”Fru Møllers Mølleri”, som starter kl. 18.00, 

og den samlede pris for hele pakken er 995 kr. 

Yderligere informationer og tilmelding til Anne-Marie Kjær, tlf. 7658 7451, 

mail: amk@lro.dk. 

Der er begrænset antal plaser, så derfor gælder først til mølle princippet. 

euCafé 

lrø planteavl holder euCafé den 5. april, 12. april og 19. april 

– alle dage fra 13.00 til 18.00. 

i ventetiden er der øl og pølser. 

Ingen tilmelding, husk at medbringe Nem-ID nøglekort. 

Fast pris: 1.000 kr. plus moms (under 10 hektar). 

Få din hektaransøgning 

på 

plads i en fart 

25

26 Spor i landskabet 

landbruget åbner spor i landskabet 

Landbruget i Klovborg åbner nye Spor i Landskabet 

landbruget i klovborg har 

netop åbnet nye spor i landskabet. 

arbejdet har stået på i 

godt tre år fra ideen blev født 

til resultatet nu er en realitet. 

Projektet er sponseret af Ikast-Brande Kommune, 

Landbrug & Fødevarer samt de lokale landmænd, 

som har givet tilladelse til at der etableres 

stier i yderkanten af deres marker. 

Stierne er lavet med hjælp fra lokale landmænd, 

der på frivillig basis har bidraget til projektet. 

Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande 

Kommune, kom til Klovborg i bidende kulde og 

sne den 10. marts for at klippe snoren til indvielsen 

af de nye naturstier, som åbnede i forbindelse 

med en såkaldt Sognemarch med start fra 

naturlegepladsen. 

Klovborgs nære beliggenhed til det stærkt profilerede 

og vidt forgrenede tunneldalssystem 

omkring Mattrup Å giver mange varierede land- 

JU Vejlby - uddannelse når det er bedst ! 

Hør om mulighederne den 30. april kl. 19. 

Tretommervej 31, 

8240 Risskov 

Et voksent studiemiljø i Danmarks bedste uddannelsesby! 

Stierne giver befolkning mulighed for at komme ud og oplev den flotte natur. Her ses borgmesteren, der stod 

for åbningen. 

skabsoplevelser med bakker og dale, overdrevsarealer, 

vandløb og søer m.m.. 

Der er lavet fire ruter i samarbejde med Spor i 

Landskabet, og der er ca. 12 kilometer stier i alt. 

Købes 

SDM-køer 

RDM-køer 

Jersey-køer 

Kælvekvier 

Løbekvier 

Kviekalve 

Gerne hele besætninger 

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127 

2. hovedforløb - lederuddannelserne 

Se mere på www.ju.dk 

eller kontakt 

vores vejleder på 

kr@ju.dk 

Vejlby 

Det er vist på et kort med forskellige farver, hvor 

de forskellige ruter går og hvor lange, de er. 


legater til unge 

På generalforsamlingen i Østjysk Landboforening 

blev der uddelt legater til unge under 

uddannelse inden for landbruget. Legatmodtagerne 

var Mathias Utoft Jørgensen, Solvej 

Lemming, Mette Holmer og Martin Christen- 

– fordi vores 

produkter er 

UNIKKE! 

UNNI ”system Hardi” 

· til alle typer sprinkleranlæg 

Vi har de bedste dyser til: 

Overbrusning Iblødsætning Køling 

UNNI drypdysevandspejl 

· fuldautomatisk frisk vand til 

smågrise og diegivende søer 

UNNI 2-strengs vandsystem 

· til medicindosering på stiniveau 

UNNI kalkdesinfektion 

· med sprøjtevogn og pumpe 

UNNI gardin 

· Lav din 2-klima-sti om til 3-klima-sti 

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk 

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle 

Student - og hvad så ? 

Er du til natur, miljø, dyr, 

planter og fødevareproduktion 

Trin S er første skridt 

på vejen til landmand eller en 

videregående grøn uddannelse 

Hør om mulighederne 

den 30. april kl. 19. 

Tretommervej 31, 8240 Risskov 

Se mere på www.ju.dk 

eller kontakt vores vejleder 

på kr@ju.dk 

sen, sidstnævnte var ikke til stede. Midlerne er 

fra Marius Sørensens Mindelegat, Niels Anker 

Haves Mindelegat og Stephan Svendsens mindelegat. 

Trin S - i Danmarks bedste uddannelsesby !

