DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

MARTS 2013 

DIAKONbl bladet adet 

23 21 

50. ÅRGANG

2 Diakonforbundet DIAKONbladet Filadelfi a og 

Diakonhøjskolens Diakonforbund 

www.diakonforbund.dk Perfekt! 

DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE 

Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: 

Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg. 

Tlf. 4124 5542 • E-mail: hanneraabjerg@email.dk 

Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre 

Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lundprivat@gmail.com 

Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm 

Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadelia, 4293 Dianalund 

Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@iladelia.dk 

Diakon Britt Hoffmann, Pramdragervej 12, 8940 Randers SV. 

Tlf. 4129 0278 • E-mail: brittmann@mail-online.dk 

Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C. (arb.) 

Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com 

Diakon/Socialpædagog Jacob G. Møller, Bredagerløkken 220, 5220 Odense SØ. 

Tlf. 5059 2859 • Email: jacobgundestrup@gmail.com 

DIAKONFORBUNDET FILADELFIA 

Formand: Kirsten Nørremark Jensen, Tylvadvej 16, 

6900 Skjern 

Tlf. 4081 7427 • E-mail: kirstenjensen@email.dk 

Diakonisekretær: Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund. 

Tlf. 5827 1255 • E-mail: cohj@iladelia.dk 

DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND 

Diakonsekretær: Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C, (kontor) 

Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com 

Formand: Diakon Birthe Fredsgaard, Harrestrupvej 4 

7500 Holstebro 

Tlf. 9741 0172 • bcfredsgaard@mail.tele.dk 

DIAKONBLADET 

Adresseændring: 

Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til: 

Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv , 2840 Holte 

Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk 

Deadline: Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. 

i den foregående måned, gerne via e-mail. 

Annoncer 

Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Graiske Hus a|s, 

E-mail: diakon@werk.dk. 

Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. 

Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. 

Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis 

redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller 

forkorte tilsendte indlæg. 

Produktion: WERKs Graiske Hus a|s, Højbjerg. E-mail: werk@werk.dk 

Næste blad udkommer på tryk/elektronisk juni 2013. 

Det nummer indeholder de særlige sider med navnestof. 

Deadline: 1. maj 2013. Navnestof kan nu også ses 

på hjemmesidens medlemsområde. 

I 2013 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. 

Dette nummer er redigeret af 

Bent Ulrikkeholm, Hanne Raabjerg og Jacob G. Møller. 

Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt 

at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet. 

Savner du noget – så kig på hjemmesiden. red. 

Marts 2013 

En af mine facebookvenner har lige spist frokost 

i Barcelona. En anden har gjort et fantastisk 

kup med det sejeste børnetøj til halv 

pris. Nogle i min familie har lagt billeder ind 

fra en fantastisk søndag, hvor de rigtig hyggede 

sig med børnene, og med bedsteforældre 

og hjemmebagte boller med ægte kakao 

som kun mormor kan koge den. En f-ven skal 

snart på skitur III i denne sæson, han glæder 

sig også denne gang. Så er der ham, der 

lige har fået nyt job (avancement), og en efterlysning 

af en ung mand der er fundet død 

i Australien, jeg kender ham ikke, men det 

er synd for hans familie. En tidligere kollega 

sidder derhjemme og tænker på noget. Et 

digt opfordrer til mere kærlighed i verden. 

En pige jeg kender i Rusland har taget et nyt 

billede af sin søsters baby, og nu kører min 

kusines mand snart hjem fra arbejde, meddeler 

han. 

Sidst vi kom hjem fra ferie, sent om aftenen 

efter 5 timers lyvning med videre transport, 

lagde jeg nogle vandretursbilleder ind 

på proilen, før jeg pakkede ud. Især havde 

vi været meget heldige med vejret på et bestemt 

bjerg. Derefter tjekkede jeg hvert kvarter 

hvor mange, der nu havde set dem. Jeg 

kan stadig huske, hvem der var den første. 

