Se side 15 i Diakonbladet - Diakonforbund.dk

DECEMBER 2012 

DIAKONbl bladet adet 

TEMA: 

Diakoni og legemliggørelse 

449. ÅRGANG

Diakonforbundet 2 DIAKONbladet Filadelfi a og 

Diakonhøjskolens Diakonforbund 

www.diakonforbund.dk 

DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE 

Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: 

Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg. 

Tlf. 4124 5542 • E-mail: hanneraabjerg@email.dk 

Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre 

Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lundprivat@gmail.com 

Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm 

Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund 

Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@filadelfia.dk 

Diakon Britt Hoff mann, Pramdragervej 12, 8940 Randers SV. 

Tlf. 4129 0278 • E-mail: brittmann@mail-online.dk 

Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C. (arb.) 

Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com 

Diakon/Socialpædagog Jacob G. Møller, Bredagerløkken 220, 5220 Odense SØ. 

Tlf. 5059 2859 • Email: jacobgundestrup@gmail.com 

DIAKONFORBUNDET FILADELFIA 

Formand: Kirsten Nørremark Jensen, Tylvadvej 16, 

6900 Skjern 

Tlf. 4081 7427 • E-mail: kirstenjensen@email.dk 

Diakonisekretær: Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund. 

Tlf. 5827 1255 • E-mail: cohj@filadelfia.dk 

DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND 

Diakonsekretær: Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C, (kontor) 

Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com 

Formand: Diakon Birthe Fredsgaard, Harrestrupvej 4 

7500 Holstebro 

Tlf. 9741 0172 • bcfredsgaard@mail.tele.dk 

DIAKONBLADET 

Adresseændring: 

Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til: 

Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv , 2840 Holte 

Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk 

Deadline: Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. 

i den foregående måned, gerne via e-mail. 

Annoncer 

Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a|s, 

E-mail: diakon@werk.dk. 

Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. 

Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. 

Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis 

redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller 

forkorte tilsendte indlæg. 

Produktion: WERKs Grafiske Hus a|s, Højbjerg. E-mail: werk@werk.dk 

Næste blad udkommer på tryk/elektronisk marts 2013. 

Det nummer indeholder de særlige sider med navnestof. 

Deadline: 1. februar 2013. Navnestof kan nu også ses 

på hjemmesidens medlemsområde. 

I 2013 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. 

Dette nummer er redigeret af 

Conny Pedersen Hjelm, Rita Lund Mathiasen og Britt Hoff mann. 

Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt 

at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet. 

Savner du noget – så kig på hjemmesiden. red. 

December 2012 

”Der vàr plads i herberget, 

men jeg ville ikke derind!” 

For nogen tid siden boede jeg en uge i Oslo. Som sædvanlig 

var jeg sent ude med at få bestilt hotel. Tog det 

imidlertid roligt, for det plejede at løse sig. Denne gang 

var mit held imidlertid sluppet op, – jeg blev overmandet 

af en stor konference, der havde snuppet alle værelser 

på de vante hoteller. 

Men til alt held fandt jeg et overraskende billigt og 

centralt hotel, som kunne tilbyde ovenatning hele ugen. 

Dejligt! 

Og suk, da jeg ankom dertil en mørk og kold fredag 

aften, var det som at komme til Mændenes Hjem i Istedgade 

i København. Jeg tænkte først, her kan jeg da ikke 

bo! Og så tænkte jeg, - men det gør andre jo. Og er du 

ikke diakon? Jo, der var plads i herberget, men jeg ønskede 

ikke at bo der. 

Alligevel overnattede jeg der 7 nætter, for nedrullede 

gardiner og låst dør, mange lyde af mennesker, nattesjov 

og én brusekabine og ét toilet til 30 mennesker. 

Hvor var det ulækkert og hvor havde jeg godt af den 

oplevelse. 

Fik bare et lille fligs fornemmelse af, hvordan man 

forandrer syn på sig selv, når omgivelserne forandres. 

Stille krøb usselheden ind under huden, jeg talte ikke 

til nogen og sneg mig ud på toilet, når der ikke var andre 

på gangen … 

Tema for dette blad er ”diakoni og legemliggørelse” 

– et andet ord for inkarnation. 

Vi har ønsket at binde en buket inspireret af temaet, 

lige fra Honduras over gamle sko til kropssprog og diakonifællesskab 

på nettet. 

Det ydre gør noget ved det indre, det lærte jeg i Oslo. 

Gad vide hvad der vil ske, hvis vi på Mændenes hjem 

i Istedgade i København etablerede én smuk lejlighed, 

som gæsterne kunne overnatte i efter tur? Ville det give 

små skønne puf til sjælen?

December 2012 

Når ord bliver til tanke, handling, og får krop! 

Mit navn er Poul Martin Thorø. Jeg er 24 år og er studerende 

på Diakonhøjskolen i Aarhus, som har speciale 

indenfor socialpædagogik. Jeg har ved siden af 

mit studie et projekt kørende, som jeg er begyndt at 

kunne se en positiv eff ekt af. Mit projekt hedder Hondurasuge, 

og kan findes på facebook (hvor der er 

avisartikler, tv klip m.m.), men jeg har også min egen 

hjemmeside www.hondurasuge.dk 

Projektet er primært skabt til fordel for at støtte gadebørn 

i Honduras økonomisk, så de får nogle nye muligheder 

for fremtiden. For nogle år siden var jeg i Honduras 

af flere omgange. Jeg har en organisation bag 

mig, som hedder Impact. Impact sender mange volontører 

ud hvert år. Men projektet er også stablet på benene 

for, at oplyse vores danske børn om hvilke muligheder 

de har herhjemme, lære dem sætte pris på tingene, 

udvikle deres empati og fantasi, og præge dem, 

og deres familier, til at være bevidste om vores ”næste” 

omme på den anden side af jorden. De skal kort sagt 

lære noget om den store verden, og være taknemmelige 

for det vi har herhjemme! Der er i projektet knytte 

nogle pædagogiske overvejelser indover, som jeg har 

tillært mig på min uddannelse som pædagog. 

Alt omkring projektet er frivilligt fra min side, jeg 

DIAKONbladet 3 

modtager ingen penge, som jeg selv beholder, men 

sender ALT videre til velgørenhedsprojekter! Så jeg 

har ingen indtjeninger på dette. Alle projekter jeg indtil 

videre har afviklet, har givet overskud, så jeg i gennemsnit 

har givet 15.000 kr. videre til gadebørn. MEN 

vigtigere endnu, så har jeg påvirket institutionerne og 

alle omkring dem. Jeg har stadig kontakt med en af 

de første sfo’er som jeg var ude ved i starten for 4 år 

siden. De har en gang om året lige siden afviklet en 

fokusdag hvor de stadig taler om projektet, børnene 

i Honduras og indsamler penge til dem via et loppemarked 

som de afholder. Beløbet fra dem er stigende 

for hvert år der går. I år har de således sendt 7.500 kr. 

til mig, som jeg har givet videre. De har også bedt mig, 

om at komme ud til dem igen. Dejligt at der er en effekt 

af mit arbejde. 

De varmeste hilsner fra Poul Martin Thorø 

Smut gerne ind på http://www.facebook.com/#!/ 

Hondurasuge?fref=ts og synes godt om ;-) 

Hvis DU/I også gerne vil have besøg af Poul Martin eller 

støtte projektet, så se mere på facebook eller på hjemmesiden!

4 DIAKONbladet 

Hjemmesiden diakonforbund.dk 

Her kan du finde det hele, når det passer dig. 24syv 

finder du nyheder, adresser, Diakonbladet og hvis det 

er særlig slemt: billeder af din forbundsbestyrelse, eller 

billedet fra dengang du var jubilar. Når du er kommet 

så langt, har du flere muligheder end før. 

December 2012 

Vi vil så gerne i 

Af redaktionen 

I redaktionen bestræber vi os på at udgive et 

godt Diakonblad hver gang. Og vi har ikke planer 

om at skære ned på bladet, så længe vi kan 

finansiere de fire udgivelser hvert år. Men samtidigt 

hermed vil vi optrappe kommunikationen 

på internettet. Det efterspørges stadigt mere. 

Papir eller online? 

Nyhedsbreve som email 

Ude til venstre er der en blå ”knap.” Klik på den, så 

kan du tilmelde dig et elektronisk nyhedsbrev, der 

udkommer imellem de fysiske Diakonblade. Med kun 

fire udgivelser om året, har vi brug for at kunne kommunikere 

oftere, og det er enkelt og billigt at arbejde 

med disse Nyhedsbreve. Indtast din email, så er du 

med på listen. 

Diakonhøjskolen og Diakonhøjskolens Diakonforbund 

har også fået en app, som giver nem adgang 

til web, mail og Diakonblad. Det bliver nu 

engang ikke nemmere, end at sende en besked 

direkte i lommen eller tasken på vores medlemmer. 

Det kommer der mere af fremover.

December 2012 

snak med dig! 

Skal konventmøderne suppleres 

af møder på ‘nettet’? 

Kun for medlemmer 

På hjemmesiden har vi fået nye muligheder. Der er 

oprettet et særligt medlemsområde, hvor du skal logge 

dig ind, på samme måde som i adressekartoteket. 

På medlemsområdet kan vi bringe oplysninger, som 

ikke bør ligge på en åben hjemmeside. Det kan være 

mødereferater eller navnestof som mindeord. Ofte får 

vi henvendelser om et mindeord, når der er længe til 

næste blad, og så kan vi nu bruge hjemmesiden. 

