Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted
Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted
Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Havmølleparker</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>miljøet</strong><br />
<strong>Erfaringer</strong> <strong>fra</strong> <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>
FORORD<br />
Fremtidens energikilde<br />
Vores fremtidige energiforsyning står over<br />
for en række udfordringer <strong>og</strong> er underlagt<br />
ustabile internationale forhold. For at<br />
kunne imødekomme disse udfordringer,<br />
spiller havvindmøller en central rolle. Havvindmøller<br />
kan ikke alene bidrage væsentligt<br />
til gennemførelsen af EU’s målsætning<br />
om at 21 % af det samlede elforbrug i år<br />
2010 skal komme <strong>fra</strong> vedvarende energi,<br />
men <strong>og</strong>så bidrage til at opbremse den<br />
globale opvarmning <strong>og</strong> reducere vores<br />
afhængighed af kul, olie <strong>og</strong> gas.<br />
Vi er kommet langt siden 1980’erne, hvor<br />
størstedelen af vores elproduktion var<br />
baseret på kul, <strong>og</strong> hvor forsuring af skove<br />
<strong>og</strong> søer <strong>fra</strong> syreregn var det fremherskende<br />
tema i miljødebatten. I dag bliver<br />
20 % af det danske elforbrug produceret<br />
på vindkraft. Inden for få år er vindmølleindustrien<br />
vokset til en markant industrisektor<br />
med stor værdi for eksport <strong>og</strong><br />
beskæftigelse. Vi ser nu vindmølleparker<br />
som egentlige kraftværksblokke, ikke kun<br />
som enkeltstående vindmøller, <strong>og</strong> den<br />
danske vindmølleindustri er på forkant<br />
på det stadig mere konkurrenceprægede<br />
globale marked.<br />
I Energistrategi 2025 forventer Regeringen<br />
at se en markant stigning i brugen<br />
af vedvarende energi i de kommende<br />
år. Udviklingen vil blive understøttet af<br />
forskellige markedsbaserede styringsinstrumenter<br />
<strong>og</strong> investeringer i in<strong>fra</strong>struktur<br />
samt gennem forsknings-, udviklings- <strong>og</strong><br />
demonstrationsprojekter. Forudsat fortsat<br />
høje oliepriser <strong>og</strong> høje afgifter for CO₂udslip<br />
forventer vi, at en markant del af<br />
udbygningen med vedvarende energi vil<br />
komme <strong>fra</strong> havmølleparker. Vindressourcer<br />
er bedre på havet <strong>og</strong> det ser ud til at<br />
der kan findes passende placeringer så<br />
harmonien mellem disse store projekter<br />
<strong>og</strong> det omgivende miljø sikres.<br />
Vi er derfor glade for, at det danske miljøovervågningspr<strong>og</strong>ram<br />
for store havmølleparker<br />
har opnået en positiv evaluering<br />
<strong>fra</strong> det internationale ekspertpanel<br />
– International Advisory Panel of Experts<br />
on Marine Ecol<strong>og</strong>y.<br />
For at bibeholde den folkelige accept <strong>og</strong><br />
fastholde hensynet til sårbare kyst- <strong>og</strong><br />
havhabitater, er det vigtig at bygge videre<br />
på de positive erfaringer vi hidtil har<br />
opnået ved brug af marine arealplanlægningsinstrumenter.<br />
<strong>Havmølleparker</strong> påvirker omgivelserne,<br />
<strong>og</strong> det er nødvendigt at sikre at unikke<br />
havområder ikke bliver ødelagt. Arealplanlægning<br />
skal – under hensyntagen<br />
til nettilslutning <strong>og</strong> andre arealinteresser<br />
– sikre, at fremtidige havmølleparker<br />
bliver etableret i egnede områder, således<br />
at væsentlig skadelig miljøpåvirkning kan<br />
undgås eller formindskes. Vi står blandt<br />
andet overfor den udfordring at vurdere<br />
de kumulative effekter, som er forbundet<br />
med etablering af flere havmølleparker i<br />
samme område.<br />
Derfor er et havmølleudvalg i gang med<br />
at opdatere den danske havmøllehandlingsplan<br />
<strong>fra</strong> 1997. Udvalget skal bygge<br />
videre på vores hidtidige erfaringer <strong>og</strong><br />
identificere egnede placeringer således,<br />
at de visuelle forstyrrelser <strong>og</strong> effekterne<br />
på dyrearter som havfugle <strong>og</strong> havpattedyr<br />
minimeres.<br />
Denne publikation beskriver de danske<br />
erfaringer med havvindmøller <strong>og</strong> diskuterer<br />
de miljømæssige udfordringer, som<br />
Danmark har undersøgt i relation til de 2<br />
store demonstrationshavmølleparker ved<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> siden 1999.<br />
Flemming Hansen<br />
Transport- <strong>og</strong> Energiminister<br />
Connie Hedegaard<br />
Miljøminister<br />
3
INDHOLD<br />
3<br />
6<br />
8<br />
10<br />
12<br />
14<br />
16<br />
18<br />
20<br />
24<br />
28<br />
32<br />
36<br />
40<br />
42<br />
Forord<br />
Udnyttelse af naturens kræfter med hensyntagen til naturbeskyttelse<br />
Gode erfaringer med danske havvindmøller<br />
Vindmøllepolitik i Danmark <strong>og</strong> EU<br />
Miljøvurderinger <strong>og</strong> offentlig deltagelse<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> havmølleparker<br />
Miljøforhold i anlægsfasen<br />
Miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
Bundsamfund: Ændring af bunddyr <strong>og</strong> -plantesamfund<br />
Fisk: Få effekter på fisk indtil nu<br />
Havpattedyr: Sæler <strong>og</strong> marsvin reagerer forskelligt<br />
Fugle: Adfærdsændringer <strong>og</strong> lav kollisionsrisiko<br />
Samfundsøkonomiske effekter: Positive holdninger<br />
Overordnede synspunkter på miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet <strong>fra</strong> IAPEME<br />
Flere informationer om havvindmøller <strong>og</strong> <strong>miljøet</strong><br />
<strong>Havmølleparker</strong> <strong>og</strong> <strong>miljøet</strong><br />
– <strong>Erfaringer</strong> <strong>fra</strong> <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong><br />
Udgivet af Energistyrelsen<br />
November 2006<br />
Amaliegade 44<br />
1256 København K<br />
Telefon: 33 92 67 00<br />
Fax: 33 11 47 43<br />
E-mail: ens@ens.dk<br />
Web: www.ens.dk<br />
ISBN: 87-7844-617-1<br />
ISBNwww: 87-7844-619-8<br />
Publikationen kan bestilles eller downloades <strong>fra</strong><br />
Energistyrelsens Netb<strong>og</strong>handel: http://ens.netb<strong>og</strong>handel.dk<br />
Redaktion: Steffen Nielsen, Energistyrelsen <strong>og</strong><br />
kommunikationsvirksomheden Operate A/S.<br />
Oplag: 2000<br />
Tryk: Scanprint a/s<br />
Layout: Operate A/S<br />
Omslagsfotos:<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark: <strong>Nysted</strong> Havmøllepark<br />
Havlit: Greg Downing<br />
Erimitkrebs: Maks Klaustrup<br />
Torsk: Jens Christensen<br />
Gråsæl: Svend Tougaard
Figur 1: <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark er placeret i Nordsøen ud for Blåvandshuk, Jylland. <strong>Nysted</strong> Havmøllepark er placeret i Østersøen syd for Lolland<br />
5
UDNYTTELSE AF NATURENS KRÆFTER MED<br />
HENSYNTAGEN TIL NATURBESKYTTELSE<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark.<br />
<strong>Erfaringer</strong> <strong>fra</strong> miljøovervågningen<br />
af havmølleparkerne<br />
ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Nysted</strong><br />
Vindkraft er en af de vigtigste <strong>og</strong> mest<br />
lovende former for vedvarende energi.<br />
Vindmøller genererer ikke emissioner<br />
<strong>og</strong> ud <strong>fra</strong> en miljøbetragtning er de et<br />
fremragende alternativ til konventionel<br />
elproduktion <strong>fra</strong> olie, kul <strong>og</strong> naturgas.<br />
Danske erfaringer <strong>fra</strong> de sidste 15 år har<br />
vist, at havmølleparker er en attraktiv<br />
6<br />
mulighed. <strong>Havmølleparker</strong> har betydelige<br />
fordele da de modvirker klimaforandringer,<br />
sikrer energiforsyningen, afkobler den<br />
økonomiske vækst <strong>fra</strong> ressourceanvendelsen<br />
<strong>og</strong> skaber jobs. Parkerne påvirker<br />
imidlertid <strong>og</strong>så omgivelserne med visuelle<br />
forstyrrelser, støj <strong>og</strong> effekter på naturen.<br />
I perioden 1999 til 2006 blev der gennemført<br />
et omfattende miljøovervågningspr<strong>og</strong>ram,<br />
som skulle vurdere miljøeffekterne<br />
af verdens største havmølleparker: <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> Havmøllepark <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.<br />
Dette hæfte sammenfatter pr<strong>og</strong>rammets<br />
resultater.<br />
Foto: Vattenfall<br />
Trawltræk <strong>og</strong> fangst af bundlevende dyr <strong>og</strong> fisk <strong>fra</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>.<br />
Edderfuglen er en af de talmæssigt vigtige fuglearter<br />
ved <strong>Nysted</strong><br />
Efter en introduktion til de danske erfaringer<br />
med havvindmøller, vindmøllepolitikken<br />
i Danmark <strong>og</strong> EU, godkendelsesproceduren<br />
<strong>og</strong> havmølleparkernes tekniske detaljer<br />
behandles de centrale emner <strong>og</strong> resultater<br />
<strong>fra</strong> miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet (figur 2).<br />
Dette hæfte er baseret på b<strong>og</strong>en “Danish<br />
Offshore Wind – Key Environmental<br />
Issues”, hvor resultaterne <strong>fra</strong> miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
beskrives <strong>og</strong> diskuteres<br />
mere indgående.<br />
Vigtigheden af arealplanlægning<br />
<strong>Havmølleparker</strong> er på mange måder en<br />
Foto: Christian B. Hvidt<br />
Foto: Daniel Bergmann
HORNS REV HAVMØLLEPARK NYSTED HAVMØLLEPARK<br />
Bundfauna <strong>og</strong> -flora • Vindmøllefundamenter <strong>og</strong> erosionsbeskyt- • På grund af områdets lave saltholdighed<br />
telse har skabt kunstige levesteder for <strong>og</strong> mangel på rovdyr er der udviklet<br />
dyre- <strong>og</strong> plantelivet, hvilket har øget<br />
monokulturer af blåmuslinger på vind-<br />
diversiteten <strong>og</strong> biomassen i området. møllefundamenter <strong>og</strong> erosionsbeskyttelse.<br />
Fisk • Introduktionen af nye levesteder kan få positive effekter på fiskesamfundene efter fuld<br />
udvikling af de kunstige rev.<br />
• Ingen sammenhæng mellem styrken af det elektromagnetiske felt <strong>og</strong> de undersøgte<br />
fiskearters bevægelsesmønstre.<br />
Havpattedyr • Sæler blev kun påvirket af ramningen af fundamenter. Både til havs <strong>og</strong> på land var sælerne<br />
generelt set upåvirkede af opførelsen såvel som driften af havmølleparken.<br />
• Antallet af marsvin faldt en smule under • Antallet af marsvin faldt markant under<br />
anlægsarbejderne, men steg igen efter<br />
anlægsarbejderne <strong>og</strong> er efter to års drift<br />
idriftsættelsen.<br />
kun langsomt ved at vende tilbage.<br />
Fugle • Fugle undgår generelt havmølleparkerne <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le arter er fortrængt <strong>fra</strong> tidligere fødesøgn-<br />
•<br />
•<br />
ingsområder.<br />
Risikoen for at kollidere med vindmøllerne er lillle.<br />
Effekterne på populationsniveau er ubetydelige.<br />
Holdninger • Mere end 80 pct. af respondenterne <strong>fra</strong> lokalområderne er “positive” eller ”meget positive”<br />
Figur 2: Sammenfatning af de vigtigste resultater <strong>fra</strong> miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet af <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.<br />
attraktiv mulighed, men denne type af<br />
in<strong>fra</strong>struktur til havs skal altid respektere<br />
det sårbare marine miljø. Passende<br />
placeringer af mølleparker er en afgørende<br />
forudsætning for at begrænse de<br />
negative effekter på natur <strong>og</strong> miljø, <strong>og</strong> i<br />
denne sammenhæng er arealplanlægning<br />
et vigtigt redskab.<br />
Overordnet viser miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
af <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>, at det<br />
er muligt at konstruere havmølleparker<br />
på en miljømæssigt bæredygtig måde,<br />
som ikke medfører væsentlig skade på<br />
naturen. Udsigterne for en fremtidig ud-<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
overfor havmølleparkerne.<br />
Hovedparten mener, at havmølleparkernes virkning på fugle <strong>og</strong> det marine miljø er neutral.<br />
Næsten to tredjedele mener, at havmølleparkernes effekt på landskabet er ”neutral” eller<br />
ligefrem ”positiv”.<br />
Mere end 40 pct. foretrækker at fremtidige havmølleparker flyttes uden for synsvidde.<br />
Der er en væsentlig forskel på villigheden til at betale for placering af vindmøller på afstande<br />
hvor den visuelle forstyrrelse er relativ lille, dvs. op til 18 km <strong>fra</strong> kysten. Ved <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> var der ingen ekstra villighed til at betale for at få møllerne uden for synsvidde ved at<br />
øge afstanden <strong>fra</strong> 18 til 50 km <strong>fra</strong> kysten.<br />
bygning af havmølleparker er dermed lyse,<br />
forudsat at miljøeffekterne af nye parker,<br />
inklusive de kumulative effekter af flere<br />
parker, stadig analyseres nøje <strong>og</strong> tages i<br />
betragtning i vurderinger af virkninger på<br />
<strong>miljøet</strong> (VVM).<br />
Torsk fanget ved <strong>Nysted</strong> Havmøllepark<br />
7<br />
Foto: Christian B. Hvidt
GODE ERFARINGER MED<br />
DANSKE HAVVINDMØLLER<br />
Middelgrunden, med sine 20 stk. 2 MW-vindmøller lige uden for København, er et eksempel på fælleseje mellem<br />
det lokale elselskab <strong>og</strong> et lokalt vindmøllelaug organiseret i et andelsselskab.<br />
Otte danske havmølleparker<br />
opført siden 1991<br />
Danmark er et lille <strong>og</strong> tætbefolket land<br />
med en relativ lang kystlinie. Derfor er det<br />
oplagt, at fremme vindmølleudbygningen,<br />
ved placeringer til havs. En sådan udvikling<br />
er mulig, fordi de højere omkostninger<br />
til opførelse <strong>og</strong> drift af havvindmøllerne<br />
i en væsentlig grad opvejes af en<br />
øget elproduktion.<br />
Siden 1991 er der opført otte havmøl-<br />
8<br />
leparker i danske farvande (Figur 3).<br />
Pilotprojekterne ved Vindeby, Tunø Knob<br />
<strong>og</strong> Middelgrunden blev efterfulgt af de to<br />
