26. marts 2013 - LRØ

More documents

Recommendations

Info

teMa 10 Mark 25 procent mindre udbytte hvor der ikke er drænet Der er nu sat tal på hvad manglende dræning koster Af planteproduktionskonsulent Kasper holm kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk på et areal hvor der ikke har stået vand, men som blot er dårlig drænet, har udbyttet været 25 procent under veldrænede områder. Det viser et agronomspeciale om udbytte contra dræning, som Mille Hansen og Kasper Jensen fra KU-Life netop har lavet. Det er glædeligt, vi nu har fået tal på dette emne. Uden tvivl vil der på mange marker være endnu større potentiale. en ond cirkel Dette er ikke ny viden, men der har ikke tidligere været undersøgelser, som har kunnet sætte tal på, hvor stor betydning dårlig dræning har. Af planteproduktionskonsulent Kasper holm kristensen, tlf. 7658 7422, mail khk@lro.dk Mange oplever at deres udbytter er faldene i forhold til for 10 til 15 år siden. en af årsagerne kan være kvælstofmangel, men en anden årsag kan være strukturskader, især i forageren. I denne artikel vil jeg beskæftige mig med strukturskader. Jeg mener, det udgør en langt større trussel mod udbyttet end vi tror, men der er heldigvis muligheder for at minimere skaderne. Jeg er bange for hele marken nu er på vej mod foragerlignende tilstande og forageren endnu værre. hvor stor betydning? I forageren er der et udbytte som typisk er 25 til 50 procent mindre end inde i marken. På mindre marker kan forageren nemt udgøre 50 procent af markens areal og på store marker med god arrondering er der oftest omkring 15 procent. Regner vi lidt på tallene og siger, at forageren udgør bare 25 procent af marken og 25 procent udbyttetab. Så er det 650.000 ha forager i Danmark. Udbytte i korn er i Danmark på ca. 60 hkg over årene. Det vil sige et udbyttetab på 975.000 tons korn. På et areal på 100 ha vil det betyde 375 hkg. Der er altså ingen tvivl om, at der her er et område, hvor der er noget at optimerer på. Den primære årsag mener jeg er strukturskader. Vores Arealer eller områder i marken, som er dårligt drænede, vil hurtigt blive endnu ringere, fordi de oftest bliver behandlet som de omkringliggende arealer. Det vil blive på tidspunkter, hvor jorden ikke er tjenlig. Når jorden ikke er tjenlig vil der ske unødig pakning og æltning af jorden, som igen betyder ringere afdræning. Det bliver en ond cirkel og problemet bliver værre for hvert år. Til sidst vil jorden blive så pakket og lukket, at drænene ligger tørt, da vandet ikke kan trække ned til dem. Vi har alle eksempler på disse steder – ellers er de i hvert fald ovre hos naboen… jorden bliver død Jorden bliver død, da der bliver nedsat eller ingen vækst. Rodvækst giver organisk materiale til jorden, som forskellige bakterier er med til at nedbryde. Disse bakterier bruger kvælstof til dette og er med til at holde liv i jorden. Manglende udbytte Der kan mangle 25 procent udbytte, hvor marken er dårlig drænet. Men rettidighedseffekten kan betyde endnu mere. Det er såvel sprøjtning, marker bruges i høj grad som transportveje for bl.a. gylle-, korn- og halmtransport, som er nogle af de slemme. Mejetærskeren er også en af de slemme, da den vejer rigtig meget, ikke mindst med fuld tank. strukturskade Traktorstørrelsen er de sidste 15 år vokset til næsten det dobbelte i vægt og maskinerne ligeså. Det betyder, at vi udsætter jorden for et langt større tryk, end den kan holde til. Da jeg var dreng, havde vi en IH 844 XL 2-wd som ikke måtte køre i marken uden det kunne støve kort tid efter jorden var bearbejdet og der måtte ikke køres før der den var tørret op. Det var også forbudt at køre for tæt på de våde områder i marken. I dag køres med (alt for) store maskiner lige så snart, det kan lade sig gøre. Tiden er i dag en helt anden og der skal være en meget høj grad af effektivitet - selvfølgelig skal vi ikke tilbage til hesten, men jeg er sikker på, at vi kan forbedre os på mange områder, hvis vi tør og vil. Strukturskader under pløjelaget er permanente og de udbedres ikke af frost, tørke osv. forsøg viser Videncentret for Landbrug har i samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, udført forsøg de seneste tre år med jordpakning. Som det ses af tabel 4 fra oversigt over landsforsøgene, så er der en klar sammenhæng mellem stigende hjullast og udbyttetab. Ved hjullast på 12 ton er der anvendt