26. marts 2013 - LRØ

lro.dk

26. marts 2013 - LRØ

effektivitet i marken

giver bonus

Af Lene tingleff

der er penge i at gøre det

godt i planteavlen og det er

nu, der er chance for at få et

godt resultat i sit markbrug.

Det siger chefkonsulent Lars-Ejler Hansen,

LRØ, der glæder sig over den positive udvikling

i planteavlen i 2012.

Landsdækkende beregninger foretaget af Videncentret

for Landbrug på baggrund af regnskaber

for 2012 viser, at det går kraftigt frem

for planteavlen, og de forbedrede resultater

skyldes primært, at landmændene har fået højere

priser for deres produkter.

ser på kødkvæg

og naturpleje

Der bliver mulighed for at se og høre

om kødkvæg og naturpleje den 7. maj

hos Mads Peder Nielsen i Jelling. Denne

aften lægger LRØ Deltids- og Fritidslandbrug

ud med besøgsrækken Six Pack,

der kører det næste halve år.

- Vi har forventninger om kornpriser på et fornuftigt

højt niveau på 130-150 kr. Hjælpestoffer

som gødning, diesel og planteværn er ikke

blevet væsentligt dyrere gennem de sidste par

år, og det betyder alt sammen, at der lige nu er

god økonomi i at dyrke afgrøder.

- Men det er vigtigt, at man gør sig umage og får

det hele med. Det handler om at gøre tingene

rigtigt på det rette tidspunkt, og det er vigtigt,

at man har fagligheden i fokus og hele tiden har

den optimale indsats for øje, siger han.

- Man behøver nødvendigvis ikke bruge flere

penge på kemi, det handler i høj grad også om

rettighed og faglig indsigt.

ret op på tingene

Lars-Ejler Hansen siger, at der er god mulighed

for at rette op på tingene, hvis man f.eks. ikke

nåede at få sprøjtet for ukrudt i vinterafgrøderne

i efteråret.

- Det kan sagtens lade sig gøre at løse mange

problemer her i foråret, men det er vigtigt, at

man får lagt en strategi og vigtigt, at man bruger

de rette midler og metoder.

- Generelt er det utroligt vigtigt at være opmærksom

på sygdomme og skadedyr i sine

afgrøder - og vigtigt at bruge det rette middel i

den rette dosis på det rette tidspunkt.

- Græsukrudt er et stigende problem, og det er

afgørende vigtigt at være opmærksom på dette

område. I forbindelse med bekæmpelse kan

det være svært at vurdere doser og behandling.

fastlæg en strategi

Vedrørende køb og salg af korn er det også vigtigt

at have en strategi.

26/03 2013

Nummer 2 16. årgang

kend os på

bedrifterne

Lige nu er der al mulig grund til at gøre sig umage i marken, for der er penge i planteavl

og det betaler sig at gøre det godt, siger chefkonsulent Lars-Ejler Hansen, LRØ

genetikken giver

gode resultater

KerneStyring er et vigtigt redskab i hjemmeavlen

hos Ole Larsen på Vidtskuegaard i

Mesing. Via beregning af indeks får han og de

ansatte et godt overblik over dyrenes egenskaber

og dermed bedre muligheder for at bruge

det bedste avlsmateriale i svinebesætningen.

- Også her er der penge at hente ved rettidighed

og omtanke. Måske kan man handle med

naboen og sælge sit korn direkte fra marken.

Det kan være fornuftigt at indgå landmandsaftaler

om køb og salg af korn og på den måde

spare ekstra udgifter.

- Jordbearbejdning og etablering af afgrøderne

er andre væsentlige område, som man skal

have stor fokus på, hvis man vi opnå gode resultater.

Det er altid en god ide at søge rådgivning

eller sparring hos sin konsulent, hvis man

vil have fagligheden med i sin markbrug, siger

Lars-Ejler Hansen.

lrø avisen bringer i dette nummer temasider

om planteavl, læs side 9 til 12.

Muligheder via

vækstfonden

Vækstkaution og vækstlån kan medvirke

til at understøtte gode initiativer,

der skaber vækst i samfundet og nye

arbejds pladser. En række betingelser skal

opfyldes, for at man kan komme i betragtning

for et lån.

side 23 side 17

side 14


2 Nyheder og debat

foråret er og bliver en skøn tid

Af Af Lene Lene Tingleff Tingleff

Der Der er er penge penge i i at at gøre gøre det det

godt godt i i planteavlen planteavlen og og det det er er

nu, nu, der der er er chance chance for for at at få få et et

godt godt resultat resultat i i sit sit markbrug. markbrug.

26/03 26/03 2013 2013

Nummer Nummer 2 2 16. 16. årgang årgang

KEND KEND OS OS PÅ PÅ

BEDRIFTERNE

BEDRIFTERNE

Effektivitet Effektivitet i i marken marken

giver giver bonus bonus

Lige Lige nu nu er er der der al al mulig mulig grund grund til til at at gøre gøre sig sig umage umage i i marken, marken, for for der der er er penge penge i i planteavl planteavl

og og det det betaler betaler sig sig at at gøre gøre det det godt, godt, siger siger chefkonsulent chefkonsulent Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen, Hansen, LRØ LRØ

- - Vi Vi har har forventninger forventninger om om kornpriser kornpriser på på et et forfor- nåede nåede at at få få sprøjtet sprøjtet for for ukrudt ukrudt i i vinterafgrøvinterafgrø- - - Også Også her her er er der der penge penge at at hente hente ved ved rettidigrettidignuftigtnuftigt højt højt niveau niveau på på 130-150 130-150 kr. kr. HjælpestofHjælpestofdernederne i i efteråret. efteråret.

hedhed og og omtanke. omtanke. Måske Måske kan kan man man handle handle med med

ferfer som som gødning, gødning, diesel diesel og og planteværn planteværn er er ikke ikke - - Det Det kan kan sagtens sagtens lade lade sig sig gøre gøre at at løse løse mange mange naboen naboen og og sælge sælge sit sit korn korn direkte direkte fra fra marken. marken.

blevet blevet væsentligt væsentligt dyrere dyrere gennem gennem de de sidste sidste par par problemer problemer her her i i foråret, foråret, men men det det er er vigtigt, vigtigt, at at Det Det kan kan være være fornuftigt fornuftigt at at indgå indgå landmandsaflandmandsaf-

år, år, og og det det betyder betyder alt alt sammen, sammen, at at der der lige lige nu nu er er man man får får lagt lagt en en strategi strategi og og vigtigt, vigtigt, at at man man brubrutalertaler om om køb køb og og salg salg af af korn korn og og på på den den måde måde

god god økonomi økonomi i i at at dyrke dyrke afgrøder. afgrøder.

gerger de de rette rette midler midler og og metoder. metoder.

spare spare ekstra ekstra udgifter. udgifter.

- - Men Men det det er er vigtigt, vigtigt, at at man man gør gør sig sig umage umage og og får får - - Generelt Generelt er er det det utroligt utroligt vigtigt vigtigt at at være være opop- - - Jordbearbejdning Jordbearbejdning og og etablering etablering af af afgrøderne afgrøderne

det det hele hele med. med. Det Det handler handler om om at at gøre gøre tingene tingene mærksommærksom på på sygdomme sygdomme og og skadedyr skadedyr i i sine sine er er andre andre væsentlige væsentlige område, område, som som man man skal skal

rigtigt rigtigt på på det det rette rette tidspunkt, tidspunkt, og og det det er er vigtigt, vigtigt, afgrøder afgrøder - - og og vigtigt vigtigt at at bruge bruge det det rette rette middel middel i i have have stor stor fokus fokus på, på, hvis hvis man man vi vi opnå opnå gode gode rere- Det Det siger siger chefkonsulent chefkonsulent Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen, Hansen, at at man man har har fagligheden fagligheden i i fokus fokus og og hele hele tiden tiden har har den den rette rette dosis dosis på på det det rette rette tidspunkt. tidspunkt.

sultater.sultater. Det Det er er altid altid en en god god ide ide at at søge søge rådgivrådgiv- LRØ, LRØ, der der glæder glæder sig sig over over den den positive positive udvikling udvikling den den optimale optimale indsats indsats for for øje, øje, siger siger han. han.

- - Græsukrudt Græsukrudt er er et et stigende stigende problem, problem, og og det det er er ningning eller eller sparring sparring hos hos sin sin konsulent, konsulent, hvis hvis man man

i i planteavlen planteavlen i i 2012. 2012.

- - Man Man behøver behøver nødvendigvis nødvendigvis ikke ikke bruge bruge flere flere afgørende afgørende vigtigt vigtigt at at være være opmærksom opmærksom på på dette dette vil vil have have fagligheden fagligheden med med i i sin sin markbrug, markbrug, siger siger

Landsdækkende Landsdækkende beregninger beregninger foretaget foretaget af af ViVi- penge penge på på kemi, kemi, det det handler handler i i høj høj grad grad også også om om område. område. I I forbindelse forbindelse med med bekæmpelse bekæmpelse kan kan Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen. Hansen.

dencentretdencentret for for Landbrug Landbrug på på baggrund baggrund af af regnregn- rettighed rettighed og og faglig faglig indsigt. indsigt.

det det være være svært svært at at vurdere vurdere doser doser og og behandling. behandling.

skaberskaber for for 2012 2012 viser, viser, at at det det går går kraftigt kraftigt frem frem

LRØ LRØ Avisen Avisen bringer bringer i i dette dette nummer nummer tematema- for for planteavlen, planteavlen, og og de de forbedrede forbedrede resultater resultater

sidersider om om planteavl, planteavl, læs læs side side 9 9 til til 12. 12.

skyldes skyldes primært, primært, at at landmændene landmændene har har fået fået høhø- Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen Hansen siger, siger, at at der der er er god god mulighed mulighed Vedrørende Vedrørende køb køb og og salg salg af af korn korn er er det det også også vigvigjerejere priser priser for for deres deres produkter. produkter.

for for at at rette rette op op på på tingene, tingene, hvis hvis man man f.eks. f.eks. ikke ikke tigttigt at at have have en en strategi. strategi.

Der Der bliver bliver mulighed mulighed for for at at se se og og høre høre

Kernestyring Kernestyring er er et et vigtigt vigtigt redskab redskab i i hjemmeavhjemmeav- Vækstkaution Vækstkaution og og vækstlån vækstlån kan kan medvirke medvirke

om om kødkvæg kødkvæg og og naturpleje naturpleje den den 7. 7. maj maj

lenlen hos hos Ole Ole Larsen Larsen på på Vidtskuegaard Vidtskuegaard i i Mesing. Mesing. til til at at understøtte understøtte gode gode initiativer, initiativer, der der

hos hos Mads Mads Peder Peder Nielsen Nielsen i i Jelling. Jelling. Denne Denne

Via Via beregning beregning af af indeks indeks får får han han og og de de ansatte ansatte skaber skaber vækst vækst i i samfundet samfundet og og nye nye arbearbe- aften aften lægger lægger LRØ LRØ Deltids- Deltids- og og FritidslandFritidsland- et et godt godt overblik overblik over over dyrenes dyrenes egenskaber egenskaber og og jdspladser.jdspladser. En En række række betingelser betingelser skal skal

brugbrug ud ud med med besøgsrækken besøgsrækken Six Six Pack, Pack,

dermed dermed bedre bedre muligheder muligheder for for at at bruge bruge det det opfyldes, opfyldes, for for at at man man kan kan komme komme i i betragtbetragt- der der kører kører det det næste næste halve halve år. år.

bedste bedste avlsmateriale avlsmateriale i i svinebesætningen svinebesætningen . . ningning for for et et lån. lån.

SER SER PÅ PÅ KØDKVÆG KØDKVÆG

OG OG NATURPLEJE

NATURPLEJE

set fra Min stol

Af Jeppe Mouritsen, Korning,

LRØ’s repræsentant for planteporduktion

”det er i dag et vejr ­ et solskinsvejr”.

sådan starter en af

vores forårssange fra højskole

sangbogen. og det er netop

sådanne dage med solskin

vi har her først i marts, hvor

dette skrives. det er og bliver

en skøn tid.

Man genvinder den energi, som i de lange kolde

vinterdage synes umulig at finde. Fuglene synger,

duften af muld og lyden af hest … eller som det

er nu om dage, lyden af hestekræfter, der efter

vinteren bliver startet op igen. Så er det forår!

Hvorfor dog starte sådan et indlæg her i LRØ

Avisen med sådanne sentimentale tanker og

forestillinger? Jo, det gør jeg, fordi det er vigtigt

at vi til stadighed finder alle de grundlæggende

ting frem, der år efter år minder os om, hvorfor vi

valgte vort dejlige erhverv.

Et erhverv der på trods af store politiske og økonomiske

udfordringer stadig vil være et erhverv,

Ret Ret op op på på tingene tingene

Fastlæg Fastlæg en en strategi strategi

GENETIKKEN GENETIKKEN GIVER GIVER

GODE GODE RESULTATER RESULTATER

MULIGHEDER MULIGHEDER VIA VIA

VÆKSTFONDEN

VÆKSTFONDEN

SIDE SIDE 23 23 SIDE SIDE 17

SIDE SIDE 14

hvor fagligheden altid vil spille en central rolle i

vores måde at udøve det på.

Men i den nuværende verden bliver fagligheden

nødt til også at spille sammen med miljøhensyn.

Det kan vi ikke lukke øjnene for, hvilket vi så sandelig

heller ikke gør. Jeg er stolt over den måde vi

i Danmark producerer vores fødevarer på!

lave gødningsnormer

Når vi landmænd søger rådgivning, er det vigtigt

at vore rådgivere, rådgiver ud fra princippet ”bedste

økonomi på bedriften”. Dette gøres ud fra en

opsummering af mange faktorer.

Desværre har vi indenfor planteavlen de alt for

lave gødningsnormer, der underforsyner vores

afgrøder med kvælstof, så vi på dette punkt ikke

kan gøde økonomisk optimalt, men kun hvad

man kan kalde politisk optimalt.

Det er højst utilfredsstillende og nye beregninger

fra Videncentret for Landbrug viser, at det med

de nuværende priser koster erhvervet ca. 3,3 mia

kr. årligt. Man kan undre sig over at vi i lille Danmark

er så ”rige”, at vi kan tillade os at frasige så

mange penge, som hele samfundet ellers kunne

nyde godt af!

nyt behandlingsindeks

Regeringen har her i vinter kommet med, og siden

fået vedtaget, deres bud på ”Sprøjtemiddelstrategi

2013-2015”. Formålet med strategien

redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00

Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

udgivet af lrø i 11.000 eksemplarer

annoncesalg:

Kontakt Allan Christensen

Postbesørget avis til alle jordbrugere og Telefon 86 28 03 15 • Mobil 21 72 59 39

kunder i området og adresseret til de passive

medlemmer af Østjysk Landboforening,

E-mail ac@ac-annoncer.dk

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere,

layout: GB Grafisk, Galten

der ønsker avisen tilsendt. tryk: OTM

www.lro.dk

er at øge fokus på de enkelte pesticiders miljøbelastning,

så vi i fremtiden kommer til at arbejde

med et belastningsindeks på midlerne i stedet

for det kendte og udskældte behandlingsindeks.

Det nye belastningsindeks gør, at afgifterne på

midler med den største miljøbelastning bliver

højere. Midlerne bliver derved dyrere, og de mest

skånsomme midler bliver pålagt lavere afgifter

og vil derved være billigere.

Dette gør at der for rådgivningen bliver en sammenhæng

i, at når man rådgiver landmanden til

at bruge det billigst mulige middel, er det samtidig

også det mest skånsomme for miljøet. Det

giver i sig selv god mening, men med sig i baghovedet

skal man altid have bekymringen om resistensudvikling,

hvis man gentagne gange bruger

det samme aktiv stof, fordi det er det billigste.

Her er virkelig en udfordring som både landmænd

og rådgivere skal tage meget alvorligt.

Regeringen vil tilbageføre pengene fra afgifterne

til erhvervet, og her er mit håb så bare,

at størstedelen af pengene bruges på en videreudvikling

af bl.a. mere ny teknologi i det

konventionelle landbrug, så vi kan opretholde

en stor produktion, samtidig med at vi sænker

miljøbelastningen.

tag på weekendtur

Som jeg startede med at skrive, er foråret en

skøn tid. Nu skal vi snart ud og pløje, harve, så

pas på den gode landbrugsjord

De naturmæssige interesser vinder over landbruget, lød budskabet i foredrag

­ vi skal passe på den gode

landbrugsjord. når først den

inddrages til byudvikling og

andet, får vi den aldrig mere

tilbage.

Det var et af hovedbudskaberne fra Jørgen

Primdahl, professor i det åbne lands planlægning,

Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Han holdt foredrag i LandbrugetsHus i forbindelse

med et møde arrangeret af Østjyske Deltidslandmænd

den 5. februar.

Jørgen Primdahl, som har sæde i Natur- og

Landbrugskommissionen, efterlyste at man i

Danmark sætter mere pris på den gode jord.

- I England er holdningen f.eks. helt anderledes,

her værner man om landbrugsjorden og

tænker på, at den skal bevares, så den også

kan dyrkes om 1000 år.

virker skævt

I Danmark har de naturmæssige interesser i

mange tilfælde vundet over de landbrugsmæssige

interesser.

- Det virker skævt i mange områder. Man kan

sige, at der kører en kamp mellem by, natur

og landbrug, og rigtigt mange steder er det

gået ud over landbruget, som har mistet store

arealer.

- Vi har eksempler på områder, der klassificeres

som værdifuld uden egentlig at være det. Det

sker på bekostning af landbrugsjorden, hvor vi

ikke længere kan producere fødevarer.

- Vi skal også være opmærksomme på at for

megen skovplantning visse steder kan have en

voldsom effekt på landskabet.

spændende løsninger

Jørgen Primdahl kom ind på, at der er inddraget

rigtigt meget landbrugsjord til byudvikling

uden at befolkningstætheden er øget.

Han sagde, at der i højere grad også burde arbejdes

med at fortætte byen, og at der sagtens

kan findes spændende løsninger i den sammenhæng.

Foredraget havde også et historisk perspektiv

og gav stof til eftertanke i forbindelse med den

landbrugsmæssige- og landskabsmæssige udvikling

i bynære områder set i forhold til bl.a.

kommuneplanlægning og landbrugspolitik.

(let.)

østjysk landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

landboforeningen odder­skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

vejle­fredericia landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Nis Hjort 75 86 62 29

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

og sprede gødning, men sørg nu for at vente til

jorden er tør og tjenlig.

Jeg er selv en klovn til at have is nok i maven

til at vente, og resultatet er ofte blevet derefter.

Når solen skinner og temperaturen stiger, kunne

det jo være at vi skulle invitere konen på weekend-tur

i stedet for at køre og ødelægge jorden.

Det er sådan set en win-win situation – hygge

samtidig med større udbytte og indtjening.

Godt forår!

ny formand

for dyrskuet

Foreningen Land & by ØSTjylland, der

står bag dyrskuet i Horsens, har fået ny

formand. Det er Jeppe Mouritsen, Korning,

der har været næstformand i bestyrelsen

siden den blev stiftet for et år

siden.

Den nye formand oplyser, at foreningens

formand siden starten, Aksel Givskov Andersen,

Hornsyld, efter generalforsamlingen

den 24. januar valgte at trække sig.

Bestyrelsen har herefter konstitueret sig

med Jeppe Mouritsen som formand og

Peter Søgaard Mortensen som næstformand.

De øvrige i bestyrelsen er Søren

Grunnet, Billund, Vivian Skøtt, Bække,

Mette Kystol Knudsen, Ølholm, Ole Larsen,

Mesing, Nis Hjort, Børkop og Søren

Næsborg, Horsens. Ny i bestyrelsen er

Birgitte Pust, Stenderup.

- Aksel Givskov Andersen har lagt et

kæmpe arbejde i dyrskuet og gjort en

stor og helhjertet indsats for, at dyrskuet

i Horsens kommer til at køre videre, siger

Jeppe Mouritsen.

Han oplyser, at forberedelserne til sommerens

LRØ Dyrskue den 14. og 15. juni

kører planmæssigt, og at der allerede er

mange stand-udstillere tilmeldt.

- Borgmester i Horsens Kommune, Peter

Sørensen, har lovet at holde årets

dyrskuetale, og vi har besluttet, at der

ligesom sidste år skal være fest i teltet

på pladsen fredag aften med spisning og

dans til levende musik, siger han. (let.)


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

danske arbejdspladser

på spil

Jens Rohde talte om EU-politik på Yding Grønt

­ Mens politikere i andre

europæiske lande er parate

til at gå gennem ild og vand

for deres fødevareerhverv,

oplever vi det stik modsatte

i danmark. vi har i høj grad

brug for en kulturrevolution

med hensyn til det politiske

syn på landbrugserhvervet

og vi trænger til at få gjort

op med den arrogance, landbruget

mødes med fra mange

politikere på Christiansborg.

Det fastslog Jens Rohde, medlem af EU-parlamentet,

da han den 25. februar deltog i et møde

på virksomheden Yding Grønt ved Østbirk.

Mødet var arrangeret af Østjysk Landboforening

i samarbejde med Yding Grønt, og der var ca. 50

deltagere, heriblandt landmænd, erhvervsfolk

samt politikere valgt i området.

Emnet for mødet var den kommende reform af

landbrugspolitikken.

politisk selvmord

- Mens der i mange andre EU-lande, f.eks. Frankrig,

arbejdes på, hvordan man kan bevare landbrugsstøtten,

sker det stik modsatte i Danmark,

sagde Jens Rohde.

- Her står det højt på den politiske dagsorden, at

EU-støtten skal fjernes. I Frankrig ville det være

politisk selvmord at gå ud med det synspunkt.

- At indføre drastiske nedskæringer i støtten er

tåbeligt. Det er enormt konkurrenceforvridende

og det koster Danmark mange arbejdspladser

og vil blot skabe fondssocialisme. Det er mig en

stor gåde, at der ikke er mere fokus på det. Landbruget

er jo i stand til at skabe arbejdspladserne.

- Der, hvor Danmark går fejl, er ved at man siger:

Vi vil af med landbrugsstøtten. Mange andre

lande har det slet ikke på dagsordenen, de

gider ikke høre på det. De andre lande arbejder

for at sikre et stærkt landbrug.

duksekultur

Jens Rohde sagde, at han gerne så mere centralisme

i EU’s landbrugspolitik.

- I Danmark har vi en duksekultur, når det gælder

om at gennemføre lovgivning. Men det

har de andre ikke, og så er det, at vi får markante

forskelle i konkurrencevilkårene. Derfor

har vi interesse i en mere præcis lovgivning,

hvor alle skal gøre tingene på én gang.

- Desværre har vi en indenrigspolitisk dagsorden

som gør, at tingene håndteres meget

restriktivt her i Danmark, og det skaber den

konkurrenceforvridning, som er så katastrofal,

både for landbrugserhvervet og for danske arbejdspladser.

Vi har brug for at sikre en ensartet

implementering af de beslutninger, der

træffes i EU, sagde Jens Rohde, der går ind for

en gradvis afvikling af landbrugsstøtten via et

langsigtet program og forpligtende aftaler.

fra søjle 1 til 2

Der var også indlæg ved Lone Saaby, erhvervspolitisk

direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun kom bl.a. ind på drøftelserne i EU-parlamentet

om, at det enkelte land kan flytte op

til 15 procent af midlerne i søjle 1 til søjle

2, hvilket betyder et fald i den direkte landbrugsstøtte

til landdistriktsopgaver.

- Det skal ikke være gratis for den danske stat,

og det er en stor udfordring at sikre, at der kommer

national medfinansiering på, sagde hun.

Lone Saaby sagde, at den interne omfordeling

kan få store konsekvenser for mælkeproducenterne,

som risikerer at miste meget.

- Det er også vigtigt at sikre, at Danmark belønnes

for den ”frontløberstatus”, vi allerede har i

dag, lød det fra den erhvervspolitiske direktør.

(let.)

Drastiske nedskæringer i EU-støtten er tåbeligt,

sagde Jens Rohde.

kommende blade:

nr. 3 2013

Deadline: 12. april 2013

Udkommer: 1. maj 2013

nr. 4 2013

Deadline: 15. maj 2013

Udkommer: 4. juni 2013

tanker mod

en lysere

tid…

det Mener jeg

Af Niels ladegaard jensen, Pjedsted v. Fredericia

Mens vi venter på forårets

komme her en kold februar

dag, er det altid spændende

hvad der venter sig af udfordringer

og glæde i den kommende

vækstsæson.