store demonstrationsprojekter ved <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> i 2002 <strong>og</strong> 2003. Siden 2000<br />
har Energistyrelsen <strong>og</strong>så godkendt tre<br />
kystnære projekter ved Rønland, Frederikshavn<br />
<strong>og</strong> Samsø. Godkendelserne af<br />
alle otte projekter indeholdt specifikke<br />
krav til beskyttelse af det marine miljø.<br />
Demonstrationspr<strong>og</strong>ram for store<br />
havmølleparker<br />
Der er gennemført flere undersøgelser<br />
af rammebetingelserne <strong>og</strong> mulighederne<br />
for opførelse af vindmølleparker til havs.<br />
Udover at pege på placeringer for de små<br />
pilotprojekter, blev samtlige interesser<br />
i anvendelsen af de danske farvande i<br />
forhold til havvindmøller senest kortlagt<br />
i 1995.<br />
På grundlag af havmøllehandlingsplanen<br />
<strong>fra</strong> 1997 pålagde regeringen elselskaberne,<br />
at gennemføre et stort demonstrationspr<strong>og</strong>ram<br />
for havmølleparker. Formålet var<br />
at få kortlagt de økonomiske, tekniske <strong>og</strong><br />
miljømæssige forhold, for at igangsætte
udviklingen af havbaseret vindkraft, <strong>og</strong><br />
udpege udvalgte områder for fremtidige<br />
havmølleparker. Pr<strong>og</strong>rammet inddr<strong>og</strong><br />
både statslige <strong>og</strong> lokale myndigheder, <strong>og</strong><br />
skabte rammnerne for den efterfølgende<br />
formelle godkendelsesprocedure.<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> <strong>fra</strong> plan til<br />
projekt<br />
I 1999 gav Energistyrelsen grønt lys til<br />
gennemførsel af forundersøgelser af<br />
beliggenhederne ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>.<br />
VVM-redegørelserne (vurdering af<br />
virkninger på <strong>miljøet</strong>) for begge projekter<br />
Foto: DONG Energy<br />
Samsø havmøllepark ved Paludans Flak er en del af øens ambitiøse projekt for at nå hundrede procent forsyning<br />
med vedvarende energi.<br />
Navn på vindmøllepark Idriftsættelsesår Møllekapacitet Samlet effekt<br />
blev afleveret til myndighederne i 2000 <strong>og</strong><br />
ansøgningerne om byggetilladelserne blev<br />
godkendt i 2001.<br />
Forventet årlig<br />
produktion<br />
Vindeby, Falster 1991 11 450 kW 5 MW ca. 10 GWh<br />
Tunø Knob, Odder 1995 10 500 kW 5 MW ca. 15 GWh<br />
Middelgrunden, København 2001 20 2 MW 40 MW ca. 95 GWh<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> 1 2002 80 2 MW 160 MW ca. 600 GWh<br />
Samsø 2003 10 2.3 MW 23 MW ca. 80 GWh<br />
Rønland, Harboøre 2003<br />
Frederikshavn 2003<br />
4 2 MW<br />
4 2.3 MW<br />
2 2.3 MW<br />
1 3 MW<br />
17 MW ca. 70 GWh<br />
8 MW ca. 20 GWh<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark 2003 72 2.3 MW 165 MW ca. 600 GWh<br />
Figur 3: Danske havmølleparker i drift i 2006<br />
Vindeby, vest for Lolland, var verdens første havmøllepark.<br />
Parkens 11 stk. 450 kW-vindmøller gav de<br />
danske elselskaber en uvurderlig ekspertise på området.<br />
9<br />
Foto: Samsø Miljø- <strong>og</strong> Energikontor<br />
Foto: Jan Kofod Winther/SEAS
VINDMØLLEPOLITIK I DANMARK<br />
OG EU<br />
Fortsat udbygning med<br />
havmølleparker<br />
Danmark har en lang tradition for at føre<br />
energipolitik med brede politiske flertal<br />
<strong>og</strong> med inddragelse af en lang række<br />
aktører som energiselskaber, virksomheder,<br />
kommuner, forskningsinstitutioner,<br />
interesseorganisationer <strong>og</strong> forbrugere.<br />
Da den første energikrise ramte Danmark<br />
<strong>og</strong> resten af verden i midten af<br />
1970erne blev udnyttelsen af vedvarende<br />
energi som erstatning for fossile brændsler<br />
særligt interessant. Derfor blev der<br />
igangsat ambitiøse udviklingspr<strong>og</strong>rammer<br />
for vindkraft i mange lande. Siden har der<br />
været en enorm teknol<strong>og</strong>isk udvikling <strong>og</strong><br />
vækst i omsætningen. Moderne danske<br />
vindmøller er blevet stadig højere <strong>og</strong> en<br />
ny vindmølle kan i dag producere omkring<br />
100 gange mere elektricitet end en vindmølle<br />
<strong>fra</strong> 1980.<br />
Kickstart af dansk vindkraft<br />
Fremme af vindkraft har været en del af<br />
alle danske energiplaner med skattefordele,<br />
produktionsstøtte, lokalt ejerskab <strong>og</strong> aftaler<br />
med energiselskaberne som de vigtigste<br />
efterspørgsels-stimulerende virkemidler.<br />
Teknol<strong>og</strong>ifremme i form af forsknings- <strong>og</strong><br />
udviklingspr<strong>og</strong>rammer, forsøgsstationer<br />
for vindmøller <strong>og</strong> certificeringsordninger<br />
har <strong>og</strong>så været vigtige redskaber.<br />
Et af de vigtigste incitamenter til udbygning<br />
af vindkraften har været forpligtelse<br />
for de systemansvarlige virksomheder<br />
(Energinet.dk) <strong>og</strong> forbrugerne til at aftage<br />
elproduktion <strong>fra</strong> vedvarende energi til en<br />
fast pris. Den faste pris gjorde investering<br />
i vindmøller til en meget sikker investe-<br />
10<br />
ring for private virksomheder <strong>og</strong> borgere.<br />
Med elreformen i 1999 blev det danske<br />
elmarked liberaliseret, hvilket opsplittede<br />
elselskaberne i produktions- <strong>og</strong> transmissionsselskaber.<br />
Reformen fastlagde<br />
<strong>og</strong>så principperne for den fremtidige<br />
udbygning af vedvarende energi. Den<br />
nuværende politik går ud på, at styrke<br />
konkurrencen i energisektoren gennem<br />
markedsbaserede virkemidler, for dermed<br />
at fremme omkostningseffektiviteten i<br />
produktionen af vedvarende energi.<br />
Stærke internationale forpligtelser<br />
EU’s medlemslande har vedtaget et<br />
samlet vejledende mål for udviklingen af<br />
vedvarende energi. I 2010 skal 21 % af<br />
medlemslandenes elektricitetsforsyning<br />
således komme <strong>fra</strong> vedvarende energikilder.<br />
Vindkraften har en vigtig rolle at<br />
spille, hvis EU skal opfylde målet, <strong>og</strong> i<br />
mange medlemslande vil havmølleudbygningen<br />
spille en hovedrolle.<br />
Selvom potentialet i udbygningen af havvindmøller<br />
ser lovende ud på langt sigt,<br />
står teknol<strong>og</strong>ien i dag over for udfordringer<br />
både i form af krav til den teknol<strong>og</strong>iske<br />
udvikling <strong>og</strong> konkurrence om pladsen<br />
med andre brugere af havets ressourcer.<br />
Andre vigtige udfordringer er forenelighed<br />
med det europæiske energinet <strong>og</strong> en<br />
sikker integration med energisystemet<br />
samt konkurrencedygtighed på det liberaliserede<br />
europæiske elmarked.<br />
Alle disse udfordringer tages op til behandling<br />
i ”Københavnsstrategien 2005”<br />
(Copenhagen Strategy) om udbygning<br />
af havvindmøller i Europa. I forhold til<br />
<strong>miljøet</strong> peger strategien på udvikling <strong>og</strong><br />
brug af marin arealplanlægning som et af<br />
EU’s medlemslande sigter mod, at vedvarende energi<br />
skal udgøre 21% af elproduktionen i 2010<br />
Udbygningen af havmølleparker blev støttet af et<br />
bredt politisk flertal da Folketinget i 2004 vedt<strong>og</strong> nye<br />
energiaftaler.<br />
Foto: Europa-Kommissionen<br />
Foto: Folketinget
de vigtigste redskaber til at opnå optimale<br />
placeringer af havvindmøller.<br />
Også i andre lande er der et stort potentiale<br />
for at øge størrelsen <strong>og</strong> antallet<br />
af havmølleparker, især i Nordsøen <strong>og</strong><br />
Østersøen hvor Storbritannien, Sverige,<br />
Irland, Holland <strong>og</strong> Tyskland har opført eller<br />
godkendt en produktionskapacitet på<br />
over 7.000 MW. Blandt andre europæiske<br />
lande med konkrete planer om udbygning<br />
af havvindmøller kan nævnes Spanien,<br />
Belgien <strong>og</strong> Frankrig.<br />
Politiske aftaler om fremtidige<br />
havmølleprojekter<br />
Regeringen indgik i 2004 tre energipolitiske<br />
aftaler med brede flertal i Folketinget.<br />
En af disse aftaler havde til formål<br />
at fremme den fortsatte udbygning af<br />
havvindmøller. Aftalen indførte et nyt<br />
markedsorienteret prissystem for vindkraft<br />
<strong>og</strong> lagde grunden for opførelsen af<br />
to nye havmølleparker ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong><br />
Rødsand (se tekstboks).<br />
Hvis oliepriserne forbliver høje, <strong>og</strong> hvis ambitiøse<br />
internationale klimamål resulterer i<br />
højere priser på CO₂-kvoter, vil vindkraft<br />
<strong>og</strong> bioenergi blive mere konkurrencedygtigt<br />
<strong>og</strong> andelen af vedvarende energi vil<br />
stige kraftigt. Under sådanne vilkår vil vindkraft<br />
kunne dække mere end 50% af det<br />
danske elforbrug i 2025, hvoraf det meste<br />
forventes at komme <strong>fra</strong> havvindmøller.<br />
I 2005 påbegyndte Energistyrelsen arbejdet<br />
med en ny plan for placering af fremtidige<br />
havmølleparker i perioden <strong>fra</strong> 2010 til<br />
2025. Processen bygger på havmøllehandlingsplanen<br />
<strong>fra</strong> 1997 samt erfaringerne <strong>fra</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong> den følger principperne<br />
for en strategisk miljøvurdering. Kul <strong>og</strong> vind.<br />
HORNS REV 2 OG RØDSAND 2<br />
De to nye vindmølleparker ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> Rødsand med en kapacitet på hver<br />
200 MW vil kunne forsyne tilsammen 350.000-400.000 husstande med elektricitet.<br />
Det svarer til 1.400-1.600 GWh eller 4% af det samlede danske elforbrug.<br />
I juni 2005 vandt DONG Energy udbuddet for <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> 2 <strong>og</strong> i april 2006 vandt et<br />
konsortium bestående af DONG Energy <strong>og</strong> E.ON Sverige udbuddet for Rødsand 2.<br />
Det næste skridt for energiselskaberne er at gennemføre forundersøgelser <strong>og</strong><br />
udarbejde en miljøvurdering (VVM), der skal kortlægge alle effekter på natur <strong>og</strong><br />
miljø. VVM-redegørelserne bliver sendt i offentlig høring. VVM for <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> 2<br />
blev sendt i offentlig høring i oktober 2006. Vindmøllerne forventes at blive sat i<br />
drift i løbet af 2009-2010.<br />
11<br />
Foto: DONG Energy
MILJØVURDERINGER OG<br />
OFFENTLIG DELTAGELSE<br />
Godkendelse af havmølleparker<br />
er baseret på miljøvurderinger<br />
<strong>og</strong> høring af<br />
alle interesserede parter<br />
Retten til udnyttelse af vindkraft på havet<br />
tilhører den danske stat <strong>og</strong> tilladelse til<br />
forundersøgelser <strong>og</strong> udnyttelse af vindkraft<br />
på havet gives af Energistyrelsen.<br />
Proceduren for opførelse af havvindmøller<br />
er udviklet i takt med erfaringerne <strong>fra</strong><br />
de første otte danske havmølleprojekter.<br />
Energistyrelsen fungerer i den sammenhæng<br />
som koordinerende instans <strong>og</strong><br />
eneste myndighedsindgang for de mange,<br />
ofte modstridende, interesser forbundet<br />
med opførelsen af havvindmøller.<br />
Tilladelser til forstudier <strong>og</strong> udnyttelse<br />
af vindkraft til havs kan kun gives efter<br />
afholdelsen af en udbudsrunde eller<br />
efter offentliggørelsen af en modtaget<br />
ansøgning hvor andre interesserede parter<br />
opfordres til <strong>og</strong>så at indgive en ansøgning.<br />
VVM-redegørelser <strong>og</strong> høring<br />
Det er en forudsætning for alle havmølleparker<br />
at der først foretages en vurdering<br />
af virkningerne på <strong>miljøet</strong> (en VVM-redegørelse)<br />
efterfulgt af en høring af offentligheden,<br />
myndighederne <strong>og</strong> relevante<br />
organisationer.<br />
Udover at undersøge vindforhold, havstrømme<br />
<strong>og</strong> bundforhold, som er nødvendige<br />
at kende for at planlægge opførelsen<br />
af mølleparken, skal tilbudsgiveren <strong>og</strong>så<br />
12<br />
vurdere hvordan mølleparken vil påvirke<br />
det marine miljø.<br />
Beskrivelsen af miljøkonsekvenserne skal<br />
dække fauna <strong>og</strong> flora, havbunden, vand,<br />
luft, klimaforhold, arkæol<strong>og</strong>iske forekomster,<br />
effekter på landskabet <strong>og</strong> kystsikkerhed.<br />
Derudover skal VVM-redegørelsen<br />
<strong>og</strong>så vise hvordan negative miljøeffekter<br />
kan mindskes eller kompenseres samt<br />
angive alternative placeringsmuligheder<br />
for havmøllerne.<br />
Vigtig inddragelse af offentligheden<br />
Opførelsen af havmølleparker kræver<br />
både tilladelse til forundersøgelser <strong>og</strong> en<br />
endelig godkendelse af projektet – byggetilladelsen.<br />
Begge tilladelser afhænger<br />
af en offentlig høringsproces. Når en<br />
ansøgning, inklusive en VVM-redegørelse,<br />
er afleveret sender Energistyrelsen materialet<br />
i høring i mindst otte uger.<br />
Politisk<br />
beslutning<br />
Screening /<br />
Strategisk<br />
miljø-<br />
vurdering<br />
Offentlig<br />
høring<br />
Udbud af<br />
havmøllepark<br />
Tilladelse<br />
til forundersøgelser<br />
gives til det<br />
vindende<br />
tilbud<br />
<strong>Erfaringer</strong>ne <strong>fra</strong> de første VVM-procedurer<br />
for havmølleparker viser, at de<br />
involverede myndigheder, interesseorganisationer<br />
<strong>og</strong> borgere alle benytter sig af<br />
høringen af VVM-redegørelserne for at<br />
afgive kommentarer, som siden bidrager<br />
til den endelige afgørelse.<br />
Godkendelse <strong>og</strong> klageadgang<br />
Når VVM-proceduren er afsluttet træffer<br />
Energistyrelsen afgørelse om den endelige<br />
godkendelse. Efter offentliggørelsen har<br />
berørte parter mulighed for at klage til<br />
Energiklagenævnet over afgørelsen.<br />
Efter godkendelsen af et projekt skal ansøger<br />
i et detailprojekt redegøre for, hvordan<br />
godkendelsens betingelser for opførelsen<br />
af havmølleparken vil blive overholdt. Anlægsarbejdet<br />
kan først begynde, når Energistyrelsen<br />
har afgjort, at den fremsendte<br />
dokumentation er tilstrækkelig.<br />
Vurdering af<br />
virkninger<br />
på <strong>miljøet</strong><br />
(VVM)<br />
Offentlig<br />
høring<br />
Byggetilladelser<br />
med<br />
bl.a. miljømæssige<br />
betingelser.<br />
Figur 4: Godkendelsesproceduren for etablering af havmølleparker i Danmark efter udbud.
