26. marts 2013 - LRØ

More documents

Recommendations

Info

6 Generalforsamling nye initiativer kvæles Jens Ejner Christensen rettede kritik af Finanstilsynet på generalforsamlingen i Vejle-Fredericia Landboforening Af Lene tingleff Med finanstilsynet i spidsen bliver der i disse år lagt så hårde restriktioner ned over bankverdenen, at det er med til at kvæle nye initiativer, som sagtens kunne vise sig at være gode og holdbare projekter. Det sagde formanden for Vejle-Fredericia Landboforening, Jens Ejner Christensen, på generalforsamlingen den 11. marts på Hotel Munkebjerg i Vejle med 120 deltagere. - Der er ingen tvivl om, at landbruget er ramt af den krise, der præger hele verden, og der er bestemt ingen nem vej ud af den situation, vi befinder os i. Vi skal selv stå for det seje træk, der kommer til at føre vores erhverv videre. - Men der sker noget i den finansielle verden i disse år, som der faktisk gør det hele meget værre. Finanstilsynet er blevet til en stat i staten, hvor man kan sidde og bestemme, hvordan ting skal værdiansættes. - Når landmændene mødes med deres bankforbindelser for at præsentere et nyt projekt, som kræver finansiering, så efterlades de med det klare indtryk, at man fra bankens side ser mere på om det kan passe ind i en kasse eller et system, som Finanstilsynet har opfundet, end om det ud fra en fornuftig vurdering ser ud til at være et spændende projekt. Jens Ejner Christensen fastslog, at det er en forkert udvikling. - Hvis de folk, der sidder i Finanstilsynet er så kloge, som de selv mener, hvor var de så i 2006 og 2007, da der var behov for at nogle havde råbt vagt i gevær? - Dengang var der brug for opstramninger, og i dag er der brug for en realistisk, fornuftig tilgang til kreditgivning. Det virker for udenforstående som om at Finanstilsynet i begge sagt på mødet: frode Christensen: Hvis kvælstof viser sig ikke at have den helt store betydning, er det måske ikke hensigtsmæssigt, at vi involverer os i målrettede miljøreguleringer og bliver en del af det. poul erik juul jensen: Det er bittert, at det skal være nødvendigt at ansætte en topjurist til at kæmpe for vores synspunkter. Jeg kunne godt ønske mig mere respekt omkring vores erhverv. ingvardt johansen: Vi må have afklaret, om der overhovedet er et problem med kvælstof og om kvælstofreguleringen er ulovlig. Vi skal sige, hvad vi mener, og vi skal være mere skarpe. jørgen peter johansen: Jeg mister fem hektar dyrkningsareal på grund af bræmmerne, og det svarer til en situationer reagere lige modsat af, hvad de burde, sagde han. ny normaltilstand Jens Ejner Christensen sagde, at 2012 vil blive husket som året, hvor det for alvor gik op for den danske befolkning, at det er vigtigere med vækst og arbejdspladser end en religiøs tilgang til miljø og natur. - Det er pludselig blevet moderne at skabe arbejdspladser, valuta-indtjening og vækst. Det er også moderne at være god til grøn omstilling, evt. at kunne producere CO2 neutral energi. Denne nye dagsorden, den passer os i landbrugserhvervet overordentligt godt. - Og det gode ved den nye dagsorden er, at det ikke ser ud til at være en døgnflue. Og det er vi i landbruget ved at indstille os på, vi skal vænne os til, at vi lever i det som nogle kalder ”a new normal”, en nye normal, hvor tidligere tiders adgang til kapital i landbruget, den kommer vi ikke tilbage til – i alt fald ikke de næste mange år. - En ny normal, hvor vi først skal forsøge at få nedbragt vores store gæld i erhvervet, og en ny normal, hvor kapital til nyinvesteringer vil stille helt nye krav. En ny normal, hvor kapital til generationsskifter vil stille helt nye krav. de blev valgt: Nis Hjort, Peter Buhl og Morten Mikkelsen blev genvalgt til bestyrelsen. Niels Buhl blev nyvalgt til bestyrelsen som deltidsrepræsentant. Niels Buhl, Stubdrup, blev valgt som suppleant til bestyrelsen. Christian Arrild Madsen blev genvalgt til Åbent Landbrug-udvalget. Søren Knudsen blev nyvalgt til Åbent Landbrug-udvalget. En ny normal, hvor den måde, som vi ejer og driver vore bedrifter på, vil komme til