skimmelsvamp - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk
Officerernes Fagblad | 7 | August-September 2011
Nyboder ramt af skybrud og truslen om
skimmelsvamp
Nu må medaljer og hæderstegn beholdes
Månedens netværker er chefen for Forsvarets Materieltjeneste

Leder
WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.
MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.
Denmark’s commitment to national and
global maritime security demands the most
reliable multi-role helicopter. One that’s
operationally proven at sea and around
the world. With advanced mission systems
for complete situational awareness. That
employs network-enabled data links for
information sharing and instant decision
making among allies. A helicopter that’s
in full production, globally supported and
whose costs are based on fact.
MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com

Officerernes Fagblad
Efter en forhåbentlig god sommerferie står
efteråret for døren, hvor der bl.a. afholdes valg
til Folketinget den 15. september. Forsvaret bliver
næppe et landspolitisk tema i valgkampen,
men det betyder ikke, at udfaldet af valget er
uinteressant for HOD og officerskorpset. Valgets
resultat kan få indflydelse på to væsentlige temaer
for officerskorpset, nemlig pensionsalder
og forsvarets fremtid.
Pensionsalderen for officerskorpset indgik som
en del af overenskomstforhandlingerne i foråret og blev med virkning
fra 2019 hævet i lighed med efterlønsalderen. Op til sommeren
indgik regeringen en aftale om en reformpakke, der fremrykker
en højere efterlønsalder fra 2019 til 2014, og således er efterlønsalderen
hævet til 62 år i 2017 i stedet for 2022. Samtidig fremgår
det af pakken, at regeringen vil optage forhandlinger med CFU om
ændring af den i OK11 aftalte ændring af højere pligtig afgangsalder.
Pakken implementeres imidlertid først efter valget, hvilket
betyder, at pakken ikke nødvendigvis bliver gennemført. Hvorvidt
en socialdemokratisk ledet regering vil gennemføre indgrebet på
efterlønsområdet er usikkert. Umiddelbart er der ikke sympati for
stramningerne på efterlønsområdet, men om der er politisk flertal
efter valget for at annullere reformpakken er p.t. tvivlsomt. Ligeledes
kan det heller ikke afvises, at det for en ny regering vil være
bekvemt at gennemføre reformpakken i stedet for at skulle anvise
andre besparelser.
Et andet tema er forsvarets fremtid. I aftalen mellem regeringen,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgår en besparelse
på 2 milliarder i forsvarets budget fra 2015. I regeringens
udspil var der lagt op til, at dette beløb skulle overføres til borgernære
områder så som sundhed og uddannelse. Oppositionen
er enig i besparelsen. Uanset udfaldet af folketingsvalgets må vi
derfor erkende, at forsvarsforliget fra 2015 bliver reduceret med 2
milliarder. Hvor besparelserne skal gennemføres er derimod usikkert,
og ikke unaturligt er partiernes bud på besparelser forskellige.
Værnepligten er i spil, såfremt oppositionen vinder valget.
Hjemmeværnet og kampfly er andre områder, som der konkret er
peget på af forskellige partier/forsvarspolitiske ordførere. Endelig
har forsvarsministeren jo indirekte peget på besparelser i hæren,
da denne tilsyneladende ikke skal kunne løse tunge opgaver som
f.eks. Afghanistan. Et tema, som Holger K. Nielsen fulgte op på i
Leder nr. 7/2011 • 3
Forsvarets fremtid efter folketingsvalget
Nr. 7-2011, 20. årgang
ISSN 1399-7572
Udgivet af Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD)
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
Tlf. +45 33 15 02 33.
Fax: +45 33 14 46 26.
www.hod.dk
app.hod.dk
Redaktionens E-mailadresse:
lahrmann@hod.dk
Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden
1. juli ‘07 – 30. juni ‘08
Redaktion:
• Informationschef
Henning Lahrmann, Djfb.
Privat tlf.: +45 33 31 04 41
Mobil: +45 40 53 18 10
E-mail: lahrmann@hod.dk
• Kommandør Bent Fabricius
(ansv.h.)
Privat tlf.: +45 45 86 60 14
Mobil: +45 51 22 60 88
E-mail: bent@hod.dk
Grafisk design: Woer+Gregorius
Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder
Annoncer:
Kontaktansvarlig:
Haren Media Group
Bredgade 21 B, 2. sal
1260 København K
Telefon: 33 21 46 00
Telefax: 33 21 46 01
e-mail: cha@vdn.dk
Annoncechef: Casper Aistrup
sin kronik i Politiken den 25. juli. Når det drejer sig om fremtidig
støtte til stabiliseringsopbygning, må Danmark i værste fald nøjes
med at tilslutte sig de mange nationer, der nok har en holdning,
men hvor andre må tage den hårde tørn.
Men indtil videre er det kun løse tanker om besparelserne, og
intet konkret foreligger. Og vi forventer intet mere konkret fra politikerne,
førend folketingsvalget er ovre.
Som en trædesten for de politiske drøftelser om besparelsen
på de 2 milliarder forventer HOD, at resultatet af en række analyser
bliver offentliggjort i efteråret. Analyser, som f.eks. fokuserer
på lagerstyring, indkøb, personelressourcen, økonomistyring
samt mulighederne for at forbedre forsvarets samlede etablissementsstruktur
i relation til ønsket om et fortsat højt internationalt
engagement, effektiv drift og optimal opgaveløsning. I
denne forbindelse bliver der gennemført en undersøgelse af, om
forsvarets nuværende operative og geografiske struktur medfører
uhensigtsmæssige konsekvenser i relation til forsvarets personel
og personelstruktur, herunder for bl.a. rekruttering, fastholdelse,
uddannelse og operativ anvendelse af forsvarets personel. HOD
afventer spændt disse analyser, som må være ganske specielle
al den stund, at de faglige organisationer ikke har kunnet få
adgang til kommissorierne. Forsvarschefen, forsvarsministeren
og finansministeren har afvist aktindsigt. Det giver anledning til
bekymring og mistro til arbejdet omkring analyserne. Sporene fra
tilsvarende analyser i politiet skræmmer. Også her blev der gennemført
budgetanalyser, idet kommissorierne dog ikke var hemmelige.
Indtrykket herfra var, at budgetanalyserne blev drevet af
Finansministeriet, og det efterfølgende forlig blev indgået af de
finanspolitiske ordførere og ikke af de retspolitiske. Bliver denne
model overført til forsvaret? Med det hemmelighedskræmmeri,
der omgærder arbejdet, kan HOD kun tro det værste.
I forlængelse af de mange analyser opfordrer HOD de politiske
partier til at påbegynde forhandlingerne om forsvarets fremtid så
hurtigt som muligt efter folketingsvalget. Vis forsvarets ansatte
den respekt, at der hurtigst muligt træffes de nødvendige beslutninger
om forsvarets fremtid, således at vi ved, hvad vi har i
vente.
Vel mødt til et spændende efterår.
Bent Fabricius
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 9.450
1/2 side: kr. 5.850
1/4 side: kr. 3.500
1/8 side: kr. 2.350
Priserne er inkl. 4 farver.
Redaktionen forbeholder sig at
kunne afvise annoncer, der strider
mod bladets tone og ånd.
Abonnement: 828,- kr. pr. år.
Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke,
Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er
en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede
forhold, og at der kun er anvendt materialer,
som lever op til skrappe miljøkrav.
Deadline for stof og annoncer:
Blad 8/11: 12. september
Som udkommer: 3. oktober
Blad 9/11: 17. oktober
Som udkommer: 14. november
Blad 10/11: 21. november
Som udkommer: 12. december
Dette blad er afleveret til
postekspedition den 5. september.
I Perspektivplanen af marts 2006
fastslås det, at „HOD er politisk
uafhængig“. Det indebærer, at HOD
ikke yder økonomisk støtte til politiske
partier eller partipolitiske formål.

4 • nr. 7/2011 Vores HOD
Navne i hovedbestyrelsen
Iver H. Dall returnerer
efter udstationering
HB-medlem/SVN, orlogskaptajn Jørn
Abel Nielsen er udstationeret i Irak og
i den forbindelse deltager orlogskaptajn
Henning Madsen i bestyrelsen som suppleant
i perioden 1. juli 2011 til 1. marts
2012.
Henning Madsens første møde i hovedbestyrelsen
var torsdag den 1. september
2011, hvor der var indkaldt til ordinært
møde.
Orlogskaptajn
- Jeg glæder mig til igen at være en Henning Madsen er med i
del af hovedbestyrelsen, siger Henning hovedbestyrelsen.
Madsen, som tidligere har været suppleant.
HB-medlem/HRN, major Iver H. Dall er kommet tilbage til hovedbestyrelsen
den 1. september 2011 efter udstationering. Det betyder
samtidig at suppleant major Hans Henrik Paulsen har sagt farvel og
tak for denne gang.
HOD’s formand på Færøerne: I maj måned deltog Bent Fabricius og specielkonsulent
Carl Henning G. Johnsen i et medlemsmøde på Færøerne,
hvor HOD-medlemmer fra Færøernes Kommando og inspektionsskibet
Hvidbjørnen deltog. Overskrifterne på mødet var bl.a. arbejdsmiljø ombord
i søværnets skibe, tilkaldevagter, fremtidig bemanding og OK11. På
billedet ses HOD’s formand, Bent Fabricius og fungerende LKA-formand,
kaptajnløjtnant Anders Holm. Foto: Carsten Thomsen.
En velment håndsrækning
Øvelsen går ud på at komme af med en ordentlig sum penge. Sådan
cirka en kvart million kroner, og i den forbindelse efterlyses kvalificerede
modtagere!
- Vi har 225.000 kr. at gøre godt med i år, og vi holder os til portioner
op til 10.000 kroner, fortæller fondens sekretær, major Jørgen Larsen,
som udleverer ansøgningsskemaer på denne e-mailadresse: jalars@larsen.mail.dk
frem til 25. september.
Legatfonden er navnet på den gavmilde giver, som har støttet værdigt
trængende i generationer. Det startede tilbage i 1887 med etableringen
af ”Den af Hærens faste Officerer og ligestillede oprettede
Understøttelsesforening”. Den blev små hundrede år senere i 1983 lagt
sammen med en række små hjælpefonde og fik navnet Legatfonden.
I gamle dage havde vi fænrikker og officerer af B-linjen. I dag er alle
i officersgruppen lige – og stampersonel har overtaget fænrikkens og
B-officerens arbejde. Derfor har vi løftet chefsergenter, seniorsergenter
og oversergenter i hæren og hærhjemmeværnet op, så de også er
berettiget til at søge fondsmidler på lige fod med officererne, fortæller
Jørgen Larsen og pointerer, at også pårørende til de nævnte kan komme
i betragtning, når der skal sættes navn på donationen.
Ansøgninger, der er begrundet med fysiske og psykiske - herunder
posttraumatiske lidelser – samt forringende sociale forhold, vil nyde fremme.
Henvendelser og ansøgninger behandles i al fortrolighed.
Legatfonden
Af LEGATFONDENS midler stilles her i sommerhalvåret 2011 et
antal legatportioner til rådighed for officerer og stampersonel af
befalingsmandsgruppen (CSG, SSG og OSG) i hæren og hærhjemmeværnet.
Legatet kan søges af værdigt trængende afskedigede officerer
og befalingsmænd samt ubemidlede enker/enkemænd og børn efter
de nævnte personer.
Alt andet lige vil ansøgninger begrundet med fysiske og psykiske,
herunder posttraumatiske lidelser samt forringede sociale forhold,
nyde fremme.
Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til nedennævnte
sekretær.
Modtagne henvendelser og resultat behandles fortroligt.
Major Jørgen Larsen, Digterparken 76, 2750 Ballerup
Mailadr.: jalars@larsen.mail.dk
Nye lokalafdelingsformænd
2. Eskadre - Lokalafdeling 27:
Orlogskaptajn Klaus Rehkopff.
FKO – Lokalafdeling 51:
Orlogskaptajn Claus Aleksandre Wiinholt.
FLOS - Lokalafdeling 52:
Major Karsten Marrup.
FPT - Lokalafdeling 30:
Kaptajn Jørgen Erik Frost-Rasmussen.
Oksbøl - Lokalafdeling 20:
Major Jørgen Heiselberg Theilgaard.
Skoler på Holmen – Lokalafdeling 48:
Kaptajnløjtnant Andreas Thye.
Skrydstrup - Lokalafdeling 21:
Major Claus Pieler (fungerende frem til 1. december 2011).

Her vogter jeg!
Isbjørn på kollisionskurs
Risikoen for at falde i kløerne på en bjørn af dimensioner udskød
en ellers ren rutineopgave for Grønlands Kommando.
Men tredje gang er som bekendt lykkens gang, og så kunne
GLK og EJNER MIKKELSEN melde opgaven for udført og de
danske og grønlandske flag skiftet og flagstængerne efterset på
Isbjørneø i det nordvestligste Grønland, hvilket sker hvert år, fordi
vind og vejr i den grad slider på tingene på de kanter..
Første forsøg mislykkes. Isbjørnen har taget opstilling netop på
landingspladsen, hvor skibets gummibåd normalt lægger til, og
opstigningen til den 70 meter høje klippetop med flagstængerne
begynder. Og bjørnen mener tilsyneladende, den har mest ret til
at være på øen, der bærer dens navn. EJMI lægger kursen mod
andre opgaver og lader bjørn være bjørn.
Etna truede F16
Respektindgydende og et spektakulært syn i den sicilianske nat!
Sådan karakteriseres på FTK`s hjemmeside den oplevelse, som
flyvevåbnets udsendte fik midt i vagtskiftet mellem Hold 2 og
Hold 3 på Sicilien, da Etna gik over gevind, skruede låget af og op
for blusset.
Det gav ekstra arbejde til de danske teknikere, som i hast måtte
ty til plastic og tape – med henblik på inddækning af de vitale
Vores HOD nr. 7/2011 • 5
Isbjørnen, som ikke løb af pladsen.
Foto: Ejner Mikkelsen.
Andet forsøg få dage senere mislykkes også. Tæt tåge indhyller
øen, da EJMI vender tilbage for at klare flagstængerne. Risikoen
for at møde verdens største landrovdyr på hjemmebane får besætningen
til at klappe hesten en ekstra gang – og afvente.
Men så! Tredje forsøg d. 4. august. Godt vejr og ingen isbjørne i
sigte. Flagene på Isbjørneø, som markerer områdets tilhørsforhold
til Grønland og rigsfællesskabet, udskiftes. Missionen udført!
Isbjørneø er en af seks små og ubeboede øer i gruppen Careyøerne,
Grønlands vestligste punkt. Navnet fik øen efter sigende
efter skibet ISBJØRNEN, som i 1930’erne opererede i området,
beretter Grønlands Kommando. Men det er en helt anden historie!
-lon
dele på de udstationerede F16-kampfly, som blev truet fra uventet
kant. Nemlig af den ildsprudende vulkan.
Folkene på linen måtte i gang med at pakke flyene ind for at
forhindre et eventuelt askenedfald i at anrette skade.
En gunstig vindretning reddede dog situationen, og ingen af de
danske kampfly blev askeramt. Etnas vredesudbrud fik således ingen
indflydelse på flyvevåbnets planlagte missioner over Libyen.
Etna i udbrud med danske F16 på linen.
Foto: Morten Valentin Jensen.

Af journalist Steen Cadan, DJ
Fotos: Peter Eilertsen
6 • nr. 7/2011 Tjenesteboliger
Skimmelsvamp
i Nyboder
Århundredets skybrud i København og en regnfuld sommer har ikke gjort situationen bedre
for Nyboders beboere, der i mange år har måttet leve med risikoen for skimmelsvamp i husene.
Forsvarets Boligkontor oplyser, at på knap tre år har der været 130 sager
Den rette at spørge om skimmelsvamp og andre boligfor-
hold i Nyboder er en gammel Nyboderdreng, som i dag er chef
for Forsvarets Boligkontor, cand.polit. Esben Andersen.
- Hvor rigtigt er det, at der er skimmelsvamp i samtlige huse i
Nyboder?
- Det tror jeg som sådan ikke er tilfældet, men der er jo mulighed
for skimmelsvamp i alle huse i Danmark, afhængigt af brug
og vedligeholdelse. Får vi i Nyboder mistanke om skimmelsvamp,
så prøver vi at forebygge så tidligt som muligt. Derfor er det vigtigt,
at man som lejer også er opmærksom på en eventuel skimmelsvamp.
Er man usikker, skal man følge de procedurer, der er
for at få en byggefaglig til at vurdere forholdene.
Det første, man gør, er at henvende sig til sit LSE (Lokale Støtte
Element) – i Nyboder er det i Haregade 34. Her beretter man om
sin mistanke om skimmelsvamp, hvorefter LSE sender en byggefaglig
til at vurdere sagen. I det tilfælde, at vedkommende har en
mistanke om, at der kunne være tale om skimmelsvamp, så rekvireres
der en undersøgelse fra Danmarks Teknologiske Institut (DTI)
for at få foretaget prøver.
– Når vi har valgt at samarbejde med DTI, skyldes det, at man
dér har en meget stor og bred viden på området, og på den måde
sikrer vi os, at skimmelsvampen kan blive fjernet på den rigtige
måde, og at man som beboer efterfølgende kan have en god og
tryg hverdag.
Personlig henvendelse, en opringning eller en e-mail
- Står man nu i en situation, hvor man ikke kan komme igennem
til LSE i Haregade, så er man også velkommen til at ringe
til os eller meget gerne sende en e-mail til Forsvarets Boligkontor
– adressen findes på Forsvarets Intranet –, hvorefter vi hurtigt vil
igangsætte den nødvendige procedure. I de tilfælde, hvor der bliver
konstateret skimmelsvamp, tager vi kontakt til beboerne. Hvis
renoveringsarbejdet skønnes at tage længere tid, eller hvis det er
uhensigtsmæssigt, at familien bor i boligen, genhuses familien. I
alle tilfælde prøver vi at genhuse familien inden for rammer, der
svarer til dem, de har. Udgifterne i forbindelse hermed afholdes
selvfølgelig af forsvaret. Det er ikke lejerne, der skal have gener i
den forbindelse.
- Hvis der nu konstateres skimmelsvamp i et kvart hus, skal alle
øvrige beboere så midlertidigt flytte ud?
- Har vi mistanke om, at der er skimmelsvamp i nogle af de
andre lejligheder i huset, så tager vi også prøver dér. I øvrigt er
der mange forskellige typer af skimmelsvamp. Derfor er det også
vigtigt for os at have faste procedurer. Teknologisk Institut er altid
med fra starten til at udarbejde et vedligeholdelsesarbejde; derved
sikrer vi, at reparationen bliver forsvarligt udført.
- Hvor mange sager med skimmelsvamp har I om året?
- Det er svært at sige, men fra midten af 2008 og frem til foråret
2011 har vi haft 130 sager om skimmelsvamp. I dag har vi en procedure
med DTI, der bevirker, at antallet af sager med skimmelsvamp
egentlig er faldende, for i takt med, at vi har konstateret
problemer, har vi fået gjort noget ved dem.
- Hvad mener du om konsulentfirmaet Capacents rapport fra
september 2009, hvor der står, at det ikke kan udelukkes, at en
væsentlig del af lejlighederne i de gule stokke kan blive vurderet
som uegnet som menneskebolig?
Aktion ”skimmelsvamp” før Capacents rapport
- I Forsvarets Boligkontor har vi ikke brugt den undersøgelse, som
Capacent offentliggjorde i september 2009, for vi var allerede i
gang med at løse problemerne, og jeg skal så beklage, at konsulenterne
ikke har været opmærksomme på det, da de offentliggjorde
deres rapport. For vi kunne ikke vente med at få gjort noget
ved det. Da jeg først fandt ud af, at der ikke var nogen procedure
for disse skimmelsvampesager, var det magtpåliggende for mig at
få det ordnet.
- Derfor er det en glæde for mig at kunne sige, at de tiltag, vi startede
med i august 2008, virker. For hver enkelt sag er jo stressende
for dem, der er involveret i renoveringsprocessen. Formålet med
disse boliger i Nyboder er, at man har frihed og tid til at koncentrere
sig om sin familie og sit arbejde. Og i sager om skimmelsvamp er
det vigtigt, at vi tager de nødvendige hensyn til beboerne.
- Hvad så, når folk bliver alvorligt syge?
- I de tilfælde, hvor man kan sige, at renoveringen og vedligeholdelsen
vil vare i en længere periode, så tilbyder vi en genhusning.
Det kan også være, at vi gør det før, idet det kan være mest hen-