Figur 5: Visualisering <strong>og</strong> fot<strong>og</strong>rafi af <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark. VVM-redegørelsen for <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> viste en række<br />
visualiseringer af vindmølleparkens udseende <strong>fra</strong> forskellige steder ved kysten. Her vises visualiseringen af vindmølleparken<br />
set <strong>fra</strong> Blåvands Huk (øverst) <strong>og</strong> et fot<strong>og</strong>rafi taget efter opførelsen (nederst).<br />
VVM REDEGØRELSE<br />
Reglerne om VVM-redegørelser er beskrevet i Bekendtgørelse<br />
nr. 815 af 28. august 2000 om vurdering af virkninger på<br />
<strong>miljøet</strong> (VVM) af elproduktionsanlæg på havet.<br />
En ansøger til en havmøllepark skal udarbejde en miljøredegørelse<br />
for at sikre,<br />
• at miljøforholdene inden for definerede anlægs-, påvirknings-<br />
<strong>og</strong> referenceområder er undersøgt <strong>og</strong> beskrevet,<br />
• at alle kendte miljøpåvirkninger i forbindelse med etablering<br />
<strong>og</strong> drift af vindmølleanlæg er overvejet <strong>og</strong> vurderet på<br />
forhånd, <strong>og</strong><br />
• at myndigheder <strong>og</strong> offentligheden har et grundlag for at<br />
vurdere <strong>og</strong> tage stilling til projektet.<br />
Foto: Vattenfall
HORNS REV OG NYSTED<br />
HAVMØLLEPARKER<br />
To store mølleparker til havs<br />
med 152 møller <strong>og</strong> en samlet<br />
kapacitet på 325 MW<br />
I 1999 gav Energistyrelsen grønt lys for<br />
forundersøgelserne ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Nysted</strong>. I sommeren 2000 blev VVM-redegørelserne<br />
for begge havmølleparker<br />
offentliggjort <strong>og</strong> i 2001 blev opførelsen<br />
af begge parker godkendt.<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark blev opført<br />
af Elsam i sommeren 2002. I juli 2006<br />
overt<strong>og</strong> Vattenfall 60% af ejerskabet i<br />
havmølleparken <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så ansvaret<br />
for driften <strong>og</strong> vedligeholdelsen af parken.<br />
Havmølleparken består af 80 vindmøller<br />
opført i et gitter-mønster. Hver mølle<br />
har en kapacitet på 2 megawatt (MW).<br />
Den totale installerede kapacitet er 160<br />
MW. Elproduktionen <strong>fra</strong> havmølleparken<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark.<br />
14<br />
skønnes at svare til elforbruget i lidt over<br />
150.000 danske husstande.<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark er placeret i<br />
Nordsøen syd for det egentlige <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
vest for Blåvandshuk (Figur 6). Afstanden<br />
til Blåvandshuk er ca. 14 km. Havmølleparken<br />
dækker et areal på ca. 24 km². Selve<br />
havmølleparken er placeret uden for naturbeskyttelsesområder,<br />
men landføringskablerne<br />
går gennem et Ramsarområde<br />
samt EF-fuglebeskyttelses- <strong>og</strong> habitatområde<br />
(Natura 2000-område).<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark blev bygget i et<br />
joint venture bestående af DONG Energy<br />
<strong>og</strong> E.ON Sverige. DONG Energy har ansvaret<br />
for driften mens SEAS Transmission<br />
A/S ejer nettilslutningen, dvs. transformerstationen<br />
på havet <strong>og</strong> landføringskablet.<br />
Havmølleparken består af 72 vindmøller<br />
placeret i 8 nord-syd vendte rækker. Hver<br />
Foto: Christian B. Hvidt<br />
HAVMØLLEPARKERS<br />
BESTANDDELE<br />
En vindmølle består af et tårn som<br />
bærer nacellen (møllehuset) <strong>og</strong> de<br />
tre møllevinger. I dag har danske<br />
havvindmøller typisk en kapacitet<br />
på omkring 2-2,3 MW <strong>og</strong> en<br />
totalhøjde på omkring 110 m, men<br />
i fremtiden vil de utvivlsomt blive<br />
større (Figur 8).<br />
Den nuværende vindmølleteknol<strong>og</strong>i<br />
er baseret på fundamenttyper<br />
som er velegnede for lavvandede<br />
områder. Disse fundamenter er<br />
enten gravitationselementer af<br />
beton (<strong>Nysted</strong>) eller pælefundamenter<br />
af stål (<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>). På<br />
dybere vand vil man muligvis i<br />
fremtiden kunne bruge trefodede<br />
eller firefodede fundamenter i stil<br />
med dem, der i dag anvendes til<br />
små havbaserede olie <strong>og</strong> gasfelter.<br />
Den strøm som havmølleparken<br />
producerer transmiteres i søkabler<br />
som er gravet eller spulet ned i<br />
havbunden. Søkablerne mellem<br />
vindmøllerne samles i en transformerstation<br />
hvor<strong>fra</strong> et nedgravet<br />
søkabel fører strømmen videre ind<br />
til land <strong>og</strong> forbindes til det resterende<br />
transmissionsnet.
Figur 7: Kort over området med <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.<br />
vindmølle har en kapacitet på 2,3 MW.<br />
Den samlede effekt er 165,6 MW. Elproduktionen<br />
<strong>fra</strong> parken forventes at kunne<br />
forsyne hvad der svarer til ca. 145.000<br />
husstande med vedvarende energi.<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark er placeret i Østersøen<br />
ca. 10 km syd for byen <strong>Nysted</strong> på<br />
Lolland. Lige nord for havmølleparken ligger<br />
Rødsand formationen med sine to revler,<br />
der grænser op til Rødsand Lagunen<br />
<br />
Figur 6: Kort over området med <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
(Figur 7). Havmølleparken dækker et areal<br />
på ca. 28 km². Tæt ved ligger Rødsand<br />
sælreservat <strong>og</strong> Hyllekr<strong>og</strong> vildtreservat.<br />
Hele området nord for parken er udpeget<br />
som Ramsarområde samt EF-fuglebeskyttelsesområde<br />
for at beskytte vilde fugle<br />
<strong>og</strong> trækfugle <strong>og</strong> som et EU habitatområde<br />
(Natura 2000-område) for at bevare<br />
<strong>og</strong> genoprette de marine levesteder <strong>og</strong><br />
den naturlige fauna <strong>og</strong> flora.<br />
Figur 8: Dimensionerne på en vindmølle.<br />
MEGAWATT KAPACITET<br />
Elektricitet måles typisk i watt<br />
(W), kilowatt (kW) megawatt<br />
(MW) osv., hvor 1 MW svarer til<br />
1.000 kW eller 1 mio. W.<br />
Hvis en vindmølle har en kapacitet<br />
på 2 MW betyder det, at møllen vil<br />
producere 2 MW energi pr. time<br />
ved maximal drift.<br />
I de danske havområder med de<br />
bedste vindhastigheder, såsom<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>, svarer det til en maximal<br />
produktion 40-50% af året.<br />
15
MILJØFORHOLD I ANLÆGSFASEN<br />
Særligt fokus på beskyttelsen<br />
af havpattedyr som<br />
marsvin <strong>og</strong> sæler<br />
De overordnede miljøforhold ved <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> havmølleparker blev<br />
undersøgt <strong>og</strong> beskrevet i de respektive<br />
vurderinger af virkninger på <strong>miljøet</strong> (VVMredegørelser).<br />
Dette udgjorde grundlaget<br />
for de miljøkrav som blev stillet i Energistyrelsens<br />
endelige godkendelse af<br />
projekterne – byggetilladelserne.<br />
Miljøledelsessystemer<br />
For at sikre, at byggetilladelsens miljøbetingelser<br />
blev godt forankret i projekterne<br />
blev der indført miljøstyringssystemer,<br />
der beskrev procedurer <strong>og</strong> vejledninger,<br />
som var gældende for alt personale på<br />
byggepladsen. Systemerne omfattede bl.a.<br />
forhold som affaldshåndtering, måling<br />
af støj, procedurer i forbindelse med<br />
beskyttelse af havpattedyr ved ramning af<br />
pæle <strong>og</strong> spunsvægge <strong>og</strong> beredskabsplaner<br />
i tilfælde af miljøulykker såsom oliespild.<br />
Miljøbetingelserne blev <strong>og</strong>så integreret<br />
i kontrakterne med entreprenører <strong>og</strong><br />
underleverandører (se tekstboks).<br />
Efter anlægsfasen kunne man bl.a. på<br />
grundlag af måling af sedimentspild <strong>og</strong><br />
mængden af bortgravet sediment konkludere,<br />
at byggetilladelsens miljøbetingelser<br />
blev overholdt. Under anlægsarbejdet<br />
registrede man desuden affaldsproduktionen<br />
(mængder <strong>og</strong> typer) samt fund af interessante<br />
marinarkæol<strong>og</strong>iske genstande.<br />
Betingelserne for ramning af vindmøllefundamenter<br />
<strong>og</strong> spunsvægge samt<br />
færdsel i havmølleparkerne fik særlig<br />
opmærksomhed, da disse aktiviteter bl.a.<br />
kan forstyrre havpattedyrene i området.<br />
16<br />
Etablering af vindmølletårn i <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark.<br />
Foto: DONG Energy
BYGGETILLADELSENS<br />
MILJØKRAV<br />
Miljøkravene for anlægsfasen ved<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> varierede, da<br />
de to områder er meget forskellige<br />
<strong>og</strong> har forskellige naturbeskyttelsesbehov.<br />
Overordnet er der<br />
i forskellig prioriteringsrækkefølge<br />
taget hånd om de følgende<br />
punkter i anlægsfasen ved begge<br />
havmølleparker:<br />
• Overvågning af sedimentspild<br />
• Ulykker <strong>og</strong> oliespild<br />
• Affaldshåndtering<br />
• Forsigtighedsforanstaltninger<br />
ved ramning af fundamenter mv.<br />
• Klapning af bortgravet sediment<br />
• Marinarkæol<strong>og</strong>i<br />
• Registrering af færdsel i området<br />
Foranstaltninger til beskyttelse af<br />
havpattedyr<br />
I forbindelse med midlertidigt støjende<br />
anlægsaktiviteter skulle der gennemføres<br />
en indsats for at bortskræmme havpattedyr<br />
i nærheden af havmølleparkerne,<br />
som ellers kunne tage skade af de høje<br />
støjniveauer. Ved anlæg af fundamenterne<br />
ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark, <strong>og</strong> ved<br />
etablering af en spunsvæg ved et fundament<br />
samt funderingen af fire meterol<strong>og</strong>imaster<br />
ved <strong>Nysted</strong> Havmøllepark, blev<br />
der foretaget ramninger som fremkaldte<br />
støj af høj intensitet.<br />
Kravet om at advare <strong>og</strong> bortskræmme<br />
havpattedyr inden ramningen påbegyndte<br />
blev opfyldt gennem brugen af såkaldte<br />
pingere (akustiske alarmer) <strong>og</strong> sælskræmmere<br />
samt procedurer for langsom<br />
opstart af ramningen. Brugen af disse<br />
redskaber blev registreret <strong>og</strong> overvåget.<br />
Skibet Ocean Ady foran den første vindmølle i <strong>Nysted</strong> Havmøllepark. Mølle nr. 2, 3 <strong>og</strong> 4 ligger klar på dækket.<br />
Begrænsning <strong>og</strong> kontrol af færdsel<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark er placeret ca. 2 km<br />
<strong>fra</strong> et naturreservat <strong>og</strong> 4 km <strong>fra</strong> Rødsand<br />
sælreservat. Dette har stillet særlige krav<br />
til begrænsning <strong>og</strong> kontrol af færdslen i<br />
området.<br />
Alle personer i anlægsarbejdet blev orienteret<br />
om at færdsel til <strong>og</strong> <strong>fra</strong> havmølleparken<br />
kun måtte finde sted i en speciel<br />
transportkorridor <strong>og</strong> at adgang til naturreservatet<br />
var forbudt uden forudgående<br />
godkendelse.<br />
For at sikre overholdelse af miljøkravene<br />
samt af sikkerhedsårsager blev al færdsel<br />
til <strong>og</strong> <strong>fra</strong> områderne registreret <strong>og</strong> a<strong>fra</strong>pporteret.<br />
Dermed blev færdslen til <strong>og</strong> <strong>fra</strong><br />
havmølleområdet <strong>og</strong> dens effekter på sårbare<br />
naturområder begrænset mest muligt.<br />
I anlægsfasen blev der sat fokus på beskyttelsen af<br />
havpattedyr som gråsæler.<br />
Montering af vindmøllevinger i <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.<br />
17<br />
Foto: <strong>Nysted</strong> Havmøllepark<br />
Foto: <strong>Nysted</strong> Havmøllepark Foto: Svend Tougaard
MILJØOVERVÅGNINGSPROGRAMMET<br />
Måling af miljøeffekter før,<br />
under <strong>og</strong> efter opførelsen<br />
af vindmølleparkerne<br />
Byggetilladelserne for <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Nysted</strong> forpligtigede operatørerne til at<br />
udføre omfattende miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammer,<br />
som skulle indeholde en detaljeret<br />
måling af miljøforholdene før, under <strong>og</strong><br />
efter opførelsen af de to havmølleparker.<br />
I perioden 1999 til 2001 blev der, som led i<br />