Fra forsiden vælger du DIAKONFORBUND og derefter 

MEDLEMSSIDE. 

Har du ikke en kode? Så skriv en email til webmaster 

Martin Skipper (martin@kreativweb.dk) og få 

din egen kode. 


facebook 

Diakonbladet er kommet på facebook. Det giver os 

helt nye muligheder, og de fortjener at blive brugt. Her 

kan vi fortælle hinanden om stort og småt, og have en 

debat som på denne måde kan blive levende og hurtig. 

Det tror vi på!


Nordisk diakonimøde i Midnatsolens skær 

Artiklens forfatter diakon Vibeke Bach Hansen 

nyder solen kl. 01.14 

Klokken er 3.45 vækkeuret ringer. Dette er begyndelsen 

på en ny lang dag. Om ca. 12 timer vil jeg befinde 

mig 2.000 km længere mod nord i Tromsø i Norge. De 

næste dage vil stå i diakoniens tegn. 

Jeg flyver fra Aalborg via København og Oslo til 

Tromsø og sidst på eftermiddagen lander vi i solskin 

i Tromsø. På turen mellem Oslo og Tromsø flyver vi 

over store arealer med sne og jeg tænkte på om jeg alligevel 

skulle ha taget vinterstøvlerne med. 

Tromsø er en stor norsk industri og uddannelses 

by, der siden jeg var der for 21 år siden er vokset med 

30.000 indbygger og adskillige nye huse. 

December 2012 

I Tromsø er der midnatssol fra 18. maj til 15. august, 

så hvis man ikke vil i seng før det bliver mørkt kan 

man nå at blive meget træt. 

Tromsø har Norges mindste domkirke og den eneste 

domkirke, der er bygget af træ. En meget smuk kirke, 

hvor vi søndag var til familiegudstjeneste med medvirken 

af bl.a. babysalmesangs børn og mødre. 

Den helt store turist magnet er Ishavskatedralen, 

der med sin flotte glasmosaik og lysekroner, der ligner 

iskrystaller, passer vældig godt til sit navn. 

I Ishavskatedralen fik jeg en god idé til et diakonalt 

tiltag. På et opslag fortalte man om, at man kunne 

gå til en bestemt blomsterhandler, udvælge en buket 

eller rose til højst 70 kr. Ved blomsten blev der 

lagt et kort, hvorpå der stod, det var en hilsen fra kirken. 

Blomsten tog man så med ud til den medborger, 

som man vidste, sad alene, havde stor sorg eller blot 

trængte til et besøg. ”Det du har gjort mod en af mine 

mindste, har du gjort mod mig” Blomsterne blev betalt 

af det, der svarer til vores menighedspleje. 

Har man ikke en menighedspleje i sognet, kunne 

det blive betalt af private donationer. 

Fredag begyndte selve konferencen. Med foredrag 

om de diakonale udfordringer og muligheder i nord. 

I Norge har man kirkemøder for hele den Norske kirke. 

Her vedtog man i 2007 en plan for diakoni, som indeholdt 

flg. områder

December 2012 

• Næstekærlighed 

• Inkluderende fællesskab 

• Værn om skaberværket 

• Kamp for retfærdighed 

På konferencen var der indlæg om hvordan diakonien 

kan værne om naturen, samarbejde mellem norske 

kirker og kristne kirken i Barentshavet, spørgsmål 

knyttet til Samerkultur og diakoni herunder et 

tema om urfolksproblematikken og forsoningsarbejdet 

i forhold til resten af den norske befolkning. 

Kultur og geografi har stor indflydelse på diakoniens 

måde at virke på, Der er stor forskel på om det er 

på Stenbroen i København eller det er oppe i ødemarken 

i Lapland der ydes diakoni. Men der er lige meget 

brug for den begge steder. 

Det blev en uforglemmelig oplevelse med faglig 

kompetente foredrag og vidunderlig natur og vejr. 

Vibeke Bach Hansen 

NÆSTE NORDISKE DIAKONIMØDE 

ER I 2014 I ISLAND. 

Åben for alle interesserede. 

To svenske diakoner nyder en caffe latte i midnatssolen bløde lys 


Ishavskatedralen i Tromsø


Er det krop umuligt at være bevidst 

om den legemliggjorte? 

Taler du dét kropssprog? 

Er det krop umuligt at være bevidst om den legemliggjorte? 

Tænk at netop jeg fik tildelt udfordringen at dele 

mine tanker om inkarnationen. Hjæææælp, jeg er 

jo en midaldrende kvinde uden erfaringsværdier indenfor 

det der med jomfrufødsel og inkarnationen. 

Jeg har hverken bragt et barn til verden, ej heller kan 

jeg huske, hvordan det var, selv at få krop. “Finitum 

non capax infiniti” Det menneskelige fatter ikke det 

guddommelige – og dog? Det er krop umuligt for min 

December 2012 

hjerne at forstå, hvordan inkarnationen skete, men er 

det krop umuligt endda at vide, at det faktisk skete? 

Jeg selv blev født alt for tidligt. Vupti, så var jeg der. 

Jeg var alt for lille og blev lagt i en slags varmekasse på 

Diakonissestiftelsen, hvor diakonisser drog omsorg 

for mit legemlige og sikkert også sjælelige ve og vel, 

imens min mor, grædende af længsel efter mig, cyklede 

med mælken, som hun ikke selv måtte give mig. 

Den første gang jeg endelig måtte ligge ved mors 

bryst, husker jeg ikke, men det må have været en 

kæmpe forløsning for både mor og mig. Du kender det 

sikker også, denne længsel efter eviggyldig kærlighed 

og er du så bevidst om den forløsende legemliggjorte 

menneskesøn? Lige her midt i dette spørgsmål åbner 

min erfaringsramme sig for Guds værk. Min krop husker 

nemlig tydeligt den første gang, jeg blev bevidst 

om, hvordan Guds kærlighed krøb ind under huden 

på mig. Fantastisk. Han tog sig af mig med hud og hår, 

hele mig, præcis som jeg nu er. Jeg tror faktisk på, at 

jeg, skabt i Guds billede, fattede det guddommelige i 

hvert fald glimtvis. 

Hvis vi definerer diakoni som en videregiven af 

Guds kærlighed til næsten gennem ord, gerning og

December 2012 

ånd og samtidig definerer kærlighed som en relation, 

så er det ikke mindre end et ufatteligt vidunder, som 

Gud fuldbragte, ikke for tidligt, ikke for sent, men da 

tidens fylde kom, hin julenat, da han gav kærligheden 

en krop, en menneskelig krop, som tog bolig iblandt 

os alle, en krop, som vi kan relatere til og møde i øjenhøjde. 

Taler du dét kropssprog? 

Må vi på ny, igen og igen, tage imod denne julegave 

fra Gud og blive levende lys for hinanden. Skulle vi da 

ikke kunne stå lidt på hænder for hinanden, ranke os 

frimodigt og sætte det ene ben foran det andet, stræk- 


ke vore kroppe et ekstra stykke i et ærligt forsøg på at 

leve op til det sande ”kropssprog”, med hvilket Paulus 

taler om kærlighedens kerne og krop: 

1 Kor 13,4-8: Kærligheden er tålmodig, kærligheden 

er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, 

bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, 

søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. 

Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved 

sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder 

alt. Kærligheden hører aldrig op.! 

God jul! 

Britt Hoffmann


At være brugt, 

og stadig blive brugt ☺ 

Udtrykket ”At være i dine eller mine sko” er nok kendt 

for de fleste af os. Men hvordan var det mon at være i 

disciplenes sko, eller Martha og Marias sko? 

Jeg har et par gange deltaget i en arbejdsform, som 

hedder biblodrama, hvor man arbejder sig ind i en bibeltekst, 

ved at leve sig ind i at være en af personerne 

i beretningen. Det er en anderledes måde at tilegne 

sig en bibeltekst på, men også en måde, hvorpå hele 

kroppen bliver inddraget i forståelsen af teksten og 

ikke kun ørerne. 

Forleden hørte jeg en gammel sang af Anne Dorthe 

Michelsen, den med bruge og bruges. Den har jeg altid 

sunget med på, og mange gange tænkt på hvor tæt et 

menneske, livet og medmennesket er flettet sammen. 

Så kom en af mine vilde fantasier, kunne man forestille 

sig en person i bibelen synge ”Vi har jo brug for hinanden, 

hvorfor lade som om, at vi kan klare os uden et 

smil, en hjælpende hånd”??????? 

I Lukas evangeliet er der en beretning om en kvinde, 

som vasker Jesu fødder med sine tårer, tørrer dem 

med sit hår, kysser dem og salver dem. Alle ved hun 

December 2012 

lever i synd og undres over, at Jesus tillader hendes 

handlinger, men hun er overbevidst om, at hun har 

brug for Jesus, at han er hendes eneste mulighed for at 

få værdigheden og livet tilbage. Hun er brugt af andre, 

og har sikkert også brugt andre for at undgå ensomheden, 

– hun ved om nogen ”hvor glæden og smerten 

lever og er”. Men hun vedkender sig også, at hun har 

brug for Jesus. 

Hvad så? Livet stopper jo ikke, selvom vi også vedkender 

os, at vi er brugt og at vi har brug for Jesus. 

Det er en daglig øvelse, men vi skal jo fortsætte med 

at leve livet i alle dets afskygninger, og hvordan gør vi 

det? Kan gamle sko mon hjælpe os på vej? 