sigtsmæssigt for familien. Det sker ud fra den betragtning, at kan
vi finde en tilsvarende bolig, så løses et af deres problemer, mens
vi løser problemet i den fraflyttede lejlighed. Så den er i orden til
den næste lejer. Vor hovedinteresse er, at der er mindst mulige gener
for dem, der er berørt af problemerne.
- Hvem betaler for en renovering?
- En stor del af det, der kommer ind ved huslejerne, går til at
vedligeholde bygningerne. I den sammenhæng er det sådan, at
for at generere flest mulige penge til vedligeholdelse, er det også
meget vigtigt, at vi udlejer flest mulige boliger. Derfor har vi siden
2008 øget indtægterne ved at sørge for, at der er en større udlejningsfrekvens
– i 2008 var der over 100 ledige boliger, i dag er der
kun tre ledige lejemål, som ikke er disponeret til en lejer, idet disse
boliger gennemgår større renoveringsarbejder. Det har genereret
væsentligt flere penge til vedligeholdelse, og det vil vi også gøre
fremadrettet. Når der så kommer noget med skimmelsvamp, så
er det ikke lejeren, der skal betale det, men det bliver selvfølgelig
taget ud fra det budget, vi har for det samlede område. Sidste år
har vi i Nyboder vedligeholdt for 15 mio., og det er også det, jeg
forventer, at vi gør i år.
- Hvornår og hvor tit foretager I huslejeforhøjelser?
- Det er sådan, at man havde en stor vurderingsrunde af samtlige
lejemål i 2008/09. Idet man i en lang årrække ikke havde
foretaget vurderinger af de enkelte boligbidrag. Fremadrettet vil vi
foretage en vurdering af de enkelte boliger i takt med, at folk flytter
ind i boligerne. Så boligvurderingerne vil aldrig være mere end
seks år gamle. Når en bolig fraflyttes, sættes den i stand, og den
nye lejer flytter ind til en husleje, der er fastsat ved boligvurderingen,
så vedkommende ved, hvad der skal betales.
- Ved en fraflytning vurderer I så også, om der er skimmelsvamp
i boligen?
- Der kan være tilfælde, men det er meget sjældent, hvor vores
egen byggefaglige får mistanke om, at der kunne være skimmelsvamp,
og så rekvireres Teknologisk Institut naturligvis.
Sikkerhed for huslejestigninger
- Ved den store lejevurdering i 2009 var der rent faktisk også huslejer,
der blev sat ned. Men fremadrettet forestiller jeg mig, at der
vurderingsmæssigt vil være en glidende udvikling, hvor vi ikke vil
se mærkbare stigninger som i 2009, hvor der var nogle lejemål,
som måske ikke havde været vurderet i 10-12 år og derfor oplevede
en markant stigning i huslejen.
- Med den måde, hvorpå vi har vurderet samtlige boliger i 2009,
så burde en huslejestigning være ubegrundet. Nu ved man, hvad
man flytter ind til, og man kommer ikke til at opleve huslejestigninger.
De, der har kontrakter, som løber længere end fire år, vil
dog få vurderet deres lejemål hvert sjette år.
- Vurderingen foregår ved en særlig sagkyndig udpeget af Københavns
Stift, en repræsentant fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
samt repræsentanter fra CS og HOD, hvor der
sker en intern afklaring imellem de to organisationer til sikring af,
at lejernes interesser varetaget bedst muligt. Forsvarets Boligkontor
foretager ikke selv vurderingen.
- Hvorledes forholder Forsvarets Boligkontor sig til, at man ikke
er underkastet den almindelige huslejelovgivning?
- Ja, ja – til gengæld er vi underlagt et cirkulære for Statens Tjeneste-
og Lejeboliger fra 1989, og det er det, som gør sig gældende
her. Hvis man havde været underlagt huslejelovgivningen, ville
det have betydet, at man ikke kunne tilbyde huslejer til 10 procent
under markedsprisen.
Tjenesteboliger
nr. 7/2011 • 7
Et tagvindue efter renoveringen, hvor der skal være en maksimal
udluftningsmulighed.
Hvor megen skimmelsvamp er der mon i dette hus?
Om at bo i Nyboder
Efter interviewet er redaktionen kommet
i besiddelse af en lille pjece ”SÅDAN
BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT”, udgivet
af Teknologisk Institut sammen med Forsvarets Boligkontor
og LSE-Nyboder.
I den søger udgiverne at komme på forkant med skimmelsvampeangreb;
således finder man blandt andet
følgende:
Følgende materialer må IKKE anvendes i din bolig:
• Tætte overfladebehandlinger som tapet, filt,
væv o.s.v.
• Indvendig efterisolering, isolerende tapeter, plader
m.v.
• Vinyl, kork eller linoleumsbelægning.
• Tæpper med gummibagside eller isolerende tæpper.
Blandt de gode råd læses:
• Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10
minutter. Dette er den eneste måde, hvorpå fugt fra
boligen kan fjernes i Nyboder.
• Der bør ikke placeres genstande i hjørner ved gulv.
De lukkede overflader vil hindre luftskiftet og der-
med begrænse udtørring.
Endelig er der et afsnit om årsager til vækst af skimmel.
Her kan man læse:
• Skader opstår ofte, når den daglige balance (af fugtighed
– red.) ændres. Vær derfor opmærksom på, at
du får luftet nok ud eller varmet nok op. Når rutiner
ændres, f.eks. hvis der kommer en baby i huset,
du er bortrejst i en længere periode, I bliver flere i
boligen, boligen anvendes i flere timer dagligt, du får
nye møbler, du ændrer placering af møbler …
Steen Cadan
fortsættes /////

Af Leif O. Nørgaard, DJ
8 • nr. 7/2011
Tjenesteboliger
- Hvad er tidshorisonten for et større vedligeholdelsesprojekt af
boligerne i Nyboder?
- De indtægter, vi genererer i Forsvarets Boligkontor ved at leje
boligerne ud, skal dække ejendomsskatter, drift og vedligeholdelsesudgifter.
Disse udgifter går således primært til indvendig vedligeholdelse
i bygningerne, men taler vi om gennemgribende moderniseringsprojekter,
så er det nogle særlige bevillinger, der skal
gives til det – altså ved en finansiering uden om budgettet.
”Rullende budgetter” – en mulighed for renovering
- En gennemgribende renovering kræver mere, end vores budgetramme
kan indeholde inden for det 1-årige budget, som man har
i Forsvaret. Havde man haft ”rullende budgetter” over flere år, så
havde der været en mulighed for, at man kunne have foretaget en
større ”løbende” renovering af boligerne i Nyboder.
- Hvordan har I det med erstatningssager for folk, der bliver
syge af skimmelsvamp ved at bo i Nyboder?
Forsvaret under vand
Ikke i mands minde har det regnet så meget og så voldsomt
på så kort tid over København!
Det er første gang med så meget vand, hvad jeg ved af, siger
Irene Knuth, chef for Projekt Team Øst, Byggedivision, hos Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste. Der er man i fuldt
sving med at tørre op efter det skybrud, der hærgede hovedstaden
den første weekend i juli. Og jog såvel beboere som brugere i
nogle af forsvarets ejendomme hjemmefra på ubestemt tid, mens
andre tjenestesteder slap langt billigere uden dog at komme helt
tørskoede i land.
Op til 150 millimeter nedbør blev der målt efter regnfaldet.
Værst gik det ud over et par af de bygningsmæssige kronjuveler
fra Christian den Fjerdes og sønnen Frederik den Tredjes tid: Nyboder
til søens folk, men først og fremmest Kastellet til de landværtsbaserede
styrker.
Det var et trist syn, der mødte medarbejdere på Kastellet, som
hastede til, da oplysninger om resultatet af det voldsomme regnvejr
bredte sig som ringe i vandet.
Fælles indgriben
- Virkelig mange tog initiativ og hjalp til med at få vandet ledt
bort – og blot det at komme af med så store vandmasser var et
voldsomt problem, fortæller Irene Knuth. Netop den frivillige indsats
har givetvis været med til at begrænse skaderne – trods alt.
I de fire stokbygninger i Kastellets hovedgade stod vandet i firefem
timer i højde med granitsoklen. Det vil sige cirka 30 centimer.
Udenfor skete der store erosionsskader og overfladeskred på
voldene i et sådant omfang, at hele voldkronen måtte lukkes i
halvanden måned for at sikre, at publikum ikke kom galt afsted,
mens skaderne blev udbedret.
Kastellet - bygninger og anlæg – er fredet, og byggedivisionen
tog derfor kontakt med Kulturarvsstyrelsen for dels at orientere
om skadernes omfang og karakter, dels for indledningsvis at drøfte
og aftale, hvorledes problemstillingen skulle håndteres.
- Vi vil fjerne gulvene i stueetagen ned til klaplaget, fortæller
Irene Knuth. Kastellet, som stod klar til brug i 1664 efter at være
opført over tre år, er godt nok et gammelt, agtværdigt bygningsværk.
Men der er intet historisk forbundet med gulvene efter en
Chefen for Forsvarets Boligkontor i Hjørring, cand.polit. Esben Andersen.
- Det har vi slet ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt. Vi
har heller ikke haft sager, hvor folk akut skulle flytte ud af deres
bolig på grund af sygdom forårsaget af skimmelsvamp, slutter
chefen for Forsvarets Boligkontor, Esben Andersen, denne samtale
med Danske Officerer. |||||
Vandstanden var halvanden meter i Kastellets varmecentral,
som skal have helt nyt grej installeret. Alle hænder var i sving
under skybruddet, så det kneb med billeddokumentationen
efterfølgende. Men en halv snes billeder er blevet afleveret til
etablissementets fotoalbum. Desværre ikke motivet med vagten,
som kommer sejlende ned gennem Kastellets hovedgade på to
olietønder og en palle! (Fotos lånt hos Kastellets ”dokumentationscentral”).
kraftig ombygning efter 2. Verdenskrig. Så tanken er at fjerne alle
møbler, rykke gulvene op og lade bygningerne stå og tørre et par
måneder, inden genopbygningen sættes i værk.
Flere ramt
Såvel beboere som forsvarets kontorer er blevet genhuset så at
sige i eget regi. Det har altså ikke været nødvendigt at gå ud
i byen for at leje tag over hovedet, mens FBE entrerer med de
håndværkere, der skal bringe Kastellet bygningsmæssigt og anlægsmæssigt
på fode igen.
Også Jonstruplejren, Forsvarskommandoen og Svanemøllens
Kaserne blev så markant ramt af skybruddet, at det har negativ
indflydelse på myndighedernes mulighed for at arbejde fra deres
vante arbejdspladser, før der er udført markante reparationer.
Og det bliver dyrt. Det er endnu uvist, hvorledes udbedring af
skaderne efter skybruddet skal finansieres.
Som nævnt gik heller ikke Nyboder, hvoraf de ældste boliger er
fra 1631, ram forbi, mens regnen skyllede ned. - Der er alt, lige fra
vand på gulvene til enkelte regndråber. Flere beboere har været
nødt til at flytte.
Frederiksberg Slot, Nyholm, Gothersgade Kaserne og Ballerup
2 med Forsvarets Personeltjeneste blev vandskadet. Dog ikke i en
grad, som påvirker den daglige drift i væsentligt omfang.
|||||

Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Peter Eilertsen
Stor tilslutning til lokalt initiativ. Lokalafdeling
”Skolerne på Holmen” indbød til et miniseminar
om kompetenceudvikling i forsvaret
Kompetenceudvikling
inden for
P-83 strukturen
- Forsvaret dobbeltuddanner. Først får man en professions-
bachelor som skibsfører eller maskinmester og det følgende
Miniseminar om kompetenceudvikling
halvandet år gennemgår man en lederuddannelse (VUT 1/L),
sagde LKA-formanden, orlogskaptajn Gorm Müller i sin velkomst
til seminaret om kompetenceudvikling en eftermiddag sidst i juni
måned i Kastellet. Gorm Müller havde indbudt et ekspertpanel
bestående af en række beslutningstagere på arbejdsgiversiden.
De oplyste dog, at de udtalte sig som privatpersoner.
Op til debatten stillede han spørgsmålene 1) Hvad kan et studie
af typen VUT l/L - VUT ll/L bidrage med og dermed hvad skal vi
bruge det til og 2) Er P-83 strukturen forældet (i særdeleshed VUT
l/L) i forhold til Forsvarets akkreditering og samfundets generelle
tilbud til kompetenceudvikling?
- Betyder akkrediteringen at VUT l/L skal gentænkes, da den
synes at havne imellem en professionsbachelor og master, uden
at give egentlig uddannelsesmæssigt løft?
P-83 strukturen beskriver bl.a. en officers strategiske kompetenceudvikling.
Ifølge min udlægning kan man se, at VUT l/L kan betragtes
som værende under pres af Undervisningsministeriets syn
på uddannelsesforløbet.
Desuden er der et rigeligt udbud af uddannelser i samfundet
generelt, der er på niveau med VUT l/L, og det er min påstand at
mange officerer vil kunne tage voksenuddannelser og/eller universitetsbachelor
efter egen lyst og til forsvarets gavn på en systematisk
måde i stedet for VUT l/L?
| øjeblikket er der en stigende tendens til at læse ved siden af
arbejdet blandt søværnets officerer på VUT l/L. De uddannelser
giver ikke nødvendigvis en kompetence som forsvaret skal bruge
nu og her, hvorimod VUT l/L er rettet direkte mod forsvarets behov
- sådan da, sagde Gorm Müller.
Måske et oprør mod akademisering
Chefkonsulent ph.d. Bent Gringer fra Statens Center for Kompetenceudvikling,
indledte debatten med at fastslå, at kompetencer
er andet end faglig viden.
- Det kan godt være, at man ved og har lært noget. Men det er
ikke det samme som, at man kan - eller vil - bruge det i praksis -
eller at man må...
Herefter gennemgik han en række definitioner på kompetence,
og med henvisning til den amerikanske professor Robert Brinkerhoffs
studie om brug og effekt af læring på træningsforløb viste,
at 15 pct. anvendte ikke eller prøvede ikke at anvende den nye
læring, 70 pct. prøvede en lille smule, men havde problemer og
vendte hurtigt tilbage til gamle metoder og 15 pct. anvendte den
nye læring og opnåede konkrete og værdifulde resultater for organisationen.
Med andre ord: 85 pct. af træningen får ikke effekt.
nr. 7/2011 • 9
tv.
Initiativtageren til mini-seminaret om kompetenceudvikling i
forsvaret, orlogskaptajn Gorm Müller, spurgte om P-83 strukturen
er forældet.
th.
- Vi ser et pres fra brugerne/lederne om, at uddannelse og
kurser skal hjælpe med at skabe værdi og effekt på den korte
bane, sagde chefkonsulent Bent Gringer fra Statens Center for
Kompetenceudvikling.
Til gengæld har sociologen, professor Bjarne Wahlgren sagt, at
”Vi ved, at anvendelsen kan øges betydeligt” og ”Vi ved, at en
række faktorer kan forøge anvendelsen”. Der er altså tale om to
modsatrettede - men samtidige - tendenser, konstaterede Bent
Gringer, som mente, at mange diplom- og masteruddannelser bliver
mere teoretiske i disse år.
- Men samtidig ser vi et pres fra brugerne/lederne om, at uddannelse
og kurser skal være mere praktisk orienterede og mere
personligt udviklende. Og de skal hjælpe med at skabe værdi og
effekt på den korte bane.
Han advarede mod et måske kommende oprør mod akademisering.
- Vi skal passe på, at kloge menneskers viden og overblik
ikke kastes på møddingen, sluttede Bent Gringer.
Behov for afklaring
Som en kommentar til Gorm Müllers debatoplæg understregede
specialkonsulent Jesper E. Hansen fra HOD i sit indlæg, at det
kun er på officersskolerne man lærer at føre soldater.
- Mange studieegnede officerer får ikke mulighed for at nyttiggøre
deres potentiale. Det er vigtigt at forventningerne bliver
afstemt. FOKUS-udviklingskontrakter er endnu ikke fuldt implementeret.
Der er behov for afklaring af hvem der er udviklingsansvarlige
- er det chefen eller FPT, sagde Jesper Hansen, som
sluttede med at fremhæve HOD’s anbefalinger, bl.a. at forsvaret
snarest må etablere et ekspertspor parallelt med det vertikale karrierespor.
Der var en livlig debat blandt såvel medlemmerne som
ekspertpanelet, og Gorm Müller konkluderede, at der var fornuft i
at søværnet rekrutterede folk til at være skibsførere eller maskinmestre
og ikke til en akademisk uddannelse. |||||