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang Foreningsaktiviteter · Navne 


uddelte 

rejselegater 

På generalforsamlingen i Vejle-Fredericia 

Landboforening blev der uddelt rejse- og uddannelseslegater 

til Anders Holgersen Johansen, 

Rasmus Holgersen Johansen, Jonas Nordlund 

Pedersen, Christoffer Raundahl, Frederik 

Raundahl, Mads Falk Thomsen og Jens Christian 

Bjerre. 

Ikke alle kunne selv være til stede og var repræsenteret 

ved deres forældre. Legaterne blev 

uddelt fra gdr. Niels Otto Smith-Hansens Fond 

samt Ellen og Anton Chr. Jensens Mindelegat. 

se mere om 

six pack på 

side 25 

landboforeningen odderskanderborg 

Mindelegat til 

landmandspar 

Pernille Høy Mooney og Peter Mooney 

fra Adslev ved Hørning modtog Søren 

Laugesens Mindelegat på 20.000 kr. på 

generalforsamlingen i Landboforeningen 

Odder-Skanderborg. 

Legatet gives til en landmand/landmandspar, 

der viser dygtighed, flid og 

sparsommelighed i deres erhverv. 

Pernille og Peter har en natur- og kvægejendom 

med Limousine, som drives i 

fællesskab med Pernilles forældre som et 

I/S. Legatet det blev overrakt af næstformand 

i foreningen, Ole Larsen. 

tak for 11 års 

indsats 

- Tak for din indsats i bestyrelsen, du har 

været en god repræsentant i bestyrelsen 

i Vejle- 

Fredericia Landboforening, altid med 

hjertet på rette sted for deltidsbrugerne. 

Disse ord fik Jens Jacob Rossel med sig, 

da han blev takket for sin indsats på generalforsamlingen 

den 11. marts af formanden, 

Jens Ejner Christensen. 

Jens Jacob Rossel har valgt at stoppe 

efter 11 år i bestyrelsen som deltidsrepræsentant. 

Han opfordrede deltidslandmændene 

til at støtte op om Østjyske 

Deltidslandmænd. 

- Det er vigtigt, de kommer til orde, det 

styrker sammenhængskraften i Dansk 

Landbrug, sagde han. 

skulderklap 

til unge 

landmænd 

En gruppe unge landmænd fra Landboforeningen 

Odder-Skanderborgs område fik et 

skulderklap på foreningens generalforsamling 

den 13. mart. De fik overrakt legater fra Simon 

Stavballes Legat af formanden, Jens Gammelgaard. 

Modtagere var Jacob Møller Jensen, Anne Katrine 

Wolfsberg, Andreas Svendgaard Rasmussen, 

Benjamin Svendgaard Rasmussen, Søren 

Gade Læborg, Jonas Balskilde, Claes Steen Orholt 

samt Odder-Skanderborg Landboungdom 

v. Søren Kreutzfeldt. 

(Ikke alle var til stede ved overrækkelsen). 

foreningsaktiviteter m.m. 


vfl seniorklub 

Tirsdag d. 18. april kl. 10.30 Ditlevsdal Bison Farm. 

Sted: Tokkerodvej 24, Morud 


horsens landboungdom 

Tirsdag d. 2. april kl. 19.30 Fedekalve. Sted: Ejstrupvej 23, Ejstrupholm 

Tirsdag d. 16. april kl. 19.30 Horsens Maskiner. 

Sted: Egeskovvej 52, Horsens 

lrø 

Fredag d. 5. april kl. 13.00 – 18.00 EU-Café. Sted: LandbrugetsHus 




udnævnt til æresmedlemmer 

Fire landmænd blev udnævnt til æresmedlemmer 

på Østjysk Landboforenings generalforsamling 

for deres indsats i erhvervet gennem 

mange år. De fire æresmedlemmer er (fra venstre) 

Niels Peter Jensen, Tyrsting, Arne Kap- 

Ole Munch, stifter og indehaver af Børnebondegården 

i Serridslev, modtog Østjysk Landboforenings 

Positivpris på generalforsamlingen 

den 14. marts. 

Formanden for foreningen, Finn Pedersen, begrundede 

prisen med, at Ole Munch er brobygger 

mellem land og by og sagde, at Børnebondegården 

er et fantastisk sted, hvor børn og 

voksne kan få indblik i landbruget. ”Et imponerede 

resultat og i øvrigt den eneste børnebondegård 

i Danmark”, lød det. 