Det står mig frit for at droppe facebook og 

den enorme mængde af succesfortællinger 

og lirum larum. Men jeg tør ikke. Hvem gider 

være helt almindelig ukendt? Selvfølgelig 

lige bortset fra når det ikke går så godt. 

Det uperfekte fylder ikke meget. 

@ BU

Marts 2013 

Slagkraftig annonce 

Af Bent Ulrikkeholm 

I Mejdal Sogn kan de lære annoncebureauerne noget 

om at blive lagt mærke til, og det var ikke engang meningen. 

I mit print er der cirka 30 linjer i annoncen om 

en ny præst til sognet, og den store opmærksomhed 

kom af ét ord i sætningen: ”Vi søger en præst, der er 

troende og optaget af, at forkynde og formidle evangeliet 

for alle – børn, unge voksne og ældre.” Diakonbladet 

taler med menighedsrådsformand Karl Georg Pedersen 

om hans oplevelse af forløbet i februar 2013. 

Stormfuld mandag 

Karl Georg Pedersen er en meget rolig mand. Så når 

han siger, at det var en ret voldsom oplevelse at komme 

i mediernes søgelys, gør det indtryk. Den første 

sms bippede ind på hans mobiltelefon ved femtiden 

om morgenen og ved sekstiden var Radio Midt og Vest 

i røret for at lave interviewaftaler. Senere kom TV og 

aviser og sådan blev det ved, den mandag glemmer 

menighedsrådsformanden sent. – Jeg havde faktisk 

tre samtaler i kalenderen med mulige ansøgere til 

stillingen samme dag, så det blev hektisk, siger Karl 

Georg Pedersen. 

Hvorfor den formulering? 

Formuleringen i annoncen stammer oprindeligt fra 

et møde i sognet, hvor menighedsrådet satte sognets 

udvikling og forventninger til den kommende sognepræst 

på dagsordenen. Menighedsrådet ville på 

den måde gerne signalere, at menighedens egne ønsker 

faktisk slog igennem i arbejdet, og annoncen var 

grundigt gennemarbejdet, så det var ikke rigtigt, når 

kirkeminister Manu Sareen mente, at formuleringen 

virkede uigennemtænkt eller måtte være en fejl. 

Kommentarerne 

Karl Georg Pedersen er af den opfattelse, at en kirkeminister 

ikke skal blande sig i et sådant spørgsmål, 

Aktuel 

kommentar 

fra Mejdal Sogn 

Karl Georg 

Pedersen 

formand for 

menighedsrådet 

DIAKONbladet 3 

og han har da også noteret sig, at ministeren senere i 

Kristeligt Dagblad har nuanceret sit synspunkt en del. 

At præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen 

talte om noget der lignede ”sindelagskontrol,” var 

Karl Georg Pedersen meget skuffet over. – Jeg synes, 

det er tankevækkende, at så mange teologiske fagspecialister 

har været kritiske, hvorimod folk i almindelighed 

har bakket os op. Viborg Stifts biskop Karsten 

Nissen har udtalt, at han selv ville have formuleret sig 

anderledes, men han anerkender sognets anliggende 

med formuleringen. 

Et klart signal 

Karl Georg Pedersen slår fast, at det på ingen måde 

var meningen at skabe en sag. Men hvad var formålet? 

– Vi ville sende et klart signal til både vores omgivelser 

og ansøgerne. Vi vil bestemt ikke sidde og prøve 

at måle troen hos en ansøger, men vi vil have en åben 

debat også om det spørgsmål, og vi vil gerne have en 

præst, der vil leve sin tro ud både på prædikestolen og 

i hverdagen, men vi vil ikke bestemme hvordan, fortæller 

Karl Georg Pedersen. Der kom 27 ansøgere, og 

det er ifølge biskop Karsten Nissen lidt lere, end der 

almindeligvis ses. 

