26. marts 2013 - LRØ

More documents

Recommendations

Info

2 Nyheder og debat foråret er og bliver en skøn tid Af Af Lene Lene Tingleff Tingleff Der Der er er penge penge i i at at gøre gøre det det godt godt i i planteavlen planteavlen og og det det er er nu, nu, der der er er chance chance for for at at få få et et godt godt resultat resultat i i sit sit markbrug. markbrug. 26/03 26/03 2013 2013 Nummer Nummer 2 2 16. 16. årgang årgang KEND KEND OS OS PÅ PÅ BEDRIFTERNE BEDRIFTERNE Effektivitet Effektivitet i i marken marken giver giver bonus bonus Lige Lige nu nu er er der der al al mulig mulig grund grund til til at at gøre gøre sig sig umage umage i i marken, marken, for for der der er er penge penge i i planteavl planteavl og og det det betaler betaler sig sig at at gøre gøre det det godt, godt, siger siger chefkonsulent chefkonsulent Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen, Hansen, LRØ LRØ - - Vi Vi har har forventninger forventninger om om kornpriser kornpriser på på et et forfor- nåede nåede at at få få sprøjtet sprøjtet for for ukrudt ukrudt i i vinterafgrøvinterafgrø- - - Også Også her her er er der der penge penge at at hente hente ved ved rettidigrettidignuftigtnuftigt højt højt niveau niveau på på 130-150 130-150 kr. kr. HjælpestofHjælpestofdernederne i i efteråret. efteråret. hedhed og og omtanke. omtanke. Måske Måske kan kan man man handle handle med med ferfer som som gødning, gødning, diesel diesel og og planteværn planteværn er er ikke ikke - - Det Det kan kan sagtens sagtens lade lade sig sig gøre gøre at at løse løse mange mange naboen naboen og og sælge sælge sit sit korn korn direkte direkte fra fra marken. marken. blevet blevet væsentligt væsentligt dyrere dyrere gennem gennem de de sidste sidste par par problemer problemer her her i i foråret, foråret, men men det det er er vigtigt, vigtigt, at at Det Det kan kan være være fornuftigt fornuftigt at at indgå indgå landmandsaflandmandsaf- år, år, og og det det betyder betyder alt alt sammen, sammen, at at der der lige lige nu nu er er man man får får lagt lagt en en strategi strategi og og vigtigt, vigtigt, at at man man brubrutalertaler om om køb køb og og salg salg af af korn korn og og på på den den måde måde god god økonomi økonomi i i at at dyrke dyrke afgrøder. afgrøder. gerger de de rette rette midler midler og og metoder. metoder. spare spare ekstra ekstra udgifter. udgifter. - - Men Men det det er er vigtigt, vigtigt, at at man man gør gør sig sig umage umage og og får får - - Generelt Generelt er er det det utroligt utroligt vigtigt vigtigt at at være være opop- - - Jordbearbejdning Jordbearbejdning og og etablering etablering af af afgrøderne afgrøderne det det hele hele med. med. Det Det handler handler om om at at gøre gøre tingene tingene mærksommærksom på på sygdomme sygdomme og og skadedyr skadedyr i i sine sine er er andre andre væsentlige væsentlige område, område, som som man man skal skal rigtigt rigtigt på på det det rette rette tidspunkt, tidspunkt, og og det det er er vigtigt, vigtigt, afgrøder afgrøder - - og og vigtigt vigtigt at at bruge bruge det det rette rette middel middel i i have have stor stor fokus fokus på, på, hvis hvis man man vi vi opnå opnå gode gode rere- Det Det siger siger chefkonsulent chefkonsulent Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen, Hansen, at at man man har har fagligheden fagligheden i i fokus fokus og og hele hele tiden tiden har har den den rette rette dosis dosis på på det det rette rette tidspunkt. tidspunkt. sultater.sultater. Det Det er er altid altid en en god god ide ide at at søge søge rådgivrådgiv- LRØ, LRØ, der der glæder glæder sig sig over over den den positive positive udvikling udvikling den den optimale optimale indsats indsats for for øje, øje, siger siger han. han. - - Græsukrudt Græsukrudt er er et et stigende stigende problem, problem, og og det det er er ningning eller eller sparring sparring hos hos sin sin konsulent, konsulent, hvis hvis man man i i planteavlen planteavlen i i 2012. 