DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

MARTS 2010 

DIAKONbl bladet adet 47. 

– Uddannelsen 

og diakonal 

supervision har 

gjort mig klar til 

at stå i svære 

situationer. 

Anne-Marie 

Nordentoft 

- Diakonuddannelsen har 

givet mig en god ballast, 

især i forhold til psykiatri. 

Magne Krogsgaard 

– Jeg kan rigtig godt lide Korshæren, 

og den måde vi arbejder på. 

Marianne Vindum 

– Jeg ville gerne ud i en vuggestue og finde ud af, 

hvordan jeg fungerer som pædagog. 

Carina Manø 

TEMA: Diakoni som profession 

1ÅRGANG

2 DIAKONbladet 

Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund 

www.diakonforbund.dk 

> DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE 

Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: 

Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre 

Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lund@privat.dk 

Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm 

Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund 

Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@filadelfia.dk 

Jens Maibom Pedersen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg 

Tlf. 8627 4122 • E-mail: info@diakonhojskolen.dk 

Lisbeth Andreassen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg 

Tlf. 8627 4122 • E-mail: la@diakonhojskolen.dk 

Bent Ulrikkeholm, Møllegade 9, 8000 Århus C. 

Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com 

> DIAKONFORBUNDET FILADELFIA 

Formand: Diakon Frede Follmann, 

Miehesgade 43, 9510 Arden 

Tlf. p: 98561679 / a: 98562555 • E-mail: frf@blaakors.dk 

> DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND 

Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen 

Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg 

Tlf. 8627 4122 • E-mail: la@diakonhojskolen.dk 

Formand: Diakon/soc.pæd. Klaus Kühne 

Kløvergade 4, 8722 Hedensted 

Tlf. 7589 9100 / 6171 6020 • E-mail: kuhne@mail.dk 

> DIAKONBLADET 

Adresseændring Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til: 

Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte 

Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk 

Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. 

i den foregående måned, gerne via e-mail. 

Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a|s, 

E-mail: diakon@werk.dk. 

Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. 

Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. 

Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis 

redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at 

udelade eller forkorte tilsendte indlæg. 

Produktion: WERKs Grafiske Hus a|s, Højbjerg 

Tlf. 8627 5499 • Email: werk@werk.dk 

Næste blad udkommer på tryk/elektronisk juni 2010. 

Deadline: 1. maj 2010 

I 2010 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. 

Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde 

ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte 

indlæg i bladet. Savner du noget – så kig på hjemmesiden. 

red. 

Marts 2010 

Levebrødsdiakoni 

eller udfordring? 

Klummen er skrevet 

af diakon Leif Bønning 

Evangeliet pålægger enhver kristen mission 

og diakoni. Tidligt i kirkens historie 

fik vi den professionelle diakon, der bl.a. 

tog hånd om dem, der led uret. 

Den professionelle diakon tog hånd om 

de mennesker, der ikke blev nået gennem 

den almene diakoni (som enhver er 

forpligtet på og som ikke kræver særlige 

forudsætninger). Diakonen uddannes til 

på menighedens vegne at tage hånd om 

den nødstedte med særlige behov. 

Behovene ændrer sig løbende – problemstillinger 

bliver komplekse, der stilles 

andre krav til diakonen. Det er ikke 

længere blot basale udfordringer – terapi, 

psykiatri, jura m.v. indgår, når vi f.eks. 

taler om hjemløse. Vi har fået medborgere 

fra andre lande – flygtninge, indvandrere, 

handlede mennesker. Der er focus 

på ressourcefattige familier. Ensomheden 

udvikler sig – også i dødens time. 

I ældre- og plejesektoren sker løbende 

omstillinger. 

Diakonen må løbende uddanne sig – 

være på forkant – bruge sig selv og sin 

faglige viden til det yderste for at stå 

”ved siden af”, som et genspejl af Guds 

kærlighed. En diakon, der ikke løbende 

uddanner sig, er en dårlig diakon – man 

svigter medmennesket og evangeliet. 

Måske skulle vi vove tanken – at den diakon, 

der ikke løbende uddanner sig for 

at være i den optimale tjeneste, burde 

kunne fratages diakontitlen?

Marts 2010 

Diakonal profession 

der forpligter 

Tekst: Frede Follmann, diakon KF. Foto: Blå Kors Arden. 

For en ung nyuddannet diakon (1976) stod døren 

vidt åben ud i samfundet til at udføre diakoni, 

nu skulle det tillærte afprøves, der var stor 

energi og gejst. De fleste i off entligt regi vidste 

dengang, hvad en diakon var, hvilke forventninger 

man kunne have til en diakon, så det var mulighedernes 

land for diakoner. 

Synligheden er blevet mindre 

Vi der stod i den situation vidste også, hvad det 

betød. Vi havde fra Diakonskolen fået indprentet 

vores ansvar, vi havde arbejdet sammen med 

erfarne diakoner, og gennem fællesskabet i diakonforbundene 

set og oplevet rollemodeller, der 

betød noget for os. 

Dengang var mange diakoner markante personligheder, 

der var synlige i det off entlige rum. 

De var med til at sætte dagsorden, hvori det diakonfaglige 

arbejde fik lov til at trives og udføres. 

Tiden og udfordringerne har forandret sig. Spørges 

der bredt i det off entlige rum, er der ikke efterspørgsel 

efter diakon-professionen, eller rettere: 

der er ingen kendskab til diakoner. 

Skal vi være lidt positive, og det skal vi bestemt, 

så findes der fortsat kristne organisationer, 

der efterspørger diakoner. Der er også mange 

diakoner ansat i off entligt regi, måske ikke 

med udgangspunkt i det diakonifaglige, men 

fagligt og personligt afspejles diakonidentiteten 

i hverdagen. 

DIAKONbladet 3 

Solidariteten med de svage 

En diakon skal som udgangspunkt være solidarisk 

med de svage, kæmpe med og for dem, være 

talerør til off entlige myndigheder, skabe tillid og 

respekt gennem en høj faglighed der forpligter. 

Jeg er diakon og leder fordi jeg tror på, det kan 

gøre en forskel for medmennesker. I min tænkning 

er diakoner med til at fastlægge og formulere 

grundholdninger for kristne værdier, i hverdagen 

synliggøre og fastholde det i praksis. Det 

medvirker til, at den samlede tværfaglige personalegruppe 

arbejder diakonalt, og udfører diakoni 

i et større fællesskab. 

I en kristen diakonal organisation skal den 

diakonale faglighed ses og mærkes i omsorgen, 

derudover er vi også forpligtiget på en høj faglighed, 

der bør udmøntes i samarbejde med det 

off entlige, som medfører at diakoner kan medvirke 

til at sætte dagsorden og lægge pres på beslutningstagerne. 

Min opfordring til diakoner skal være som 

dronningen udtalte i nytårstalen: ”Hold hovedet 

koldt og hjertet varmt”. Hold fast i kristne grundværdier 

som diakonien bygger på, vær positive 

og fagligt markante, så vil vores profession være 

synlig i samfundet fremover til gavn og glæde 

mennesker imellem. 

TEMA


De professionelle 

Navn: Carina Manø 

Alder: 25 år 

Uddannet: Diakon/pædagog, 

sommeren 2008 

Ansat: Vuggestuen i integreret 

daginstitution, Århus Kommune 

– Jeg ville gerne ud i en vuggestue og finde ud 

af, hvordan jeg fungerer som pædagog, fortæller 

Carina. Hun har tidligere arbejdet som pædagogisk 

medhjælper i to år i en vuggestue. Hendes 

arbejdsplads ligger i et område af Århus, hvor de 

fleste indbyggere er indvandrere med muslimsk 

baggrund. Flere kolleger i vuggestuen er muslimer, 

men de forstår godt hendes uddannelsesvalg. 