en selvkørende trehjulet gyllevogn og med et meget lavt dæktryk og den køre også med forskudte hjul – dermed overkøres arealet kun én gang. Vigtigt at holde sin jord veldrænet. gødning og ikke mindst høst, som vi har set de seneste år. Nogle arealer kan ikke længere dyrkes med vintersæd på grund af vand om vinteren og med vårsæd til følge, hvilket kan give endnu mindre udbytte. brug flere penge på dræning For at undgå den onde cirkel samt at jorden bliver død, så mener jeg, at jorden skal drænes i pas på med strukturskader Rettidig omhu og lavt dæktryk kan medvirke til at hæve udbyttet større omfang end den er i dag. Der kan også være gamle rør, som skal renses. Dræningsarbejde bør udføres i tørre periode for optimalt arbejde. De fleste kender deres jord og ved, hvor der er vandlidende områder. Når der er søer på marken, så er det et væsentligt større område som er påvirket og dermed med nedsat udbytte. Udbyttet i forageren er markant mindre først og fremmest på grund af strukturskader. hvorfor betyder pakning så meget? Jorden skal indeholde ilt og vand i en passende mængde, for at der er basis for god plantevækst. Hvis jorden bliver for kompakt, så er der meget få regnormegange og rodkanaler ned gennem jorden, og planten skal kæmpe alt for meget for at få roden i dybden. Det vil resultere i, at når vi kommer i en tørkeperiode, så må planten give op fordi den ikke har fået sat roden i dybden. Næringsstoffer ligger også i hele rodzonen, så det er klart lige så vigtig som vand. hvad kan jeg så gøre? Rettidig omhu er uden tvivl det vigtigste. Her nedenfor er opremset nogle forhold, som kan ændres rigtig mange steder: • Vent til jorden er tjenlig • Dæktrykket skal være lavest muligt. Ved tvillinghjul skal trykket være det samme som i hoveddækket. • Brug de gode dage til gødning og gyllekørsel. Vent ikke, hvis der kan køres uden at lave spor i dag. • Pløj kun i den nødvendige dybde 18-20 cm – lidt dybere i tørre år. • Grubning ødelægger generelt jordstrukturen. • Udbedre huller i markvejen – det vil også kunne spare meget tid.
en god start på livet er guld værd også for majs Vigtigt med den rette jordtemperatur, når majsen skal såes Af planteavlskonsulent Bent lune nielsen, tlf. 2147 1939, mail bln@lro.dk generelt er anbefalingen, at der skal sås majs, når jordtemperaturen har passeret otte grader og der er udsigt til en uges godt vejr. Jordtemperaturen måles i jord under en kortklippet græsoverflade i 10 cm dybde. I en løs forårspløjet jord vil temperaturen i dagtimerne være højere men lavere om natten. For hver dag såningen udsættes efter det optimale tidspunkt, tabes 70-100 foderenheder pr. ha - mindst i begyndelsen af maj. Derfor skal majsen sås så snart: 1. Jordtemperaturen har passeret otte grader. 2. Syv-døgnsprognosen byder på stigende jordtemperaturer uden større mængder regn. Køligt vejr og større mængder regn lige efter såning kan skade majsen varigt. Jordtemperaturen og en syvdøgnsprognose for jordtemperaturen i hele landet kan følges på temasiden i 2011 og i de foregående år så vi et fald i andelen af permanet græs, dog var der en stigning i 2012. for majshelsæd og på temasiden for kernemajs på LandbrugsInfo. www.landbrugsinfo.dk. pas på med sandfygning Pas på i nogle egne er der stor risiko for sandfygning. Og spæde planter kan ikke lide sandblæsning. Er der risiko for sandflugt, bør der iværksættes foranstaltninger for at begrænse sandfygning. Specielt med metode tre, ha vi gode erfaringer: • Såning direkte efter pløjning med jordpakker. Hvis faldet bliver større end fem procent, kan det have betydning for genopdyrkningesretten. Overvej derfor din situation. Landene i EU er forpligtet til at bevare en vis andel af permanet græs. NaturErhvervsstyrelsen registrerer derfor løbende udviklingen af arealer med af permanent græs. Arealet sammenlignes med en referenceandel, som blev fastsat i 2003. Det skal dog siges, at arealet med permanet græs formentlig også i år vil vokse, da en del • Pløjning, betontromling, nedfældning af al gylle i 8-10 cm dybde med en sortjordsnedfælder, harvning straks efter (sideløbende med gyllenedfældning) med en harve uden slæbeplanke og uden pakkevalse eller smuldrer. Derefter såning. • Såning af 30-40 kg vårbyg pr. ha før såning af majs. Kan sås med en centrifugalspreder inden sidste opharvning. Vårbyggen sprøjtes væk med MaisTer i forbindelse med den