Se side 15 i Diakonbladet - Diakonforbund.dk

8 DIAKONbladet
Er det krop umuligt at være bevidst
om den legemliggjorte?
Taler du dét kropssprog?
Er det krop umuligt at være bevidst om den legemliggjorte?
Tænk at netop jeg fik tildelt udfordringen at dele
mine tanker om inkarnationen. Hjæææælp, jeg er
jo en midaldrende kvinde uden erfaringsværdier indenfor
det der med jomfrufødsel og inkarnationen.
Jeg har hverken bragt et barn til verden, ej heller kan
jeg huske, hvordan det var, selv at få krop. “Finitum
non capax infiniti” Det menneskelige fatter ikke det
guddommelige – og dog? Det er krop umuligt for min
December 2012
hjerne at forstå, hvordan inkarnationen skete, men er
det krop umuligt endda at vide, at det faktisk skete?
Jeg selv blev født alt for tidligt. Vupti, så var jeg der.
Jeg var alt for lille og blev lagt i en slags varmekasse på
Diakonissestiftelsen, hvor diakonisser drog omsorg
for mit legemlige og sikkert også sjælelige ve og vel,
imens min mor, grædende af længsel efter mig, cyklede
med mælken, som hun ikke selv måtte give mig.
Den første gang jeg endelig måtte ligge ved mors
bryst, husker jeg ikke, men det må have været en
kæmpe forløsning for både mor og mig. Du kender det
sikker også, denne længsel efter eviggyldig kærlighed
og er du så bevidst om den forløsende legemliggjorte
menneskesøn? Lige her midt i dette spørgsmål åbner
min erfaringsramme sig for Guds værk. Min krop husker
nemlig tydeligt den første gang, jeg blev bevidst
om, hvordan Guds kærlighed krøb ind under huden
på mig. Fantastisk. Han tog sig af mig med hud og hår,
hele mig, præcis som jeg nu er. Jeg tror faktisk på, at
jeg, skabt i Guds billede, fattede det guddommelige i
hvert fald glimtvis.
Hvis vi definerer diakoni som en videregiven af
Guds kærlighed til næsten gennem ord, gerning og