– For dem er det helt naturligt at være religiøs, 

og lade sin tro have konsekvenser i tilværelsen 

også på arbejde, siger Carina. Hun har oplevet 

det som en særlig udfordring at skulle tolke 

det diakonale ind i en hverdag, hvor der ikke er 

andagt eller andre kristne udtryksformer at gribe 

til. På et tidspunkt kom der en del konflikter 

på arbejdspladsen. Dér kunne Carina især gribe 

til det, hun havde lært om spørgeteknik på sjælesorgsmodulet. 

– Det overraskede mig lidt, at det skulle blive 

i netop den sammenhæng, men det var en rigtig 

god ballast, og jeg blev brugt meget til svære 

samtaler, fortæller Carina og tilføjer: - Det vil altid 

være en integreret del af mig og den måde jeg 

arbejder på som pædagog at være diakon, men 

Marts 2010 

Tekst og foto: Bent Ulrikkeholm 

Fire unge diakoner i deres første job fortæller her om at opleve professionens vilkår for første gang. 

jeg vil gerne engang have nogle job, hvor det 

kristne islæt kan blive udtrykt tydeligere. Den 

helt store drøm er at blive sygehuspædagog, siger 

Carina Manø. 

Navn: Magne Krogsgaard 

Alder: 27 år 


januar 2009 

Ansat: Minibo, (socialpsykiatri), 

Blå Kors Hobro 

På Minibo er der 7 socialpsykiatriske beboere, 

som bor i meget lang tid på stedet. Der er andre 

diakoner ansat, og der er et formuleret kirkeligt/diakonalt 

grundlag for arbejdet. Magne oplever 

en god overensstemmelse mellem uddannelsens 

fokusområder, og de krav jobbet stiller. 

– Jeg synes, diakonuddannelsen har givet mig 

en god ballast, især i forhold til psykiatri og den 

generelle tilgang til beboerne. Jeg er blevet mere 

moden og måske også mindre fordomsfuld i løbet 

af uddannelsen, siger Magne. Det diakonale 

udtryk er integreret i hverdagen fortæller Magne, 

blandt andet gennem morgenandagten som 

beboerne deltager i, og de beboere som ikke selv 

er kristne, giver udtryk for, at de sætter pris på at 

kende personalets værdier. 

– Jeg synes, det kan være rigtig svært at sætte 

ord på diakoni som profession, men det er nok

Marts 2010 

nemmere i en arbejdskultur, hvor det er en del 

af det formulerede grundlag, siger Magne. Han 

vil fremover gerne på længere sigt arbejde med 

voksen-specialområdet, måske med noget opsøgende 

arbejde. 

Navn: Anne-Marie Nordentoft 

Alder: 25 år 

Uddannet: Diakon/social- og sundhedsassistent, 

sommeren 2008 

Ansat: Århus Sygehus, 

Nørrebrogade, afdeling M3 

– Når en patient er meget syg eller har fået en 

livstruende diagnose, spørger kollegerne tit mig, 

om jeg ikke vil tage den snak. De oplever, at min 

baggrund som diakon og vores træning i sjælesorg 

er et godt værktøj, siger Anne-Marie Nordentoft. 

– Jeg har også foreslået, at vi skal synge ud, for 

de patienter som dør på afdelingen, men det er 

kollegerne ikke klar til endnu, siger den 25 årige 

diakon med et smil. Men hun er som regel den, 

der finder bibel og salmebog frem, når en patient 

er død. Jobbet på det off entlige sygehus er 

et led i en uddannelsesstrategi. Anne-Marie vil 

gerne lære så meget som muligt om sit fag fra 

starten, og har søgt hen hvor udfordringerne er 

størst. Senere kunne en ansættelse i en diakonal 

institution godt friste hende. 

– Der er noget ”Palle-alene-i-verden” over at 

være den eneste diakon på arbejdspladsen. Jeg 

kunne godt tænke mig at være i en sammenhæng, 

hvor det kristne kan komme mere direkte 

til udtryk, siger Anne-Marie. Hun er glad for at 

uddannelsen har givet hende en del ekstra kompetencer 

og en modenhed, som sygehusafdelingen 

også har fået øje på. Anne-Marie er også ble- 


vet praktikvejleder. – Uddannelsen og diakonal 

supervision har gjort mig klar til at stå i situationer, 

som jeg måske ellers ville have trukket mig 

fra, siger Anne-Marie Nordentoft. Hun synes, det 

er en skam, at skolen ikke længere uddanner til 

dette fagområde. 

Navn: Marianne Vindum 

Alder: 28 år 


sommeren 2009 

Ansat: Kirkens Korshær, Århus 

Marianne har fået et vikarjob hos Kirkens Korshærs 

aktiverings- og genbrugsafdeling i Århus. 

– Jeg kan rigtig godt lide stedet, og den måde 

vi arbejder på. Her er plads til alle, og folk kan 

finde noget selvværd igen, ved at bidrage det de 

nu kan, fortæller Marianne. 

Hun er glad for, at hverdagen er præget af en 

åben og ustruktureret tilgang. – Det var vildt kaotisk 

at starte her, for man kan bare ikke sætte 

noget eller nogen i kasser her. Heldigvis er jeg 

også selv ret ustruktureret, så det passer mig 

godt, smiler Marianne. Den diakonale identitet 

er lidt svær at forklare, synes hun. – Det er 

måske ikke så meget noget, jeg har ”i rygsækken”, 

men mere en ”lille del af min rygsøjle.” Det 

handler om ligeværd, at mødes menneske til 

menneske. Fremtidsplanerne kan gå i flere retninger. 

Marianne kunne se sig selv arbejde med 

behandling, eller på en skole for bogligt svage 

unge. Et årskursus på kunstakademiet står også 

på den indre liste over visioner, som måske engang 

skal prøves af. 

TEMA


Marts 2010 

Diakoner inden for Folkekirken 

Tekst: Karsten Nissen, Biskop i Viborg Stift. Foto: Viborg Stift. 

Helt siden kirkens første tid har diakoni været 

en kirkelig funktion. De første kristne menigheder 

var fællesskaber, båret af indbyrdes omsorg. 

I Matthæusevangeliet kapitel 25 finder vi den 

kendte dommedagsscene, hvor Jesus skiller fårene 

fra bukkene med ordene: “Kom, I som er 

min faders velsignede, og tag det rige i arv, som 

er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. 

For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg 

var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var 

fremmed, og I tog jer af mig, jeg var nøgen, og I 

gav mig noget tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, 

jeg var i fængsel, og I besøgte mig.” 

De første kristne 

Mange nytestamentlige forskere tolker denne 

beretning som en skildring af menighedslivet i 

de allerførste kristne menigheder. Kristendommen 

var dengang en forbudt religion i romerriget, 

og de kristne blev forfulgt. En stor del af menighedens 

medlemmer var fattige, nogle var slaver. 

Når der tales om sultne, tørstige, fremmede, 

nøgne, syge og fængslede, kan dette meget vel 

være et billede på menighedens medlemmer. Og 

når Jesus siger: ”Alt, hvad I har gjort imod en af 

disse mine mindste brødre, det har I gjort imod 

mig”, kan ”disse mine mindste brødre” meget 

vel være en betegnelse for medlemmerne af den 

kristne menighed. 

Snart kom der også et egentligt diakonat i den 

kristne kirke, og diakonen fik til opgave at va- 

retage og tilrettelægge menighedens omsorg for 

sine medlemmer. I dag har en række kirker verden 

over et officielt diakonalt embede, hvortil 

man kaldes af menigheden og indvies af en biskop. 

Dette er ikke tilfældet i Den danske Folkekirke, 

hvor vi ikke har noget officielt diakonat. 

Vi har ét præsteembede, der udøves igennem 

funktionerne som præst, provst og biskop. 

Mangesidet diakonalt arbejde 

Helt siden midten af 1800-årene har diakonien 

reelt, om end ikke officielt, været centralt placeret 

i Den danske Folkekirke. Der findes en varieret 

og bred diakonal aktivitet i folkekirken. Nogle 

aktiviteter står menighedsrådet for, andre varetages 

af frie kirkelige organisationer og institutioner, 

medens andre igen sker i et samarbejde 

mellem kirken og kommunen eller regionen, 

de såkaldte ”lokale velfærdsblandinger”.

