Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted

More documents

Recommendations

Info

Lav kollisionsrisiko Risikoen for kollisioner med vindmøllerne viste sig at være meget lav. Ud af 235.000 edderfugle, der passerer Nysted hvert efterår var den beregnede kollissionsrate 0,02% (45 fugle). Denne lave rate blev underbygget af det forhold, at ingen edderfugle-kollisioner blev registreret af det infrarøde overvågningsudstyr. Undersøgelser med radar viste at omkring 80% af fuglene med kurs mod havmølleparken fløj udenom, og at mange fugle som fløj ind i parken tilpassede flyveretningen sådan at de fløj mellem vindmøllerækkerne. Infrarød videoovervågning af én vindmølle i Nysted Havmøllepark viste at METODE Fra begyndelsen stod det klart, at det ikke ville være muligt at beskæftige sig med potentielle risici i forhold til alle fuglearterne i og omkring havmølleparkerne. Undersøgelserne fokuserede derfor på: • arter omfattet af specielle beskyttelsesforanstaltninger under europæisk eller national lovgivning, • arter for hvilken de to områder har en vigtig funktion i årets løb, • arter der er særligt sårbare overfor tab af levesteder eller kollision og • arter som er sårbare over for selv små stigninger i dødeligheden af voksne fugle. vandfugle (primært edderfugle) mindskede deres flyvehøjde i vindmølleparken, idet de oftere fløj under rækkevidde af vingerne end udenfor parken. I løbet af mere end 2.400 timers overvågning blev der kun registreret 11 fugle i nærheden af vindmøllevingerne og én enkelt kollision af en småfugl eller flagermus. Større effekter usandsynlige Den overordnede konklusion på overvågningen af fugle ved Horns Rev og Nysted er, at langt de fleste arter undgår havmølleparkerne. Ingen af parkerne ligger imidlertid så tæt ved yngleområder, at de kan påvirke fuglenes muligheder for at yngle, ligesom det ikke forventes, at de Af disse grunde har undersøgelserne sat fokus på store længelevende fuglearter, og herunder særligt marine vandfugle. Undersøgelserne af fuglenes trækruter blev foretaget ved hjælp af almindelig navigationsradar, som registrerede fuglenes bevægelsesmønstre i nærheden af vindmølleparkerne samt ved visuelle observationer med kikkert. Antallet og fordelingen af de forskellige arter før og efter opførelsen af vindmølleparkerne blev registreret ved hjælp af fugletællinger fra fly. Tællingerne blev foretaget af erfarne observatører, som indtalte alle obser- registrerede afvigelser i trækfuglenes kurs vil have større konsekvenser for fuglene på populationsniveau. Generelt undgik fuglene ikke bare at flyve mellem møllerne, men også at søge føde og opholde sig imellem dem. Det betyder, at opførelsen af havmølleparker i fødesøgningsområder for visse fuglearter – i det mindste tre år efter opførelsen – kan forårsage tab af levesteder, selv hvis levestedet og fødegrundlaget er intakt. Dette bør indgå i fremtidige miljøvurderinger i områder med mange fugle. vationer på diktafon med angivelse af art, antal og adfærd og den præcise tid. Disse observationer blev efterfølgende overført til et Geografisk Informations System (GIS) for nærmere analyse. Kollisionsrisikoen blev undersøgt ved at montere et fjernstyret infrarødt videokamera på en af vindmøllerne i Nysted Havmøllepark. Kombineret med radarobservationer overvågede dette system 30% af møllens rotorareal og gav, udover at registrere kollisioner, også informationer om flyvehøjder og fuglenes undvigeadfærd i forhold til vindmøllerne.
SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER: POSITIVE HOLDNINGER Både den lokale og nationale befolkning er generelt positive over for havmølleparkerne. På den anden side er der også en betydelig villighed til at betale for placering af fremtidige havvindmøller på afstande hvor de visuelle effekter på kystlandskabet reduceres I Danmark er antallet af vindmøller på land steget betydeligt i de seneste årtier. Samtidig har effekterne på omgivelserne i form af støj, refleksioner og visuelle forstyrrelser været genstand for megen debat. Forventningen har været, at vindkraft på havet ville reducere nogle af disse effekter, og derfor omfattede miljøovervågningsprogrammet en undersøgelse af borgernes holdninger og opfattelser af de visuelle og miljømæssige effekter af havmølleparker. En sociologisk og en miljøøkonomisk undersøgelse viste at både den lokale og nationale befolkning generelt er positive overfor havmølleparker. Samtidig er der en klar forskel mellem holdningerne og præferencerne lokalt og nationalt. Forskellige lokalområder Horns Rev Havmøllepark er placeret 14 km vest for Blåvandshuk. Området består hovedsageligt af fritidshuse og omkring 3.300 borgere er permanent bosatte i kommunen. Havmølleparken kan kun ses fra ganske få boliger. 36 Nysted Havmøllepark er placeret 10 km fra kysten og modsat Blåvandshuk kan nogle af de ca. 4.300 indbyggere se vindmølleparken fra deres bolig. Havmølleparken kan også ses fra Nysted by og fra Nysted havn, som er et populært mødested for lokale såvel som turister. Mere end 80% er positive Den miljøøkonomiske undersøgelse viste at mere end 80% af respondenterne fra områderne ved Horns Rev og Nysted var “positive” eller “meget positive” overfor havmølleparker. Derudover viste den, at befolkningen i Horns Rev-området generelt er mere positive over for havmølleparker end befolkningen i Nystedområdet. Flere af respondenterne fra Horns Rev svarede således, at de er “meget positive” overfor eksisterende havmølleparker. Samtidig er størstedelen af de ”negative” svar fra Nysted (Figur 14). Disse resultater hænger godt sammen med resultaterne fra undersøgelsens mere dybdegående interviews, hvor en række underliggende årsager til respondenternes positive eller negative holdninger blev afdækket. Positive holdninger var generelt motiveret af en bekymring overfor miljøet i relation til energiproduktion, forsyningssikkerhed, fordele for eksport og beskæftigelse. Blandt respondenterne med negative holdninger var der fokus på to forhold. Først og fremmest gav folk udtryk for bekymring over de visuelle forstyrrelser af kystlandskabet, og derudover var der bekymring Kun 12 til 19% af respondenterne mente, at havmølleparkerne ville have en negativ effekt på det marine miljø. Foto: Maks Klaustrup
Page 1 and 2: Havmølleparker og miljøet Erfarin
Page 3 and 4: INDHOLD 3 6 8 10 12 14 16 18 20 24
Page 5 and 6: UDNYTTELSE AF NATURENS KRÆFTER MED
Page 7 and 8: GODE ERFARINGER MED DANSKE HAVVINDM
Page 9 and 10: VINDMØLLEPOLITIK I DANMARK OG EU F
Page 11 and 12: MILJØVURDERINGER OG OFFENTLIG DELT
Page 13 and 14: HORNS REV OG NYSTED HAVMØLLEPARKER
Page 15 and 16: MILJØFORHOLD I ANLÆGSFASEN Særli
Page 17 and 18: MILJØOVERVÅGNINGSPROGRAMMET Måli
Page 19 and 20: BUNDSAMFUND: ÆNDRING AF BUNDDYR OG
Page 21 and 22: Den i Vadehavet truede havcypres ov
Page 23 and 24: FISK: FÅ EFFEKTER PÅ FISK INDTIL
Page 25 and 26: Figur 10: Illustration af en underv
Page 27 and 28: HAVPATTEDYR: SÆLER OG MARSVIN REAG
Page 29 and 30: Marsvins aktivitet faldt betydeligt
Page 31 and 32: FUGLE: ADFÆRDSÆNDRINGER OG LAV KO
Page 33: Figur 12: Trækruter for fugle ved
Page 37 and 38: for, at havmølleparker ville have
Page 39 and 40: OVERORDNEDE SYNSPUNKTER PÅ MILJØO
Page 41: FLERE INFORMATIONER OM HAVMØLLEPAR

Havmølleparker og miljøet. Erfaringer fra Horns Rev og Nysted

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?