VVM-undersøgelserne, udført basisundersøgelser<br />
af miljøforholdene ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>, med henblik på at etablere et<br />
sammenligningsgrundlag for undersøgelserne<br />
under <strong>og</strong> efter opførelsen af havmølleparkerne.<br />
Selve miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
begyndte efter disse undersøgelser.<br />
Administration <strong>og</strong> dial<strong>og</strong><br />
I perioden 2001 til 2006 havde miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
et budget på<br />
84 mio. kr., som blev finansieret over<br />
nettarifferne af alle elforbrugere som<br />
en offentlig forpligtelse. Arbejdet blev<br />
koordineret af Miljøgruppen bestående af<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen, Energistyrelsen,<br />
Vattenfall <strong>og</strong> DONG Energy.<br />
Miljøovervågningens resultater blev fulgt<br />
løbende af et internationalt ekspertpanel<br />
af fremtrædende havmiljøforskere (The<br />
International Advisory Panel of Experts on<br />
Marine Ecol<strong>og</strong>y – IAPEME) med specielle<br />
kompetencer indenfor pr<strong>og</strong>rammets forskellige<br />
dele. Ekspertpanelet evaluerede<br />
med jævne mellemrum pr<strong>og</strong>rammets<br />
resultater <strong>og</strong> kom med anbefalinger til<br />
det videre arbejde.<br />
Beslutningsprocessen omkring pr<strong>og</strong>ram- Dykker tager prøver af bundfaunaen i <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark.<br />
18<br />
Foto: Maks Klaustrup
Visualisering <strong>og</strong> socioøkonomiske undersøgelser<br />
Hydr<strong>og</strong>rafi<br />
Hydr<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> kystmorfol<strong>og</strong>i<br />
Bundfauna <strong>og</strong> -flora langs 132 kV kabel<br />
Bundfauna <strong>og</strong> -flora i vindmølleområdet<br />
Fisk i vindmølleområdet<br />
Fisk, tobis<br />
Elektromagnetiske felter <strong>og</strong> mulige effekter på fisk<br />
Overvågning af marsvin<br />
Overvågning af sæler<br />
Overvågning af fugle<br />
Udvikling af nye levesteder<br />
met har været karakteriseret af åbenhed<br />
<strong>og</strong> løbende dial<strong>og</strong> med alle involverede<br />
parter. Miljøgruppen har f.eks. været<br />
i løbende dial<strong>og</strong> med en ”grøn følgegruppe”<br />
bestående af repræsentanter for<br />
Verdensnaturfonden (WWF), Danmarks<br />
Naturfredningsforening, Friluftsrådet,<br />
Greenpeace, Dansk Ornitol<strong>og</strong>isk Forening<br />
<strong>og</strong> Organisationen for Vedvarende Energi.<br />
Miljøovervågningens fokus<br />
Miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammets undersøgelser<br />
<strong>og</strong> analyser har beskæftiget sig med:<br />
• Bundfauna <strong>og</strong> -flora: Undersøgelser af<br />
bundfauna <strong>og</strong> –flora med fokus på introduktionen<br />
af nye levesteder i form<br />
af vindmøllefundamenter <strong>og</strong> erosionsbeskyttelse<br />
omkring fundamenterne.<br />
• Fisk: Undersøgelser af fiskeforekomster<br />
omkring vindmøllerne <strong>og</strong> erosionsbeskyttelsen<br />
<strong>og</strong> elektromagnetiske<br />
felters påvirkning af fisk.<br />
• Havpattedyr: Undersøgelser af marsvins<br />
<strong>og</strong> sælers adfærd i <strong>og</strong> omkring<br />
havmølleparkerne.<br />
• Fugle: Undersøgelser af rastende,<br />
fouragerende <strong>og</strong> migrerende fugle,<br />
herunder estimering <strong>og</strong> overvågning<br />
af kollisioner med vindmøllerne.<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006<br />
Figure 9: Miljøundersøgelser foretaget ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark ( ) <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> Havmøllepark ( ).<br />
• Holdninger: Sociol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> miljøøkonomiske<br />
studier af borgernes<br />
holdninger til vindmøllerne.<br />
BACI metoden<br />
Alle undersøgelserne blev så vidt muligt<br />
foretaget på grundlag af den såkaldte<br />
BACI-metode (”Before After Control<br />
Impact” – ”Før Efter Kontrol Påvirkning”),<br />
som er en metode til statistisk beskrivelse<br />
af miljøeffekterne af omfattende menneskeskabte<br />
forandringer.<br />
Undersøgelserne blev opdelt i tre faser<br />
bestående af tre års basisundersøgelser<br />
(Før), overvågning under opførelsen af<br />
vindmølleparkerne <strong>og</strong> tre års overvågning<br />
under driftsfasen (Efter).<br />
Visse undersøgelser kunne af naturlige årsager<br />
ikke foretages før opførelsen af vindmølleparkerne.<br />
Det gælder bl.a. undersøgelserne<br />
af fugles kollision med vindmøllerne<br />
<strong>og</strong> effekten af de kunstige rev som skabes<br />
af møllefundamenterne <strong>og</strong> erosionsbeskyttelsen<br />
omkring fundamenterne.<br />
MILJØOVERVÅGNINGSPRO-<br />
GRAMMETS MÅL<br />
Miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
blev igangsat for at kortlægge<br />
miljøforholdene før, under <strong>og</strong> efter<br />
de to havmølleparkers opførelse.<br />
Pr<strong>og</strong>rammet skulle belyse:<br />
• Risikoen for væsentlige negative<br />
miljøeffekter.<br />
• Den økol<strong>og</strong>iske sårbarhed af de<br />
pågældende områder.<br />
• Områdernes egnethed i forhold til<br />
at undersøge bestemte effekter.<br />
• Miljøeffekternes relevans i<br />
forhold til beslutninger om<br />
fremtidige udbygninger af<br />
havvindmøller i <strong>og</strong> udenfor<br />
områderne.<br />
• Vigtigheden af de forskellige<br />
effekter i relation til miljøbetingelserne<br />
<strong>og</strong> overvågningspr<strong>og</strong>rammets<br />
økonomiske ramme.<br />
Brug af en akustisk dataindsamler (T-pod) udenfor<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark. Udstyret optager de ekkolokaliseringslyde<br />
som marsvin udsender.<br />
19<br />
Foto: Vattenfall
BUNDSAMFUND: ÆNDRING AF<br />
BUNDDYR OG -PLANTESAMFUND<br />
Vindmøllefundamenter <strong>og</strong><br />
den omgivende erosionsbeskyttelse<br />
fungerer som tilflugtssted<br />
for sårbare arter<br />
Hovedpåvirkningen ved opførelsen af<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> havmølleparker<br />
knytter sig til introduktionen af vindmøllefundamenter<br />
<strong>og</strong> erosionsbeskyttelse på<br />
en havbund som tidligere bestod af relativt<br />
ensartet sand. Disse hårdbundsstrukturer,<br />
som dækker 0,2% af de to parkers<br />
samlede areal, har ført til nye levesteder<br />
<strong>og</strong> lokalt forandret havbundens dyre- <strong>og</strong><br />
planteliv <strong>fra</strong> et sandbundssamfund, hvor<br />
de fleste dyr lever i havbunden, til et<br />
hårdbundssamfund med en større individtæthed<br />
<strong>og</strong> biomasse.<br />
De levesteder, som introduceres med vindmølleparkerne,<br />
egner sig til kolonisering<br />
af en række forskellige arter af bunddyr<br />
<strong>og</strong> alger, <strong>og</strong> hårdbundsstrukturerne kan,<br />
både individuelt <strong>og</strong> som helhed fungere<br />
som et kunstigt rev <strong>og</strong> som tilflugtssted<br />
for truede eller sårbare arter. Derudover<br />
forventes det, at introduktionen af hårdbundssamfund<br />
lokalt vil øge fødetilgængeligheden<br />
for fisk, som igen vil kunne<br />
føre til en forøgelse af den tilgængelige<br />
føde for marine havpattedyr <strong>og</strong> fugle.<br />
Forskelle i den oprindelige fauna<br />
I basisundersøgelserne ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
blev der ikke fundet n<strong>og</strong>en vegetation<br />
<strong>og</strong> den oprindelige faunasammensætning<br />
var typisk for et sandbundsmiljø. Faunaen<br />
20<br />
var meget varieret med børsteormene<br />
Goniadella bobretzkii <strong>og</strong> Ophelia borealis<br />
<strong>og</strong> tykskallet trugmusling som de karakteristiske<br />
<strong>og</strong> dominerende arter. Mobil<br />
bundfauna blev ofte fundet i området,<br />
bl.a. hesterejen, som er et vigtigt fødeemne<br />
for både fugle <strong>og</strong> fisk.<br />
Ved <strong>Nysted</strong> blev den oprindelige fauna<br />
karakteriseret som tilhørende et Macoma-samfund,<br />
der er typisk for lavvandede<br />
kystområder i de indre farvande <strong>og</strong><br />
opkaldt efter østersømuslingen Macoma<br />
balthica. Bundfaunaen var meget hom<strong>og</strong>en,<br />
<strong>og</strong> visse arter var typiske brakvandsindikatorer.<br />
Blåmuslinger blev lokalt<br />
fundet i stort antal svarende til mere end<br />
35% af den totale biomasse af bunddyr.<br />
Omfattende kolonisering af blåmuslinger<br />
Hårdbundsstrukturerne knyttet til<br />
etablering af <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> vindmøllerne<br />
blev overvejende koloniseret af arter der<br />
ikke tidligere var observeret i sandbundssamfundet,<br />
hvilket førte til en samlet<br />
forøgelse af artsrigdommen i området.<br />
Det koloniserende samfund ved <strong>Nysted</strong><br />
bestod primært af arter som <strong>og</strong>så tidligere<br />
var observeret i området. På vindmøllefundamenterne<br />
blev der nærmest udviklet<br />
monokulturer af blåmuslinger.<br />
I begge områder var der i begyndelsen en<br />
omfattende kolonisering af blåmuslinger.<br />
I 2003 blev arten fundet i mængder på<br />
90.000-200.000 individer pr. m² på de øvre<br />
Erosionsbeskyttelse med blåmuslinger i<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark<br />
Foto: Maks Klaustrup
Søstjerne på erosionsbeskyttelse i <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark. Søstjernen er et rovdyr, der spiller en nøglerolle i hårdbundssamfundet ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
Foto: Maks Klaustrup<br />
21
Den i Vadehavet truede havcypres overvokset af Jassa marmorata.<br />
Foto: Jens Christensen.<br />
22
dele af vindmøllefundamenterne. Ved<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> mindskedes blåmuslingernes<br />
dominans i de følgende år, mens den<br />
vedblev med at være dominerende ved <strong>Nysted</strong>.<br />
Den vigtigste grund til denne forskel<br />
antages at være den højere saltholdighed<br />
ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>, <strong>og</strong> dermed tilstedeværelsen<br />
af mere effektive rovdyr som søstjerner.<br />
Udvikling af algesamfund<br />
Der blev observeret en gradvis ændring i<br />
de fastsiddende algesamfund med hensyn<br />
til de dominerende arter <strong>og</strong> deres fordeling<br />
på de nye hårdbundsstrukturer. På<br />
den øvre del af <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> vindmøllefundamenterne<br />
skiftede algedækket <strong>fra</strong> en<br />
første kolonisering af grønne trådalger til<br />
Blåmuslinger med vækst af hydrozoer i <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.<br />
Rødalgen Polysiphonia fibrillosa blev fundet på fundamenterne<br />
i både <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> havmølleparker.<br />
en mere varieret <strong>og</strong> permanent bevoksning<br />
af grønne, brune <strong>og</strong> røde alger. N<strong>og</strong>le<br />
af de samme arter blev <strong>og</strong>så fundet på<br />
fundamenterne ved <strong>Nysted</strong>.<br />
Foto: Maks Klaustrup<br />
Foto: Maks Klaustrup<br />
METODE<br />
Der blev gennemført seks undersøgelsest<strong>og</strong>ter<br />
af bundfaunaen <strong>og</strong><br />
–vegetationen før <strong>og</strong> efter opførelsen<br />
vindmølleparkerne.<br />
På <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> indsamlede dykkere<br />
kvantitative prøver af bundfaunaen<br />
<strong>og</strong> sedimentet. Ved <strong>Nysted</strong><br />
indsamlede dykkere blåmuslinger<br />
på muslingebanker. Havbundens<br />
udseende <strong>og</strong> dækningsgraden af forskellige<br />
bundsamfund blev bestemt<br />
<strong>og</strong> kortlagt ved brug af specialdesignet<br />
undervandsfot<strong>og</strong>raferingsudstyr.<br />
Bundsamfundene på vindmøllefundamenterne<br />
blev undersøgt ved<br />
prøvetagning på seks vindmøller i<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark <strong>og</strong> på otte<br />
vindmøller i <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.<br />
Prøvetagningsstederne blev valgt ud<br />
<strong>fra</strong> forskelle i dybde <strong>og</strong> lokalisering af<br />
møllerne.