Reaktioner i sognet 

Mejdal Sogn ik den store tur ”på forsiden”, men hvordan 

har reaktionerne været hjemme i sognet? – Jeg 

har næsten kun fået positive tilkendegivelser derhjemme, 

og jeg tror generelt, at annoncen er blevet 

læst som en abalanceret annonce om en præst til et 

helt almindeligt sogn. Sådan ser vi det selv, vi vil være 

kirke for alle i sognet, siger Karl Georg Pedersen.

4 DIAKONbladet 

Det er jo bare forventningsafstemning 

En ny trend? 

Debatten har jo taget afsæt i, at det var noget helt nyt 

og ukendt, men det er det ikke for sognemedhjælpere, 

fortæller Esther Jensen. – Vi har set det i sognemedhjælperrækkerne 

i mange år formuleret på mange 

forskellige måder, og temaet blev også drøftet, da 

jeg selv blev ansat, siger hun. Esther Jensen uddyber: 

– Ordet ”troende” har jeg måske ikke set, men det kan 

formuleres på så mange andre måder, og det er ikke 

noget, vi hæver et øjenbryn over, siger hun. 

Det selvfølgelige 

Men er det ikke så selvfølgeligt et krav, at formuleringen 

skaber lere problemer, end den løser, spørger 

jeg? Esther Jensen mener, at det er helt uproblematisk, 

og giver det eksempel at der godt kunne være en 

stilling, hun ikke selv kunne få, hvis hendes deinition 

af tro og forkyndelse ikke harmonerer med forvent- 

KOMMENTAR 

Marts 2013 

fra 

Sognemedhjælperforeningen 

Esther Jensen er sognemedhjælper i Fredericia, 

og hun er formand for sognemedhjælpernes 

fagforening Sognemedhjælperforeningen. 

Hun giver her sin kommentar til debatten 

om stillingsannoncen om en ny præst i Mejdal Sogn 

og formuleringen om en troende ansøger. 

ningerne i sognet. – Jeg plæderer kraftigt for, at man 

i en ansættelse får så godt et kendskab til hinanden, 

også på det spørgsmål, at det bliver en god ansættelse 

for alle parter, siger Esther Jensen. 

Interessant debat 

Sognemedhjælperforeningens formand inder debatten 

om Mejdal Sogns stillingsopslag meget interessant. 

De umiddelbare og meget forbeholdne kommentarer 

fra både kirkeministeren og præsteforeningens 

formand er hun ikke på linje med. – Jeg deler 

ikke deres opfattelse, og for mig at se er det jo bare 

forventningsafstemning også at spørge til det trosmæssige. 

Nogle af de ulykkelige sager om ansættelser, 

der ikke lykkes, tror jeg kunne være undgået, hvis 

de emner havde været bedre belyst i en ansættelsessamtale, 

siger Esther Jensen.

Marts 2013 

Etiske dilemmaer i pædagogens arbejde 


Pædagogen sætter sig selv i spil som et menneske 

med holdninger, værdier og følelser. I faglige, men 

også personlige relationer. De er ikke private, men det 

er og skal være en menneskelig kontakt, der omslutter 

de faglige metoder. De opgaver pædagogen skal 

løse, eller de retningslinjer det sker under, kan sætte 

mennesket bag pædagogen i et personligt dilemma. 

Diakonbladet fokuserer denne gang på nogle af 

mange dilemmaer i pædagogers virkelighed. Nogle af 

dem er svære at inde rundt i, andre kan have fatale 

konsekvenser. 

I dag vil jeg have sex 

Måske er du personlig hjælper for en ung mand med 

et fysisk handicap. Du kører for ham, og hjælper ham 

ind til bageren for at handle. Eller til frisøren når håret 

skal studses. Når han har lyst til sex, kører du bussen 

hen til den massageklinik, som du har hjulpet 

ham med at inde frem til og ringer på døren. Eller 

hvad? Det kan være din egen beslutning, men det kan 

også være at kommunen har besluttet for dig, hvis du 

er kommunalt ansat. Nogle kommuner har interne 

regler, der slår fast, at du ikke må. Andre kommuner 

har ingen regler, eller den regel at hvis du selv vil, må 

du godt gøre det. Det er din beslutning - dit dilemma. 