Er netop vendt hjem fra et rigtig spændende

kursus i ”Bliv skarpere på din indtjening i marken”,

hvor vi får lejlighed til at sammenligne

egne tal med nogle af vores gode kollegaer

i LRØ området samt på landsplan. Herligt at

man for en gangs skyld kan mødes med kollegaer

og tale faglighed uden at der skal diskuteres

bræmmer, kompensation og hvad der

ellers fylder af urimeligheder i vores hverdag.

Det er nu stadig i marken og i stalden, vi skal

tjene pengene, derfor er det så vigtig, at vi

hele tiden prøver at gøre tingene bedre. Der er

enorm forskel på folks udkomme på deres bedrifter

og det er da heller ikke den nemmeste

opgave i livet, vi har spændt os for.

Mange mennesker ville blive overrasket over,

hvor bredt vi som landmænd skal kunne favne,

for at begå os. Vi har heldigvis selv valgt vores

hverdag og de fleste af os kan jo lide det.

Skal vi være helt ærlige, har vi også mange

fordele som selvstændige. Friheden til at kunne

planlægge er for mig en daglig glæde.

”Plejer” er for længst død og borte og nytænkning

er et must på vore bedrifter i dag. Tænk

på når vi har besøg af dyrlægen, hvor meget

tid vi bruger på at diskutere legetøj, sygestier

og øvrige krav, som vi stilles over for, også

selvom alt er i sin skønneste orden.

Jeg tror ingen kan sige sig fri for at tanken

om den hvide bil, når den holder i gårdspladsen,

vil give en uro og adrenalinen vil pumpe

i kroppen. Men prøv at tag nogle dybe indåndinger

og byd de kære kontrollanter velkommen.

Det er som regel et godt udgangspunkt

for besøget. Dialog og egne argumenter med

faglige begrundelser kommer man længst

med i min optik.

regelrytteri

Når vi så er i den boldgade er det jo befriende

at læse i avisen, at en aktiv landmand på snart

90 år vil afsone sin urimelige straf for at rense

sin tagrende fra frontlæsseren, eller æggeproducenten

der solgte knækæg fra stalddøren,

som nu også vil afsone sin urimelige straf i

”Hotel Gitterly”.

Hel ærligt - hvad foregår der i vores samfund?

Forsætter lovgiverne ud ad den samme vej,

kan vi lige så godt booke 10 værelser på Enner

Mark, for det er da næsten umuligt at undgå en

tur i brummen, hvis det regelrytteri forsætter.

Vores foreninger kunne her godt være mere

tydelige i pressen og bakke sådan et par frihedskæmper

op. Nu opfordrer jeg bestemt

ikke til lovbrud, men vi skal turde stå frem

3

mod urimeligheder og bagateller. Det kunne

være loven burde ændres. Vores samfund

kammer engang imellem over, ved at have

en lovgivning med sort-hvid nultolerance, en

umulighed når vi har med natur, levende dyr

samt mennesker at gøre.

vigtigt vi bliver hørt

Der er heldigvis en tendens til at flere tager

bladet fra munden. Om man kan lide Bæredygtig

Landbrug eller ej, får foreningen i alle

tilfælde budskabet formidlet, så det er forståeligt

og et eller andet sted bør vores landboforeningerne

anderkende, at 3500 landmænd,

som repræsenterer rigtigt mange hektar jord

bliver hørt.

Det er drønærgerligt, at vi ikke formår at stå

sammen over for urimelighederne som af og

til dukker op fra Borgen i København. Vi var

jo mange inde at høre Fødevareministeren i

efteråret hos LRØ, hvor frøken Minister afgav

sit 10 minutter korte indlæg.

Skal vi ikke bare sige, at det er lidt op ad bakke

med en minister, som har så lidt forstand på

samfundsøkonomi og den virkelighed vi står i.

alle job er vigtige

Jeg håber også at folk vil anderkende, at ingen

job er for dårlige til at blive besat. Alle job

er vigtige uanset om man er gadefejer eller

direktør, om man vasker stald eller køre mejetærsker.

Alternativet er skræmmende med 100.000

danskere, som ikke er arbejdsparate. Så er det,

at mange virksomheder vælger en udlænding,

der med et smil på læben gerne tager et job

til mindsteløn og undrer sig over, hvorfor man

kan modtage offentlige ydelser og samtidig

sige nej til arbejde.

Vi kan være taknemlige for, at der udlændinge

som vil tage de jobs, der for nogle danskere

ikke er gode nok.

Vores stolthed

Vores fællesejede virksomheder, DLG, Danish

Agro, Arla, Danish Crown mfl., har alle vist, at

andelstanken stadig holder.

Vi skal være stolte over, at de kommer med

bundsolide resultater til glæde for os landmænd.

Vi skal også være stolte over, at virksomhederne

tjener størstedelen af pengene i

udlandet. Det er noget, man nikker meget anderkende

til, både i ind og udland, men også i

den finansielle sektor.

Vi ser gang på gang, hvor svært det er for små

aktører at begå sig i markedet. Vi er så privilegerede

at grisene og mælken bliver hentet

hver dag og pengene kommer ugen efter. At

foderstofferne leverer gode sunde varer hver

gang.

Det er positive sider, som ikke er en selvfølge

andre steder i verden. Noget, som vi skal huske

på, når vi engang i mellem er træt af en

for lav afregningspris. Jeg ville ønske, at vores

politikere fik øjnene op for den imponerende

udvikling, de enkelte andelsselskaber har

præsteret gennem tiden og at der blev udvist

respekt og anerkendelse i det øvrige samfund

tillige.

Med det vil jeg ønske alle et godt forår.


4 Nyheder

i dialog med ministeren

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen besøgte LandbrugetsHus

Af Lene krüger, kommunikationskonsulent DLMØ

der var ros til dansk landbrug

fra erhvervs­ og vækstministeren,

da hun mødtes med

formændene for 15 landboforeninger

og familielandbrug fra

region Midt.

- Et af de steder, hvor vi er virkelig stærke er

landbruget. Danske landmænd er gode til at

lægge vægt på uddannelse, og vi har mange

dygtige landmænd, der forstår at drive et

landbrug. Det er vigtigt for Danmark, for vores

konkurrenceevne er sat under pres, indledte

ministeren mødet, der var sat i stand af landboorganisationerne

i Region Midt.

Ministeren ville gerne tale om de tiltag, regeringen

har sat i værk bl.a. vækstpakken og

kreditpakken til små- og mellemstore virksomheder.

De 20 fremmødte repræsentanter

for landbruget havde dog et klart formål med

mødet med Erhvervs- og Vækstministeren:

- Annette Vilhelmsens ministerium har nøglen

til at få gang i hjulene igen, så vi ønsker at gøre

hende opmærksom på landbrugets indflydelse

på dansk samfundsøkonomi, sagde formand for

DLMØ, Jens Gammelgaard.

- Ligesom hun så naturligvis også skal gøres

opmærksom på de vækstbarrierer, som danske

landmænd møder hver eneste dag.

konsekvens: færre arbejdspladser

Som øjenåbner for ministeren var der planlagt

forskellige indlæg fra berørte landmænd, og

smågriseproducent Hans Christian Tylvad fra

Skjern var første mand i talerækken.

Hans Christian Tylvad sælger årligt godt

32.000 grise til Tyskland, og det betyder, at der

hver uge kører et lastbiltræk med 650 danske

smågrise over grænsen for at blive slagtet der.

- Tyskerne betaler en bedre pris for smågrisene,

ligesom vi konstant møder modstand herhjemme,

når vi f.eks. gerne vil have bygget en ny

svært – men ikke umuligt

Debat om fremtidens ejerformer på Bygholm Landbrugsskole

Af Kirsten pedersen due

skal vi bevare selvejet eller skal

dansk landbrug i stedet ejes af

eksterne kapitalfonde og investorer?

dette er et spørgsmål,

der ofte stilles i landbrugskredse

generelt og blandt unge

landmænd i særdeleshed.

Under en debataften på Bygholm Landbrugsskole

satte Elevforeningen fokus på problemstillingen

og havde samlet et debatpanel, der kunne

komme med deres bud på, hvordan fremtidens

ejerformer i landbruget vil være.

panelet bestod af

• Lars Boje, chefkonsulent fra LRØ,

Annette Vilhelmsen lovede formand for Landboforeningerne MidtVest Kristian Gade og Dansk Landbrug Midt-

Østjyllands formand Jens Gammelgaard (th) at komme igen senere på året (Foto: Helge Kjær Sørensen).

slagtesti. Kunne jeg desuden få mere jord uden

de store problemer, kunne jeg beskæftige tre

mand mere i stalden. Det ville desuden give

ekstra 15 arbejdspladser på et dansk slagteri,

22 arbejdspladser i følgeindustrien. Altså 40

ekstra arbejdspladser og 36 mio. kr. i eksportværdi,

præsenterede Hans Christian Tylvad sit

eksempel på barrierer mod vækst.

Han nævnte bl.a. Esbjerg Slagteri, der efter 124

år måtte lukke i 2012. 450 medarbejdere mistede

deres job - bl.a. som konsekvens af, at

antallet af slagtede svin i Danmark er faldet

fra 23 mio. i 2004 til forventet under 19 mio. i

2013. Det laveste niveau siden 1992.

fakta...

Har du også oplevet unødvendig bureaukrati

eller regler, der ikke fungerer,

opfordrer Annette Vilhelmsen til at

skrive om dette på www.virksomhedsforum.dk.

• Lise Lotte Lund, ejendomsmægler fra

Agriteam Brørup

• John K. Sørensen, landbrugskundechef

i Danske Bank Østjylland

• Jakob Jensen, nystartet selvstændig

slagtesvineproducent

Et vigtigt budskab til de omkring 100 fremmødte

unge var, at det er svært at overtage et landbrug i

dagens Danmark, men det er ikke umuligt.

gå­på­mod

På trods af sin meget unge alder, havde Jakob

Jensen på 22 år, i løbet af de sidste to år startet

en produktion af 12.000 slagtesvin i Vestjylland.

Han havde startet med at forpagte en mindre

slagtesvinestald hos en tidligere arbejdsgiver

og havde efterhånden lejet flere forskellige produktionssteder.

Dette alene baseret på en overkommelig

kassekredit hos banken, en traktor

- Jeg ville også gerne fodre mine grise med

dansk korn, men med tysk korn får jeg et højere

proteinindhold til lavere priser, fortalte Hans

Christian Tylvad ministeren.

- Jeg skal nok bringe problematikken omkring

proteinindholdet videre til mine kolleger Ida

Auken og Mette Gjerskov. Selv om det ikke er

mit område, bliver vi nødt til at arbejde sammen

på tværs af ministerierne for at kunne

give landbruget de rigtige forhold, forsikrede

Annette Vilhelmsen.

de giver op

Ib Boye Lauritsen fra Bording startede sit indlæg

med at fortælle om sine første år som

landmand. Da han overtog den fædrene gård

for 25 år siden, gjorde han det helt uden betænkninger.

- Jeg følte ikke, at der var begrænsninger for

dem, der havde gåpåmod. Jeg gik bare i gang

og efter få år udvidede jeg min bedrift uden problemer.

Sådan er det desværre ikke længere. I

dag er begrænsningerne næsten også blevet

mentale, folk orker simpelthen ikke at kæmpe

mod bureaukratiet, sagde Ib Boye Lauritsen.

Herefter nævnte han fire eksempler på land-

og en vogn, og en masse gå-på-mod og gode

analytiske evner. En positiv historie, der fortæller,

at det er muligt at komme ind i landbrugserhvervet.

En historie, der faldt fint i tråd med Lise Lotte

Lunds indlæg. Hun mener, at der er behov for et

holdningsskift hos fremtidens landmand: Man

kan godt være selvstændig landmand uden at

have fuldt ejerskab over det hele. Hun anerkendte

dog, at det er svært at finde eksterne

investorer, med mindre man har en rig onkel, da

eksterne investorer både kræver et højt afkast

og indflydelse på virksomheden. Lise Lotte Lund

mente dog, at vi fremover i højere grad vil opleve,

at en landbrugsejendom er delt op i flere

dele, der har forskellig finansiering/ejerformer.

selskabskonstruktioner

Chefkonsulent, Lars Boje, fortalte om forskellige

måder at lave generationsskifte på i form

mænd, der delvist eller helt er blevet bremset

af bureaukratiet. Bl.a. svineproducenten, der

ønskede at udvide antallet af søer til 1500.

Han betalte 450.000 kr. for at få udarbejdet

sin miljøgodkendelsesansøgning, hvorefter det

tog fire år, inden han fik ansøgningen retur.

Godkendt med få ændringer.

- Hvorfor skulle der gå så lang tid?, spurgte Ib

Boye Lauritsen. - Normalt er landmænd svære

at kyse, men for øjeblikket skræmmer tunge

systemer altså vækstlandmænd langt væk.

Annette Vilhelmsen forstod frustrationerne

over bureaukrati og lange behandlingstider i

kommunerne. Hun tog Ib Boye Lauritsens fire

eksempler på vækstbarrierer til sig og opfordrede

desuden deltagerne til at skrive om bureaukrati

og love, der ikke fungerer, på hjemmesiden

virksomhedsforum.dk.

1 ud af 2 landmænd er over 60

Finn Pedersen, formand for Østjysk Landboforening

og LRØ, kom med et konkret eksempel

på betydningen af antal arbejdspladser ved at

etablere flere stipladser til grise. Iflg. udregninger

ville etablering af 500.000 stipladser betyde

yderligere tre mia. kroner i valutaindtjening

og 2.800 nye arbejdspladser for Danmark.

- Vi har et kæmpe vækstpotentiale i landbruget,

hvis bare vi får lov, sagde Finn Pedersen.

- Jeg vil derfor rose jer for vækstpakken, for den

signalerer, at I er klar over problematikken.

Regeringens lettelser på spildevand og transport,

som også kan mærkes på landmandens

bundlinje, blev fremhævet som gode tiltag, der

kan fremme i stedet for hæmme væksten for

dansk landbrug.

- Der ligger desuden et kæmpe vækstpotentiale

i de mange generationsskift, som vi har

foran os. I dag ejes 47 pct. af danske landbrug

af landmænd over 60 år, så her er virkelig noget,

I skal være opmærksomme på.

- Vores kreditpakke bør kunne hjælpe på det

område, men bankerne skal holdes i ørerne, og

jeg vil derfor opfordre jer til at kontakte mig,

hvis I har eksempler på, at de ikke tilbyder jer

pakkerne, lød ministerens svar til Finn Pedersen

og de øvrige deltagere.

af selskabskonstruktioner og hvordan man kan

skaffe kapital gennem vækstfonden. Han udtalte,

at han fremover forventer et stigende antal

generationsskifter via selskabsformer udenfor

familiehandel f.eks. aktieselskaber og partnerselskaber.

Danske Bank vil gerne være med til at finansiere

landbruget i fremtiden. John Sørensen fortalte

i sit indlæg, at det i øjeblikket er vanskelig

at skaffe kredit som landmand, men at det ikke

er umuligt. Han anerkendte også, at der i løbet

af de næste åringer er behov for et generationsskifte

i landbrugserhvervet.

Aftenen gav de fremmødte nye vinkler på debatten,

men som forventet er der ikke noget entydigt

svar på, hvordan man skal blive selvstændig

landmand. Der er flere mulige ejerformer for

fremtidens landbrug, men der var dog enighed

i panelet om, at selvejet vil være den mest udbredte

ejerformer også i fremtiden.


overskud i lrø

Årets resultat i rådgivningsselskabet blev på 387.000 kr.

Af Lene tingleff

rådgivningsselskabet lrø

opnåede i 2012 et resultat

på 387.000 kr.

Direktør Per Bardrum, LRØ, gennemgik LRØ’s

årsrapport for 2012 på generalforsamlingerne

i de tre landboforeninger den 11., 13. og 14.

marts.

Den samlede omsætning var i 2012 på 87

mill. kr. mod 97 mill. kr. i 2011.

Ledelse og bestyrelse anser det opnåede

resultat som tilfredsstillende, idet man lægger

vægt på, at der er taget de nødvendige

skridt i retning af en tilpasning til de meget

vanskelige vilkår, som erhvervet og rådgivningsvirksomheden

står over for samt til en

strategisk udvikling af virksomheden.

krisen sætter spor

Per Bardrum sagde i sin beretning, at finanskrisen

og effekten af denne har været

voldsom inden for landbruget.

- Meget kapital har været bundet i jorden.

Jordprisernes fald har derfor skabt store

problemer for ejerne. Det ser ud til, at vi er

kommet tættere på en afklaring af, hvorledes

landbruget skal komme videre i forhold til

rammebetingelser og finansielle muligheder.

- Med henblik på at fastholde omsætningen

følger LRØ strategien ved at intensivere

salgs- og markedsføringsindsatsen inden for

alle vore rådgivningsområder. Derudover vil

vi fortsat fokusere på medarbejdernes uddannelse

og i særlig grad kompetenceudvikle

inden for det rådgivende salg.

- I de kommende år skal vores kunder holde

fokus på at dygtiggøre sig som virksomhedsledere,

og derved skabe grundlag for bedre

resultater og en fortsat eksistens i det svære

marked, som også vil være rammebetingelsen

fremover.

- Vi har desuden fokus rettet mod andre erhverv

og andre aktiviteter, hvor medarbejdernes

kompetencer kan gøre nytte.

nye selskaber

Per Bardrum oplyste, at LRØ sammen med tre

kvægdyrlæger har etableret et selskab, CMS

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

ApS, der skal levere optimeringsløsninger til

malkekvægbesætninger.

Han påpegede desuden, at LRØ sammen med

to kolleger fra DLBR samt en privat investor

har etableret et selskab, FBM A/S, der skal

levere analyser af kriseramte landbrug til

Landbrugets Finansierings Bank A/S.

- Vi leverer desuden veterinær bistand til

analyserne via Porcus ApS og CMS ApS, oplyste

han.

kommunerne får nu ansvar for vandplaner

Håkun Djurhuus: Det bliver en kæmpe opgave for kommunerne

Der var mange spørgsmål til advokat Håkun Djurhuus (t.h), efter han havde holdt sit indlæg.

Af Lene tingleff

det bliver nu op til kommunerne

at sørge for, at nye vandplaner

føres ud i livet og at bestemmelserne

overholdes.

Det sagde advokat Håkun Djurhuus fra firmaet

Bech-Bruun, da han mandag den 11. marts holdt

foredrag retssagerne om vandplanerne og randzonerne

og gav en status på arbejdet. Det skete i

forbindelse med Vejle-Fredericia Landboforenings

generalforsamling og fyraftensmøde for samarbejdspartnere

med ca. 120 deltagere.

- Lige nu har vi ingen vandplaner. Alt på dette

område står stille og har gjort det siden den 6. december,

hvor Natur- og Miljøklagenævnet ophævede

de 23 vandplaner og erklærede dem ugyldige,

fordi bestemmelserne ikke var overholdt.

- Men det betyder ikke, at vi ikke skal have vandplaner.

Det er traktatstridigt ikke at have dem, og

der skal ske noget. Der vil i løbet af marts måned

komme nye vandplaner fra statens side, og regeringen

vil formentlig skyde det hele over på kommunerne,

som er bundet af at få vandplanerne gennemført.

- Ministeren har udtalt, at kommunerne skal lave

handleplaner og konsekvensberegninger samt en

helt ny vurdering af 22.000 km. vandløb. Det er et

kæmpe arbejde, og kommunerne kommer til at

anvende enorme ressource på det her. De får den

brandvarme kartoffel smidt ned i skødet, og det

bliver interessant at se, hvordan kommunerne vil

forholde sig. Aben bliver placeret direkte på kommunerne,

efter at regeringen har siddet ganske

længe med det her, lød det.

juridisk offensiv

Håkun Djurhuus gennemgik hele forløbet med

retssagerne omkring vandplanerne. Han indledte

med at sige, at man fra Landbrug & Fødevarers

side indtil midten af 2011 udelukkende forsøgte

at påvirke politikerne, men at man herefter traf

et kursskifte og sideløbende indledte en juridisk

offensiv.

- Da jeg fik sagen overdraget, indledte jeg med at

søge aktindsigts-begæring for at få afklaret, hvorfor

vi i Danmark går så meget længere med kravene,

end man gør i Tyskland. Hvor er beslutningen

truffet og hvorfor ser man så forskelligt på, om et

vandløb er naturligt eller ikke-naturligt.

Han fortalte om, hvordan embedsmænd bag lukkede

døre traf afgørende vigtige beslutninger

uden at inddrage politikere, og om hvordan EU-

reglerne er blevet overimplementeret i Danmark i

forhold til i andre EU-lande.

Håkun Djurhuus gennem forløbet punkt for punkt

og fortalte om den offensive indsats med klager

og stævninger, og om hvordan Kammeradvokaten

tog bekræftende til genmæle efter Natur- og Miljøklagenævnets

beslutning.

randzoneloven gælder

Vedrørende randzoneloven oplyste Håkun Djurhuus,

at den stadig er gældende. Dét, som er forkastet

og skal til ny behandling, er udelukkende

planerne om, hvad man skal gøre ved selve vandløbene.

gårdbutikker

på dyrskue

Får deres egen afdeling på dyrskuet

gårdbutikker med kvalitetsfødevarer

og brugskunst

får i år mulighed for

at få deres egen afdeling på

dyrskuet i horsens den 14.

og 15. juni.

Her planlægges en særlig udstilling, hvor

gårdbutikkerne får mulighed for at vise og

sælge deres produkter og uddele smagsprøver

til dyrskuegæsterne.

- Vi tror på, at det vil tilføre dyrskuet noget

nyt og spændende og at det vil være

interessant for de besøgende og skabe

opmærksomhed, siger Jeppe Mouritsen,

- Det triste men ærlige svar er, at randzoneloven

gælder, indtil Folketinget vedtager at ophæve loven

eller Højesteret siger, at den er i strid med

grundloven. Dyrker man sin randzone, løber man

en stor risiko for en politianmeldelse.

L&F har anlagt retssag mod staten vedrørende

den samlede effekt af randzoneloven, kravet om

efterafgrøder og ændret vandløbsvedligeholdelse.

Påstanden er, at disse tiltag udgør ekspropriation,

at indgrebene ikke er sket af hensyn til almenvellet

og at landmændene skal have fuld erstatning,

hvis domstolene accepterer reguleringen.

- Der er stadig mange slag, der skal vindes, men

foreløbig går det rigtig godt, sagde Håkun Djurhuus.

der er formand for Foreningen Land & by

ØSTjylland.

- Vi håber at kunne præsentere en udstilling

med en række gårdbutikker, der kommer

med deres helt særlige og unikke produkt.

Der vil både være gårdbutikker med

konventionelle og økologiske fødevarer

samt gårdbutikker med brugskunst.

- Fælles for dem alle vil være, at de kommer

og præsenterer deres kvalitetsprodukter,

som de har lagt sjæl i, siger Jeppe

Mouritsen.

Dyrskueforeningen har lejet et stort telt

til gårdbutikker og andre aktiviteter, hvor

gårdbutikkerne kan markedsføre sig og

komme i kontakt med mange mennesker.

(let.)

5


6 Generalforsamling

nye initiativer kvæles

Jens Ejner Christensen rettede kritik af Finanstilsynet på generalforsamlingen i Vejle-Fredericia Landboforening

Af Lene tingleff

­ Med finanstilsynet i spidsen

bliver der i disse år lagt

så hårde restriktioner ned

over bankverdenen, at det er

med til at kvæle nye initiativer,

som sagtens kunne vise

sig at være gode og holdbare

projekter.

Det sagde formanden for Vejle-Fredericia

Landboforening, Jens Ejner Christensen, på

generalforsamlingen den 11. marts på Hotel

Munkebjerg i Vejle med 120 deltagere.

- Der er ingen tvivl om, at landbruget er ramt

af den krise, der præger hele verden, og der

er bestemt ingen nem vej ud af den situation,

vi befinder os i. Vi skal selv stå for det seje

træk, der kommer til at føre vores erhverv videre.

- Men der sker noget i den finansielle verden

i disse år, som der faktisk gør det hele meget

værre. Finanstilsynet er blevet til en stat i

staten, hvor man kan sidde og bestemme,

hvordan ting skal værdiansættes.