Jeg kender en der sætter sine sko ind i et skab, når 

de er blevet trætte, og han har købt nogle nye. Efter 

nogle år står der måske ti-tolv par gamle futteraler, 

som skal ud af skabet, når det skal gøres rent. Så bliver 

skoene støvet lidt af og sat pænt ind igen. 

Der er to gode grunde til, at han ikke bare smider 

de gamle sko ud. Den ene grund er, at han måske kunne 

få brug for at tage dem på en enkelt gang eller to 

mere. Den anden er, at han ikke kan nænne at smide 

dem væk. 

Tænk på hvor meget, de har oplevet sammen. Nogle 

af dem har han brugt mest til arbejde. Andre har været 

mest til fest. Nogle har måske klemt eller gnavet 

lidt, da de var nye, eller hvis han havde dem 

på for mange timer ad gangen. Nogle af 

skoene har været med i sne og pløre. 

De blev heldigvis gjort rene, inden de 

blev sat ind i skabet, og nu kan de godt 

tåle en tur mere.

December 2012 

Han får lyst til at hente skosværte og børster og give 

dem en ordentlig omgang alle sammen – de skæve, 

de slidte, og dem der var for store, og dem der var for 

små. Nogle trænger også til nye snørebånd, men det 

må vente til en anden dag. Sådan er det at have et skab 

fuld af gamle sko. De indeholder en masse minder, og 

han nænner ikke at smide de gamle sko ud. Mon han 

er den eneste der ikke nænner at smide gamle sko 

ud??!! 

Egentlig ligner gamle sko vel diakoner, for jeg vil 

jo ikke sige, at diakoner ligner gamle sko – skæve og 

med slidte snuder! ☺ Hvis vi bliver lidt i det billede 

at diakoner ligner sko, så er det jo sko, der er i brug 

hver dag – til arbejdsbrug, på plørede skovstier og til 

fest og farver. 

Vi er sådan nogen, der kan tåle at blive brugt – og 

kan lide at blive slidt på, og som man kan tåle at være 

sammen med flere dage. Vi skal ikke ind i skabet og 

samle støv, indtil en eller anden bare støver os af – og 

sætter os ind igen. 

Jeg har tænkt lidt på, om sådan nogle ”gamle sko” 

som os måske skulle passe lidt på os selv, i håb om at 

holde længere. Men jeg tror alligevel, at det er både 

sjovere og sundere at blive slidt på end at stå i skabet 

og risikere at blive for tørre i læderet. 


Vi bliver måske 

lidt matte på 

snuderne – både 

på skovturen og på 

festaftenen med musik 

og dans, men dagen efter og alle de andre dage 

og aftener har vi fart på igen. Hver gang vi har været i 

brug, er vi måske blevet en god oplevelse rigere. Måske 

har vi lært nye mennesker at kende, og vi har måske 

fået ny inspiration og kreative ideer med hjem til 

det daglige arbejde, – til hverdagen. 

Men hvad er egentlig meningen med tilværelsen, 

hvis vi ikke skal bruges? – Alt for mange mennesker 

bliver støvede og kedelige, fordi de ikke bliver brugt. 

Jeg synes, det er vidunderligt, at vi – ved at lade nogen 

bruge os – selv kan få et rigere liv, end hvis vi valgte at 

spare på tid og kræfter. 

Aktive og begejstrede diakoner, er aktive og begejstrede, 

fordi det er sjovt at blive brugt, selv om vi risikerer 

at blive lidt matte på snuderne.


Tårnhøj troværdighed 

Kønsforskelle 

Analysen, der er baseret på 1.000 personer, adspurgt 

på internettet af Epinion, viser klare forskelle på 

mænds og kvinders tillid til faggrupper, og forskellen 

slår igennem sådan omkring ved blikkenslagere. Herfra 

og ned til spindoktorerne på sidstepladsen giver 

kvinderne en noget højere troværdighedsværdi end 

mænd til samme faggruppe. Kun én håndværkergruppe 

ligger højere end pædagoger, det er ifølge undersøgelsen 

faktisk lidt mere troværdigt at være elektriker. 

Top 10 

På de ti øverste pladser befinder sig disse faggrupper: 

1. Sygeplejersker 

2. Læger 

3. Politifolk 

4. Skolelærere 

5. Hjemmehjælpere 

6. Elektrikere 

7. Pædagoger 

8. Tømrere 

9. Blikkenslagere 

10. Revisorer 

December 2012 

Troværdighedsanalyse 2012. Sygeplejersker er undersøgelsens topscorere, men også skolelærere, hjemmehjælpere 

og pædagoger giver baghjul til bilforhandleren, i den årlige troværdighedsanalyse som Radius 

Kommunikation offentliggjorde i oktober måned. Omsorgsfagene scorer tårnhøjt i troværdighed hos 

befolkningen. For journalister, politikere eller de værste: spindoktorer, er der derimod dårligt nyt! 

Af Bent Ulrikkeholm 

Ændringer i tabellen 

Sammenlignet med 2010 er der sket en markant stigning 

i troværdigheden for lastbilchauff ører (15 %) 

og markante stigninger for taxichauff ører, ejendomsmæglere, 

pensionsrådgivere og spindoktorer. De største 

fald i troværdighed er sket for politifolk og politikere. 

Velfærdens frontsoldater 

Ude, hvor der skydes med skarpt, kan man ikke snakke 

sig fra det. Bliver børn, syge og gamle passet og undervist 

eller ej? Har vi tillid til de ansatte som i første 

række skal omsætte politikernes prioriteringer til 

oplevet velfærd? Ja, siger undersøgelsen. Topkarakter 

til sygeplejersker, skolelærere og pædagoger. Radius 

Kommunikation tolker undersøgelsen sådan, at vores 

tillid til de nævnte faggrupper tilsyneladende har 

overlevet den seneste tids stærke fokus på nedskæringer 

og forringelser af statens velfærdsydelser. 

16.000 stillinger 

Ifølge Weekendavisen (46/2012), er de drastiske nedskæringer 

i den off entlige sektor de seneste to år især 

gået ud over ”de varme hænder”, idet der alene på social- 

og sundhedsområdet især i kommunerne, er forsvundet 

16.000 fuldtidsstillinger i den periode. Professor 

Jørn Henrik Pedersen fra Center for Velfærdsstatsforskning 

ved Syddansk Universitet siger: ”Det er 

primært folkene på gulvet, der er røget ud.” 

Læs mere på: www.radiuskommunikation.dk/nyheder/vi-stoler-mest-paa-de-varme-haender.aspx 

Foto Danske Diakonhjem

Navnestof december 2012 

Diakonforbundet Filadelfi a & 


Er der fejl i oplysninger om navne, så ret venligst henvendelse til redaktionen. 

For adresseændringer se www.diakonforbund.dk 

Riv ud og gem 

Navnestof december 2012 – Diakonforbundet Filadelfi a & Diakonhøjskolens Diakonforbund

Navnestof december 2012 – Diakonforbundet Filadelfi a & Diakonhøjskolens Diakonforbund 


90 år 

Peder Henriksen, Sallvej 20 F, 8450 Hammel, 

29-06-1923 

85 år 

Peter Holm, Gothersgade 34, 8800 Viborg, 10- 

02-1928 

Anker Noer, Anemonestien 10, 3460 Birkerød, 

06-03-1928 

Ejvind Nielsen, Tirstrupvej 28, 1.tv, 8240 Risskov, 

16-05-1928 

Svend Egon Laursen, Kildeparken 7, Tilst, 

8381 Mundelstrup, 30-09-1928 

Egil Yde Jensen, Sydtoften 3, 8260 Viby J, 19- 

10-1928 

80 år 

Erik Johann Gerner, Sophus Clausensvej 10, st. 

