Klik for at downloade publikationen som PDF - Rødovre Kommune

Sundhedspolitik

Forord 

Rødovre skal være en sund by at leve og bo i. Derfor har 

visionen om Rødovre som den sunde by været styrende for 

vores arbejde igennem mange år. Sundhed har været, er og 

vil blive ved at være et vigtigt element i byens kommuneplaner. 

Strukturreformen har givet os endnu større ansvar for borgernes 

sundhed, ikke mindst når det gælder sundhedsfremme og 

forebyggelse. Det er én af den slags udfordringer, vi med glæde 

tager imod. Heldigvis har vi masser af erfaring at trække på i Rødovre, og vi 

skal bruge de kompetencer og den viden, vi allerede har. Vi har længe arbejdet 

med sundhed – især for de yngste og ældste. Nu skal vi have fokus på både de 

unge og de ældre og alle dem midt i mellem. 

Vi skal fortsat sikre at bevare den fornuftige balance mellem borgerne og kommunen. 

Borgerne skal have mulighed for at vælge det, som for dem er et sundt 

og godt liv. Der skal være forskellige typer af tilbud til forskellige mennesker, og 

der skal altid tages udgangspunkt i dialogen. I Rødovre ønsker vi at skabe de 

rette rammer for det sunde liv, men det må altid være op til borgerne selv at 

vurdere, hvordan disse rammer udfyldes, idet alle har ansvar for deres eget liv. 

Sundhedspolitikken er et vigtigt led i disse bestræbelser. Den giver os mulighed 

for at planlægge og prioritere vores indsatser på sundhedsområdet. Dermed er 

vi nået et skridt nærmere ”Rødovre – den sunde by”. Jeg håber, at hele Rødovre 

vil deltage på den spændende og udfordrende vandring. 

Erik Nielsen, Borgmester 

Rødovre Kommune | Sundhedspolitik 3

Indledning 

Med Rødovre Kommunes sundhedspolitik sætter vi fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, 

rehabilitering og helhed. I den afspejles kommunens holdninger til 

sundhed og værdier for arbejdet. Sundhedspolitikken giver os mulighed for at 

sikre systematik i arbejdet med at fremme borgernes sundhed. 

Målet har været at få en politik, der er virkelighedsnær og brugbar i hverdagen 

og dermed handlingsorienteret. Sundhedsområdet skal nemlig synliggøres gennem 

handlinger, som udføres på baggrund af en overordnet planlægning baseret 

på viden. Derfor indeholder sundhedspolitikken såvel en række overordnede 

målsætninger, der er styrende for prioriteringerne på sundhedsområdet som 

nogle emner, der er særlig fokus på. 

Sundhedspolitikken vil blive fulgt op af årlige handleplaner. Disse tager udgangs - 

punkt i sundhedspolitikkens målsætninger, men vil prioritere konkrete indsats - 

områder. Af handleplanerne vil det fremgå hvilke målgrupper, miljøer og metoder, 

der tages udgangspunkt i. Der vil være en beskrivelse af tidsplan, økonomi og 

succeskriterier. Handleplanerne vil blive fulgt op af evalueringer af indsatsen på 

sundhedsområdet. 

Rigtig god læselyst! 


Sundhed 

Sundhed drejer sig om fysisk, psykisk 

og socialt velbefindende. Det handler 

ikke kun om fravær af sygdom. Sundhed 

er også livsmod, livsglæde og 

følelsen af at kunne mestre livets 

mange forskellige situationer. 

I Rødovre Kommune vil følgende 

overordnede målsætninger være 

styrende for alle prioriteringer på 

sundhedsområdet: 

• Borgerne skal leve længere og have flere år uden sygdom 

• Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres 

• Borgerne skal have øget og lige adgang til sundhedsfremmende, forebyggende 

og rehabiliterende tilbud, etableret på tværs af sektorerne 

• Den enkelte borger skal være i stand til selv at styrke egen sundhed 

• De frivillige organisationer og kommunen skal samarbejde om at styrke 

den sundhedsfremmende og forebyggende indsats 

• Sundhedsfremme og forebyggelse skal indgå bredt i den kommunale 

planlægning og i alle relevante aktiviteter 

• Rammerne for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde skal 

være hensigtsmæssige for både borgere og medarbejdere 

• De midler, der bruges på sundhedsfremme, forebyggelse og behandling, 

skal hvile på erfaring og viden (evidens). 

6 Rødovre Kommune | Sundhedspolitik

Livsstil 

Livsstilen er den individuelle adfærd 

og de vaner, som hver enkelt af os i 

højere eller lavere grad har indflydelse 

på. Livsstil handler blandt andet om 

tobaksrygning, alkohol, fysisk aktivitet 

og kost. Adfærden påvirker den 

enkeltes sundhed. For nogle mennesker 

er det et stort spring at ændre 

sin livsstil. Rødovre Kommune vil derfor 

tilstræbe at have mangeartede 

tilbud, som giver borgerne mulighed 

for at leve et godt liv. 