- Når landmændene mødes med deres bankforbindelser

for at præsentere et nyt projekt,

som kræver finansiering, så efterlades de med

det klare indtryk, at man fra bankens side ser

mere på om det kan passe ind i en kasse eller

et system, som Finanstilsynet har opfundet,

end om det ud fra en fornuftig vurdering ser

ud til at være et spændende projekt.

Jens Ejner Christensen fastslog, at det er en

forkert udvikling.

- Hvis de folk, der sidder i Finanstilsynet er

så kloge, som de selv mener, hvor var de så i

2006 og 2007, da der var behov for at nogle

havde råbt vagt i gevær?

- Dengang var der brug for opstramninger, og

i dag er der brug for en realistisk, fornuftig

tilgang til kreditgivning. Det virker for udenforstående

som om at Finanstilsynet i begge

sagt på mødet:

frode Christensen:

Hvis kvælstof viser sig ikke at have den helt

store betydning, er det måske ikke hensigtsmæssigt,

at vi involverer os i målrettede miljøreguleringer

og bliver en del af det.

poul erik juul jensen:

Det er bittert, at det skal være nødvendigt at

ansætte en topjurist til at kæmpe for vores

synspunkter. Jeg kunne godt ønske mig mere

respekt omkring vores erhverv.

ingvardt johansen:

Vi må have afklaret, om der overhovedet er

et problem med kvælstof og om kvælstofreguleringen

er ulovlig. Vi skal sige, hvad vi

mener, og vi skal være mere skarpe.

jørgen peter johansen:

Jeg mister fem hektar dyrkningsareal på

grund af bræmmerne, og det svarer til en

situationer reagere lige modsat af, hvad de

burde, sagde han.

ny normaltilstand

Jens Ejner Christensen sagde, at 2012 vil blive

husket som året, hvor det for alvor gik op for

den danske befolkning, at det er vigtigere med

vækst og arbejdspladser end en religiøs tilgang

til miljø og natur.

- Det er pludselig blevet moderne at skabe

arbejdspladser, valuta-indtjening og vækst.

Det er også moderne at være god til grøn omstilling,

evt. at kunne producere CO2 neutral

energi. Denne nye dagsorden, den passer os i

landbrugserhvervet overordentligt godt.

- Og det gode ved den nye dagsorden er, at det

ikke ser ud til at være en døgnflue. Og det er

vi i landbruget ved at indstille os på, vi skal

vænne os til, at vi lever i det som nogle kalder

”a new normal”, en nye normal, hvor tidligere

tiders adgang til kapital i landbruget, den kommer

vi ikke tilbage til – i alt fald ikke de næste

mange år.

- En ny normal, hvor vi først skal forsøge at få

nedbragt vores store gæld i erhvervet, og en

ny normal, hvor kapital til nyinvesteringer vil

stille helt nye krav. En ny normal, hvor kapital

til generationsskifter vil stille helt nye krav.

de blev valgt:

Nis Hjort, Peter Buhl og Morten Mikkelsen

blev genvalgt til bestyrelsen.

Niels Buhl blev nyvalgt til bestyrelsen

som deltidsrepræsentant.

Niels Buhl, Stubdrup, blev valgt som

suppleant til bestyrelsen.

Christian Arrild Madsen blev genvalgt

til Åbent Landbrug-udvalget.

Søren Knudsen blev nyvalgt til Åbent

Landbrug-udvalget.

En ny normal, hvor den måde, som vi ejer og

driver vore bedrifter på, vil komme til at finde

nye former.

Målrettet miljøregulering

I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen

med deres rapport.

- Vi kender ikke indholdet, men vi ved, at der

vil blive peget på en intelligent og målrettet

miljøregulering, der skaber grundlag for vækst

og indtjening i både landbruget og samfundet

Der var også tid til socialt samvær på generalforsamlingen. Fra venstre Poul Arne Hansen, Alfred Futtrup og

Anny Davidsen.

reduktion på otte køer i min besætning. Der bør

være tale om ekspropriation.

per johansen:

Vi er ikke blevet inddraget tilstrækkeligt i hele

forløbet omkring bræmmer. Bræmmerne er det

indgreb i min tid som landmand, der får de største

konsekvenser.

jens bigum, tidl. direktør for arla og

formand for aarhus universitet:

Det er embedsværket, der har stået model til

randzonerne, maskineriet har bare kørt. Det er en

skandale, at det er kørt så langt.

keld andersen, leder af vand og miljø

i vejle kommune:

Jeg tror på, at vi kan finde gode lokale løsninger i

dialog med den enkelte landmand. Vi har ikke vedtaget

vores handleplaner for vandplanerne endnu,

og vi er spændt på, hvad der kommer fra Staten.

søren peschardt,

byrådsmedlem (s) vejle:

Det er flot, landbruget har ambitiøse mål,

og kommunen skal ikke være bremseklods.

Kommunens mål kan godt gå hånd i hånd

med landbrugets mål, og vi vil gerne samarbejde.

lars kromann­larsen,

byrådsmedlem (sf) vejle:

Der vil blive lagt meget over på kommunerne

og vi har en stor udfordring, men heldigvis

også et godt samarbejde med landbruget.

Noget af skylden for det her er hos den tidligere

regering.

som helhed. Det skal vi udnytte, og vi skal gøre

vores indflydelse maksimalt gældende.

- Hvis vi skal lykkes med en ny regulering, så er

det helt afgørende, at den samlede kage bliver

større. Vi skal have en betydeligt samlet gevinst,

og vi skal sørge for at de, forhåbentlig få

landmænd, der bliver ramt af den målrettede

regulering, får fuld erstatning for deres tab. Der

skal kort sagt være gevinst for alle, uanset hvor

i landet man befinder sig.

Cap reform

EU´s budget er til debat i år, og det vil få konsekvenser

for landbruget, sagde Jens Ejner

Christensen.

- Det vil komme til at betyde en reduktion i

den støtte, som vi som erhverv modtager fra

EU. Den reduktion, som vi vil få i støtten, vil

bestå af to ting. Udligning mellem medlemslandene,

som vil være 600 af de 1,4 mia. Og de

resterende 800 mio. er så den generelle reduktion

i EU budget frem mod 2020.

- Den største trussel, som der er i forhold til

EU i øjeblikket, er ikke at de tilegner sig for

meget magt, men nærmere at der åbnes op for

renationalisering. Lande som Frankrig, Østrig

og Finland arbejder for, at der skabes fuld fleksibilitet

mellem søjle 1 og søjle 2, og det vil i

virkeligheden betyde, at der skabes fuld mulighed

for renationalisering af landbrugsstøtten.

- Det eneste, den danske regering har arbejdet

for, er at få en rabat på 1 mia. kr., hvorimod

de andre store landbrugslande har arbejdet for

at få mere i søjle 2 og derefter at skabe den

fornødne fleksibilitet mellem søjlerne, og så

skal de sikkert nok selv finde ud af hvordan de

fordeler pengene bedst mulig for deres landbrugere.

Mere markant holdning

Ændringerne på Axelborg med Søren Gade som

ny administrerende direktør og Martin Merrild

som ny formand for Landbrug & Fødevarer blev

også omtalt.

- Der har været efterspurgt en mere markant

holdning og en mere synlig kommunikation

fra Landbrug & Fødevarers side, det mener jeg

bestemt, at vi nu har fået.

- Bæredygtig Landbrug har helt sikkert været

med til at skubbe til, at vi i landbrug og fødevarer

har skærpet profilen. Det er som sådan

godt, nu skal det så være mit håb, at vi kan

forene kræfterne om i fællesskab at skabe de

bedste resultater, som vi trods alt alle arbejder

for, nemlig at vi som landmænd får de rigtige

konkurrencemæssige betingelser at arbejde

under.

foreningen har 332 aktive medlemmer

og ca. 146 passive. resultat: 263.000 kr.

egenkapital: 10,4 mill. kr.

Foreningens formand, Jens Ejner Christensen, får sig

en snak med bestyrelsesmedlem Henrik Buhl.


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

behov for målrettet miljøregulering

180 til generalforsamling i Landboforeningen Odder-Skanderborg

Af Lene tingleff

­ vi har brug for en mere

målrettet, behovsbestemt

miljøregulering af landbruget,

hvor man regulerer plante­ og

husdyrproduktionen på output

og udledning af næringsstoffer

i stedet for at regulere på

produktionens størrelse.

Det sagde formanden for Landboforeningen

Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, på

generalforsamlingen den 13. marts med 180

deltagere.

- Det vil give mulighed for at øge plante- og

husdyrproduktionen i Danmark betydeligt

uden yderligere påvirkning af miljøet, tilføjede

han.

- I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen

med deres rapport. Vi ved, at der bliver

peget på en intelligent og målrettet miljøregulering,

der skaber grundlag for vækst og indtjening

i både landbruget og samfundet som

helhed.

- Det skal vi selvfølgelig udnytte og vi skal

gøre vores indflydelse maksimalt gældende. Vi

skal gøre det med stærke faglige argumenter.

- Den nuværende kvælstofregulering giver os

store tab. Med det prisniveau vi har i øjeblikket,

koster det erhvervet tre milliarder kr. pr. år

eller ca. 1.200 kr. pr. ha pr. år.

- Vi har et uudnyttet potentiale for større produktion,

større indtjening, større faglighed,

større beskæftigelse, større samfundsmæssig

værdi. Det skal fremmes, så landbruget – og

hele samfundet får gavn af omstillingen.

- Miljømålet i de kystnære farvande skal fastsættes

på et fagligt grundlag. Der skal især

være fokus på, om påvirkningen fra land vil

gøre en reel forskel ude i vandmiljøet, eller om

det blot er – i bogstavelig forstand – en dråbe i

havet i forhold til påvirkningen udefra det åbne

havmiljø.

afgift på pesticider

Jens Gammelgaard omtalte den kommende

afgift på pesticider, som forventes at træde i

kraft den 1. juli 2013.

- Vi får nu et værktøj, der gør det nemmere at

vælge de pesticider, der er bedst for miljøet.

Det er positivt. Vi har ikke interesse i at bruge

pesticider der f.eks. kan udvaskes til grundvandet,

men omlægningen må ikke påføre den

enkle landmand urimelige byrder.

- En årlig måling af udviklingen af resistens

overfor de tilladte pesticider, en klarhed om

de reelle årsager til lukning af vandboringer,

en løbende vurdering af, om afgiften vil føre

til udflagning af afgrøder. Det er positive elementer.

- Miljøministeriets plan om en reduktion på 40

procent over de næste tre år er en skrivebordsmålsætning,

det er ikke realistisk.

- Vi, der arbejder i den virkelige verden ved,

at man ikke fra et skrivebord i København kan

bestemme, hvor meget ukrudt der kommer det

ene år, eller hvilke svampe- eller insektangreb

der kommer. Men det bør være klart for enhver,

at kan vi som landmænd spare en behandling

med et pesticid er det lig med større indtjening.

Generalforsamlingen var traditionen tro velbesøgt med 180 deltagere. Her borgmester Elvin J. Hansen, Jens

Gammelgaard og Per Højsgaard.

de blev valgt:

Jens Gammelgaard blev genvalgt som

formand.

Ole Larsen blev genvalgt som næstformand.

Til bestyrelsen genvalgtes Leif Kreutzfeldt

Rasmussen, Karsten Nielsen og

Henrik Næsted Nielsen. Nyvalgt blev

Henrik Høy Thomsen. Peder Liboriussen

ønskede ikke genvalg.

Peter Wiese og Erik Ravn blev valgt

som suppleanter.

Jakob Aagaard Sørensen blev genvalgt

til deltidsudvalget og Erland Lykke

Christensen blev genvalgt som suppleant

til deltidsudvalget.

Knud Gammelgaard blev genvalgt til

Åbent Landbrug Skanderborg og Lene

Midtgaard blev genvalgt til Åbent

Landbrug Odder.

En opgørelse fra et EU-projekt fra 2006-2007

viser, at vi i Danmark har den laveste behandlingshyppighed

for pesticider i henholdsvis

hvede og raps. Vi bruger under 50 procent af,

hvad der bruges i vores nabolande.

ros til vækstplan

Regeringens - Vækstplan DK, der skal bringe

dansk vækst og beskæftigelse op i et højere

gear skal have stor ros, sagde Jens Gammelgaard.

- Vækstplan DK indeholder flere mærkesager,

som vi i landbruget har kæmpet hårdt for. Der

er afgiftslettelser på rundt regnet 1 milliard

kr. til vores sektor på spildevand, transport og

energi. Det betyder lavere omkostninger og

dermed bedre bundlinje på vores forarbejdningsvirksomheder.

I sidste ende kommer det

jo os alle til gode.

- Vi kan dog konstatere, at der stadig er mange

uopfyldte ønsker til vores rammevilkår. Enklere

regler og lettelser af erhvervets administrative

byrder er også centralt for at øge væksten og

styrke dansk konkurrenceevne i forhold til udlandet.

Der bør være faste frister for offentlig

sagsbehandling.

- Sagsbehandlingstiden på centrale områder,

som eksempelvis miljøgodkendelse, anmel-

deordning og byggesagsbehandling er i nogle

kommuner meget langvarige. Vi har eksempler

på enkle kommuner der har brugt op til et år

eller mere på anmeldeordningen og så endt

med at give et afslag.

Et halvt års forsinkelse i sagsbehandlingen

giver en reduktion i beskæftigelsen på 1.300

personer (alene inden for kødbranchen), et

tab på knap 0,6 milliarder kr. i indtægter for

erhvervet, og en nedgang i eksporten på godt

0,6 mia. kr.

langsom sagsbehandling

På mødet deltog flere repræsentanter fra kommunerne,

bl.a. borgmester Elvin J. Hansen (S) og

Jørgen Gaarde (S) fra Skanderborg Kommune.

Jens Gammelgaard takkede kommunerne for

godt samarbejde men sagde, at der er problemer

med anmeldeoredningen med meget lang

sagsbehandling både i Odder, Skanderborg og

Århus Kommune.

- Vi er meget uenige med Aarhus Kommune

om Indsatsplan Beder vedrørende krav om

ophør af pesticider krav om nedsat forbrug af

kvælstof.

ingen risiko

Under debatten spurgte Bent Askholm, om det

enkelte medlem løber en økonomisk risiko,

hvis LRØ må lukke.

Hertil sagde Jens Gammelgaard, at han ikke

forventede det vil ske, da LRØ har overskud og

en egenkapital på 13 mill. kr., hvorefter han

overlod ordet til direktør Per Bardrum:

- Medlemmerne løber ingen risiko, og hvis det

skulle ske, vil det ikke komme til at koste det

enkelte medlem noget, sådan er rådgivningsselskabet

konstrueret, sagde Per Bardum, der

på mødet kunne oplyse, at LRØ i 2012 har haft

et overskud på 387.000 kr.

Mange landbrugsmæssige emner blev drøftet rundt ved bordene.

sagt på mødet:

7

hans jakob fenger:

Vi skal satse på intelligente og differentierede

miljøløsninger. Vedrørende kommunens

udpegning af landbrugsområder

bør landboforeningen forholde sig kritisk

til tingene. Det får konsekvenser for de

ejendomme, der ligger uden for de udpegende

landbrugsejendomme, de får det

ikke nemmere.

bent askholm:

Vi landmænd får ikke landbrugsstøtte,

det er landet som helhed, der får et fødevaretilskud.

Det budskab er vi ikke så

gode til at fortælle.

per højsgaard:

Vi har aldrig haft så rent et miljø, som

vi har i dag. Der er fisk i vandet og styr

på det hele. Miljøfolkene undlader at fokusere

på den tilstrømning til Østersøen

og Kattegat, som kommer via floder fra

andre lande.

jens thomsen:

Stor ros til bestyrelsen for det store arbejde,

der udføres for at forbedre vores

rammevilkår. Det er godt, I inviterer Annette

Vilhelmsen til debat og forhåbentlig

gør hende lidt klogere.

ole lyngby pedersen:

Åbent Landbrug er et fælles projekt, som

vi alle sammen bør tage del i og bakke

op omkring. De skaber forståelse og

giver gode oplevelser til børn og deres

forældre.

henrik Würtz:

Der bør være mere opmærksomhed på

de store mængder urea og salt, der i løbet

af vinteren spredes på vejen og anlæg.

Det skader miljøet, men det er ikke

noget, der tales om.

jeppe ladefoged:

Drænvandsprøverne viser, at der ikke er

meget kvælstof at komme efter. Det bør

bruges i bestræbelserne på at få rimelige

miljøkrav.

foreningen har 317 aktive medlemmer og

165 passive. resultat 66.368 kr. egenkapital

12,9 mill. kr.


8 Generalforsamling

bedst at sidde med ved bordet

- Større forståelse for, at staten skal skabe gunstige rammer for det private erhvervsliv, sagde Finn

Pedersen på generalforsamling i Østjysk Landboforening

Af Lene tingleff

samarbejde er vejen frem, og

vi skal alle bidrage til gavn for

landmandens bundlinje, men

også til gavn for landets samlede

vækst og beskæftigelse.

Det var den røde tråd i beretningen ved formanden,

Finn Pedersen, på Østjysk Landboforenings

generalforsamling den 14/3 med 110 deltagere.

Han nævnte de store udfordringer, erhvervet står

i, bl.a. kreditklemmen, høj gæld, høje bankrenter

og fald i ejendomspriserne. Hertil kommer en

stribe af miljømæssige krav. Han understregede

samtidig, at samarbejde er vejen frem:

- Grundlaget for ethvert samarbejde er en fælles

synergi. Det blev udtrykt meget klart af borgmesteren

i Horsens, da han sendte et brev til ledelsen

i Danish Crown og lovede en hurtig sagsbehandling

i samarbejde med LRØ i forbindelse

med slagteriets beslutning om at yde tilskud til

etablering af stipladser til slagtesvin.

- Dette initiativ fortjener stor ros, ingen andre

kommuner har tilbudt noget tilsvarende.

- Vi har mange samarbejdspartere og et efterhånden

stærkt netværk. Vi er blevet en hel naturlig

del af det lokale erhvervsliv og har gode

kontakter til foreninger og lokale virksomheder.

de blev valgt:

frit valgte: Mads Mogensen og Karl

Christiansen, begge genvalg. Troels

Påske suppleant.

kvægbrug: Ole Lind og Ole Jespersen,

begge genvalg.

samfundskontakt: Jakob Justesen

(nyvalg) og Peter Mortensen (genvalg).

(Niels Madsen modtog ikke genvalg).

deltidsudvalg:

Find Rasmussen genvalgt.

­ jeg havde inderst inde ikke

regnet med, det ville blive

sådan, men jeg glæder mig

faktisk til at komme til bestyrelsesmøde

i landboforeningen

hver eneste gang.

Det sagde Henrik Nielsen, Vinten, på generalforsamlingen

i Østjysk Landboforening den 14.

marts. Her holdt han en lille pep-talk til de 110

fremmødte om dét at sidde i bestyrelsen.

Han valgte at gå på talerstolen og fortælle lidt

om sit bestyrelsesarbejde, fordi han har fornemmelse

af, at mange tror, det er et noget

tungt og kedeligt - en pligt, der nærmest bare

skal overstås.

- Jeg kom i bestyrelsen for tre år siden, og det

var ikke noget, jeg var helt begejstret for. Folk

Sekretær Jørgen Skov, formand Finn Pedersen og næstformand Jeppe Mouritsen.

- Dette samarbejde prioriterer vi højt, vi er således

med i Grønt Råd, klimarådet, kommunenetværket

og erhvervspolitisk kontaktudvalg m.m.

Det er nu engang bedre at sidde med ved bordet

og have indflydelse i stedet for at stå udenfor,

også selvom vi ikke altid er helt enige.

stor eksport

Finn Pedersen kom i sin beretning ind på landbrugseksporten

og beskæftigelsen.

- For 2012 er der udsigt til en rekordstor landbrugseksport

på over 75 mia. kr. Samtidig bliver

der færre og færre landmænd, og derfor stiger

eksporten af landbrugsvarer pr. landmand.

- Ifølge vores beregninger på Axelborg giver en

kvægbedrift med 108 malkekøer beskæftigelse

til seks personer.

Den afledte beskæftigelse omfatter fx transport,

slagtning, forarbejdning, administration, kontrol,

dyrlæge, rådgivning, markedsføring og så videre,

for ikke at nævne håndværkere, montører, maskinstation

med mere.

- Tilsvarende skaber en svineproducent med 275

søer og tilhørende slagtesvin beskæftigelse til

otte personer.

Landbrug & Fødevarer har opgjort beskæftigelsen

i det primære landbrug til godt 60.000 personer.

Dertil kommer 33.800 beskæftiget med

forarbejdning samt 45.000 i afledte erhverv.

- Den samlede beskæftigelse i fødevareerhvervet

er opgjort til 141.000 personer, hvoraf de

105.000 er lønmodtagere. Det vil sige, at knap

tre ud af fire beskæftigede i fødevareerhvervet

er lønmodtagere.

er erhverv, der bidrager

- Det er heldigvis ved at gå op for regeringen, for

fagbevægelsen og for danskerne i alt almindelighed

at her er et erhverv, der virkelig har bidraget

til samfundshusholdningen.

- Samtidig er det også ved at gå op for befolkningen,

at erhvervet har et kæmpe vækstpotentiale.

- I Landbrug & Fødevares bestyrelse har vi haft

meget stor fokus på konkurrenceevnen og i det

hele taget de vilkår, vort erhverv er underlagt.

Jeg mener også, det er lykkes at sætte et betydeligt

aftryk på regeringens politik, blot vil jeg

nævne ophævelse af fedt og sukker afgift, men

selvfølgelig også nævne at vi fik vandplanerne

erklæret ugyldige, det var en kæmpe sejr for organisationen

at kammeradvokaten opgav at føre

sagen for staten,

- Det medførte jo dermed, at der slet ikke blev

taget hul på den stor retssag, Landbrug & Fødevarer

havde anlagt mod staten.

- Vi forventer, at vandplanerne igen komme i høring

medio april og vil selvfølgelig også denne

gang følge høringsperioden tæt.

afventer rapport

I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen

med deres rapport.

- Vi kender ikke indholdet, men vi ved at der vil

blive peget på en intelligent og målrettet miljøre-

ser frem til alle bestyrelsesmøder

Henrik Nielsen, Vinten, holdt peptalk om bestyrelsesarbejdet i landboforeningen

spurgte, hvorfor jeg dog ville bruge min tid

på det, og om det ikke bare var noget med at

klappe hinanden på ryggen. Men jeg tænkte,

det skulle have en chance, for der er jo masser

af udfordringer i vores erhverv.

ikke altid enige

Henrik Nielsen sagde, at han blev overrasket

over, hvor spændende det er at være med i det

organisatoriske arbejde i landboforeningen.

- Vi bliver godt orientret om, hvad der foregår,

både på Axelborg og lokalt. Vi har mulighed for

at fremføre ting, vi har tænkt over, og kan sige,

hvordan vi mener, at noget måske kan gøres

anderledes.

- Vi er ikke altid enige, det mener jeg heller

ikke, vi skal være. Vi har gode diskussioner, altid

med glimt i øjet, og vi finder som regel en

løsning og vi bakker hinanden op, når vi går

ud af lokalet.

Markedsføring af foreningen er et emne, der er

blevet arbejdet meget med i bestyrelsen i det

sidste år.

- Det har været en god proces, som vi har fået

meget ud af, og det har styrket bestyrelsesarbejdet.

Vi er blevet skarpere på, hvorfor vi

egentlig er her og hvorfor det er vigtigt, at man

som landmand er medlem af foreningen.

- Vi har fået udarbejdet en brochure og noget

andet materiale, fordi vi mener, at foreningen

skal være synlig. Samtidig har vi selv fået en

masse ud af arbejdet.

Henrik Nielsens budskab til de fremmødte var,

at de ikke skal være bange for at gå ind i bestyrelsesarbejdet

i landboforeningen.

- Vi er jo også kolleger, og der bliver jo ikke

ligefrem flere af os. Vi får en god snak og det

er hyggeligt hver gang, sagde Henrik Nielsen.

gulering, der skaber grundlag for vækst og indtjening

i både landbruget og samfundet som helhed.

Det skal vi udnytte og gøre vores indflydelse maksimalt

gældende.