at finde nye former. Målrettet miljøregulering I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen med deres rapport. - Vi kender ikke indholdet, men vi ved, at der vil blive peget på en intelligent og målrettet miljøregulering, der skaber grundlag for vækst og indtjening i både landbruget og samfundet Der var også tid til socialt samvær på generalforsamlingen. Fra venstre Poul Arne Hansen, Alfred Futtrup og Anny Davidsen. reduktion på otte køer i min besætning. Der bør være tale om ekspropriation. per johansen: Vi er ikke blevet inddraget tilstrækkeligt i hele forløbet omkring bræmmer. Bræmmerne er det indgreb i min tid som landmand, der får de største konsekvenser. jens bigum, tidl. direktør for arla og formand for aarhus universitet: Det er embedsværket, der har stået model til randzonerne, maskineriet har bare kørt. Det er en skandale, at det er kørt så langt. keld andersen, leder af vand og miljø i vejle kommune: Jeg tror på, at vi kan finde gode lokale løsninger i dialog med den enkelte landmand. Vi har ikke vedtaget vores handleplaner for vandplanerne endnu, og vi er spændt på, hvad der kommer fra Staten. søren peschardt, byrådsmedlem (s) vejle: Det er flot, landbruget har ambitiøse mål, og kommunen skal ikke være bremseklods. Kommunens mål kan godt gå hånd i hånd med landbrugets mål, og vi vil gerne samarbejde. lars kromannlarsen, byrådsmedlem (sf) vejle: Der vil blive lagt meget over på kommunerne og vi har en stor udfordring, men heldigvis også et godt samarbejde med landbruget. Noget af skylden for det her er hos den tidligere regering. som helhed. Det skal vi udnytte, og vi skal gøre vores indflydelse maksimalt gældende. - Hvis vi skal lykkes med en ny regulering, så er det helt afgørende, at den samlede kage bliver større. Vi skal have en betydeligt samlet gevinst, og vi skal sørge for at de, forhåbentlig få landmænd, der bliver ramt af den målrettede regulering, får fuld erstatning for deres tab. Der skal kort sagt være gevinst for alle, uanset hvor i landet man befinder sig. Cap reform EU´s budget er til debat i år, og det vil få konsekvenser for landbruget, sagde Jens Ejner Christensen. - Det vil komme til at betyde en reduktion i den støtte, som vi som erhverv modtager fra EU. Den reduktion, som vi vil få i støtten, vil bestå af to ting. Udligning mellem medlemslandene, som vil være 600 af de 1,4 mia. Og de resterende 800 mio. er så den generelle reduktion i EU budget frem mod 2020. - Den største trussel, som der er i forhold til EU i øjeblikket, er ikke at de tilegner sig for meget magt, men nærmere at der åbnes op for renationalisering. Lande som Frankrig, Østrig og Finland arbejder for, at der skabes fuld fleksibilitet mellem søjle 1 og søjle 2, og det vil i virkeligheden betyde, at der skabes fuld mulighed for renationalisering af landbrugsstøtten. - Det eneste, den danske regering har arbejdet for, er at få en rabat på 1 mia. kr., hvorimod de andre store landbrugslande har arbejdet for at få mere i søjle 2 og derefter at skabe den fornødne fleksibilitet mellem søjlerne, og så skal de sikkert nok selv finde ud af hvordan de fordeler pengene bedst mulig for deres landbrugere. Mere markant holdning Ændringerne på Axelborg med Søren Gade som ny administrerende direktør og Martin Merrild som ny formand for Landbrug & Fødevarer blev også omtalt. - Der har været efterspurgt en mere markant holdning og en mere synlig kommunikation fra Landbrug & Fødevarers side, det mener jeg bestemt, at vi nu har fået. - Bæredygtig Landbrug har helt sikkert været med til at skubbe til, at vi i landbrug og fødevarer har skærpet profilen. Det er som sådan godt, nu skal det så være mit håb, at vi kan forene kræfterne om i fællesskab at skabe de bedste resultater, som vi trods alt alle arbejder for, nemlig at vi som landmænd får de rigtige konkurrencemæssige betingelser at arbejde under. foreningen har 332 aktive medlemmer og ca. 146 passive. resultat: 263.000 kr. egenkapital: 10,4 mill. kr. Foreningens formand, Jens Ejner Christensen, får sig en snak med bestyrelsesmedlem Henrik Buhl.