Røg 

Tobaksrygning er den største risikofaktor 

for tidlig sygdom og død. Hvert år dør 

12.-13.000 danskere på grund af ryg - 

ning. Et Danmark uden rygere vil betyde 

omkring 5000 færre tilfælde af 

kræft årligt. Der er klare sociale forskelle 

i rygevanerne, og det medvirker til at 

øge den sociale ulighed i helbred. I en 

kommune på Rødovres størrelse er der 

ca. 4.400 storrygende (+15 cigaretter 

dagligt) borgere mellem 25 og 64 år. 

Også passiv rygning øger risikoen for at 

få en lang række sygdomme: lungekræft, 

hjertesygdom og luftvejssygdomme f.eks. 

astma. Passiv rygning skader det ufødte 

barn og mistænkes i øvrigt for at nedsætte 

børns intellektuelle evner, give 

dem huller i tænderne og forstadier til 

diabetes. Den røg, der kommer fra 

cigaretter, som ikke inhaleres af rygeren 

er mere giftig end den inhalerede røg. 

Derfor vil vi i Rødovre Kommune: 

- Give let adgang og differentieret 

hjælp til rygeophør. 

Forslag til handlemuligheder: 

• Have jævnlige tilbud om rygestop, 

så motiverede borgere ikke skal 

vente 

• Tilbyde rygeafvænning i de miljøer, 

hvor rygerne færdes – med særligt 

fokus på miljøer med mange rygere 

og udsatte grupper 

• Give alle gravide tilbud om hjælp til 

rygestop. 

- Sætte særligt ind for at sikre røgfrihed 

blandt børn og unge. 


• Forebygge rygestart 

• Etablere særlige tilbud om rygestop 

til unge, der ønsker at holde op 

med at ryge 

1 Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 

2 Bilag til kræftplan II 

3 Tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Fra Sundhed i Kommunen – nye opgaver og muligheder. Sundhedsstyrelsen 2005. 

8 Rødovre Kommune | Sundhedspolitik 

• Udbrede røgfri miljøer (i kommunale 

institutioner, ungdomsinstitutioner, 

idrætshaller, ungdomsklubber, 

biografer), hvor børn og unge 

færdes 

• Sikre et højt informationsniveau om 

rygning blandt børn og unge og 

deres omgivelser. 

- Sikre at ingen udsættes for passiv 

rygning på kommunale institutioner/ - 

arbejdspladser og generelt fremme 

røgfri miljøer. 


• Gøre kommunale arbejdspladser 

røgfri 

• Udarbejde informationsmateriale til 

de arbejdspladser, der ligger i kommunen, 

om rygning og give hjælp til 

at øge røgfriheden. 

Nationale målsætninger for røg: 

• Antallet af rygere skal reduceres 

markant gennem rygestop 

• Antallet af rygere skal reduceres 

markant ved at begrænse antallet af 

nye rygere 

• Røgfri miljøer skal udbredes.

Motion – fysisk aktivitet 

Motion har en markant positiv sundhedsmæssig 

betydning for kroppen 

både fysisk og psykisk. En 30-årig fysisk 

inaktiv person kan forlænge sit liv flere 

år, hvis bare han eller hun ændrer adfærd 

og bliver moderat aktiv resten af 

livet 4 . Man er fysisk aktiv, eksempelvis 

når man går, står, cykler, leger med sine 

børn, gør rent og ordner have. Fysisk 

inaktive mennesker har dobbelt så stor 

risiko for tidlig død end mennesker, der 

er fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler, 

at børn skal være fysisk aktive 

mindst 1 time om dagen og voksne 

mindst ½ time om dagen. 

Det er hensigtsmæssigt at arbejde med 

motion og kost samtidigt, fordi ændring - 

er i motion er tæt forbundet med 

ændringer i kosten 5 . 

I Rødovre Kommune er ca. 3.600 borgere 

fysisk inaktive, de indgår altså ikke i 

nogen form for fysisk udfoldelse. To tredjedele 

af dem er under 65 år 6 . 

Nationale målsætninger 

for fysisk aktivitet: 

• Antallet af fysisk aktive borgere 

skal øges markant 

• Fysisk aktivitet skal være en 

naturlig del af hverdagen. 


- Skabe rammer, der motiverer 

Rødovres borgere til at blive mere 

fysisk aktive. 


• Udbygge Rødovre Kommunes 

cykel- og gangstinet, så der bliver 

sikre og gode stier, hvor blandt 

andre børn kan færdes 

• Etablere idrætslegepladser, natur - 

legepladser, grønne områder med 

belysning til f.eks. skateboard- og 

skøjtebaner, sådan at kommunens 

udendørs arealer i højere grad 

inspirerer til aktiviteter 

• Sætte fokus på fysisk aktivitet som 

en del af arbejdspladsers mulighed 

for at øge medarbejdernes sundhed 

• Oprette motionstilbud/bevægelses - 

hold for svært overvægtige børn, 

unge og voksne under trygge og 

støttende rammer 

• Lægge vægt på motions gavnlige 

virkning på psykisk velvære i indsatsen 

for byens borgere. 

- Sætte særlig fokus på at fremme 

lysten til at motionere blandt børn 

og unge, fordi gode vaner grund - 

lægges tidligt. 


• Fremme og støtte at børn og unge i 

daginstitutioner, på skoler og i skolefritidsordninger 

bliver/forbliver fysisk 

aktive hver dag. 