- Samtidig skal vi undgå, at miljøreguleringen

bliver en politisk kampplads mellem fløjene. Vi

har behov for en god, bred aftale, der kan overleve

både folketingsvalg og evt. regeringsskifte

- Nu og i forbindelse med offentliggørelse af Natur-

og Landbrugskommissionens rapport, vil vi

arbejde på at påvirke resultaterne og lovgiverne

maksimalt. Det kan vi kun gøre ved at opsøge

politikere, embedsværk og forskere og spille vores

synspunkter og krav om et seriøst fagligt og

økonomisk grundlag på banen.

en forening der gør en forskel

Finn Pedersen oplyste, at foreningen netop har

udgivet en brochure.

- Med denne udgivelse ønsker vi at synliggøre,

hvad Østjysk Landboforening kan gøre for den

enkelte landmand og for hele fællesskabet omkring

landbruget. Vi ønsker at være synlige og

vi vil gerne fortælle, at vi kan være med til at

påvirke udviklingen.

foreningen har 625 aktive medlemmer og

226 passive medlemmer. årets resultat:

603.172 kr. egenkapital: 24,1 mill. kr.

sagt på mødet:

holger hedelund poulsen: Det er godt,

bestyrelsen har stor fokus på kvælstof,

som jo er grundlaget for vækst i landbruget.

Det er bindegalt, at man miljømæssigt

sætter et erhverv helt ud på slisken.

uffe bie: Det bliver formentlig sådan, at

nogen skal gøde mere og andre mindre.

Nogen bliver ramt, og her skal vi finde ud

af en kompensation.

søren damsbo: Det er fint, at I har god

kontakt med ministre og politikere, men

måske vi også skal have fat i embedsmændene,

som jo i høj grad sætter dagsordenen,

når det gælder miljø.

ole poulsen: Lønningerne i landbruget er

blevet høje og vi ligger højt med hensyn

til lønstigninger. Jeg kunne godt ønske

mig lidt løntilbageholdenhed. I Tyskland

er det på et noget lavere niveau.

henrik nielsen: Vores store udfordring finansiering

af vores bedrifter, her har vi en

kæmpe problematik i erhvervet.

Martin Mogensen: Er der planer om sammenlægning

af foreninger?

finn pedersen, svar til Martin Mogensen:

Vi overvejer hele tiden, hvad der er

mest fornuftigt, men der er ingen aktuelle

planer lige nu. Det lokale netværk er utroligt

vigtigt, og hvis man så alligevel skal

etablere lokale udvalg for at holde kontakten

ved lige, er det måske ikke så oplagt.

Men vi snakker da om det med jævne

mellemrum.


teMa

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang Mark

9

resistens mod ukrudtsmidler – åh nej

Vigtigt at forebygge med et godt varieret sædskifte, god etablering af afgrøden og mekanisk bekæmpelse

Af planteproduktionskonsulent Carsten fabricius,

tlf. 7658 7481, e-mail: caf@lro.dk

vi må desværre konstatere,

at flere af vores ukrudtsmidler

ikke længere kan bekæmpe

det ukrudt, de er målrettet

imod – ukrudtet er blevet

resistens.

Et ukrudtsmiddels opgave er at bekæmpe det

ukrudt, som produktet kan bekæmpe. Desværre

er ukrudtsplanter fra naturens side stærke

planter, der kan tilpasse sig de givne omstændigheder.

Det betyder, at anvender man det samme

ukrudtsmiddel år efter år mod det samme

ukrudt, vil ukrudtsplanten med tiden kunne

tåle midlet. Ukrudtsplanten er blevet resistent.

udviklingen i resistens

Vores ukrudtsmidler angriber planten på forskellig

vis afhængig af ukrudtsmidlets type.

Disse grupperinger af ukrudtsmidlerne anvendes,

når der vælges midler med forskelligt angrebssted

i planten.

I løbet af de seneste år har vi set en eksplosiv

udvikling i resistensudviklingen inden for især

rajgræs og agerrævehale – græsukrudt der er

meget tabsgivende i vores kornmarker. Det vil

være et stort problem, hvis vi i fremtiden ikke

kan behandle vores græsukrudt med eks. Hussar

OD mod rajgræs eller Topik mod agerrrævehale.

Det er ikke kun græsukrudt, der bliver resistent.

Tokimbladet ukrudt som fuglegræs og kamille

er også observeret resistent mod minimidlerne

energiafgrøder ­ en overvejelse værd

Stor interesse for at tilplante hjørner og få rettet markerne ud

Af Lene tingleff

energiafgrøder er et interessant

alternativ for mange,

og der er en stigende

interesse for at tilplante

arealer med pil eller poppel,

specielt som en ekstensiv

kultur på mindre

arealer.

Det siger specialkonsulent Klaus D. Johansen,

LRØ, der rådgiver om etablering, dyrkning

og andre praktiske forhold vedrørende

energiafgrøder.

- Som situationen med kornpriserne ser ud

lige nu, er det svært at konkurrence med

korn, når man ser på energiafgrøder som

Agerrævehale, der er bekæmpet med ukrudtsmidler, men midlet virker ikke længere.

Express eller Ally. Pludselig står en enkelt eller

flere ukrudtsplanter tilbage. Derfor er der

al mulig grund til passe på vores ukrudtsmidler

– der er ikke udsigt til at der kommer nye

virkemåder lige med det samme.

hvad gør vi for at passe på resistens?

Først og fremmest skal vi alle have ros for her

i Danmark at udbredelsen af resistens er på så

lavt niveau, som det er. I vore nabolande er det

meget mere udbredt, men vores anvendelse af

Her skov af energipoppel.

lave doseringer og blanding af forskellige produkter

gør, at vi bryder resistensen.

Et godt eksempel er at bruge Boxer i efteråret,

og Hussar OD i foråret, da de to midler har

hver sin virkemekanisme i planten. Den gammelkendte

vårbygløsning Express og Oxitril er

også et godt eksempel. At blande to midler

eller bruge to forskellige virkningsgrupper af

midler i sæson er meget vigtigt fremad. Det

bliver en udfordring med det nye afgiftssystem,

der ikke favoriserer denne tankegang.

en ganske almindelig afgrøde. Men drejer det

sig om den mere ekstensive dyrkning på mindre

gode jorde, i hjørner og i forbindelse med

udretning af marker, er interessen stor.

- Her er det mest oplagt at plante poppel, som

høstes hvert 10. år, mens pil i højere grad benyttes

som en ganske almindelige afgrøde, der

høstes hvert andet år, siger Klaus D. Johansen.

Han påpeger, at der er stor bevågenhed på muligheden

for at erstatte de fossile brændstoffer

med miljøvenlige energiformer, og at energiafgrøder

derfor er et interessant alternativ.

- Der er gode afsætningsmuligheder på flis, og

der er desuden mange, der selv kan bruge det

i deres fyr.

inden 23. april

Klaus D. Johansen gør opmærksom på, at man

skal huske at indberette de arealer, man tilplanter

med energiafgrøder. Det skal ske inden

fristen for at indlevere sin EU-hektaransøgning

udløber den 23. april.

Vi må ikke blot lade os læne tilbage – nej resistensen

vil udvikle sig alligevel, og derfor

er det vigtigt med følgende tre forebyggende

dele: et godt varieret sædskifte, god etablering

af afgrøden og mekanisk bekæmpelse

de tre resistensbrydere

Det varierede sædskifte med skifte mellem vår-

og vintersæd er med til at undertrykke mange

ukrudtsarter. I vårsæd vil mange af de efterårsfremspirende

græsukrudtsarter blive undertrykt.

I forskellige afgrøder vil dukke nye kombinationer

af ukrudtsmidler op, der kan anvendes.

Jeg tror at fremtiden byder

på mere målrettet mekanisk

bekæmpelse af ukrudt i først og

fremmest raps, men også korn.

God etablering af afgrøden sikrer, at vi har den

bedste konkurrenceevne mod ukrudtet. Ved at

vælge en sort, der yder stor konkurrenceevne

”trykker” vi ukrudtsbestanden negativt. Kan

dette kombineres med øget udsædsmængde

og senere såning, ja så vil man opnå meget

stor reduktion af ukrudtsbestanden i efterårssåede

marker. De senere år taler vi af udbyttemæssige

årsager om at så tidligere, men en

god vækststart af afgrøden vil alt andet lige

påvirke ukrudtet negativt.

Vi er jo ikke meget for at tale mekanisk bekæmpelse

af ukrudt, men jeg tror at fremtiden

byder på mere målrettet mekanisk bekæmpelse

af ukrudt i først og fremmest raps, men

også korn. Med udviklingen af sensorstyrede

radrensere er der her et potentiale i ukrudtsbekæmpelsen,

der skal tages alvorligt.

Specialkonsulent

Klaus D.

Johansen, LRØ

Plantningstilskuddet udgør 4.200 kr. pr.

hektar og produktionstilskuddet 500 kr. pr.

hektar. Man skal have over en hektar for

at få tilskud.

- Vær opmærksom på, at jorden skal være

100 procent fri for flerårige ukrudtsarter.

Det er meget vigtigt, og det er bedre at

vente et år end at komme i gang i et område,

der ikke er renholdt for ukrudt ved

etableringen.

- Jeg vurderer, der vil være en fortsat interesse

for det her. Prisen på energi bliver

nok ikke mindre, og derfor vil der fortsat

være meget fokus på biobrændsler.

flere oplysninger hos klaus d. johansen,

tlf. 7658 7444, kdj@lro.dk


teMa

10 Mark

25 procent mindre udbytte

hvor der ikke er drænet

Der er nu sat tal på hvad manglende dræning koster

Af planteproduktionskonsulent Kasper holm

kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk

på et areal hvor der ikke har

stået vand, men som blot er

dårlig drænet, har udbyttet

været 25 procent under veldrænede

områder.

Det viser et agronomspeciale om udbytte contra

dræning, som Mille Hansen og Kasper Jensen

fra KU-Life netop har lavet.

Det er glædeligt, vi nu har fået tal på dette

emne. Uden tvivl vil der på mange marker være

endnu større potentiale.

en ond cirkel

Dette er ikke ny viden, men der har ikke tidligere

været undersøgelser, som har kunnet sætte

tal på, hvor stor betydning dårlig dræning har.

Af planteproduktionskonsulent Kasper holm

kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk

Mange oplever at deres udbytter

er faldene i forhold til

for 10 til 15 år siden. en af

årsagerne kan være kvælstofmangel,

men en anden årsag

kan være strukturskader, især i

forageren.

I denne artikel vil jeg beskæftige mig med strukturskader.

Jeg mener, det udgør en langt større

trussel mod udbyttet end vi tror, men der er heldigvis

muligheder for at minimere skaderne.

Jeg er bange for hele marken nu er på vej mod

foragerlignende tilstande og forageren endnu

værre.

hvor stor betydning?

I forageren er der et udbytte som typisk er 25 til

50 procent mindre end inde i marken. På mindre

marker kan forageren nemt udgøre 50 procent af

markens areal og på store marker med god arrondering

er der oftest omkring 15 procent.

Regner vi lidt på tallene og siger, at forageren udgør

bare 25 procent af marken og 25 procent udbyttetab.

Så er det 650.000 ha forager i Danmark.

Udbytte i korn er i Danmark på ca. 60 hkg over

årene. Det vil sige et udbyttetab på 975.000 tons

korn. På et areal på 100 ha vil det betyde 375 hkg.

Der er altså ingen tvivl om, at der her er et område,

hvor der er noget at optimerer på. Den primære

årsag mener jeg er strukturskader. Vores

Arealer eller områder i marken, som er dårligt

drænede, vil hurtigt blive endnu ringere, fordi de

oftest bliver behandlet som de omkringliggende

arealer. Det vil blive på tidspunkter, hvor jorden

ikke er tjenlig. Når jorden ikke er tjenlig vil der

ske unødig pakning og æltning af jorden, som

igen betyder ringere afdræning.

Det bliver en ond cirkel og problemet bliver

værre for hvert år. Til sidst vil jorden blive så

pakket og lukket, at drænene ligger tørt, da

vandet ikke kan trække ned til dem. Vi har alle

eksempler på disse steder – ellers er de i hvert

fald ovre hos naboen…

jorden bliver død

Jorden bliver død, da der bliver nedsat eller ingen

vækst. Rodvækst giver organisk materiale

til jorden, som forskellige bakterier er med til

at nedbryde. Disse bakterier bruger kvælstof til

dette og er med til at holde liv i jorden.

Manglende udbytte

Der kan mangle 25 procent udbytte, hvor marken

er dårlig drænet. Men rettidighedseffekten

kan betyde endnu mere. Det er såvel sprøjtning,

marker bruges i høj grad som transportveje for

bl.a. gylle-, korn- og halmtransport, som er nogle

af de slemme. Mejetærskeren er også en af de

slemme, da den vejer rigtig meget, ikke mindst

med fuld tank.

strukturskade

Traktorstørrelsen er de sidste 15 år vokset til

næsten det dobbelte i vægt og maskinerne ligeså.

Det betyder, at vi udsætter jorden for et

langt større tryk, end den kan holde til. Da jeg

var dreng, havde vi en IH 844 XL 2-wd som ikke

måtte køre i marken uden det kunne støve kort

tid efter jorden var bearbejdet og der måtte ikke

køres før der den var tørret op. Det var også forbudt

at køre for tæt på de våde områder i marken.

I dag køres med (alt for) store maskiner lige så

snart, det kan lade sig gøre. Tiden er i dag en

helt anden og der skal være en meget høj grad

af effektivitet - selvfølgelig skal vi ikke tilbage til

hesten, men jeg er sikker på, at vi kan forbedre

os på mange områder, hvis vi tør og vil.

Strukturskader under pløjelaget er permanente

og de udbedres ikke af frost, tørke osv.

forsøg viser

Videncentret for Landbrug har i samarbejde med

Aarhus Universitet og Københavns Universitet,

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, udført

forsøg de seneste tre år med jordpakning.

Som det ses af tabel 4 fra oversigt over landsforsøgene,

så er der en klar sammenhæng mellem

stigende hjullast og udbyttetab.

Ved hjullast på 12 ton er der anvendt en selvkørende

trehjulet gyllevogn og med et meget lavt

dæktryk og den køre også med forskudte hjul –

dermed overkøres arealet kun én gang.

Vigtigt at holde sin jord veldrænet.

gødning og ikke mindst høst, som vi har set de

seneste år.

Nogle arealer kan ikke længere dyrkes med vintersæd

på grund af vand om vinteren og med

vårsæd til følge, hvilket kan give endnu mindre

udbytte.

brug flere penge på dræning

For at undgå den onde cirkel samt at jorden bliver

død, så mener jeg, at jorden skal drænes i

pas på med strukturskader

Rettidig omhu og lavt dæktryk kan medvirke til at hæve udbyttet

større omfang end den er i dag. Der kan også

være gamle rør, som skal renses. Dræningsarbejde

bør udføres i tørre periode for optimalt

arbejde.

De fleste kender deres jord og ved, hvor der er

vandlidende områder. Når der er søer på marken,

så er det et væsentligt større område som

er påvirket og dermed med nedsat udbytte.

Udbyttet i forageren er markant mindre først og fremmest på grund af strukturskader.

hvorfor betyder pakning så meget?

Jorden skal indeholde ilt og vand i en passende

mængde, for at der er basis for god plantevækst.

Hvis jorden bliver for kompakt, så er der

meget få regnormegange og rodkanaler ned

gennem jorden, og planten skal kæmpe alt for

meget for at få roden i dybden.

Det vil resultere i, at når vi kommer i en tørkeperiode,

så må planten give op fordi den ikke

har fået sat roden i dybden. Næringsstoffer ligger

også i hele rodzonen, så det er klart lige så

vigtig som vand.

hvad kan jeg så gøre?

Rettidig omhu er uden tvivl det vigtigste. Her

nedenfor er opremset nogle forhold, som kan

ændres rigtig mange steder:

• Vent til jorden er tjenlig

• Dæktrykket skal være lavest muligt. Ved

tvillinghjul skal trykket være det samme

som i hoveddækket.

• Brug de gode dage til gødning og gyllekørsel.

Vent ikke, hvis der kan køres uden at

lave spor i dag.

• Pløj kun i den nødvendige dybde 18-20 cm

– lidt dybere i tørre år.

• Grubning ødelægger generelt jordstrukturen.

• Udbedre huller i markvejen – det vil også

kunne spare meget tid.


en god start på livet er guld

værd ­ også for majs

Vigtigt med den rette jordtemperatur, når majsen skal såes

Af planteavlskonsulent Bent lune nielsen,

tlf. 2147 1939, mail bln@lro.dk

generelt er anbefalingen, at

der skal sås majs, når jordtemperaturen

har passeret

otte grader og der er udsigt til

en uges godt vejr.

Jordtemperaturen måles i jord under en kortklippet

græsoverflade i 10 cm dybde. I en løs

forårspløjet jord vil temperaturen i dagtimerne

være højere men lavere om natten.

For hver dag såningen udsættes efter det optimale

tidspunkt, tabes 70-100 foderenheder pr.

ha - mindst i begyndelsen af maj. Derfor skal

majsen sås så snart:

1. Jordtemperaturen har passeret otte grader.

2. Syv-døgnsprognosen byder på stigende jordtemperaturer

uden større mængder regn.

Køligt vejr og større mængder regn lige efter

såning kan skade majsen varigt. Jordtemperaturen

og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen

i hele landet kan følges på temasiden

i 2011 og i de foregående år

så vi et fald i andelen af permanet

græs, dog var der en

stigning i 2012.

for majshelsæd og på temasiden for kernemajs

på LandbrugsInfo. www.landbrugsinfo.dk.

pas på med sandfygning

Pas på i nogle egne er der stor risiko for sandfygning.

Og spæde planter kan ikke lide sandblæsning.

Er der risiko for sandflugt, bør der iværksættes

foranstaltninger for at begrænse sandfygning.

Specielt med metode tre, ha vi gode erfaringer:

• Såning direkte efter pløjning med jordpakker.

Hvis faldet bliver større end fem procent, kan

det have betydning for genopdyrkningesretten.

Overvej derfor din situation.

Landene i EU er forpligtet til at bevare en vis

andel af permanet græs. NaturErhvervsstyrelsen

registrerer derfor løbende udviklingen af

arealer med af permanent græs. Arealet sammenlignes

med en referenceandel, som blev

fastsat i 2003.

Det skal dog siges, at arealet med permanet

græs formentlig også i år vil vokse, da en del

• Pløjning, betontromling, nedfældning af al

gylle i 8-10 cm dybde med en sortjordsnedfælder,

harvning straks efter (sideløbende

med gyllenedfældning) med en harve uden

slæbeplanke og uden pakkevalse eller

smuldrer. Derefter såning.

• Såning af 30-40 kg vårbyg pr. ha før såning

af majs. Kan sås med en centrifugalspreder

inden sidste opharvning. Vårbyggen sprøjtes

væk med MaisTer i forbindelse med den

øvrige ukrudtsbekæmpelse, når byggen har

tre-fire blade. Normalt i 1. sprøjtning.

gamle brakarealer, som i år har ligget i fem år

siden brakkravets ophør, vil overgå til status af

permanent græs.

I LRØ planteavl følger vi løbende med i udviklingen,

og er opmærksom på problematikken.

skal søge

Hvis andelen af permanent græs på landsplan

falder mere end fem procent i forholde

til referencen, så skal der søges om tilladelse

til at inddrage permanente græsarealer i omdriften.

En tilladelse kan evt. være betinget af, at et

andet areal af tilsvarene størrelse udlægges

med permanent græs.

Hvis andelen af permanent græs falder mere

end 10 procent, kan landbrugere blive pålagt

at genetablere de inddragede arealer med permanent

græs eller udlægge tilsvarende arealer

som permanent græs.

hvornår permanent?

Hvornår bliver en græsmark til permanent

græs, hvad kan man gøre?

Permanente græsarealer er defineret som

arealer med græs, både dyrket og naturlig, og

som har ligget med græs eller andet grøntfoder

i mere end fem år.

Har marken i og siden 2008 været udyrket eller

udlagt med græs, vil marken i 2013 overgå

11

• Pløjefri dyrkning.

• Spredning af fast husdyrgødning eller udlægning

af kvæggylle med slanger efter

såning.

bejdsning mod råger

Har du husket at bestille frø, som også er bejdset

med Mesurol, der gør frøene mindre attraktive

for fugle, det er aktuelt for de fleste i

LRØ´s område.

Mesurol-bejdsede frø er dyrere men det er en

lille forsikringspræmie som betales i forhold

den pris det har at have en majsmark med

halvt plantetal.

strukturskader

Majsen er meget følsom for strukturskader, pas

på ingen færdsel på våd jord inden såning.

I perioder med overskudsnedbør er det vigtigt

at vandet kan dræne væk fra majsens rødder,

majsen kan ikke lide at stå med rødderne i

vand. Derfor er det vigtigt, at der ikke ved gyllenedfældning

og kørsel på jorden inden såning

af majs dannes et hårdt vandstandsende

og rodstandsende lag.

Høstproblemer og store maskiner trækker i

den forkerte retning. Majs med forfrugt-græs

kommer ofte bedre fra start.

Held og lykke med majsen i 2013.

færre græsmarker

Andelen med permanent græs er faldende, og det kan have betydning for retten til genopdyrkning

anmeldt areal

i alt (ha)

permanent

græs (ha)

referenceandel

med pernemt græs

2003 2.661.788,95 222.242,37 100,00%

2004 2.677.094,03 215.313,94 101,30%

2005 2.795.942,95 229.541,88 103,40%

2006 2.764.270,69 225.018,38 102,50%

2007 2.752.474,67 218.983,75 100,30%

2008 2.735.527,83 214.481,27 98,90%

2009 2.731.977,56 215.565,29 99,40%

2010 2.714.562,75 213.280,42 99,00%

2011 2.703.877,36 207.255,03 96,60%

2012 2.689.004,34 212.235,01 99,40%

Af planteavlskonsulent Peter bach nikolajsen,

tlf. 7658 7484, mail pbn@lro.dk

Byg sået i maj som modvirkning af sandflugt.

NaturErhvervsstyrelsen registrerer løbende udviklingen

af arealer med permanent græs.

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

til permanet græs. Det gælder også, selvom

marken har været pløjet og straks igen udlagt

med græs i mellem tiden.

Hvis man ønsker at forhindre, at græsmarken

overgår til permanet græs, skal perioden med

græs brydes. At ompløje marken og udlægge

græs igen er som sagt ikke nok, det er nødvendig

at afbryde perioden med græs af en anden

afgrøde.

Dette kunne f.eks. være vårbyg, grønkorn eller

lignende med græsudlæg for at marken forbliver

i omdrift.

Der er i dag ingen restriktioner på at opdyrke

arealer med permanent græs med mindre det

er et §3 areal eller der på anden måde er begrænsninger

på arealet. Tjek derfor med kommunen

om arealet er omfattet af §3.

Vil man også i fremtiden sikre sig retten til at

opdyrke signe arealer med permanent græs,

så bør man som minimum hvert sjette år opdyrke

marken med en vårbyg-afgrøde eller

lignende.

den nye reform

Fra 2015 kommer en ny EU-reform. Om det

til den tid kan have betydning hvilken status

arealet havde i 2013, det vides ikke.

Regler og lovgivning er ikke altid det som vi

opfatter som rimeligt eller fagligt, men det er

en helt anden snak.


teMa

12 Mark

kom til eu­Café

Her kan man få EU-hektaransøgningen hurtigt på plads, og i ventetiden er der øl og pølser

Af Lene tingleff

lrø planteavl gentager i år eu­

Café, hvor mindre jordbrugere

på tre fredag eftermiddage kan

møde op i landbrugetshus og

få deres eu­hektaransøgning

på plads. i ventetiden er der øl

og pølser.

- Vi gentager succesen fra sidste år, hvor vi lancerede

EU-Caféen. Mange mødte op og var glade

for konceptet, og vi blev klar over, at der er behov

for at gøre noget for denne målgruppe, siger

chefkonsulent for planteavl, Lars-Ejler Hansen.

- Vi ved, at EU-hektaransøgningen fylder meget

og volder besvær for mange mindre planteavlere

og deltidsbrugere, og dem vil vi gerne gøre det

mere overskueligt over for. Derfor har vi fastlagt

tre fredage, hvor man bare møder op og hvor man

hurtigt og nemt kan få tingene klaret. Man kan

Af Lene tingleff

lrø er kommet godt i gang

med sine to nye elektroniske

produkter på planteavlsområdet,

nemMark og nemeu, der

netop er blevet lanceret.