Marts 2010 

I dette mangesidede diakonale arbejde har diakonerne 

og diakonisserne spillet en afgørende 

rolle som medarbejdere på institutioner, og som 

ansatte i menighederne. Indvielsen af diakoner 

og diakonisser er blevet forstået som en indvielse 

til en ”uofficiel” folkekirkelig diakonal tjeneste. 

I de senere år har de øgede muligheder 

for at ansætte sognemedhjælpere i folkekirken 

yderligere understreget folkekirkens diakonale 

arbejde. 

Individualismens tid 

I en tid, hvor individualisme og anonymisering 

medfører ensomhed, misbrug og andre menneskelige 

problemer, er folkekirkens diakonale 

indsats derfor i endnu højere grad rykket ind i 

centrum, fordi folkekirken med sine mange sogne 

udgør et netværk tæt på menneskers hverdag. 

I de senere år er vi begyndt i højere grad at 

bruge betegnelsen ”diakoni” om hele denne vifte 

af aktiviteter. Der er simpelthen sket en diakonal 

bevidstgørelse. 

Netop derfor er der behov for en diskussion om 

forståelsen af diakoniens indhold og dens teologi. 

Martin Luther indførte sociale ordninger, 

hvor kirken og bystyret i fællesskab var ansvarlig 

for det sociale arbejde, og da man i den såkaldte 

”Kirkeordinans” regulerede reformationen, 

som var blevet indført i 1536 i Danmark, 

henlagde man fattigforsorgen under ”Guds ordinands”, 

ikke Kongens. Alligevel kan man møde 

den opfattelse, at diakonien ikke har nogen berettigelse 

i en evangelisk luthersk kirke, fordi 

man derved betegner nogle handlinger som 

”særligt kristelige”. 


Diakoner i folkekirken 

De diakoner, som arbejder i folkekirken, ansættes 

for eksempel som kordegne, sognemedhjælpere 

og kateketer. De ansættes ikke som diakoner, 

men i kraft af deres faglige uddannelse og 

personlige kvalifikationer, ikke mindst efter at 

der er kommet et egentligt cirkulære om sognemedhjælpere 

i folkekirken. I praksis tror jeg dog, 

at diakontitlen og diakonuddannelsen spiller en 

afgørende rolle i forbindelse med deres folkekirkelige 

ansættelse. 

Udvalgsberetningen ”Diakoni – en integreret dimension 

i folkekirkens liv foreslog for små ti år 

siden indførelse af et fælles indvielsesritual for 

diakoner og diakonisser i folkekirken. Dette ritual 

har diakonskolerne og diakonissehusene 

besluttet at anvende, og biskopperne har tilsluttet 

sig ritualets ordlyd. Det folkekirkelige diakonat 

er således ikke en del af den officielle folkekirkelige 

embedsstruktur, men alligevel er diakonatet 

nu lyst i ”folkekirkeligt kuld og køn”. 

Den nødvendige diskussion 

Vi bør bruge de kommende år på at afklare, om 

det er det rigtige fortsat at forstå diakonatet som 

et uofficielt kirkeligt embede, knyttet til den enkeltes 

personlige holdning og til fællesskabet 

omkring diakonskolen eller diakonissehuset, 

eller om der skal indføres et egentligt kirkeligt 

diakonat som vi kender det i Sverige, Finland og 

Norge. Det bliver en nødvendig og spændende 

diskussion, hvor det er vigtigt, at diakonforbundene 

og de diakonale uddannelsessteder gør sig 

gældende. 

TEMA


Rammer er til for at brydes 

Lederens egen virkelighed 

Torben erkender, at 

hans egen hverdag som 

leder er meget præget 

af økonomien og kontakten 

med de kommuner, 

som bruger stedet. 

Det flytter hans fokus 

væk fra de beboere, som han helt klart mener, er 

de vigtigste overhovedet i Kernehusets forskellige 

arbejdsopgaver. – Den virkelighed må jeg se 

i øjnene, og så er det min opgave at støtte op om, 

at de medarbejdere som er tættest på beboerne 

i hverdagen, bevarer deres fokus på lige netop 

beboerne, siger Torben Nord Hansen og tilføjer: 

– Når medarbejderne møder ind her, er holdningen 

ikke ”hvilken beboer skal hjælpe mig i køkkenet 

i dag, men omvendt – hvem skal jeg hjælpe 

i køkkenet i dag.” Det handler om at være fokuseret 

på det andet menneske i mødet. 

Relationer 

- For mig er diakonien meget tæt knyttet til mennesket, 

det kan ikke bindes op på organisationer 

eller rammer. Det må være i relationen mellem 

mennesker, at det udfoldes, siger Torben Nord 

Hansen. Han fortæller videre, at medarbejderne 

på Kernehuset altid arbejder på at møde den enkelte 

som et menneske og ikke en diagnose. 

Marts 2010 

Tekst: Bent Ulrikkeholm | Foto: Kernehuset 

Kernehuset i Ans er et bofællesskab for 12 voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk 

funktionsevne, oprettet af Kristelig Handicapforening. Diakonerne Kirsten og Torben 

Nord Hansen er forstanderpar. Diakonbladet taler her med Torben om ledelsesmæssige 

perspektiver på at omsætte diakoni i en professionel hverdag. 

Diakonien som øjenåbner 

- Diakonien må være dér, hvor ingen andre vil 

være, og se det som ingen andre vil se, siger Torben. 

Han mener, samfundet har udviklet sig på 

en måde, så der er mere og mere brug for øjenåbnere. 

Kommunernes fokus er mere og mere 

præget af økonomisk tænkning, og deraf følgende 

forringelser for beboerne, som får nedskrevet 

støtteordninger og hjælp i hverdagen. Det 

sætter beboerne under pres, og i forvejen er deres 

handicap både forskellige og alvorlige, så der 

stilles store krav også til fagligheden i Kernehuset. 

Det har nødvendiggjort et stort arbejde med 

en pædagogisk metode, fortæller Torben, men 

hele tiden med mennesket i centrum, og ikke 

mindst den overskrift at rammer er til for at brydes. 

– Vi siger til medarbejderne her, at hvis de 

aldrig har dummet sig i mødet med mennesker, 

så har de ikke været til stede, og det er ikke godt 

nok. Vi vil være i bevægelse, vi vil tilgive og vi vil 

have ”ordet på bordet” i åbenhed. Det er vores 

tolkning af diakoni som profession, siger Torben 

Nord Hansen. 

Læs mere om den pædagogiske 

metode KRAP, menneskesyn med mere på 

www.kernehuset-ans.dk

Marts 2010 

Vox pop 

Tekst og foto: Rikke Thomassen 

Hvilke udfordringer er der til diakonien som profession? 

Kjeld Holm, biskop i Århus Stift: 

”Diakonien skal blive bedre integreret i folkekirken. Diakonien har 

været skubbet ud i nogle hjørner og har ikke været integreret. Den 

skal blive et selvfølgeligt element i kirkens hverdag.” 

Henrik Christiansen, tidligere biskop i Aalborg Stift: 

”Det handler om, at man samtidig med at man er en troværdig ”socialarbejder” 

benytter enhver lejlighed til at gøre det klart, at man 

ser sit arbejde som en tjeneste for mennesker. Og at ethvert menneske 

har en ukrænkelig værdighed og en uerstattelig værdi. Man 

skal kunne gøre rede for, hvor man har den inspiration fra. 

Peter Grevsen, generalsekretær i Ungdommens Vel: 

”Man skal være meget fagligt bevidst og dygtig. Og samtidig være 

sit værdigrundlag bevidst. Man skal turde formidle det på sin arbejdsplads. 

Diakonuddannede skal også aktivt turde gå ind i værdibårne 

drøftelser, der er grundlag for den faglige udvikling.” 

Lars Rahbek, generalsekretær i KFUM´s Sociale Arbejde: 

”Det er vigtigt at ens faglighed går sammen med ens diakonale syn. 

