DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

8 DIAKONbladet
Sammen kan vi meget mere
Af Birthe Fredsgaard, formand for Diakonhøjskolens Diakonforbund
I min optik hører diakoni og fællesskab sammen. Ingen
diakoni uden fællesskab og ingen kristent fællesskab
uden diakoni. Et fællesskab er, når mennesker
bindes sammen af noget fælles, noget de er enige i,
har fælles interesse i og deler med hinanden. Et fællesskab
hvor vi vil det samme. Og i denne forbindelse:
at ville diakoni og arbejde for diakonien.
Hvor kommer et diakonifællesskab så til udtryk fra
min platform? Som bestyrelsesmedlem i Diakonhøjskolens
Diakonforbund, synes jeg vi som uddannede
diakoner har en helt unik mulighed for i et fælles
diakoni forum at kunne støtte hverandre i de forskelligartede
arbejdsopgaver hver enkelt står i. Men også
være med til at tale diakoniens sag både i de sociale
medier, via den enkelte diakon og som et synligt bagland
for Diakonhøjskolen. Desuden synes jeg vi kan
glæde os over at ordet diakoni bliver mere og mere
synligt i vores samfund og i kirken. Og hvem kan være
bedre ambassadører og talerør for diakonien og Diakonhøjskolen
end os, der er uddannede diakoner?
Diakonhøjskolens forbund er et diakonifællesskab,
hvor der arbejdes meget bevidst på at være et forbund,
hvor medlemmerne kan gøre brug af hverandre
og udnytte fællesskabets store værdier. Hvem forstår
os bedre en dem som vi deler fællesskab med, dem
der også har gået på Diakonhøjskolen. Et fællesskab
hvor vi kan give inspiration og opmuntring til hverandre,
når dagligdagens udfordringer lykkes, men også
et fællesskab som opsøger hverandre for at tænke
nyt, turde tale den svages sag, være der hvor livet er
svært. Til at udbygge et sådan diakonifællesskab tror
jeg de nye sociale medier har en stor betydning. Men
en forsat udvikling af årsmøderne på skolen, temadage,
medinddragelse af diakoners kompetencer i de
September 2012
Birthe Fredsgaard, nyvalgt formand
for Diakonhøjskolens Diakonforbund
studerendes dagligdag vil også være blandt de mange
udfordringer.
Men et fællesskab er først for alvor et godt og givende
fællesskab, når man selv bliver en del af fællesskabet.
Jeg tror at jo mere vi selv lægger i fællesskabet, jo
større værdi får det både for den enkelte og for fællesskabet.
Et diakonifællesskab hvor man inder glæde,
modtager, giver og er. Derfor arbejdes der fra bestyrelses
side bevist på at skabe rum for de visionære og
nytænkende tanker som kommer fra medlemmerne.
Nogle fællesskaber, f.eks. arbejdsfællesskaber er det
jeg vil kalde tvungne fællesskaber som altid vil være
der. Men diakonifællesskabet er ikke en selvfølge. Det
lever kun gennem et forpligtende fællesskab. Derfor:
sammen kan vi meget mere.