2012. - - Man Man behøver behøver nødvendigvis nødvendigvis ikke ikke bruge bruge flere flere afgørende afgørende vigtigt vigtigt at at være være opmærksom opmærksom på på dette dette vil vil have have fagligheden fagligheden med med i i sin sin markbrug, markbrug, siger siger Landsdækkende Landsdækkende beregninger beregninger foretaget foretaget af af ViVi- penge penge på på kemi, kemi, det det handler handler i i høj høj grad grad også også om om område. område. I I forbindelse forbindelse med med bekæmpelse bekæmpelse kan kan Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen. Hansen. dencentretdencentret for for Landbrug Landbrug på på baggrund baggrund af af regnregn- rettighed rettighed og og faglig faglig indsigt. indsigt. det det være være svært svært at at vurdere vurdere doser doser og og behandling. behandling. skaberskaber for for 2012 2012 viser, viser, at at det det går går kraftigt kraftigt frem frem LRØ LRØ Avisen Avisen bringer bringer i i dette dette nummer nummer tematema- for for planteavlen, planteavlen, og og de de forbedrede forbedrede resultater resultater sidersider om om planteavl, planteavl, læs læs side side 9 9 til til 12. 12. skyldes skyldes primært, primært, at at landmændene landmændene har har fået fået høhø- Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen Hansen siger, siger, at at der der er er god god mulighed mulighed Vedrørende Vedrørende køb køb og og salg salg af af korn korn er er det det også også vigvigjerejere priser priser for for deres deres produkter. produkter. for for at at rette rette op op på på tingene, tingene, hvis hvis man man f.eks. f.eks. ikke ikke tigttigt at at have have en en strategi. strategi. Der Der bliver bliver mulighed mulighed for for at at se se og og høre høre Kernestyring Kernestyring er er et et vigtigt vigtigt redskab redskab i i hjemmeavhjemmeav- Vækstkaution Vækstkaution og og vækstlån vækstlån kan kan medvirke medvirke om om kødkvæg kødkvæg og og naturpleje naturpleje den den 7. 7. maj maj lenlen hos hos Ole Ole Larsen Larsen på på Vidtskuegaard Vidtskuegaard i i Mesing. Mesing. til til at at understøtte understøtte gode gode initiativer, initiativer, der der hos hos Mads Mads Peder Peder Nielsen Nielsen i i Jelling. Jelling. Denne Denne Via Via beregning beregning af af indeks indeks får får han han og og de de ansatte ansatte skaber skaber vækst vækst i i samfundet samfundet og og nye nye arbearbe- aften aften lægger lægger LRØ LRØ Deltids- Deltids- og og FritidslandFritidsland- et et godt godt overblik overblik over over dyrenes dyrenes egenskaber egenskaber og og jdspladser.jdspladser. En En række række betingelser betingelser skal skal brugbrug ud ud med med besøgsrækken besøgsrækken Six Six Pack, Pack, dermed dermed bedre bedre muligheder muligheder for for at at bruge bruge det det opfyldes, opfyldes, for for at at man man kan kan komme komme i i betragtbetragt- der der kører kører det det næste næste halve halve år. år. bedste bedste avlsmateriale avlsmateriale i i svinebesætningen svinebesætningen . . ningning for for et et lån. lån. SER SER PÅ PÅ KØDKVÆG KØDKVÆG OG OG NATURPLEJE NATURPLEJE set fra Min stol Af Jeppe Mouritsen, Korning, LRØ’s repræsentant for planteporduktion ”det er i dag et vejr et solskinsvejr”. sådan starter en af vores forårssange fra højskole sangbogen. og det er netop sådanne dage med solskin vi har her først i marts, hvor dette skrives. det er og bliver en skøn tid. Man genvinder den energi, som i de lange kolde vinterdage synes umulig at finde. Fuglene synger, duften af muld og lyden af hest … eller som det er nu om dage, lyden af hestekræfter, der efter vinteren bliver startet op igen. Så