Af journalist Morten Fredslund
10 • nr. 7/2011 Rationalisering
Forsvaret har ændret i procedurerne, og
fremover kan de pårørende til forsvarets
ansatte beholde medaljer og hæderstegn efter
modtagerens død. Et EU-udbud betyder samtidig,
at alle forsvarets medaljer fremover vil
blive leveret af én og samme producent
Slut med genbrug af
medaljer og hæderstegn
Hidtil har en lang række af forsvarets medaljer og hæ-
derstegn kun været udleveret til låns. Men med et pennestrøg
har forsvaret nu droppet en bureaukratisk genbrugspolitik, så alle
forsvarets medaljer og hæderstegn nu udleveres til ejendom. Der-
med slipper de efterladte til officerer og øvrige ansatte i forsvaret
for at sende medaljer og hæderstegn retur til Forsvarets Personeltjeneste,
FPT, når modtageren er afgået ved døden.
- Det er rart, at vi nu slipper for at skulle forlange medaljerne
sendt ind, når pårørende har ringet, fordi de har været i tvivl. De
efterladte har jo lige mistet et familiemedlem, og de pårørende,
der ringer, er jo netop dem, der gerne vil beholde medaljen som
et kært minde om den person, der i sin tid har modtaget den – og
gjort sig fortjent til den, siger overassistent Janne Christjansen
fra Forsvarets Personeltjenestes forvaltningsafdeling for militære
chefer, FA1.
I en årrække har hun siddet med den sidste koordinering og det
praktiske med pakning og forsendelse, når forsvarets medarbejdere
har gjort sig fortjent til at modtage et hæderstegn – typisk efter
25 års tro tjeneste. Indtil for nylig var det også Janne Christjansen,
der modtog de hæderstegn, som pårørende sendte retur jævnfør
de gældende cirkulærer, når modtageren af medaljen afgik ved
døden. Men det er slut nu.
Få medaljer sendt retur
- De nye bestemmelser betyder, at alle hæderstegn udleveres til
ejendom og altså ikke længere skal sendes retur. Nøjagtig som
det altid har været gældende for de medaljer, som benævnes
med „Forsvarets medalje for...“. De medaljer har de efterladte til
modtageren haft lov til at beholde til evig tid. Så nu er det udelukkende
Dannebrogsordener, som hoffet tildeler, som skal returneres.
Men det er Ordenskapitlet, der står for det, og de har helt
styr på, hvem der har fået tildelt et Ridderkors, og de får automatisk
besked via CPR-registeret, når modtageren dør, siger Janne
Christjansen.
De sidste par måneder har hun ikke modtaget en eneste medalje
eller henvendelse fra pårørende, som har været i tvivl om, hvordan
de skulle agere i forhold til den bestemmelse, der som oftest
er vedlagt hæderstegnet, og hvoraf det fremgår, at medaljen skal
returneres. Om det skyldes, at den nye procedure om ejerskab al-
lerede er kommunikeret ud, eller om det blot er en tilfældighed,
vil Janne Christjansen kun gisne om.
Overblikket forsvandt med DeMars
- Det har været ret begrænset, hvor mange hæderstegn der er
kommet retur. Og det har i mange år været et ønske, at reglerne
skulle laves om. Dels står de ressourcer, der bruges på at registrere
de indkomne medaljer og sende dem til omsmeltning, ikke mål
med sølvets værdi. Dels mener vi, at det principielt var forkert, at
de pårørende ikke kunne beholde medaljen som et minde, siger
Janne Christjansen og tilføjer:
- Desuden kan vi ikke elektronisk hente oplysninger om tildelte
medaljer til medarbejdere, der ikke længere var ansat i 2000, hvor
forsvaret konverterede fra det tidligere personalesystem til De-
Mars. Så hvordan vi skulle kunne danne os et nøjagtigt overblik
over, hvem der har fået tildelt hæderstegn gennem tiderne, og
hvem der er afgået ved døden, ved jeg faktisk ikke. Det tror jeg
ville være en næsten umulig opgave.
Men det er formentlig også det eneste, Janne Christjansen ikke
har helt styr på, når det handler om de forskellige hæderstegn.
Hun kender bestemmelserne for hvert enkelt hæderstegn helt ned
i detaljen, og især er datoerne 29. januar, 26. september og 11.
marts prentet i Janne Christjansens mentale kalender. Det er fødselsdagene
på de monarker, som har indstiftet de fire hæderstegn
(Christian VII, Christian X og Frederik IX), og det er på de tre datoer,
at hæderstegnene bliver tildelt, efter at Janne Christjansen har
sørget for, at indstillingen er blevet sagsbehandlet korrekt. Blandt
andet gælder det, at alle modtagere af forsvarets hæderstegn „...
ved troskab, duelighed, flid og i øvrigt god opførsel i tjenesten
samt ved ulastelig vandel i sit private liv har gjort sig værdig til at
bære et offentligt vidnesbyrd for god tjeneste ved forsvaret“. Og

intet hæderstegn forlader Janne Christjansens bord, før indstillingerne
er behandlet og godkendt af flere medarbejdere i FPT.
- På hver af de tre datoer vil jeg tro, at vi årligt sender mellem
100 og 150 af hver af de fire typer af hæderstegn af sted. Dertil
kommer de egeblade af guld, som det i 2005 blev besluttet skulle
pryde hæderstegnenes bånd hos de modtagere, der har været ansat
40 år i forsvaret, og som ikke kan tildeles Fortjenstmedaljen i
Sølv, siger Janne Christjansen.
Et boom
Hun fortæller, at FPT i 2006 og 2007 oplevede et sandt boom i
antallet af medarbejdere, der skulle have tildelt hæderstegn.
- I 2005 ændrede man reglerne for, hvor mange år der skulle tælles
med, før man kunne komme i betragtning. Hidtil kunne tjenestetiden
inden det fyldte 20. år eksempelvis ikke tælles med,
og der skulle være tale om uafbrudt tjeneste. Men det ændrede
man, og det betød, at vi fik travlt med at regne ansættelsestider
sammen på en lang række medarbejdere, der på grund af de nye
regler kunne indstilles til hæderstegn langt tidligere end før, siger
Janne Christjansen.
I løbet af de sidste ti år er alene „Hæderstegnet for god tjeneste
ved hæren“ blevet tildelt cirka 2.100 personer. Men siden 2005 har
FPT kun modtaget cirka 30 af hærens hæderstegn retur fra efterladte
til modtagerne.
- Jeg har fået et hæderstegn retur fra efterladte sådan cirka en
gang om måneden. Og samlet set tør jeg godt sige, at det har
været en meget lille procentdel af de udleverede hæderstegn, der
er blevet sendt retur, når modtageren er afgået ved døden, siger
Janne Christjansen.
Hver sektion sin medalje
De medaljer, som tidligere skulle sendes retur, men som de efterladte
arvinger nu kan beholde, er:
„Hæderstegnet for god tjeneste ved søetaten“, „Hæderstegnet
for god tjeneste ved hæren“, „Hæderstegnet for god tjeneste ved
flyvevåbnet“, „Forsvarets hæderstegn for god tjeneste“, „Medaljen
for udmærket lufttjeneste“, „Fortjensttegnet for god tjeneste i forsvarets
reserve“, „Hjemmeværnets fortjensttegn“ samt hjemmeværnets
forskellige anciennitetstegn.
Mens det er Janne Christjansen, der administrerer indstillinger
vedrørende de fire hæderstegn og „Medaljen for udmærket lufttjeneste“,
er det andre afdelinger i FPT, der tager sig af det praktiske,
når ansatte eller frivillige fra hjemmeværnet og forsvarets
reserve indstilles til fortjenst- og anciennitetstegn.
En stor opgave
Derimod er det i Forsvarskommandoens Koordinationssekretariat,
man administrerer alle forsvarets øvrige medaljer – dem, der indledningsvis
benævnes „Forsvarets medalje for …“. Og selvom den
type medaljer altid er blevet udleveret til ejendom, har man nok
at se til. Især efter at „Forsvarets medalje for international tjeneste“
blev indstiftet i januar sidste år.
- Vi er to ansatte, der sidder med administration af medaljerne
til daglig. Og selvom det ikke er vores primære arbejdsfunktion, er
det en opgave, der tager en hel del tid. Specielt efter at man ændrede
hele området sidste år, hvor også „Forsvarets medalje for
international tjeneste“ blev indstiftet, siger major Christian Wiggers
fra koordinationssekretariatet, hvor man blandt meget andet
også håndterer ceremoniel, flagregler og uniformsbestemmelser.
Rationalisering
nr. 7/2011 • 11
Efter at en række nye medaljer blev indstiftet sidste år, er antallet
af medaljer, som Christian Wiggers og hans kollega sender af
sted, nået op på mellem 4.000 og 4.500 medaljer om året. Langt
de fleste er „Forsvarets medalje for international tjeneste“.
- Dybest set er det et ønske om anerkendelse fra personellet,
der har betydet, at alle ansatte i forsvaret, som har været udsendt
i international tjeneste i over 30 dage, principielt skal tildeles „Forsvarets
medalje for international tjeneste“. Vi er nu ved at finde
det rette niveau for, hvilke udsendelser der er omfattet af bestemmelserne.
Der findes jo eksempelvis både store og små missioner,
hvor der roteres, samt enkeltmandsudsendelser. Og det er blandt
andet derfor, at antallet af ansatte, der kan komme i betragtning
til medaljen, er en del højere end de 1.500, som er det tal, man
hyppigst støder på, når man taler om udsendte danske soldater,
siger Christian Wiggers.
28.000 medaljer i EU-udbud
Den markante stigning i antallet af medaljer til forsvarets medarbejdere
er en af årsagerne til, at man for nylig sendte hele leverancen
af medaljer, ordensbånd og medaljeæsker i offentligt EUudbud.
Udbuddet omfatter levering af cirka 28.000 medaljer til
hele Forsvarsministeriets område de kommende fire år.
- Nu samler vi indkøb af medaljer hos én enkelt leverandør, og det
giver nogle store besparelser, ligesom det bliver mere overskueligt,
hvilke medaljer der er på lager, siger major Christian Krause
fra Forsvarskommandoens sektion for Økonomisk Budget og Controlling,
OBC4.
EU-udbuddet omfatter cirka 15 forskellige medaljer, hvor hovedparten
er medaljer præget i sølv. Eksempelvis „Forsvarets hæderstegn
for god tjeneste“, „Fortjensttegnet for god tjeneste i forsvarets
reserve“, „Hjemmeværnets fortjensttegn“ og „Forsvarets
Medalje for International Tjeneste“. Derimod omfatter udbuddet
ikke ordener og medaljer, som tildeles af Hendes Majestæt Dronningen
- eksempelvis Dannebrogsordener.
Med EU-udbuddet af forsvarets medaljer sættes der punktum
for en meget omfattende udbudsrunde, Projekt Beklædning, som
har stået på i godt to år. Projekt Beklædning har omfattet 19 udbud,
hvor stort set al beklædning til såvel civile som militært ansatte
har været sendt i udbud – fra tandlægekitler og træsko over
soldatens sløringsstift, sokker, baret til guldbroderier af diverse
mærker til gallauniformen.
- Udbudsrunden i forbindelse med Projekt Beklædning giver en
besparelse på cirka 200 mio. kr. over en fireårig periode. Hvor meget
forsvaret sparer ved at samle leverancen af medaljer, har jeg
ikke sat beløb på endnu. Men det er ikke småpenge, siger Christian
Krause. |||||
Kongelig hofleverendør
Danske og udenlandske
Ordensbaand
Miniatureordner
medaljer
sløjfer . rosetter
Peder Skrams gade 3 . 1054 København K
Tel. & fax: 33 12 82 53
e-mail: mwm@mwmorch.dk
www.ordensbaand.dk

Af redaktør Henning Lahrmann
12 • nr. 7/2011 Værnsfælles arktisk kommando
Personellet ikke med i rapporten
Rapport om værnsfælles arktisk kommando analyserer tre mulige placeringer,
men den berører ikke udstationeringsvilkårene for personellet.
Som det fremgår af konklusionen af Rapport vedrørende
placering af en Værnsfælles Arktisk Kommando, er der gennemført
en analyse af kommandoens mulige placering ud fra
givne opstillede krav. HOD har noteret sig, at der i selve rapportens
pkt. 4.7.2 til -4 forudskikkes et ubetinget krav på 2.700 m2 til
boliger ved hovedkvarteret, faciliteter til repræsentative formål og
passende idrætsfaciliteter.
- Rapporten indeholder ikke perspektiver og vilkår for udsendt
personel til den nye Arktisk Kommando, hvorfor vi finder det relevant
at påpege områder, som har organisationens særlige interesse,
siger specialkonsulent Jesper E. Hansen, HOD.
- Gennem de seneste år har HOD forsøgt at forbedre forholdene
for udsendt personel, men ingen af vore forslag har nydt fremme.
For nærværende er det således den ”gamle” Grønlandsaftale og den
særlige Grønlandsaftale, der er gældende for udsendt personel.
Et forældet aftalegrundlag
- I vore bestræbelser på forbedring af forholdene for udsendt personel
har vi i HOD noteret os, at Personalestyrelsens vurdering af
den nuværende Grønlandsaftale er, at den ikke er at betragte som
en lokalaftale i forhold til den centrale tjenesterejseaftale, siger
Jesper E. Hansen.
- Det betyder, at aftalen angiveligt fuldt ud dækker alle forhold,
og at tjenesterejseaftalen ikke sideløbende kan finde anvendelse.
Vi har desuden noteret os forsvarsministerens svar til Forsvarsudvalget,
af hvilket det blandt andet fremgår, at stillinger ved
Grønlands Kommando udelukkende besættes af personel, der har
accepteret tjeneste ved Grønlands Kommando.
Jesper E. Hansen mener, at aftalegrundlaget for udstationering
til Værnsfælles Arktisk Kommando som udgangspunkt beror på et
forældet aftalegrundlag, idet Grønland har hjemtaget så mange
områder, at der er markant forskel på at leve i Grønland i forhold
til Danmark. Herunder skal særlig nævnes
- skatte- og afgiftsområdet,
- sundhedsområdet og
- uddannelsesområdet.
De personlige og familiemæssige forhold
- Med vedtagelse af selvstyreloven i 2009 har Grønland taget de
endelige skridt mod separering. Der er således ikke længere saglige
argumenter for, at en udsendelse til Grønland har ligheder med
udstationering i Danmark, siger Jesper Hansen.
- HOD er bekendt med, at der i perioden fra 2009 har været rettet
henvendelse til mere end 30 officerer med VUT-II med tilbud
om at forrette tjeneste i Grønland. Ingen af de adspurgte officerer
udtrykte interesse. Beslutningsgrundlaget for den enkelte er i
overvejende grad styret af personlige og familiemæssige forhold,
hvor der typisk lægges vægt på forhold som jobindhold, tjenesteperiodens
længde, opfattelsen af Grønlands Kommando som et
godt tjenestested, efterfølgende karrieremuligheder, familiemæssige
forhold, herunder de begrænsede jobmuligheder for medfølgende
ægtefælle, orlovsperioders længde (for medfølgende
ægtefælle) og skolemuligheder for børn samt stedets isolerede
placering. En række af ovennævnte forhold betragtes subjektivt
set som ulemper, og personellet oplever ikke, at der kompenseres
for disse. Når der så oven i alle disse overvejelser tillige sker en
ganske betydelig beskatning af tildelt fri bolig og dagpenge, så er
de mere end 30 afslag fra egnede officerer forståelige.
I forbindelse med forsvarsministerens besøg ved Grønlands
Kommando i maj 2011 syntes det blandt HOD’s medlemmer at
være den almindelige opfattelse, at der skal ske en ændring i forbindelse
med oprettelse af Værnsfælles Arktisk Kommando.
- HOD kan ikke være mere enig, siger Jesper Hansen, som fremhæver
SKAT’s bemærkning til ligningsvejledning D.A.1.1.2.8. Personer,
der tager ophold i Grønland eller på Færøerne: ”Udrejse til
Grønland og Færøerne sidestilles med udrejse til fremmed stat”.
Det startede for 60 år siden, da Færøernes Marinedistrikt blev oprettet.
I dag hedder det Færøernes Kommando (biiledet), som bl.a.
udfører suverænitetshævdelse og militær overvågning af Færøernes
land-, sø-, og luftterritorium samt fiskeriinspektion. Nu får Færøerne
et forbindelseselement til den nye Værnsfælles Arktisk Kommando.
Foto: Carsten Thomsen.

Tre mulige geografiske placeringer
Som aftalt i Forsvarsforlig 2010-2014 skal der gennemføres en effektivisering
af de nordatlantiske operative kommandoers struktur.
Det betyder, at Grønlands Kommando og Færøernes Kommando
samles i en Værnsfælles Arktisk Kommando.
I forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget iværksatte
Forsvarsministeriet derfor i marts 2010 et analysearbejde
vedrørende mulige placeringer af den arktiske kommando i Grønland
- med et forbindelseselement på Færøerne. Forsvarskommandoen
har på den baggrund - med inddragelse af grønlandske
og færøske myndigheder - gennemført en analyse af mulige placeringer
af den arktiske kommando.
Rapporten
Uddrag fra rapporten, som analyserer mulighederne for
at samle Grønlands Kommando og Færøernes Kommando
i en Værnsfælles Arktisk Kommando:
”Behovet for investeringer til hovedkvarter og til boliger
er forholdsvis begrænset i Nuuk, da det er muligt at
forfølge en lejeløsning for hovedkvarteret og til dels
også for boliger til det udstationerede personel. Investeringsbehovet
i Nuuk er derfor mindre end eller lig
med investeringsbehovet i Narsarsuaq, hvor det ikke er
muligt at leje hverken faciliteter til hovedkvarter eller
boliger. Investeringsbehovet i Nuuk er til gengæld højere
end i Kangilinnguit, med mindre det i Nuuk er muligt at
opnå en lejeløsning for hele etablissementsområdet.
Investeringsbehovet i Kangilinnguit skyldes i al væsentlighed
omkostninger til miljøoprydning og i tillæg hertil
udgifter til investering i områdets tekniske installationer,
således at disse vil kunne honorere gældende miljøkrav,
hvilket er en forudsætning for at forblive i Kangilinnguit.
Driftsomkostningerne i Nuuk er mindre end i Narsarsuaq,
og driftsudgifterne i Narsarsuaq er mindre end i
Kangilinnguit.”
- - -
”Det er forventeligt, at førings- og kontrolkapaciteten til
en kommende arktisk indsatsstyrke i konkrete operationer
og/eller øvelser midlertidigt vil forstærke Værnsfælles
Arktisk Kommandos kernestab. Det betyder,
at kontor- og situationsrumsfaciliteterne skal kunne
facilitere en sådan periodevis opjustering af staben. Eftersom
analysen, der har til opgave at udpege en arktisk
indsatsstyrke, ikke er afsluttet, er det eksakte antal af
eventuelle augmenter (Red.: opnormering) til Værnsfælles
Arktisk Kommando kernestab ikke afdækket.
Som følge af usikkerhederne om de kommende krav
til en augmenteret stab vil fleksibilitet og tilstrækkelig
fysisk plads skulle tænkes ind i konceptet for de fysiske
rammer af den kommende kommando med henblik på
konsolidering af dette behov, når analysen vedrørende
arktisk indsatsstyrke er udarbejdet.”
Efter endt behandling i ministeriet skal rapporten igennem
en politisk beslutningsproces. Grønland og Færøerne
vil også blive inddraget i beslutningsprocessen.
Værnsfælles arktisk kommando nr. 7/2011 • 13
Analysearbejdet har været ledet af en styregruppe og en arbejdsgruppe
med repræsentanter fra forsvaret, Grønlands Landsstyre,
Færøernes Udenrigsråd, de relevante grønlandske kommuner
m.fl.
I rapporten peges på tre mulige geografiske placeringer i Grønland,
nemlig den grønlandske hovedstad Nuuk, den tidligere amerikanske
base Narsarsuaq i Sydgrønland og Kangilinnguit, som er
den nuværende Marinestation Grønnedal.
I rapportens konklusion heder det:
”Henset til omfanget og karakteren af det ændrede sejlads- og
trafikmønsteret i Arktis, herunder stigningen i krydstogtturismen
samt efterforskning efter kulbrinter og mineraler, stilles nye krav
til bemanding og robusthed ved Værnsfælles Arktisk Kommando.
I den forbindelse bør der skabes forudsætninger for, at forsvaret i
Arktis kan øge samarbejdet med andre interessenter så som politiet
og flyveredningstjenesten.”
|||||
Kommandoen til Nuuk
Den Værnsfælles Arktisk Kommando placeres i Nuuk.
Det er Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech blevet enig
med landsstyreformand i Grønland Kuupik Kleist og
lagmand på Færøerne Kaj Leo Holm Johannesen samt
partierne bag forsvarsforliget om. Der bliver et forbindelseselement
i Tórshavn.
20% rabat på alle vore
advokatydelser
Da vi gennem en del år har
udført advokatarbejde for HOD,
har vi nu indgået aftale med
HOD om rabat til medlemmer.
Du kan således med fordel både
få berigtiget din ejendomshandel
hos os, udarbejdet dit testamente
eller en ægtepagt, blive rådgivet
vedrørende papirløst samliv eller
opløsning af parforhold - med
andre ord, alt hvad du har brug for.
Ring på 7020 7083 og hør om
dine muligheder.
HUSK - et godt råd er ganske
gratis.
Thykier & Rahbek Advokataktieselskab
Greve Strandvej 16
2670 Greve
www.advogreve.dk
Tlf./fax: 7020 7083/7020 7086
Claus Rehl
Advokat
cr@advogreve.dk
Steen Rahbek
Advokat
sr@advogreve.dk

