Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted
Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted
Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
OVERORDNEDE SYNSPUNKTER PÅ<br />
MILJØOVERVÅGNINGSPROGRAMMET<br />
FRA IAPEME<br />
Overordnede synspunkter<br />
på miljøovervågningspr<strong>og</strong>rammet<br />
<strong>fra</strong> det internationale<br />
rådgivende panel af<br />
eksperter i marin økol<strong>og</strong>i<br />
(IAPEME)<br />
Den enorme stigning i antallet af havmølleprojekter<br />
har krævet en meget stor<br />
forskningsindsats i forhold til miljøvurderinger<br />
(VVM) for de individuelle projekter.<br />
Som følge heraf er der udarbejdet betydelige<br />
mængder ”grå litteratur” om havmølleparkers<br />
miljøeffekter, men af varierende<br />
kvalitet. Desværre er meget lidt imidlertid<br />
blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter<br />
eller bøger, <strong>og</strong> bygherrerne har<br />
haft en tendens til at bevare data som en<br />
forretningshemmelighed.<br />
Vi lykønsker de danske myndigheder med<br />
den åbne <strong>og</strong> gennemsigtige gennemførelse<br />
af miljøovervågningen af <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> havmølleparker samt den let<br />
tilgængelige formidling af de detaljerede<br />
forskningsresultater. Ikke alene er der<br />
talrige, detaljerede <strong>og</strong> faktaspækkede<br />
“endelige rapporter”, som kan downloades<br />
<strong>fra</strong> internettet. De vigtigste forskningsresultater<br />
om emner lige <strong>fra</strong> hydr<strong>og</strong>rafi<br />
til havets rovdyr er <strong>og</strong>så sammenfattet i<br />
dette hæfte <strong>og</strong> i b<strong>og</strong>en “Danish Offshore<br />
Wind – Key Environmental Issues”.<br />
Undersøgelserne ved <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong> <strong>Horns</strong><br />
<strong>Rev</strong> har overordnet fulgt den ideelle<br />
metode (before-after-control-impact<br />
metoden – BACI) for denne type arbejde,<br />
men det har <strong>og</strong>så krævet udvikling af<br />
40<br />
flere nye undersøgelsesteknikker. Den<br />
slags arbejde er dyrt, langsigtet <strong>og</strong> kræver<br />
dygtige <strong>og</strong> engagerede forskere. Danmark<br />
har investeret mange midler i denne forskning,<br />
<strong>og</strong> har dermed bragt sig helt frem i<br />
forreste linie, når det gælder forskning i<br />
havmølleparkers miljøeffekter. Det vil give<br />
vigtig information til de mange lande hvor<br />
havmølleparker nu udvikles efter dansk<br />
forbillede.<br />
De vigtigste resultater<br />
Undersøgelserne har vist at <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong> havmølleparker har haft en<br />
meget lille effekt på <strong>miljøet</strong> i anlægsfasen<br />
såvel som driftsfasen.<br />
Der har været lokale effekter på bundfaunaen,<br />
særligt forøgelser af biomasse<br />
<strong>og</strong> diversitet, der hænger sammen med<br />
introduktionen af hårdbundsstrukturer<br />
(vindmøllefundamenter <strong>og</strong> erosionsbeskyttelse)<br />
på en naturlig sandbund.<br />
Overvågningen har endnu ikke vist stærke<br />
effekter på fiskesamfundene i de to havmøllerparker,<br />
men hårdbundsstrukturerne<br />
<strong>og</strong> stigende fødemængder kan på længere<br />
sigt tiltrække flere fisk, både antalsmæssigt<br />
<strong>og</strong> artsmæssigt. En konklusion <strong>fra</strong><br />
arbejdet må være, at det netop er meget<br />
svært at påvise forandringer i fiskepopulationen<br />
på disse lokale niveauer, når svingningerne<br />
i mange fiskebestande netop<br />
sker inden for meget større områder.<br />
Udvikling af T-POD systemet (dataindsamlere<br />
som optager marsvins lyde under<br />
vandet) til at måle marsvins supersoniske<br />
aktivitet inden for havmølleparken <strong>og</strong><br />
i kontrolområder har været en af overvågningspr<strong>og</strong>rammets<br />
store bedrifter.<br />
I anlægsfasen faldt antallet af marsvin<br />
øjeblikkeligt, da støjende aktiviteter blev<br />
påbegyndt, hvilket mindskede frygten<br />
for, at havpattedyr ville blive i området,<br />
<strong>og</strong> måske tage skade af det intense<br />
pres <strong>fra</strong> pæleramningen. Ved <strong>Horns</strong> <strong>Rev</strong><br />
vendte antallet af marsvin hurtigt tilbage<br />
til det ”normale” efter anlægsfasen, men<br />
resultaterne <strong>fra</strong> <strong>Nysted</strong> er anderledes <strong>og</strong><br />
sværere at tolke. Bortset <strong>fra</strong> anlægsfasen<br />
viste sæler <strong>og</strong>så kun små reaktioner på<br />
havmølleparkerne.<br />
Udvikling af teknol<strong>og</strong>i til at måle fuglekollisioner,<br />
TADS (Thermal Animal<br />
Detection System), er en af overvågningspr<strong>og</strong>rammets<br />
andre store bedrifter. TADS<br />
giver os empirisk bevis for, at vandfugle<br />
meget sjældent kolliderer med vindmøller.<br />
Modeller for estimering af kollisionsrisikoen<br />
<strong>og</strong> fugleovervågning med radar såvel<br />
som ved visuelle observationer viser, at<br />
mange vandfuglearter er tilbøjelige til at<br />
undgå havmølleparkerne ved at ændre<br />
flyveretning n<strong>og</strong>le kilometer der<strong>fra</strong>. Fugle,<br />
som flyver gennem havmølleparken, har<br />
det med at ændre flyvehøjde for at undgå<br />
kollision. Under ugunstige vejrforhold,<br />
var det forventet at kollisionsrisikoen<br />
ville forøges, men resultaterne viste at<br />
vandfuglene som regel undgik at flyve i<br />
denne vejrtype. Det, at fuglene i så høj<br />
grad undgår havmølleparkerne, giver en<br />
meget lav risiko for kollission, men øger<br />
selvfølgelig tabet af levesteder samt øger<br />
flyveafstande. Overvågningen af fugle<br />
viste store forskelle i fuglearternes reaktioner<br />
på havmølleparkerne, herunder at<br />
n<strong>og</strong>le arter med speciel beskyttelsesstatus<br />
som lommer <strong>og</strong> sortænder i særlig høj<br />
grad undgår disse strukturer.
Change language