er det forår! Hvorfor dog starte sådan et indlæg her i LRØ Avisen med sådanne sentimentale tanker og forestillinger? Jo, det gør jeg, fordi det er vigtigt at vi til stadighed finder alle de grundlæggende ting frem, der år efter år minder os om, hvorfor vi valgte vort dejlige erhverv. Et erhverv der på trods af store politiske og økonomiske udfordringer stadig vil være et erhverv, Ret Ret op op på på tingene tingene Fastlæg Fastlæg en en strategi strategi GENETIKKEN GENETIKKEN GIVER GIVER GODE GODE RESULTATER RESULTATER MULIGHEDER MULIGHEDER VIA VIA VÆKSTFONDEN VÆKSTFONDEN SIDE SIDE 23 23 SIDE SIDE 17 SIDE SIDE 14 hvor fagligheden altid vil spille en central rolle i vores måde at udøve det på. Men i den nuværende verden bliver fagligheden nødt til også at spille sammen med miljøhensyn. Det kan vi ikke lukke øjnene for, hvilket vi så sandelig heller ikke gør. Jeg er stolt over den måde vi i Danmark producerer vores fødevarer på! lave gødningsnormer Når vi landmænd søger rådgivning, er det vigtigt at vore rådgivere, rådgiver ud fra princippet ”bedste økonomi på bedriften”. Dette gøres ud fra en opsummering af mange faktorer. Desværre har vi indenfor planteavlen de alt for lave gødningsnormer, der underforsyner vores afgrøder med kvælstof, så vi på dette punkt ikke kan gøde økonomisk optimalt, men kun hvad man kan kalde politisk optimalt. Det er højst utilfredsstillende og nye beregninger fra Videncentret for Landbrug viser, at det med de nuværende priser koster erhvervet ca. 3,3 mia kr. årligt. Man kan undre sig over at vi i lille Danmark er så ”rige”, at vi kan tillade os at frasige så mange penge, som hele samfundet ellers kunne nyde godt af! nyt behandlingsindeks Regeringen har her i vinter kommet med, og siden fået vedtaget, deres bud på ”Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015”. Formålet med strategien redaktionsadresse: LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Telefon: 70 15 40 00 Telefax: 76 58 77 83 Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk ansvarshavende: Direktør Per Bardrum udgivet af lrø i 11.000 eksemplarer annoncesalg: Kontakt Allan Christensen Postbesørget avis til alle jordbrugere og Telefon 86 28 03 15 • Mobil 21 72 59 39 kunder i området og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening, E-mail ac@ac-annoncer.dk Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vejle-Fredericia Landboforening med flere, layout: GB Grafisk, Galten der ønsker avisen tilsendt. tryk: OTM www.lro.dk er at øge fokus på de enkelte pesticiders miljøbelastning, så vi i fremtiden kommer til at arbejde med et belastningsindeks på midlerne i stedet for det kendte og udskældte behandlingsindeks. Det nye belastningsindeks gør, at afgifterne på midler med den største miljøbelastning bliver højere. Midlerne bliver derved dyrere, og de mest skånsomme midler bliver pålagt lavere afgifter og vil derved være billigere. Dette gør at der for rådgivningen bliver en sammenhæng i, at når man rådgiver landmanden til at bruge det billigst mulige middel, er det samtidig også det mest skånsomme for miljøet. Det giver i sig selv god mening, men med sig i baghovedet skal man altid have bekymringen om resistensudvikling, hvis man gentagne gange bruger det samme aktiv stof, fordi det er det billigste. Her er virkelig en udfordring som både landmænd og rådgivere skal tage meget alvorligt. Regeringen vil tilbageføre pengene fra afgifterne til erhvervet, og her er mit håb så bare, at størstedelen af pengene bruges på en videreudvikling af bl.a. mere ny teknologi i det konventionelle landbrug, så vi kan opretholde en stor produktion, samtidig med at vi sænker miljøbelastningen. tag på weekendtur Som jeg startede med at skrive, er foråret en skøn tid. Nu skal vi snart ud og pløje, harve, så pas på den gode landbrugsjord De naturmæssige interesser vinder over landbruget, lød