Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted

More documents

Recommendations

Info

Sælreservat METODE Fugletårn Havpattedyr er svære at studere til havs og de traditionelle visuelle undersøgelser fra skibe og fl y blev derfor suppleret med eller helt erstattet med andre metoder, herunder akustisk overvågning med stationære dataindsamlere, fjernbetjent videoovervågning og mærkning af dyr med satelitsendere. OVERVÅGNING AF SÆLER Sæler er svære at observere til havs og derfor blev deres bevægelsesmønstre registreret ved hjælp af satelitsendere, der blev fastgjort på sælerne. Ved Rødsand sælreservat blev der sat sendere på fem spættede sæler og seks gråsæler før opførelsen af Nysted Kameratårn Havmøllepark og på Rømø, 50 km fra Horns Rev, blev 21 spættede sæler i perioden før, under og efter opførelsen af Horns Rev Havmøllepark udstyret med sendere. Overvågning af sæler ved Rødsand foregik fra et observationstårn forud for anlægsfasen og med et fjernstyret kamerasystem under og efter anlægsfasen. Disse observationer blev suppleret med månedlige tællinger fra fl y ved Rødsand og øvrige sællokaliteter i området. OVERVÅGNING AF MARSVIN Tilstedeværelsen af marsvin ved Horns Rev og Nysted blev målt ved hjælp af akustiske overvågningssystemer Vindgenerator Solceller Batteriboks Antenne Kamera 1 Antenne Kamera 2 Figur 11: Rødsand sælreservat med sæler hvilende på land. Observationstårnet og kameratårnet som blev brugt i undersøgelserne er markerede. Til højre et nærbillede af kameratårnet og sammenlignet med et eller fl ere referenceområder udenfor mølleparkerne. Marsvin udsender kontinuerligt ekko-lokaliseringslyde for at orientere sig og fange fi sk. Disse lyde blev optaget af dataindsamlere (T-PODs) forankret i havmølleparkerne og i referenceområder udenfor parkerne. Seks T-PODs blev udsat i og omkring hver havmøllepark. Ved Horns Rev blev ændringer i marsvinenes rumlige fordeling også undersøgt ved hjælp af visuelle observationer fra skib (linietransekttællinger). Foto: Jonas Teilmann
FUGLE: ADFÆRDSÆNDRINGER OG LAV KOLLISIONSRISIKO De fleste fuglearter undgår havmølleparkerne. Effekterne på populationsniveau er ubetydelige Etablering af havmølleparker kan formentligt komme til at udgøre den mest omfattende etablering af infrastruktur i det marine miljø. Opstilling af vindmøller indebærer tre typer af potentielle risici for fugle til havs. For det første kan vindmøllerne udgøre en barriere for trækfugle og for fugle som søger føde i området. Mange fuglearter undgår menneskeskabte genstande de ikke er bekendt med, og særligt store bevægelige genstande. Det kan føre til ændring af tidligere benyttede trækruter og lokale flyveruter i fuglenes fødesøgningsområder. Nogle fuglearter kan dog også blive tiltrukket af vindmøllerne. Vedvarende fortrængning af fugle fra deres fødesøgningsområder kan i sidste ende påvirke yngle- og overlevelsesevnen. For det andet kan der rent fysisk ske et tab af levesteder som følge af det bundareal der optages af vindmøllefundamenterne og den omgivende erosionsbeskyttelse. Disse strukturer kan omvendt danne grundlag for hårdbundssamfund og dermed introducere nye fødesøgningsmuligheder i områder med sandbund. Endelig kan der være risiko for at fugle kolliderer med vindmøllerne hvis de ikke udviser undvigeadfærd. Dette har hidtil været betragtet som den væsentligste potentielle risiko på grund af den direkte 32 effekt på fuglenes overlevelse. Resultaterne viser, at de to første store havmølleparker ved Horns Rev og Nysted kun vil have en lille effekt på populationsniveau. Det skyldes, at det påvirkede område er meget lille i forhold til det samlede areal af lignende lavvandsområder og at kollisionsrisikoen er lav. Den samlede effekt af en fremtidig etablering af flere lignende anlæg vil imidlertid kunne få indflydelse på fuglenes ynglemuligheder og overlevelse. Det er derfor vigtigt, at den samlede effekt af fremtidige vindmølleparker og andre anlægsaktiviteter til havs, tages i betragtning i forbindelse med udbygningen af havvindmøller. Forskellige områder Horns Rev og Nysted adskiller sig betydeligt både med hensyn til områdernes fysiske forhold og de fuglearter der forekommer. Med sin placering i Nordsøen er Horns Rev udsat for de fremherskende sydvestlige vinde, påvirket af tidevand og i det hele taget meget mere”marint” end det mere beskyttede og brakvandsprægede område ved Nysted. De talmæssigt vigtige fuglearter ved Horns Rev omfatter lommer (primært rødstrubet lom), sule, sortand, sølvmåge, dværgmåge, ride, hav-/fjordterne og alkefugle. De talmæssigt vigtige fuglearter ved Nysted omfatter skarv, knopsvane, hvinand, havlit, edderfugl, toppet skallesluger, sølvmåge og svartbag. Nysted ligger desuden i en af de vigtigste trækruter for mange tusinde vandfugle, hvoriblandt edderfugl og mørkbuget knortegås er de vigtigste. Foto: Ib Krag Petersen Fugletælling fra flyvemaskine. Undvigelse og fortrængning Undersøgelser med radar viste at fugle er tilbøjelige til at undgå havmølleparkerne ved Horns Rev og Nysted. Mellem 71% og 86% af alle fugleflokke med kurs mod Horns Rev Havmøllepark ændrede kurs og undgik således at flyve ind mellem vindmøllerne. Der var betydelige bevægelser i udkanten af begge havmølleparker, da fuglene foretrak at flyve udenom parkerne i stedet for ind mellem møllerækkerne.
Page 1 and 2: Havmølleparker og miljøet Erfarin
Page 3 and 4: INDHOLD 3 6 8 10 12 14 16 18 20 24
Page 5 and 6: UDNYTTELSE AF NATURENS KRÆFTER MED
Page 7 and 8: GODE ERFARINGER MED DANSKE HAVVINDM
Page 9 and 10: VINDMØLLEPOLITIK I DANMARK OG EU F
Page 11 and 12: MILJØVURDERINGER OG OFFENTLIG DELT
Page 13 and 14: HORNS REV OG NYSTED HAVMØLLEPARKER
Page 15 and 16: MILJØFORHOLD I ANLÆGSFASEN Særli
Page 17 and 18: MILJØOVERVÅGNINGSPROGRAMMET Måli
Page 19 and 20: BUNDSAMFUND: ÆNDRING AF BUNDDYR OG
Page 21 and 22: Den i Vadehavet truede havcypres ov
Page 23 and 24: FISK: FÅ EFFEKTER PÅ FISK INDTIL
Page 25 and 26: Figur 10: Illustration af en underv
Page 27 and 28: HAVPATTEDYR: SÆLER OG MARSVIN REAG
Page 29: Marsvins aktivitet faldt betydeligt
Page 33 and 34: Figur 12: Trækruter for fugle ved
Page 35 and 36: SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER: POSIT
Page 37 and 38: for, at havmølleparker ville have
Page 39 and 40: OVERORDNEDE SYNSPUNKTER PÅ MILJØO
Page 41: FLERE INFORMATIONER OM HAVMØLLEPAR

Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?