- Vi oplever en stor interesse fra mindre jordbrugere

fra hele landet for denne måde at få

udarbejdet gødningsregnskab og EU-ansøgning,

og vi har nu de første gennem systemet. Det er

gået godt, og det er vores fornemmelse, at vi

har skabt noget, som der er et behov for, siger

chefkonsulent Lars-Ejler Hansen, LRØ Planteavl.

Ved brug af de nye systemer kan mindre jordbrugere

nu slippe for besvær og bekymringer

med at få udarbejdet gødningsregnskab

og EU-ansøgning, og man kan klare det hele

hjemme fra.

- NemMARK og NemEU gør alt det papir- og lovmæssige

arbejde enkelt, overskueligt og nemt

samtidig få lidt at spise og drikke, mens man

venter.

ingen tilmelding

LRØ Caféen finder sted den 5. april, 12. april og

19. april fra 13.00 til 18.00.

- Vi har valgt at være til rådighed på tidspunkter,

hvor mange kunder i denne målgruppe typisk

holder fri, nemlig fredag eftermiddag. Der er ingen

tilmelding på, det skal være nemt og hurtigt.

Man møder bare op, men man skal huske at

medbringe sit Nem-ID nøglekort.

godt i gang med nemMark

Mange mindre jordbrugere vælger den elektroniske model, når de skal have udarbejdet gødningsregnskab og EU-ansøgning

at komme om ved, siger Lars-Ejler Hansen og

tilføjer, at geografien ikke spiller nogen rolle,

fordi alle data udfyldes på internettet hjemme

ved pc’en.

- Mange i denne gruppe har efterlyst et enkelt

og overskueligt system, og mange vil samtidig

gerne have en fastpris-ordning. Vi prøver nu

at efterkomme dette ønske med vores to nye

produkter, og jeg kan allerede nu sige, at det er

noget, vi vil køre videre med.

nemMark

NemMARK henvender sig til jordbrugere med

mellem to og 30 hektar, som skal have udarbejdet

gødningsregnskab, gødningsplan og

Planteavlskonsulenterne

Chris Skou Nielsen og Peter

Bach Nikolajsen er sammen

med deres øvrige kollegaer

i LRØ Planteavl klar til at

udarbejde gødningsregnskab

og EU-ansøgning via

NemMARK og NemEU.

Nem gødningsplan og EU-ansøgning

- nyt elektronisk tilbud til mindre jordbrugere

Mindre jordbrugere kan nu slippe for bøvlet med at få

udarbejdet gødningsregnskab, gødningsplan og EU-ansøgning.

Det eneste du skal gøre er at udfylde et elektronisk skema

med ganske få oplysninger. Ingen lange beregninger, ingen

møder - men sikkerhed for at tingene er i orden.

NemMARK.dk er skabt

til jordbrugere, der har mellem

2 og 30 ha og som skal have

udarbejdet gødningsregnskab,

gødningsplan og EU-ansøgning.

Pris fra 2.000 kr. Læs mere og

nd det elektroniske skema på

www.nemmark.dk

LRØ Planteavl åbner igen i år sin

EU-Café i LandbrugetsHus.

EU-ansøgning. Standard-modellen indeholder

markplan, beregning af gødningskvote, gødningsregnskab

og EU-ansøgning til en pris fra

2.000 kr. til 3.500 kr. afhængig af areal og husdyrhold.

- Man får en sikkerhed for, at alt er i orden og

at tingene sker til rette tid. Hertil kommer, at

man kan få optimeret sin kvælstofkvote og sine

tilskudsmuligheder og i det hele taget få alle

de nye regler indarbejdet på den bedst mulige

måde, siger han.

nemeu

NemEU er for jordbrugere med under 10 hektar,

der kun skal have udarbejdet EU-ansøgning og

NemEU.dk er skabt

til jordbrugere på under 10 ha,

der kun skal have udarbejdet

EU-ansøgning.

Pris fra 1.000 kr. Læs mere og

nd det elektroniske skema på

www.nemeu.dk

LandbrugetsHus | Erhvervsbyvej 13 | 8700 Horsens | www.lro.dk | Tlf. 70 15 40 00 | www.facebook.com/LRO.dk

541193-71

541192-98

Arbejdet med EU-hektaransøgningen koster en

fast pris på 1.000 kr. plus moms, hvis arealet er

under 10 hektar, uanset hvor længe det tager. Har

man over 10 hektar er det til almindelig timetakst

plus 17 kr. pr. hektar plus moms.

For dette beløb udarbejdes ansøgningen og man

modtager tilskud på 2.250 kr. pr hektar til december

for det areal, der søges på.

Betalingen sker med Dankort i receptionen. Er

man kunde i forvejen, kan man også få sendt en

regning.

godkendt plantedække

Betingelser for at kunne søge er, at der er mindst

to hektar og at arealet skal være støtteberettiget,

hvilket vil sige, der skal være et godkendt plantedække

på arealet. Eksempelvis er siv, tidsler,

brændenælde o.l. ikke gokendt plantedække.

Græsarealer skal slås mindst én gang om året i

juli eller august måned, ellers er det ikke støtteberettiget.

som ikke har behov for gødningsregnskab og

gødningsplan. Her er prisen 1.000 kr.

Det eneste man skal gøre, er at give fuldmagt

til TastSelv og udfylde nogle sider på internettet

med let forståelige spørgsmål, hvorefter LRØ

Planteavl klarer resten.

Når LRØ Planteavl har udført opgaven, sendes

produktet på en mail – altså ikke på papir.

Skemaerne, der skal udfyldes og som guider én

gennem systemet, findes på følgende hjemmesider,

hvor man også kan læse mere om systemet:

www.nemmark.dk og www.nemeu.dk

542192-12

Så NEMT

kan det blive!

542193-50

542193-61


Økonomi

­ jeg får ofte stillet spørgsmålet:

hvornår kommer

opsvinget? Men jeg er i virkeligheden

ikke sikker på, at vi

overhovedet befinder os i en

lavkonjunktur, for på mange

måder ser det jo meget fornuftigt

ud.

Sådan lød det fra professor ved CBS (Handelshøjskolen

i København), Michael Møller, da

han holdt foredrag for ca. 250 landmænd på

LRØ’s økonomikonference den 6. februar.

- Jeg hører ikke til gruppen af økonomer, der har

faste meninger om alting. Men jeg kan se, at

dansk økonomi på en række områder kører godt.

- Der er overskud på betalingsbalancen, ingen

inflation, arbejdsløshed langt under andre lan-

des og politikere, der generelt har ry for hæderlighed,

lød det fra foredragsholderen, der

sidder i bestyrelsen for Nationalbanken og har

skrevet en række bøger om økonomi.

banker under pres

Michael Møller talte om ”New Normal” på finans-

og kapitalområdet, og hans budskab var,

at det vil forblive vanskeligt for landmænd at

få kredit uden væsentligt højere egenkapital.

- Der findes ingen lette finansieringsløsninger

til at løse de grundlæggende problemer. Bankerne

pressede markedet og har tabt mange

penge på bygherrer, entreprenører og landmænd.

I dag stilles bankerne over for en masse

krav fra Finanstilsynet.

- Danmark er det eneste land i verden, der tillader

banker at gå ned, og det har givet en skepsis

fra udlandet. Selv på Wall Street kan man

udtale ”Morsø Bank”.

- Tilbage har vi nu de forsigtige banker, der går

både med livrem og seler, og nu bliver priserne

for at låne penge sat op. I dag får landmænd

med for lille egenkapital ikke lov at låne, og

pensionskasserne kan vi godt glemme.

- Det bliver hverken bedre eller billigere, og

tilbage til ”normalen” kommer vi ikke. I virkeligheden

var det perioden før nu, der var unormal,

lød det fra Michal Møller, der på humoristisk

vis satte den økonomiske udvikling ind i

et historisk perspektiv og sagde, at de sidste

10 år har været en rolig periode set i et større

historisk lys.

risikostyring

På økonomikonferencen var der også indlæg

ved cheføkonom Hans Fink, LRØ, der talte om

risikostyring med AgroMarkets. Han konkluderede,

at der er penge i risikostyring og hans

bud var, at soja stiger, korn falder og at renten

kun stiger kort.

patnerselskaber

Chefrådgiver Lars Boje orienterede om partnerselskaber

P/S som alternativ ejerstruktur og

forklarede om den relativt ukendte selskabs-

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

på vej mod ”new normal”

Professor Michael Møller holdt foredrag på LRØ’s økonomikonference

Af Lene tingleff

Af driftsøkonomikonsulent Søren Clausen

tlf. 7658 7524, e-mail: scl@lro.dk

­ Mælke­ og foderpriserne

trynede kvægbrugsøkonomien

i 2012 med en tilbagegang i

resultatet efter finansiering på

ca. 300.000 kr. det betød kun

akkurat plus på resultatet efter

finansiering. opgørelsen af 45

regnskaber viser et gennemsnit

på 48.000 kr.

Det fortalte driftsøkonom Søren Clausen på LRØ

økonomikonference i LandbrugetsHus den 6.

februar med 250 deltagere., hvor de første regnskabsresultater

fra LRØ, LandboNord og LandboSyd

blev gennemgået.

Værdistigning på besætning og grovfoderbeholdninger

er en del af forklaringen. Konjunkturen

udgør i alt +181.000 kr. af resultatet. Men konjunkturen

giver ikke penge på kassekreditten.

stram likviditet

Likviditeten var stram på mange bedrifter, og

det fremgår også i regnskabsresultaterne, hvor

likviditet til investeringer og afdrag er på blot +

400.000 kr.

Dækningsbidraget er faldet markant og forklarer

størstedelen af nedgangen i resultatet. Dækningsbidraget

på køerne er ca. 10.500 kr. pr ko.

Trods en ydelsesstigning, er det et fald på ca.

1.600 kr. pr ko i forhold til 2011. Minus 16 øre på

mælken og 11 øre dyrere foder satte sit præg, og

det kunne ikke rettes op af forbedrede kødpriser.

- En del af de stigende foderomkostninger ses

dog i et bedre dækningsbidrag fra marken, og

resultatpåvirkningen bliver således indenfor be-

driften. En del af faldet i det samlede dækningsbidrag

skyldes den ekstraordinære udbetaling fra

ARLAs strategifond i 2011.

omkostninger stiger

Når der tages højde for produktionsudvidelse, så

er kapacitetsomkostningerne steget med tre pct.

På finansieringssiden er omkostningerne samlet

set fastholdt. Det generelle fald i pengemarkedsrenten

blev spist op af stigende marginaler og

bidragssatser til banker og kreditforeninger. Gælden

er øget med 400.000 kr., heraf de 260.000 kr.

på kassekreditten. Investeringerne har i gennemsnit

været på 800.000 kr., og selvfinansieringen

har kun kunnet dække ca. 50 pct.

stor variation

Gennemsnittet i resultaterne for 2012 dækker

over en fortsat større variation.

- Vi ser et resultat efter finansiering på knap 1

mio. kr. for de bedste 10 pct., og bedrifter med

betydelige underskud i den anden ende. Fundamentet

hos de bedste er, at de er dygtige til produktionsresultater

og kan holde økonomi i både

stald og mark, mens kapacitetsomkostningerne

er på niveau med gennemsnittet. De bedste har

marginalt mere jord pr. ko, og større andel af jorden

er ejet. Disse bedrifter har således basis for en

højere selvforsyningsgrad eller overskud til salg

af afgrøder. Der ingen tvivl om, at en høj selvforsyningsgrad

er en stor styrke med det højere

niveau for foderpriser, udtaler rådgivningschef

Carsten Kragh Paulsen, LRØ. Bedrifterne med de

bedste resultater tegner sig også for langt den

største del af investeringerne.

fremgang i 13

I en prognose for 2013 for de 45 bedrifter forventes

en fremgang i resultat efter finansiering på

knap 300.000 kr. Fremgangen bæres primært af

20 øre højere mælkepris, 200 kg højere ydelse og

faldende renter som følge af rentetilpasningen på

F1 lån i december.

Spredningen i resultaterne vil fortsat være stor og

nogle bedrifter forventes at opnå gode resultater.

driftsresultater 2011 og 2012 – prognose

2013, 45 kvægejendomme fra lrø, landbonord

og landbosyd.

2011 2012

areal, ha 162 166

årskøer, stk. 188 193

13

Michael Møller satte den økonomiske udvikling i

historisk perspektiv.

form, at den kan være interessant, fordi den

åbner mulighed for beskatning i virksomhedsordningen.

Det gælder især i forbindelse med

samarbejde med ansatte, produktionssamarbejde

og ved opstart af virksomheder.

- Der er tale om en hybrid mellem selskabsverdenen

og den personlige virksomhed, og det

er muligt at omdanne et partnerselskab til et

aktieselskab skattefrit, oplyste Lars Boje.

Mælkeproducenter er udfordret på økonomien

Fik kun akkurat et plus i 2012, viser gennemsnit af de første regnskaber

skat begynder fra slutningen

af marts at udsende

årsopgørelser til lønmodtagere,

og specielt mange

udenlandske medarbejdere

med særlige skattefradrag

vil opleve at få en stor restskat.

Det skyldes, at det ikke er alle fradrag fra

forskudsopgørelsen som automatisk overføres

til årsopgørelsen, og i mange tilfælde

resulterer det i store restskatter.

alle beløb i t.kr. 2011 2012 2013

Dækningsbidrag mark 944 1.103 1.162

Dækningsbidrag stald 2.202 1.969 2.123

Anden landbrugsindtægt 148 57 90

dækningsbidrag i alt 3.294 3.129 3.375

Kapacitetsomkostninger -1.743 -1.841 -1.880

Driftsmæssige afskrivninger -661 -681 -680

resultat af primær drift 890 607 815

husk at tjekke

årsopgørelsen

Der er mulighed for at ændre frem til 1. maj 2013

F.eks. har landbrugspraktikanter og medarbejdere

med kortvarige ansættelser særlige

skattefradrag som ikke automatisk er

på årsopgørelsen, og derfor får de i første

omgang en årsopgørelse med en stor restskat.

LRØ er naturligvis klar til at hjælpe med

at få rettet årsopgørelserne, så medarbejderne

får de korrekte skattefradrag, og det

er muligt at rette årsopgørelserne inden 1.

maj 2013.

Kontakt økonomikonsulent

Brian Juel Jørgensen på bmj@lro.dk eller

tlf. 76 58 76 34.


14 Økonomi

solid fremgang i indtjening

hos svineproducenter

Første regnskaber viser en gennemsnitlig fremgang i driftsresultatet på 750.000 kr.

en gennemsnitlig fremgang

i driftsresultatet på ca.

750.000 kr. til et niveau på

lige knap 1 mio. kr. det viser

de foreløbige regnskabsresultater

fra landbosyd, lrø og

landbonord på baggrund af

77 opgjorte regnskaber.

- I resultatet indgår værdistigninger på besætning

og beholdninger med ca. 400.000 kr.,

som savnes likviditetsmæssigt. Men resultatet

viser, at der nu tjenes penge i sektoren, sagde

rådgivningschef Carsten Kragh Paulsen, LRØ.

Han gennemgik de første regnskabsresultater

LRØ’s økonomikonference i Landbrugetts-

Hus i Horsens den 6. februar.

investerer igen

Investeringerne er svagt stigende. De ligger nu

på den rigtige side af afskrivningerne og vidner

om vækst. Investeringer er desuden nødvendige,

så ny teknologi kan indarbejdes, og

konkurrenceevnen kan forbedres.

De første opgørelser af regnskaber for 2012

med i gennemsnit 215 ha mark, 460 årssøer

og 6.000 slagtesvin viser, at dækningsbidraget

steg med 947.000 kr. svarende til knap 25 procent.

Hovedkilden til den højere indtjening er

højere afgrødepriser fra marken.

- Men også svineproduktionen bidrog til den

højere indtjening. Bytteforholdet mellem

svinekød og foder blev en anelse forbedret i

vækstfond understøtter gode initiativer

Vækstkaution og vækstlån kan medvirke til at understøtte virksomheder

Af driftsøkonom Lars Clausen,

tlf. 7658 7529, mail laac@lro.dk

går du med tanker om

vækst på din bedrift, og er

du usikker på hvordan det

skal finansieres? så er der

fra statens side sat initiativer

i værk, som har til

formål at understøtte gode

initiativer, der skaber vækst

i samfundet og nye arbejdspladser.

Det kører den rigtige vej for svineproducenterne.

2012, og kombineret med fremgang i effektiviteten

i staldene betød det øget indtjening,

fortæller Carsten Kragh Paulsen.

Samlet nås et dækningsbidrag på lige godt 4,8

mio. kr.

lønnen stiger

Kapacitetsomkostningerne viser samlet en

stigning på 6,3 procent i forhold til året før.

Vækstfonden er en sådan statslig investeringsfond,

der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder

ved at stille kapital og kompetencer

til rådighed.

Vækstfonden har forskellige muligheder for at

understøtte virksomhederne, og her vil vi behandle

de to, der har mest betydning for en

dansk landmand.

vækstkaution

Vækstkaution gives til banker, der låner penge ud

til landmanden. Kautionen kan maksimalt dække

et lån på op til 2.000.000 kr. Lånet kan samlet set

godt være større end de 2.000.000 kr.

For landbrug kan kautionen stilles overfor pengeinstitutter

der finansierer:

• Køb af fast ejendom og ejerskifte. Udgifter

til jord må ikke udgøre mere end 10 procent

af de samlede projektudgifter.

• Opførelse eller forbedring af fast ejendom

Energi, maskinstation, vedligehold og forsikringer

stiger, men mest overraskende er en

stigning i lønudgiften på 8,5 procent.

Hermed opnår svineproducenterne et solidt

resultat efter finansiering på 924.000 kr. Et resultat

der kan dække ejeraflønning og bidrage

til forrentning af egenkapitalen.

bedre resultat i 13

I prognosen for 2013 forventes dækningsbidraget

forbedret med godt 350.000 kr. Kapacitetsomkostningerne

ventes at stige med ca.

fem procent, da der fortsat vil være stor fokus

på optimering af bundlinjeresultatet.

Udgifter til forpagtning ventes fortsat svagt

stigende, hvorimod renteudgifterne ventes at

falde som følge af den lave refinansieringsrente

i december. Samlet er der således forventning

om yderligere fremgang på bundlinjen

i 2013 med knapt 300.000 kr. fortæller

Carsten Kragh Paulsen.

vigtigt vendepunkt

Carsten Kragh Paulsen sagde, at der er tale

om et historisk flot resultat, der luner efter en

række vanskelige år.

- Vi kan se, at det nu kører den rigtige vej, og

selv om der stadig er udfordringer og finansiel

krise, er det meget positivt. Nu handler det om

at tage fat på dét, man kan gøre noget ved, lød

budskabet.

driftsreultat 2011 og 2012 – prognose

2013, 77 svineejendomme fra lrø, landbonord

og landbosyd.

• Udgifter til køb af driftsinventar, maskiner, it

og udstyr

• Køb af ydelser fra konsulenter, rådgivere

m.v. i forbindelse med ovennævnte udgifter

på op til 550.000 kr.

• Vækstkaution søges gennem pengeinstituttet.

vækstlån

I modsætning til vækstkaution, så ydes et

vækstlån direkte af Vækstfonden.

• Vækstlånet skal være på min. 2 mio. kr.

• Du kan anvende vækstlån til finansiering af

etablerede virksomheder med gode vækstplaner,

men utilstrækkelige sikkerheder.

• Et vækstlån står som udgangspunkt bagefter

andre lån fra pengeinstitutter og øvrige

sikrede kreditorer.

• Vækstlån har en større risiko end almindelige

banklån, og renten er derfor højere.

Rådgivningschef Carsten Kragh Paulsen, LRØ

2011 2012

areal, ha 208 215

årssøer, stk. 446 460

slagtesvin produceret 6.145 6.000

alle beløb i t.kr. 2011 2012 2013

Dækningsbidrag mark 1.187 1.756 1.663

Dækningsbidrag stald 2.588 2.953 3.401

Anden landbrugsindtægt 117 130 130

dækningsbidrag 3.892 4.839 5.194

Kapacitetsomkostninger -1.966 -2.111 -2.220

Driftsmæssige afskrivninger -786 -815 -845

resultat af primær drift 1.140 1.913 2.129

Afkoblet EU-støtte 428 435 443

Tilskud, udlejning m.v. 47 49 49

Forpagtning -314 -345 -370

Renter -1.099 -1.067 -975

Gevinst/tab, finansaktiver

og gæld

-33 -62 -60

resultat fra landbruget 169 923 1.216

• Vækstlån er et supplement til virksomhedens

øvrige finansiering.

betingelser

Der er en række betingelser, der skal opfyldes

for at kunne komme i betragtning for et lån,

hvor den vigtigste er, at investeringen skal udløse

en forbedret økonomi for virksomheden.

For landbruget er det endnu forholdsvis

nyt, at finansieringen delvis kan komme

fra vækstfonden. Det er endnu for tidligt at

danne sig et fuldstændigt billede af, hvilke

projekter der går til bevilling og hvilke der

ikke gør.

Så går du med tanker om f.eks. byggeri af ny

stald eller andre investeringer, der vil kunne

forbedre din virksomhedsøkonomi, så henvend

dig til LRØ, afdelingen for driftsøkonomi,

og lad os sammen se på mulighederne for

denne form for finansieringssammensætning.


unge landmænd åbne

for delt ejerskab

80 procent af landbrugsskoleeleverne ser positivt på forskellige medejerskaber

Af chefrådgiver Lars boje,

tlf. 7658 7678, mail lab@lro.dk

for de kommende generationer

af landmænd er samarbejde

og medejerskab en naturlig

tilgang til det at bliver

selvstændig.

For nyligt viste en stort anlagt undersøgelse,

at imens det for etablerede landmænd er vanskeligt

at forlade tanken om selvejet, og det

at være herre i eget hus, så ser de kommende

landmænd anderledes på det.

Faktisk er over 80 procent af landbrugsskoleeleverne

åben for andre ejerformer end selveje,

skat er fra 1. januar 2013

begyndt at sælge dagsbeviser

til gulpladebiler.

dagsbeviset betyder, at der

ikke skal ske beskatning

af fri bil. Men dagsbeviset

skal købes inden den private

køretur og medbringes i

bilen.

Et dagsbevis giver mulighed for at køre

privat i en gulpladebil med en totalvægt

på op til 4 ton uden risiko for et skatte-

smæk. Normalt må en sådan bil ikke bruges

privat.

Alle kan købe et dagsbevis, når de har ejerens/lejerens

tilladelse til at køre privat i

bilen.

Et dagsbevis gælder i ét døgn, fra kl. 00.00

til 23.59. Hvis en varebil f.eks. skal bruges

privat fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag

skal der købes to dagsbeviser selvom

bilen reelt kun er til rådighed i ca. et døgn.

Det er også muligt at købe 8 dagsbeviser og

køre til Norge på skiferie fra søndag til næste

søndag.

Der kan højst købes 20 dagsbeviser til hver

bil i et kalenderår.

Dagsbeviset skal købes mindst 1 time før den

private køretur i bilen begynder. Beviset kan

tidligst købes 45 dage før den private køretur.

Ubrugte beviser kan ikke refunderes eller

flyttes til andre dage.

pris

Virksomheden har trukket hele

momsbeløbet fra ved køb/leje.

+ betale 40 kr. i moms

Virksomheden har IKKE trukket hele

momsbeløbet fra ved køb/leje.

26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil

Nu kan man købe et bevis, der giver mulighed for privat kørsel i gulpladebil

Af chefrådgiver Anna boel,

tlf. 7658 7671, e-mail: abo@lro.dk

et nyt styresignal fra skat

vedrørende genoptagelse af

dødsboer bevirker, at afsluttede

boer, hvor dødsfaldet er

sket i 2009 eller senere, kan

genoptages og evt. fritages

for beskatning.

SKAT har nu via et styresignal meddelt, at afsluttede

boer, hvor dødsfaldet er sket i 2009

eller senere, kan genoptages efter anmodning.

I praksis betyder det, at der skal sendes en

For biler med en totalvægt på mellem 3 og

4 ton skal virksomheden beregne en såkaldt

udtagningsmoms og bogføre denne som salgsmoms.