L 1, 2920 Charlottenlund, 31-03-1933 

August Jensen, Barfredsvej 93 st, 9900 Frederikshavn, 

10-05-1933 

Margit Hyldgaard Andersen, Flintebakken 11, 

8240 Risskov, 14-05-1933 

H. Peter Ø. Hansen, Ravnholtvej 10, Knudstrup, 

8620 Kjellerup, 20-06-1933 

Jens Kristian V. Høvighoff , Akacievej 1, 7900 

Nykøbing M, 05-09-1933 

75 år 

Niels Chr. Jensen, Tulipanparken 37, 8700 

Horsens, 13-01-1938 

Karl Verner Dahl, Thorsvej 72, 8680 Ry, 17- 

01-1938 

Poul Markus Boldt, Næstvedvej 28, 1, 4180 

Sorø, 21-01-1938 

Margrethe Jensen, Søndergade 15 A, 6920 Videbæk, 

31.01.1938 

Ejnar Svendsen, Kærgade 101, Vorup, 8940 

Randers SV, 25-02-1938 

Finn Hansen, Park allé 115, 7600 Struer ,28- 

07-1938 

Niels Erik Kristensen, Særkærparken 62, 

7500 Holstebro, 03-09-1938 

Ejvind Kejlstrup Nielsen, Sikavej 6 ,8960 Randers 

SØ, 11-09-1938 

70 år 

Dorit Christensen, Sivkrogvej33 A, Bedsted, 

6240 Løgumkloster, 03-01-1943 

Birthe Bertelsen, Risvej 21, Kollemorten, 

7323 Give, 05-01-1943 

Anna-Lise Knudsen, Højfaldsvej 34, Hjerk, 

7870 Roslev, 19-01-1943 

Christian Odgaard, Vildrosen 3, 9510 Arden, 

15-03-1943 

Poul Holm, Pilevænget 92, Astrup, 6900 

Skjern, 29-03-1943 

Martinus Johansen, Vejlevej 134, 7223 Give, 

02-04-1943 

Lis Nielsen, Park Allé 7, stth ,5500 Middelfart, 

07-05-1943 

Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 

114, 2. tv, 2840 Holte, 02-07-1943 

Svend Aage Steff ens, Granvej 35, 6893 Hemmet, 

04-07-1943 

Peter H. Toft, Søndergade 34, 7490 Aulum, 

09-07-1943 

Henning Leth Jensen, Landlystvej 4 B, 8990 

Randers SØ, 18-08-1943 

Hanne Juul-Dam, Bårsevej 23, 4733 Tappernøje, 

27-10-1943 

Jørgen Busk, Vesterkær 1, Skjoldelev ,8471 

Sabro ,03-11-1943 

Bjarne Bilenberg Sørensen, Degnelodden 4, 

9280 Storvorde, 03-12-1943 

65 år 

Erik Arni Hansen, Langstrengvej 10, 6100 Haderslev, 

02-01-1948 

Lehn Bang-Mortensen, Peters Mindevej 110, 

8520 Lystrup ,27-01-1948

Preben Gøtzche, Svendborgvej 334, Åstrup, 

5600 Fåborg, 12-02-1948 

Svend Aage Hjelm, Reventlowsgade 30, 5. tv, 

1651 København ,27-04-1948 

Lis Kallestrup-Christensen, Amagervej 16 E, 

6900 Skjern, 06-05-1948 

Jens Åge M. Andersen, Saturnvej 4, Søften, 

8382 Hinnerup, 12-05-1948 

Torkild H. Bork, Stentofterne 10, 7600 Struer, 

09-06-1948 

Bruno Kjeldgård, Tingvej 9, 7400 Herning ,11- 

06-1948 

Birte Larsen, Vesterlund 128, 7830 Vinderup, 

14-06-1948 

Bodil Bork ,Stentofterne 10, 7600 Struer, 13- 

10-1948 

Lis Knudsen Stidsen ,Postvej 69, Foldby ,8382 

Hinnerup, 01-11-1948 

Verner Madsen, Egeparken 9, 7430 Ikast, 01- 

11-1948 

Kirsten Sørensen, Havgårdsvej 9, 2900 Hellerup, 

08-11-1948 

Inge Lise Holm ,Vestergade 156, 5300 Kerteminde, 

13-11-1948 

Else Sandvad , Elstedvej 33, Terp, 8520 Lystrup, 

14-11-1948 

Verner Holsegaard, Toresmindevej 15, Rimsø, 

8500 Grenå, 24-11-1948 

Niels Nørby, P. G. Ramms Allé 23, sttv, 2000 

Frederiksberg, 25-11-1948 

60 år 

Else Chylenski, Slotsbakkevænget 5, st, 5000 

Odense C, 24-01-1953 

Jens Kristiansen, Solhøjvej 33, 9210 Aalborg 

SØ, 19-02-1953 

Minna Kristiansen, Solhøjvej 33, 9210 Aalborg 

SØ, 07-03-1953 

Vibeke Mikkelsen, Ådalen 9, Salling, 8370 

Hadsten, 27-03-1953 

Esther Jørgensen, Australiavænget 9 B, 7700 

Thisted, 01-04-1953 

Olga Lundsgaard Nielsen, Galgebakken Sønder 

9, 14A, 2620 Albertslund, 08-06-1953 

Erik Voldsgaard Jakobsen, Hasselvej 13, 6700 

Esbjerg, 14-06-1953 

Holger Aagaard Thyssen, N. F. S. Grundtvigsvej 

5, 1, L14, 8660 Skanderborg, 04-07-1953 

Lill Godt Hasle Harlung, Grumstolsvej 61 A, 

8270 Højbjerg, 05-07-1953 

Arne Bak Nielsen, Jens Holdgårds Vej 102, 

7430 Ikast, 06-07-1953 

Grethe Lykke Thorø, Østergade 65, 6900 

Skjern, 26-08-1953 

Lisbeth Marian Hansen, Østrevej 24, 8210 

Aarhus V, 09-09-1953 

Bjarne Søltoft Pedersen, Bønfeltsvej 4 A, 

Aastrup, 9510 Arden, 11-09-1953 

Gerda Frederiksen, Sønderskovvej 11, Nordenskov, 

6800 Varde, 15-09-1953 

Ester Marie Futtrup, Assingevej 3, Trolhede, 

8920 Videbæk, 22-09-1953 

Karen Kyndi Mohrsen, Hindøvænget 32, True, 

8381 Mundelstrup, 01-10-1953 

Ellen Danielsen, Hjardalsvej 26, 7700 Thisted, 

04-10-1953 

Birthe Oline Nielsen, Hjelmagerparken 388 A, 

8541 Skødstrup, 08-10-1953 

Gudrun Skipper, Lundvej 32, 7400 Herning, 

22-11-1953 

50 år 

Else Bjerg, Høndrupvej 14, Lindum, 8830 Tjele, 

04-04-1963 

Kirsten Lund Hansen, Sneppevej 66, 8723 Løsning, 

05-04-1963 

Birthe Hansen, Vilhelm Becks Vej 93, stth, 

8260 Vibt J, 19-04-1963 

Johannes H- Frederiksen, Baunehøjvej 6, 

Ryde, 7830 Vinding, 25-04-1963 

Gitte Rasmussen, Kollemortenvej 83, 7323 

Give, 30-04-1963 

Carsten Kjærgaard Christensen, Digtervænget 

8 A, 9550 Mariager, 12-05-1963 



Lis Rahbek Henning ,Balevej 60, 8544 Mørke, 

06-07-1963 

Hanne Studstrup Møller, Skjoldborgsvej 8, 

8723 Løsning ,13-07-1963 

Johanne Skovhus Bech, Firkløvervej 15, 1. th, 

8800 Viborg, 01-08-1963 

Britta Nielsen Svensson ,Aalstrupvej 12, Aalstrup, 

8300 Odder, 30-08-1963 

Kirsten Thanning Mikkelsen, Vendelevgård 

25, 7830 Vinderup, 19-09-1963 

Ole Gaardbo Hansen, Vardevej 54, 7400 Herning, 

18-11-1963 

Jytte Tudborg Eriksen, Baunehøjvej 6, Ryde, 

7830 Vinderup, 21-12-1963 

Inge Bergstedt, Skovlund 17, 9900 Frederikshavn, 

26-12-1963 

40 år 

Lene Poulsen, Østerbæksvej 108, 1, 1, 5000 

Odense C, 13-01-1973 

Vibeke Grysbæk, Marsvej 12, 8370 Hadsten, 

05-02-1973 

Anette Maul Knudsen, Bovænget 20 Smidstrup, 

7000 Fredericia, 05-04-1973 

Tina Freudendal, Ejnar Nielsens Vej 17, 8883 

Mørke, 21-05-1973 

Henriette Silkær Tang Pedersen Buskov, Jegbjergvej 

9, 7560 Hjerm, 26-07-1973 

Mette Mosegaard Andersen, Grønbækparken 

37, 7490 Aulum, 29-08-1973 

Marianne Christine Ladefoged, Engkrogen 6, 

6933 Kibæk, 25-09-1973 

Tina Jochumsen, Nørrehedevej 56, 8850 Bjerringbro, 

03-10-1973 

Kirsten Bühler, Ægirsgade 76, 2, 2200 København 

N, 02-11-1973 

30 år 

Magne Krogsgaard, Randersvej 43, sttv, 9500 

Hobro, 12-01-1983 

Maria L. Johansen, Aulumvej 10, 7400 Herning, 

29-01-1983 

Thomas Tang, Snogebæksvej 136, 1. tv, 8210 

Aarhus V, 18-02-1983 

Helle Kamstrup Søndergaard, Østergade 66 C, 

1., 9400 Nørre Sundby, 07-04-1983 

Mariam Primdahl, Silkeborgvej 76, 8742 Sporup, 

07-04-1983 

Bo Eskildsen, Holbergsgade 18, 8000 Aarhus, 

01-05-1983 

Thomas Lodahl, Ingersvej 5, 1. tv, 8220 Brabrand, 

06-07-1983 

Bente Hauge Krabbe, Teglværksvej 2, 8883 

Gern, 07-07-1983 

Helle Harpøth Lilleøre, 22-07-1983 

Mona Mørup, Søndergade 34, 7430 Ikast, 30- 

07-1983 

Isak Bjørn Pedersen, Sigridsvej 39, 1. th, 8220 

Brabrand, 17-08-1983 

Kirsten Karup Nielsen, Jerichausgade 20, 1., 

8000 Aarhus C, 06-10-1983 

Lotte H. Jeppesen, Gl. Landevej 23, 8960 Randers 

SØ, 11-11-1983 

Lone Laudal Pedersen, Ingersvej 7, 3. tv, 8220 

Brabrand, 18-11-1983 

Sara Hugger Risager Vase, Helenelyst 64, 

8220 Brabrand, 26-11-1983

Mindeord 

Diakon Jens Valdemar Christensen, Herfølge, er sovet stille ind 1. september 2012 på Køge Sygehus. 

Jens Valdemar Christensen er født og opvokset i Vendsyssel, og blev uddannet som diakon/plejer 

ved Diakonhøjskolen i Aarhus. Senere blev han plejehjemsbestyrer på Herfølge Sogn Sygeplejehjem, 

nu Tingstedet, fra 1951 til 1988. 