Af journalist Mads Stenstrup Kan
14 • nr. 7/2011 Rationaliseringsforslag
Dannebrog hejses maskinelt?
Forsvarets bygningstjeneste har bedt om priser hos et amerikansk firma, der
producerer en automatisk flaghejsningsmaskine, der måske kunne spare
forsvaret for vagttillæg for millioner af kroner årligt. Men der er et
politisk problem
365 morgener om året sender forsvaret snesevis af sine
ansatte ud og hejser Dannebrog over sine mange institutioner
– såvel kaserner som flåde- og flyvestationer m.m. respekt for
Gud, Dronning og Fædreland – og fordi sådan er reglerne. Og 365
aftener om året sendes folk atter ud inden solnedgang for at hale
flagene behørigt ned igen.
Men hvad koster disse symbolhandlinger, og er der eventuelt
noget at spare uden at risikere kritik fra f.eks. Dansk Folkeparti,
der politisk klart har indikeret, at den prioritering ikke står til at
ændre.
Oberst Michael Bondegaard fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
(FBE) mente ja, efter at have bemærket, at
man i bl.a. NATO-hovedkvarteret i Bruxelles havde en flaghejsningsmaskine,
der ved et tryk på en knap hejser alle flagene for
de mange medlemsnationer i forsvarsalliancen - på én gang.
”Noget lignende kunne vi måske med fordel også anskaffe”,
fortæller Bondegaard, at han tænkte, mens han bestred sit primære
job i Hjørring som chef for driftsdivisionen under FBE - i
erkendelse af, at udkommandering af uniformeret flaghejsningspersonel
til eksempelvis militære institutioner, der står ubemandede
hen i weekenderne og helligdage, der jo ganske ofte også er
officielle flagdage, koster dyre vagttillæg.
- Vi bliver i forsvaret nødt til at erkende, at interne ressourcer
også er ressourcer, og at også soldater, der i øjeblikket løser disse
opgaver, ikke samtidig kan varetage andre opgaver, forklarer obersten
om sit initiativ.
Oberst Bondegaards overvejelse gik derfor på, om forsvaret
kunne anskaffe et antal hejsemaskiner i en modificeret udgave, der
måske ligefrem tog hensyn til det fugtige og ind imellem temmelig
klamme danske vejr, så de danske bomuldsflag også i en eventuel
fremtidig maskinel flaghejsningsløsning undgår at gå til på grund af
forkert opbevaring, når de ikke befinder sig på flagstængerne.
- Vi fandt frem til en flaghejsningsmaskine produceret i USA,
der muligvis kunne monteres med en slags tørreinstallation indbygget,
så at flaget, når det først er halet ned, bliver tørret som
af en art hårtørrer, mens det opbevares i det dertil indrettede hulrum
i flagstangen, fortæller Bondegaard.
Savner priser
Spørger man i Forsvarskommandoen, har man ikke umiddelbart
en klar fornemmelse af, hvor mange danske soldater der på en
eller anden måde aflønnes specifikt for at hejse flagene over det
ganske land på lønmæssigt dyre weekend- og helligdage. Men
man mener nok, at det er mange.
Michael Bondegaard skyder på, at der sagtens kan være brug for
mindst en snes stykker, og at der derfor godt kunne være tale om
årlige ekstra omkostninger i millionstørrelsen for den fortsatte
manuelle hejsning. I hvert fald regnede man for nylig ud, at behø-
rig flaghejsning og -nedtagning alene på Svanemøllens Kaserne
kostede over 100.000 kr. på årsplan.
Om forsvaret så på et tidspunkt anskaffer en flagshejsningsmaskine
er til gengæld en anden sag. Beslutningsgrundlaget findes
nemlig endnu ikke. Oberst Michael Bondegaard fik nogle nye
FBE-opgaver på Holmen, nu som chef for Regionscenter Øst, der
gjorde, at han måtte overlade den videre research til en sagsbehandler
i Hjørring, der igen sendte opgaven videre til en sekretær,
der fortæller, at hun mailede flere spørgsmål bl.a. om priser til
virksomheden i Ohio uden at få svar. Og at hun oven i købet også
involverede forsvarsattachéen i Washington, uden at det indtil
videre har afstedkommet nogen tilbagemelding fra den amerikanske
producent.
Et svar på 2020-planen
Interesserede kan imidlertid selv søge ind på Baartol Flagpoles
Co. Inc.’s hjemmesideadresse: www.baartol.com og studere familievirksomhedens
produkter udi alskens alluminiumsstænger og
tilbehør. Og særligt naturligvis den smarte udgave med automatisk
hejseanordning og sikker flagopbevaring i et specialdesignet
depot inde i stangen. Herudfra kan det så overvejes, om ikke
spørgsmålet burde genovervejes og måske ligefrem opprioriteres,
nu da regeringen netop har meldt ud i sin 2020-plan, at forsvaret
fremover skal løse sine opgaver ved at udvise større effektivitet
for en bevilling, der i fremtiden kan forventes ti procent lavere
end i dag.
DF kræver anstændighed
Politisk kan spørgsmålet imidlertid nok give problemer, hvis regeringen
fortsætter efter et kommende valg. Dansk Folkepartis
forsvarsordfører, Ib Poulsen, bryder sig nemlig ikke om tanken og
henviser til, at han og partiet i maj sidste år spurgte skatteministeren
om noget tilsvarende vedr. flagning fra offentlige institutioner
og blev bekræftet i, at udgifter til flagning på officielle flagdage
selvfølgelig ikke kunne spares væk:
- For os er det en alvorlig sag. Dansk Folkeparti kræver respekt
for Dannebrog. Og for os indebærer det, at opgaven herhjemme
anstændigvis ikke kan overdrages fra manuel løsning til en maskinel.
Heller ikke, selv om man åbenbart kan i NATO, konstaterer
Ib Poulsen på spørgsmål fra Danske Officerer.
- Måske har de øvrige NATO-medlemslande ikke lige så stor
respekt for deres flag, som vi har. Desuden tror jeg heller ikke, at
der er mange penge at spare på det område, tilføjer forsvarsordføreren,
der i forbindelse med sit oprindelige spørgsmål til daværende
skatteminister Troels Lund Poulsen var bekymret over, at
hans hjemkommune, Thisted, tilsyneladende havde planer om at
spare søndagsflagningen væk.
En kilde i forsvaret siger til Danske Officerer, at hele problema-

Der er et politisk problem, hvis forsvaret anskaffer
automatiske flaghejsningsmaskiner,
som kan sparer tid og penge.
Foto: Peter Eilertsen.
tikken også kunne løses, hvis vi i Danmark
iøvrigt tillod flagning efter samme
retningslinier som amerikanerne, der sædvanligvis
kendes for stor respekt for ”Stars
and Stripes.” De må nemlig gerne flage
døgnet rundt og benytter sædvanligvis
nylonflag, der ikke så nemt går til i vejr og
vind.
Robotplæneklippere i stedet
Mens FBE stadig venter på bl.a. flagstangspriser
fra den amerikanske producent,
har oberst Michael Bondegaard til
gengæld kastet sig over et andet rationaliseringsprojekt,
der også forventes at
kunne spare millioner af kroner på driftsbudgettet:
Anskaffelsen af robotplæneklippere,
som til gengæld ikke ventes at
kunne give politiske problemer. |||||
Rationaliseringsforslag
De officielle flagdage
nr. 7/2011 • 15
Der findes forskellige typer af flagdage i Danmark: De officielle, de militære og
de kirkelige.
Militære flagdage:
29. januar: Holmens Hæderstegn
2. februar: Kampen ved Mysunde 1864
11. februar: Stormen på København 1659
2. april: Slaget på Reden 1801
18. april: Slaget ved Dybbøl 1864
9. maj: Kampen ved Helgoland 1864
5. juni: Kampen ved Dybbøl 1848
1. juli: Slaget i Køge Bugt 1677
6. juli: Slaget ved Fredericia 1849
25. juli: Slaget ved Isted 1850
4. oktober: Stormen på Frederiksstad 1850
Og de officielle flagdage kan læses på borger.dk under Fakta om Danmark.
SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.
AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.
Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your
15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium
extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.
See us now or visit our website to get detailed information about this
limited offer.
*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including
leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and
passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High
Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo
XC60). European specifi cation, left hand drive.
VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.
diplomat.volvocars.com
Volvo for life
Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office
Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir
& Diplomat Sales
bilia.dk
ks@bilia.dk +45 45803181

Af journalist Morten Fredslund, Afghanistan
16 • nr. 7/2011
Flyvevåbnet og ISAF
Pilotaspiranter, der måtte droppe drømmejobbet
på grund af besparelser, overtager fra ISAF
Hold 12 kontrollen af luftrummet i kamp-
gruppens ansvarsområde – en funktion,
hæren hidtil har taget sig af
Flyvevåbnet
sætter sig på
luftrumskontrollen
i
Helmand
Både når det gælder luftbåren overvågning, sporing og
mulighed for angreb fra ubemandede droner eller fly, er antal-
let af de kapaciteter, ISAF’s enheder kan trække på, steget eks-
plosivt på meget kort tid. Blandt andet derfor er det fra Hold 12 to
officerer fra en af flyvevåbnets spritnye specialistuddannelser, der
holder kontrol med luftrummet i det danske ansvarsområde i Helmand.
En af eleverne på luftrumskontrolofficersuddannelsen tog i
april 15 dage til Helmand for at høste erfaringer.
- Jeg er på on-the-job training for blandt andet at danne mig et
indtryk af, hvordan man arbejder i staben hernede. Mange af de
indtryk, jeg får her, vil jeg tage med hjem, så vi kan optimere ud-
dannelsen, som jo er helt ny. Men mit ophold hernede vil jo alt
andet lige også være med til at lette overdragelsen, når jeg vender
tilbage til august, hvor flyvevåbnet overtager de to luftrumskontrolofficersstillinger
fra hærens folk, fortæller premierløjtnant
Tim Wezelenburg over en kop kaffe i MOB Prices fritidsområde.
Den unge officer var tre år henne i udannelsen til pilot, da det
seneste forsvarsforlig med et pennestrøg reducerede F16-flådestyrken
fra 48 til 30 og som konsekvens lukkede to igangværende
hold på pilotuddannelsen ned. De 12 pilotaspiranter, der var i gang
med uddannelsen, blev i stedet tilbudt andre uddannelsesretninger
i flyvevåbnet. De, der var tre år henne i uddannelsen og

dermed nået længst, fik tilbudt plads på den nyetablerede luftrumskontrolofficersuddannelse,
hvilket seks piloter in spe valgte at
takke ja til.
Et ok alternativ
- Selvfølgelig var mange af os skuffede over, at man lukkede pilotuddannelsen
ned fra den ene dag til den anden, for hvad er alternativet
lige til at skulle flyve F16? Men det er jo en politisk beslutning,
og jeg synes faktisk, at det alternativ, man har tilbudt os,
er ok. Det er en uddannelse, man i høj grad kan bruge til noget,
og jeg er glad for, at vi også er med til at sætte vores præg på uddannelsen,
fordi den er helt ny, siger Tim Wezelenburg.
Udannelsen til luftrumskontrolofficer, LKO, er oprindeligt tænkt
som en halvanden måneds overbygning på flyvevåbnets fireårige
specialistuddannelse til Fighter Allocater. LKO-uddannelsens
grundlæggende forløb foregår ved Air Control Wing i Karup, hvor
eleverne får de nødvendige færdigheder i blandt andet luftrumsovervågning
og taktisk kontrol af fly. Men uddannelsen indeholder
også et omfattende forløb, hvor eleven får kendskab til
hærens organisation og kampformer, kortlære, taktik og hærens
brug af ildstøtte.
- LKO-funktionen findes kun ude i missionerne, og da det er
hærenheder, vi skal støtte, er jeg hernede for blandt andet at få
et kendskab til de termer, man bruger i kampgruppens stab. I løbet
af uddannelsen har vi desuden været på en lang række kurser
i udlandet, hvor vi har fået kendskab til de mange assets, som
kampgruppen kan trække på og få støtte fra – og som bliver flere
og flere. Og som LKO’er skal vi sørge for, at staben udnytter mulighederne
for luftstøtte optimalt, når enheder på jorden har brug
for hjælp. Og det gælder både fra assets til overvågning og fra
dem med decideret ildkraft, siger Tim Wezelenburg.
Rådgivning og taktisk styring
Blandt de mange luftbårne assets, som der bliver flere og flere
af, er de amerikanske „Eye-in-the-sky“-overvågningsballoner, som
minder om spærreballoner, der fra cirka 700 meters højde og med
deres adskillige påsatte kameraer kan indhente nyttige informationer
om bevægelser på landjorden. Men også brugen af Unmanned
Aerial Vehicles, UAV‘er, og droner er kapaciteter, som ifølge
Tim Wezelenburg vil blive brugt mere og mere, jo større kendskab
kampgruppens stab har til de forskellige assets’ muligheder.
- Mine opgaver spænder fra at rådgive staben om de forskellige
assets til at stå for den taktiske styring og koordinering, hvis
der operativt indsættes UAV‘er i kampgruppens ansvarsområde.
For selvom UAV‘erne er ubemandede, er der en operatør, der
styrer dem, og jeg skal blandt andet koordinere kontakt mellem
UAV-operatørerne og staben. Og uden på nogen måde at forklejne
hærens indsats så tror jeg, at staben får et bedre udbytte af
LKO-funktionen, når flyvevåbnet overtager. Vi er trods alt vant til
at beskæftige os med luftrummet og de assets, der bevæger sig
rundt i det, ligesom vi kender de termer, som eksempelvis piloter
og UAV-operatører bruger i deres kommunikation. Med vores baggrund
vil vi også kunne assistere eller afløse stabens ALO (Airliason
Officer, red.), der i perioder er meget presset på grund af den
Flyvevåbnet og ISAF
nr. 7/2011 • 17
stigende aktivitet i luftrummet, siger Tim Wezelenburg.
Efter sit jobtraining-ophold i kampgruppen returnerer Tim
Wezelenburg til den missionsorienterede uddannelse sammen
med ISAF Hold 12, som han indledte i februar.
- Funktionen kræver til gengæld også, at man har et kendskab
til, hvordan hæren gennemfører operationer, kommunikerer og
organiserer sig. Og det er blandt andet det, jeg skal få kendskab
til hernede og bringe med mig hjem til Flyvevåbnets Air Control
Centre, MACC, der står for uddannelsen. Men jeg vil selvfølgelig
også lære en hel del nyt, mens jeg indgår i staben under Hold 12’s
missionsforberedende uddannelse, siger Tim Wezelenburg.
Et særligt hold
Da de fem officerer, der i øjeblikket er tilbage på LKO-uddannelsen,
alle er officerer fra den nedlagte pilotuddannelse, adskiller
flyvevåbnets første uddannelseshold af luftrumskontrolofficerer sig
fra det ordinære uddannelsesforløb. Blandt andet er pilotaspiranterne
ikke uddannede Fighter Allocators, hvilket ellers er et krav.
- Da vi den 1. januar i år overtog alle opgaverne fra Hærens
Luftrumskoordinationselement, stod vi uden elever, der kunne nå
at gennemføre den nyoprettede LKO-uddannelse, inden vi overtager
opgaven i Helmand fra og med Hold 12. Derfor tilbød vi nogle
af officererne fra de lukkede pilothold, at de kunne blive luftrumskontrolofficerer
ved at de supplerede deres afbrudte pilotuddannelse
med en række kurser. Og det tog de heldigvis godt imod,
så vi nu kan sende de to første LKO‘er til Helmand til august. De
fem officerer vil senere få tilbud om at få Flight Allocator-uddannelsen
ved at gennemføre en overbygning på LKO-uddannelsen,
siger major Jes Milling, der er næstkommanderende ved Air Control
Wings mobile radarenhed, MACC.
Officer i konstabelstilling
I Den Danske Kampgruppes stab er der nominelt kun øremærket
en enkelt LKO-stilling. Dertil kommer en konstabelnorm, der skal
bistå LKO‘en som hjælper/signalmand.
- Vi har besluttet at sende to officerer ned på det første hold,
hvor flyvevåbnet har LKO-opgaven. Vi udvikler stadig uddannelsen,
og der er god fornuft i, at to LKO-officerer kan fungere som
sparringspartnere og supplere hinanden. Det vil også betyde en
bedre feedback, så vi løbende kan tilpasse uddannelsen til de faktiske
problemstillinger, som luftrumskontrolofficeren stilles overfor
under udsendelsen, siger Jes Milling.
Når Tim Wezelenburg sammen med en kollega udsendes som
luftrumskontrol¬officer til august, bliver det i seks sammenhængende
måneder. Det er ret enestående for flyvevåbnets officerer,
som typisk udsendes i kortere perioder på tre eller fire måneder
ad gangen. Men det afskrækker ikke Tim Wezelenburg.
- Uddannelsen til luftrumskontrolofficer betyder næsten pr.
automatik, at du skal udsendes. Men i min optik betyder det at
være ansat i forsvaret generelt, at du på et tidspunkt skal udsendes
i en mission. Og det vil jeg gerne – også i et halvt år i træk,
siger Tim Wezelenburg, der afsluttede sin on-the-job-training i
Helmand den 28. april.
|||||