Størrelsen af udtagningsmomsen afhænger

af en konkret beregning men SKAT vil

formodentlig acceptere, at udtagningsmomsen

sættes til 40 kr. pr. dag.

begæring om genoptagelse til Skifteretten og

anmodningen skal imødekommes, hvorefter

SKAT skal anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen

for boet.

Anmodningen skal fremsættes inden den 11. juni

2013 i de tilfælde, hvor dødsfaldet skete i 2009.

For god ordens skyld bemærkes, at genoptagelsen

alene vedrører de dødsboer, hvor der er

en længstlevende ægtefælle og den nye for-

totalvægt højst

3.000 kg.

totalvægt 3.001­

4000 kg.

Dagsbevis: 225 kr. Dagsbevis: 185 kr.

Dagsbevis: 185 kr. Dagsbevis: 185 kr.

15

Dagsbeviserne købes på SKAT’s hjemmeside

via TastSelv, hvor man skal logge sig på

med sin NemID. Man kan ikke bruge Tast-

Selv-kode. Der skal betales med dankort og

kvitteringen skal medbringes i bilen. Enten

i en printet eller i en elektronisk version.

ny skattepraksis ved dødsboer

Afklaring af spørgsmålet om hvornår der kan ske genoptagelse af tidligere beskattede dødsboer

Af Ulla Eg andersen

tlf. 7658 7747, mail uea@lro.dk

imens det samme kun er gældende hos cirka

halvdelen af de etablerede landmænd.

De kommende landmænd er vokset op med

gruppearbejde, datingsider og facebook. De

er i langt højere grad end tidligere, vant til at

konstruerer, udvikle og dyrke netværk, og faktisk

foretrækker seks ud af ti, et delt ejerskab

med andre landmænd. Tilsvarende er det kun

en ud af ti af de etablerede landmænd der har

samme opfattelse.

Undersøgelsen viser, at der stadig er stærke

traditioner til selvejerskabet hos de kommende

generationer, men at åbenheden for forskellige

medejerskaber i udtalt grad er højere end

hos de etablerede.

Båret frem af strukturudviklingen og en forholdsvis

høj gennemsnitsalder for

landmænd kan de næste 10-20 år byde på

større forandringer i ejerkonstruktionerne. Ikke

sådan, at selvejet forsvinder, men der kan være

udsigt til en større variation i finansierings- og

ejerform, hvor selvejet går hånd i hånd med

sameje, selskabseje og højere grad af leje/

forpagtning.

I de gode tider, hvor kommende landmænd nemt

kunne få finansieret deres gård, havde samarbejde

og glidende generationsskifter ikke altid det

store fokus. Den aftrædende generation kunne få

en pose penge med sig fra salget af gården. Pengene

kom fra øget gældsætning af landbruget.

Imidlertid har den aktuelle kreditklemme som

erhvervet og bankerne nu befinder sig i, sat en

effektiv bremse på den trafik. Det kan i mange

tilfælde betyde, at en formaliseret samarbejdsmodel,

er den bedste måde at gennemføre en

handel eller generationsskifte på. På den måde

kan den aftrædende generation komme godt

derfra, og den unge kan komme godt i gang,

og få et langt bedre finansielt rygstød end tidligere.

Til gengæld må sælger finde sig i at have

pengene stående i gården eller beholde aktier i

selskabet for en tid.

Undersøgelsen viser at de store landbrug er mest

åbne over for andre ejerformer. Dette kan tages

som et forvarsel om en ændring i landbrugets

finansieringsmodel. Landbrugenes kapitalbehov

vokser stadig, og i takt med udviklingen støder

mange på begrænsninger hos de traditionelle

finansieringskilder. Det kan derfor også være et

udslag af de gældende realiteter, der gør de store

landbrug mest åbne over for andre ejerformer.

Hos LRØ oplever vi en øget interesse for rådgivning

om ejerformer, selskaber og samarbejder.

Særligt selskabsmodeller, hvor en udskudt

skat hos den aftrædende generation kan overtages

af en ny ejer er i fokus. I sådanne tilfælde

er det vigtigt at huske, at man skal planlægge

sit salg eller generationsskifte 4-5 år før salget,

da mange af skattemodellerne kræver en vis

tid at gennemføre.

tolkning af dødsboskatteloven § 6 stk. 1, bevirker

skattefrihed, fordi beregningen sker ud fra

bosloddens størrelse i stedet for størrelsen af

det samlede bo.

Spørgsmål til dette kan rettes til advokat Ulla

Eg Andersen, 7658 7746, eller økonomikonsulent

Flemming Torp, 7658 7612.


16 Økonomi

vær afklaret ved konkurs

Vigtigt at have overbliv over, hvad man skal passe på og hvilke rettigheder, man har

Af driftsøkonom Lars Clausen,

tlf. 7658 7529, mail laac@lro.dk

Med de senere års negative

økonomiske resultater hos

mange landmænd begynder

der nu at dukke flere sager

op, hvor landmanden går

konkurs.

Som med alt andet, så skal man være godt forberedt,

hvis økonomien i ens virksomhed truer

med at bryde sammen.

Er du i en situation, hvor du vanskeligt kan

overskue din egen økonomiske situation, så tøv

ikke med at tage et møde med din rådgiver i

LRØ.

På et sådant møde kan deltage en af vores jurister,

som meget enkelt kan belyse de regler der

gælder, hvis man skal erklære virksomheden

konkurs.

behov for

krisehjælp

Af kommunikationskoordinator Pernille

pennington, Videncentret for Landbrug

en status på den gratis

krisehjælp til landmænd

viser, at der har været et

behov for initiativet.

Startskuddet til den gratis krisehjælp gik

den 11. april 2012. Tilbuddet til de trængte

landmænd og deres familier omfatter

hotline, startpakke og medlemskab af erfagruppe.

Status på krisehjælpen er pr. 28. februar,

at hotlinen har haft 86 henvendelser, der

er bevilget 14 startpakker, og der er oprettet

fem erfagrupper med i alt 46 deltagere.

hotline og startpakke

Henvendelserne på hotline og startpakke

er kendetegnet ved, at der ofte er tale om

landmænd med et langvarigt forløb med

dårlig økonomi. De går og venter på, at

banken beslutter, om de kan fortsætte på

bedriften, eller om der skal gennemføres et

tvangssalg. En del af landmændene er under

konkurs, har været igennem en tvangsauktion

eller er på vej ud i en tvangsauktion.

Landmændene er derfor generelt slidte,

Det er vigtigt, at landmanden får afklaret de

betingelser og de muligheder der gives, når

virksomheden er på vej mod konkurs.

gældssanering

Inde i konkursen er der en bedre mulighed for

at søge gældssanering, end hvis man kommer

til skifteretten med det ønske, efter at konkursen

er afsluttet.

Inde i konkursen er der en

bedre mulighed for at søge

gældssanering, end hvis

man kommer til skifteretten

med det ønske, efter at

konkursen er afsluttet.

Det betinger dog, at man op til konkursen har

opført sig ordenligt. Det vil bl.a. sige, at man

Der har vist sit at være et behov for hjælpen til trængte landmænd

stressede, depressive med selvmordstanker,

og forholdet til ægtefællen, netværket,

banken m.fl. er problematisk.

erfagrupper

Erfagrupperne er for både landmændene

og deres ægtefæller/samlevere. I 2012

blev der oprettet 1 erfagruppe i det nordvestlige

Jylland bestående af 11 deltagere

fra 6 landbrug. I 2013 er der indtil nu oprettet

4 erfagrupper:

• 1 erfagruppe på Fyn med 5 deltagere

fra 3 landbrug

• 1 erfagruppe i det sydvestlige Jylland

med 8 deltagere fra 6 landbrug

• 1 gruppe i Midtjylland med 10 deltagere

fra 5 virksomheder

• 1 gruppe mere i Midtjylland med 12

deltagere fra 6 landbrug

Og så arbejdes der lige nu på at få oprettet

en erfagruppe på Bornholm.

Tilbagemelding fra afsluttet erfagruppe

Alle deltagere i gruppen gav udtryk for, at

de havde været glade for forløbet. De har

mødt en forståelse og en indsigt hos de

øvrige i gruppen, som har været unik, og

som de ikke har kunnet få andre steder.

Mere info

Se temasiden om den gratis krisehjælp på

www.landbrugsinfo.dk /krisehjaelp

ikke har stiftet gæld til f.eks. leverandører med

bevidstheden om, at man ikke kan betale. Eller

værst af alt, har brugt det offentlige som

driftskredit i form af manglende indbetaling

af moms og skatter. Kan sådanne handlinger

konstateres, er det meget vanskeligt at opnå

en gældssanering.

Har man direkte handlet uansvarligt og f.eks.

stiftet gæld om formiddagen og gået konkurs

om eftermiddagen, så kan man risikere at få en

dom for skyldnersvig.

opbygning af gæld

Vi har på det seneste set landmænd, der ved

afslag om mere finansiering fra banken har tyet

til opbygning af gæld hos en stribe mindre kreditorer.

Denne fremgangsmåde er kritisk af flere årsager.

For det første fordi man formindsker sine

muligheder for at få gældsanering, hvis man

bevidst har stiftet gæld uden betalingsevne.

Men også fordi det gør selve konkursen mere

vanskelig, at kurator skal forhandle med mange

forskellige kreditorer, frem for f.eks. to til tre

er realkredit

stykker. Typisk bank, kreditforening og måske

en enkelt foderstofforretning.

få hjælp i tide

Så derfor. Er du i tvivl om dine rettigheder og

muligheder for at få løst en økonomisk hårdknude,

så kontakt din rådgiver i LRØ, og få den

nødvendige hjælp i tide.

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

e-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

e-mail: jr@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

eg Mosevej 2

7200 Grindsted

tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

e-mail: stl@dlr.dk

Område 83

erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

e-mail: em@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

e-mail: flm@dlr.dk

få din hektar­ansøgning på plads i en fart. Se side 26


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

­ arbejdet med kernestyring

er hele indsatsen værd, og det

hjælper os til at få de bedste dyr

frem. vi benytter os af hvad genetikken

fortæller, og det er med

til at optimere produktionen og

skabe en større effektivitet.

Det siger Ian Memory, der er fodermester hos Ole

Larsen på Vidtskuegaard i Mesing ved Skanderborg.

Han står for alt omkring KerneStyringen i besætningen.

- Det giver noget arbejde med poltene og tager lidt

tid, men det kan betale sig, for vi får bedre dyr og

dermed en bedre effektivitet. Desuden er det spændende

at arbejde med, det er jo fremtidens grise,

det gælder, og det er spændende at følge sine egne

polte, siger han.

På Vidtskuegaard er der 480 søer og der produceres

ca. 14.000 smågrise på årsplan. Der fedes ca.

10.000 slagtesvin, og resten sælges som 30 kilos

puljegrise.

Lige nu opføres en ny slagtesvinestald, hvorefter

der fremover kan fedes 15.800 slagtesvin, hvilket

svarer til 500 søer. Den nye stald ventes at stå færdig

i maj 2013.

benyttes konsekvent

KerneStyring har været anvendt på Vidtskuegaard

siden 2003.

- Vi har altid selv lavet avlsdyr, men før foregik avlsarbejdet

lidt mere i blinde. Vi valgte efter en god so

og efter hvad vi kunne se, men vores erfaringer var,

at det ikke helt kunne gøre det, siger Ole Larsen.

- For ikke at komme bagefter rent avlsmæssigt besluttede

vi at hoppe med på vognen med KerneStyring,

og da vi i forvejen havde alle data på dyrene

og kendte dyrenes afstamning, var det forholdsvist

nemt at komme med. Alt materialet kom ind i databasen,

som vi siden har indberettet til løbende.

- Genetikken fortæller os, hvad der er i vente, og

gennem beregning af indeks opnår vi et rigtigt godt

overblik over dyrenes egenskaber og kan dermed

benytte det bedste avlsmateriale.

- Vi retter os 100 procent efter det her og bruger

det konsekvent, også selv om en so måske har fået

færre grise i et enkelt tilfælde. Hvis vi ved, at der er

noget godt i generne, er det dét, vi retter os efter,

siger Ole Larsen.

Han siger, at det er svært at gøre regnestykket præcist

op med hensyn til at benytte KerneStyring eller

indkøbe dyr.

- Vi bruger tid på det, og vi skal hele tiden sørge

for, at der er nok at tage af. Til gengæld får vi nogle

dyr med gode egenskaber ind og vi har stabilitet i

besætningen. Der er fordele og ulemper, og det er

et valg. Det her er vores valg, og vi har gode erfaringer

med det.

Pernille Mooney er ansvarlig for farestalden, og hun

er glad for at arbejde i besætning, hvor der anvendes

KerneStyring.

- Jeg får flotte dyr ind og det bliver bedre og bedre.

Det giver en kæmpe gevinst, når det hele fungerer.

Når der er et højt indeks, får de flere grise

og er gode til at passe dem, siger hun.

lukkede døren

Ian Memory fortæller, at et andet meget vigtigt

argument for at benytte KerneStyring på Vidtskuegaard

er ønsket om køre med et lukket system

med henblik på at kunne beskytte besætningens

sundhedsstatus.

- Vi har en meget stor interesse i at mindske

smitterisikoen og ønsker derfor at arbejde med

en lukket besætning uden indkøb af dyr. Det

er meget vigtigt at bevare stabiliteten i besætningen,

og det har en stor værdi, at vi ikke får

fremmede dyr ind i besætningen. En besætning i

sygdomsmæssig ro er et must, siger Ian Memory.

- For år tilbage fik vi PRRS ind i besætningen via

en orne, og det påførte os så mange problemer,

at vi dengang lovede hinanden, at nu skulle dø-

Svin

genetikken giver resultater

Hos Ole Larsen i Skanderborg er KerneStyring et vigtigt redskab i hjemmeavlen

Af Lene tingleff

- Vi kan ikke se os til det hele, siger fodermester Ian Memory, der her ses sammen med Pernille Mooney, der

er hovedansvarlig i farestalden.

Markant løft i avlsværdien

På Vidtskuegaard ved Skanderborg er KerneStyring med til at optimere produktionen

­ kernestyring har giver gode

resultater i svineproduktionen

hos ole larsen på vidtskuegaard

ved skanderborg, hvor

man er inde i en meget positiv

udvikling.

Det siger svinekonsulent Niels Hegelund, LRØ,

der er rådgiver i besætningen.

- Kuldindekset på poltene er steget med 5,5 indekspoint

i det seneste år. Og den udvikling er primært

sket ved at bruge søer/gylte med høje indeks.

Det er her kernestyring har sin store fordel.

- Ved at kende indekset på hundyrene kan de

allerbedste vælges til avlsløbninger. Indekset

på de udvalgte hundyr er blevet forbedret med

næsten fire point. Poltenes avlsværdi er kun tre

point fra gennemsnittet af poltene fra opformeringsbesætninger.

Det er et super godt niveau.

Det løft i avlsværdi, som Ole Larsens polte har

fået, kan ifølge Niels Hegelund omregnes til ca.

100 kr. pr. polt.

- Den værdi kommer besætningen til glæde via

bedre resultater på søerne og via bedre resultater

på smågrise og slagtesvin, påpeger han.

Ole Larsens sobesætning har løftet sig med næsten

fire point. Dermed er hans smågrise/slagtesvin

forbedret med to point, da halvdelen af avlsværdien

kommer fra soen. (14.000 stk. x 2 point x

0,9 kr = 25.000 kr.)

- Kernestyring

giver fordele i

besætningen,

siger Niels

Hegelund.

i tabellen fra lrø ses udviklingen i udvalgte nøgletal fra de sidste to avlsrapporter.

13/12 12 5/12 11

Gns. alle

zz-besætninger

Gns. Opf.

Antal fødte kuld seneste 6 mdr. 39 45

Kuldindeks 99,5 94 97,5 102,5

% gyltekuld 5 17,8 28

Indeks på avlsdyr til avlsløbninger 95 91,3 90,8 99,6

Udvælgelsesprocent af de 15 %

bedste løbet de seneste 7 mdr.

31 26 29

Orneindeks avlsæd 119 119 123 128

Besætningsindeks 72,3 68,4 73,5

Det gælder fremtidens grise.

17

ren lukkes, siger Ole Larsen, der købte de sidste

levende dyr ind til besætningen i 1997.

vurderer avlsniveau

Svinekonsulent Niels Hegelund, LRØ, er rådgiver i

besætningen og sparringspartner vedrørende KerneStyring.

Han sørger for, at der bliver sendt avlsdata

fra besætningen ca. hver 14 dag og hjælper

med at undgå eventuelle fejl i indtastede data.

- Ud over det praktiske er det også min opgave at

følge op på kvaliteten af kernestyring og løbende

være med til at vurdere på, om avlsniveauet er højt

nok, siger Niels Hegelund, der også er inde over udvalget

af søer til avl og indeksniveauet på sæden.

Han udarbejder en avlsrapport til bedriften hvert

halve år, så besætningen kan få det fulde udbytte

af KerneStyring.

Ud over kvaliteten handler opfølgningen også

om kvantitet.

- Vi ser på, om der bliver lavet tilstrækkeligt med

polte, hverken for mange eller for få, og om der er

et stabilt flow i antallet af polte.

- Via beregning af indeks opnår besætningsejeren

et godt overblik over dyrenes egenskaber og

får dermed bedre muligheder for at benytte det

bedste avlsmateriale.

fakta ­ kernestyring

KerneStyring er et værktøj til hjemmeavl,

både i besætninger med zig-zag krydsning

og med renracet kerne.

Systemet giver mulighed for at udvælge

søer og polte med de højeste indeks til

næste generation. På den måde bliver det

muligt at hæve indekset på besætningen

og på smågrisene og slagtesvinene.

Alle søerne (fra 390 besætninger) er oprettet

i en central databank, og de får hver

uge beregnet deres indeks, som udtrykker

dyrets genetiske værdi for forskellige

produktionsegenskaber. Det gælder især

kuldstørrelse, foderforbrug, tilvækst, kødprocent

og styrke.

Som bruger af kernestyring kan man til

hver en tid trække oplysninger fra databanken.

Hjemmeavl står for omkring 45 procent

af polteproduktionen i Danmark. Det betyder,

at 45 procent af navnesæden bliver

solgt til producenter.

Hatting-KS er meget interesserede i at alle

kunder får mest muligt udbytte af de produkter,

der leveres. Derfor anbefales varmt

at bruge KerneStyring i hjemmeavlen.

På den baggrund er indgået en samarbejdsaftale

med rådgivere i KerneStyring.

Formålet er at få flere brugere og at sikre,

at værktøjet bliver brugt bedst muligt.


18

sammenhold om svineproduktion

Landmænd, slagteriarbejdere og borgmester i fælles front om bedre vilkår for svineproduktion

Af Lene tingleff

Svin

bedre vækstmuligheder og

rammebetingelser er dét, der

skal til for fortsat at have svineproduktion

i danmark.

Det blev slået fast af både landmænd, slagteriarbejde

og politikere på et debatmøde arrangeret

af LRØ den 26. februar om svineproduktion

med ca. 70 deltagere.

Hvor landmænd og slagteriarbejdere for år tilbage

ofte stod langt fra hinanden, når det gjaldt

landbrugs- og slagterierhvervet, var der på mødet

stor enighed: Svineproduktionens skal have

bedre vilkår, så den kan klare sig i konkurrencen,

hvilket betyder at slagteriet kan fastholde

og udbygge antallet af arbejdspladser.

­ vi må gøre noget

- Det går jo bare ikke, at alle de svin sendes

til Tyskland. Landbruget er en del af erhvervslivet,

som bidrager med arbejdspladser, og vi

har brug for alle arbejdspladser. Derfor skal

landbruge have rammevilkår, så erhvervet kan

eksistere og udvikle sig, lød det fra borgmester

Peter Sørensen (S), Horsens Kommune, der

sluttede sig til debatten, efter han havde været

til byrådsmøde.

- Landbruget er udsat for så stramme betingelser

og så stærk en regulering, at det er svært

at få det til at køre. Derfor må vi løfte i flok og

i fællesskab gøre noget ved det her, lød det

fra Peter Sørensen, der sammen med Østjysk

Landboforening, Danish Crown og NNF har indledt

et samarbejde om at lette mulighederne

for at opføre slagtesvinestalde til gavn for

landmændene og beskæftigelsen i Horsensområdet.

opbakning fra nnf

I panelet sad Asger Krogsgaard, Danish Crown

og Landbrug&Fødevarer, Lars Mose, fællestil-

lidsmand på Danish Crown, Nicolaj Nørgaard,

direktør i Videncenter for Svineproduktion,

Brian Skov Pedersen, afdelingsleder i Sydbank

og Finn Pedersen, formand for LRØ.

Lars Mose, der er tillidsmand for 1300 slagteriarbejdere,

ønskede bedre vilkår for svineproducenterne,

så der kan blive flere svin at slagte

og dermed flere arbejdspladser.

- Danskernes syn på svineproduktionen er

skræmmende, det så vi i ”Borgen”. Der er

stærke meningsdannere på kulturområdet, der

præger debatten, og de tror, at det hele kan

klares med det økologiske landbrug.

- Landmændene og slagteriarbejderne gør

noget for Danmark, det skal vi have folk til at

forstå, og det er i alles interesse, at vi har en

stærk slagtesvineproduktion, lød det fra fællestillidsmanden.

en unik mulighed

Asger Krogsgaard var med som repræsentant for

både Danish Crown og Landbrug & Fødevarer.

I panelet sad Lars Mose, Asger Krogsgaard, Nicolaj Nørgaard, Finn Pedersen

og Brian Skov Pedersen. Henrik Nieelsen, t.v., var ordstyrer.

- Jeg er glad for, at I har taget tråden op efter

Herning-erklæringen og gør noget aktivt her i

Horsens for at få sat gang i slagtesvineproduktionen.

Der er aldrig før født så mange grise i

Danmark som i dag, men desværre er der et

gab mellem antal fødte grise og antal slagtegrise,

fordi de sendes til Tyskland.

- Vi har en unik mulighed for at gøre noget her

og vi kan levere arbejdspladserne. Men det

kræver bedre vilkår for svineproducenterne,

finansiering og bedre rammevilkår for virksomheder.

Heldigvis er der positive tiltag på det

sidste område med regeringens vækstpakke,

men vi mangler endnu noget til primærerhvervet.

- Vi har et godt samarbejde med NNF, og vi

tager sammen rundt i landet og fortæller om

disse ting, sagde Asger Krogsgaard.

på barrikaderne

Nicolaj Nørgaard var glad for, at mange har set

værdien af slagtesvineproduktionen, men skuf-

fet over at bedre betingelser for primærsektoren

ikke er med i regeringens vækstpakke.

- Derfor vil vi gå på barrikaderne sammen med

NNF, og vores ønske er en støtteordning med

20 procent i anlægstilskud, det vil samtidig

give noget til samfundet.

Om årsagen til at vi er bagefter Tyskland sagde

han, at det har været dyrt at investere i slagtesvin,

at det har været svært at få miljøgodkendelser

og at afregningen har været lav.

- I Tyskland har de anlægsstøtte, de har biogasstøtte

og de har momsfordele. Vores mål

herhjemme er styrkede rammevilkår, gang i

investeringerne og et løft i produktivitet. Vi

går efter 500.000 nye stipladser, 2800 arbejdspladser

og mere end tre mia. i god valuta til

landet. Det kan ske ganske hurtigt, sagde Nicolaj

Nørgaard.

fastlåst situation

Brian Skov Nielsen var enig i, at det er en god

forretning at investere i slagtesvin og dermed

arbejdspladser.

- Men i vores sektor er vi også i en fastlåst situation,

og vi kan ikke tåle at øge vores udlån

til landbruget over for Finanstilsynet.

- Vi påskønner alle intentioner og alt, der kan

lette på tingene, og vi tror på, at den langsigtede

løsning er at køre på rentabilitet og konsolidering.

En bedre pris på smågrise vil hjælpe

voldsomt på situationen, sagde han.

konstruktivt samarbejde

Finn Pedersen påpegede, at mange gode projekter

strander på finansieringen.

- Vi har en kæmpe udfordring med at få tingene

i gang, og netop derfor er det så vigtigt, at vi arbejder

konstruktivt og står sammen om det her.

- Jeg er meget glad for vores samarbejde med

både Horsens Kommune og NNF om det her.