Herforuden var Jens Valdemar Christensen kirkeværge ved Herfølge Kirke gennem 40 år og har 

været aktiv i foreningslivet og Odd Fellow Broderloge nr. 22 Niels Juel, samt under krigen var Jens 

Valdemar Christensen med i modstandsbevægelsen mod besættelsesmagten. 

Jens Valdemar Christensen mistede i 2002 sin hustru Inga Christensen og efterlader to døtre, en 

svigersøn, og tre børnebørn med familie. 

Tak for kærlig pleje på Tingstedet og til sidst på Køge Sygehus afdeling M1. 

Elsket og savnet af 

Bolette, Anne Grete, Niels Viggo, Jens, Karina, Marie Louise, Ruben, Niels og Maria del Carmen. 

Mindeord 

Diakon Anton Mikkelsen Klit, Helsingør, er stille sovet ind 5. oktober 2012. 

Anton Mikkelsen Klit er født 18. Maj 1934 i Hjardemål i Thy, og han blev uddannet fra Diakonhøjskolen 

i Aarhus i 1961. Efter en række ansættelser på syge- og plejehjem, var han i 31 år forstander på 

plejehjemmet ”Kirstinehøj” i Helsingør. Anton Klit har desuden beklædt en lang række tillidsposter, 

blandt andet som formand for Landsforeningen af forsorgsledere i Frederiksborg amt og medlem af 

Vestervang Menighedsråd i Helsingør gennem 24 år. De sidste 16 år som formand. Hans indsats her 

blev højt værdsat af kirkens ansatte. 

Gennem de mange arbejdsår var Anton Klit afholdt af beboere og personale for sit ukuelige livssyn 

og konstruktive tilgang til udfordringerne. Han var glad for at tage fat, og det afgørende for ham 

var altid, at tingene blev gjort godt. Anton Klit kæmpede de sidste fem år af sit liv med sygdom. 

Æret være Anton Klits minde 

Else Klit, børn og børnebørn. 



Diakonforbundet Filadelfi a 

85 år 

Ellen Hvidberg, Bøgevænget 18, 4293, 

Dianalund, 1928-10-13 

80 år 

Jakob Bergkvist Lillelund, Birkmosevej 49, 

7480, Vildbjerg, 1933-05-09 

Bent Tage Nielsen, Søndervænget 7, 

Gaarslev, 7080, Børkop, 1933-02-11 

75 år 

Willy Preben Hansen, Blomstervænget 3, 

4293, Dianalund, 1938-08-31 

Louis Johannes Grube, Sennepshaven 2, dør 

114, 2730, Herlev, 1938-05-02 

Gunnar Karlsen, Julsøvej 4, 8600, Silkeborg, 

1938-07-19 

Ernst Robert B. Lundsgaard, Mågevej 43, 

7680, Thyborøn Havn, 1938-02-04 

Bent Thygesen, Vindelevgård 69, 7830, 

Vinderup, 1938-12-14 

70 år 

Egon Kallestrup, Valmuevej 53, 7500, 

Holstebro, 1943-01-07 

Bjarne Nybo, Kong Valdemarsvej 5, 9600, 

Års, 1943-10-02 

65 år 

Vagn Vibjerg, Æblelunden 19, 4200, 

Slagelse, 1948-05-03 

Petrea Andersen, Ved Diget 5, 7430, Ikast, 

1948-12-03 

Lydia Christensen, Tøndervej 8, 4200, 

Slagelse, 1948-03-16 

Jørgen Larsen, Skrænten 4, Mogenstrup, 

4700, Næstved, 1948-12-04 

Jens Ahrnkiel, Prangervej 168 st.th. , 7000, 

Fredericia, 1948-05-13 

Jørgen Gang Jensen, Nordskovhusvej 59, 

Kulhuse, 3630, Jægerspris, 1948-03-30 

Ingrid Westergaard, Odinsvej 14, 4270, 

Høng, 1948-04-22 

Inga Sørig, Lindegårdsvej 18,, 3630, 

Jægerspris, 1948-04-20 

Gunnar Larsen, Gilleleje Strandvej 25, 3250, 

Gilleleje, 1948-04-17 

Erna Pilemann, Staslundevej 7, Udby, 4300, 

Holbæk, 1948-02-16 

Elsie Holm, Pilevænget 92, 6900, Skjern, 

1948-02-02 

Anton Andersen, Bag Klostret 19 A, 4200, 

Slagelse, 1948-11-27 

Bodil K. G. Mortensen, Hvedemarken 3, 

7900, Nykøbing Mors, 1948-09-22 

60 år 

Poul Steensig, Ahornvej 25, Randbøldal, 

7183, Randbøl, 1953-11-25 

Preben Sørensen, Hedevænget 60, 8800, 

Viborg, 1953-12-04 

Ninna Kousgaard Larsen, Blomstermarken 

4, 9530, Støvring, 1953-02-26 

Peder Svinth, Finmarken 6, 8883, Gjern, 

1953-12-17 

Knud Karkov, Neksøvej 3, 6000, Kolding, 

1953-02-25 

Karen Ramskov Sørensen, Hedevænget 60, 

8800, Viborg, 1953-08-27 

Kaj Rønn, Hagestedvej 13, 4532, Gislinge, 

1953-05-13 

Iris Schmidt, Sindingsgade 26, 8620, 

Kjellerup, 1953-06-06 

Inger Marie Andersen, Vibevej 28, Vorgod, 

6920, Videbæk, 1953-12-23 

Hansy H. Skardsá, Kirkjumørk 1, Fo - 475, 

Funningur, Færøerne, 1953-09-28 

Henning Jensen, Søbækvej 5, 8740, 

Brædstrup, 1953-04-28 

Erika Christensen, Grønningen 21, 

Troldhede, 6920, Videbæk, 1953-12-21

Ellen Heyn Nielsen, Østervej 10, 4293, 


Bodil Noer Pedersen, Luneparken 57, 6070, 

Christiansfeld, 1953-06-08 

Bente Nielsen, Fredensgade 22 A, st., 6300, 

Gråsten, 1953-07-19 

50 år 

Birgitte Hummeluhre Nissen, Dimen 13, 

6200, Aabenraa, 1963-08-27 

Hanne Oldenburg, Johanne Korchsvej 29, 

4700, Næstved, 1963-02-26 

Dorte Andersen, Holbergsvej 45, 4293, 


Ingrid Skov Jørgensen, Vejsgårdparken 33, 

4241, Vemmelev, 1963-02-15 

Karen Marie Frost, Visbyvej 7, 7755, Bedsted, 

1963-05-22 

Kirsten Jantzen, Plantagevej 6,, 4892, 

Kettinge, 1963-06-26 

Solveig Marthinsen, Gækkelundsvej 7, 4200, 

Slagelse, 1963-03-23 

40 år 

Solveig Kærlig Lauridsen, Åbrinken 4, 6800, 

Varde, 1973-03-21 



December 2012 

Diakonkredse og konventarrangementer 

Viborg/Herning/Ringkøbing 

7. februar kl. 19.30. Besøg Anne og Villy Hoff mann, 

Pebermyntevej 9.2.th. 8800 Viborg. Villy Hoff mann 

vil fortælle om et arbejdsliv som diakon-sygeplejerske. 

”Villy Hoff mann har skrevet en bog derom”. Tilmelding 

til Villy Hoff mann et par dage før, tlf. 86 62 

2926, villy.hoff mann@kabelmail.dk 

12. marts kl. 19:00 besøger vi Finderup Efterskole, 

Herborgvej 7. 6900 Skjern. En specialefterskole 

for unge med særlige behov. En KFUM og KFUK skole 

med udtryk i det daglige. Kom til en aften med humor 

og fortællinger fra det virkelige ungdomsliv – at finde 

vej i en verden, der ikke tror livet er værd, når det 

ikke er målbart. Forstander er Oluf Therkildsen, som 

tidligere har været ansat som lærer på Diakonhøjskolen 

i Aarhus. Tilmelding til Oluf Therkildsen tlf. 9736 

2800. E-mail adr.: oluf@finderupefterskole.dk eller til 

Birgit Bønlykke tlf. 86 69 61 83 e-mail adr.: birgitbonlykke@hotmail.com 

Holstebro/Aulum og Struer/Lemvig 

Torsdag den 17. januar 2013. Forstander for Finderup 

efterskole, Oluf Terkildsen. Finderup Efterskole 

er for elever, der har vanskeligt ved at klare en normal 

skolegang. Skolen har et kristent livssyn. Han vil 

fortælle om: ”Unge: pisk eller gulerod?” Er der plads 

i samfundet til de unge, som ikke lever op til regeringens 

normer om dygtige og vel uddannede unge? Pris 

for kaff e/te: 25 kr. 

Den 17. januar kl. 19.30 i Nørrelandskirken, Døesvej 

1, 7500 Holstebro. Inspirationsaften: ”Forkynd evangeliet 

om nødvendigt med ord Diakoni i en sognekirke” 

Vi får besøg af diakon Niels Hankelbjerg Mortensen, 

kateket ved Nørrelandskirken i Holstebro. En kirke 

med mange aktiviteter, et sogn med mange enlige 

og mange nydanskere. Pris for kaff e/te: 25 kr. 

Mandag den 11. marts 2013. Nørrelandskirken, Doesvej 

1, 7500 Holstebro. Diakoner Kirsten Thorbjørn 

Hansen og Torben Nord Hansen, lederpar på Kristelig 

Handicap forenings bofælleskab Kernehuset i Ans. 