- Bruge motion som et værktøj til at 

skabe gode sociale netværk. 


• Samarbejde med de frivillige organisationer 

om tilbud, hvor både 

motions- og netværksaspektet inddrages 

• Inddrage motion som en del af legeaspektet 

i de miljøer, hvor børn og 

unge færdes. 

4 Syddansk Universitet. Modellering af potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk 

aktivitet i den voksne befolkning, august 2005 

5 Temaplan for forebyggelse og sundhedsfremme. Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen 

november 2003 

6 Tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Fra Sundhed i Kommunen – nye opgaver og muligheder. 

Sundhedsstyrelsen 2005 


Kost 

Kostens betydning for velvære og livs - 

kvalitet er i stigende fokus. Hensigts - 

mæssig kost er anslået til at kunne 

forebygge omkring 30% af alle kræfttilfælde 

7 . Overvægt øger ikke blot risikoen 

for at få kræft, men også for en lang 

række andre sygdomme. Svær overvægt 

kan medføre dårlig trivsel og social isolation. 

Der er en stigning i antallet af 

overvægtige mennesker i Danmark. I år 

2000 var mere end 1/3 af borgerne i 

Københavns amt overvægtige eller fede. 

Overvægt skyldes for de fleste menneskers 

vedkommende en kombination 

af for meget mad og for lidt fysisk akti - 

vitet. Der er betydelige sociale forskelle 

i forekomsten af overvægt med en overrepræsentation 

af mennesker med de 

korteste uddannelser og laveste indkomster 

blandt de overvægtige. 

I Rødovre Kommune er der ca. 12.000 

overvægtige borgere. Heraf er de 4.000 

svært overvægtige 8 . Blandt de fødende 

kvinder i Københavns amt er 20-30% 

overvægtige 9 . 


- Motivere Rødovres borgere til at 

spise sundere herunder sætte initiativer 

i gang for at stoppe stigningen 

i antallet af overvægtige og svært 

overvægtige børn og voksne. 


• Sætte øget fokus på kosten og dens 

betydning for et godt liv 

• Udarbejde en overordnet kostpolitik 

for samtlige skoler og institutioner 

• Samarbejde på tværs af forvaltningerne 

for at fremme og støtte 

børn og unge i at udvikle sunde 

kostvaner 

• Tilbyde rådgivning til de arbejds - 

pladser i kommunen, der vil udar - 

bejde kostpolitikker og/eller sætte 


for kost: 

• Antallet af danskere, der spiser 

sundt, skal øges markant 

• Sunde kostvaner skal være en 

naturlig del af hverdagen. 


fokus på sund kost generelt 

• Sikre tilgængelighed af sund mad 

samt friskt og rent drikkevand overalt 

i kommunens institutioner 

• Sætte målrettet ind med information 

om sunde kostvaner over for 

sårbare grupper bl.a. gravide 

• Inddrage de frivillige organisationer 

i netværksskabende aktiviteter for 

borgere, der ønsker at ændre kostvaner 

• Tilbyde ældre og syge tilstrækkelig 

og næringsrigtig kost 

• Sætte fokus på at udvikle tilbud, der 

har voksne overvægtige som målgruppe. 

7 Syddansk Universitet. Modellering af potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk aktivitet i den voksne befolkning, august 2005 

8 Temaplan for forebyggelse og sundhedsfremme. Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen november 2003 

9 Tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Fra Sundhed i Kommunen – nye opgaver og muligheder. Sundhedsstyrelsen 2005

Alkohol 

Blandt voksne danskere drikker 

500.000 mere end Sundhedsstyr el - 

sens anbefalede genstandsgrænser på 

21 genstande om ugen for mænd og 

14 genstande om ugen for kvinder. 

I Rødovre Kommune overskrider ca. 

2.600 borgere genstandsgrænserne. 

Der er ca. 200.000 alkoholafhængige 

i Danmark 10 . 

Danske unge drikker mere, hyppigere 

og har en lavere debutalder end 

andre europæiske unge. Udover de 

skadelige virkninger alkohol har på 

helbredet, kan alkohol også medføre 

sociale problemer, herunder dårlige 

opvækstvilkår for børn 11 . 

Den største del af alkoholen indtages 

i fritiden. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler aldrig at 

drikke mere end 5 genstande om 

dagen. 


for alkohol: 

• Antallet af storforbrugere af 

alkohol skal reduceres markant 

• Unges forbrug af alkohol skal 

nedbringes 

• Alkoholforbruget blandt børn 

skal fjernes. 


- Øge den forebyggende indsats i 

forhold til børn og unge, så de unges 

debutalder udskydes. 


• Regulere adgangen til alkohol især 

hvor børn og unge færdes, fx på 

uddannelsessteder, i fritidsklubber 

og ved sportsfaciliteter 

• Informere om de skadelige virk - 

ninger ved alkohol og rusmidler i 

relevante miljøer blandt andet i 

skolerne 

• Samarbejde med de mennesker, 

der omgås børnene og de unge til 

dagligt 

• Udbrede sundhedsstyrelsens budskab 

om ingen alkohol til under 15årige. 


11 Temaplan for forebyggelse og sundhedsfremme. Københavns Amt. Sundhedsforvaltningen. 2003 

- Arbejde for at fremme en holdningsændring 

til alkohol blandt borgere 

og ansatte, som sammen med 

konkrete initiativer kan begrænse 

alkoholforbruget. 