Det handler om respekt og nærhed – og være konsekvent i det. 

Man forkynder ikke direkte, men indirekte igennem den måde, 

man som diakon er på. Man skal turde sætte sin anstændighedsgrænse. 

Menneskeligheden skal træde i karakter.” 

Helle Christiansen, udviklingschef i Kirkens Korshær: 

”Det handler om at kombinere de kristne værdier med den faglighed, 

der er på spil. Den dobbelte faglighed. Vi skal blive ved med 

at forsøge at formulere det. Det er meget fint, at man ikke kan sige 

det helt præcist. Og så skal vi skal sørge for at være til stede i mødet 

med mennesker, også selvom det kan være svært at sidde stille 

så længe.” 

DIAKONbladet 9


Da Ordet blev profession 

Tekst: Lars Østerkjærhus, lærer ved Diakonuddannelsen, Århus. Foto: Diakonhøjskolen 

Et menneske med et navn 

Fra Filmen Patch Adams kan de fleste sikkert 

genkalde sig den på én gang muntre og afslørende 

scene, hvor overlægen er på stuegang med 

en gruppe medicinstuderende, heriblandt Patch 

Adams (eventyrligt spillet af Robin Williams). 

Gruppen standser op ved en kvinde, som ligger 

på gangen, stiller sig ved fodenden af hendes 

seng for derefter på skift, på latin naturligvis, at 

udtale diverse diagnoser. På et tidspunkt lyder 

det lidt lavmælt fra den bagerste af de studerende: 

”Hvad hedder hun?” ”Har hun mon et navn?” 

Alle vender sig om og stirrer nærmest med vantro 

på Patch Adams, andetårsstudenten, som vover 

at stille et sådant spørgsmål. 

Set på den måde, kan filmen tjene som en påmindelse 

om ikke at glemme det væsentligste, 

patienten, klienten, brugeren, som er et menneske 

med et navn, der har brug for omsorg 

og/eller hjælp. Den fare er der nemlig, hvis man 

bliver for optaget af den uddannelsestænkning 

som skal ”dueliggøre” mænd og kvinder til arbejdet 

i det pædagogisk/diakonale felt. 

Uddannelser i identitetskamp 

Indenfor de seneste godt og vel 10 år har man, 

især indenfor de mellemlange videregående 

uddannelser (MVU området), kunnet iagttage 

ihærdige bestræbelser på at beskrive og italesætte 

sig selv for at blive anerkendt, akkrediteret 

og evalueret, så man kunne få tilkendt det efter- 

Marts 2010 

tragtede professionsbacherlorstempel. Ja, ikke 

alene det. Man kæmper for at finde sin identitet, 

sin profession og faglighed og i det hele taget 

at finde ud af, hvad det med professionsuddannelser 

i det hele taget går ud på. Det gør man 

på baggrund af en dagsorden, som er sat af Undervisningsministerieret 

og hele lovgivningen 

på området. Processen og lovgivningen blev for 

alvor igangsat i årene omkring år 2000. Måske 

kan man udtrykke det sådan: Politikerne og deres 

embedsmænd er professionssættere mens 

eksempelvis pædagogerne/diakonerne er professionsbærerne. 

Professionsuddannelserne 

befinder sig med andre ord i en identitetskamp 

og forsøger på at legitimere egen profession. Det 

gælder også pædagoguddannelsen, som jo tillige 

er den uddannelse, som diakonuddannelsen 

lever i en slags symbiose med, i hvert fald på Diakonhøjskolen. 

Diakonuddannelsen er som bekendt 

ikke i skrivende stund blevet anerkendt/ 

akkrediteret som en selvstændig professionsbacheloruddannelse. 

Diakoni og profession 

For at blive klogere på sammenhængen mellem 

diakoni og profession har vi på Diakonhøjskolen 

igangsat et lille udviklingsprojekt, hvor foreløbig 

5 lærere deltager. Vi har netop kaldt det for 

”diakoni og profession”. Vi har været i nogle forskellige 

(korte) praktikker rundt om i landet og 

vil, hvis det er muligt, fortsætte med disse små

Marts 2010 

praktikophold. Formålet med udviklingsprojektet 

er at beskrive, afgrænse og diskutere diakonens 

arbejdsfelt/profession og om muligt 

indkredse den særlige faglighed/professionalitet, 

der kendetegner diakonen. Det forholder 

sig nemlig med diakonien som med andre professioner: 

Den udvikler sig i takt med de behov 

der opstår i samfundet, og bestræber sig på at 

svare på dem. Diakoniprofessionen er i sit væsen 

dynamisk. Når de sociale, politiske og økonomiske 

forhold ændrer sig, til gunst eller ugunst for 

mennesker i samfundet, følger diakonien med. 

Den er aldrig og har aldrig været statisk. Og i den 

forstand er den mere profession og professionel 

end så meget andet. 

En væsentlig pointe i hele professionsbachelortænkningen 

er det tværprofessionelle element 

og det tværfaglige samarbejde. Det er en 

side som både er i centrum i den diakonale praksis, 

i diakonuddannelsens teoridel på højskolen 

og i det syn på værdien af alles indsats som udspringer 

af tekster i det Ny Testamente, især Romerbrevet 

kapitel 12 og 1. Korinterbrev kapitel 

12-14 om legemestanken. 


Uddannelse på to ben 

Diakonuddannelsen er en uddannelse på to ben, 

eller en uddannelse med to profiler: en pædagogisk 

og en diakonal profil. Det kan måske illustreres 

ved hjælp af sygehuspræst Preben Koks 

tanke om dobbeltansigtet: Det kvindelige og det 

mandlige som ser hver sin vej og tilsammen kan 

se hele horisonten rundt. Der er med andre ord 

ikke noget, der kommer bag på en som diakon. 

Ideelt set bliver intet overset. Men det betyder 

også, at diakonen har to profiler at forholde sig 

til: En pædagogisk profil og identitet og en diakonal 

profil og identitet. Om det nogensinde kan 

og skal smelte sammen til en enhedsprofil, en 

diakonpædagogprofessionsbacheloridentitet 

eller måske blot en diakonprofessionsbacheloridentitet 

er spørgsmålet. 

Læs hele Lars Østerkjærhus’ artikel på 


Her gennemgås professionsbachelorbegrebet og 

det sættes i sammenhæng med diakonien.


Nyt Diakoni-netværk i Dansk Oase 

Peter Laugesen er ny netværkskoordinator 

i diakoninetværket, og han indbyder 

til mere erfaringsudveksling og inspiration. 

– Vi der arbejder med og brænder for 

diakoni har brug for hinanden til inspiration 

og opmuntring. Jeg drømmer om, 

at netværket kan give liv til arbejdet med 

omsorg, sjælesorg og familiearbejde, siger 

Peter Laugesen. 

Meld dig ind eller 

se mere på 

www.danskoase.dk 

Kontakt koordinatoren 

på diakoninet@ 

danskoase.dk eller 

tlf. 5130 0286. 

/ bu 

Anmeldelse 

Hvordan bør kommunens plejepersonale møde ældre 

med en anden etnisk herkomst end dansk, fortrinsvis 

muslimske ældre? Det er nemlig ikke altid 

lige let for både personale og de ældre. Sproglige 

forbistringer, kulturelle misforståelser og skuffede 

forventninger til hinanden skaber ofte konflikter 

og problemer. 

Syge- og sundhedsplejerske Grethe Hjul Mandrup 

og sognepræst Anne Ehlers, der begge er 

og har været optaget af tværkulturelt arbejde, 

har skrevet en fin og vedkommende bog om emnet. 