Læs side 7-9. 

Dreng og pige - det siger vi ikke 

Kønsneutral pædagogik er på vej frem. EU har besluttet, 

at køn er en social konstruktion, og på Nørrebro 

i København ligger nu en dansk daginstitution, som 

vil arbejde kønsneutralt. Det er oficiel politik i Norge. 

Man skal undgå at fremme ”kønsstereotyper” i sprog 

og aktiviteter. Det gælder også i lovgivning om legetøjskataloger. 

Der skal være billeder af drenge med 

barnevogn, og piger der leger med biler. Men for pæ- 


dagogen handler det meget om sproget og aktiviteterne 

i forhold til børnene. Er det for meget af det gode? 

Det kommer an på, hvem man spørger. Læs side 6. 

Tager de frivillige dit job? 

Frivillighed brager frem. Der er mange, som gerne vil 

engagere sig og gøre noget for andre. Det er dejligt, og 

det skaber nye ressourcer og relationer. Kan det også 

blive for meget? Må de frivillige overtage pædagogers 

eller andre faguddannedes arbejde? Når man nu ikke 

har råd til at ansætte, skal man så skaffe nogle frivillige, 

som kan klare tingene? Læs side 10-11. 

Han trak mine bukser ned 

Overgreb på børn er forfærdelige. Pædoili skal stoppes 

under alle omstændigheder, men hvad sker der, 

når vi tror, at en pædagog har forgrebet sig på et barn, 

og det viser sig ikke at være rigtigt? De leste pædagoger 

i den situation kommer aldrig tilbage til faget, 

og deres tilværelse er ødelagt. Og det rammer ikke 

kun mandlige pædagoger. En falsk anklage er også 

et overgreb. Hvad stiller vi op? Filmen ”Jagten” med 

Mads Mikkelsen i hovedrollen sætter fokus på den 

problemstilling. Læs en anmeldelse her i bladet side 12. 

KØNSNEUTRAL PÆDAGOGIK 

KØBESEX 

PÆDOFILIANKLAGER 

FRIVILLIGE TAGER JOB?


“Hen er ude på legepladsen” 


Nogen mener, at menneskets køn er en social konstruktion, 

og så er sproget meget afgørende. Ord som 

dreng, pige, han og hun skal undgås. Så vidt muligt 

bruges børnenes navne, ord som barn, børn eller det 

ikke kønsspeciikke ”hen”. Far og mor-ordene undgås 

også. Nogle forældre vil påstå, at det er nogle iboende 

genetiske årsager, der driver piger og drenge mod 

bestemte interesser, tøjsmag og lege. Med en masse 

undtagelser naturligvis. Andre, at det er os voksne, 

der fremelsker det i børnene. Og det er forkert at 

gøre. Sverige har det, men nu er der også i Danmark 

en børnehave med kønsneutral pædagogik. 

Marts 2013 

KØNSNEUTRAL PÆDAGOGIK 

Svensk forbillede 

I Stockholm ligger ”Egalia”, en overordentlig berømt 

daginstitution, hvor der længe har været arbejdet 

med kønsneutral pædagogik. De har haft besøg af næsten 

lige så mange pressefolk som af børn og forældre. 

For det er jo lidt anderledes, at meddele farmand 

der henter lille Viola, at ”hen er ude på legepladsen.” 

Pågældende barn skal ikke presses ind i en dreng- eller 

pigerolle. Om deres ”genuspolicy” skriver ”Egalia”: 

”Når vi i samfundet taler om mandligt og kvindeligt, 

så er disse ord stærkt prægede af myter om køn… 

vi oplever, at allerede små børn af samfundet gøres

Marts 2013 

medvidende om forskellene på kønnene, og det begrænser 

mænds og kvinders livsmuligheder. På Egalia 

ser vi, at vi har en vigtig opgave i at forandre dette 

forhold.” (min oversættelse og sammenfatning). 