Af kaptajn Tue Hækkerup
Sagsbehandler for linjeofficersuddannelser og akkreditering i Forsvarsstaben
18 • nr. 7/2011 Akkreditering
Grundofficersuddannelserne
Forsvarets akkreditering af linjeofficersuddannelserne har
bragt mange reaktioner. Ikke mindst som følge af artiklen i
sidste nummer. Denne artikel søger at belyse de områder,
der har været flest kommentarer til
Indledningsvis vil jeg gerne fremføre, at vi i Uddannelses-
strategisektionen i Personelstrategisk Afdeling i Forsvarssta-
ben er glade for de mange positive tilkendegivelser, vi har fået
omkring akkrediteringen af grundofficersuddannelserne. Disse vil
vi rette videre til officersskolerne, der alle har leveret en stor indsats
i akkrediteringsarbejdet.
Akkreditering og personelstrukturen
Mange kolleger har bemærket, at akkrediteringen sker i forhold til
uddannelsesniveauerne angivet i P83-strukturen. En generel anke
ved dette har været, at P83-strukturen opfattes som gammeldags
og rigid. Set fra et uddannelsesstrategisk perspektiv så er det
akkrediteringsprojektets opgave at skabe bro mellem forsvarets
personelstruktur og den civile uddannelsesverden. Hvilken personelstruktur,
der skal understøttes, er i og for sig underordnet. Den
nuværende personelstruktur giver i øvrigt et godt afsæt for tilhørende
akkrediterede uddannelsesretninger og niveauer.
HOD skriver i sin kommentar til artiklen, at det er HOD’s håb,
at denne fornyelse af den ”gammeldags”, stive etatsuddannelse
vil medvirke til at skabe dynamik i indhold, niveau og kvalitet…
Det er ikke hensigten, at der skal skabes dynamik i forhold til
uddannelsernes niveau. Tværtimod. Officersuddannelsernes uddannelsesniveauer
er fastlagt i Bestemmelse for forsvarets linjeofficersuddannelser,
således at der ikke kan sås tvivl om disse. I
beskrivelsen af niveauerne er der taget højde for den civile måde
at opgøre uddannelsesniveauer på. Dermed kan vores niveauer
måles direkte imod den civile uddannelsesverden. Akkrediteringen
har fastslået, at vores grundofficersuddannelser matcher det angivne
niveau. Så dette område ser vi nu som låst.
Hvem bestemmer indholdet af uddannelserne?
Forsvarets officerer løser skarpe og krævende opgaver. Derfor har
det hele tiden stået klart for os, at vi ikke måtte gå på kompromis
med indholdet af uddannelserne. I forhold til at skabe dynamik
omkring indholdet af uddannelserne har vi derfor udviklet et
system, der sikrer, at det er dimittendaftagerne, der bestemmer
indholdet.
Det teoretiske udgangspunkt for den aftagerstyrede indflydelse
på uddannelsernes indhold er, at vores uddannelsessystem
skal kunne matche udviklingen. I takt med at forsvarets opgaver
ændrer sig, ændres materiellet og enhedernes organisering. På
officersuddannelsesområdet har vi haft problemer med at følge
denne udvikling, da uddannelseslængderne medfører, at de kompetencer,
uddannelserne sigter mod, først skal anvendes ca. syv
år efter, at kadetten optages på uddannelsen. Fremover kræver vi
af forsvarets niveau II-myndigheder, at de også på uddannelsesområdet
kigger i krystalkuglen og identificerer, hvilke fremtidige
kompetencebehov de ser for de kommende officerer. Ligesom de
er vant til det, når det drejer sig om materielanskaffelser. På den
måde sikres, at officererne har de rette kompetencer, når de skal
bruge dem. Disse tanker er operationaliseret gennem Forsvarskommandoens
Uddannelsesforum og det kommende kvalitets-
sikringssystem for forsvarets
linjeofficersuddannelser.
Dermed er der sat gang i en
kontinuerlig udviklingsproces,
som giver os muligheden for
at kigge frem.
Hvordan sikrer forsvaret,
at uddannelserne matcher
efterspørgslen?
Kvalitetssikringen af uddannelsesområdet
har vi haft
stort fokus på i det sidste par år. Akkreditering er en ekstern
kvalitetssikring, der måler, om vi lever op til en række generelle
uddannelseskrav, primært indenfor relevans, niveau, indhold og
kvalitet. Vi har opstillet et system, der sikrer, at vi tager højde for
udviklingen i aftagernes behov samtidig med, at uddannelsesinstitutionerne
kigger kritisk på egen praksis. Samtidig har vi erkendt,
at det er svært at sikre udviklingen i uddannelsessystemet
ved kun selv at vurdere det. Det kunne let blive et lukket miljø
med tendens til at bekræfte indgroet praksis. For at modvirke at
det sker, har vi indarbejdet en kvalitetssikringsgruppe, der består
af eksterne uddannelseseksperter. Gruppen skal kunne rådgive
skolerne og Forsvarskommandoen om, hvorvidt vores system og
uddannelsesinstitutionerne i praksis tager højde for nye tendenser
i uddannelsesverdenen. Vi ønsker igennem alle disse tiltag at
gennemføre overordnet styring af uddannelsesområdet, og finder
vi udsving i forhold til den ønskede kvalitet, så vil vi anbefale tiltag,
der sikrer, at vi netop opnår det ønskede, således at vi ikke
bruger ressourcer på noget, der ikke efterspørges.
Progression
Fra forsvarets uddannelsesstrategiske side har det været væsentligt
at sætte fokus på progressionen imellem og indenfor uddannelsesniveauerne.
Vi ser et overordnet behov for, at der er en klar
sammenhæng og progression mellem de forskellige uddannelsesniveauer
og på tværs af de forskellige værn. Samtidig har vi haft
stort fokus på, at de dele af uddannelserne, hvor indholdet understøtter
værnsfælles kompetencer, samordnes, således at forsvarets
anvendelse af medarbejderne bliver lettere, og så der er en
styret progression inden for området. Særligt på de værnsspecifikke
videreuddannelse trin I-uddannelser har vi haft fokus på at
skabe fundamentet for værnsfælles stabstjeneste og et ensartet
afsæt for det værnsfælles stabskursus (VUT-II). Derfor er ansvaret
for de værnsfælles dele af videreuddannelse trin I-uddannelserne
overført til Forsvarsakademiet.
Se planchen, som viser progressionen mellem de værnsfælles,
værnsspecifikke og specialespecifikke kompetencemål på officersuddannelserne.
Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Specialkonsulent Jesper E. Hansen fra HOD skriver i HOD’s be-

Akkreditering nr. 7/2011 • 19
matcher det civile niveau
mærkning til artiklen, at jeg giver udtryk for min holdning til SU
(Statens Uddannelsesstøtte) i forhold til officersuddannelserne.
Indledningsvis vil jeg understrege, at vi i Uddannelsesstrategisektionen
ikke ser en sammenhæng imellem akkreditering og
SU. En uddannelse, der ikke er akkrediteret, kan i princippet godt
blive SU-berettiget. Jeg vil i denne sammenhæng sige, at jeg som
sagsbehandler i Forsvarsstaben ikke har en holdning til spørgsmålet,
om forsvarets uddannelser skal søges omfattet af SU-reglerne,
men at jeg kan rådgive om faktiske forhold, udviklingstendenser
og konsekvenser. De overordnede hensyn på SU-området, set
ud fra et uddannelsesstrategisk perspektiv, er p.t. balancen imellem,
om vi kan rekruttere og fastholde de rigtige i forhold til de
ressourcer, vi anvender til formålet.
Uddannelsernes navne
I forhold til navngivningen af de akkrediterede grundofficersuddannelser
har der været rejst spørgsmål om, hvorfor ledelse ikke
indgår i hærens professionsbachelortitel. Kort fortalt, så har vi i
Uddannelsesstrategisektionen ikke villet diktere navnene på de
akkrediterede uddannelser, så det er officersskolerne selv, der har
skabt dem. Ledelse udgør fortsat en væsentlig del af undervisningen
på Hærens Officersskole, ligesom ledelse er en integreret del
af det at være officer. Så længe dimittendaftagerne efterspørger
Stabskursus
VUT-I/L
GRO2
GRO1
NIV III
NIV II NIV I + II
Figuren illustrerer principperne
for fordelingen af
indholdet på de forskellige
uddannelsesniveauer
og den indbyggede
progression mellem specialeretninger,værnsspecifikke
og værnsfælles
kompetencebehov.
Efterspørgere af
kompetencerne
officerer, der kan lede, lige så længe vil vi sikre, at de kan lede jf.
vores aftagerbaserede tilgang til uddannelsernes indhold. |||||
Camp-Flex
Camp Protection
Detection - Recognition/Identification -
Threat Evaluation - Countermeasures
• Increased Situational Awareness in real time
• Advanced decision aids
• Intuitive operation
• Reduced man power
• Interoperability
www.terma.com
idworks.dk 5333/05.11

Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Poul Anker, PF
Af redaktør Henning Lahrmann
20 • nr. 7/2011 Der var engang – i Viborg!
Soldaterminderne ligger i kælderen
Det er i kælderen under kasernens hovedbygning, man finder,
hvad der er tilbage af Viborgs soldater. Navnet på det lille
museum er også rammende: Prinsens Livregiments Mindelokaler.
Sidste år kom der 600 besøgende. Officerssammenslutninger,
pensionistforeninger. Folk fra byen, som har boet her hele livet,
men aldrig før været gennem porten, fortæller formanden for museet,
Erik Jensen, mens han viser rundt og beretter om det, der
var engang.
Han var major og så godt som pensioneret, da kasernen blev
nedlagt i 2000. - Fordi Prinsens Livregiment blev sammenlagt
med Dronningens Livregiment og Slesvigske Fodregiment og flyttet
til Skive som nyt Prinsens Livregiment. Fem år senere blev regimentet
nedlagt - sammenlagt, som det hed, med dragonerne i
Holstebro. Jeg var blevet pensionist i 2001 og stod nu i Skive med
70 flyttekasser. Det er, hvad vi har her i dag, siger Erik Jensen og
slår ud med armene for ligesom at favne minderne. Dem, man
skal ha` lov at ha`. Og der er mange af dem, nu flyttekasserne er
tømte, og indholdet har fundet et blivende tilholdssted.
Den kolde tid
At kælderlokalerne holder liv i det, der var, har også sin egen
historie. Der er så lavt til loftet, at lokalerne ikke må bruges til
Siden 1949 har vildornehovedet
været regimentsmærke. Der er
flere af slagsen i udstillingen.
Både udstoppede og malede.
Nyt design til selskabsuniform for kvinder
En arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med
idéer til en ny selskabsuniform for kvindelige
officerer, spørger, om man kan være feminin i
butterfly og skærf?
Billedet viser den nuværende
selskabsuniform til kvindelige
officerer sammen med en
mandlig officer.
Kaptajn Anders Vejen-Andersen efterlod sig en
imponerende samling soldaterpiber, som hans enke
donerede museet ved sin død sidste år. Korte piber til
husmandssønnerne, lange til gårdmandssønnerne.
kontor. Men i den virkeligt hårde og kolde tid, med fronterne trukket
skarpt op mellem øst og vest, var der kommunikationscenter i
gemakkerne – med alt til faget hørende.
- Vi indgik aftale med kommunen, som havde købt kasernen,
om, at soldaterforeningen lejede lokalerne. Det ville man have
6.000 kroner om året for, og det mente vi nok var i overkanten. Vi
tager ikke entré, men vil blot gerne fortælle Viborgs historie som
garnisonsby siden 1865. Og om 20 år eller så er der ikke flere i
soldaterforeningen, fordi der ingen tilgang er. Og så er samlingen
kommunens. Det fortalte vi borgmesteren.
Lejen faldt efterfølgende til 100 kroner om året inkl. lys og varme.
*
Samlingen – minderne - rækker helt tilbage til dengang, det hele
startede: 30. november 1657 med Ebersten-regimentet (efter den
tyske feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein, som på kongens
bud oprettede regimentet) over uniformer, faner, musikkorps og
historien fra 2. Verdenskrig; radio- og telefonmateriel, udrustning
og så videre. Plus en fin bog- og udklipssamling samt kompagnifotos
fra et halvt hundrede år.
Mindelokalerne for Prinsens Livregiment ligger som nævnt i
kælderen under hovedbygningen på Rødevej 3. Erik Jensen kan
kontaktes for et besøg på telefon 86 61 11 63.
I kælderen under kasernens hovedbygning
fortæller soldaterforeningen om
Viborg som regimentsby.
Flyvertaktisk Kommando inviterer alle forsvarets kvindelige
officerer til en projektdag, hvor der skal udveksles forslag til et
nyt design til en selskabsuniform for kvindelige officerer.
I mange år har kvinder i flyvevåbnet ytret ønske om en mere nutidig
og feminin selskabsuniform til kvinder. Nu har en gruppe kvindelige
officerer taget initiativ til at sammensætte en arbejdsgruppe,
der, med opbakning fra flyvevåbnets øverste ledelse, skal lede
arbejdsprocessen mod at få lavet et eller flere forslag til et nyt og
opdateret design på en selskabsuniform til kvinder.
Det er ikke et ligestillingsprojekt!
Premierløjtnant Pia Elena Glaser, som er formand for arbejdsgruppen,
fortæller, at begrundelserne for at få skabt en ny selskabsuniform
til kvinder har været mange, men ønskerne har nu fået
bæredygtighed. Arbejdsgruppen ønsker bl.a. ikke at se kvindelige
officerer iklæde sig civilt tøj for at deltage som ”civil” date til deres

mandlige kolleger, når der er kadetbal eller lignende. Selskabsuniformen
bør bæres med stolthed. Arbejdsgruppen står hårdt på, at
den ikke er en ”feministisk rødstrømpegruppe”, der ønsker, at kvinder
i forsvaret skal have særbehandling. Den består derimod af en
gruppe kvinder, der værner om forsvarets, og herunder flyvevåbnets,
værdier og traditioner, og som mener, at det er vigtigt, at forsvarets
kvinder finder det naturligt at bære selskabsuniformen.
Kønsdifferentiering
Begrebet ligestilling er gennem tiden blevet gennemarbejdet
til hudløshed, men på trods heraf er der stadig både kvinder og
mænd i forsvaret, der ikke er i stand til at forklare, hvorfor der er
situationer, hvor man skelner mellem såvel køn som alder og personlighed,
og situationer, hvor der ikke er nogen skelnen.
Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har således udtrykt:
• Alle skal have de samme muligheder i forsvaret uanset køn, alder,
hudfarve, politisk og religiøs anskuelse, seksuel orientering,
national, social og etnisk oprindelse.
• Lige muligheder for forskellige mennesker betyder, at du og
dine kolleger ikke altid vil blive behandlet ens.
• I nogle situationer er en individuel behandling, der tager udgangspunkt
i den enkelte medarbejders forudsætninger og livssituation,
betingelsen for, at du og dine kolleger kan opnå lige
muligheder.
Der må derfor skelnes mellem forskellige situationer.
Fjenden tager ikke hensyn til køn
Når det er opgaven eller krigen, der er i fokus, må mænd og kvinder
- på lige fod - gå ind i opgaven og bidrage med de personlige
kompetencer, vi hver især besidder.
Vi kan altså ikke forklare fjenderne, at de i disse situationer skal
tage hensyn til kvinden eller den ældre mand, der ikke kan løbe
så stærkt eller bære så tung en byrde.
- Dog er det ikke det billede, der præger hverdagen. Når vi skal
fungere som ledere hjemme i basisorganisationen, er det, i samspil
med vores kompetencer, vores personlighed, der er i fokus. Vi
skal kunne fungere på en måde, der harmonerer med den, vi er,
for at kunne fremstå troværdige, siger Pia Elena Glaser.
Uniformens udtryk
Uniformen udsender forskellige signaler eller udtryk. Dels er der
den praktiske, funktionelle beklædning (kamptøjet, pilotdragten,
værkstedstøjet etc.), og dels er der vores pænere tjenesteuniformer
(tøj til hverdag, reception og fest).
Vi ved jo godt, hvornår og i hvilke situationer vi tager fiberpelsen
på for at holde varmen, og hvornår vi stryger vores tøj for at
sende et signal om højtidelighed og disciplin.
Vi er så gode - så lad os sende det rigtige signal
Arbejdsgruppen er af den overbevisning, at der ikke er problemer,
når det kommer til håndtering af kønsrelaterede emner. Flyvevåbnet
håndterer det på en måde, der giver mening, og det er
samspil mellem kompetencer, der skaber den gode gruppe eller
enhed. Det hører derfor fortiden til, at kvinder bliver anset som
værende mindre gode soldater på grund af de fysiske udfordringer,
kvinder kan have.
Arbejdsgruppen mener, det er vigtigt, at vi med stolthed signalerer,
at vi kan finde ud af at skabe en harmonisk arbejdsplads og
en situationsbestemt håndtering af de daglige udfordringer. Og
her kommer selskabsuniformen i spil.
Selskabsuniform
nr. 7/2011 • 21
Selskabsuniformen
Selskabsuniformen bæres udelukkende til arrangementer, hvor
der er en klar opdeling af køn. På officersskolen lærer man, at
mændene skal trække stolen ud for damerne. De skal følge deres
ledsager ud, når næsen skal pudres. Når der spilles op til Les
Lanciers, er det også manden, der fører an og svinger damerne
omkring.
Selskabsuniformen harmonerer ikke helt med den virkelighed,
vi bærer den i, idet den traditionelt set er designet med udgangspunkt
i en smoking, der bæres af mænd.
Den nuværende udgave til kvinder er let modificeret i form af
nederdel og nogle forsøg på at lave butterflyen om til en lille sløjfe.
Det minder dog på ingen måde om det tøj, kvinder traditionelt
set bærer til bal. Når kvinder iklæder sig en mandeuniform med
modifikationer, sender det et signal om, at det er det mandlige
køn, officeren er bygget op omkring – og dertil kan man lave små
justeringer for at være en lille smule feminin.
Kvindelig autoritet
- Men vi vil ikke signalere, at vi er modificerede mænd. Vi vil have
mulighed for at være feminine og troværdige og bære vores autoritet
med kvindelighed.
Vi er soldater. Og vi er kvindelige officerer. Derfor er det vigtigt
og relevant at få skabt en selskabsuniform, der lader os kvinder
fremstå som kvinder og stolte af vores køn.
Tanken med den nye selskabsuniform er derfor, at den skal
være en uniform. Den skal have distinktioner og gå flot i spænd
med den mandlige uniform. Den skal være tidløs, og så skal den
vise, at vi er kvinder med autoritet, fastslår Pia Elena Glaser.
Projektdag den 29. september
Det er altid en udfordring at drøfte beklædning til kvinder. Sandt
at sige er der lige så mange meninger om emnet, som der er
kvinder.
Arbejdsgruppen ønsker derfor at give alle kvindelige officerer
mulighed for at få medindflydelse på designet, så anerkendelsen
bliver så bred som muligt.
I den anledning afholdes der den 29. september en projektdag,
hvor alle kvindelige officerer i forsvaret vil blive inviteret.
Her vil alle idéer og tanker blive sat i spil. Der vil være indlæg
fra eksperter inden for uniformer, kønsdifferentiering og design.
Designer Sanne Benborg vil være til stede på dagen og komme
med input omkring, hvad der rent praktisk lader sig gøre, når idéerne
bliver kastet op i luften.
Herefter vil de mange input blive samlet, og designeren vil forsøge
at tegne forskellige forslag til en kommende uniform.
Arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen, der har sit afsæt i Flyvevåbnets Uniformsudvalg,
har, for at sikre sig bred forankring og accept af projektet, også
inviteret HOK og SOK til at deltage i arbejdsgruppen. I forbindelse
med projektdagen i september vil alle kvindelige officerer fra alle
tre værn få en invitation, og arbejdsgruppen håber på god opbakning
på dagen.
Spørgsmål, bemærkninger og input kan rettes til arbejdsgruppens
formand, premierløjtnant Pia Elena Glaser – FIIN: ACW-s-od004,
Mail: Glaser@mil.dk, Karup lokal: 4665. |||||