Læs Jens Maibom Pedersens anmeldelse på 


Krop og Religion, 2009 

Anne Ehlers og Grethe Hjul Mandrup. Kr. 99,- 

Marts 2010 

Dia kon erne Ingrid og Ole Bjergely 

Christensen er rejseledere på disse 

spændende rejser 

24. – 29. april 2010 

Holland – Tulipanernes hjemland 

25. – 31. juli 2010 

Norge - Pilgrimsvejen til Trondheim 

27. aug. – 5. sep. 2010 

Israel - Den store rundrejse i ro og mag 

til stederne, hvor det skete… 

20. – 26. sep. 2010 

Oberammergau festspillet – Tyrol 

2. – 15. nov. 2010 

”De Vestindiske Øer” - Levende historie 

Ring til Unitas Rejser og få tilsendt et 

spændende program eller se det på 

hjemmesiden www.unitasrejser.dk. 

Det er, mens vi har livet – hinanden til 

låns – vi skal se og opleve kloden… 

Vi glæder os til at møde jer! 

Ingrid og Ole 

Tlf: 8723 1240 

rejser@unitas.dk 

www.unitasrejser.dk 

Vil du med?

Marts 2010 

DIAKONIENS STEMME 

– udfordringer til det diakonale arbejde 

NORDISK DIAKONIMØDE 

12.-15. AUGUST 2010 

PÅ DIAKONHØJSKOLEN I ÅRHUS 

Nordisk Diakonimøde bliver afholdt på Diakonhøjskolen i Århus 

i dagene 12.-15. august 2010. 

Temaet for mødet er ”Diakoniens stemme – udfordringer til det diakonale 

arbejde”, og fokus vil være på aktuelle udfordringer til det diakonale 

arbejde, med særligt fokus på hvordan diakonien tager sig ud i Danmark. 

Vi håber, at mange har lyst til at deltage i dagene. 

Det nye blad 

Allerede i december 2009 kunne læserne se, at Diakonbladet 

havde fået nyt design, men også indholdet har ændret 

sig. Redaktionen vil i højere grad bringe artikler, som sætter 

fokus på uddannelserne og diakoniens udfordringer og 

mange ansigter. Det vil ofte ske gennem udgivelse af temanumre. 

Læserbreve og navnestof vil i det nye blad få mindre 

plads, og vi henviser til hjemmesiden www.diakonforbund.dk. 

Her kan man finde navnestof, artikler og aktuelle 

stillingsopslag. 

Redaktionen 


PRAKTISK INFORMATION 

Se programmet for dagene på 

www.diakonforbund.dk eller 

kontakt Diakonhøjskolen for at 

få tilsendt en folder om Nordisk 

Diakonimøde. 

Tilmelding senest 25. april 

2010 til Diakonhøjskolen, 

Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg, 

kh@diakonhojskolen.dk, 8627 4122. 

Pris: Alt inklusiv og med overnatning 

på delt dobbeltværelse på 

Diakonhøjskolen: 2.900 kr. 

Alt inklusiv og med medovernatning 

på delt dobbeltværelse på 

hotel Cabinn i Århus: 3.300 kr. 

DECEMBER 2009 

DIAKONbladet 46. 

LUFTHUL © www.svinget-grafik.dk 

MARTS 2010 

TEMA Udfordringer til 

DIAKONbl bladet 

diakoni 

– Uddannelsen 

og diakonal 

supervision har 

gjort mig klar til 

at stå i svære 

situationer. 

Anne-Marie 

Nordentoft 

- Diakonuddannelsen har 

givet mig en god ballast, 

især i forhold til psykiatri. 

Magne Krogsgaard 

Læs side 3-12 

adet 47. 

6 

ÅRGANG 

– Jeg kan rigtig godt lide Korshæren, 

og den måde vi arbejder på. 

Marianne Vindum 

– Jeg ville gerne ud i en vuggestue og finde ud af, 

hvordan jeg fungerer som pædagog. 

Carina Manø 

TEMA: Diakoni som profession 

1 

ÅRGANG


Nyt fra Institut for Diakoni og Sjælesorg 

Fuldt hold på Diakoniuddannelsen! 

Det er med et fuldt hold vi har startet op på Efteruddannelse 

i diakoni sidst i januar. Det er 

dejligt, at modtage et fuldt hold, for vi er jo altid 

spændte på hvor mange, der tilmelder sig. 

Vi har jo tradition for en god bredde i faglige 

baggrunde og i kirkeligt tilhørsforhold, og sådan 

er det også på holdet i år. De arbejdsmæssige 

baggrunde spænder sig fra jobkonsulent, 

buschauff ør, sognemedhjælper, pædagog, kirketjener, 

social- og sundhedsassistent, ansat i det 

off entlige, og kirkeligt repræsenteres både folkekirke 

og frikirkelige traditioner. 

De studerende har allerede været sammen en 

uge, og det tegner meget godt. Vi glæder os til at 

følges med dette hold de næste 3½ år. 

Samarbejde med Hospicegården Filadelfi a 

Institut for Diakoni og Sjælesorg er indgået i et 

samarbejde med Hospicegården Filadelfia omkring 

undervisning og supervision af ansatte. 

Betina Kotazek, som er leder af Hospicegården 

Filadelfia, siger: ”Det er et plus for os, at Instituttet 

ligger i vores baghave, så at sige. Det er 

vigtigt for mig, at de ansatte på hospice er dyg- 

Marts 2010 

tige til deres arbejder herunder også at møde de 

pårørende og patienternes sorg. På dette fagområde 

er vi indgået i samarbejde med Instituttet, 

som jo har en stor faglig tyngde på dette område”. 

Hospiceleder 

Betina Kotasek 

Ny hjemmesideredaktør 

Beke Grüner, som i flere år frivilligt har været vores 

uundværlige hjemmesideredaktør har ved 

overgangen til den nye hjemmeside ønsket at 

stoppe. Det har vi stor forståelse for, og vil gerne 

sige tak for den gode indsats! 

Som ny på posten har vi nu fået Britt Hoff - 

mann, der bliver indviet til diakon til april. Britt 

er allerede i gang, og hvis du har kommentarer 

eller nye ideer til siden, så modtager vi dem 

med TAK. Send gerne forslagene til Conny Hjelm 

[cohj@filadelfia.dk]

Marts 2010 

 

Uddannelse i sjælesorg 

SJAELmodellen 

• SJAELmodellen er udviklet på baggrund af praktiske erfaringer fra 

samtaler. 

• På Institut for Diakoni og Sjælesorg har vi gennem snart 20 år talt 

med mennesker i svære og tunge livssituationer. En 

gennemgående erfaring har været, at de personer som havde 

kontakt til deres livsværdier, fik adgang til ressourcer, der lå 

umiddelbart udover det enkelte menneskes formåen. 

• Denne livgivende ressource ønskede vi at integrere i enhver 

samtale og derfor blev vi meget optaget af, om det var muligt at 

udvikle en model, som gav den hjælpsøgende kontakt til sine 

livsværdier. 

• SJAELmodellen egner sig både til samtaler, hvor den 

hjælpsøgende er meget bevidst om sine værdier og til den, som 

ikke er sig dem bevidst. 

• Modellen interagerer selvsagt også med de andre aspekter af livet, 

så som de psykiske, fysiske og sociale. 

• Det særlige med denne model er det bevidste arbejde med 

muligheden for at integrere det livgivende, som er knyttet til den 

enkeltes værdigrundlag. 

Sjælesorgsuddannelsen forløber over to år og består af 3 kursusdøgn 

det første år og 6 kursusdøgn det andet år. 

Modul 1 (2010) 

9. april (kl. 19.00) til 10. april (kl. 18.00) 

18. maj (kl. 19.00) til 19.maj (kl. 18.00) 

29.oktober (kl. 19.00) til 30.oktober (kl. 18.00). PRIS: 5.500 kr. 

Temaer: Indføring i sjælesorg, par og familie, samtalen som værktøj, 

indføring i SJAELmodellen. Praksisøvelser samt vejledning derpå. 

Modul 2 (2011) 

11. januar (kl. 19.00) til 13. januar (kl. 18.00) 

8. marts (kl. 19.00) til 10. marts (kl. 18.00) 

6.september (kl. 19.00) til 8. september (kl. 18.00). PRIS: 9.300 kr. 

Temaer: Tab og sorg, lidelse og smerte samt mening og håb. 