For meget? 

På ”Egalia” vil de gerne lege far-mor-børn. Men det er 

vigtigt, også at lege far-far-børn, eller mor-mor-moster-barn. 

Det er et mangfoldigheds og ligheds synspunkt, 

der vil sikre alle børn lest muligheder, og som 

de skriver: ”…alle børn har ret til alle former for følelser.” 

Det giver jo god mening, så der er bestemt ikke 

grund til at stemple dem som galninge, men hvor går 

grænsen, og kan de i mangfoldighedens navn gøre 

skade på børnenes naturgivne udvikling? (Hvis man 

nu mener, det er sådan, verden hænger sammen.) 

Jordkloden på Nørrebro 

I Norge er den form for pædagogik skrevet ind i regeringsgrundlagets 

ligestillingspolitik. I Sverige er der 

efterhånden en del institutionstilbud med kønsneutral 

eller normkritisk pædagogik. Men et sådant tilbud 

indes også i København. På Nørrebro ligger fribørnehaven 

”Jordkloden.” Konceptet er efter svensk 

forbillede, og souschef Kirstine Rørvig siger til DR Nyheder: 

– Jeg siger aldrig: Kom piger, nu gør vi det her. 

Jeg kalder dem ved deres navn. Vi i personalet prøver 

at lade være med at bruge kønsbetegnelser. Hvis man 

hele sit liv bliver fortalt, at man er en pige, så identiicerer 

man sig også som en pige og laver pigeting. Hvis 

man hører, at alle piger elsker kjoler, så tænker man, 

så har jeg også behov for at gå i kjole. 

Delte meninger 

Teolog og forfatter Iben Tranholm er ikke begejstret, 

og mener, at kønsneutrale børnehaver er et overgreb 

på børnene, der kan give dem behov for at gå i terapi 

senere i livet. Soie Carsten Nielsen, ligestillingsordfører 

for Det Radikale Venstre mener derimod, at 

det vil være en god idé, hvis lere danske institutioner 

begyndte at arbejde normkritisk og kønsneutralt. – 

Jordkloden giver børnene mulighed for at udvikle sig 

uden at være spærret inde i de forventninger, der er 


forbundet med køn. Der skal være rum til at gøre lere 

ting, uanset om man er pige eller dreng, siger hun, 

ifølge DR Nyheder. 

Drenge som prinsesser 

Klaus Kühne er diakon og afdelingsleder i Sct. Norberts 

Børnehave i Vejle. En børnehave tilknyttet en katolsk 

skole, men både forældre og børn repræsenterer 

en bred kreds af befolkningen. For Klaus er kønsneutral 

pædagogik et ligestillingsprojekt, som er gået 

for langt. – Hos os har vi faktisk oplevet forældre, som 

kommenterer, at det er lidt underligt, at vi lader drengene 

klæde sig ud i prinsessetøj, men det kunne vi 

ikke drømme om at blande os i. De leger jo bare, og 

tester deres kønsroller af, siger Klaus Kühne. Pædagogikken 

i børnehaven er præget af den tilgang, at personalet 

ikke skal begrænse børnenes leg i forhold til 

kønsroller, men heller ikke aktivt sætte dagsordenen. 

Drenge og piger 

Klaus Kühne inder den sproglige 

tilretning i genuspædagogikken 

forkert. – Jeg tror ikke 

på, at vi fødes kønsneutrale, og 

vi vil ikke i vores pædagogik 

opføre os som om, det er tilfældet. 