øvrige ukrudtsbekæmpelse, når byggen har tre-fire blade. Normalt i 1. sprøjtning. gamle brakarealer, som i år har ligget i fem år siden brakkravets ophør, vil overgå til status af permanent græs. I LRØ planteavl følger vi løbende med i udviklingen, og er opmærksom på problematikken. skal søge Hvis andelen af permanent græs på landsplan falder mere end fem procent i forholde til referencen, så skal der søges om tilladelse til at inddrage permanente græsarealer i omdriften. En tilladelse kan evt. være betinget af, at et andet areal af tilsvarene størrelse udlægges med permanent græs. Hvis andelen af permanent græs falder mere end 10 procent, kan landbrugere blive pålagt at genetablere de inddragede arealer med permanent græs eller udlægge tilsvarende arealer som permanent græs. hvornår permanent? Hvornår bliver en græsmark til permanent græs, hvad kan man gøre? Permanente græsarealer er defineret som arealer med græs, både dyrket og naturlig, og som har ligget med græs eller andet grøntfoder i mere end fem år. Har marken i og siden 2008 været udyrket eller udlagt med græs, vil marken i 2013 overgå 11 • Pløjefri dyrkning. • Spredning af fast husdyrgødning eller udlægning af kvæggylle med slanger efter såning. bejdsning mod råger Har du husket at bestille frø, som også er bejdset med Mesurol, der gør frøene mindre attraktive for fugle, det er aktuelt for de fleste i LRØ´s område. Mesurol-bejdsede frø er dyrere men det er en lille forsikringspræmie som betales i forhold den pris det har at have en majsmark med halvt plantetal. strukturskader Majsen er meget følsom for strukturskader, pas på ingen færdsel på våd jord inden såning. I perioder med overskudsnedbør er det vigtigt at vandet kan dræne væk fra majsens rødder, majsen kan ikke lide at stå med rødderne i vand. Derfor er det vigtigt, at der ikke ved gyllenedfældning og kørsel på jorden inden såning af majs dannes et hårdt vandstandsende og rodstandsende lag. Høstproblemer og store maskiner trækker i den forkerte retning. Majs med forfrugt-græs kommer ofte bedre fra start. Held og lykke med majsen i 2013. færre græsmarker Andelen med permanent græs er faldende, og det kan have betydning for retten til genopdyrkning anmeldt areal i alt (ha) permanent græs (ha) referenceandel med pernemt græs 2003 2.661.788,95 222.242,37 100,00% 2004 2.677.094,03 215.313,94 101,30% 2005 2.795.942,95 229.541,88 103,40% 2006 2.764.270,69 225.018,38 102,50% 2007 2.752.474,67 218.983,75 100,30% 2008 2.735.527,83 214.481,27 98,90% 2009 2.731.977,56 215.565,29 99,40% 2010 2.714.562,75 213.280,42 99,00% 2011 2.703.877,36 207.255,03 96,60% 2012 2.689.004,34 212.235,01 99,40% Af planteavlskonsulent Peter bach nikolajsen, tlf. 7658 7484, mail pbn@lro.dk Byg sået i maj som modvirkning af sandflugt. NaturErhvervsstyrelsen registrerer løbende udviklingen af arealer med permanent græs. 26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgang til permanet græs. Det gælder også, selvom marken har været pløjet og straks igen udlagt med græs i mellem tiden. Hvis man ønsker at forhindre, at græsmarken overgår til permanet græs, skal perioden med græs brydes. At ompløje marken og udlægge græs igen er som sagt ikke nok, det er nødvendig at afbryde perioden med græs af en anden afgrøde. Dette kunne f.eks. være vårbyg, grønkorn eller lignende med græsudlæg for at marken forbliver i omdrift. Der er i dag ingen restriktioner på at opdyrke arealer med permanent græs med mindre det er et §3 areal eller der på anden måde er begrænsninger på arealet. Tjek derfor med kommunen om arealet er omfattet af §3. Vil man også i fremtiden sikre sig retten til at opdyrke signe arealer med permanent græs, så bør man som minimum hvert sjette år opdyrke marken med en vårbyg-afgrøde eller lignende. den nye reform Fra 2015 kommer en ny EU-reform. Om det til den tid kan have betydning hvilken status arealet havde i 2013, det vides ikke. Regler og lovgivning er ikke altid det som vi opfatter som rimeligt eller fagligt, men det er en helt anden snak.
Page 1 and 2: effektivitet i marken giver bonus A
Page 3 and 4: 26. marts 2013 | Nr. 2 | 16. Årgan
Page 5 and 6: overskud i lrø Årets resultat i r
Page 9: teMa 26. marts 2013 | Nr. 2 | 16.
Page 13 and 14: Økonomi jeg får ofte stillet s
Page 15 and 16: unge landmænd åbne for delt ejers

26. marts 2013 - LRØ

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?