Dertil øvelser i at være i en samtalesituation, samt vejledning derpå. 

Henvendelse: Institut for Diakoni og Sjælesorg 

Kolonivej 19, 4293 Dianalund 

Tlf. 58271255 e-mail: diakoni@filadelfia.dk 

Vil du professionalisere dit lederskab? 

Så er her muligheden for at få en kompetencegivende 

diplomuddannelse i ledelse 

Institut for Sjælesorg og Diakoni udbyder nu en lederuddannelse i 

Samarbejde med Professionshøjskolen Metropol. 

I uddannelsen sætter vi fokus på det personlige lederskab og den særlige 

kontekst som lederskabet finder sted i – og styrker samtidig den diakonale 

faglighed. 

Spørgsmål og refleksioner som vi vil arbejde med i uddannelsen vil være: 

Hvad er et personligt lederskab og hvordan har det indflydelse på 

vort arbejde? 

Hvad gør det ved vort lederskab, at vi er en del af en kirkelig 

organisation? 

Hvordan håndterer vi et lederskab i den tredje sektor i et 

velfærdssamfund? 

Hvordan påvirker det vort lederskab, at vi er lønnede der både leder 

frivillige og lønnede medarbejdere? 

Hvordan spiller vore kristne værdier sammen med de krav der stilles 

til en professionel udøvelse af lederskab? 

Hvordan spiller den diakonale faglighed sammen med lederskabet? 

Lederuddannelsen er opbygget af to moduler. 

1. Det personlige lederskab 

med fokus på: 

– Kompetenceudvikling 

– Kommunikation 

– Et videnskabsteoretisk syn på ledelse 

2. Ledelse og værdier i de frivillige diakonale organisationer 

med fokus på: 

– Forhold mellem den enkeltes motivation og den professionelle ydelse 

– Forhold mellem personlige værdier og kristent livssyn 

– Ledelse af frivillige – som lønnet leder 

– Den tredje sektor – formål, funktion, organisation 

På uddannelsen vil du opnå indsigt og forståelse af dit lederskab og den 

kontekst det udspiller sig i. Du vil kunne få viden, kompetencer og færdigheder 

der kan professionalisere dit lederskab og give dig nye handlemuligheder 

i den daglige praksis. Samtidig vil du få redskaber til at omsætte de diakonale 

værdier i den praktiske hverdag. 

Hvis du vil tage denne uddannelse skal du henvende dig til Conny Hjelm, 

Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19. 4293 Dianalund. T: 5827 1255. 

E:info@diakoni.dk. Uddannelsen betales af din arbejdsgiver og koster i alt 

36.000 kr. Modulerne afvikles efter de gældende regler for SVU-støtte, hvor 

der kan ansøges om refusion svarende til ca. 60 % af den samlede pris. 

Datoer for uddannelsen 

Det personlige lederskab: 27.-28.9.2010; 12.-13.10.2010 og 27.-28.10.2010. 

Ledelse og værdier i de frivillige diakonale organisationer: 10.-11.2.2011; 

3.-4.3.2011; 24.-25.3.2011; 7.-8.4.2011. 

Herudover vil der være en række læringsdage, hvor der er selvstudie. 


UDDANNELSER 

OG KURSER 

Familieopstilling 

- en metode til forsoning for den 

enkelte med sin familie. 

Workshop 8.-9. maj 2010 med 

Conny Hjelm og Ele Bonde. 

Én konfl ikt - to vindere 

- et praktisk grundkursus 

i at lære at løse konflikter 

4.-5. maj 

Henvendelse: 

Institut for 

Diakoni og Sjælesorg 

Tlf.: 5827 1255 

E-mail: 

diakoni@filadelfia.dk 

www.diakoni.dk


Årsberetning 2009 Diakonforbundet Filadelfi a 

Årsmøder er vigtige! 

Planlægning af årsmøderne er en af bestyrelsens 

vigtigste opgaver. Vi oplever det er vigtig, at 

programmet har elementer, der tilgodeser forskellige 

interesser; hvor vi oplever fællesskab og 

varieret indhold med sigte på diakoniens væsen 

og ansvar, – en rigtig god kombination af fysisk, 

social og åndelig indhold. 

Diakonblad og hjemmeside 

Information til medlemmer og andre er en opgave, 

der løbende skal opdateres og udvikles. Begge 

forbund har derfor været enige om nytænkning 

af Diakonbladet og redaktionen har udarbejdet 

et nyt koncept. Fremover vil vi opfordre medlemmer 

og andre interesserede til også at bruge 

hjemmesiden, hvor der mulighed for at være opdateret 

med aktiviteter og informationer. 

Diakonenker med i fællesskabet 

Vi har fået henvendelse fra flere diakonenker, 

som fortsat ønsker, at være en del af diakonfællesskabet. 

Det glæder vi os over i bestyrelsen, 

og har derfor besluttet, at de fremover bliver tilbudt 

ekstraordinært medlemskab. 

Det er også meget positivt medlemstallet fortsat 

er intakt, der har i 2009 været en lille stigning 

i kontingent indtægter. TAK til de diakoner, 

der frivilligt har brugt meget tid på opdatering 

af medlemskartotek, hvilket har stor betydning 

for medlemsplejen. 

Fejring af Diakoniens Dag 

Gennem flere år har bestyrelsen først i februar 

været samlet til arbejdsweekend, og i forbindel- 

BERETNINGEN I SIN HELE LÆNGDE KAN SES PÅ WWW.DIAKONFORBUND.DK 

Marts 2010 

se hermed fejret diakoniens dag. Det har været 

en positiv oplevelse, hvor mange medlemmer 

har taget imod indbydelsen, en rigtig god og positiv 

måde at være sammen i diakonfællesskabet. 

Sekretærstillingen 

Bjarne Jørgensen ønskede at fratræde stillingen 

som diakonsekretær sidste forår, bestyrelsen 

valgte for en periode selv at klare opgaven med 

ekstra indsats fra næstformand Merete Henriksen. 

Om det på sigt er den rigtige løsning vil vi 

drøfte ved generalforsamlingen. 

Godt samarbejde med instituttet 

Vi har fortsat et godt samarbejde med instituttet, 

og i det forløbne år har vi i tæt samarbejde 

med Conny startet en proces, der støtter en positiv 

udvikling for instituttet, så der fortsat uddannes 

diakoner. Vil vi fortsat have en levedygtig 

diakonforbund, er tilgang af medlemmer en nødvendig 

betingelse. Der vil blive givet en grundig 

orientering ved generalforsamlingen, og vi ser 

frem til en spændende drøftelse efterfølgende. 

Valg til bestyrelse 

Valget til bestyrelsen er vigtig, der skal være 

medlemmer der vil tage en tørn, vi skal have 

valgt tre nye til bestyrelsen, så igen en anledning 

til deltagelse, og en opfordring til at tænke med. 

Vi glæder os til årsmødet, ser frem til fællesskab, 

debat, diakonindvielse og fest! 

Frede Follmann

Marts 

Marts 

2010 

2010 

DIAKONbladet 

DIAKONbladet 

17 

17 

Årsmøde, generalforsamling og diakonindvielse 

Diakonforbundets bestyrelse indkalder til ordinær generalforsamling 

lørdag d. 24. april kl. 15.00 i Instituttets dagligstue. 

Dagsorden i henhold til lovene. 

Generalforsamling 

Dagsorden: 

a. Valg af dirigent 

b. Bestyrelsens beretning 

c. Økonomi 

1. regnskab 2009 

2. budget 2011 

3. fastsættelse af kontingent 

d. valg af bestyrelsesmedlemmer og 

2 suppleanter 

På valg er: 

Frede Follmann, modtager ikke genvalg, 

Dorte Andersen, modtager ikke genvalg 

Sonja Mahler Jensen, modtager ikke genvalg 

e. Valg af to revisorer 

f. Indkomne forslag 

1. Samarbejde med IDS om nyt uddannelsesinitiativ. 

g. Eventuelt 

Forslag, som ønskes behandlet, skal være formanden 

i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen 

, hvilket er den 13. marts 2010. 