Af journalist Ingrid Pedersen
22 • nr. 7/2011 Netværk i forsvaret
Der ryger straks en sms til Ekstra Bladet,
hvis tingene ikke virker
Danske Officerer præsenterer en række medlemmer gennem deres
netværk. Hvem samarbejder de med, hvem henter de inspiration fra,
og hvem er deres nærmeste samarbejdspartnere? I denne måned er
det generalløjtnant, chef for Forsvarets Materieltjeneste Per
Pugholm Olsen. Blandt sine gamle chefer har han general David
Petraeus, der for nylig blev direktør for CIA, og general Martin
Dempsey, der nu er forsvarschef i USA
Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup sørger for, at alt
udstyr lige fra helikoptere til uniformer bliver indkøbt og vedligeholdt.
Og helst billigst og bedst muligt.
Siden i foråret har Per Pugholm Olsen haft ansvaret for materiellet
og de omkring 2.300 medarbejdere.
- Vi tager os af indkøb og den regelmæssige vedligeholdelse og
eftersyn, men store ekstraordinære opgaver sender vi ud af huset,
siger Per Pugholm Olsen og tilføjer, at de konstant analyserer,
hvor arbejdet kan udføres mest fordelagtigt.
- Men samtidig er der tale om en politisk balancegang, for det
nyttede jo ikke noget, da forsvaret sidste år foreslog besparelser
ved at samle aktiviteterne på færre adresser, når man samtidig
røg ind i en diskussion om ”Udkantsdanmark” og mangel på arbejdspladser
på Bornholm og i Hjørring, siger han.
Udlicitering
Der har flere gange været planer om at udlicitere en større del af
forsvarets vedligeholdelsesarbejde, men usikkerhed om, hvor vidt
det overhovedet kan betale sig, har stillet udbudsprocessen i bero.
- Vi venter på, at konsulentfirmaet McKinsey til efteråret kommer
med en rapport om forsvarets ressourceforbrug. Når den er
kommet, kører processen nok igen, siger han, men understreger,
at udlicitering ikke er et mål i sig selv – opgaverne skal bare løses
så effektivt som muligt.
- Herudover spiller leveringssikkerhed en stor rolle, og man kan
ikke altid beordre private leverandører på samme måde, som man
kan beordre forsvarets egne ansatte til at arbejde i internationale
operationer, mener han.
Desuden er han opmærksom på, at forsvaret skal undgå monopolsituationer.
- Det vil være uheldigt at udlicitere på en måde, så kun et enkelt
firma kan løse opgaven. Det kan godt være en besparelse i
første omgang, men det kan være dyrt, hvis det firma er alene på
markedet, når kontrakten skal fornys, siger han.
Som en virksomhed
Per Pugholm Olsen har altid arbejdet i forsvaret og har ingen erfaringer
fra det private arbejdsmarked.
- Men jeg tror alligevel godt, man kan sammenligne FMT med
en privat produktionsvirksomhed. Vi skal løse opgaver for vore tre
store kunder – de tre værns operative kommandoer -, og det skal
vi gøre så godt som muligt, understreger han.
Han kalder det supersundt og tilfredsstillende, at FMT har
ansvaret for materiellet fra ”vugge til grav”, og han er klar over,
at indkøb aldrig kan gøres 100 procent succésfuldt. Det hænger
blandt andet sammen med, at der ofte går 5-10 år fra beslutning
om indkøb bliver truffet, til materiellet rent faktisk er leveret og
kan tages i brug.
Han nævner også, at der er sket
en voldsom udvikling i de seneste
20 år. Dengang købte man
materiel, som man ikke vidste Per Pugholm Olsen
om nogensinde kom i brug. Privat: Gift med Art Director
Helene Rynkeby Aabo
Det blev bare købt, og man var
Alder: 47 år
indstillet på at bygge det om Job: Chef for Forsvarets
undervejs.
Materieltjeneste
- I dag er kravene om, at materiellet
kan bruges med det samme, meget vigtigere og meget,
meget mere synlige.
Før i tiden stod mange af indkøbene populært sagt ”i en garage
i Jylland”. Nu ryger der straks en sms fra Afghanistan til Ekstra
Bladet, hvis vi har købt noget, der ikke duer, forklarer han og tilføjer,
at FMT bestræber sig på at holde møder med alle relevante
involverede parter, så alle tænkelige problemstillinger er med i
overvejelserne, før der bliver truffet en beslutning.
Daglige samarbejdspartnere
De vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen er de fem chefer i
FMT – chefen for Myndighedsstaben, finansdirektør Lotte Aakjær
Jensen, chefen for Forsvarets Materielplanlægning, brigadegeneral
Flemming Lenfer (der lige er flyttet til nyt job), chefen for Forsvarets
Forsyning, Depot og Distribution, oberst Jens Kofoed, chefen
for Forsvarets Hovedværksteder, chefkonsulent Henning Uldal og
Forsvarets Materielinspektør, brigadegeneral Peter Kølby Pedersen
– samt chefen for ledelsessekretariatet, oberstløjtnant Niels
Wøggsborg. Ledelsesteamet mødes en gang om ugen for at sikre,
at alle facetter er tænkt ind, før der bliver truffet en beslutning.
- Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og alt glider meget
nemmere, hvis man har deres accept. Det er afgørende, at de
inddrages i processen med at finde frem til en løsning.
De vigtigste eksterne samarbejdspartnere er kunderne – cheferne
for de operative kommandoer og hjemmeværnet.
Mindst hvert halve år mødes FMT’s chefer med chefer og direktioner
herfra for at drøfte, om de er tilfredse med den service,
FMT leverer. Det er med til at forhindre, at problemer går i hårdknude
– for det er nemmere lige at ringe og få dem løst, når man
i forvejen kender hinanden.
Ministeriet
Blandt de tætte samarbejdspartnere er også de tre afdelingschefer
i Forsvarsministeriet: Knud Jesper Jørgensen, Laila Reenberg
og Kristian Fischer.
Industrien
Også Ena Bjerregaard, chefkonsulent i FAD, Forsvars- og Aerospaceindustrien
i Danmark, er en af hans samarbejdspartnere, og

Netværk i forsvaret nr. 7/2011 • 23
Lotte Aakjær Jensen, David Petraeus. Ena Bjerregaard.
Niels H. Wøggsborg. Peter Kølby Pedersen.
han har en observatørpost i bestyrelsen. Her kan man diskutere,
hvad danske industrivirksomheder kan levere – men det er en
balancegang, for ordrer skal sendes i EU-udbud. I visse sammenhænge
har han også kontakt med vicedirektør Henning Steensig,
Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det kan eksempelvis være, når der i
forbindelse med indkøb er aftalt modkøb i Danmark.
Internationalt
I sit nuværende job har Per Pugholm Olsen endnu ikke skabt relationer
til kolleger i udlandet på materielområdet, og han har ikke
bevaret kontakten til nogen fra sine egne udlandsophold.
Men da han var i Irak i 2005, arbejdede han sammen med både
general Petraeus, som nu er direktør for CIA, og general Martin
Dempsey, som er forsvarschef i USA.
- Jeg har dog ingen personlig kontakt med dem i dag, så det ville
være pral at kalde dem en del af mit netværk, konstaterer han.
Andre ledere
I et par år har Per Pugholm Olsen været medlem af VL-gruppe
70, hvor han bl.a. træffer administrerende direktør i Nordisk Film
John Amund Tønnes, afdelingschef i Finansministeriet Niels Gotfredsen,
administrerende direktør i Københavns Energi A/S Lars
Therkildsen og professor Peter Møllgaard, CBS.
- Det er interessant at møde nogle, der ikke er i forsvaret, og
det er superfint, at de kommer fra alle mulige mystiske firmaer,
konstaterer han og tilføjer, at han ofte drøfter ledelse med dem.
Han kan heller ikke lade være med at sammenligne dem med
forsvaret og erklærer, at forsvaret sagtens kan klare sig i sammenligningen.
- Vi behøver ikke at dukke nakken, siger han.
Gamle venner
Fra tiden på officersskolen og efterfølgende videreuddannelse har
han stadig kontakt med mange medstuderende. Selv om de er
spredt ud over hele landet, kan han altid ringe til dem helt uformelt
og fra dem ofte få ufiltreret information om, hvordan virkeligheden
fungerer.
Et par af dem, han har meget kontakt med, er oberst Lars Kjøller,
Fighterwing Skrydstrup, og major Jan Aabo, der arbejder med
teknisk sagsbehandling vedr. F16 i FMT.
Per Pugholm Olsen var spejder i mange år og også aktiv som
voksen. Fra den tid er han stadig venner cand.polit. Paul Mollerup,
der er direktør i Brancheforeningen Danske Advokater.
Påvirkning
En person, han føler sig meget inspireret og påvirket af, er Kurt
Ebbe Rosgaard, der var stabschef – og senere chef - i Flyvertaktisk
Kommando.
- En supergod chef, der gav os opfattelsen af, at vi var i gang med
verdens vigtigste opgave, som vi derfor knoklede på med. Og så
var det inspirerende at konstatere, at man godt kunne nå til tops i
flyvevåbnet uden at være pilotuddannet.
Hobby og fritid
Per Pugholm Olsen og familien bor stadig i Ålborg, så han pendler
frem og tilbage i weekenden. Det betyder også, at der ikke er tid
til hobbies, bestyrelsesarbejde og den slags.
Fritiden har i de seneste 8-9 år været brugt på at totalrenovere
familiens gamle hus. Han har både støbt kælder og lavet nyt badeværelse.
- I hverdagen producerer jeg jo ikke noget synligt eller håndgribeligt,
så det er superfedt at lave noget, som bagefter er synligt. |||||
Militær uddannelse
1983 - 1985: Reserveofficersuddannelse på Flyvevåbnets Sergent-
og Reserveofficersskole
1985 - 1988: Officersgrunduddannelse på Flyvevåbnets Officersskole
1991 - 1991: Stabskursus I på Forsvarsakademiet
1991 - 1992: Videreuddannelsestrin I/L på Flyvevåbnets Officersskole
1994 - 1995: Stabskursus II på Forsvarsakademiet
2001 - 2002: Air War College, Alabama, USA
2001 - 2002: Master, Strategic Study, Air University, Alabama,
USA
Tjenesteforløb
1988 - 1991: Tactical Control Officer, HAWK Eskadrille 542
1992 - 1994: Stabsofficer, Flyvertaktisk Kommandos Udviklingssektion
1995 - 1996: Eskadrillechef, HAWK Eskadrille 533
1996 - 1998: Sektionschef, Flyvertaktisk Kommandos Udviklingssektion
1998 - 2001: Afdelingschef, Flyvertaktisk Kommandos Planlægningsafdeling
2002 - 2004: Afdelingschef, Forsvarskommandoens Udviklingsafdeling
2004 - 2005: Stabschef, Flyvertaktisk Kommando
2005 - 2006: Deputy Commander, Coalition Military Assistance
Training Team (CMATT), Multinational Security
Transition Command – Iraq (MNSTC-I), Bagdad
2006 - 2008: Stabschef, Flyvertaktisk Kommando
2008 - 2010: Chef for Forsvarsstabens Planlægnings- og Driftsstab
2010 - 2011: Chef for Forsvarsstabens Planlægningsstab
2011 - : Chef for Forsvarets Materieltjeneste

F-35
LIGHTNING II II
ADVANCED
TECHNOLOGY
FOR DENMARK’S
It represents the height of technology. But its purpose is very down to earth. Security
for the nation and people of Denmark. And the safety of its fi ghting forces. An aircraft
so advanced it sets new global standards for multi-mission capability and interoperability.
F-35 Lightning II. More than a fi ghter jet. A platform for partnership to keep Denmark
safe and secure for decades to come.
THE F-35 LIGHTNING II TEAM
NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY
LOCKHEED MARTIN
lockheedmartin.com/f35/denmark
FUTURE
DENMARK

Regn med vejret i fremtiden
Undervognsvask
Der kan være tryk på, når kloakkerne
fyldes op, og kloakdækslerne
flytter sig. Det ses
med al tydelighed på denne
video fra Montreal, hvor et kloakdæksel
får en parkeret bil til
at bryde ud i vild dans. Parker
med omtanke, næste gang det
regner. http://jp.dk/jptv/nyheder/utroligt/article2495052.ece
Ikke for sarte sjæle
At lande i Kai Tak, den
tidligere lufthavn i Hong
Kong, var ikke for folk med
flyskræk. Man fløj direkte ind
mod et bjerg, tog et skarpt
højresving og smed herefter
flyet ned på landingsbanen.
Det blev ikke bedre, når det
regnede kraftigt som på denne video fra cockpittet i en jumbo.
http://www.liveleak.com/view?i=3a3_1175557737
Mere Thors hammer
Flere og kraftigere regnbyger
betyder også mere tordenvejr.
Der gættes på, at vi får en
stigning på ca. 25 pct. flere
lyn frem mod 2050. Et enkelt
lyn er kun nogle få centimeter
i diameter og har en temperatur
på op til 30.000 grader,
fem gange mere end solens overflade. http://www.danfossuniverse.com/page10482.aspx
Gør brug af vandet
Du kan selv gøre en indsats
for at mindske presset på
kloaknettet. I hvert fald med
hensyn til dit regnvand. Lav
et regnbed i din have. Så bruger
du regnvandet fornuftigt
og får oven i købet en smuk
lille oase med prydgræsser, stauder eller buske.
http://www.haven.dk/content.asp?detail=21942
Officerens frikvarter nr. 7/2011 • 25
Efter denne sommer har de fleste vel lidt svært ved at forstå, at man for ikke ret lang tid siden talte
om vand som en knap ressource i Danmark. For dem, der bor i København og Storkøbenhavn,
må det være helt ubegribeligt. De ca. 150 mm regn, som skybruddet gav den 2. juli, betød, at
der på en normal villagrund på 1.000 m2 kom 150.000 liter vand i løbet af blot halvanden time.
Og ifølge DMI tyder alt på, at vi herhjemme vil opleve stigende nedbør generelt, og at de ekstreme
nedbørssituationer vil blive kraftigere. Med andre ord kan vi godt begynde at vænne os
til endnu mere vand i kældre, oversvømmelser, trafikkaos og rotter på flugt fra fyldte kloaker.
Når det så er sagt, vil det stadig være vand i forhold til de regnmængder, masser af mennesker
lever med år efter år andre steder på denne klode. I Lloro i Colombia får de i gennemsnit
13.000 mm nedbør om året mod vores trods alt beskedne 700-750 mm. Cherrapunji i Indien
har den ubestridte årsrekord fra 1861 med næsten 23.000 mm, og i Mount Wai-‘ale-‘ale på
Hawaii regner det normalt mellem 335 og 360 dage om året.
Godt for kulturen
På landets museer og i
biograferne er man mere
end lykkelige for regnvejr.
Louisiana havde i juli 47 pct.
flere gæster end sidste år. På
Nationalmuseet lå fremgangen
på 43 pct., og danske biografer har solgt 25 pct. flere billetter
svarende til en ekstra omsætning på 20 mio. kr. http://www.
kristeligt-dagblad.dk/artikel/428328:Kultur--Kulturen-scorer-millioner-paa-regnvejret
Rotteplage
Efter kraftig regn kommer
rotterne frem, og de kan sagtens
kravle op gennem faldstammerne
og vandlåsene til
femte sal i en ejendom. Der
er endda eksempler på rotter,
der har presset halvandet kilo
tunge toiletbrætter op.
http://www.bolius.dk/alt-om/skadedyr/artikel/rotter/
Tornadoer i miniformat
Klimaændringerne er måske
godt nyt for danske ”tornadojægere”.
Selv om vores skypumper
kun er minitornadoer,
kan de godt lave lidt ravage.
En skypumpe i Holstebro i
1962 beskadigede 100 bygninger,
rev elektriske ledninger
ned og hundredvis af træer op med roden. http://www.dmi.dk/
dmi/index/viden/temaer/skypumper/skypumper_i_danmark.htm
De syv links om skybrudskaos kan du også finde på HOD’s
hjemmeside ved at logge dig ind som medlem - brug felterne,
hvor der står ”Medlemsnr.” og ”Efternavn”. Gå til venstre spalte
under „Nyttige links“.