De vil fortælle om: ”Diakoni i hverdagen”. Pris for kaffe/te: 

25 kr. 


Diakonkonvent Aalborg Stift: 

Mandag den 13. februar 2012 kl. 19 i Skalborg Kirke, 

Digtervejen 6, 9200 Aalborg SV. Hospice- og sognepræst 

Ole Raakjær taler over emnet: “Hvordan 

hjælper vi hinanden, når livet er svært”. Aftenen 

slutter med en kort andagt i Kirken. Tilmelding til 

Paul Holm tlf. 98 25 53 22 eller Susanne Houmøller 

tlf. 98 90 34 72. 

Mandag den 25. februar kl. 19.00 i Nørre Uttrup 

Kirkes mødelokaler, Amalienborgvej 6, 9400 Nørresundby. 

Diakonhøjskolens forstander Jens Maibom 

Pedersen taler over emnet: ”Ham der ikke kan bruges 

til noget, kan altid bruges til noget andet” Om menneskesyn 

og diakoni. Efter en kaff epause kort orientering 

om dansk diakoniråd og nyt fra Diakonhøjskolen. 

Aftenen slutter med en kort andagt i kirken. Tilmelding 

senest torsdag den 21. februar til Paul Holm 

tlf. 98 25 53 22, e-mail: paul-holm@mail.tele.dk eller 

Erik Reckweg tlf. 98 14 65 12. 

Der betales ikke entre til disse arrangementer, 

men der betales kr. 25,00 for kaff e med brød, 

hvis ikke andet beløb er oplyst. 

Århus konvent: 

Fredag den 25. januar. Nytårsfest på Diakonhøjskolen 

– Se program på side 20 

Diakonkonvent Sjælland og øerne 

12. december kl. 18.00-21.00. Julemarked på Christiania. 

Mødested: Christianshavn Metrostation, 

Christianshavns Torv. Mulighed for ny inspiration og 

for at få købt årets julegaver af designerne selv på 

det farverige julemarkedet. Vi spiser på Spiseloppen 

på Christiania kl. 20. Tilmelding til Anni Ettrup Clausen 

på e-mail: anni.ec@me.com eller på telefon 2087 

8647 senest den 1. december. 

Se de fulde programmer på 

www.diakonforbund.dk


NYT fra 

Diplomuddannelsen i ledelse og diakoni 

Nyt hold starter i september 2013 

– kom til informationsmøde 

Nåede du ikke ombord fra starten på vores diplomuddannelse 

i ledelse og diakoni? Eller er 

du først nu klar til at starte på denne engagerende 

efteruddannelse, der tager særligt afsæt 

i ledelse i kirkelige, diakonale og/eller frivillige 

organisationer? Så grib muligheden nu. 

Vi starter nyt hold igen i september 2013. Allerede nu 

kan du læse mere om uddannelsens indhold, studiedatoer 

og en masse praktiske informationer på vores 

hjemmeside www.diakoni.dk. Du er også altid meget 

velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere på 

tlf. 58 27 12 55 eller på diakoni@filadelfia.dk. 

December 2012 

I løbet af vinteren holder vi informationsmøder 

om uddannelsen to steder i landet. 

5. februar kl. 17-18.30 

på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg 

7. februar kl. 17-18.30 

i Fredericia (sted oplyses senere) 

På informationsmøderne kan du få besvaret alle dine 

spørgsmål om uddannelsen. Alle er velkomne – og det 

er helt uforpligtende at være med. Tilmelding er nødvendig 

og sker til: diakoni@filadelfia.dk.

December 2012 

Forårskonference på Filadelfi a 

– fredag den 19. april 2013 

Som tidligere år inviterer vi alle diakoner og andre 

med hjerte for diakoni til en fælles konference dag, 

hvor vi i fællesskab kan reflektere og få ny inspiration 

til at leve diakonien ud i praksis. 

Temaet ligger ikke endeligt fast, men vi arbejder 

indtil videre med arbejdstemaet: Diakoni og rummelighed 

– når brugere bliver frivillige…. 

Vi lever i en tid, hvor mennesker bliver udstødt af 

arbejdsmarked og samfundsliv i stort tal. De higer efter 

at opleve, at der stadig er brug for dem. Kirken og 

de diakonale institutioner har en stor opgave med at 

inkludere flere, sårbare grupper i fællesskabet – ikke 

bare som modtagere af vores omsorg – men også som 

omsorgsgivere, som frivillige. Men hvad betyder det 

for vores måde at tænke og organisere frivillighed på? 

Og sætter det diakoniens rummelighed på prøve, når 

en frivillig kræver mere af vores tid end brugeren gør? 

Trænger din arbejdsplads 

til et serviceeftersyn? 

DIAKONbladet 15 

Programmet for konferencen vil være klar i starten af 

februar 2013 og kan ses på vores hjemmeside, og vil 

være i næste nummer af Diakonbladet. 

Sæt det gode arbejdsliv på dagsordenen 

På alle arbejdspladser – frivillige og professionelle 

– kan stress gå ud over trivslen og glæden ved at 

gøre en indsats. Et serviceeftersyn kan være med til at 

bringe stress og mistrivsel ned og få trivslen op. Center 

for Diakoni og Ledelse tilbyder et sådan serviceeftersyn. 

Vi skræddersyr processen, så den passer til jeres 

særlige forhold. Sammen kortlægger vi problemer 

og udfordringer, og lægger en plan for, hvordan det 

psykiske arbejdsmiljø kan blive bedre. Det gode arbejdsliv 

er et fælles ansvar. 

Kontakt os gerne for at lave en aftale eller høre 

mere på 58271255 eller på diakoni@filadelfia.dk.


Diakonforbundets formand Kirsten Nørremark Jensen 

Mødet med Diakonihold G 

På en dag, hvor den første nattefrost havde meldt sig, 

krydsede jeg landet, fra vest til øst, på en skøn morgen, 

hvor naturen stod i sin skønneste, farvestrålende 

efterårsdragt. 

Jeg var blevet bedt om, at komme og mødes med 

Diakonihold G fra Filadelfia, for at sige noget om Diakonforbundet. 

Min indre GPS sagde Diakoniuddannelse = Filadelfia. 

Men af forskellige praktiske grunde er undervisningen 

flyttet til den gamle, skønne Vedbygaard i 

Ruds Vedby, som ejes af Diakonissestiftelsen. 

Som ny formand for Diakonforbundet oplevede jeg det 

som en fantastisk mulighed, at mødes med nuværen- 

December 2012 

de elever, opleve og mærke, hvad er det der fylder sind 

og tanker hos dem, hvilke forventninger og behov, kan 

vi som Forbund være med til at opfylde. Er der måske 

nye ideer at tage tilbage til Forbundet med. 

Men for at præcisere, hvad står der egentlig i vedtægter 

omkring grundlag og formål for Diakonforbundet 

Filadelfia, som blev stiftet i 1924. 

Der står bl.a. at Diakonforbundets formål er: 

- At skabe og bevare fællesskab med Filadelfia og Filadelfias 

diakoniuddannelse. 

- At skabe og bevare fællesskab de enkelte medlemmer 

imellem, herunder yde åndelig og faglig støtte. 

- At skabe og bevare opmærksomhed overfor med-

December 2012 

menneskers åndelige og timelige nød, samt tage initiativer 

til imødegåelse heraf. 

- At skabe og bevare fællesskab med øvrige personer, 

organisationer og institutioner, som har tilknytning 

til diakonien såvel i Danmark, som i Norden og i udlandet 

i øvrigt. 

Hvorfor har jeg lyst til 

at være en del af forbundet? 

Her gik snakken meget på, værdien af det, at være en 

del af et større fællesskab både fagligt og socialt, at 

gøre brug af hinanden og udnytte fællesskabets og 

samhørighedens store værdi. 

Bevidsthed om diakoni og evt. samles med andre 

diakoner, som man kan drøfte diakonispørgsmål med. 

Vi var inde omkring de forskellige tilbud om Diakonkonvent 

og samlinger rundt i landet, hvor aktivitetsniveauet 

og indhold er af meget forskelligartet karakter. 

Og så dukkede spørgsmålet selvfølgelig op. ”Hvorfor 

hedder det konvent”. Og snakken gik videre, har vi 

et image problem udadtil? Er der en opgave i, at skabe 

et nyt billede af en diakon, som er mindre ”støvet”? 

Kunne det tænkes at man kunne give fortidens diakoni 

nye farver? Men bevare indholdet. 

Kunne det være godt med et synligt symbol (diakonnålen), 

drøftet blev også forskellige syn på uniformer/diakonskjorter. 

Diakonforbundets fællesskab 

– et fællesskab, der vokser! 


Alle disse spørgsmål poppede op og gav anledning 

til en god og givtig dialog. 

Og efter mange år i et omskifteligt arbejdsliv, som Diakon, 

kom det til at stå helt klart, at spørgsmålet: 

”Hvad er en Diakon” er stadig ikke helt enkelt at svare 

på. Alt efter hvem man står overfor for, om det gi’r 

mening at bruge ”indforstået ” tale eller ej. 

Men en bevidsthed om, at det at være Diakon ikke 

betyder, at vi er bedre eller noget helt særligt. Fagligt 

set kan vi det samme, som andre med tilsvarende uddannelse. 

Men vi har et kristent menneskesyn at ha’ 

det i. En ballast i form af en tro på Gud. 