FISK: FÅ EFFEKTER PÅ FISK<br />
INDTIL VIDERE<br />
Vindmøllefundamenterne<br />
kan få positive effekter efter<br />
fuld udvikling af hårdbundssamfundene<br />
Overordnet har undersøgelserne ved <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> kun påvist få effekter på fisk<br />
som følge af anlæg <strong>og</strong> drift af vindmølleparkerne.<br />
To forhold der på længere sigt kan<br />
have en effekt på fisk er: 1) Introduktion af<br />
nye hårdbundsstrukturer i form af vindmøllernes<br />
fundamenter <strong>og</strong> den omgivende erosionsbeskyttelse<br />
<strong>og</strong> 2) de elektromagnetiske<br />
felter, der opstår omkring søkabler.<br />
Nye levesteder<br />
Opførelsen af en havmøllepark vil uundgåeligt<br />
føre til tab af oprindelige levesteder<br />
på grund af etablering af fundamenterne<br />
<strong>og</strong> erosionsbeskyttelsen, som består<br />
af sten udlagt omkring fundamentet.<br />
Samtidigt vil disse nye strukturer komme<br />
til at fungere som kunstige rev, <strong>og</strong> dermed<br />
skabe nye levesteder for dyr <strong>og</strong> planter.<br />
Ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> havmølleparker<br />
optager fundamenter <strong>og</strong> erosionsbeskyttelse<br />
hvad der svarer til 0,2% af den oprindelige<br />
sandbund. Sådanne nye habitater<br />
i form af hårde strukturer som består af<br />
beton, stål <strong>og</strong> sten kaldes kunstige rev.<br />
Fuld udvikling af dyre- <strong>og</strong> plantesamfund<br />
på kunstige rev tager normalt mange år,<br />
fordi alle arter ikke koloniserer de nye<br />
levesteder samtidigt <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le arter fortsætter<br />
deres vækst gennem flere år. Den<br />
fulde effekt af det nye levested, eller det<br />
kunstige rev, kan derfor først forventes<br />
efter en længere årrække.<br />
Udover den direkte effekt ved etableringen<br />
af nye levesteder, kan vindmøllernes<br />
24<br />
fundamenter <strong>og</strong>så påvirke lokale strømme<br />
omkring fundamentet. Det antages<br />
endvidere, at gravearbejde i forbindelse<br />
med etablering af fundamenter <strong>og</strong> kabler<br />
kan påvirke sedimentets sammensætning.<br />
Disse forhold kan muligvis påvirke flere<br />
fiskearter, fx tobis, i form af forandringer<br />
i fødegrundlaget, ændrede muligheder for<br />
nedgravning <strong>og</strong> ændrede antal rovdyr.<br />
Forskellige områder<br />
Man finder ikke de samme fiskearter ved<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>, <strong>og</strong> dette er primært<br />
på grund af en række fysiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske<br />
faktorer, der varier mellem de to<br />
områder. De to områder adskiller sig især<br />
i forhold til saltholdigheden, hvor <strong>Nysted</strong><br />
med sin placering i Østersøen har en<br />
lavere saltholdighed end <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>, der<br />
ligger i Nordsøen.<br />
Mindst 42 fiskearter blev observeret i<br />
området omkring <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>. Den mest<br />
talrige artsgruppe er tobiser, med havtobis,<br />
kysttobis <strong>og</strong> plettet tobiskonge som<br />
de mest almindelige arter.<br />
Ved <strong>Nysted</strong> blev der observeret 43 fiskearter.<br />
De mest talrige arter er østersø sild,<br />
torsk, alm. ulk, skrubbe, europæisk ål <strong>og</strong><br />
ålekvabbe.<br />
Ubetydelige reveffekter<br />
I alt 12.099 <strong>og</strong> 18.388 fisk blev registreret<br />
med et avanceret ekkolod i de<br />
undervandsakustiske undersøgelser ved<br />
henholdsvis <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>. I begge<br />
havmølleparker bekræftede supplerende<br />
fiskeri at artssammensætningen var ensartet<br />
i <strong>og</strong> uden for havmølleparken.<br />
De undervandsakustiske undersøgelser<br />
bekræftede ikke den forventede revef-<br />
Torsk ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>.<br />
Foto: Jens Christensen.
Tobis <strong>og</strong> søstjerne ved stensætning i <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark.<br />
Foto: Maks Klaustrup<br />
25
Figur 10: Illustration af en undervandsakustisk måling (ekkolodning).<br />
fekt, altså at fundamenterne tiltrækker<br />
fisk <strong>og</strong> at der står flere fisk ved fundamenterne<br />
end udenfor fundamenterne.<br />
Der kunne d<strong>og</strong> ses tendenser til lokale effekter<br />
af fundamenterne. <strong>Rev</strong>effekten kan<br />
med tiden blive mere tydelig efterhånden<br />
som koloniseringen <strong>og</strong> udviklingen af de<br />
biol<strong>og</strong>iske samfund skrider frem.<br />
I <strong>Nysted</strong> Havmøllepark blev der observeret<br />
lokale variationer i fiskenes bevægelsesmønstre,<br />
men de var ikke statistisk<br />
signifikante.<br />
I <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark steg antallet<br />
af tobis med ca. 300% <strong>fra</strong> 2002 til 2004<br />
<strong>og</strong> i samme periode faldt det med 20% i<br />
kontrolområdet udenfor havmølleparken.<br />
Det er derfor ikke sandsynligt at havmølleparken<br />
påvirker tobisen negativt.<br />
Endvidere blev der ikke fundet ændringer<br />
i sedimentsammensætningen omkring<br />
vindmøllerne på <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>, der kunne<br />
føre til negative effekter på tobiserne.<br />
26<br />
Elkabler har begrænset effekt<br />
Undersøgelserne af effekterne <strong>fra</strong> de<br />
elektromagnetiske felter <strong>fra</strong> 132 kV<br />
søkablet ved <strong>Nysted</strong> var karakteriseret af<br />
stor kompleksitet <strong>og</strong> problemer med prøvetagningen<br />
<strong>og</strong> analyserne. Resultaterne<br />
viste, at fiskenes adfærd ændres omkring<br />
kablet, men analysen af de indsamlede<br />
data kunne ikke bekræfte en sammenhæng<br />
mellem den observerede adfærd<br />
omkring kablet <strong>og</strong> styrken af de elektromagnetiske<br />
felter.<br />
En alternativ forklaring på den observerede<br />
adfærd kan være, at fiskene reagerer på<br />
de fysiske forhold omkring kablet, idet<br />
havbunden ikke har været helt reetableret<br />
efter udgravning <strong>og</strong> nedlægning af<br />
søkablet. Ud <strong>fra</strong> den nuværende viden er<br />
det imidlertid ikke muligt at drage faste<br />
konklusioner om, <strong>og</strong> i så fald hvor meget,<br />
fiskene forstyrres.<br />
Foto: Naturfocus<br />
Fangst ved <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.
Foto: Christian B. Hvidt<br />
METODE<br />
Fiskenes udbredelse ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> blev registreret ved brug<br />
af avanceret undervandsakustisk<br />
udstyr for at undersøge effekten af<br />
de kunstige rev på fiskenes forekomst,<br />
antal <strong>og</strong> biomasse ved fundamenterne.<br />
Som et supplement til de<br />
undervandsakustiske målinger blev<br />
der <strong>og</strong>så fisket med traditionelt udstyr<br />
(fiskenet mv.) for at samle viden<br />
om sammensætningen af arter.<br />
Da tobisen er en af de dominerende<br />
fiskearter ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> blev fiskens<br />
forekomst undersøgt før <strong>og</strong> efter opførelsen<br />
af vindmølleparken, ligesom<br />
mulige ændringer i sedimentstrukturen,<br />
der kunne påvirke tobisens<br />
levested.<br />
Undersøgelser af elektromagnetiske<br />
felters effekter på fisk blev foretaget<br />
i <strong>Nysted</strong> Havmøllepark, hvor fiskenes<br />
bevægelser omkring elkablerne blev<br />
registreret med specialdesignet<br />
udstyr. Som en del af overvågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
ved <strong>Nysted</strong> blev bevægelsesretningen<br />
for den europæiske<br />
ål undersøgt ved hjælp af mærkning<br />
<strong>og</strong> genfangst af ål.
HAVPATTEDYR: SÆLER OG MARSVIN<br />
REAGERER FORSKELLIGT<br />
Sæler blev næsten ikke påvirket<br />
af havmølleparkerne<br />
mens marsvins aktiviteter<br />
faldt i parkerne i anlægsperioden<br />
– <strong>og</strong> i <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong>så i<br />
driftsperioden<br />
<strong>Havmølleparker</strong> kan påvirke havpattedyr<br />
på flere forskellige måder. Den fysiske tilstedeværelse<br />
af vindmøllerne <strong>og</strong> anlægsaktiviteterne<br />
kan få dyrene til at undgå<br />
området, helt eller delvist. Den vigtigste<br />
faktor er sandsynligvis undervandsstøj i<br />
forbindelse med anlægsfasen.<br />
Anlægsaktiviteter kan forårsage støj, <strong>og</strong><br />
specielt pæleramning forårsager meget<br />
høje lydtryk, som kan skade dyr på tæt<br />
hold. Vindmøller udsender <strong>og</strong>så støj i<br />
driftsfasen, men med betydeligt lavere<br />
lydniveau, <strong>og</strong> som kun er hørbart for<br />
havpattedyr i umiddelbar nærhed af<br />
vindmøllerne.<br />
Opførelsen af havmølleparker medfører<br />
en permanent forandring af det lokale<br />
miljø, hvor vindmøllefundamenterne <strong>og</strong><br />
erosionsbeskyttelsen bliver koloniseret<br />
af nye alger <strong>og</strong> dyrearter. Dette vil kunne<br />
medføre en forandring i fiskefaunaen<br />
i området, som sandsynligvis vil være<br />
neutral eller ligefrem positiv for sæler <strong>og</strong><br />
marsvin.<br />
De vigtigste resultater<br />
Både <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> havmølleparker<br />
er dele af meget større fødesøgningsområder<br />
for sæler. Ingen generelle<br />
forandringer i adfærden hos sæler i havet<br />
eller på land kunne forbindes med op-<br />
28<br />
førelsen af vindmølleparkerne. Som den<br />
eneste effekt, blev der observeret en<br />
reduktion af antal sæler på land i Rødsand<br />
sælreservat under ramning af spunsvægge<br />
ved <strong>Nysted</strong>.<br />
Undersøgelserne ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark<br />
viste et lille fald i tilstedeværelsen<br />
af marsvin i anlægsfasen, men der kunne<br />
ikke påvises effekter i driftsfasen. Ved<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark var der et markant<br />
fald i antallet af marsvin i både anlægsfasen<br />
<strong>og</strong> driftsfasen. To år inde i driftsfasen<br />
ses effekten stadig, men der er indikationer<br />
på en langsom tilbagevenden. Ved<br />
begge havmølleparker blev marsvin tydeligt<br />
påvirkede af pæleramning. Ved begge<br />
parker blev der brugt afværgeforanstaltninger<br />
for at beskyttelse havpattedyrene<br />
mod skader under ramningen.<br />
Sæler bliver ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark er placeret midt<br />
i et vigtigt fødesøgningsområde for spættet<br />
sæl. Sæler blev observeret i havmølleparken<br />
før, under <strong>og</strong> efter opførelsen, pånær<br />
under pæleramning. Undersøgelserne<br />
viste ingen effekter efter anlægsfasen.<br />
Sæler omkring <strong>Nysted</strong> kun påvirket<br />
af pæleramning<br />
Ved <strong>Nysted</strong> var det et vigtigt spørgsmål<br />
hvorvidt opførelsen <strong>og</strong> driften af havmølleparken<br />
påvirkede adfærden hos spættede<br />
sæler <strong>og</strong> gråsæler i det nærliggende<br />
Rødsand sælreservat. Selvom vindmølleparken<br />
kun lå 4 km væk <strong>fra</strong> reservatet<br />
kunne der ikke ses en generel effekt på<br />
tilstedeværelsen af sæler på land. Den<br />
eneste klare forbindelse med anlægsaktiviteterne<br />
var under ramning af spunsvægge<br />
ved et enkelt fundament, hvor færre<br />
Spættet sæl med satelitsender fastgjort til hovedet.<br />
Spættede sæler på Langli Sand nær <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> med<br />
byen Hjerting i baggrunden<br />
Spættet sæl.<br />
Foto: Jacob Tougaard<br />
Foto: Svend Tougaard<br />
Foto: DMU
Marsvins aktivitet faldt i vindmølleområdet under opførelsen. Ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> vendte aktiviteten tilbage til det normale i driftsfasen.<br />
29<br />
Foto: Jonas Teilmann
Marsvins aktivitet faldt betydeligt ved <strong>Nysted</strong> Havmøllepark under opførelsen <strong>og</strong> i de to første år af driftsfasen.<br />
sæler opholdt sig på land i reservatet.<br />
Små effekter på marsvin ved anlæg<br />
af <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
Forud for miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
var det kendt at Nordsøens østlige del <strong>og</strong><br />
dermed <strong>og</strong>så <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> var hjemsted for<br />
mange marsvin <strong>og</strong> at <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> spillede<br />
en vigtig rolle som fødesøgningsområde<br />
for marsvin. Visuelle observationer <strong>fra</strong><br />
skib viste at der var en lille effekt på marsvin<br />
i anlægsfasen, men antallet vendte<br />
30<br />
tilbage til det oprindelige niveau i driftsperioden.<br />
I perioder med pæleramning<br />
forlod marsvin hele <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> området.<br />
Langsom tilbagevenden til <strong>Nysted</strong><br />
Antallet af marsvin i Østersøens vestlige<br />
del, inklusive området omkring <strong>Nysted</strong>, er<br />
generelt lavere i Nordsøen ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>.<br />
Forekomsten af marsvin i vindmølleparken<br />
faldt kraftigt i anlægsfasen <strong>og</strong> de to første<br />
år af driftsfasen. I perioder med pæleramning<br />
forsvandt dyrene helt <strong>fra</strong> området.<br />
Mens forstyrrelserne i anlægsfasen var<br />
ventede, så var den langsomme tilbagevenden<br />
til området uventet. Årsagen til<br />
den langsomme tilbagevenden er ukendt,<br />
men en mulig forklaring kan være, at<br />
området generelt er af mindre betydning<br />
for marsvin, <strong>og</strong> at de derfor er mindre<br />
motiverede til at blive i området når de<br />
bliver forstyrret.<br />
Foto: Jonas Teilmann
Sælreservat<br />
METODE<br />
Fugletårn<br />
Havpattedyr er svære at studere til havs<br />
<strong>og</strong> de traditionelle visuelle undersøgelser<br />
<strong>fra</strong> skibe <strong>og</strong> fl y blev derfor<br />
suppleret med eller helt erstattet med<br />
