Se side 15 i Diakonbladet - Diakonforbund.dk

December 2012
ånd og samtidig definerer kærlighed som en relation,
så er det ikke mindre end et ufatteligt vidunder, som
Gud fuldbragte, ikke for tidligt, ikke for sent, men da
tidens fylde kom, hin julenat, da han gav kærligheden
en krop, en menneskelig krop, som tog bolig iblandt
os alle, en krop, som vi kan relatere til og møde i øjenhøjde.
Taler du dét kropssprog?
Må vi på ny, igen og igen, tage imod denne julegave
fra Gud og blive levende lys for hinanden. Skulle vi da
ikke kunne stå lidt på hænder for hinanden, ranke os
frimodigt og sætte det ene ben foran det andet, stræk-
DIAKONbladet 9
ke vore kroppe et ekstra stykke i et ærligt forsøg på at
leve op til det sande ”kropssprog”, med hvilket Paulus
taler om kærlighedens kerne og krop:
1 Kor 13,4-8: Kærligheden er tålmodig, kærligheden
er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke,
bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt,
søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.
Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved
sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder
alt. Kærligheden hører aldrig op.!
God jul!
Britt Hoffmann