• Tilbyde rådgivning til alle arbejds - 

pladser i kommunen med det 

udgangspunkt, at alkohol og arbejde 

ikke hører sammen 

• Arbejde på at fremme åbenhed om 

alkohol og rusmidler gennem dialog. 

- Sætte fokus på forebyggelse og 

støtte. 


• Støtte børn i misbrugsfamilier, så 

de får mulighed for at vælge sunde 

alkoholvaner 

• Inddrage de frivillige foreninger og 

organisationer i såvel forebyggelse, 

behandling som i at etablere støttende 

netværk for pårørende til 

alkoholikere 

• Etablere en rådgivningsenhed for 

borgere og ansatte, der selv har 

eller har omgivelser med alkoholproblemer 

• Fokusere på tidlig opsporing i den 

kontakt kommunen i forvejen har 

med borgerne. 

- Have relevante behandlingstilbud at 

henvise til. 


Seksuel adfærd 

Den seksuelle debutalder er 16,7 år på 

landsplan. Rødovre Kommune er den 

kommune i Københavns amt, hvor flest 

15-24-årige får foretaget provokeret 

abort. 60% flere unge kvinder i Rødovre 

Kommune fik i 2002 foretaget abort 

sammenlignet med landet som helhed. 

Der er samtidig en stigning i antallet af 

klamydia-tilfælde på landsplan. 


- Sikre at unge og deres omgivelser 

kan få relevant information og rådgivning 

om seksualitet, prævention, 

sexsygdomme og abort. 


• Tilbyde kvalificeret seksualundervisning 

i de aldersgrupper, hvor det er 

relevant 

• Etablere et kondomeri, hvor man 

kan se forskellige typer af prævention, 

få rådgivning om brug samt 

købe og/eller få udleveret kondo - 

mer 

• Informere forældre om hensigts - 

mæssig seksuel adfærd for unge 

mennesker, så forældrene bliver 

bedre i stand til at tale med deres 

børn om emnet og rådgive 

• Udarbejde informationsmateriale til 

uddeling blandt unge og deres omgivelser. 


- Iværksætte målrettede aktiviteter, 

der sætter fokus på konsekvenser 

ved uhensigtsmæssig seksuel adfærd 


• Motivere unge til klamydiatestning 

• Afholde events, der sætter fokus på 

hensigtsmæssig seksuel adfærd. 

De nationale målsætninger: 

• Antallet af uønskede graviditeter 

falder 

• Antallet af seksuelt overførte 

sygdomme falder.

Hygiejne 

Korrekt håndvask er den vigtigste 

enkelt stående procedure for at undgå 

smitte mellem mennesker. Børn er mere 

modtagelige for smitte end voksne, fordi 

de møder mange infektioner for første 

gang. 


- Sikre et højt vidensniveau om sammenhængen 

mellem god hygiejne og 

sundhed. 


• Udbrede information til borgerne 

om, hvad god hygiejne er. 

- Sikre hygiejnisk forsvarlige forhold 

på alle kommunens institutioner. 


• Udvikle arbejdsgange, der sikrer, 

at børnene i hele skoleforløbet 

bibeholder den viden, der oparbejdes 

om god hygiejne i daginstitutionerne 

• Udarbejde retningslinier for, hvordan 

gode vaner/rutiner for den 

personlige hygiejne kan sikres, bl.a. i 

skolerne. 


Tandsundhed 

Tandplejens mål er, at befolkningen ved 

god hjemmetandpleje og et sammenhængende 

tilbud om forebyggelse og 

behandling kan udvikle hensigtsmæssige 

tandplejevaner samt sunde tænder, 

mund og kæbe og bevare disse i funktionsdygtig 

stand gennem hele livet. 

Vores livsstil har stor betydning for vores 

tandstatus, eksempelvis har en ryger 

større sandsynlighed for at udvikle paradentose 

end en ikke-ryger. Gennem 

livet har mundens og tændernes sundhed 

stor betydning for spisning, taleudvikling, 

udseende og den samlede 

livs kvalitet. 



- Forbedre udsatte gruppers tandsundhed. 


• Etablere en tandplejeordning, der 

tilgodeser de udsatte gruppers 

behov 

• Informere relevante samarbejds - 

partnere og på relevante steder om 

forebyggelse og behandling af 

tandsygdomme. 

- Bevare fokus på tidlig indsats 


• Samarbejde med Sundhedsplejen 

om børn med særlig risiko for at 

miste tænder 

• Lære børn og unge selv at tage an - 

svar for at bevare tandsundheden. 

- Sætte fokus på de ældre borgeres 

tandsundhed. 


• Øge plejepersonalets viden om 

forebyggelse af tandsygdomme ved 

undervisnings- og kursustilbud 

• Informere de ældre borgere om 

forebyggelse af tandsygdomme.