andre metoder, herunder akustisk overvågning<br />
med stationære dataindsamlere,<br />
fjernbetjent videoovervågning <strong>og</strong><br />
mærkning af dyr med satelitsendere.<br />
OVERVÅGNING AF SÆLER<br />
Sæler er svære at observere til havs <strong>og</strong><br />
derfor blev deres bevægelsesmønstre<br />
registreret ved hjælp af satelitsendere,<br />
der blev fastgjort på sælerne.<br />
Ved Rødsand sælreservat blev der sat<br />
sendere på fem spættede sæler <strong>og</strong><br />
seks gråsæler før opførelsen af <strong>Nysted</strong><br />
Kameratårn<br />
Havmøllepark <strong>og</strong> på Rømø, 50 km <strong>fra</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>, blev 21 spættede sæler i<br />
perioden før, under <strong>og</strong> efter opførelsen<br />
af <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark udstyret<br />
med sendere. Overvågning af sæler ved<br />
Rødsand foregik <strong>fra</strong> et observationstårn<br />
forud for anlægsfasen <strong>og</strong> med et fjernstyret<br />
kamerasystem under <strong>og</strong> efter<br />
anlægsfasen. Disse observationer blev<br />
suppleret med månedlige tællinger <strong>fra</strong><br />
fl y ved Rødsand <strong>og</strong> øvrige sællokaliteter<br />
i området.<br />
OVERVÅGNING AF MARSVIN<br />
Tilstedeværelsen af marsvin ved <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> blev målt ved hjælp<br />
af akustiske overvågningssystemer<br />
Vindgenerator<br />
Solceller<br />
Batteriboks<br />
Antenne<br />
Kamera 1<br />
Antenne<br />
Kamera 2<br />
Figur 11: Rødsand sælreservat med sæler hvilende på land. Observationstårnet <strong>og</strong> kameratårnet som blev brugt i undersøgelserne er markerede. Til højre et<br />
nærbillede af kameratårnet<br />
<strong>og</strong> sammenlignet med et eller fl ere<br />
referenceområder udenfor mølleparkerne.<br />
Marsvin udsender kontinuerligt<br />
ekko-lokaliseringslyde for at orientere<br />
sig <strong>og</strong> fange fi sk. Disse lyde blev<br />
optaget af dataindsamlere (T-PODs)<br />
forankret i havmølleparkerne <strong>og</strong> i referenceområder<br />
udenfor parkerne. Seks<br />
T-PODs blev udsat i <strong>og</strong> omkring hver<br />
havmøllepark. Ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> blev ændringer<br />
i marsvinenes rumlige fordeling<br />
<strong>og</strong>så undersøgt ved hjælp af visuelle<br />
observationer <strong>fra</strong> skib (linietransekttællinger).<br />
Foto: Jonas Teilmann
FUGLE: ADFÆRDSÆNDRINGER OG<br />
LAV KOLLISIONSRISIKO<br />
De fleste fuglearter undgår<br />
havmølleparkerne. Effekterne<br />
på populationsniveau<br />
er ubetydelige<br />
Etablering af havmølleparker kan formentligt<br />
komme til at udgøre den mest<br />
omfattende etablering af in<strong>fra</strong>struktur i<br />
det marine miljø. Opstilling af vindmøller<br />
indebærer tre typer af potentielle risici<br />
for fugle til havs.<br />
For det første kan vindmøllerne udgøre<br />
en barriere for trækfugle <strong>og</strong> for fugle som<br />
søger føde i området. Mange fuglearter<br />
undgår menneskeskabte genstande de<br />
ikke er bekendt med, <strong>og</strong> særligt store<br />
bevægelige genstande. Det kan føre til<br />
ændring af tidligere benyttede trækruter<br />
<strong>og</strong> lokale flyveruter i fuglenes fødesøgningsområder.<br />
N<strong>og</strong>le fuglearter kan d<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong>så blive tiltrukket af vindmøllerne. Vedvarende<br />
fortrængning af fugle <strong>fra</strong> deres<br />
fødesøgningsområder kan i sidste ende<br />
påvirke yngle- <strong>og</strong> overlevelsesevnen.<br />
For det andet kan der rent fysisk ske<br />
et tab af levesteder som følge af det<br />
bundareal der optages af vindmøllefundamenterne<br />
<strong>og</strong> den omgivende erosionsbeskyttelse.<br />
Disse strukturer kan omvendt<br />
danne grundlag for hårdbundssamfund <strong>og</strong><br />
dermed introducere nye fødesøgningsmuligheder<br />
i områder med sandbund.<br />
Endelig kan der være risiko for at fugle<br />
kolliderer med vindmøllerne hvis de ikke<br />
udviser undvigeadfærd. Dette har hidtil<br />
været betragtet som den væsentligste<br />
potentielle risiko på grund af den direkte<br />
32<br />
effekt på fuglenes overlevelse.<br />
Resultaterne viser, at de to første store<br />
havmølleparker ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong><br />
kun vil have en lille effekt på populationsniveau.<br />
Det skyldes, at det påvirkede<br />
område er meget lille i forhold til det samlede<br />
areal af lignende lavvandsområder <strong>og</strong><br />
at kollisionsrisikoen er lav. Den samlede<br />
effekt af en fremtidig etablering af flere<br />
lignende anlæg vil imidlertid kunne få<br />
indflydelse på fuglenes ynglemuligheder<br />
<strong>og</strong> overlevelse. Det er derfor vigtigt, at<br />
den samlede effekt af fremtidige vindmølleparker<br />
<strong>og</strong> andre anlægsaktiviteter til<br />
havs, tages i betragtning i forbindelse med<br />
udbygningen af havvindmøller.<br />
Forskellige områder<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> adskiller sig betydeligt<br />
både med hensyn til områdernes<br />
fysiske forhold <strong>og</strong> de fuglearter der forekommer.<br />
Med sin placering i Nordsøen er<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> udsat for de fremherskende<br />
sydvestlige vinde, påvirket af tidevand <strong>og</strong><br />
i det hele taget meget mere”marint” end<br />
det mere beskyttede <strong>og</strong> brakvandsprægede<br />
område ved <strong>Nysted</strong>.<br />
De talmæssigt vigtige fuglearter ved <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> omfatter lommer (primært rødstrubet<br />
lom), sule, sortand, sølvmåge, dværgmåge,<br />
ride, hav-/fjordterne <strong>og</strong> alkefugle.<br />
De talmæssigt vigtige fuglearter ved <strong>Nysted</strong><br />
omfatter skarv, knopsvane, hvinand,<br />
havlit, edderfugl, toppet skallesluger, sølvmåge<br />
<strong>og</strong> svartbag. <strong>Nysted</strong> ligger desuden<br />
i en af de vigtigste trækruter for mange<br />
tusinde vandfugle, hvoriblandt edderfugl<br />
<strong>og</strong> mørkbuget knortegås er de vigtigste.<br />
Foto: Ib Krag Petersen<br />
Fugletælling <strong>fra</strong> flyvemaskine.<br />
Undvigelse <strong>og</strong> fortrængning<br />
Undersøgelser med radar viste at fugle er<br />
tilbøjelige til at undgå havmølleparkerne<br />
ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>. Mellem 71%<br />
<strong>og</strong> 86% af alle fugleflokke med kurs mod<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark ændrede kurs<br />
<strong>og</strong> undgik således at flyve ind mellem<br />
vindmøllerne. Der var betydelige bevægelser<br />
i udkanten af begge havmølleparker, da<br />
fuglene foretrak at flyve udenom parkerne<br />
i stedet for ind mellem møllerækkerne.
Skarver på fundamenterne i <strong>Nysted</strong> Havmøllepark.<br />
Både ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> sås en<br />
tendens til at fuglene ændrede trækretning<br />
tættere på havmølleparken om natten (0,5<br />
km <strong>fra</strong> parken) end om dagen (1,5 km <strong>fra</strong><br />
parken). Det kan ikke udelukkes at visse arter<br />
som edderfugl korrigerer deres trækretning<br />
allerede på 10-15 kilometers afstand.<br />
Sammenligning af flytællinger af vandfuglenes<br />
fordeling før <strong>og</strong> efter opførelsen<br />
af havmølleparkerne viste, at mange<br />
arter undgik parkerne. Lommer undgik<br />
nærmest fuldstændigt området for mølleparken<br />
på <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>, ligesom meget få<br />
sortænder blev observeret i mølleparken<br />
på trods af at der var helt op til 381.000<br />
sortænder i hele <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> området. Antallet<br />
af havliter faldt betydeligt i <strong>Nysted</strong><br />
Havmøllepark, hvor de før opførelsen<br />
havde optrådt i antal over gennemsnittet<br />
for området. Det tyder på, at denne<br />
art er blevet fortrængt i stort omfang<br />
<strong>fra</strong> tidligere fødesøgningsområder. Ingen<br />
fuglearter viste overbevisende tegn på en<br />
øget brug af områderne indenfor de to<br />
havmølleparker.<br />
Selvom fortrængning af fugle er ensbetydende<br />
med et tab af levesteder, så er<br />
det vigtigt at se dette tab i forhold til det<br />
samlede areal af potentielle levesteder<br />
udenfor havmølleparken. Den påvirkede<br />
andel er for de fleste af de involverede<br />
33<br />
Foto: <strong>Nysted</strong> Havmøllepark
Figur 12: Trækruter for fugle ved <strong>Nysted</strong> Havmøllepark. Fuglenes vestlige trækruter<br />
blev registreret med radar i den tidlige driftsperiode. De sorte linier viser trækkende<br />
vandfugle <strong>og</strong> de røde prikker viser vindmøllerne. Reproduceret med tilladelse <strong>fra</strong> Royal<br />
Society of London.<br />
Sortand er en af de talrige fuglearter ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>.<br />
34<br />
arter relativt lille, <strong>og</strong> derfor sandsynligvis<br />
uden større biol<strong>og</strong>isk betydning. Mange<br />
tilsvarende havmølleparker kan imidlertid<br />
resultere i et mere betydeligt tab af<br />
levesteder.<br />
Begrænset effekt på levesteder<br />
Det rent fysiske tab af levesteder, <strong>og</strong> dannelsen<br />
af nye habitater forbundet med<br />
opførelsen af havmølleparker anses for at<br />
være ubetydelig. Selv når man medtager<br />
erosionsbeskyttelsen vil disse fysiske effekter<br />
af etablering af vindmøllerne kun<br />
berøre 0,2% af havbunden i havmølleparken.<br />
Effekten heraf vil derfor være lille<br />
<strong>og</strong> svær at adskille <strong>fra</strong> andre forhold der<br />
spiller ind på fuglenes fordeling.<br />
Foto: Daniel Bergmann
Lav kollisionsrisiko<br />
Risikoen for kollisioner med vindmøllerne<br />
viste sig at være meget lav. Ud af 235.000<br />
edderfugle, der passerer <strong>Nysted</strong> hvert<br />
efterår var den beregnede kollissionsrate<br />
0,02% (45 fugle). Denne lave rate blev<br />
underbygget af det forhold, at ingen edderfugle-kollisioner<br />
blev registreret af det<br />
in<strong>fra</strong>røde overvågningsudstyr. Undersøgelser<br />
med radar viste at omkring 80% af<br />
fuglene med kurs mod havmølleparken<br />
fløj udenom, <strong>og</strong> at mange fugle som fløj<br />
ind i parken tilpassede flyveretningen sådan<br />
at de fløj mellem vindmøllerækkerne.<br />
In<strong>fra</strong>rød videoovervågning af én vindmølle<br />
i <strong>Nysted</strong> Havmøllepark viste at<br />
METODE<br />
Fra begyndelsen stod det klart, at det<br />
ikke ville være muligt at beskæftige<br />
sig med potentielle risici i forhold<br />
til alle fuglearterne i <strong>og</strong> omkring<br />
havmølleparkerne. Undersøgelserne<br />
fokuserede derfor på:<br />
• arter omfattet af specielle beskyttelsesforanstaltninger<br />
under<br />
europæisk eller national lovgivning,<br />
• arter for hvilken de to områder har<br />
en vigtig funktion i årets løb,<br />
• arter der er særligt sårbare overfor<br />
tab af levesteder eller kollision <strong>og</strong><br />
• arter som er sårbare over for selv<br />
små stigninger i dødeligheden af<br />
voksne fugle.<br />
vandfugle (primært edderfugle) mindskede<br />
deres flyvehøjde i vindmølleparken,<br />
idet de oftere fløj under rækkevidde af<br />
vingerne end udenfor parken. I løbet af<br />
mere end 2.400 timers overvågning blev<br />
der kun registreret 11 fugle i nærheden af<br />
vindmøllevingerne <strong>og</strong> én enkelt kollision<br />
af en småfugl eller flagermus.<br />
Større effekter usandsynlige<br />
Den overordnede konklusion på overvågningen<br />
af fugle ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong><br />
er, at langt de fleste arter undgår havmølleparkerne.<br />
Ingen af parkerne ligger<br />
imidlertid så tæt ved yngleområder, at de<br />
kan påvirke fuglenes muligheder for at<br />
yngle, ligesom det ikke forventes, at de<br />
Af disse grunde har undersøgelserne sat<br />
fokus på store længelevende fuglearter,<br />
<strong>og</strong> herunder særligt marine vandfugle.<br />
Undersøgelserne af fuglenes trækruter<br />
blev foretaget ved hjælp af almindelig<br />
navigationsradar, som registrerede fuglenes<br />
bevægelsesmønstre i nærheden<br />
af vindmølleparkerne samt ved visuelle<br />
observationer med kikkert.<br />
Antallet <strong>og</strong> fordelingen af de forskellige<br />
arter før <strong>og</strong> efter opførelsen af<br />
vindmølleparkerne blev registreret<br />
ved hjælp af fugletællinger <strong>fra</strong> fly.<br />
Tællingerne blev foretaget af erfarne<br />
observatører, som indtalte alle obser-<br />
registrerede afvigelser i trækfuglenes kurs<br />
vil have større konsekvenser for fuglene<br />
på populationsniveau.<br />
Generelt undgik fuglene ikke bare at<br />
flyve mellem møllerne, men <strong>og</strong>så at søge<br />
føde <strong>og</strong> opholde sig imellem dem. Det<br />
betyder, at opførelsen af havmølleparker i<br />
fødesøgningsområder for visse fuglearter<br />
– i det mindste tre år efter opførelsen –<br />
kan forårsage tab af levesteder, selv hvis<br />
levestedet <strong>og</strong> fødegrundlaget er intakt.<br />
Dette bør indgå i fremtidige miljøvurderinger<br />
i områder med mange fugle.<br />
vationer på diktafon med angivelse af<br />
art, antal <strong>og</strong> adfærd <strong>og</strong> den præcise tid.<br />
Disse observationer blev efterfølgende<br />
overført til et Ge<strong>og</strong>rafisk Informations<br />
System (GIS) for nærmere analyse.<br />
Kollisionsrisikoen blev undersøgt ved<br />
at montere et fjernstyret in<strong>fra</strong>rødt<br />
videokamera på en af vindmøllerne i<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark. Kombineret med<br />
radarobservationer overvågede dette<br />
system 30% af møllens rotorareal <strong>og</strong><br />
gav, udover at registrere kollisioner,<br />
<strong>og</strong>så informationer om flyvehøjder <strong>og</strong><br />
fuglenes undvigeadfærd i forhold til<br />
vindmøllerne.
SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER:<br />
POSITIVE HOLDNINGER<br />
Både den lokale <strong>og</strong> nationale<br />
befolkning er generelt<br />
positive over for havmølleparkerne.<br />
På den anden<br />
side er der <strong>og</strong>så en betydelig<br />
villighed til at betale<br />
for placering af fremtidige<br />
havvindmøller på afstande<br />
hvor de visuelle effekter på<br />
kystlandskabet reduceres<br />
I Danmark er antallet af vindmøller på land<br />
steget betydeligt i de seneste årtier. Samtidig<br />
har effekterne på omgivelserne i form<br />
af støj, refleksioner <strong>og</strong> visuelle forstyrrelser<br />
været genstand for megen debat.<br />
Forventningen har været, at vindkraft<br />
på havet ville reducere n<strong>og</strong>le af disse<br />
effekter, <strong>og</strong> derfor omfattede miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
en undersøgelse af<br />
borgernes holdninger <strong>og</strong> opfattelser af<br />
de visuelle <strong>og</strong> miljømæssige effekter af<br />
havmølleparker.<br />
En sociol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> en miljøøkonomisk<br />
undersøgelse viste at både den lokale <strong>og</strong><br />
nationale befolkning generelt er positive<br />
overfor havmølleparker. Samtidig er der<br />
en klar forskel mellem holdningerne <strong>og</strong><br />
præferencerne lokalt <strong>og</strong> nationalt.<br />
Forskellige lokalområder<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark er placeret 14<br />
km vest for Blåvandshuk. Området består<br />
hovedsageligt af fritidshuse <strong>og</strong> omkring<br />
3.300 borgere er permanent bosatte i<br />
kommunen. Havmølleparken kan kun ses<br />
<strong>fra</strong> ganske få boliger.<br />
36<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark er placeret 10<br />
km <strong>fra</strong> kysten <strong>og</strong> modsat Blåvandshuk<br />
kan n<strong>og</strong>le af de ca. 4.300 indbyggere se<br />
vindmølleparken <strong>fra</strong> deres bolig. Havmølleparken<br />
kan <strong>og</strong>så ses <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> by<br />
<strong>og</strong> <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> havn, som er et populært<br />
mødested for lokale såvel som turister.<br />
Mere end 80% er positive<br />
Den miljøøkonomiske undersøgelse viste<br />
at mere end 80% af respondenterne <strong>fra</strong><br />
områderne ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong> var<br />
“positive” eller “meget positive” overfor<br />
havmølleparker. Derudover viste den,<br />
at befolkningen i <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>-området<br />
generelt er mere positive over for havmølleparker<br />
end befolkningen i <strong>Nysted</strong>området.<br />
Flere af respondenterne <strong>fra</strong> <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> svarede således, at de er “meget posi-<br />
tive” overfor eksisterende havmølleparker.<br />
Samtidig er størstedelen af de ”negative”<br />
svar <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> (Figur 14).<br />
Disse resultater hænger godt sammen med<br />
resultaterne <strong>fra</strong> undersøgelsens mere dybdegående<br />
interviews, hvor en række underliggende<br />
årsager til respondenternes positive<br />
eller negative holdninger blev afdækket.<br />
Positive holdninger var generelt motiveret<br />
af en bekymring overfor <strong>miljøet</strong> i relation<br />
til energiproduktion, forsyningssikkerhed,<br />
fordele for eksport <strong>og</strong> beskæftigelse.<br />
Blandt respondenterne med negative holdninger<br />
var der fokus på to forhold. Først <strong>og</strong><br />
fremmest gav folk udtryk for bekymring<br />
over de visuelle forstyrrelser af kystlandskabet,<br />
<strong>og</strong> derudover var der bekymring<br />
Kun 12 til 19% af respondenterne mente, at havmølleparkerne ville have en negativ effekt på det marine miljø.<br />
Foto: Maks Klaustrup
Figur 13: Visualisering <strong>fra</strong> spørgeskemaerne af 100 havvindmøller på 8 km afstand med en omkostning pr. husstand på 600 kr. (øverst)<br />
<strong>og</strong> 144 havvindmøller på 18 km afstand med en omkostning pr. husstand på 1.300 kr. (nederst).<br />
37
for, at havmølleparker ville have en negativ<br />
effekt på det marine miljø.<br />
Flest tror på begrænset effekt på<br />
hav<strong>miljøet</strong><br />
Den herskende opfattelse blandt både<br />
de lokale <strong>og</strong> nationale respondenter er,<br />
at havmølleparkers effekt på fugle <strong>og</strong><br />
hav<strong>miljøet</strong> er neutral. Mellem 22 <strong>og</strong> 29%<br />
af respondenterne var d<strong>og</strong> af den opfattelse,<br />
at havmølleparkerne ville have en<br />
“negativ” eller “meget negativ” effekt på<br />
fuglelivet.<br />
En ret stor andel af respondenterne svarede<br />
”ved ikke” på et spørgsmål om deres<br />
holdning til havmølleparkernes effekt på<br />
fugle <strong>og</strong> havets dyreliv (Figur 15). I den<br />
forbindelse er det interessant at notere<br />
sig, at respondenterne i de to lokale<br />
undersøgelser havde en betydeligt lavere<br />
procentdel af ”ved ikke”-svar. Dette tyder<br />
38<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 14: Holdninger til eksisterende havmølleparker<br />
opdelt i de tre undersøgelser.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 15: Respondenternes opfattelse af havmølleparkers<br />
effekter på fuglelivet.<br />
på at de lokale befolkninger er bedre<br />
informeret <strong>og</strong> har et højere vidensniveau<br />
om havmølleparkers effekter end den<br />
danske befolkning som helhed.<br />
Modstanden størst før opførelsen<br />
Den sociol<strong>og</strong>iske undersøgelse viste, at<br />
modstanden mod <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark<br />
klart var størst før opførelsen.<br />
Denne negative holdning blev gradvist<br />
mindre udtalt <strong>og</strong> i 2004 kunne den<br />
generelle holdning til havmølleparken<br />
beskrives som neutral eller ligefrem en<br />
anelse positiv.<br />
To hovedbekymringer var årsag til den indledende<br />
modstand. For det første pegede<br />
alle respondenterne på beslutningsprocessen,<br />
der blev opfattet som ret centraliseret,<br />
<strong>og</strong> for det andet var der en hovedbekymring<br />
for, at havmølleparken ville give store<br />
visuelle forstyrrelser. Den sociol<strong>og</strong>iske<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 16: Respondenternes opfattelse af havmølleparkers<br />
effekt på kystlandskabet.<br />
undersøgelse viste ikke en tilsvarende<br />
forandring i <strong>Nysted</strong>området, hvor den negative<br />
holdning til den lokale havmøllepark<br />
var af mere vedvarende karakter.<br />
Foretrukken afstand <strong>og</strong> villighed<br />
til at betale for den<br />
Næsten to tredjedele af respondenterne i<br />
den miljøøkonomiske undersøgelse sagde,<br />
at de fandt havmølleparkers effekt på<br />
landskabet enten “neutral” eller “positiv”,<br />
men sagen var n<strong>og</strong>et anderledes, når de<br />
blev spurgt om placeringen af fremtidige<br />
havmølleparker (Figur 16).<br />
Adspurgt om deres præferencer i forhold til<br />
et generelt scenario om at placere 720 stk.<br />
5MW vindmøller til havs, tilkendegav mere<br />
end 40% af respondenterne i både <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong>-området <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>området at de ville<br />
foretrække, at fremtidige havmølleparker<br />
blev flyttet uden for synsvidde (Figur 17).
Figur 17: Respondenternes svar på spørgsmålet om<br />
hvorvidt det ville foretrække havmølleparker bør<br />
placeres så de ikke er synlige <strong>fra</strong> kysten.<br />
Når det kom til spørgsmålet om etablering<br />
af fremtidige mølleparker i flere små<br />
grupper eller færre men større grupper,<br />
tilkendegav mere end 70 % af de lokale<br />
<strong>og</strong> nationale respondenter, at de ville foretrække<br />
større <strong>og</strong> færre havmølleparker.<br />
Selvom et flertal af respondenterne fandt,<br />
at de eksisterende havmølleparker havde<br />
en neutral eller positiv effekt på landskabet<br />
viste undersøgelsen en betydelig<br />
villighed til at betale for en placering af<br />
fremtidige vindmølleparker i en afstand af<br />
mere end 8 km <strong>fra</strong> kysten.<br />
Blandt de nationale respondenter var der<br />
en betydelig vilje til at betale for placering<br />
af havmølleparkerne på afstande hvor den<br />
visuelle forstyrrelse er ret lille, dvs. op til<br />
18 km <strong>fra</strong> kysten. Der er ikke tilsvarende<br />
stærke præferencer i forhold til at få<br />
vindmøllerne flyttet længere ud til en<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 18: Villighed til at betale for placering af<br />
vindmøller mere end 8 km <strong>fra</strong> kysten.<br />
afstand på 50 km, hvor de praktisk talt vil<br />
være usynlige <strong>fra</strong> kysten.<br />
I undersøgelsen ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> var<br />
respondenterne villige til at betale 261 kr.<br />
pr. husstand om året for at få udviddet afstanden<br />
<strong>fra</strong> 8 til 12 km <strong>fra</strong> kysten <strong>og</strong> 643<br />
kr. pr. husstand om året for at få udviddet<br />
afstanden <strong>fra</strong> 12 til 18 km <strong>fra</strong> kysten. Der<br />
var ingen ekstra betalingsvilje for at få<br />
flyttet havmølleparker <strong>fra</strong> 18 til 50 km <strong>fra</strong><br />
kysten (Figur 18).<br />
I <strong>Nysted</strong>området var respondenterne villige<br />
til at betale næsten dobbelt så meget<br />
som i <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> undersøgelsen for at få<br />
afstanden til havvindmøller udvidet <strong>fra</strong> 18<br />
til 50 km <strong>fra</strong> kysten.<br />
<br />
<br />
METODE<br />
Et sociol<strong>og</strong>isk studie undersøgte den<br />
lokale holdning til de eksisterende<br />
havmølleparker, <strong>og</strong> et miljøøkonomisk<br />
studie undersøgte befolkningens<br />
foretrukne placering af fremtidige<br />
havvindmøller <strong>og</strong> villigheden til<br />
at betale for denne.<br />
Det sociol<strong>og</strong>iske studie bestod af<br />
dybdegående interviews, der skulle<br />
afdække holdningerne til de to<br />
havmølleparker ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Nysted</strong>. I alt 46 personer blev interviewet<br />
i 1-2 timer <strong>og</strong> interviewene<br />
blev suppleret af analyser af de lokale<br />
mediers dækning af havmølleparkprojekterne.<br />
Det miljøøkonomiske studie bestod<br />
af et kvantitativt spørgeskema<br />
baseret på en metode hvor respondenterne<br />
bliver stillet over for for-<br />
skellige valg (Choice Experiment metoden).<br />
Målet var at afdække præferencerne<br />
for forskellige strategier for<br />
placering. Undersøgelsen blev udført<br />
i maj 2004 pr. post. 1.400 tilfældigt<br />
udvalgte personer blev opdelt i tre<br />
grupper: En national gruppe på 700<br />
respondenter <strong>og</strong> to lokale grupper<br />
på hver 350 respon-denter, som<br />
repræsenterede de befolkninger, som<br />
boede i nærheden af havmølleparkerne<br />
ved <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong> <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong>.<br />
Spørgeskemaet indeholdt <strong>og</strong>så en<br />
række spørgsmål om generelle<br />
holdninger til vindmølleparker.