27 

pel, Enner, Vagn Vejen Petersen, Brædstrup og 

Bent Svendgaard, Sdr. Vissing. De ses her sammen 

med formanden for landboforeningen, 

Finn Pedersen. 

positivpris til stifter 

af børnebondegård

28 Livet på landet 

forår og skøjteløb 


snestorm i marts er der ikke 

noget underligt i, det har vi 

før været udsat for. Men i år 

har det været helt anderledes, 

fordi det først nåede at 

blive forår. 

Når man først har siddet på trappen og nydt 

forårssolen og når man har indledt havesæsonen, 

sat kartoflerne til spiring og købt de første 

frø, så er det altså lidt nedtur med 10 graders 

frost og snestorm – og en vejrudsigt, der siger 

kulde, blæst og sne. Så er man ligesom sat 

godt og grundigt tilbage. 

Men vejret, det er nu engang en af de ting, vi 

ikke kan gøre noget ved. Så ligesom med så 

meget andet må man prøve at se det positive 

ved situationen og tage det som en udfordring. 

de gamle skøjter 

I bestræbelserne på at vende vinterens voldsomme 

tilbagevenden midt i marts til noget 

positivt, gik jeg på jagt efter mine gamle skøjter, 

fordi jeg pludselig fik lyst til at få dem afprøvet. 

Hornsyld 

Købmandsgaard A/S 

Dit private grovvareselskab. 

- vi sikrer fortsat konkurrence 

i grovvarebranchen 

Tradition for 

en god handel! 

Kulde og en strid østenvind er hårde betingelser for de små forårsblomster, der lige havde nået at vænne sig 

til det mere milde forårsvejr. 

Som barn var jeg vild med at løbe på skøjter. 

Jeg husker de første, som skulle spændes på 

de gamle skistøvler. 

Senere fik jeg nogle fine hvide kunstskøjter i 

julegave, og de blev testet på søen ude på marken 

og senere på søen ned i byen, hvor alle de 

unge mennesker fra området mødtes til skøjteløb 

og ishockeyspil. Det var stort at løbe ud på 

isen med de nye skøjter på, husker jeg. 

Vi cyklede gerne fire kilometer ned til søen, 

løb på skøjter i flere timer sammen med alle 

Svinefoder 

Kvægfoder 

Kalvefoder 

Dan Gødning 

Fast gødning 

Planteværn 

Såsæd 

Korn, maltbyg, raps 

HK Agro 

Tlf. 75 68 73 00 

www.hk-hornsyld.dk 

kammeraterne og cyklede hjem igen. Sikke en 

energi, dengang var der ikke så meget med at 

blive kørt og hentet af ens forældre. Til gengæld 

ventede der ofte boller og varm kakao 

efter kælke- og skøjteturen. 

ingen succes 

Nå, men jeg fandt de gamle skøjter frem fra 

skabet i kælderen og gik ud i den bidende 

kulde for at muntre mig på isen som i de gode 

gamle dage. 

Det var nu ikke den helt store succes, for støvlerne 

var blevet stive i læderet og passede 

ikke rigtigt længere, og jeg havde desuden 

svært ved at genfinde mine evner som skøjteløber. 

Dét der med at løbe stærkt, bremse 

op, snurre rundt og løbe baglæns nåede jeg på 

ingen måde frem til. Udfordringen gik mest på 

at få skøjterne på, komme op at stå og undgå 

at falde. 

Jeg havde hundene med som selskab, og de 

kiggede undrende på mig, som om der var noget 

i vejen. Det er trods alt ikke hver dag, de 

ser mig tumle rundt på isen på vaklende og 

usikre ben. Godt det kun var dem, der så det. 

Mit skøjteløb var ingen succes, men jeg fik da 

frisk luft og røde kinder - og undgik skader. 

Hvis jeg skal tage denne aktivitet op, kræver 

det vist træning og nye skøjter, men dem jeg 

har, er også snart 40 år gamle, tror jeg. 

lige om lidt 

Uanset sne, frost og en iskold vind, så siger kalenderen 

i skrivende stund 17. marts, og selv 

om vejrudsigten lyder på snestorm de næste 

par dage, så ER det altså snart forår. 

Landmændene står på spring for at komme i 

marken, fuglene synger, ænderne danner par 

og hønsene lægger æg i lange baner. Det kan 

selv en snestorm ikke sætte en stopper for, og 

hvor er det godt at have noget skønt at se frem 

til. 

HORSENS 

MASKINER A/S 

EGESKOVVEJ 10 · 8700 HORSENS 

TLF. 76 69 29 00 · FAX 76 69 23 00 

WWW.HORSENSMASKINER.DK

26. marts 2013 - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?