Forslag til behandling på generalforsamlingen 

skal være underskrevet af mindst tre medlemmer. 

Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer og 

to suppleanter. På valg er Frede Follmann, Dorte 

Andersen og Sonja Mahler Jensen. Ingen af de 

nævnte modtager genvalg. 

Velkommen og på gensyn ønsker bestyrelsen for 

Diakonforbundet Filadelfia. 

Årsmødet 2010 vil være præget af temaet: 

Sansernes Diakoni. 

Diakoni på langs, på tværs og diakonalt. 

Fredag d. 23. april kl. 19.30 begynder vi årsmødet 

med vores egen aften – på Instituttet. 

Diakonerne Dorte Andersen, Dianalund 

og Kirsten Jantzen, Sønderskov hjemmet, 

fortæller om deres arbejde med patient og 

bruger. 

Lørdag formiddag bliver med temaet: 

Sansernes Diakoni. 

Diakon og sognemedhjælper Rita Lund Mathiasen 

og Sognepræst Morten Miland Samuelsen 

begge Haraldskirken udfordrer os 

denne formiddag. Vi begynder på Instituttet, 

men vær forberedt på udfordringer til 

dine sanser. Måske vil det være godt at have 

et par gode sko med! 

Festaften lørdag på Instituttet: Diakoni på 

langs, på tværs og diakonalt. Tale ved Thyra 

Frank, leder af plejehjemmet Lotte, Frederiksberg. 

Koret LIVSTRÆET fra Dianalund 

medvirker. 

Søndag d. 25. april kl. 10.30 Gudstjeneste 

med diakonindvielse i Filadelfias Kirke. 

Middag i festsalen med fejring af de nye diakoner 

samt jubilarer.


Vision 2011 

Formanden for Diakonhøjskolens Diakonforbund, Klaus Kühne, 

redegør her for det visionsarbejde, som er i gang. 

Det er den samlede overskrift på de tanker og 

ideer vi arbejder med i strukturudvalget og diakonforbundets 

bestyrelse. Vi vil i løbet af foråret 

arbejde med en samlet plan for forbundets 

fremtid. Til generalforsamlingen bestræber vi 

os på, at have konkrete bud på hvordan vi til generalforsamlingen 

i år 2011 kan fremlægge de 

endelige vedtægtsændringer. Deraf navnet: Vision 

2011. Nogle af de tanker og visioner vi har arbejdet 

med er: 

Stram økonomistyring 

• Ved hjælp af reduktion af 

omkostningerne til diakonsekretær. 

• Kassereropgaverne kommer 

tilbage i bestyrelsen. 

• Kurser skal som minimum 

være udgiftsneutrale. 

• Tættere samarbejde med skolen 

således at opgaver kan løses i ”huset.” 

• Nøje gennemgang af øvrige udgifter 

– hvad skal væk og er der nye tiltag? 

• Udbygge tiltag med annoncer 

i Diakonbladet og mere på hjemmesiden. 

• Fastholde medlemmerne. 

• Årlige tiltag med arrangementer 

såsom sponsorløb eller lignende 

Marts 2010 

Tekst: Klaus Kühne, diakon 

Nedbringe antallet af bestyrelsesmedlemmer 

• Gøre arbejdet mere dynamisk 

og nedbringe udgifterne. 

• 1 kontaktperson i hvert stift som udvikler 

og mødes med bestyrelsen en gang årligt. 

• Bestyrelsesmedlemmerne vælges på 

generalforsamlingen og skal ikke 

nødvendigvis repræsentere stifterne. 

• Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år 

af gangen. Dermed et større flow og flere personer 

får muligheden for bestyrelsesarbejde. 

Bestyrelsen kunne evt. følge regionerne. 

Øvrige ideer 

• Oprette ad hoc udvalg rundt i landet 

til arbejdsopgaver. 

• Ændre på kontingentsammensætningen så 

den fulgte udviklingen. Billigere kontingent 

til nye medlemmer? ”Hvilende” medlemskab?, 

få flere fordele ved f.eks. kurser/ 

arrangementer ved at være medlem ? 

• Tættere samarbejde med Videnscenteret 

ved f.eks. Diakonbladet. 

• Flere konkrete ideer fra medlemmerne! 

Det er mit store håb, at så mange medlemmer 

som muligt støtter op og bidrager til debatten 

på en positiv og konstruktiv måde. Således at vi 

også i fremtiden kan have et diakonforbund til 

glæde for skolen og medlemmerne.

Marts 2010 

Nyt fra Diakonhøjskolen 

Tekst: Anita W. Petersen. Foto: Diakonhøjskolen. 

De nye diakoner 

Midt i kulden og al den flotte sne blev 14 nye diakoner 

klar til at være Folkekirkens hjælpende 

hænder. Søndag den 17. januar 2010 modtog de 

nye diakoner deres eksamensbevis ved en stor 

festmiddag på Diakonhøjskolen, hvor de nyuddannedes 

familier og andre særlig indbudte var 

inviteret med. Om formiddagen blev de nyuddannede 

indviet i Sct. Pauls kirke, under medvirken 

af sognepræst Erik Møller, biskop Steen 

Skovsgaard, og forstander Jens Maibom Pedersen. 

Hele holdet er uddannede diakoner fra den 

4-årige pædagogiske diakonuddannelse. 


De nye diakoner er: 

Øverste række fra højre: 

Karsten Johannes Jørgensen, Gørløse, 

Thomas Brøndsted Lodahl, Brabrand, 

Bo Eskildsen, Århus, Anders Lodberg 

Iversen, Brabrand og forstander på 

Diakonhøjskolen Jens Maibom Pedersen. 

Miderste række fra venstre: 

Thomas Tang, Århus, Jakob Erbs, Brabrand, 

Lone Laudal Pedersen, Århus, Rakel Appel 

Holm, Ølgod og Anika Follmann Sørensen, 

København. 

Nederste række fra højre: 

Margrethe Sæderup Pedersen, Flemming, 

Elisabeth Bilberg Kristensen, Århus, Mona 

Mørup, Ikast, Elisabeth Overgaard, Århus 

og Mette Hedegaard Bertelsen, Horsens.


Marts 2010 

Ny uddannelse på Diakonhøjskolen 

Fra august 2010 udbyder Diakonhøjskolen i 

samarbejde med Professionshøjskolen VIA University 

College en ny 4-årig bacheloruddannelse 

i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Selve 

uddannelsen kommer til at foregå på Diakonhøjskolen; 

men hører til under Danmarks største 

Professionshøjskole: VIA University College 

i Region Midtjylland. Ansøgning til uddannelsen 

Årsmøde 

2010 

Der er årsmøde i 

Diakonhøjskolens 

Diakonforbund 19. juni 

2010 på Diakonhøjskolen. 

Dagen starter med velkomst 

og jubilarkaff e om 

formiddagen. 

Over middag vil der være 

foredrag og sidst på 

eftermiddagen er der 

generalforsamling 

i Diakonhøjskolens 

Diakonforbund. 

Dagens program er endnu 

ikke helt fastlagt, 

så følg med på 


kommer dermed til at foregå via den Koordinerede 

Tilmelding også kaldet KOT. 

Skolens uddannelsesleder ph.d. i filosofi, Ullrich 

Zeitler, er blevet ansat af VIA UC som uddannelseskoordinator 

for den nye uddannelse. Ullrich 

skal til daglig koordinerer den nye uddannelse 

fra sit kontor på Diakonhøjskolen, hvor han fortsat 

også skal være Diakonhøjskolens uddannelsesleder. 

Den nye uddannelse er SU-berettiget og giver 

adgang til jobs som fx sognemedhjælper, kristendomsunderviser 

eller informationskonsulent 

i folkekirken, frikirker, kirkelige organisationer 

og andre organisationer med fokus på kristendom 

og formidling. 

