Se side 15 i Diakonbladet - Diakonforbund.dk

December 2012
Kanter
Af Hanne Raabjerg
Prøv at smage lidt på ordet kant (kanter). Hvordan er
det? Er det surt, sødt, bittert eller stærkt? Hvilke tanker
og associationer fremkalder det? Skærer det, fordi
det er skarpt, eller er det afrundet i hjørnerne?
Ordet udkant, eller udkantsdanmark bruges ofte.
Gad vide om der er en modsætning der hedder ”ind”kant?
Jeg har lige hørt i radioen, at en direktør i en virksomhed
på Mors undrer sig meget over, at ingen højtuddannede
vil ansættes hos ham. Der er flere gode
stillinger ledige der på Mors, men ingen søger dem, på
trods af at der er mange ledige i andre egne af landet.
Man vil ikke flytte til udkantsdanmark. Jeg tror medierne
præger vores syn på, hvad og hvor udkantsdanmark
faktisk er. Så man bliver næsten sat i bås som
sær, hvis man kunne forestille sig at flytte til dette udkantsdanmark.
Måske var det Jan Gintberg der ”opfandt” ordet udkantsdanmark.
Han havde en række udsendelser på
et tidspunkt, fra forskellige ydre områder af vores lille
land. Han satte fokus på hvor forskellige vi er fra egn
til egn, og på folks særpræg netop de steder. Masser
af mennesker sad klistret til tv-skærmen de aftener
det program kørte. Jeg tror mange af os kunne genkende
noget fra os selv, en egn vi har mødt, eller nogle
mennesker vi kender. Jan Gintberg skildrede forskellige
personer på en meget humoristisk måde. Vi fik
indblik i nogle kantede personligheder og nogle kantede
steder at bo.
De mennesker der gør tingene anderledes end flertallet
er måske lidt kantede? Måske er vores holdning
at de bør få slebet deres kanter til, så de kan blive
mere som alle andre. Men jeg oplever også at mennesker
med kant kan være meget spændende at lære
at kende. Det er ofte mennesker der tør sige deres mening,
og være markante. Det er også typer som gør
ting der lægges mærke til: laver flotte kunstværker,
udtaler sig politisk, bor i Thylejren, går anderledes
DIAKONbladet 19
klædt, skriver gode romaner, præster med markante
holdninger, læserbrevskribenter, dygtige kokke osv.
osv. Vi kender alle nogle kantede mennesker, som vi
sætter særlig meget pris på. Vi kan blive i billedsproget
ved at sige at de mennesker måske er fyldt med afrundede
kanter.
At være én med en del skarpe kanter kan nok være
noget risikofyldt. Hvis det skarpe støder imod, eller
andre mennesker slår sig på de skarpe kanter kan
man komme galt af sted. Jeg tænker f.eks. på mennesker
der er så kantede at de kommer på kant med loven,
eller måske ud på kanten af livet. Her er det at
diakonien og diakonerne kan spille en væsentlig rolle.
Det er diakoniens væsen og pligt at være til stede der
hvor kanterne bliver for risikofyldte for mennesker.
Diakonien skal kunne acceptere mennesker med alle
mulige kanter. Diakonien møder mennesker på kanten
af samfundet, og på kanten af livet.
Jeg vil ønske alle meddiakoner rigtig gode dage med
alle de kanter vi alle sammen møder gennem livet.