budskabet i foredrag vi skal passe på den gode landbrugsjord. når først den inddrages til byudvikling og andet, får vi den aldrig mere tilbage. Det var et af hovedbudskaberne fra Jørgen Primdahl, professor i det åbne lands planlægning, Skov & Landskab, Københavns Universitet. Han holdt foredrag i LandbrugetsHus i forbindelse med et møde arrangeret af Østjyske Deltidslandmænd den 5. februar. Jørgen Primdahl, som har sæde i Natur- og Landbrugskommissionen, efterlyste at man i Danmark sætter mere pris på den gode jord. - I England er holdningen f.eks. helt anderledes, her værner man om landbrugsjorden og tænker på, at den skal bevares, så den også kan dyrkes om 1000 år. virker skævt I Danmark har de naturmæssige interesser i mange tilfælde vundet over de landbrugsmæssige interesser. - Det virker skævt i mange områder. Man kan sige, at der kører en kamp mellem by, natur og landbrug, og rigtigt mange steder er det gået ud over landbruget, som har mistet store arealer. - Vi har eksempler på områder, der klassificeres som værdifuld uden egentlig at være det. Det sker på bekostning af landbrugsjorden, hvor vi ikke længere kan producere fødevarer. - Vi skal også være opmærksomme på at for megen skovplantning visse steder kan have en voldsom effekt på landskabet. spændende løsninger Jørgen Primdahl kom ind på, at der er inddraget rigtigt meget landbrugsjord til byudvikling uden at befolkningstætheden er øget. Han sagde, at der i højere grad også burde arbejdes med at fortætte byen, og at der sagtens kan findes spændende løsninger i den sammenhæng. Foredraget havde også et historisk perspektiv og gav stof til eftertanke i forbindelse med den landbrugsmæssige- og landskabsmæssige udvikling i bynære områder set i forhold til bl.a. kommuneplanlægning og landbrugspolitik. (let.) østjysk landboforening Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 landboforeningen odderskanderborg Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 vejlefredericia landboforening Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 Næstformand: Nis Hjort 75 86 62 29 Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 og sprede gødning, men sørg nu for at vente til jorden er tør og tjenlig. Jeg er selv en klovn til at have is nok i maven til at vente, og resultatet er ofte blevet derefter. Når solen skinner og temperaturen stiger, kunne det jo være at vi skulle invitere konen på weekend-tur i stedet for at køre og ødelægge jorden. Det er sådan set en win-win situation – hygge samtidig med større udbytte og indtjening. Godt forår! ny formand for dyrskuet Foreningen Land & by ØSTjylland, der står bag dyrskuet i Horsens, har fået ny formand. Det er Jeppe Mouritsen, Korning, der har været næstformand i bestyrelsen siden den blev stiftet for et år siden. Den nye formand oplyser, at foreningens formand siden starten, Aksel Givskov Andersen, Hornsyld, efter generalforsamlingen den 24. januar valgte at trække sig. Bestyrelsen har herefter konstitueret sig med Jeppe Mouritsen som formand og Peter Søgaard Mortensen som næstformand. De øvrige i bestyrelsen er Søren Grunnet, Billund, Vivian Skøtt, Bække, Mette Kystol Knudsen, Ølholm, Ole Larsen, Mesing, Nis Hjort, Børkop og Søren Næsborg, Horsens. Ny i bestyrelsen er Birgitte Pust, Stenderup. - Aksel Givskov Andersen har lagt et kæmpe arbejde i dyrskuet og gjort en stor og helhjertet indsats for, at dyrskuet i Horsens kommer til at køre videre, siger Jeppe Mouritsen. Han oplyser, at forberedelserne til sommerens LRØ Dyrskue den 14. og 15. juni kører planmæssigt, og at der allerede er mange stand-udstillere tilmeldt. - Borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen, har lovet at holde årets dyrskuetale, og vi har besluttet, at der ligesom sidste år skal være fest i teltet på pladsen fredag aften med spisning og dans til levende musik, siger han. (let.)