Du kan læse meget mere om uddannelse på skolens 

hjemmeside: 

VIAUC.DK/3K 

www.diakonhojskolen.dk 

NY UDDANNELSE 

STARTER TIL SOMMER, 

SØG NU 

BACHELOR I 

KRISTENDOM 

KULTUR 

KOMMUNIKATION 

Uddannelsen er et samarbejde mellem VIA og Diakonhøjskolen

Marts 2010 


19 nye diakonstuderende optaget på 1. semester 

Indkaldelse til generalforsamling i Diakonhøjskolens 

Diakonforbund den 19. juni 2010 på Diakonhøjskolen 

1) Valg af dirigent 

2) Bestyrelsens beretning 

3) Regnskabsaflæggelse 

4) Nyt fra Diakonhøjskolen 

5) Indkomne forslag 

6) Bekendtgørelse af valgresultater/ Valg til 

Diakonforbundets Bestyrelse jf ‘11.2.7. 

7) Orientering om budget og fastsættelse 

af kontingent 

8) Eventuelt 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formand Klaus Kühne i 

hænde senest 8 uger før generalforsamlingen. 

Bestyrelsen har mulighed for at komme med forslag 

som ønskes behandlet på generalforsamlingen 

senest 6 uger før generalforsamlingen. 

Mandag den 1. februar 

var første studiedag for 

de nye diakonstuderende 

på den pædagogiske 

diakonuddannelse. 

Glæden er stor på skolen, 

da det er et godt stykke tid 

siden, at 1. semester om 

foråret har været så stort. 

Antallet af studerende er 

fordoblet. 

Generalforsamlingen kan fremkomme med ændringer 

til ændringsforslag; disse kan vedtages 

på generalforsamlingen. Den endelige dagsorden 

kan rekvireres hos diakonsekretæren eller 

på Diakonhøjskolens Diakonforbunds hjemmeside, 

senest 4 uger før generalforsamlingen. 

Valg til bestyrelsen 

Der er i 2010 valg til Diakonhøjskolens Diakonforbunds 

bestyrelse i Fyns stift og i Haderslev 

stift. På Fyn består valgforbundet af 

Henning Egedal og Bente Olesen. I Haderslev 

stift er det diakonsekretær Lisbeth Andreassen, 

der er kontaktperson vedrørende valget.


Den Internationale linje 

Tatiana Kotova rejste i 1998 fra Skt. Peters borg 

til Århus for at deltage på Den inter nationale 

Linjes første hold. Det blev et ophold, som fik afgørende 

betydning for hendes videre karriere. 

- Jeg kom fra det sovjetiske system, hvor staten 

bliver betragtet som noget, der er til for at 

genere dig. Derfor var det en stor oplevelse for 

mig at være med i det sociale liv på Diakonhøjskolen. 

Det hjalp mig utro lig meget til at forstå 

det danske system, hvor man er ansvarlig over 

for hinanden og over for samfundet. For første 

gang i mit liv forstod jeg, at systemet er til for at 

hjælpe borgerne, fortæller Tatiana Kotova. 

Blodskirken Sankt Petersborg. Foto: BU 

Læs mere om Tatianas oplevelser i det nye 

jubilæumsskrift om Den Internationale Linje. 

Find det på skolens hjemmeside 

www.diakonhojskolen.dk 

Drama på 

Diakonhøjskolen 

Marts 2010 

I forbindelse med afslutningen på 8. semester, 

skal holdet opføre et dramastykke, som sædvanligvis 

er en parodi på skolen og dens medarbejdere. 

Faget drama er en del af deres uddannelse, 

og faget afsluttes med en opførelse af et dramastykke, 

de selv har skrevet. 

Denne gang havde 8. semester valgt at give sig 

i kast med en politisk thriller. Titlen på stykket 

var: ”Diakonkabalen,” som naturligvis fik os alle 

til at tænke på filmen og bogen: Kongekabalen. 

Plottet gik bl.a. ud på, at finde ud af, om der foregik 

noget kreativ bogføring på skolen. I stykket 

indgik sang og musik, som de studerende også 

selv havde kreeret. 

Publikum var godt underholdt, og der var ingen 

medarbejder, der slap for at blive gjort grin med. 

Især forstanderen stod for tur, som gad vide af hvilken 

grund konstant bar rundt på en orange rygsæk 

med en abe i ”men om i rygsækken med det!”

Marts 2010 

Kirken der forarger 

For 50 år siden udkom Haldor Halds bog: ”Kirken 

der forarger.” I den anledning indbød Diakonhøjskolen 

i samarbejde med Kirkens Korshær til temadag 

om bogen. Folketingsmedlem Pernille Viksø Bagge, 

lærer Bodil Lodberg, lektorerne Liselotte Malmgart 

og Peter Lodberg samt korshærsfolkene Helle Christiansen 

og Bjarne Lenau Henriksen havde alle fået 

til opgave at kommentere bogen på baggrund af i 

dag. Det kom der en række spændende oplæg udad. 

Bidragene samles i en lille udgivelse, der kan rekvireres 

hos Diakonhøjskolen – eller findes på skolens 

hjemmeside. 

Diakonifaglig supervision 

Diakonhøjskolen tilbyder diakonifaglig supervision 

individuelt og til grupper. Der er netop lavet en ny 

folder. Målgruppen er mennesker der i deres dagligdag 

har brug for at integrere faglighed og personlighed. 

Supervision kan hjælpe med at håndtere de 

mangfoldige problemstillinger, der kan være i arbejdet 

med andre mennesker. Det være sig som pædagog, 

sosu-assistent, sognemedhjælper eller andet. 

For mere information kontakt Diakonhøjskolen eller 

download folderen på www.diakonforbund.dk 

Sjælesorgskursus 

Diakonhøjskolen tilbyder også kurser i sjælesorg. 

Kurserne kan tilrettelægges individuelt efter forskellige 

behov. Målgruppen for kurserne er diakoner, 

sognemedhjælpere, ansatte ved kirkerne og andre 

som i hverdagen samtaler med mennesker i forskellige 

livskriser eller livssituationer. Der er netop 

lavet en ny folder om sjælesorg. Den kan rekvireres 

på Diakonhøjskolen eller på www.diakonforbund.dk. 

Landet rundt 

– i konventerne 


11. marts kl 19.30 i Ålborg Diakonkonvent: 

Besøg på Rehabiliteringscenter 

i Nykøbing M. Tilmelding senest 

8. marts til Erik Nielsen 97 71 03 51. 

28. april kl.19.30 i Århus Diakonkreds: 

Diakoner mødes privat. Tilmelding til 

Ole og Mette Brun Jensen 86 22 89 12. 

5. maj kl. 18 i Viborg Diakonkonvent: 

Forårstur i naturen med fælles spisning. 

Henvendelse til Tina Jochumsen 

86 65 80 81 

17. maj kl 19.30 i Ålborg Diakonkonvent: 

Besøg på Blå Kors hjemmet 

i Arden. Tilmelding senest 14. maj 

til Frede Folmann 98 56 16 79. 

26. maj i Århus Diakonkreds: Diakoner 

mødes privat. Tilmelding til Anna Birthe 

og Verner noe Ulnits, 86 11 94 93 

27. maj kl. 19.00 i Viborg Diakonkonvent: 

Besøg på Møltrup optagelseshjem. 

Besøget tager ca 2 timer og koster 60 kr. 

Tilmelding senest 13. maj til Benny 

Finderup 51 34 47 11 

19. juni: Årsmøde og generalforsamling 

i Diakonhøjskolens Diakonforbund. 

Se program på www.diakonforbund.dk.

Afsender: Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte 

Danske Kirkedage i Viborg 

13. – 16. maj 2010 

Himmel og Jord sættes i bevægelse i Viborg i maj måned. 

Danske Kirkedage er i byen, og der sker rigtig meget. 

Fredag den 14. maj er der U2 gudstjeneste, Die Herren 

spiller op og Joachim Skovgaards malerier spiller med. 

Programmet er alsidigt og spændende. 

Der er åbent for onlinetilmelding nu. 

Se mere – lad dig bevæge – www.danskekirkedage.dk

DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?