Det handler om, at have både ånden og hånden med 

i arbejdet og hverdagen. Det kan ikke skilles ad for et 

kristent menneske. Det er ikke nok med en god portion 

omsorg og empati. Ånden bærer håndens arbejde. 

”Prædik evangeliet 

brug om nødvendigt ord.”


NYT fra Diakonhøjskolens Diakonforbund 

Her ses Diakonhøjskolens Diakonforbunds bestyrelse, fra venstre mod højre: 

Navn Birthe Fredsgaard 

Uddannelsesår 1986 

Hjemby Holstebro 

Stilling Mammografiscreeningsassistent 

Navn Werner Wittekind 


Hjemby Holte 

Stilling Pensionist 

Navn Kirsten Karup Nielsen 


Hjemby Odder 

Stilling Pædagog 

Navn Kristian Dam 


Hjemby Revn / Grenå 

Stilling Korshærsassistent 

Navn Anne Grethe Bøndergaard 


Hjemby København 

Stilling Socialpædagog 

Navn Jens Maibom Pedersen (født 

medlem) 

Uddannelsesår autodidakt diakon 

(Cand.theol./præst) 

Hjemby Aarhus 

Stilling Diakonhøjskolens forstander 

Navn Bent Ulrikkeholm 


Hjemby Aarhus 

Stilling Diakonsekretær for bestyrelsen, 

selvstændig konsulent 

December 2012 

Nye diakoner, juni 2012 

Så ryger der lige et halvt års 

anciennitet, venner! Vi kom 

til at kalde jer for januar 12 

diakoner i sidste blad. Nu er 

det vist på plads. Og her på 

trappen stod I og så søde ud 

søndag den 17. juni 2012. 

Kh redaktionen.

December 2012 

Kanter 

Af Hanne Raabjerg 

Prøv at smage lidt på ordet kant (kanter). Hvordan er 

det? Er det surt, sødt, bittert eller stærkt? Hvilke tanker 

og associationer fremkalder det? Skærer det, fordi 

det er skarpt, eller er det afrundet i hjørnerne? 

Ordet udkant, eller udkantsdanmark bruges ofte. 

Gad vide om der er en modsætning der hedder ”ind”kant? 

Jeg har lige hørt i radioen, at en direktør i en virksomhed 

på Mors undrer sig meget over, at ingen højtuddannede 

vil ansættes hos ham. Der er flere gode 

stillinger ledige der på Mors, men ingen søger dem, på 

trods af at der er mange ledige i andre egne af landet. 

Man vil ikke flytte til udkantsdanmark. Jeg tror medierne 

præger vores syn på, hvad og hvor udkantsdanmark 

faktisk er. Så man bliver næsten sat i bås som 

sær, hvis man kunne forestille sig at flytte til dette udkantsdanmark. 

Måske var det Jan Gintberg der ”opfandt” ordet udkantsdanmark. 

Han havde en række udsendelser på 

et tidspunkt, fra forskellige ydre områder af vores lille 

land. Han satte fokus på hvor forskellige vi er fra egn 

til egn, og på folks særpræg netop de steder. Masser 

af mennesker sad klistret til tv-skærmen de aftener 

det program kørte. Jeg tror mange af os kunne genkende 

noget fra os selv, en egn vi har mødt, eller nogle 

mennesker vi kender. Jan Gintberg skildrede forskellige 

personer på en meget humoristisk måde. Vi fik 

indblik i nogle kantede personligheder og nogle kantede 

steder at bo. 

De mennesker der gør tingene anderledes end flertallet 

er måske lidt kantede? Måske er vores holdning 

at de bør få slebet deres kanter til, så de kan blive 

mere som alle andre. Men jeg oplever også at mennesker 

med kant kan være meget spændende at lære 

at kende. Det er ofte mennesker der tør sige deres mening, 

og være markante. Det er også typer som gør 

ting der lægges mærke til: laver flotte kunstværker, 

udtaler sig politisk, bor i Thylejren, går anderledes 


klædt, skriver gode romaner, præster med markante 

holdninger, læserbrevskribenter, dygtige kokke osv. 

osv. Vi kender alle nogle kantede mennesker, som vi 

sætter særlig meget pris på. Vi kan blive i billedsproget 

ved at sige at de mennesker måske er fyldt med afrundede 

kanter. 

At være én med en del skarpe kanter kan nok være 

noget risikofyldt. Hvis det skarpe støder imod, eller 

andre mennesker slår sig på de skarpe kanter kan 

man komme galt af sted. Jeg tænker f.eks. på mennesker 

der er så kantede at de kommer på kant med loven, 

eller måske ud på kanten af livet. Her er det at 

diakonien og diakonerne kan spille en væsentlig rolle. 

Det er diakoniens væsen og pligt at være til stede der 

hvor kanterne bliver for risikofyldte for mennesker. 

Diakonien skal kunne acceptere mennesker med alle 

mulige kanter. Diakonien møder mennesker på kanten 

af samfundet, og på kanten af livet. 

Jeg vil ønske alle meddiakoner rigtig gode dage med 

alle de kanter vi alle sammen møder gennem livet.


Vi vil gerne have 

støttemedlemmer 

Vi har fået nye vedtægter i diakonforbundet 

i 2010. Det har betydet 

flere ændringer, blandt andet er vi 

nu kun 5 i bestyrelsen, og valget 

foregår direkte på generalforsamlingen. 

Valgperioden er reduceret 

fra fire til to år. Men der er også åbnet 

op for, at man kan blive støttemedlem. 

”Som støttemedlemmer, som ikke er 

uddannet diakoner, optages personer, 

der kan tilslutte sig Diakonforbundets 

Hvorfor vente? Tilmeld dig NU! 

formål og målsætning. Støttemedlemmer 

har taleret på generalforsamlingen.” 

Vedtægterne § 4,4 

Man kan blive støttemedlem ved at 

kontakte kassereren Werner Wittekind 

eller et andet bestyrelsesmedlem 

eller diakonsekretæren. 

Vi håber med denne nye mulighed, 

at alle med en interesse i diakoni, 

diakonforbundet, Diakonhøjsko- 

Nytårsfest på Diakonhøjskolen 

Aarhus Diakonkreds – alle er velkomne! 

Fredag den 25. januar 2013, klokken 19.30 

Cand.theol. Bodil Lodberg: ”En ny begyndelse” 

Nyt fra skole og forbund 

Musikalsk indslag 

Ostebord, kaffe og the, vin og sodavand kan købes 

Pris 90 kroner, tilmelding senest 18. januar til Karin Henriksen, 

tlf. 8627 4122 / kh@diakonhøjskolen.dk 

December 2012 

len, diakonkredsene, blad og årsmøde 

eller hvad det nu er, vil overveje 

muligheden. Du kan blive en 

del af fællesskabet og kontingentet 

udgør altid ¾ af det ordinære kontingent.

December 2012 

Bjarne Reuter genfortæller 

Fra pressematerialet 

”Jeg ved, det her er det vigtigste, 

der nogensinde er skrevet for mange 

mennesker”, siger Bjarne Reuter 

om Bibelen, som han har brugt 

mere end et år på at genfortælle i 

et sprog, som mennesker, der aldrig 

har læst i Bibelen, bliver suget 

ind i. ”Jeg ser mig selv som en del af 

en uendelig stafet. Jeg er sikker på, 

at når verden går under, og der sidder 

to mennesker på en øde ø, og 

den ene er cykelsmed, så er den anden 

digter, og han vil så genfortælle 

Bibelen”, siger Bjarne Reuter, der 

sammenligner sin egen tro med en 

dør: ”Nogle gange er døren gået 

næsten helt i. Andre gange lukkes 

den helt op.” 

Fra ”Bogen” 

– Udmærket, sagde Jesus, så lad os 

gøre, som vi har gjort i århundreder, 

når vi med loven i den ene hånd 

og stenen i den anden, lader retfærdigheden 

ske fyldest. Lad os tage de 

skærver, der skal til, for at gøre en 

ende på et liv, som bukkede under 

for sine følelser, lad os stene hende, 

til hun ikke er iblandt os mere, lad 

os med jordens ældste og mest uforsonlige 

våben vise hende, hvem vi er. 

Jesus tog en sten 

og vejede den i 

hånden. – Men lad 

os i det mindste 

vise hende den 

respekt at lade 

dem, som eksekvererdommen, 

være uden 

synd. – Uden 

synd? sagde 

mændene (s. 

187-188). 

Er det 

lykkedes? 

Jeg synes, 

genfortællingerne 

er 

let læste, 

og kan inspirere 

til 

ny læsning.Måske 

også til ny Bibellæsning? For er 

man godt hjemme i sin Bibel, ligger 

tanken om at sammenligne hele tiden 

nær. Og gendigtningen er selvfølgelig 

også sket med et mål for 

øje. En vis forenkling er nødvendig, 

når en bog på 300 sider med 

pænt stor skrift skal byde på bibel- 


Bibelselskabets Forlag har i november udgivet ”Bogen” – udvalgte fortællinger fra Bibelen, som de fremtræder 

genfortalt i Bjarne Reuters pen. Forfatteren som ikke er teolog, og som gerne vil stå ved, at han 

kæmper med at tro på Gud. Konfi rmeret blev han ikke, men han går jævnligt i kirke. Bibelens fortællinger 

er komplekse og dybe, mener han. 