Af major Jakob Rømer Barfod, master i organisationspsykologi,
souschef i Faggruppe Ledelse, Hærens Officersskole.
26 • nr. 7/2011 Ledelse i forsvaret
Denne artikel er en fortsættelse af rækken af artikler, der omhandler
organisatorisk forståelse. Denne gang ses på begrebet
emotionel intelligens og dets betydning i organisationer - og
mener forfatteren virkelig det, han skriver i overskriften?
Jeres følelser er
uinteressante!
Emotioner indeholder værdifuld information eller data og
er meget avancerede. Mennesker tænker med emotioner, og
mennesker tænker om emotioner, og der er færdighed og viden
involveret i emotioner. Mennesker er forskellige i forhold til disse
færdigheder og kompetencer, og disse forskelle synes at have en
vis indvirkning på organisationers virke, især gennem det oplevede
lederskab. Emotionel intelligens handler kort sagt om vores
mentale evne til at tænke om emotioner og vores emotionelle
evne til bevidst at forstærke tanker.
Grundlæggende del af den menneskelige psyke
Ordet følelse kommer af latin ”emovere” og betyder ”at skabe
bevægelse”. Hvad er så forskellen på emotioner og følelser? Følelser
opstår, hvor emotioner og kognition (tænkning) mødes. Når
emotionen bliver bevidst, bliver det til en følelse. En følelse gør
noget ved dig fysiologisk, og hvis du får en bevidsthed tidligere,
har du bedre handlingsmuligheder. Med andre ord: hvis du hurtigt
får gjort en emotion til en følelse, kan du tidligere end andre benytte
dig af dette stykke data og derved handle/beslutte hurtigere
end andre.
Emotionel intelligens er en grundlæggende del af den menneskelige
psyke og opererer i spændingsfeltet mellem klassisk
intelligensteori, personlighedspsykologi og emotionsteori. Kendskab
til den måde, man selv fungerer på, er essentiel for at kunne
forstå, hvordan man indgår i relationer med andre – og dermed
en integreret del af al effektiv teamudvikling og derved lederskab.
Det, emotionel intelligens gør muligt, er at tænke og planlægge
ved at tage følelserne med i vores overvejelser. En mulig misforståelse
af emotionel intelligens er, at den involverer hjertets sejr
over hjernen, hvilket ikke er tilfældet. Mennesker, der er stærkt
emotionelle, romantiske eller sensitive, er ikke nødvendigvis mere
emotionelt intelligente end andre. (Mayer et al. 2010).
Begrebet ”social energi”
Hvorfor fokusere på emotionel intelligens i en organisation som
forsvaret? Vi har alle en medfødt kapacitet for emotionelle evner.
I hvor høj grad vores kapacitet udvikles til egentlige færdigheder
handler blandt andet om den erfaring, vi tilegner os i emotionel
problemløsning. Det er således, at følelser kan forandres og udvikles,
de er funktionelle, og de understøtter rationel og kognitiv
tænkning, der er en væsentlig del af officerers virke i operative
planlægnings- og beslutningsprocesser. Derfor giver det stor mening
for især officerer at fokusere på emotionel intelligens.
Oberst B.P. McCoy var bataljonschef i USMC under Irakkrigen
i 2002, og hans bataljon var indsat i hårde kampe bl.a. i Basra,
Fallujah og Al Kuti med mange tab. I sin bog “The Passion of
Command” beskriver han bl.a., hvordan ledere i hans optik bedst
fører sine soldater under kamp og også lederens rolle efter kamphandlinger.
Uden nærmere at definere begrebet taler McCoy
(2007) i sin bog om ”social energi”, der indeholder væsentlige elementer
af emotionel intelligens.
”We found that social energy was an important salve in mitigating
and treating post traumatic stress disorder (PTSD) ….in which
we could deal openly with the emotions associated with PTSD”.
”Styr dine følelser eller…”
Førende eksperter indenfor emotionsforskning er da også enige
om, at emotionel intelligens er et afgørende element i effektivt
lederskab. Som Mayer et al. (2004) skriver:
”If you examine current theories of leadership or descriptions
of trusted leaders, it is clear that emotional competencies – and
“doing the right thing” – may play at least as important a role as
technical competencies and industry knowledge, perhaps even
more so”.
Et traditionelt syn på emotion og kognition er, at passion og fornuft
er modsætninger, og at emotioner er kaotiske, tilfældige og
umodne. Dette syn kommer tydeligt til udtryk i ordsproget ”Styr
dine følelser, eller følelserne styrer dig”. Nyere forskning har dog
igennem de sidste årtier bevist, at den amerikanske behaviorist og
psykolog B.F. Skinner ikke havde ret i sin antagelse. Som Skinner
(1978) formulerede sig:
”We all know that emotions are useless and bad for our peace
of mind and our blood pressure.”
Emotioner indtræffer på grund af en forandring i omgivelserne,
de indtræffer automatisk og hurtigt, og de influerer opmærksomhed
og tænkning. De motiverer derved en bestemt adfærd,
og de tjener som en tilpassende funktion. Emotioner er generelt
hjælpsomme for os, men hvis emotionens intensitet er større, end
situationen kræver, kan den blive forstyrrende og skabe kaos. Har
lederen ikke de nødvendige kompetencer inden for identificering,
anvendelse, forståelse og håndtering af emotioner, så kan det i sagens
natur have indvirkning på relationerne i organisationen – i den
ene eller anden retning – og dermed på løsning af hovedopgaven.
Generelt lærer vi officerer at træffe beslutninger på baggrund af
rationelle overvejelser og på en logisk matematisk måde med et
køligt overblik. Beslutningerne er rettet mod optimal opfyldelse af
veldefinerede mål. Charles Darwin var en af de første, der teoretiserede
over begrebet emotioner og følelser. Emotioner er ifølge
Darwin fundamentale for overlevelse, og de er data, og der findes
ikke gode eller dårlige følelser. Alle emotioner er funktionelle, de
tjener et formål, de er universelle, og du er nødt til at være åben
over for emotioner, men ikke nødvendigvis tro på alle og handle
på dem (Brøgger 2011).
Fokus på ”emotionel intelligens”
Håndtering af følelser og emotionel regulering handler ikke om
undertrykkelse af følelser eller rationalisering af følelser. For lederen
er det vigtigt at forstå, at evnen til at håndtere følelser ef-

Af oberst og ledelseskonsulent Jørgen Jelstrup
fektivt indebærer bevidsthed om, accept af og brug af følelser i
beslutningstagning og problemløsning. Lederens håndtering af følelser
handler altså ikke om at fornægte følelsen, men at arbejde
med den konkrete følelse på det specifikke tidspunkt og derved
undgå at reagere på den uden at tænke, men i stedet reflektere
og evt. udskyde eller moderere udtrykket af følelsen, så den anvendes
hensigtsmæssigt og optimalt til at træffe beslutninger
(Mayer et al. 2010).
Vigtigheden af refleksion er ikke blot noget, vi i Danmark har
fokus på i forbindelse med uddannelse og udvikling af vore militære
ledere. I april måned 2011 deltog jeg i ”Global Leadership
Conference 2011”, der blev afholdt på den amerikanske officersskole
West Point. Her blev begrebet flere gange diskuteret, og
vigtigheden fremgår da også af et hovedværk i undervisningen på
West Point: Som Eric Kail (2007) skriver:
”Reflection makes a leader greater than the sum of just his or
her experience and things he or she has learned”. (Eric Kail er
oberst i faggruppe ledelse på West Point og har bl.a. en ph.d. i
organisationspsykologi).
Vigtigheden af selvopmærksomhed og selvregulering, der begge
er væsentlige dele af emotionel intelligens, har andre landes
væbnede styrker også åbnet øjnene op for. Sean Hannah (2007)
formulerer det således:
”An authentic leader must exhibit both the ability and the motivation
for self-awareness and self-regulation. These are the two
major facets of leadership authenticity”.
Bliver testet i emotionel intelligens
Budskabet i denne mini-artikel er ikke, at følelser skal styre os,
men de skal bruges aktivt i beslutningsprocesser. Som Forsvarets
Ledelsesgrundlag (2008) beskriver, så har især forsvarets ledere
ansvaret for at sikre effektivitet og god etik i den fælles opgaveløsning.
Om end ledelsesudøveren har det formelle ledelsesansvar,
påhviler det enhver gennem egen adfærd at yde sit bedste
for at fremme god ledelse. Set i lyset af den emotionelle intelligens’
forskning samt Ledelsesgrundlaget er det altså såvel lederens
som medarbejderens ansvar at have kendskab til den måde,
Rigtige venner?
NATO-operationen i Afghanistan er som bekendt ved at
ændre karakter, men det bliver svært at kunne overdrage sikkerhedsansvaret
til afghanerne i 2014 som planlagt, da indsatsen
desværre fortsat lider under en mangel på soldater, politifolk og
materiel fra bl.a. Europa, der aldrig samlet har stillet med det,
der kræves. Og fordi Taleban og Al-Qaeda fortsat har ”helle” i
bl.a. Nord-Waziristan i Pakistan. Herfra - og fra de mange tusinde
koranskoler, der i stor udstrækning finansieres fra Saudiarabien
- tilføres der løbende friske styrker til kamp i Afghanistan, mens
Pakistan - der får massiv støtte fra USA og i øvrigt ulandsbistand
fra Danmark – ikke synes at ville gribe effektivt ind. Vi er ganske
til grin og det for vore egne penge!
Hvis problemet med Pakistans dobbeltspil ikke løses, er det
svært at se en varig løsning i Afghanistan – det vil være som at
prøve at fælde et træ ved at slå på bladene i Afghanistan, mens
roden står trygt i Pakistan! Denne ustabile atommagt, der i øvrigt
er ved at udvide sit atomvåbenarsenal, fremtræder mere og mere
tydeligt som det primære problem i området.
På intet tidspunkt har NATO med maksimalt 150.000 mand haft
styrker nok til at løse opgaven, herunder at kunne sikre befolkningen
Ledelse i forsvaret
nr. 7/2011 • 27
man selv fungerer på og derved bedre kunne forstå, hvordan man
indgår mest hensigtsmæssigt i relationer med andre. At skabe en
kultur og et sprog, der indbefatter emotionel intelligens, burde således
set fra forfatterens perspektiv i højere grad være en integreret
del af stort set al effektiv teamudvikling i forsvaret.
Så derfor er artiklens overskrift naturligvis ikke rigtig. Jeres følelser
er derimod meget interessante for såvel den almindelige
som den operative opgaveløsning.
I parentes bemærket kan det oplyses, at officerer på Hærens
Officersskole under deres lederudviklingsforløb på VUT-I/L bliver
introduceret og testet i emotionel intelligens.
Kildehenvisning:
- Brøgger, Bent (2011): “MSCEIT certificeringsmanual”. Brøgger Erhvervspsykologer.
www.broegger.org
- Forsvarets Ledelsesgrundlag (2008). Forsvarskommandoen.
- Hannah, Sean T. (2007): ”The Authentic High-Impact Leader” i ”Leadership
Lessons from West Point”. Leader to Leader Institute, Jossey-
Bass, San Francisco.
- Hughes, Marcia, Patterson, L. Bonita & Terrel, James Bradford
(2005). “Emotional Intelligence in Action”. Pfeiffer, San Francisco.
- Kail, Eric. G (2007): ”Becoming a Leader Developer” i ”Leadership
Lessons from West Point”. Leader to Leader Institute, Jossey-Bass,
San Francisco.
- Mayer, John D., Salovey, Peter & Caruso, David R (2010): ”MSCEIT –
Mayer, Salovey, Caruso Emotional Test”. Hofgrefe Psykologisk Forlag
A/S
- Mayer, John D., Salovey, Peter & Caruso, David R (2004): ”The Emotionally
Intelligent Manager”. Jossey-Bass, San Francisco.
- McCoy, B.P. (2007): “The Passion of Command”. Virginia: Marine
Corps Association.
- Neale, Stephen, Spencer-Arnell, Lisa & Wilson, Liz (2009): ”Følelsesmæssig
intelligens i coaching”. Børsens Forlag.
- Skinner, B. F. (1976): “Walden Two”. Hackett Publishing Company
Inc., Indianapolis.
- Stein, Steven J. & Book, Howard E (2006): “The EQ Edge”. Jossey-
Bass, San Francisco. |||||
i de områder, der renses for Taleban - og slet ikke til at kunne sikre
grænsen til Pakistan med dette lands manglende samarbejde!
Styrkebehovet i denne type operationer er teoretisk på omkring
20 soldater pr. 1.000 indbyggere svarende til ca. 660.000 mand
inkl. afghanske sikkerhedsstyrker, der først forventes at nå et antal
på 300.000 ultimo i år.
Indsatsen har derfor været for svag til at kunne løse opgaven,
inden den politiske tålmodighed og befolkningens opbakning
forsvandt. Hertil kommer, at USA nu reducerer sine styrker med
33.000 mand frem til september 2012 - og vi vil desværre se Europa
følge trop, selv om de store europæiske nationer nemt kunne
kompensere for den amerikanske afgang ved blot forholdsmæssigt
at stille lige så mange styrker som Danmark. F.eks. skulle
Tyskland i så fald stille ca.12.000 mand i stedet for de ca. 4.900,
der aktuelt er indsat.
Er Pakistan, Saudiarabien og Europa da ikke venner med USA?
Pakistan har været hovedkilden til de fleste terrorangreb og forsøg
herpå i verden inden for de seneste 7-8 år. Ingen angreb
udsprang fra Afghanistan! Talebans leder, Mullah Omar, og hans
hird lever ugeneret i byen Quetta i Pakistan, som Osama Bin La-
fortsættes /////

28 • nr. 7/2011
Debat
den levede i en særligt indrettet villa længere nordpå i Pakistan i
Abottabad indtil den 2. maj.
Der er ingen rigtig vilje til at rydde op i bl.a. Nord-Waziristan
i Pakistan, der huser de største Taleban-grupperinger til indsats
i Afghanistan samt Al-Qaeda-elementer. Pakistans hær på ca.
700.000 mand har efter eget udsagn ikke kræfter til opgaven, der
så søges løst på distancen – igen af USA - med missiler fra droner/førerløse
fly.
Pakistan synes mest interesseret i, at konflikten fortsætter, så
man fortsat kan få de ca. to mia. dollars årligt af USA i militær
støtte som uopfyldt opfordring til at ”rydde op” i grænseområderne,
hvor Taleban har sit rodnet! 75 pct. af pakistanerne anser i
øvrigt USA som fjenden!
Så rigtige venner? Næppe!
Saudiarabien finansierer gennem religiøse fonde de tusindvis af
koranskoler i Pakistan, der underviser i Wahhabismen – en fundamentalistisk
version af den muslimske tro fra Saudiarabien – og
våbenbrug. Når der mangler flere Talebanere (én, der studerer den
muslimske lære), lukker man efter aftale med f.eks. mullah Omar
i Quetta det nødvendige antal skoler og sender eleverne/Talebanerne
i kamp i bl.a. Afghanistan.
Ved at købe olie fra Saudiarabien er Vesten så selv med til at
finansiere Talebanerne!
Så rigtige venner? Næppe!
Europa med en økonomi og befolkning, der er større end USA`s
og med mere end en million soldater har kun ”magtet ”at stille ca.
35.000 mand i Afghanistan og mange af disse med begrænsninger
på deres anvendelse, mens USA har stillet ca.100.000 mand.
Viljen synes at mangle - ganske som da amerikanerne måtte
hjælpe Europa på Balkan i 90’erne – og det er beskæmmende.
USA betaler i dag 75 pct. af NATO’s militære udgifter. For 10 år
International Sales Account Manager - Experience from the military industry
You will be responsible for ensuring efficient sales distribution
in selected countries.
Your efforts are expected to contribute significantly to
revenue growth stemming from your designated countries.
In addition, you must participate actively in the sales and
marketing related development of the company.
Responsibilities
• Locate, select and develop distribution channels to ensure
they become effective, motivated, educated and proactive.
• Facilitate mutually agreed upon quarterly sales and promotion
planning with efficient execution and timely follow up.
• Manage relationship building through your understanding of
professional key account management.
• Stay on top of sales trends and ongoing bids and tenders in
your countries.
• Play an active role in developing and implementing sales and
marketing initiatives.
• Participate in trade shows all over the world.
Requirements
We are looking for a candidate who is a positive self-starter,
who is committed, open to changes, goal-oriented and possesses
a solid commercial understanding.
We do not expect you to have a profound and long-term
sales experience, however we attach great importance to
siden var det ca. 50 pct., men i Europa fortsætter vi med igen og
igen at høste fredsdividenden, og fra 2015 reduceres det danske
forsvarsbudget med 2 mia. om året eller ca. 10 pct.!
Måske er det rigtigt, som Robert Gates, den amerikanske forsvarsminister,
sagde i NATO primo juni: NATO er ved at degenerere
til en alliance mellem dem, der er villige til at betale prisen
og bære byrden og ansvaret, og dem, der nøjes med at nyde
fordelene ved medlemskabet, men som hverken vil betale eller er
parate til at løbe risikoen selv.
Ser man på indsatsen i Libyen - hvor kun 7 af NATO’s 28 nationer
deltager aktivt, og hvor USA fortsat har måttet støtte med fly
og logistik, bl.a. fordi de europæiske nationer er ved at løbe tør
for våben - er der desværre nok meget om snakken.
Så rigtige venner? Jo da – men det må ikke koste og kræve for
meget eller vare for længe.
Det er som nævnt afgørende for enhver strategi, at der bliver
indsat så mange midler, at man når at løse opgaven, inden den
politiske vilje og tålmodighed samt befolkningens opbakning forsvinder.
Det skete ikke i Afghanistan!
Her har viljen til en hurtig, optimal og effektiv indsats ikke været
til stede.
Derfor kan man nu frygte, at vi overlader afghanerne til en uløst
opgave og mere, end de kan klare i 2014 - herunder et Pakistan,
der fortsat er rede til at kaste flere Talebanere ind i Afghanistan.
0g så vil frygteligt meget jo være spildt.
I denne form for krigsførelse skal Taleban og Al-Qaeda samt vel
Pakistan nemlig blot trække tiden ud, så taber Vesten. Primært
fordi opbakningen i de enkelte lande – som vi ser - forsvinder.
Et sådant nederlag vil give fundamentalisterne en sejr, som Vesten
dårligt kan leve med! |||||
Our client is a successful company
that operates internationally and
distributes innovative and flexible
communication solutions through
dealers and third parties. Customers
are located throughout the world
within the Military, Law Enforcement,
Public Safety and Rescue Services.
The company is headquartered in
Copenhagen.
your positive personality and ability to create relations and
relentlessly pursue your goals.
In this position, approximately 40-60 travel days per year can
be expected.
The following will enhance your candidacy:
• Prior significant military experience at an Officer level
including deployment.
• Sales experience towards Business to Business and
Business to Government.
• Commercially relevant education at Bachelor level.
• Excellent communication skills, both written and verbal.
• Fluency in English, both written and verbal.
• Mastering other major languages.
• Experienced Microsoft Office user (Excel, Word,
PowerPoint).
For the right candidate this is a challenging and rewarding
position where there is ample room for personal development.
The work environment is informal and dynamic with
room for ideas and initiative.
Contact
Please send your application marked ”Int. Sales Account
Manager” via e-mail to Lars-Bo Brenøe, lb@firstselect.dk
Deadline the 20th of September 2011.