Levekår 

Hvor vi bor, hvilken standard boligen 

har, hvilket arbejde vi har, indtægtsniveau, 

om vi har en uddannelse eller 

familie – det er alt sammen forhold, 

som påvirker vores liv. Man taler om 

det enkelte menneskes levekår. Levekårene 

har stor betydning for den 

enkeltes sundhed. Mennesker med 

forholdsmæssigt ringe levekår kan ikke 

forvente at leve så længe som mennesker 

med forholdsmæssigt bedre 

levekår, ligesom de i deres liv vil bruge 

mere tid som syge. 

De grupper i befolkningen, som har 

dårlige levekår, udnytter eller tilbydes 

ikke forebyggelse og behandling på 

samme niveau som bedre stillede 

befolkningsgrupper. Det får også en 

betydning for sundhedstilstanden. 

Forhold som netværk, handlemulig - 

heder, indflydelse på egen arbejdssitua 

tion, selvtillid og tillid til omgivelserne 

er tæt knyttet til levekårene. 


Miljø 

Sammensætningen af menneskers 

forbrug påvirker vores sundhed både 

direkte, via de stoffer, vi indtager og omgiver 

os med, og indirekte, via ændringer 

i miljøets tilstand. Miljøet spiller en stor 

rolle for vores helbred, f.eks. vurderes ca. 

10% af alle kræfttilfælde i Danmark at 

være miljørelaterede, ligesom eksempel - 

vis luft forureningen har stor betydning 

for middellevetiden. Der er anslået 

3.400 dødsfald i Danmark som følge af 

luftforurening. 

De seneste 200 år er der blevet 6 

gange så mange mennesker på jorden, 

og det belaster miljøet. Danskerne hører 

til den femtedel af menneskeheden, 

som i samme tidsrum har været igennem 

en industriel revolution, der også 

har medført øget miljøbelastning. I takt 

med at den resterende del at klodens 

befolkning gennemgår en industrialisering, 

kan miljøbelastningen forventes at 

stige yderligere. 

I Rødovre Kommune vil vi derfor: 

- Reducere miljøets negative 

påvirkninger af sundheden. 


• Sørge for, at der er lettilgængelig og 

relevant information om miljøfaktorers 

påvirkning af sundheden 

• Sætte ind så forekomsten af allergi 

og luftvejslidelser reduceres 

De nationale sundheds - 

politiske mål for miljø: 

• Miljøfaktorers negative påvirk - 

ning af sundheden skal forebygges 

• Der skal fortsat sikres et højt 

beskyttelsesniveau. 


• Reducere den negative sundhedspåvirkning 

fra indeklimaet 

• Fastholde og udbrede kommunens 

pesticidfri ukrudtspolitik 

• Undgå unødigt forbrug af desinfektionsmidler 

og antibiotika 

• Arbejde for at nedbringe luftfor - 

ureningen med fine partikler fra 

dieselbiler og brændeovne 

• Gøre det let for borgerne at handle 

miljørigtigt. 

- Bruge grønne områder aktivt som 

en del af det sundhedsfremmende 

og forebyggende arbejde. 


• Inddrage folkesundhedsaspektet 

bevidst ved planlægningen og udformningen 

af byens offentlige rum 

• Arbejde for at bevare og udbygge 

kvaliteten af kommunens grønne 

områder og sammenhængen 

mellem dem samt øge antallet af 

træer 

• Motivere borgerne til at gøre brug 

af de grønne områder, der er i og 

omkring byen 

• Udbygge adgangen til grønne områder 

og om nødvendigt anlægge 

nye grønne områder, hvor der er let 

adgang også for ældre og gang - 

besværede. Der samarbejdes 

eventuelt med nabokommunerne 

herom.

Arbejdsmiljø 

Det at have for lidt indflydelse på sit 

arbejde, for høje krav fra omgivelserne 

på arbejdspladsen, lav støtte og ubalan - 

ce mellem anstrengelse og belønning 

har en negativ indflydelse på helbredet. 

Spørger man danskerne selv, viser det 

sig, at flere og flere oplever at have 

problemer med deres arbejdsmiljø. 

Der er en sammenhæng mellem belast - 

ende arbejdsmiljø og kræftsygdomme, 

hjertekarsygdomme, psykiske sygdomme, 

sygdomme i bevægeapparatet, 

allergier og ulykker. Efter tobak, alkohol, 

fysisk inaktivitet og kost kommer arbejdsmiljøet 

som den faktor, der forårsager 

mest sygdom. 12 Ca. 10% af alle ind - 

læggelser kan undgås med et godt 

arbejdsmiljø. 13 Årligt anmeldes der ca. 

50.000 arbejdsulykker og ca. 15.000 

arbejdsbetingede lidelser på landsplan. 

Nogle jobgrupper er væsentligt mere 

belastet end andre. Kvinder med omsorgsarbejde 

har en langt større risiko 

(32%) for at blive indlagt med dårligt 

hjerte end gennemsnittet. 


for arbejds miljø: 

• Omfanget af helbredsforringende 

arbejdsmiljøbelastninger 

skal reduceres markant. 

Det skal bl.a. ske gennem målrettede 

forebyggelsesaktiviteter på 

arbejds miljøområdet og integration 

af målrettede sundhedsfremmeaktiviteter. 


- Understøtte, at der sker en reduktion 

i arbejdsmiljøbelastninger på de 

virksomheder, der ligger i kommun - 

en. 