Hvis vi løfter i flok, kan vi skabe en forståelse,

og så nytter det noget.

kongres og messe

Debatmødet var afslutning på LRØ’s svinekongres,

som fandt sted i LandbrugetsHus gennem

hele dagen med ca. 150 deltagere.

Deltagerne kunne vælge sig ind på forskellige

temaer med faglige indlæg fra konsulenter og

dyrlæger om sundhed, foder, velfærd, samarbejde

og meget andet, og forhallen var omdannet

til et messeområde, hvor en række firmaer

udstillede og fortalte om deres produkter.

Debatmødet var afslutning på LRØ’s svinekongres, som fandt sted i LandbrugetsHus, hvor forhallen var omdannet til messeområder med udstillinger.


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

Kvæg

fødevarekædeoplysninger skal

indberettes før hver slagtning

Indberetning kan nu ske elektronisk

Af kvægkonsulent Ove Madsen,

tlf. 7658 7501, e-mail orm@lro.dk

fra og med den 1. april

2013 skal fødevarekædeoplysninger

indberettes før

hver slagtning. hidtil har

landmænd med kvæg, svin,

får eller geder indberettet

fødevarekædeoplysninger

én gang årligt for at kunne

sende dyr til slagtning.

Af jordbrugsteknologstuderende Christina bergstrøm

nielsen, tlf. 7658 7507, mail: cbn@lro.dk

goldperioden er den vigtigste

periode i koens liv. det

er her, den skal restituere

og ikke mindst forbedrede

sig på den kommende laktation.

Det er en af de mest vanskelige perioder

i dens liv, omstillingen fra goldko til lakterende

ko. Denne omstillingsproces kan

give mange udfordringer, ikke mindst for

koen, men også for landmanden. En besværlig

start er svær at indhente, og det

resultere altid i tabt indtægt og forhøjede

udgifter – alt sammen med til at påvirke

bundlinjen i negativ retning.

For at minimere udfordringerne i omstillingsprocessen,

er disse retningslinjer vigtige:

• Lavt energiniveau i goldko-foderet.

• Fodring efter ædelyst.

• Undgå fodermidler med højt indhold af

calcium, kalium og natrium.

• Huld på 3 ved afgoldning og kælvning.

Ændringen skyldes, at EU ikke finder det sikket

at landmænd kun én gang om året afgiver erklæring

om, at de ikke anvender ulovlig medicin

m.v. Der skal nu afgives oplysningerne ved

hver levering. En indberetning vil dog i praksis

være gældende i 14 dage.

For at lette indberetningen kan det nu gøres

elektronisk for alle dyrearter – modsat tidligere,

hvor man for svins vedkommende skulle

udfylde og indsende en papirformular.

Der er flere muligheder for elektronisk indberetning:

1: Indberetning via www.landmand.dk

Når man er logget ind på landmand.dk, ligger

der en boks ”Indberetning af fødevarekædeoplysninger”,

som man klikker på. Boksen ligger

i venstre margin, hvor man også finder Webdyr,

Øremærker, Landbrugsinfo osv. Selvom det

• Altid en ædeplads pr. ko i goldko perioden.

• Minimer stressniveauet ved fx få gruppeskift,

samt unødig isolering før kælvning.

fortsat er den gamle ordning, der gælder, kan

du allerede nu logge dig ind og ”øve” dig i at

indberette via landmand.dk.

2: Ved nogle slagterier vil det desuden være

muligt, at foretage indberetningen, samtidigt

med, at man tilmelder sine slagtedyr.

Du kan også fortsat vælge at:

3: Indberette via www.landbrugsindberetning.dk

4: Indberette via papirformular, som skal følge

dyret til slagtestedet.

det skal indberettes

Der er ingen ændringer i de oplysninger, som

skal indberettes. Der vil altså også fremover

I min praktik periode hos LRØ vil jeg bl.a. kaste

mig over dette vigtige emne. Jeg vil se på

hvordan det håndteres i praksis, og forsøge at

19

være tale om at bekræfte, at der ikke er sygdomme

i besætningen eller andre forhold, der

kan påvirke kødets sikkerhed.

Det skal også bekræftes, at man ved behandling

af sine dyr med medicin har overholdt

gældende regler.

Svineproducenter skal desuden oplyse, om de har

opdrættet dyrene indendørs siden fravænning.

hvis man ikke indberetter

Hver gang man har tilmeldt dyr til slagtning,

kontrollerer slagteriet, om fødevarekædeoplysningerne

er indberettet og at de er i orden.

Dyrene vil ikke kunne slagtes, før denne kontrol

er sket.

Hvis fødevarekædeoplysningerne ikke er i orden,

vil dyrene blive afvist, og årsagen nærmere undersøgt.

Derfor er det i landmandens egen interesse

at sikre sig korrekt indberetning hver gang.

afgørende springbræt

til en ny laktation

I goldperioden skal koen restituere og forberede sig på næste laktation

Christian Bergstrøm Nielsen arbejder bl.a. med koens goldperiode i sin praktiktid på LRØ.

finde frem til hvad der fungerer og hvad

der ikke gør.

Jeg har selv en del erhvervsmæssig erfaring

jeg vil inddrage, bl.a. fra min tid som

ansat på Gjorslev Gods.

Jeg er pt. Jordbrugsteknologstuderende

på Dalum Landbrugsskole, og har tidligere

skrevet speciale omhandlende kælvningsfeber.

Her fandt jeg frem til de vigtigste retningslinjer,

i forhold til forebyggelse af kælvningsfeber,

hvilket specielt omfatter fodring

i goldko perioden og huldværdi ved

afgoldning og kælvning.

Denne omstillingsproces

kan give mange udfordringer,

ikke mindst for koen, men

også for landmanden.

Hvis dette har vækket din interesse, og har

du lyst til at få et besøg og en snak om

goldkomanagement, er du velkommen til

at kontakte mig på tlf: 7658 7507 eller email:

cbn@lro.dk for at høre nærmere.


20 LRØ Green

screeningsforudsætninger

falder bort

I dag sker der en anden regulering af husdyrbrug

Af rådgivningschef Maria Katja jensen,

LRØ GREEN, tlf. 7658 xxxx, mail @lro.dk

Miljøstyrelsen har meldt ud,

at visse forudsætninger for

screeningsafgørelserne ikke

skal håndhæves.

Mange har i sin tid fået en afgørelse fra amtet

om, at deres projekt ikke var VVM pligtig.

Afgørelsen forudsatte at projektet blev gennemført

som oplyst.

Mange har i sin tid fået

en afgørelse fra amtet om,

at deres projekt ikke var

VVM pligtig. Afgørelsen

forudsatte at projektet blev

gennemført som oplyst.

Forud for denne afgørelse lå der ofte en del

tilpasninger af et oprindeligt projekt. Det

kunne f.eks. være udlæg af flere ha med

efterafgrøder end det lovpligtige krav for at

imødegå merudvaskning til vandmiljøet eller

nedbringelse af fosfortilførsel på arealerne

ved at reducere indholdet af fosfor i foderet.

I afgørelsen stod endvidere, at hvis projektet

blev ændret, så skulle amtet have mulighed

for at vurdere det nye projekt.

ny lov­regulering

Tiden er gået og amterne nedlagt. Husdyrbrug

reguleres efter nu Lov om Miljøgod-

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Krav om efterafgrøder som følge af screening falder eventuelt bort.

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk

kendelse m.v. af Husdyrbrug og den har ikke

bestemmelser, der regulerer de gamle screeninger

– ikke så længe det vedrører arealdelen.

Det betyder at hvis en screening indeholder

forudsætninger som f.eks.:

• 1,1 DE/ha

• Efterafgrøder ud over de lovpligtige

• Fodervilkår af hensyn til udvaskning

- så skal disse forudsætninger ikke længere

overholdes.

For at ovenstående er gældende, så skal der

være tale om:

• En screeningsafgørelse om ”IKKE VVM

PLIGT” givet af amtet før 2007.

• Der må ikke være sket ændringer på anlægget

eller i dyreholdet – bortset fra reduktion

af besætningen.

Tiden er gået og amterne

nedlagt. Husdyrbrug reguleres

efter nu Lov om Miljøgodkendelse

m.v. af Husdyrbrug og

den har ikke bestemmelser,

der regulerer de gamle screeninger

– ikke så længe det

vedrører areal-delen.

Hvis du er i tvivl om denne melding giver

dig nye muligheder, så kontakt venligst LRØ

GREEN, 7015 4000.

HERLUF SEEST JENSENS

GRISE- OG KREATURHANDEL

KAN TILBYDE:

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

Herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

Kollemortenvej 17 · 7323 Give

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51

Træffes bedst aften


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang Fjerkræ

positiv energi som drivkraft

Kyllingeproducent Martin Hjort Jensen, Bredal, ny formand for Erhvervsfjerkræsektionen

- Jeg er stolt af mit erhverv, siger Martin Hjort Jensen.

Af Lene tingleff

egentlig skulle han slet ikke

have været landmand, men

efter en årrække med anden

beskæftigelse var der noget

ved landbruget, der trak ­

noget han ikke helt kunne

undvære.

- Jeg havde lyst til at være en del af landbruget.

For mig er det livsbekræftende at være

i erhverv, hvor man kan se tingene vokse og

gro, det er min drivkraft, siger den 40-årige

kyllingeproducent Martin Hjort Jensen, Bredal.

Han er netop valgt som formand for Landbrug

& Fødevarers Erhvervsfjerkræsektion, hvor

han afløser Martin Merrild.

- Jeg er stolt af mit erhverv og den måde, vi

danske landmænd udfører det på. Vi har en

høj veterinær standard og en høj faglighed.

Jeg har god samvittighed, når jeg passer mine

dyr og mine marker, og jeg mener, at dansk

landbrug drives med en ordentlighed og på

et højt niveau.

- Desværre er de danske forbrugere lidt dobbeltmoralske.

Debatten kører hele tiden på, at

de vil have kvalitet og at der skal stilles krav

til landbruget. Men virkeligheden er den, at vi

ligger på et meget højt niveau sammenlignet

med andre lande, både når det gælder miljø

og dyrevelfærd.

- Virkeligheden er også den, at de danske forbrugere

gør noget andet, end dét de siger. De

siger, de vil købe dansk kylling, men når de

står foran køledisken, vælger de det billigste

og ser stort på, at det er produceret i udlandet,

hvor antibiotikaforbruget er langt højere

og dyrene typisk har levet med dårligere velfærd

end i Danmark.

familie­samarbejde

Martin Hjort Jensen bor på fødegården Mariesminde

i Bredal sammen med sin hustru,

Susanne, og børnene Henriette på syv år,

11-årige Kristian og Signe på 14 år.

Han driver landbrug i et I/S sammen med sine

forældre, Ellen og Vagn Åge Jensen, og hans

Der produceres 900.000 kyllinger årligt.

bror, Peter Hjort Jensen, er ansat i landbruget.

Der produceres ca. 900.000 kyllinger årligt.

Kyllingerne leveres i hold med 115.000 stk.

otte gange om året, og efter 35-37 dage er

de klar til at blive leveret til slagteriet. Der

er fire kyllingehuse, det ene er taget i brug i

januar i år.

Der drives 380 hektar, hvoraf de 200 hektar

er ejet.

14 år i dlg

Martin Hjort Jensen er handelsuddannet på

DLG i Hedensted, hvor han efter nogle år blev

driftsleder på Fyn og de sidste syv år var terminalchef

i Hasselager. Det blev til 14 år i

DLG.

- Det var spændende år, og jeg var glad for at

arbejde ved DLG. Men jeg har altid været en

del involveret i vores landbrug, og jeg nåede

frem til den erkendelse, at jeg ikke kunne se

mig selv tage af sted fra gården hver morgen

og komme hjem om aftenen - uden at være

en aktiv del af landbruget.

- Vi tog en rask beslutning i familien, og jeg

sagde mit job op og gik 100 procent ind i

landbruget, fortæller Martin, der sammen

med sine forældre tog hul på et glidende generationsskifte

for fire år siden.

engagerer sig

Selv om der er nok at se til på gården, kommer

Martin Hjort Jensen nu til at bruge endnu

flere kræfter på det fagpolitiske og organisatoriske

arbejde.

- Vi har heldigvis stillet tingene an på en

måde i vores landbrug, så det kan lade sig

gøre. Vi er flere om at løfte opgaven herhjemme

og tingene kører. Det er en forudsætning

for at kunne gøre det.

- Jeg har en lyst til at engagere mig, og jeg

vil gerne gøre en indsats omkring dét, der er

vores levebrød. Jeg går ind i det her, fordi det

21

handler om noget konkret og fagligt vedrørende

den driftsgren, der er vores produktion.

- Jeg vil gerne være med til at præge udviklingen

og påvirke tingene. I det hele taget synes

jeg, det er vigtigt, at man engagerer sig, også

i de lokale forhold omkring skole, foreninger

og lignende. Det er vigtigt, og man får samtidig

selv en masse ud af det.

bøvl og besvær

Selv om Martin Hjort Jensen er glad for sit

erhverv, er der også ting, han ikke er tilfreds

med og som han vil kæmpe for bliver ændret.

- Vi har alt for mange regler og for meget bureaukrati.

Det er noget af det, der kan gøre

mig træt. Selvfølgelig skal der være en form

for kontrol i et system, hvor landbruget får tilskud,

men det har kammet fuldstændig over.

- Der er alt for meget bøvl og besvær, og

mange landmænd udsættes for en krænkende

og meningsløs kontrol, som rammer virkelig

dybt, når man er et selvstændigt menneske,

der er vant til at tage ansvar.

Martin Hjort Jensen er ny formand for Fjerkræsektionen i L&F, og hans store ønske er, at danskerne vil spise flere

dansk producerede kyllinger og æg. Selv producerer han 900.000 slagtekyllinger om året.

- De kan være svært at bevare sit selvværd,

når man udover store økonomiske udfordringer

udsættes for den slags. Jeg håber, der kan

blive ændret på nogle af disse ting, så landmænd

igen kan ranke ryggen, for det er der al

mulig grund til.

- Jeg er også fuldt bevidst om, at der er kolleger,

der har det meget svært og kæmper helt

ude på kanten, og det er bekymrende.

Trods ”bøvl og besvær” og masser af udfordringer

i erhvervet ser Martin Hjort Jensen

lyst på fremtiden.

- Vi må kæmpe for tingene og gøre noget

sammen, i stedet for at være passive og fokusere

på det negative. Der er masser af gode

historier i landbruget, dem skal vi fokusere

på, det giver positiv energi.


22 IT

it­tjek skaber værdi på bedriften

På Dybvad samarbejdes der med virksomheden TNM it, når der skal tages stilling til it-løsninger

Af Lene tingleff

­ hvad har vi brug for og hvad

giver os en konkret nytteværdi

på bedriften, som gør

hverdagen lettere for os?

Disse spørgsmål er væsentlige at stille for

Henrik Kreutzfeldt på Dybvad ved Odder, når

det drejer sig om at implementere nye itløsninger

på bedriften.

- Når det gælder om at udnytte den nyeste

it-teknologi inden for landbruget, er det vigtigt

at samarbejde med nogen, der har stor

viden og som yder service af høj kvalitet.

- På den baggrund har jeg valgt at samarbejde

med virksomheden TNM it, som har et

højt fagligt niveau inden for it-området. De

har desuden et indgående kendskab til landbruget,

hvilket jeg også vægter højt. Det gør

det lettere, når vi skal finde løsninger, der er

specielt tilpasset lige netop vores landbrug.

Henrik og Anne Kreutzfeldt driver svineproduktion

med 325 søer, salg af 2500 polte

samt slagtesvineproduktion. I markbruget

drives der 530 hektar.

På Dybvad har man gennem mange år samarbejdet

med IT-Gaarden og ITG-Hosting,

men efter at LRØ indledte et samarbejde

med TNM, var det et naturligt valg at benytte

dem som rådgivere på it-området.

it­tjek

Samarbejdet blev indledt med et it-tjek på

gården. Her blev behov og ønsker drøftet og

tingene gennemgået af Peter Søby fra TNM

it, der kom med forskellige løsningsmodeller.

- Det første, vi skulle have set på, var en

forbedring og forstærkning af vores trådløse

netværk på gården.

- Tidligere kørte vi med et kabel til stalden,

men vi har nu fået etableret trådløst netværk

Af konsulent Katrine lyngenbo,

Landbrug & Fødevarer

- Det har stor betydning, at vores it-rådgivere har et indgående kendskab til landbruget, siger Henrik Kreutzfeldt.

på hele ejendommen og har fået en bedre og

mere sikker internet-forbindelse.

via smartphone

Henrik Kreutzfeldt fortæller, at han via Peter

Søby har fået hjælp til at udnytte de mange

muligheder, der ligger i mobile enheder, så

som bærbar PC, iPad, smartphones, apps

m.v.

- Via de forskellige mobile enheder kan man

fjernstyre og overvåge tingene uanset om man

befinder sig i traktoren, til møder, i stuehuset

eller på er ferie. Det åbner virkelig op for nogle

spændende muligheder, og det giver en større

frihed.

- Vi kan f.eks. overvåge varmekilden til smågrise

fra telefonen og tjekke, at tingene kører

som de skal. Det samme gælder foderblanderen

og forskellige andre systemer.

- Vi skal også have brovægten koblet på, så vi

via telefonen kan se, hvad der er høstet og afleveret,

og via spyd kan vi følge temperaturen

i korn- og frølagre.

- Jeg tror på, at vi i nær fremtid styrer stort

set det hele fra vores smartphones. De kommer

til at erstatte de PDA’ere, vi bruger i stalden

og de vil bliver omdrejningspunkt for det

hele, siger Henrik Kreutzfeldt og tilføjer, at

smartphones også giver adgang til mail, kalender,

kontakter, nyheder, vejrudsigter, bank

og alt muligt andet døgnet rundt.

- Det er den vej, det går, også i landbruget, og

vi er allerede godt på vej af dette spor, siger

han.

ta’ en tur til axelborg

- Alle landmænd burde være med til det her, siger en af deltagerne

landbrug & fødevarer åbner otte

gange i år axelborgs døre for

alle landmænd, der gerne selv

vil opleve, hvordan deres kontingent

bl.a. er med til at forhindre

skadelige lovforslag og gøre

livet lettere på bedriften. og så

kan man også få sat ansigt på

folk og skabe nyttige netværk.

Hvordan bliver mine kontingentsmidler brugt?

Hvad er op og ned i vandplanerne? Hvordan bliver

mine interesser varetaget? Hvem gør det? Og

hvad laver de i det hele taget inde på Axelborg?

De spørgsmål har svineproducent fra Lolland Rasmus

Dresen længe haft lyst til at få klare svar

på. Derfor tog han imod tilbuddet, da Axelborg

åbnede sine døre for nysgerrige landmænd.

- Besøget på Axelborg var en total øjenåbner for

mig. Mange, inklusive mig selv, har nok en ide

om, hvad der sker på Axelborg, men nu hvor jeg

har været der selv og mødt mange af medarbejderne,

må jeg nok revidere min opfattelse en

smule, siger Rasmus Dresen.

Han er med egne ord nemlig utroligt positivt

overrasket over alle de ting, der foregår derinde.

Særligt omfanget af det politiske arbejde kommer

bag på ham.

- Den politiske direktør Flemming Nør-Pedersen

forklarede på en utroligt levende måde, hvor meget

der egentlig skal til for at få politikerne på

Christiansborg til at lovgive til vores fordel. Det er

ret kompliceret, men jeg er nu er jeg blevet me-

Interessen for at besøge Axelborg er stor.

get klogere og tryg ved de folk, vi har ansat til det.

De ved, hvad de laver, fortæller Rasmus Dresen.

få sat navn og ansigt på

Udover politik, rundvisning i de gamle bygninger

og god forplejning blev der for Rasmus Dresen og

hans 110 kollegaer også plads til at møde både

Martin Merrild og Søren Gade.

overvågning

Et andet område, Henrik Kreutzfeldt har overvejet,

er en overvågningsløsning med kameraer

for at forebygge tyveri og ulovlig indtrængen

på ejendommen.

- Kameraovervågning er en investering i sikkerhed,

og også her kan man logge på sit overvågningssystem

og følge optagelserne over

internettet enten fra PC eller smartphone.

- Der findes forskellige alarm- og overvågningssystemer,

bl.a. også til olie- og dieseltanke,

siger Henrik Kreutzfeldt, der også har

diskuteret sikkerhed, backup og meget andet

med sin it-rådgiver.

- Der sker utroligt meget på it-området, og

det er vigtigt at følge udviklingen, så man kan

vælge de løsninger, der passer til éns behov,

påpeger han.

fakta...

LRØ samarbejder med virksomheden

TNM A/S omkring rådgivning

ude hos landmændene.

• TNM A/S har 20 medarbejdere og

består af TNM Consult, som udvikler

software og TNM it, som installerer

og servicerer it-løsninger til landbruget.

• Der rådgives om installation og drift

af it, og der leveres både hardware

og software til kunderne.

• Siden starten i 2003 har virksomheden

været rettet mod landbruget.

Selskabet samarbejder mange

aktører inden for landbruget, bl.a.

Videncentret for Landbrug, BoviSoft,

Skiold, VSP, landbohøjskolen m.fl.

- Det er glædeligt, at så mange kunne finde tid

til at komme til Axelborg og se, hvad vi laver og

få sat både navn og ansigt på de personer, der

også gør en forskel for vores erhverv. Jeg håber, at

der også vil komme rigtig mange til årets andre

Åbent Axelborg-arrangementer, lød det fra Martin

Merrild sidst på dagen.

Står det til Rasmus Dresen, bør man ikke tøve

med at tage i mod formandens opfordring.

- Alle landmænd burde være med til det her. Udover

man bliver en del klogere, får man faktisk

også skabt nogle gode netværk både med sine

kollegaer og de folk, der arbejder på Axelborg,

og det tror jeg, man kan få stor gavn af, slutter

Rasmus Dresen.

åbent axelborg finder sted på følgende datoer:

5. april, 3. maj, 6. september, 4. oktober,

1. november og 6. december.

Tilmelding og information om arrangementerne

kan du finde her: www.lf.dk/aabentaxelborg.


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

bedre natur og

mere kvæg

Der lægges ud med en aften om naturpleje og ammekøer i det første af seks bedriftsbesøg i Six Pack

Før slyngede Grejs Å sig gennem landskabet. Så blev den rettet

ud, og nu slynger den sig igen gennem engene. Mads Nielsen

er nu involveret i en revision af et naturplejeprojekt langs åen.

Af Lene tingleff Det fortæller agronom Mads Nielsen, der sam- landet, fik åen sine gamle slyngninger tilbage,

først i 40’erne blev åen rettet

ud. i 2004 blev åens forløb

ført tilbage til de gamle snoninger,

og nu sættes det næste

projekt i gang. det hedder

”tidsvis våde enge” og giver

mulighed for afgræsning og

en bedre pleje af et større del

af arealet.

men med Karin Frandsen har boet på ejendommen

”Klingbjerglund” ved Fårup Sø ved Jelling

i 27 år. Gennem deres arealer snor Grejs Å sig,

og det giver både glæder og udfordringer.

Parret har kødkvæg og lægger vægt på naturpleje,

og de er de første værter i forbindelse

med besøgsrækken ”Six Pack”, der arrangeres

af LRØ Deltids- og Fritidslandbrug. Besøget finder

sted den 7. maj kl. 19.00. Her er der mulighed

for at opleve både naturpleje og kødkvæg.

- I begyndelsen af 40’erne blev Grejs Å rettet

ud for at skaffe vand til områdets vandkraftværker,

der havde stemmeret. Men som det

på tilsvarende vis er sket flere steder rundt i

Kødkvæget har erstattet mælkekvæget hos Mads Nielsen ved Fårup Sø ved Jelling. Han er den første vært i

besøgsrækken ”Six Pack”, som starter den 7. maj.

fortæller Mads.

Det skete ved et stort projekt under Vejle Amt

i 2004. Der blev etableret et vådområde på 68

ha. Samtidig blev der gennemført en omfattende

jordfordeling, som omfattede knap 30

lodsejere, hvoraf der i dag er 14 tilbage.

- Der blev i forbindelse med det store naturprojekt

etableret vådenge, og man hævede

åens bund med ca. en halv meter. Nu står engarealerne

under vand, bl.a. fordi de ikke holdes

vedlige og fordi åen ikke renses op, og det er

et problem.

grøfterne åbnes

Ved hjælp af landdistriktsmidler vil der nu

blive sat gang i endnu et omfattende naturprojekt,

nemlig ”Tidsvis våde enge”.