Af Bent Ulrikkeholm 

– Bjarne Reuter 

åbner Bibelen for danskerne 

Han har begejstret de unge med Zappa og Når snerlen blomstrer. Han har høstet anerkendelse hos modne læsere 

for Løgnhalsen fra Umbrien og Den egyptiske tenor. Han er den danske forfatter, som får allerflest af sine bøger lånt 

ud igen og igen på de danske skole- og folkebiblioteker. 

Nu åbner Danmarks helt store historiefortæller, Bjarne Reuter, for verdens allerstørste historier. I samarbejde med 

Bibelselskabet udgiver Bjarne Reuter nemlig Bogen, hvor han med sjælden dramatik og indlevelse genfortæller 60 

af de væsentligste beretninger fra Bibelen. 

”Jeg ved, det her er det vigtigste, der nogensinde er skrevet for mange mennesker”, siger Bjarne Reuter om Bibelen, 

som han har brugt mere end et år på at genfortælle i et sprog, som mennesker, der aldrig har læst i Bibelen, 

bliver suget ind i. 

”Jeg ser mig selv som en del af en uendelig stafet. Jeg er sikker på, at når verden går under, og der sidder to mennesker 

på en øde ø, og den ene er cykelsmed, så er den anden digter, og han vil så genfortælle Bibelen”, siger 

Bjarne Reuter, der sammenligner sin egen tro med en dør: ”Nogle gange er døren gået næsten helt i. Andre gange 

lukkes den helt op”. 

Bibelselskabets generalsekretær er begejstret for Bjarne Reuters nye bibelfortælling på 300 letlæste og fascinerende 

sider: ”Mange mennesker har brug for en lav dørtærskel, både når det gælder kunst og kristendom. Med 

Bjarne Reuters nye bog har danskerne fået en enestående mulighed for at åbne en ny dør til Bibelens helt forunderlige 

univers”, siger Morten Thomsen Højsgaard. 

Bogen – Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter 

Af Bjarne Reuter 

304 sider 

Luksusudgave i hardback kr. 349,95 

Paperback kr. 279,95 

E-bog kr. 229,95 

Udkommer 

den 2. november 2012 

Download pressemateriale på www.bibelselskabet.dk/REUTER 

Bestil et eksemplar af bogen med henblik på anmeldelse på reuter@bibelselskabet.dk 

For mere information og interview, kontakt Morten Predstrup, tlf. 2272 4105, mp@bibelselskabet.dk 

ske genfortællinger. 

Reuters fortællinger 

kan give ny lydhørhed til en andagt, 

eller blot nydes som (næsten) 

romanlæsning. 

304 sider, fra 279,95 kroner, 

er udkommet.


Nyt fra Diakonhøjskolen 

Diakonhøjskolen ønsker alle Diakonbladets læsere en glædelig og velsignet advent 

og vil samtidig rette en stor tak til alle, der har støttet op om skolen i det forgange år. 

af Anita W. Petersen 

År 2012 har været et spændende år for Diakonhøjskolen, 

hvor især den nye professionsbacheloruddannelse 

i diakoni og socialpædagogik er kommet godt 

fra start, og interessen for alle uddannelsestilbud i 

huset er stigende. Fx måtte skolen for første gang nogensinde 

sætte adgangsbegrænsning på studiepraktikken, 

hvor elever bl.a. fra gymnasiet og HF, er i praktik 

på skolen i 3 dage i uge 43 – da interessen var større, 

end vi kunne imødekomme. Vi sagde ja til 30 praktikanter. 

Mange nye studerende er således kommet til, og det 

kræver flere undervisningslokaler og lokaler, der følger 

med tiden. Vi har derfor bl.a. fået etableret 2 store 

og moderne undervisningslokaler og et godt studiemiljø 

med torsdagscafé i skolens kælder. 

Men vi kunne godt tænke os, at de andre undervisningslokaler 

på skolen også blev moderniserede. 

Derfor vil vi bede jer betænke skolen med en pengegave. 

Skolens kontonummer er: Jyske Bank 5077 – 

2005398. Gaver på kr. 500,- og derover er fradragsberettigede 

på selvangivelsen. Men husk, vi har brug 

for at kende dit cpr.nr. Tak for enhver gave – og tak 

om i fortsat vil være med til at fortælle om vigtigheden 

af skolens uddannelser og anbefale dem vidt og 

bredt! 

Intensitet, koncentration og latter – en uge i tværprofessionalitetens 

tegn med fokus på samarbejdet 

omkring børn/familier – DTE – Det Tværprofessionelle 

Element 

Med 2 nye professionsbacheloruddannelser i henholdsvis 

Diakoni og Socialpædagogik og Kristendom, 

Kultur og Kommunikation i huset er tværprofessiona- 

December 2012 

liteten igen blevet aktualiseret på Diakonhøjskolen. I 

hele uge 41 lige før efterårsferien havde skolen besøg 

af 90 studerende fra andre beslægtede professionsbacheloruddannelser 

i Århus: læreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen 

og den almindelige pædagoguddannelse. 

På skemaet stod det tværprofessionelle 

element, forkortet DTE, som for alle ovennævnte 

uddannelser, inklusiv skolens to nye uddannelser, 

er en obligatorisk del af uddannelserne, og temaet for 

ugen var: Samarbejdet omkring børn/familier. 

Maja, 5. semester, socialrådgiveruddannelsen: ”Det 

har været inspirerende at opleve de andre professioners 

kreativitet i vores arbejde og fremførelse af casen. 

At få fordomme afkræftet og se og høre, at der rent faktisk 

ligger teoretiske overvejelser bag pædagogens virke. 

Før havde jeg bare set det lidt som ”bare at passe 

børn,” – og det jo ikke blot et ”bare,” udtaler Maja. 

Marie, 5. semester, læreruddannelsen: fremhæver 

som en af de væsentligste ting, som hun har fået med 

sig i ugen, at der er blevet åbent op for kommunikationen 

på kryds og tværs af professioner. ”Vi har fundet 

et fælles fagligt sprog og taler ikke længere om æbler, 

når de andre taler om pærer. Ugens emne har været 

særdeles praktisk relevant for mig. Det kan jeg helt 

sikkert tage med mig ud i mit professionelle virke som 

uddannet lærer.” 

Mette fra pædagoguddannelsens 3. sem. på Peter Sabroe 

har sjældent oplevet sådan en intensitet og koncentration 

i diskussionerne, at hun blev helt fascineret 

af det. Især de 3 studerende fra lærerseminariet, 

socialrådgiveruddannelsen og Peter Sabroe var ef-

December 2012 

ter ugen på Diakonhøjskolen optaget af diskussionen 

om, at det personlige, den menneskelige relation bør 

komme før fagpersonen i arbejdet med børn og familier, 

inspireret af især generalsekretær i Jysk Børneforsorg 

Lars Bundgaards foredrag. 

Line fra diakonuddannelsens 7. sem. fik et mere indgående 

indblik i og bedre forståelse for de andre professioners 

arbejdsbetingelser og områder. Ligesom 

ugen også havde bidraget til, at man fik afstemt forventninger 

til hinandens faglighed og handlingsmuligheder. 

Efter ugen har Line fået nye perspektiver på 

og en bedre forståelse for, hvordan man kan bidrage 

til andres faglighed, da man kan have tendens til at 

stirre sig blind på sin egen faglighed. 


Mette, Marie og Maja 

Jannik 

Jannik, 3K-uddannelsens 5. sem.: deltog i det tværprofessionelle 

element på læreruddannelsen i Århus 

til forskel fra de 4 ovennævnte piger. Emnet og målet 

for deres case var den tværprofessionelle dialog. 

”Det, som jeg fik med mig fra ugen, var at indse, at 

det ikke kun er mig, der har svaret, og jeg fik også udvidet 

min vidensbank og fik en ny og større indsigt i de 

andre professioners tankegang. Vi brugte bl.a. også humoren 

til at bryde fordomme ned om hinanden. Man 

når langt med humor”. 

En af grupperne skrev på deres indledningsslide i forbindelse 

med fremførelsen af deres case og rollespil: 

”Hvis folk gør noget, de ikke kan være bekendt, så ty 

til det tværfaglige element.”

Afsender: Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte 

Julia – en lille engels store eventyr! 

En fortælling i 24 afsnit for børn og barnlige sjæle i alle aldre. 

Skrevet af Merete Djurhuus og illustreret af Kirsten Raagaard. 

Når dette eksemplar af Diakonbladet ligger i din postkasse, 

så er fortællingen om Julia allerede godt i gang, 

for os der har købt bogen, som en kalenderfortælling. 

MEN frygt ikke, for du kan sagtens nå det! 

Julia har skæve vinger og strithår, og så er hun englestuderende 

på Det himmelske Engleakademi og skal 

i praktik på Klagecentralen. Alt er ikke helt som hun 

troede, og hun kan ikke dy sig, for at blande sig i Guds 

planer. 

Beretningen om Maria, Josef og det lille Jesus barn er 

næsten den samme, som vi kender. Dog er den set lidt 

”fra oven”! Julia blander sig som sagt, men Gud udser 

Julia til nogle specielle opgaver, som hun løser på sin 

egen måde, selvom de andre engle rynker på panden 

og ryster på hovedet. Julia får også lidt hjælp af sine 

stjernevenner Blinke og Blanke. 

Mon Gud får skik på Julia, eller er det lige omvendt? 

Fortællingen om Julia kan sagtens læses i juledagene, 

så mangler du en julegave til et barn, eller en mandelgave, 

så er den oplagt mulighed. 

Glædelig Jul

Se side 15 i Diakonbladet - Diakonforbund.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?