26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang behov for målrettet miljøregulering 180 til generalforsamling i Landboforeningen Odder-Skanderborg Af Lene tingleff vi har brug for en mere målrettet, behovsbestemt miljøregulering af landbruget, hvor man regulerer plante og husdyrproduktionen på output og udledning af næringsstoffer i stedet for at regulere på produktionens størrelse. Det sagde formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, på generalforsamlingen den 13. marts med 180 deltagere. - Det vil give mulighed for at øge plante- og husdyrproduktionen i Danmark betydeligt uden yderligere påvirkning af miljøet, tilføjede han. - I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen med deres rapport. Vi ved, at der bliver peget på en intelligent og målrettet miljøregulering, der skaber grundlag for vækst og indtjening i både landbruget og samfundet som helhed. - Det skal vi selvfølgelig udnytte og vi skal gøre vores indflydelse maksimalt gældende. Vi skal gøre det med stærke faglige argumenter. - Den nuværende kvælstofregulering giver os store tab. Med det prisniveau vi har i øjeblikket, koster det erhvervet tre milliarder kr. pr. år eller ca. 1.200 kr. pr. ha pr. år. - Vi har et uudnyttet potentiale for større produktion, større indtjening, større faglighed, større beskæftigelse, større samfundsmæssig værdi. Det skal fremmes, så landbruget – og hele samfundet får gavn af omstillingen. - Miljømålet i de kystnære farvande skal fastsættes på et fagligt grundlag. Der skal især være fokus på, om påvirkningen fra land vil gøre en reel forskel ude i vandmiljøet, eller om det blot er – i bogstavelig forstand – en dråbe i havet i forhold til påvirkningen udefra det åbne havmiljø. afgift på pesticider Jens Gammelgaard omtalte den kommende afgift på pesticider, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2013. - Vi får nu et værktøj, der gør det nemmere at vælge de pesticider, der er bedst for miljøet. Det er positivt. Vi har ikke interesse i at bruge pesticider der f.eks. kan udvaskes til grundvandet, men omlægningen må ikke påføre den enkle landmand urimelige byrder. - En årlig måling af udviklingen af resistens overfor de tilladte pesticider, en klarhed om de reelle årsager til lukning af vandboringer, en løbende vurdering af, om afgiften vil føre til udflagning af afgrøder. Det er positive elementer. - Miljøministeriets plan om en reduktion på 40 procent over de næste tre år er en skrivebordsmålsætning, det er ikke realistisk. - Vi, der arbejder i den virkelige verden ved, at man ikke fra et skrivebord i København kan bestemme, hvor meget ukrudt der kommer det ene år, eller hvilke svampe- eller insektangreb der kommer. Men det bør være klart for enhver, at kan vi som landmænd spare en behandling med et pesticid er det lig med større indtjening. Generalforsamlingen var traditionen tro velbesøgt med 180 deltagere. Her borgmester Elvin J. Hansen, Jens Gammelgaard og Per Højsgaard. de blev valgt: Jens Gammelgaard blev genvalgt som formand. Ole Larsen blev genvalgt som næstformand. Til bestyrelsen genvalgtes Leif Kreutzfeldt Rasmussen, Karsten Nielsen og Henrik Næsted Nielsen. Nyvalgt blev Henrik Høy Thomsen. Peder Liboriussen ønskede ikke genvalg. Peter Wiese og Erik Ravn blev valgt som suppleanter. Jakob Aagaard Sørensen blev genvalgt til deltidsudvalget og Erland Lykke Christensen blev genvalgt som suppleant til deltidsudvalget. Knud Gammelgaard blev genvalgt til Åbent Landbrug Skanderborg og Lene Midtgaard blev genvalgt til Åbent Landbrug Odder. En opgørelse fra et EU-projekt fra 2006-2007 viser, at vi i Danmark har den laveste behandlingshyppighed for pesticider i henholdsvis hvede og raps. Vi bruger under 50 procent af, hvad der bruges i vores nabolande. ros til vækstplan Regeringens - Vækstplan DK, der skal bringe dansk vækst og beskæftigelse op i et højere gear skal have stor ros, sagde Jens Gammelgaard. - Vækstplan DK indeholder flere mærkesager, som vi i landbruget har kæmpet hårdt for. Der er afgiftslettelser på rundt regnet 1 milliard kr. til vores