• Sætte fokus på forebyggelse og 

sundhedsfremme, så der skabes 

sammenhæng mellem livsstil, 

arbejdsmiljø og arbejdspladsens 

sociale ansvar 

• Øge fokus på psykosociale arbejds - 

miljøbelastninger blandt de mest 

belastede grupper, herunder arbejde 

for at øgede krav fra arbejdsgiverne 

følges med øget indflydelse hos 

medarbejderne 

• Forebygge skader som følge af ensidigt 

gentaget arbejde fx computerarbejde 

og tunge løft eventuelt ved 

at etablere kombinationsstillinger 

• Sikre let adgang til information og 

viden om løsningsmetoder ved arbejdsmiljøbelastninger. 

12 Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune 


- Arbejde for og støtte op om, at der 

formuleres og implementeres sundhedsfremmende 

politikker på såvel 

kommunale som private virksom - 

heder i forhold til både det fysiske 

og psykiske arbejdsmiljø. 


• Stå til rådighed med information og 

rådgivning. 

- Styrke virksomhedernes sociale 

ansvar og mindske udstødelsen. 


• Iværksætte en arbejdsmiljøindsats 

over for særligt udsatte jobgrupper 

for at hindre udstødelse fra arbejdsmarkedet 

• Give rum for tilbageslusning af ar - 

bejdsskadede eller langtidssyge 

medarbejdere 

• Tilrettelægge rummelige arbejds - 

pladser, der har fokus på at 

fastholde ældre medarbejdere 

• Oprette lokale virksomhedsnetværk 

til erfaringsudveksling. 


Trafik 

Den måde, vi vælger at transportere 

os på, har konsekvenser for vores 

sundhed og miljøet. Danskerne rejser 

flere og flere kilometer hvert år. Over 

halvdelen af de danske husstande har 

bil. Antallet af personbiler er øget 

med 18% siden 1992. Bilen er det 

transportmiddel, der oftest vælges. 

61% af alle ture pr. dag foregår så - 

ledes i bil, mens cyklen vælges i 16% 

af tilfældene. 

Vejtrafik er den største kilde til støj - 

problemer. Ca. 700.000 boliger er 

belastede af støj fra vejtrafik. Støj kan 

øge risikoen for sygdomme i hjerte 

og kredsløb og medføre stress. 

Hastighedsgrænserne på vejene har 

betydning for støjniveauet i byen. 

I byområder kommer en stor del af 

luftforureningen fra bilerne. Heldigvis 

er luftforureningen faldet markant de 

senere år. 


- Inddrage folkesundhedsaspektet i 

planlægningen og udformningen af 

byens trafik. 


• Motivere borgerne til at vælge alternative 

transportmidler til bilen, bl.a. 

krop og cykel 

• Reducere støjniveauet fra vejtrafik 

gennem støjafskærmning og anvendelse 

af støjsvag asfalt, nedsættelse 

af farten mv. 

• Inddrage borgerne i, hvordan 

trafikken skal reguleres. 


Ulykker 

Ulykker er den hyppigste dødsårsag 

op til 40-årsalderen. Ud af 100 

ulykker som fører til besøg på skade - 

stue, sker de 76 i hjemmet og i fritid - 

en, 14 sker på arbejde og de 10 i 

trafikken. Trafikuheld er skyld i det 

største tab af leveår blandt børn og 

unge. Trafikanten er skyld i ulykker i 

80% af tilfældene. 14 De sidste 30 år er 

antallet af trafikulykker faldet med 

30%. 

Faldulykker er et stigende problem. 

40% af alle ulykker i hjemmet er fald - 

ulykker. Det er hovedsageligt ældre 

mennesker, der falder. Ca. 1/3 af de 

+65-årige falder mindst en gang om 

året og 40-60% af faldene fører til 

skader. Der er ca. 40.000 skade stue - 

kontakter om året som følge af fald 

blandt de ældre. 

Nationale sundhedspolitiske 

mål for ulykker: 

Antallet af trafik-, hjemme-, og 

fritidsulykker skal reduceres 

markant. 

14 Høringsforslag til folkesundhedsplan for København 2000 

Der er 25% flere ulykker blandt de 

0-24-årige i Rødovre Kommune set i 

forhold til samme gruppe på lands - 

plan. Rødovre Kommune har sammen 

med fire andre kommuner i Københavns 

amt flest færdselsulykker blandt 

de 0-24-årige. Også hvad angår ar - 

bejds ulykker indtil 24 år ligger Rød - 

ovre højere end det øvrige Danmark 

og amtet. 


- Iværksætte en flerfaglig og tværsektoriel 

indsats for at reducere antallet 

af trafik-, hjemme-, og arbejdsulykker. 


• Sætte særlig fokus på forebygge 

ulykker blandt børn 

• Samarbejde med de lokale arbejds - 

pladser for at undgå arbejdsulykker 

hos bl.a. unge 

• Informere om sammenhængen 

mellem alkoholindtag og ulykker 

• Skabe bedre vilkår for bløde 

trafikanter. 


• Forbedre trafiksikkerheden for børn 

fx gennem cykelprojekt i skolerne 

• Forstærke indsatsen over for 

trafikanter, der udviser risikoadfærd 

• Sørge for en klar adskillelse af den 

motoriserede og ikke-motoriserede 

trafik 

• Udarbejde en trafiksikkerhedsplan. 