Hæren
Følgende kaptajner er pr. 1. juli 2011
udnævnt til majorer:
Henrik Adelgaard
Mikkel Ipsen
Brian Stig Olsson
Peter Nicolai Meulengracht
Lars Abild
Henrik Herbst Andersen
Christian Blixencrone-Møller,
Frederik Caludan
Søværnet
Kommandørkaptajn Steen Engelbrecht
Pedersen er pr. 1. april 2011 udnævnt til
kommandør
Orlogskaptajn John Boye Rasmussen er
pr. 1. maj 2011 udnævnt til kommandørkaptajn.
Kaptajnløjtnant René Olsson er pr. 1. juni
2011 udnævnt til orlogskaptajn.
Kaptajnløjtnant Jens Kim Jensen er pr. 14.
juli 2011 udnævnt til orlogskaptajn
Følgende premierløjtnanter er pr. 1. juli
2011 udnævnt til kaptajnløjtnanter i
søværnet:
Jacob Bilde Lauridsen
Niels Blom Arleth,
Michel Willeberg,
Sigrid Hansen
Mads Olesen
Niels-Christian Worsøe
Anders Høj Andersen
Lars Lintrup Bach
Thomas Mikael Schwartz
Ulrik Borhaug Engstrøm
Mikkel Munk Frost Nielsen
Thomas Bruun de Neergaard
Heine Pedersen
Søren Culmbach Scheller
Flyvevåbnet
Major (M322) Inger Christiansen er pr. 1.
april 2011 udnævnt til major (M331) i flyvevåbnet.
Løjtnant-R Lars Andreas Grøngaard er pr.
3. juni 2011 udnævnt til premierløjtnant af
flyvevåbnets linje.
Kaptajn Knud Agis Larsen udnævnes pr. 1.
februar 2012 til major i flyvevåbnet.
Oberstløjtnant Lars-Bo Mørkholt er pr. 1.
maj 2011 udnævnt til oberst i flyvevåbnet.
Følgende kaptajner er pr. 1. juni 2011 udnævnt
til major i flyvevåbnet:
Ole Jepsen
Claus Caspersen
Major+ Morten Ploug Hassø er pr. 6. juni
2011 udnævnt til major i flyvevåbnet.
Jesper Verner Ekman-Sørensen
Kasper Leonhard Hovgaard
Henrik Madsen
Kenneth Lundager Muhs
Jørgen Christian Nyholm
Palle Rokkedahl
Major Karsten Kolding er pr. 20. juni
2011 udnævnt til oberstløjtnant i hæren.
Henrik Martin Wæhrens Winther
Jakob Søegård Poulsen
Kasper Thomassen
Stefan Kjærsgaard Thomsen
Søren Christian Bech
Trygve Rolf Erthmann
Maria Kierulf Bisgaard Sundwall
Henriette Daugaard-Larsen
Martin Peter Kaae Hansen
Jens Lyhr Jensen
Peter Thorngreen Markussen
Anders Puck Nielsen
Jes Bjerg
Rasmus Teglgaard Christensen
Henrik Drost Koefoed
Udnævnelser
Følgende kaptajnløjtnanter er pr. 1.
juli 2011 udnævnt til orlogskaptajner:
Kell Bækkelund
Per Engel Storm
Per Krag Dich
Kim Sonne
Dan Tauber Poulsen
Jan Vestergaard
Michael Tolstrup
Jesper Leth Balsby Thingholm
Jesper Kjersgaard Schultz
Aksel Jensen Primdahl
Major Ole Michael Mouritsen er pr.
1. juli 2011 udnævnt til oberstløjtnant i
flyvevåbnet.
Kaptajn Poul Flemming Hansen er
pr. 1. juli 2011 udnævnt til major i flyvevåbnet.
Følgende premierløjtnanter er pr. 6.
juli 2011udnævnt til kaptajner af linjen
i Flyvevåbnet:
Jonas Mark
Lars Jensen
Thomas Fisker
Maria la Cour Søborg
Klaus Skøttegaard Kyrval
Karsten Kærhøj Nørgaard
nr. 7/2011 • 29
Følgende oberstløjtnanter er udnævnt til
oberster i hæren:
Peer Sander Rouff pr. 16. maj 2011.
Frank Lynge Lissner pr. 16. maj 2011.
Flemming Kent Vesterby Agerskov pr. 16. maj
2011.
Bo Engelund Engelbreth pr. 1. juli 2011.
Per Orluff Knudsen pr. 1. august 2011.
Jens Hyllested Pedersen
Brian Møller Ottesen
Lars Bjerring Ravn Nielsen
Kaj Maciej Elverlund
Arne Drygaard
Morten Dall
Anders Lønne Christiansen
Følgende løjtnanter er pr. 7. juli 2011 udnævnt
til premierløjtnanter af linien i søværnet:
Kenn Nordgreen Wyrwik
Søren Ellingsgaard Marcussen
Rasmus Hedelund Christensen
Dennis Ghuman Singh
Magnus Pihl Møller
Martin Overgaard Jensen
Martin Johan Ruth
Tor Jalk Jensen
Frederik Højager Türck
Uffe Christensen
Mikael Bach
Henrik Bernhard Nielsen
Jens Christian Drøscher Jakobsen
Charlie Karlsson
Alexander Breland
Jesper Høegh Hansen
Morten Zillmer
Søren Maegaard Albrechtsen
Christian Nørby Vestergaard
Kasper Grande
Nicolaj Marker
Ronni Widell
Anders Derby Kragh
Dennis Nordahl
Jan Ingemann Pedersen
Tonny Voldby Pedersen
Lasse Guldager Pedersen
Jacob Post Møller
Jonatan Kildelund
Følgende kaptajner er pr. 1. juli 2011 udnævnt
til major i flyvevåbnet:
fortsættes /////

Af redaktør Henning Lahrmann
30 • nr. 7/2011 Udnævnelser
Jens Vinther
Frederik Hauch Schiøtz
Hans Kristian Skovmose
Lars Krarup
Christian Nicholai Just
Hjemmeværnet
Følgende er udnævnt til major i
Hjemmeværnet:
Nielsen, Henrik pr. 17. juni 2011.
Pedersen, Thomas pr. 1. juli 2011
Blomberg, Thomas pr. 1. juli 2011
Kristensen, Søren pr. 1. juli 2011
Hoffmann, Rune pr. 1. juli 2011
Lundsteen, Nikolaj Christoffer pr. 1. juli 2011
Syv glade modtagere af årets HOD legat
Listen over udnævnelser af nye premierløjtnanter i hæ-
Jørgen Egballe
Heino Lundberg Christiansen
Poul Flemming Hansen,
ren og flyvevåbnet bragte vi allerede i bladets maj-nummer,
Følgende er pr. 1. august 2011 udnævnt
til majorer i Hjemmeværnet:
Torben Nygaard
Henrik Liljenberg Christensen
Thor Oskar Helgesen
Ole Lassen Nielsen
Rene Henrik Hessellund Ovesen
Tommy Vikjær Andersen
nr.5/2011, side 31. Her bragte vi også en oversigt over nye kaptajn-
løjtnanter i søværnet.
I blad nr. 6/2011, side 31 bragte vi bl.a. listen over nye kaptajner i
hæren.
I dette blad bringer vi på side 29 listerne over nye majorer i hæren,
nye premierløjtnanter, nye kaptajnløjtnanter og nye orlogskaptajner
i søværnet, nye kaptajner og majorer i flyvevåbnet samt
nye majorer og orlogskaptajner i Hjemmeværnet.
Holdets bedste kammerat
Helt ekstraordinært valgte holdet på Stabskursus 2010/2011 at
pege på militærlæge Anne Marie Fenger til at modtage HOD’s
Fælleslegat. Hun var i forvejen udpeget som holdets bedste kammerat
med bl.a. følgende begrundelse:
„Anne Marie Fenger er et hjælpsomt menneske. Hun har på
holdets rejser til fjerne og eksotiske steder tilsikret, at alle har
været forsvarligt vaccineret og hun har været der, når vaccinationerne
ikke altid har slået til.
Anne Marie Fenger har stillet sig selv og sine kompetencer til
rådighed som holdets ”huslæge” også i hverdagen. Alle, som har
haft et behov, har kunnet få lægelige råd og vejledning - eller
bare en snak.
Anne Marie Fenger har i høj grad ydet en indsats for hele holdet.
En indsats, som er båret af et oprigtigt ønske om at hjælpe
andre. Derfor fortjener hun Stabskursus 2010/2011’s påskønnelse
som bedste kammerat!“
Anne Marie Fenger modtog legatet ved holdets afslutningsceremoni
på Svanemøllens Kaserne den 1. juli 2011.
Udnævnelser på HO
På Hærens Officersskole blev der holdt udnævnelsesceremoni for
Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under
navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for
organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 3.
Følgende majorer er pr. 1. juli 2011udnævnt til
oberstløjtnanter i flyvevåbnet:
Henning Roland Andersen
Martin Pedersen
Følgende er udnævnt til orlogskaptajn i
Hjemmeværnet:
Sørensen, Mads Kjærgaard pr. 1. juli 2011
Henrik Grejs pr. 1. juli 2011
Bent Homer pr. 1. juli 2011
Rene Henrik Hessellund Ovesen pr. 1. august
2011
Tommy Vikjær Andersen pr. 1. august 2011
Lige fra at være holdets bedste kammerat til evnen til at dele sin viden med sine kolleger
var nogle af årets begrundelser for at få tildelt en legatportion fra HOD’s Fælleslegat
både Grundofficersuddannelsen og den videregående uddannelse
trin 1 den 8. juli 2010.
Fra Hærens Officersskole havde man indstillet, at der af HOD’s
Fælleslegat blev tildelt en legatportion kaptajn Casper Emil Holland,
Videreuddannelsestrin I, Ledere, hold Bülow 2010-2011.
Udnævnelsesceremonien foregik i Ridehuset. Hans kollegaer og
lærere gav bl.a. følgende begrundelse:
”Casper Emil Holland har fungeret som koordinator for mange
af klassens aktiviteter og har trukket en stor del af læsset ved
klassens sociale arrangementer. Hans menneskelige egenskaber
gør ham til en naturlig leder og han skaber tillid og tiltro blandt
sine kammerater. Han er en yderst begavet officer, der besidder
en enorm viden på en række forskellige emner, og som samtidig
er meget reflekterende samt god til at gennemskue komplekse
problemstillinger.
Casper er socialt engageret, søger gerne ansvar for opgaver og
for andre, er god til at dele sin viden med sine kolleger og har således
været en af de bærende kræfter i klassens samvær og faglige
udvikling. Casper er ligeledes i en forrygende god fysisk form,
har en ukuelig positiv ånd, et åbent sind over for andre og en benhård
fightervilje”.
Ved udnævnelsesparaden for kadetter på grundofficersuddannelse,
hold LÆSSØE 2008-2011 ved Hærens Officersskole, som foregik
i Slotsgården fik premierløjtnant Peter Korzon Dünweber tildelt en
legatportion fra HOD’s Fælleslegat. Han havde bestået som nr. 2
med et karaktergennemsnit på 9,5. Ansættelsen af de nye premierløjtnanter
som tjenestemand skete med virkning fra 1. august 2011.
Udnævnelser på SOS
På Søværnets Officersskole var der udnævnelseshøjtidelighed for
kaptajnløjtnanter på VUT 1/L fredag den 1. juli. Skolen havde indstillet
kaptajnløjtnant Henrik Martin Wæhrens Winther som modtager
af HOD’s Fælleslegat.

Den 7. juli holdt Søværnets Officersskole udnævnelseshøjtidelighed
for Officersgrunduddannelsen hold 2011. Her modtog premierløjtnant
Charlie Karlsson HOD’s Fælleslegat.
Udnævnelser på FLOS
Flyvevåbnets Officersskole holdt udnævnelsesceremoni den 6. juli
2011 for både det 2- årige VUT-hold 2009/11, klasse Skydsberg og
det 1-årige VUT-hold/2010/11, klasse Overbye. Følgende modtog
HOD’s Fælleslegat: Kaptajn Lasse Guldager Pedersen (VUT klasse
Overbye) og kaptajn Anders Derby Kragh (VUT klasse Skydsberg).
For grundofficersholdet på Hærens Officersskole blev der holdt udnævnelsesparade
i Slotsgården. Her er det en glad
premierløjtnant Michel Alex Naundrup Vester,
der netop har fået papir på sin udnævnelse.
Navnestof
Check dit medlemskab af HOD
Er oplysningerne om dig i HOD’s medlemssystem
korrekte? Det kan du kontrollere på
hjemmesiden
Det er en fordel for både dig og sekretariatet, at oplysnin-
gerne i medlemssystemet er korrekte. Så kan vi nemlig
betjene dig bedst muligt. Gå på hjemmesiden www.hod.dk
Som medlem af HOD, logger du ind i felterne, hvor der står
”Medlemsnr.” og ”Efternavn”. Dit medlemsnummer kan ses på
bagsiden af Danske Officerer. Har du glemt det, så kontakt HOD’s
sekretariat. Efternavnet skrives med stort begyndelsesbogstav.
Hvis du klikker på ”Opdater oplysninger” i den blå boks til højre,
kan du se de oplysninger vi har om dig i medlemssystemet. Check
om de er korrekte. Ellers beder vi dig om at rette dem. Din grad
og værn opdateres automatisk via medlemssystemet. Lokalafdeling
opdateres automatisk af din lokalafdeling.
Vi vil også gerne have din email-adresse og dit mobilnummer.
HUSK at klikke på ”Anmod om opdatering”, når du er færdig.
Men inden du klikker, vil vi også bede dig om at tilmelde dig
Nyhedsbreve og/eller tilmelding til at modtage Feeds. Det er et
godt tilbud til medlemmerne. Du vil modtage nyheder og informationer,
der drejer sig om dig.
Navigationen bygger på fire undersites
HOD har for nylig anskaffet et nyt medlemssystem, som giver
muligheder for at betjene medlemmerne via en række nye funktioner
på hjemmesiden. Det vil vi løbende orientere dig om.
Hjemmesiden og det nye mobilsite ”app.hod.dk” er med til at
effektivisere HOD’s betjening af medlemmerne - det kan ske, når
der er behov for det uanset tid og sted.
For såvel HOD som medlemmerne er det en både nem og økonomisk
gunstig måde at formidle informationer og kommunikere på.
HOD’s hjemmeside er opbygget så det skal være logisk at navigere
rundt på den. Den er opdelt i fire undersite: Medlemssite,
Lokalafdelingssite, Hovedbestyrelsesite og det offentlige site.
Hjemmesiden finder selv ud af, om du er medlem eller er valgt til
en tillidsfunktion i HOD.
Vil du have hurtig og nem information om
HOD, så gå ind på mobilsitet ”app.hod.dk”.
Brug din smartphone eller iPad til at scanne
denne 2D-kode.
nr. 7/2011 • 31
Nyheder bliver som udgangspunkt lagt på alle fire sites - altså også
det offentlige site, som er tilgængeligt for alle, der søger på hod.
dk. Dette kan betyde, at vi har behov for at lægge en ”teaser” til en
nyhed, som fortæller dig, at der er en nyhed under Aktuelt på Min
forside til dig, som offentligheden ikke skal have adgang til.
Derfor skal du, som vi beskriver i ”teaseren”, gå til Min forside,
og her vil du få adgang til en række informationer, som der ikke er
adgang til fra det offentlige site.
Som medlem af en lokalbestyrelse bliver du logget på som
dette, og du vil også få adgang til Medlemsitet ved at klikke på
Medlem i Topbjælken.
Som medlem af hovedbestyrelsen bliver du logget du på som
dette, og du vil også få adgang til Lokalafdelingssitet og Medlemssitet
ved at klikke på Lokalafdeling eller Medlem i Topbjælken.
-hl

Det kan gå hen og blive til et politisk problem, hvis
forsvaret anskaffer automatiske flaghejsningsmaskiner,
som kan spare tid og penge. Efter at have bemærket,
at man i bl.a. NATO-hovedkvarteret i Bruxelles havde
en flaghejsningsmaskine, der ved et tryk på en knap
hejser alle flagene for de mange medlemsnationer
i forsvarsalliancen - på én gang, mente Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) at forsvaret
kunne spare vagttillæg for millioner af kroner årligt ved
at indføre automatiske flaghejsningsmaskiner. Læs
artiklen på side 14.
Foto: Peter Eilertsen.
20
FORSIDEN
5
Efter tre forsøg lykkedes det at få sat det danske
og grønlandske flag på Isbjørneø i det nordvestligste
Grønland. De første to forsøg blev afbrudt
af frygt for at falde i kløerne på en bjørn af
dimensioner, som udskød en ellers ren rutineopgave
for Grønlands Kommando.
Men tredje gang er som bekendt lykkens gang,
og så kunne GLK og EJNER MIKKELSEN melde
opgaven for udført, nemlig at efterse og skifte
flagstængerne, hvilket sker hvert år, fordi vind
og vejr i den grad slider på tingene på de kanter.
Læs beretningen på side 5.
14
En arbejdsgruppe under Flyvertaktisk Kommando inviterer
alle forsvarets kvindelige officerer til en projektdag,
hvor der skal udveksles forslag til et nyt design til
en selskabsuniform for kvindelige officerer. Spørgsmålet
er om man kan være feminin i butterfly og skærf?
Arbejdsgruppen ønsker at give alle kvindelige officerer mulighed for at få medindflydelse på designet,
så anerkendelsen bliver så bred som muligt.
I den anledning afholdes der den 29. september en projektdag, hvor alle kvindelige officerer i forsvaret
vil blive inviteret.
Her vil alle idéer og tanker blive sat i spil. Der vil være indlæg fra eksperter inden for uniformer,
kønsdifferentiering og design. Designer Sanne Benborg vil være til stede på dagen og komme med input
omkring, hvad der rent praktisk lader sig gøre, når idéerne bliver kastet op i luften. Læs artiklen side 20.
Daglig leder af ”Lokalstøtteelement Kastellet - Nyboder”, Mikkel Peter Dam, har åbnet
vinduet til en af de Nyboderlænger, der er ved at blive renoveret under ”Pilotprojekt
Nyboder”. Af artiklen ”Skimmelsvamp i Nyboder” på side 6 - 8 fremgår, at de indtægter,
Forsvarets Boligkontor genererer ved at leje boligerne ud, skal dække ejendomsskatter,
drift og vedligeholdelsesudgifter. Disse udgifter går således primært til indvendig
vedligeholdelse i bygningerne. Taler man om gennemgribende moderniseringsprojekter,
er det nogle særlige bevillinger, der skal gives til det – altså ved en finansiering uden
om budgettet.
På redaktionens spørgsmål om eventuelle erstatningssager for folk, der bliver syge
af skimmelsvamp ved at bo i Nyboder, svarer chefen for Forsvarets Boligkontor, Esben
Andersen:
- Det har vi slet ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt. Vi har heller ikke haft
sager, hvor folk akut skulle flytte ud af deres bolig på grund af sygdom forårsaget af
skimmelsvamp.
Foto: Peter Eilertsen
MASKINEL MAGASINPOST
Udsendes af:
P.J. Schmidt Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
MASKINEL MAGASINPOST
ID. NR.: 42280
Vedr. adresseændringer kontakt
venligst HOD’s sekretariat
Olof Palmes Gade 10,
2100 København Ø
Mail: hod@hod.dk