sektor på spildevand, transport og energi. Det betyder lavere omkostninger og dermed bedre bundlinje på vores forarbejdningsvirksomheder. I sidste ende kommer det jo os alle til gode. - Vi kan dog konstatere, at der stadig er mange uopfyldte ønsker til vores rammevilkår. Enklere regler og lettelser af erhvervets administrative byrder er også centralt for at øge væksten og styrke dansk konkurrenceevne i forhold til udlandet. Der bør være faste frister for offentlig sagsbehandling. - Sagsbehandlingstiden på centrale områder, som eksempelvis miljøgodkendelse, anmel- deordning og byggesagsbehandling er i nogle kommuner meget langvarige. Vi har eksempler på enkle kommuner der har brugt op til et år eller mere på anmeldeordningen og så endt med at give et afslag. Et halvt års forsinkelse i sagsbehandlingen giver en reduktion i beskæftigelsen på 1.300 personer (alene inden for kødbranchen), et tab på knap 0,6 milliarder kr. i indtægter for erhvervet, og en nedgang i eksporten på godt 0,6 mia. kr. langsom sagsbehandling På mødet deltog flere repræsentanter fra kommunerne, bl.a. borgmester Elvin J. Hansen (S) og Jørgen Gaarde (S) fra Skanderborg Kommune. Jens Gammelgaard takkede kommunerne for godt samarbejde men sagde, at der er problemer med anmeldeoredningen med meget lang sagsbehandling både i Odder, Skanderborg og Århus Kommune. - Vi er meget uenige med Aarhus Kommune om Indsatsplan Beder vedrørende krav om ophør af pesticider krav om nedsat forbrug af kvælstof. ingen risiko Under debatten spurgte Bent Askholm, om det enkelte medlem løber en økonomisk risiko, hvis LRØ må lukke. Hertil sagde Jens Gammelgaard, at han ikke forventede det vil ske, da LRØ har overskud og en egenkapital på 13 mill. kr., hvorefter han overlod ordet til direktør Per Bardrum: - Medlemmerne løber ingen risiko, og hvis det skulle ske, vil det ikke komme til at koste det enkelte medlem noget, sådan er rådgivningsselskabet konstrueret, sagde Per Bardum, der på mødet kunne oplyse, at LRØ i 2012 har haft et overskud på 387.000 kr. Mange landbrugsmæssige emner blev drøftet rundt ved bordene. sagt på mødet: 7 hans jakob fenger: Vi skal satse på intelligente og differentierede miljøløsninger. Vedrørende kommunens udpegning af landbrugsområder bør landboforeningen forholde sig kritisk til tingene. Det får konsekvenser for de ejendomme, der ligger uden for de udpegende landbrugsejendomme, de får det ikke nemmere. bent askholm: Vi landmænd får ikke landbrugsstøtte, det er landet som helhed, der får et fødevaretilskud. Det budskab er vi ikke så gode til at fortælle. per højsgaard: Vi har aldrig haft så rent et miljø, som vi har i dag. Der er fisk i vandet og styr på det hele. Miljøfolkene undlader at fokusere på den tilstrømning til Østersøen og Kattegat, som kommer via floder fra andre lande. jens thomsen: Stor ros til bestyrelsen for det store arbejde, der udføres for at forbedre vores rammevilkår. Det er godt, I inviterer Annette Vilhelmsen til debat og forhåbentlig gør hende lidt klogere. ole lyngby pedersen: Åbent Landbrug er et fælles projekt, som vi alle sammen bør tage del i og bakke op omkring. De skaber forståelse og giver gode oplevelser til børn og deres forældre. henrik Würtz: Der bør være mere opmærksomhed på de store mængder urea og salt, der i løbet af vinteren spredes på vejen og anlæg. Det skader miljøet, men det er ikke noget, der tales om. jeppe ladefoged: Drænvandsprøverne viser, at der ikke er meget kvælstof at komme efter. Det bør bruges i bestræbelserne på at få rimelige miljøkrav. foreningen har 317 aktive medlemmer og 165 passive. resultat 66.368 kr. egenkapital 12,9 mill. kr.
Page 1 and 2: effektivitet i marken giver bonus A
Page 3 and 4: 26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgan
Page 5: overskud i lrø Årets resultat i r
Page 9 and 10: teMa 26. marts 2013 | Nr. 2 | 16.
Page 11 and 12: en god start på livet er guld vær
Page 13 and 14: Økonomi jeg får ofte stillet s
Page 15 and 16: unge landmænd åbne for delt ejers

26. marts 2013 - LRØ

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?