26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang danske arbejdspladser på spil Jens Rohde talte om EU-politik på Yding Grønt Mens politikere i andre europæiske lande er parate til at gå gennem ild og vand for deres fødevareerhverv, oplever vi det stik modsatte i danmark. vi har i høj grad brug for en kulturrevolution med hensyn til det politiske syn på landbrugserhvervet og vi trænger til at få gjort op med den arrogance, landbruget mødes med fra mange politikere på Christiansborg. Det fastslog Jens Rohde, medlem af EU-parlamentet, da han den 25. februar deltog i et møde på virksomheden Yding Grønt ved Østbirk. Mødet var arrangeret af Østjysk Landboforening i samarbejde med Yding Grønt, og der var ca. 50 deltagere, heriblandt landmænd, erhvervsfolk samt politikere valgt i området. Emnet for mødet var den kommende reform af landbrugspolitikken. politisk selvmord - Mens der i mange andre EU-lande, f.eks. Frankrig, arbejdes på, hvordan man kan bevare landbrugsstøtten, sker det stik modsatte i Danmark, sagde Jens Rohde. - Her står det højt på den politiske dagsorden, at EU-støtten skal fjernes. I Frankrig ville det være politisk selvmord at gå ud med det synspunkt. - At indføre drastiske nedskæringer i støtten er tåbeligt. Det er enormt konkurrenceforvridende og det koster Danmark mange arbejdspladser og vil blot skabe fondssocialisme. Det er mig en stor gåde, at der ikke er mere fokus på det. Landbruget er jo i stand til at skabe arbejdspladserne. - Der, hvor Danmark går fejl, er ved at man siger: Vi vil af med landbrugsstøtten. Mange andre lande har det slet ikke på dagsordenen, de gider ikke høre på det. De andre lande arbejder for at sikre et stærkt landbrug. duksekultur Jens Rohde sagde, at han gerne så mere centralisme i EU’s landbrugspolitik. - I Danmark har vi en duksekultur, når det gælder om at gennemføre lovgivning. Men det har de andre ikke, og så er det, at vi får markante forskelle i konkurrencevilkårene. Derfor har vi interesse i en mere præcis lovgivning, hvor alle skal gøre tingene på én gang. - Desværre har vi en indenrigspolitisk dagsorden som gør, at tingene håndteres meget restriktivt her i Danmark, og det skaber den konkurrenceforvridning, som er så katastrofal, både for landbrugserhvervet og for danske arbejdspladser. Vi har brug for at sikre en ensartet implementering af de beslutninger, der træffes i EU, sagde Jens Rohde, der går ind for en gradvis afvikling af landbrugsstøtten via et langsigtet program og forpligtende aftaler. fra søjle 1 til 2 Der var også indlæg ved Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer. Hun kom bl.a. ind på drøftelserne i EU-parlamentet om, at det enkelte land kan flytte op til 15 procent af midlerne i søjle 1 til søjle 2, hvilket betyder et fald i den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsopgaver. - Det skal ikke være gratis for den danske stat, og det er en stor udfordring at sikre, at der kommer national medfinansiering på, sagde hun. Lone Saaby sagde, at den interne omfordeling kan få store konsekvenser for mælkeproducenterne, som risikerer at miste meget. - Det er også vigtigt at sikre, at Danmark belønnes for den ”frontløberstatus”, vi allerede har i dag, lød det fra den erhvervspolitiske direktør. (let.) Drastiske nedskæringer i EU-støtten er tåbeligt, sagde Jens Rohde. kommende blade: nr. 3 2013 Deadline: 12. april 2013 Udkommer: 1. maj 2013 nr. 4 2013 Deadline: 15. maj 2013 Udkommer: 4. juni 2013 tanker mod en lysere tid… det Mener jeg Af Niels ladegaard jensen, Pjedsted v. Fredericia Mens vi venter på forårets komme her en kold februar dag, er det altid spændende hvad der venter sig af udfordringer og glæde i den kommende vækstsæson. Er netop vendt hjem fra et rigtig spændende kursus i ”Bliv skarpere på din indtjening i marken”, hvor vi får lejlighed til at sammenligne egne tal med nogle af vores gode kollegaer i LRØ området samt på landsplan. Herligt at man for en gangs skyld kan mødes med kollegaer og tale faglighed uden at der skal diskuteres bræmmer, kompensation og hvad der ellers fylder af urimeligheder i vores hverdag. Det er nu stadig i marken og i stalden, vi skal tjene pengene, derfor er det så vigtig, at vi hele tiden prøver at gøre tingene bedre. Der er enorm forskel på folks udkomme på deres bedrifter og det er da heller ikke den nemmeste opgave i livet, vi har spændt os for. Mange mennesker ville blive overrasket over, hvor bredt vi som landmænd skal kunne favne, for at begå os. Vi har heldigvis selv valgt vores hverdag og de fleste af os kan jo lide det. Skal vi