- Det går i korthed ud på, at arealerne er oversvømmet

om vinteren og tørre resten af året.

Åen renses forhåbentlig op, grøfterne åbnes

og der sættes et stemmeværk på, så man kan

lukke vandet ud over arealet om vinteren, forklarer

Mads.

- Miljømæssigt betyder det, at der fjernes

kvælstof fra det vand, der strømmer til åen fra

oplandet, og det vil sige, at der ryger mindre

kvælstof ud i fjorden.

- Samtidig betyder det, at vi kan afgræsse

større arealer i sommerhalvåret, og for vores

vedkommende betyder det nok, at vi kan have

lidt flere ammekøer.

- Vi synes, det er et spændende projekt, der

giver god mening, fordi det både tilgodeser naturen,

miljøet og landbruget.

rådgiver og landmand

Karin Frandsen og Mads Nielsen overtog

”Klingbjerglund”, som er hendes barndoms-

Naturpleje

23

hjem, i 1986. Dengang var der 12-13 RDMmalkekøer.

De havde begge arbejde på Landbocentret

i Vejle, han som svinekonsulent og

hun som økonomiassistent.

- Jeg holdt som rådgiver i 1990 og koncentrerede

mig om landbruget, og vi byggede en

slagtesvinestald med 300 stipladser samt fordoblede

antallet af malkekøer, fortæller Mads.

Han satte køerne ud for fire år siden og har i

dag 12-15 ammekøer plus opdræt, lidt slag-

- Det var en beslutning, vi traf i

fællesskab, men det viste sig, at

det ikke var helt let.

tetyre til opfedning samt produktion af 1.100

slagtesvin om året. Karin arbejder i dag hos

Jelling Maskinforretning/Odder Diesel.

Parret driver ca. 80 hektar, heraf 60 hektar i

omdrift, og de ejer selv 37 hektar, mens resten

er forpagtet.

det gik stærkt

I 2009 besluttede parret at trappe ned og

skifte fra malkekøer til kødkvæg. Kvoten blev

solgt og dyrene solgt til andre besætninger, og

de startede på at opbygge en ammeko-besætning

på resterne af den gamle RDM-besætning

krydset med Limousine.

- Det var en beslutning, vi traf i fællesskab,

men det viste sig, at det ikke var helt let. Vi

Der bliver lejlighed til at se kødkvæg i forbindelse

med bedriftbesøget.

havde gennem 23 år været vant til at stå op

klokken 5.30 og malke, og det var faktisk en

stor omstilling, at vi ikke skulle det længere.

Køerne var væk i løbet af to-tre uger, det hele

gik meget stærkt, og det var som om jeg ikke

helt nåede at få mig selv med i det.

- Jeg havde virkelig brug for fortsat at arbejde,

fortæller Mads Peder, der ud over sit landbrug

med kødkvæg har mange andre gøremål.

Han varetager et job som kasserer i Gormshallen,

han har lidt sæsonarbejde hos en kollega,

han har stadig sine grise og i fritiden er han

håndholdtræner og aktiv i foreningslivet.

- Jeg har det bedst, når jeg er i gang med noget,

og jeg er glad for, at jeg stadig har mange

ting at rive i, siger han.

se annonce side 25


LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem af:

Ølholm - Tæt ved Tørring

Bud ønskes

Nedlagt

Nyborgvej 5

7160 Tørring

Kontant.: 1.995.000

Udbetaling: 100.000

Brt./nt.: 14.255/11.691

Hektar: 1,67

Energimærke: G

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-140 Charmerende ejendom beliggende i særdeles

naturskønne omgivelser tæt ved skov med et jordtilliggende på ca.

1,67 ha. Ca. 1 ha. udgør et agerareal og resten udgør vej, have og

gårdsplads m.m. Der er mulighed for tilkøb af mere jord.

Give - Ejendom med muligheder

Fritidsbrug

Diagonalvejen 132

7323 Give

Ørting - Tæt ved Odder

Nedlagt

Langager 1, Ørting

8300 Odder

Kontant.: 1.375.000

Udbetaling: 70.000

Brt./nt.: 11.760/10.349

Hektar: 2

Energimærke: D

Kontakt: LandboGruppen ØSt ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-199 Velbeliggende ejendom på ca. 2,1 ha.

Rummeligt stuehus med nyere køkken, nyt pillefyr, god plads og

mange muligheder. Anvendelige udhuse som også er opført i røde

sten og et godt maskinhus. Mulighed for at tilkøbe mere jord.

Kontant.: 1.995.000

Udbetaling: 100.000

Brt./nt.: 10.814/10.506

Hektar: 1,5

Energimærke: G

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-238 Nedlagt landejendom i Ørting på 1,5 ha. Stort

rummeligt stuehus opført i røde sten med eternittag og dejlig

tilhørende have. Udhusene indeholder fyrrum med halmfyr,

tidligere frugtlager, lade, udhus og et godt maskinhus.

Nim - Velholdt og indflytningsklar

Skal ses

Fritidsbrug

Hedelundvej 36, Nim

8740 Brædstrup

Kontant.: 2.595.000

Udbetaling: 130.000

Brt./nt.: 18.717/15.645

Hektar: 1,82

Energimærke: G

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-126 Velholdt landejendom beliggende i rolige

naturskønne omgivelser i udkanten af Nim ved Hedelund

Plantage. Flot stuehus og meget velholdte udhuse. Jordtilligende

på 1,82 ha. der ligger lige ved ejendommen.

Hans Schmidt Jensen

Statsaut. ejendomsmægler MDE

haj@landbogruppen.dk

ØST ApS - Tlf.: 76587751

Rikke Pedersen

Salg & Vurdering

rip@landbogruppen.dk

ØST ApS - Tlf.: 76587750

Tæt ved Fredericia - 1,5 ha.

Nedlagt

Tornsagervej 38

7000 Fredercia

Kontant.: 2.395.000

Udbetaling: 120.000

Brt./nt.: 14.897/12.357

Hektar: 1,5

Energimærke: F

Kontakt: LandboGruppen Øst ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-177 Mindre landejendom beliggende i særdeles

naturskønne omgivelser med et samlet areal på 1,5 ha.

Præsentabelt rummeligt hvidpudset stuehus med tegltag m.m.

Endvidere god dobbelt garage og maskinhus/lade m.m.

Torrild - Tæt ved Odder

Fritidsbrug

Præsthøjvej 128

8300 Odder

Kontant.: 2.400.000

Udbetaling: 120.000

Brt./nt.: 18.665/15.346

Hektar: 7

Energimærke: F

Kontakt: LandboGruppen øst ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-161 Mindre landbrugsejendom beliggende i landlige

omgivelser i udkanten af Torrild by. Der er et samlet

jordtilliggende på 7,9 ha. hvoraf de 7,61 ha. er bortforpagtet for et

år af gangen. Diverse forskellige udhuse medfølger.

Udpluk fra Landbogruppens køberkartotek

Til seriøse købere søges......

Landbrugsejendom-/jord omkring Saksild - max. 15 km.

Landbrugsjord i Juelsminde-Klejs området - op til ca. 100

ha.

Landbrugsjord omkring Skanderborg/Låsby - op til 200

ha. - inden 30/6-2013

Planteavlsejendom ca. 50-100 ha. beliggende på vest fyn.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har noget du ønsker

at sælge. Ring til LandboGruppen ØST på tlf. 76587750.

Uldum - Svineproduktion

Svineproduktion, Hesselballevej 21, 7171 Uldum

Ejendommen Hesselballevej 21, 7171 Uldum, udbydes hermed med

et samlet areal på ca. 125,3 ha. Jorden består af 53,3 ha. fra

ejendommen samt et jordareal på 72 ha. fra ejendommen

Hesselballevej 37. Jorden er beliggende i nogle gode velarronderede

stykker. Driftsbygningerne er indrettet til slagtesvineproduktion,

med en årsproduktion på ca. 4.000 stk. Sagsnr. 5011-204

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej , 11

Tlf.: 76587750

oest@landbogruppen.dk

Kontant: 23.000.000 Hektar: 125

Udbetaling: 23.000.000

Brt./nt.: 109.527/86.318

Haldrup - Spændende ejendom

Nedlagt

Haldrup Skovvej

8700 Horsens

Energimærke: G

Kontant.: 2.400.000

Udbetaling: 120.000

Brt./nt.: 12.932/12.362

Hektar: 0,9

Energimærke: G

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-156 230 m2 ægte landsby idyl i Haldrup. Velholdt

landejendom beliggende i naturskønne omgivelser med stor flot

parklignende have og et grundareal på 9.367 m2. I haven er der

mange hyggelige lækroge og et spændende skovområde m.m.

Dørup - Tæt ved Skanderborg

Nedlagt

Maskedal 4, Dørup

8660 Skanderborg

Kontant.: 2.800.000

Udbetaling: 140.000

Brt./nt.: 15.422/14.054

Hektar: 1,99

Energimærke: D

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Sags nr: 5011-217 Nedlagt landejendom beliggende i særdeles

naturskønne omgivelser tæt ved skov, Mossø og Skanderborg by.

Rummeligt stuehus opført i røde sten med eternittag. Diverse

udhuse med mange anvendelsesmuligheder.


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang

solcelleregnskab

Der er mange forhold, der skal tages højde for,

når man har investeret i et solcelleanlæg.

Hvordan får jeg maksimal afskrivning, hvad med virksomhedsordningen,

skatten og hvad hvis jeg sælger min ejendom?

lrø rådgiver på området og

tilbyder solcelleregnskaber

til maks. 1.875 kr. incl. moms.

Kontakt LRØ for mere information.

Økonomikonsulent Erik Birkholm, tlf. 7658 7616, mail erb@lro.dk

IT-TJEK

- effektive it-løsninger tilpasset dit behov

En teknologisk tilstandsrapport

• Netværk, opsætning, styring og muligheder

• Trådløse broer

• Fjernbetjening af procesudstyr eller arbejdspladser

• Kameraovervågning - IP og analog

• Alarm anlæg

• Tank overvågning

• Mail løsninger

• Mobile muligheder

• IT hardware og software

• Sikkerhed - antivirus, spyware, back-up,

adgangskontrol mv.

Grunden til at jeg bruger

TNM it er, at jeg vil have mit

IT-udstyr skal fungere hele

tiden. ” John Jørgensen, Sønderbygård

Kontakt TNM it på 44 66 66 88 for

udarbejdelse af teknologisk tilstandsrapport

www.tnmit.dk

it-tjek - 6x375.indd 1 27-08-2012 11:21:27

six pack

Annoncer

se hvad hun/han har gjort – få nye ideer

LRØ Deltids- og Fritidslandbrug arrangerer i løbet af forår, sommer og efterår 2013 seks

spændende bedriftsbesøg med en vifte af alt hvad hjertet kan begære.

bedriftsbesøgene starter d. 7. maj

hos Mads peder nielsen, jelling.

Ud over at se på kødkvæg, bliver der indlæg

om naturpleje, miljøordninger og kødkvæg.

onsdag d. 22. maj hos laila platz sheridan,

tørring smådyrsaften med geder.

Denne aften er der også fokus på specialfoder

og økologi.

fredag d. 7. juni besøg hos fru Møllers Mølleri i odder.

Her vil der blive talt om det gode brød, gamle og nye kornsorter, start af gårdbutik, hvad

gamle bygninger kan bruges til og m.m.

onsdag d. 26. juni er det bøgedal bryggeri v/ Casper vorting i vejle.

Han viser rundt og fortæller om sit bryggeri og sin brygmetode. Hovedemnerne denne aften

er gamle kornsorter fra Nordisk Gen Bank, naturpleje og bryggeri.

onsdag d. 11. september arrangeres der en aften om økologi, hvor der er besøg hos

philip dam hansen, hovedgård.

Her er alle husdyrracer samt frugtavl, og der bliver også orienteret om tilskudsordninger og

andet i forbindelse med opstart og iværksætteri.

Denne tråd følges op på det afsluttende møde tirsdag d. 19. november, hvor journalist

og forfatter Peter Kjelstrup Kommunikation kommer med indlæg om projekter og udvikling,

betydningen for ejendommen, regnskab m.m.

Ved alle besøg vil der være specialister fra LRØ til stede.

Alle besøg starter kl. 18.30 med undtagelse af ”Fru Møllers Mølleri”, som starter kl. 18.00,

og den samlede pris for hele pakken er 995 kr.

Yderligere informationer og tilmelding til Anne-Marie Kjær, tlf. 7658 7451,

mail: amk@lro.dk.

Der er begrænset antal plaser, så derfor gælder først til mølle princippet.

eu­Café

lrø planteavl holder eu­Café den 5. april, 12. april og 19. april

– alle dage fra 13.00 til 18.00.

i ventetiden er der øl og pølser.

Ingen tilmelding, husk at medbringe Nem-ID nøglekort.

Fast pris: 1.000 kr. plus moms (under 10 hektar).

Få din hektaransøgning


plads i en fart

25


26 Spor i landskabet

landbruget åbner spor i landskabet

Landbruget i Klovborg åbner nye Spor i Landskabet

landbruget i klovborg har

netop åbnet nye spor i landskabet.

arbejdet har stået på i

godt tre år fra ideen blev født

til resultatet nu er en realitet.

Projektet er sponseret af Ikast-Brande Kommune,

Landbrug & Fødevarer samt de lokale landmænd,

som har givet tilladelse til at der etableres

stier i yderkanten af deres marker.

Stierne er lavet med hjælp fra lokale landmænd,

der på frivillig basis har bidraget til projektet.

Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande

Kommune, kom til Klovborg i bidende kulde og

sne den 10. marts for at klippe snoren til indvielsen

af de nye naturstier, som åbnede i forbindelse

med en såkaldt Sognemarch med start fra

naturlegepladsen.

Klovborgs nære beliggenhed til det stærkt profilerede

og vidt forgrenede tunneldalssystem

omkring Mattrup Å giver mange varierede land-

JU Vejlby - uddannelse når det er bedst !

Hør om mulighederne den 30. april kl. 19.

Tretommervej 31,

8240 Risskov

Et voksent studiemiljø i Danmarks bedste uddannelsesby!

Stierne giver befolkning mulighed for at komme ud og oplev den flotte natur. Her ses borgmesteren, der stod

for åbningen.

skabsoplevelser med bakker og dale, overdrevsarealer,

vandløb og søer m.m..

Der er lavet fire ruter i samarbejde med Spor i

Landskabet, og der er ca. 12 kilometer stier i alt.

Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve

Gerne hele besætninger

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127

2. hovedforløb - lederuddannelserne

Se mere på www.ju.dk

eller kontakt

vores vejleder på

kr@ju.dk

Vejlby

Det er vist på et kort med forskellige farver, hvor

de forskellige ruter går og hvor lange, de er.

østjysk landboforening

legater til unge

På generalforsamlingen i Østjysk Landboforening

blev der uddelt legater til unge under

uddannelse inden for landbruget. Legatmodtagerne

var Mathias Utoft Jørgensen, Solvej

Lemming, Mette Holmer og Martin Christen-

– fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

UNNI gardin

· Lav din 2-klima-sti om til 3-klima-sti

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle

Student - og hvad så ?

Er du til natur, miljø, dyr,

planter og fødevareproduktion

Trin S er første skridt

på vejen til landmand eller en

videregående grøn uddannelse

Hør om mulighederne

den 30. april kl. 19.

Tretommervej 31, 8240 Risskov

Se mere på www.ju.dk

eller kontakt vores vejleder

på kr@ju.dk

sen, sidstnævnte var ikke til stede. Midlerne er

fra Marius Sørensens Mindelegat, Niels Anker

Haves Mindelegat og Stephan Svendsens mindelegat.

Trin S - i Danmarks bedste uddannelsesby !


26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang Foreningsaktiviteter · Navne

vejle­fredericia landboforening

uddelte

rejselegater

På generalforsamlingen i Vejle-Fredericia

Landboforening blev der uddelt rejse- og uddannelseslegater

til Anders Holgersen Johansen,

Rasmus Holgersen Johansen, Jonas Nordlund

Pedersen, Christoffer Raundahl, Frederik

Raundahl, Mads Falk Thomsen og Jens Christian

Bjerre.

Ikke alle kunne selv være til stede og var repræsenteret

ved deres forældre. Legaterne blev

uddelt fra gdr. Niels Otto Smith-Hansens Fond

samt Ellen og Anton Chr. Jensens Mindelegat.

se mere om

six pack på

side 25

landboforeningen odder­skanderborg

Mindelegat til

landmandspar

Pernille Høy Mooney og Peter Mooney

fra Adslev ved Hørning modtog Søren

Laugesens Mindelegat på 20.000 kr. på

generalforsamlingen i Landboforeningen

Odder-Skanderborg.

Legatet gives til en landmand/landmandspar,

der viser dygtighed, flid og

sparsommelighed i deres erhverv.

Pernille og Peter har en natur- og kvægejendom

med Limousine, som drives i

fællesskab med Pernilles forældre som et

I/S. Legatet det blev overrakt af næstformand

i foreningen, Ole Larsen.

tak for 11 års

indsats

- Tak for din indsats i bestyrelsen, du har

været en god repræsentant i bestyrelsen

i Vejle-

Fredericia Landboforening, altid med

hjertet på rette sted for deltidsbrugerne.

Disse ord fik Jens Jacob Rossel med sig,

da han blev takket for sin indsats på generalforsamlingen

den 11. marts af formanden,

Jens Ejner Christensen.

Jens Jacob Rossel har valgt at stoppe

efter 11 år i bestyrelsen som deltidsrepræsentant.

Han opfordrede deltidslandmændene

til at støtte op om Østjyske

Deltidslandmænd.

- Det er vigtigt, de kommer til orde, det

styrker sammenhængskraften i Dansk

Landbrug, sagde han.

skulderklap

til unge

landmænd

En gruppe unge landmænd fra Landboforeningen

Odder-Skanderborgs område fik et

skulderklap på foreningens generalforsamling

den 13. mart. De fik overrakt legater fra Simon

Stavballes Legat af formanden, Jens Gammelgaard.

Modtagere var Jacob Møller Jensen, Anne Katrine

Wolfsberg, Andreas Svendgaard Rasmussen,

Benjamin Svendgaard Rasmussen, Søren

Gade Læborg, Jonas Balskilde, Claes Steen Orholt

samt Odder-Skanderborg Landboungdom

v. Søren Kreutzfeldt.

(Ikke alle var til stede ved overrækkelsen).

foreningsaktiviteter m.m.

vejle­fredericia landboforening

vfl seniorklub

Tirsdag d. 18. april kl. 10.30 Ditlevsdal Bison Farm.

Sted: Tokkerodvej 24, Morud

østjysk landboforening

horsens landboungdom

Tirsdag d. 2. april kl. 19.30 Fedekalve. Sted: Ejstrupvej 23, Ejstrupholm

Tirsdag d. 16. april kl. 19.30 Horsens Maskiner.

Sted: Egeskovvej 52, Horsens

lrø

Fredag d. 5. april kl. 13.00 – 18.00 EU-Café. Sted: LandbrugetsHus

Fredag d. 12. april kl. 13.00 – 18.00 EU-Café. Sted: LandbrugetsHus

Fredag d. 19. april kl. 13.00 – 18.00 EU-Café. Sted: LandbrugetsHus

østjysk landboforening

udnævnt til æresmedlemmer

Fire landmænd blev udnævnt til æresmedlemmer

på Østjysk Landboforenings generalforsamling

for deres indsats i erhvervet gennem

mange år. De fire æresmedlemmer er (fra venstre)

Niels Peter Jensen, Tyrsting, Arne Kap-

Ole Munch, stifter og indehaver af Børnebondegården

i Serridslev, modtog Østjysk Landboforenings

Positivpris på generalforsamlingen

den 14. marts.

Formanden for foreningen, Finn Pedersen, begrundede

prisen med, at Ole Munch er brobygger

mellem land og by og sagde, at Børnebondegården

er et fantastisk sted, hvor børn og

voksne kan få indblik i landbruget. ”Et imponerede

resultat og i øvrigt den eneste børnebondegård

i Danmark”, lød det.

27

pel, Enner, Vagn Vejen Petersen, Brædstrup og

Bent Svendgaard, Sdr. Vissing. De ses her sammen

med formanden for landboforeningen,

Finn Pedersen.

positivpris til stifter

af børnebondegård


28 Livet på landet

forår og skøjteløb

Af Lene tingleff

snestorm i marts er der ikke

noget underligt i, det har vi

før været udsat for. Men i år

har det været helt anderledes,

fordi det først nåede at

blive forår.

Når man først har siddet på trappen og nydt

forårssolen og når man har indledt havesæsonen,

sat kartoflerne til spiring og købt de første

frø, så er det altså lidt nedtur med 10 graders

frost og snestorm – og en vejrudsigt, der siger

kulde, blæst og sne. Så er man ligesom sat

godt og grundigt tilbage.

Men vejret, det er nu engang en af de ting, vi

ikke kan gøre noget ved. Så ligesom med så

meget andet må man prøve at se det positive

ved situationen og tage det som en udfordring.

de gamle skøjter

I bestræbelserne på at vende vinterens voldsomme

tilbagevenden midt i marts til noget

positivt, gik jeg på jagt efter mine gamle skøjter,

fordi jeg pludselig fik lyst til at få dem afprøvet.

Hornsyld

Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab.

- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

Tradition for

en god handel!

Kulde og en strid østenvind er hårde betingelser for de små forårsblomster, der lige havde nået at vænne sig

til det mere milde forårsvejr.

Som barn var jeg vild med at løbe på skøjter.

Jeg husker de første, som skulle spændes på

de gamle skistøvler.

Senere fik jeg nogle fine hvide kunstskøjter i

julegave, og de blev testet på søen ude på marken

og senere på søen ned i byen, hvor alle de

unge mennesker fra området mødtes til skøjteløb

og ishockeyspil. Det var stort at løbe ud på

isen med de nye skøjter på, husker jeg.

Vi cyklede gerne fire kilometer ned til søen,

løb på skøjter i flere timer sammen med alle

Svinefoder

Kvægfoder

Kalvefoder

Dan Gødning

Fast gødning

Planteværn

Såsæd

Korn, maltbyg, raps

HK Agro

Tlf. 75 68 73 00

www.hk-hornsyld.dk

kammeraterne og cyklede hjem igen. Sikke en

energi, dengang var der ikke så meget med at

blive kørt og hentet af ens forældre. Til gengæld

ventede der ofte boller og varm kakao

efter kælke- og skøjteturen.

ingen succes

Nå, men jeg fandt de gamle skøjter frem fra

skabet i kælderen og gik ud i den bidende

kulde for at muntre mig på isen som i de gode

gamle dage.

Det var nu ikke den helt store succes, for støvlerne

var blevet stive i læderet og passede

ikke rigtigt længere, og jeg havde desuden

svært ved at genfinde mine evner som skøjteløber.

Dét der med at løbe stærkt, bremse

op, snurre rundt og løbe baglæns nåede jeg på

ingen måde frem til. Udfordringen gik mest på

at få skøjterne på, komme op at stå og undgå

at falde.

Jeg havde hundene med som selskab, og de

kiggede undrende på mig, som om der var noget

i vejen. Det er trods alt ikke hver dag, de

ser mig tumle rundt på isen på vaklende og

usikre ben. Godt det kun var dem, der så det.

Mit skøjteløb var ingen succes, men jeg fik da

frisk luft og røde kinder - og undgik skader.

Hvis jeg skal tage denne aktivitet op, kræver

det vist træning og nye skøjter, men dem jeg

har, er også snart 40 år gamle, tror jeg.

­ lige om lidt

Uanset sne, frost og en iskold vind, så siger kalenderen

i skrivende stund 17. marts, og selv

om vejrudsigten lyder på snestorm de næste

par dage, så ER det altså snart forår.

Landmændene står på spring for at komme i

marken, fuglene synger, ænderne danner par

og hønsene lægger æg i lange baner. Det kan

selv en snestorm ikke sætte en stopper for, og

hvor er det godt at have noget skønt at se frem

til.

HORSENS

MASKINER A/S

EGESKOVVEJ 10 · 8700 HORSENS

TLF. 76 69 29 00 · FAX 76 69 23 00

WWW.HORSENSMASKINER.DK

More magazines by this user
Similar magazines