- Arbejde målrettet for at undgå fald 

blandt ældre. 


• Iværksætte projekt om faldforebyggelse 

for ældre. 


Det sociale liv – med fokus 

på udsatte grupper 

Når man er socialt udsat, er man i en 

livssituation og har en fremtidsudsigt, 

der er svær at styre til egen fordel, og 

som indebærer en overhængende fare 

for udstødelse. Voksne, socialt udsatte 

mennesker kan være alkohol- og 

stofmisbrugere, prostituerede, hjemløse 

og de sygeste af de sindslidende. Fælles 

for disse mennesker er, at de ofte er 

fattige, har svært ved at klare sig, har 

svært ved at bruge samfundets tilbud 

og svært ved at få indflydelse på egen 

situation. 15 

De socialt udsatte mennesker er både 

socialt og sundhedsmæssigt udsatte. 

De har dårligt helbred og har sjældent 

tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom 

de udsatte ofte ikke indgår i familie - 

mæssige eller andre sociale sammenhænge. 

Den forventede levealder er 

kortere, og der er en øget forekomst af 

de fleste sygdomme jo længere nede på 

den sociale rangstige, man befinder sig. 

Fattigdom og social udstødelse har en 

alvorlig indvirkning på sundheden. 

Mennesker, der lever på gaden, har den 

største hyppighed af for tidlig død. 

93% af de socialt udsatte voksne mennesker 

lever af overførselsindkomst. Af 

disse får 23% førtidspension, mens 

resten får midlertidige ydelser – primært 

kontanthjælp. 16 Blandt de socialt udsatte 

er der en overrepræsentation af 

mennesker med anden etnisk baggrund 

end dansk. 


- Mindske uligheden i sundhed ved at 

forebygge at mennesker, der er i en 

sårbar situation (arbejdsløs, misbruger, 

boligløs, anden etnisk baggrund), 

bliver syge. 


• Opruste den opsøgende, forebyggende 

og sundhedsfremmende 

indsats i socialt belastede områder 

og blandt socialt sårbare/udsatte 

mennesker. 

- Forbedre levekår og handlemuligheder 

for socialt udsatte børn og 

voksne i et samarbejde mellem de 

socialt udsatte, kommunen og de 

frivillige organisationer. 


• Inddrage de socialt udsatte i at give 

viden om omfanget af socialt udsatte 

menneskers problemer og 

ønsker for indsatsen. 

- Etablere en bred vifte af virksomme 

tilbud, der tilgodeser de 

mangeartede ønsker og behov 

blandt de socialt udsatte borgere. 


15 Forebygglesespolitisk Råd Beretning 1998-2000. Forebyggelse for samfundets udsatte grupper. Juli 2000. 

16 Årsberetning 2004. Foreningen af socialchefer i Danmark 


• Oprette en udgående støtte- kontaktpersonordning 

for mennesker 

med misbrugsproblemer i lighed 

med støtte- og kontaktpersonordningen 

for de psykisk syge og de 

udviklingshæmmede 

• Oprette et antal døgn- og dagbehandlingspladser, 

der er afpasset de 

socialt udsattes behov 

• Udbygge ordningen med være - 

steder/ varmestuer og støttegrupper/selvhjælpsgrupper/støttende 

netværk i lokalområderne i samarbejde 

med de frivillige organisationer 

• Tilvejebringe let tilgængelig og 

forståelig information om love, 

regler og tilbud, som har særlig interesse 

for de socialt udsatte borgere. 

- Sikre de socialt udsatte positiv 

særbehandling. 


• Tilbyde gratis tandpleje i lighed med 

omsorgstandplejen 

• Sikre adgang til rimelige boliger 

• Skabe utraditionelle boligforhold for 

skæve eksistenser 

• Forbedre de udsatte gruppers 

adgang til behandlingssystemet.

Rehabilitering 

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt 

samarbejdsproces mellem en 

borger, pårørende og fagfolk. Formålet 

er, at borgeren, som har eller er i risiko 

for at få betydelige begrænsninger i sin 

fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, 

opnår et selvstændigt og 

meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres 

på borgerens hele livssituation og 

beslutninger består af en koordineret, 

sammenhængende og vidensbaseret 

indsats. 17 

Rehabilitering er altså en metode, der 

samler forskellige indsatser på tværs af 

faggrænser og sektorer, for at hjælpe en 

borger, der er i risiko for at blive eller 

allerede er syg/skadet, til at genvinde 

den bedst mulige funktionsevne. Funktionsproblemerne 

kan være af fysisk, 

psykisk og social art. Genoptræning er 

en sundhedsydelse, og genoptræning er 

et element i et samlet rehabiliteringsforløb 

for patienter med et rehabiliteringsbehov. 

Patienter kan godt være raskmeldt, men 

det er ikke nødvendigvis det samme 

som at være rehabiliteret fysisk, psykisk 

og socialt. Sigtet er at sætte den enkelte 

borger i stand til at tage bedst mulig 

vare på sig selv. Patienter med kroniske 

sygdomme (bl.a. diabetes, KOL (rygerlunger), 

kræft, hjerte-karsygdomme, 

knogleskørhed, muskel-skeletlidelser, 

astma, allergi og psykiske lidelser) tegner 

sig for størstedelen af indlæggelser 

på sygehuse. Kommunen får derfor 

også en væsentlig rehabiliteringsopgave 

i relation til disse mennesker fremover. 