være helt ærlige, har vi også mange fordele som selvstændige. Friheden til at kunne planlægge er for mig en daglig glæde. ”Plejer” er for længst død og borte og nytænkning er et must på vore bedrifter i dag. Tænk på når vi har besøg af dyrlægen, hvor meget tid vi bruger på at diskutere legetøj, sygestier og øvrige krav, som vi stilles over for, også selvom alt er i sin skønneste orden. Jeg tror ingen kan sige sig fri for at tanken om den hvide bil, når den holder i gårdspladsen, vil give en uro og adrenalinen vil pumpe i kroppen. Men prøv at tag nogle dybe indåndinger og byd de kære kontrollanter velkommen. Det er som regel et godt udgangspunkt for besøget. Dialog og egne argumenter med faglige begrundelser kommer man længst med i min optik. regelrytteri Når vi så er i den boldgade er det jo befriende at læse i avisen, at en aktiv landmand på snart 90 år vil afsone sin urimelige straf for at rense sin tagrende fra frontlæsseren, eller æggeproducenten der solgte knækæg fra stalddøren, som nu også vil afsone sin urimelige straf i ”Hotel Gitterly”. Hel ærligt - hvad foregår der i vores samfund? Forsætter lovgiverne ud ad den samme vej, kan vi lige så godt booke 10 værelser på Enner Mark, for det er da næsten umuligt at undgå en tur i brummen, hvis det regelrytteri forsætter. Vores foreninger kunne her godt være mere tydelige i pressen og bakke sådan et par frihedskæmper op. Nu opfordrer jeg bestemt ikke til lovbrud, men vi skal turde stå frem 3 mod urimeligheder og bagateller. Det kunne være loven burde ændres. Vores samfund kammer engang imellem over, ved at have en lovgivning med sort-hvid nultolerance, en umulighed når vi har med natur, levende dyr samt mennesker at gøre. vigtigt vi bliver hørt Der er heldigvis en tendens til at flere tager bladet fra munden. Om man kan lide Bæredygtig Landbrug eller ej, får foreningen i alle tilfælde budskabet formidlet, så det er forståeligt og et eller andet sted bør vores landboforeningerne anderkende, at 3500 landmænd, som repræsenterer rigtigt mange hektar jord bliver hørt. Det er drønærgerligt, at vi ikke formår at stå sammen over for urimelighederne som af og til dukker op fra Borgen i København. Vi var jo mange inde at høre Fødevareministeren i efteråret hos LRØ, hvor frøken Minister afgav sit 10 minutter korte indlæg. Skal vi ikke bare sige, at det er lidt op ad bakke med en minister, som har så lidt forstand på samfundsøkonomi og den virkelighed vi står i. alle job er vigtige Jeg håber også at folk vil anderkende, at ingen job er for dårlige til at blive besat. Alle job er vigtige uanset om man er gadefejer eller direktør, om man vasker stald eller køre mejetærsker. Alternativet er skræmmende med 100.000 danskere, som ikke er arbejdsparate. Så er det, at mange virksomheder vælger en udlænding, der med et smil på læben gerne tager et job til mindsteløn og undrer sig over, hvorfor man kan modtage offentlige ydelser og samtidig sige nej til arbejde. Vi kan være taknemlige for, at der udlændinge som vil tage de jobs, der for nogle danskere ikke er gode nok. Vores stolthed Vores fællesejede virksomheder, DLG, Danish Agro, Arla, Danish Crown mfl., har alle vist, at andelstanken stadig holder. Vi skal være stolte over, at de kommer med bundsolide resultater til glæde for os landmænd. Vi skal også være stolte over, at virksomhederne tjener størstedelen af pengene i udlandet. Det er noget, man nikker meget anderkende til, både i ind og udland, men også i den finansielle sektor. Vi ser gang på gang, hvor svært det er for små aktører at begå sig i markedet. Vi er så privilegerede at grisene og mælken bliver hentet hver dag og pengene kommer ugen efter. At foderstofferne leverer gode sunde varer hver gang. Det er positive sider, som ikke er en selvfølge andre steder i verden. Noget, som vi skal huske på, når vi engang i mellem er træt af en for lav afregningspris. Jeg ville ønske, at vores politikere fik øjnene op for den imponerende udvikling, de enkelte andelsselskaber har præsteret gennem tiden og at der blev udvist respekt og anerkendelse i det øvrige samfund tillige. Med det vil jeg ønske alle et godt forår.
Page 1: effektivitet i marken giver bonus A
Page 5 and 6: overskud i lrø Årets resultat i r
Page 7 and 8: 26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgan
Page 9 and 10: teMa 26. marts 2013 | Nr. 2 | 16.
Page 11 and 12: en god start på livet er guld vær
Page 13 and 14: Økonomi jeg får ofte stillet s
Page 15 and 16: unge landmænd åbne for delt ejers

26. marts 2013 - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?