OVERORDNEDE SYNSPUNKTER PÅ<br />
MILJØOVERVÅGNINGSPROGRAMMET<br />
FRA IAPEME<br />
Overordnede synspunkter<br />
på miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
<strong>fra</strong> det internationale<br />
rådgivende panel af<br />
eksperter i marin økol<strong>og</strong>i<br />
(IAPEME)<br />
Den enorme stigning i antallet af havmølleprojekter<br />
har krævet en meget stor<br />
forskningsindsats i forhold til miljøvurderinger<br />
(VVM) for de individuelle projekter.<br />
Som følge heraf er der udarbejdet betydelige<br />
mængder ”grå litteratur” om havmølleparkers<br />
miljøeffekter, men af varierende<br />
kvalitet. Desværre er meget lidt imidlertid<br />
blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter<br />
eller bøger, <strong>og</strong> bygherrerne har<br />
haft en tendens til at bevare data som en<br />
forretningshemmelighed.<br />
Vi lykønsker de danske myndigheder med<br />
den åbne <strong>og</strong> gennemsigtige gennemførelse<br />
af miljøovervågningen af <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> havmølleparker samt den let<br />
tilgængelige formidling af de detaljerede<br />
forskningsresultater. Ikke alene er der<br />
talrige, detaljerede <strong>og</strong> faktaspækkede<br />
“endelige rapporter”, som kan downloades<br />
<strong>fra</strong> internettet. De vigtigste forskningsresultater<br />
om emner lige <strong>fra</strong> hydr<strong>og</strong>rafi<br />
til havets rovdyr er <strong>og</strong>så sammenfattet i<br />
dette hæfte <strong>og</strong> i b<strong>og</strong>en “Danish Offshore<br />
Wind – Key Environmental Issues”.<br />
Undersøgelserne ved <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong> <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> har overordnet fulgt den ideelle<br />
metode (before-after-control-impact<br />
metoden – BACI) for denne type arbejde,<br />
men det har <strong>og</strong>så krævet udvikling af<br />
40<br />
flere nye undersøgelsesteknikker. Den<br />
slags arbejde er dyrt, langsigtet <strong>og</strong> kræver<br />
dygtige <strong>og</strong> engagerede forskere. Danmark<br />
har investeret mange midler i denne forskning,<br />
<strong>og</strong> har dermed bragt sig helt frem i<br />
forreste linie, når det gælder forskning i<br />
havmølleparkers miljøeffekter. Det vil give<br />
vigtig information til de mange lande hvor<br />
havmølleparker nu udvikles efter dansk<br />
forbillede.<br />
De vigtigste resultater<br />
Undersøgelserne har vist at <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> havmølleparker har haft en<br />
meget lille effekt på <strong>miljøet</strong> i anlægsfasen<br />
såvel som driftsfasen.<br />
Der har været lokale effekter på bundfaunaen,<br />
særligt forøgelser af biomasse<br />
<strong>og</strong> diversitet, der hænger sammen med<br />
introduktionen af hårdbundsstrukturer<br />
(vindmøllefundamenter <strong>og</strong> erosionsbeskyttelse)<br />
på en naturlig sandbund.<br />
Overvågningen har endnu ikke vist stærke<br />
effekter på fiskesamfundene i de to havmøllerparker,<br />
men hårdbundsstrukturerne<br />
<strong>og</strong> stigende fødemængder kan på længere<br />
sigt tiltrække flere fisk, både antalsmæssigt<br />
<strong>og</strong> artsmæssigt. En konklusion <strong>fra</strong><br />
arbejdet må være, at det netop er meget<br />
svært at påvise forandringer i fiskepopulationen<br />
på disse lokale niveauer, når svingningerne<br />
i mange fiskebestande netop<br />
sker inden for meget større områder.<br />
Udvikling af T-POD systemet (dataindsamlere<br />
som optager marsvins lyde under<br />
vandet) til at måle marsvins supersoniske<br />
aktivitet inden for havmølleparken <strong>og</strong><br />
i kontrolområder har været en af overvågningspr<strong>og</strong>rammets<br />
store bedrifter.<br />
I anlægsfasen faldt antallet af marsvin<br />
øjeblikkeligt, da støjende aktiviteter blev<br />
påbegyndt, hvilket mindskede frygten<br />
for, at havpattedyr ville blive i området,<br />
<strong>og</strong> måske tage skade af det intense<br />
pres <strong>fra</strong> pæleramningen. Ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
vendte antallet af marsvin hurtigt tilbage<br />
til det ”normale” efter anlægsfasen, men<br />
resultaterne <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> er anderledes <strong>og</strong><br />
sværere at tolke. Bortset <strong>fra</strong> anlægsfasen<br />
viste sæler <strong>og</strong>så kun små reaktioner på<br />
havmølleparkerne.<br />
Udvikling af teknol<strong>og</strong>i til at måle fuglekollisioner,<br />
TADS (Thermal Animal<br />
Detection System), er en af overvågningspr<strong>og</strong>rammets<br />
andre store bedrifter. TADS<br />
giver os empirisk bevis for, at vandfugle<br />
meget sjældent kolliderer med vindmøller.<br />
Modeller for estimering af kollisionsrisikoen<br />
<strong>og</strong> fugleovervågning med radar såvel<br />
som ved visuelle observationer viser, at<br />
mange vandfuglearter er tilbøjelige til at<br />
undgå havmølleparkerne ved at ændre<br />
flyveretning n<strong>og</strong>le kilometer der<strong>fra</strong>. Fugle,<br />
som flyver gennem havmølleparken, har<br />
det med at ændre flyvehøjde for at undgå<br />
kollision. Under ugunstige vejrforhold,<br />
var det forventet at kollisionsrisikoen<br />
ville forøges, men resultaterne viste at<br />
vandfuglene som regel undgik at flyve i<br />
denne vejrtype. Det, at fuglene i så høj<br />
grad undgår havmølleparkerne, giver en<br />
meget lav risiko for kollission, men øger<br />
selvfølgelig tabet af levesteder samt øger<br />
flyveafstande. Overvågningen af fugle<br />
viste store forskelle i fuglearternes reaktioner<br />
på havmølleparkerne, herunder at<br />
n<strong>og</strong>le arter med speciel beskyttelsesstatus<br />
som lommer <strong>og</strong> sortænder i særlig høj<br />
grad undgår disse strukturer.
Brug af resultaterne <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> i andre havmølleprojekter<br />
De tekniske redskaber, der er udviklet i<br />
forbindelse med undersøgelserne ved <strong>Nysted</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> – <strong>og</strong> herunder særligt<br />
redskaberne til undersøgelser af havpattedyrs<br />
<strong>og</strong> fugles adfærd – vil være af<br />
stor værdi for forskere, der arbejder med<br />
miljøvurderinger af nye havmølleprojekter<br />
i andre områder. Redskaberne kan uden<br />
videre bruges i flodmundinger <strong>og</strong> fjorde<br />
eller åbne havområder <strong>og</strong> anvendes ved<br />
studiet af en lang række vigtige arter.<br />
De overordnede resultater <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> vil sandsynligvis <strong>og</strong>så generelt<br />
gælde for andre havmølleparker, men det<br />
er vigtigt at understrege, at der <strong>og</strong>så blev<br />
fundet forskelle mellem <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong> <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong>, <strong>og</strong> at der vil være forskelle i arternes<br />
reaktioner <strong>og</strong> andre miljøfaktorer. Det vil<br />
derfor ikke være fornuftigt at generalisere<br />
med hensyn til påvirkninger ud <strong>fra</strong> de<br />
blot to undersøgelser, som vi indtil nu har<br />
til rådighed.<br />
Yderligere forskningsbehov<br />
Der er klart et behov for at undersøge<br />
et yderligere antal havmølleparker for at<br />
kunne sammenligne med resultaterne af<br />
dette miljøovervågningspr<strong>og</strong>ram. Hvis<br />
man skal kunne konkludere n<strong>og</strong>et sikkert<br />
på et overordnet niveau er det nødvendigt<br />
med flere undersøgelser.<br />
Der er <strong>og</strong>så opstået en række spørgsmål i<br />
lyset af resultaterne <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong> <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong>:<br />
• Vil de muligheder som hårdbundsstrukturer<br />
etableret på havbunden<br />
udgør for arter som krabbe <strong>og</strong> torsk<br />
resultere i et stigende antal af disse arter<br />
<strong>og</strong> over tid påvirke det omgivende<br />
sandbundssamfund?<br />
• Vil antallet af fisk ved havmølleparker<br />
stige over en længere tidshorisont end<br />
undersøgt her, eller reagerer fiskesamfund<br />
<strong>og</strong> antal mere på storskala<br />
processer end på lokale ændringer på<br />
grund af den enkelte vindmøllepark?<br />
• Kan man udvikle undersøgelser der<br />
mere klart svarer på om fiskenes bevægelser<br />
påvirkes af de elektromagnetiske<br />
felter omkring landføringskabler?<br />
• Hvad karakteriserer vigtige levesteder<br />
for havpattedyr, <strong>og</strong> hvor tolerante er de<br />
overfor forstyrrelser i disse områder?<br />
• Vil n<strong>og</strong>le vandfuglearter vænne sig<br />
til havmølleparkerne <strong>og</strong> undgå dem i<br />
mindre grad end nu?<br />
• Vil havpattedyr <strong>og</strong> vandfugle lære at<br />
søge føde indenfor havmølleparkerne<br />
hvis fødemængderne i disse områder<br />
stiger udover deres normale niveauer?<br />
• Selv hvis påvirkningen af en enkelt<br />
vindmøllepark på fugle tilsyneladende<br />
er ubetydelig på populationsniveau,<br />
kan der så udvikles en metode til<br />
vurdering af talrige havmølleparkers<br />
kumulative effekter på fuglebestande<br />
langs med deres trækruter?<br />
De aktuelle planer om at udvide havmølleparkerne<br />
ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> <strong>og</strong> <strong>Nysted</strong><br />
er en glimrende mulighed for at fastslå<br />
de langsigtede konsekvenser af tab af<br />
levesteder, <strong>og</strong> dermed mere grundigt<br />
undersøge baggrunden for, at n<strong>og</strong>le havfuglearter<br />
undgår disse strukturer, således<br />
som det er dokumenteret i de oprindelige<br />
undersøgelser.<br />
IAPEME<br />
I 2000 udpegede Energistyrelsen fem internationale<br />
eksperter til det internationale<br />
rådgivende ekspertpanel om havmiljø<br />
(International Advisory Panel of Experts<br />
on Marine Ecol<strong>og</strong>y – IAPEME). Panelet<br />
har haft til opgave at kommentere<br />
miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet før, under<br />
<strong>og</strong> efter opførelsen af havmølleparkerne<br />
samt vurdere de metoder, som har været<br />
anvendt i pr<strong>og</strong>rammet. Panelet er <strong>og</strong>så<br />
kommet med udtalelser om de observerede<br />
effekter på fugle, havpattedyr,<br />
fisk <strong>og</strong> bundfauna <strong>og</strong> –flora.<br />
Panelets medlemmer er:<br />
Professor Robert W. Furness, (formand),<br />
Glasgow Universitet,<br />
Storbritannien<br />
Professor Rudi H. Drent,<br />
Groningen Universitet,<br />
Holland<br />
Professor Klaus Lucke /<br />
Professor Ursula Siebert,<br />
Kiel Universitet,<br />
Tyskland<br />
Professor Antony Jensen,<br />
Southampton Universitet,<br />
Storbritannien<br />
Adjunkt Peter Grønkjær,<br />
Århus Universitet,<br />
Danmark<br />
41
FLERE INFORMATIONER OM<br />
HAVMØLLEPARKER OG MILJØET<br />
Publikationer<br />
Danish Energy Authority, Danish Forest and Nature Agency, DONG Energy and Vattenfall (2006):<br />
Danish Offshore Wind – Key Environmental Issues. Kan downloades <strong>fra</strong> Energistyrelsens netb<strong>og</strong>handel:<br />
http://ens.netb<strong>og</strong>handel.dk<br />
Miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammets baggrundsrapporter kan downloades på www.ens.dk/offshorewind<br />
Københavnsstrategien – Copenhagen Strategy on Offshore Windpower Deployment (2005).<br />
Kan downloades på http://ens.netb<strong>og</strong>handel.dk<br />
Havvindmøller – Danske erfaringer <strong>og</strong> løsninger. Energistyrelsen (2005). Publikationen kan bestilles<br />
eller downloades <strong>fra</strong> Energistyrelsens netb<strong>og</strong>handel: http://ens.netb<strong>og</strong>handel.dk<br />
Hjemmesider<br />
<strong>Nysted</strong> Havmøllepark:<br />
www.nystedhavmoellepark.dk<br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> Havmøllepark:<br />
www.hornsrev.dk<br />
Energistyrelsens temaside om vindmøller:<br />
www.ens.dk/sw11368.asp<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsens hjemmeside om Natura 2000 i Danmark:<br />
www.skov<strong>og</strong>natur.dk/Emne/Natura2000/<br />
42
Change language