17 Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 


- Sikre borgerne den nødvendige 

rehabilitering efter udskrivning fra 

sygehus samt give funktionsbevar - 

ende træning. 


• Have ventetidsgaranti 

• Tilbyde funktionsbevarende træning 

og øvelser med relation til dagligdagen 

til de borgere, der har behov 

for det 

• Øge tilgængeligheden af træningstilbudene, 

så der er tilbud i lokalområdet 

• Favne alle målgrupper ved at have 

relevante og tilstrækkelige tilbud. 

- Optimere rehabiliteringsindsatsen 

gennem et stærkt tværfagligt og 

tværsektorielt samarbejde og der - 

med sikre, at rehabiliteringen kan 

omfatte ethvert behov, fx også social 

rehabilitering og rehabilitering i 

forhold til uddannelse og arbejdsmarked. 


• Sammensætte et rehabiliteringsteam 

på tværs af fag og sektorer, 

der ud fra borgerens mål sikrer 

sammenhæng og borgersamarbejde 

i hele rehabiliteringsprocessen 

• Samarbejde med borgeren om at 

udarbejde en skriftlig rehabiliteringsplan 

tidligt i rehabiliteringsforløbet 

• Inddrage de frivillige foreninger her - 

under patientforeninger, oplysningsforbund 

og idrætsforeninger i et 

aktivt samarbejde, hvor der er fokus 

på sociale netværk 

• Stille relevant og let tilgængelig 

information om behandlingsmuligheder, 

forløb etc. til rådighed for 

borgerne 

• Udnytte og styrke borgernes egne 

ressourcer i relation til egen sygdom. 

- Der sættes særligt fokus på de 

store kronikergrupper, bl.a. KOL-patienter, 

herunder på: tidlig opsporing, 

udredning, opfølgning og rehabilitering. 


• Iværksætte en koordineret indsats 

over for borgere med kroniske sygdomme, 

bl.a. i form af tilbud om 

patientskoler med gruppebaseret 

undervisning, fysisk træning, vejledning 

om rygestop, medicin og kost 

• Inddrage de frivillige organisationer 

i forhold til at videregive informationer, 

deltage i gruppebaseret 

undervisning og støtte netværksdannelse. 


Helhed i sundhedsindsatsen 

Hospital og kommune har forskellige 

fokusområder og forskellige kulturer. 

På sygehuset fokuseres der især på dia - 

gnosticering, behandling, pleje og genoptræning, 

mens kommunens med arbejde - 

re måske mere har fokus på hverdags - 

livet med træning, pleje og praktisk 

bi -stand. Hvem har fokus på helheden? 

Problemer med manglende sammenhæng 

i sundhedsindsatsen virker især 

stærkt hos borgere med kroniske sygdomme, 

med livstruende sygdomme, 

borgere med få ressourcer fx ældre 

medicinske patienter og borgere med et 

svagt netværk. Det er også de borgere, 

der har sværest ved selv at påtage sig 

ansvar for forløbet. 


- Sikre, at borgere, der henvender sig 

med et sundhedsproblem, oplever 

en helhed i alle aktiviteter, kontakter 

og hændelser, som sker i mødet med 

sundhedsvæsenet. 


• Etablere en fælles visitation til de 

kommunale ydelser på ældreområdet 

• Iværksætte tiltag, der sikrer information, 

rådgivning og vejledning gennem 

hele forløbet 

• Optimere organiseringen af sundhedsområdet 

herunder analysere 

behov og mulighed for at etablere 

et sundhedscenter/forebyggelseshus 

• Ansætte sundhedskoordinatorer, 

(sundhedsfaglige kontaktpersoner), 

der har ansvar for den samlede 

koordinering, planlægning, samordning 

samt kvalitetssikring af tilbuddene 

• Etablere et fælles journalsystem og 

it-løsninger for de fagprofessionelle i 

kommunen. 

- Afklare ansvarsfordelingen mellem 

de praktiserende læger, sygehusene 

og Rødovre Kommune i relation til 

rehabilitering, genoptræning, sundhedsfremme 

og forebyggelse. 


• Udarbejde handleplaner for det 

gode patientforløb (forløbsprogram) 

med udgangspunkt i patienternes 

perspektiv i et fællesskab 

mellem kommune, region, praktiserende 

læger, speciallæger og hospitaler 

• Sætte øget fokus på samarbejdet 

med de praktiserende læger i relation 

til udvalgte områder. 

- Have et højt vidensniveau om 

sundhedsrelaterede problemstil - 

linger blandt de ansatte i Rødovre 

Kommune. 


• Sikre vidensdeling mellem de 

forskellige faggrupper 

• Tilbyde undervisning i sundheds - 

relaterede emner. 


Rødovre Kommune 

Rødovre Parkvej 150 

2610 Rødovre 

Tlf. 36 37 70 00 

Fax 36 37 77 77 

www.rk.dk 

rk@rk.dk

Klik for at downloade publikationen som PDF - Rødovre Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?