Men jeg er helt enig, for 

eksempel i formuleringen om 

at alle børn har ret til alle følel- Klaus Kühne 

ser, fortæller Klaus Kühne. Så i 

Sct. Norberts Børnehave prøver man at åbne alle aktiviteter 

for alle børnene. Derimod kan man godt i situationer 

aftale, at der er særlige tilbud for henholdsvis 

drengene og pigerne, fordi det på en særlig møde styrker 

deres fællesskab, og det er godt for alle. – Vi skal 

som pædagoger ikke udelukke nogen fra noget, og vil 

nogle børn lege far-mor-børn med en familie med to 

mødre, er det helt int, vi pædagoger opfordrer bare 

ikke til hvordan de skal lege far-mor-børn, det må afspejle 

deres egen virkelighed, siger Klaus Kühne. Han 

inder det vigtigt at se individuelt på børnene og ikke i 

fastlåste kønsroller, men man skal heller ikke arbejde 

på at neutralisere medfødte præferencer.


Når beboeren vil have købesex? 

Af Hanne Raabjerg 

Der indes ikke noget, der kan begrunde at en pædagog/ 

medarbejder ikke skal eller kan hjælpe en borger 

til kontakt til prostituerede, siger Karsten Løt, da jeg 

ringer ham op. Så er dilemmaet ridset op, for har han 

ret? 

Socialstyrelsens håndbog 

I vores samtale refererede Karsten Løt lere gange til 

Socialstyrelsens håndbog med titlen: ”Seksualitet på 

dagsordenen. En håndbog om professionel støtte til 

voksne med funktionsnedsættelse” 

Et af de vigtige afsnit i denne håndbog er afsnittet 

om værdigrundlaget. Her står bl.a.: ” Mennesker med 

fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har de 

samme grundlæggende rettigheder som alle andre. 

Denne præmis er en væsentlig del af værdigrundlaget 

i såvel dansk lovgivning som i internationale konventioner.” 

Det er senere i samme afsnit, han henter 

sine oplysninger om at der ikke indes nogen begrundelse 

for et nej til at en pædagog skal hjælpe i forbindelse 

med en beboers seksualitet. Tværtimod… 

Servicelovens handleplaner 

Ilg. servicelovens §141 skal der altid laves handleplaner 

for beboere på institutioner: 

I det afsnit i håndbogen der omhandler §141 står 

der: ”I forbindelse med den almindelige visitation 

til ydelser er det væsentligt at være opmærksom på, 

om borgeren har et støttebehov i forhold til seksualitet, 

ligesom man afdækker andre typer af støttebehov. 

Det kan både dreje sig om behov for rådgivning 

og vejledning og om behov for hjælpemidler, som borgeren 

skal ansøge om. 

Hvis borgeren ønsker det, kan der udarbejdes en 

handleplan, men af respekt for borgerens privatliv 

bør støttebehovet ikke beskrives i detaljer. I stedet 

kan man beskrive det i overordnede vendinger og 

HVOR GÅR GRÆNSEN? 

Marts 2013 

lade det være oplæg til en mere detaljeret pædagogisk 

plan for, hvordan støttebehovet i praksis kan tilgodeses.” 

I den pædagogiske plan for beboeren kan man beskrive, 

hvordan hjælpen til beboerens behov kan udføres. 

Pædagogens dilemma 

Jamen, er der ikke stadig et dilemma, på trods af de her 

krav i serviceloven? 

Jo, en medarbejder kan da pga. personlige, politiske 

eller religiøse holdninger have svært ved at skulle 

give en beboer mulighed for at få netop det seksuelle 

behov dækket. Det vil Karsten Løt give mig ret i. 

Men når en borger med en funktionsnedsættelse 

er ahængig af vejledning og støtte til at kunne udvikle 

og beherske sit seksualliv, skal medarbejdere 

og ledelse prioritere arbejdet med borgerens seksualitet, 

således det bliver en integreret del af hverdagens 

praksis.

Marts 2013 

Hvis en medarbejder i sådanne situationer føler, at 

den pædagogiske arbejdsopgave strider imod vedkommendes 

holdninger, bør man som leder iværksætte 

initiativer til, at medarbejderen og kollegerne 

får sat seksualiteten på dagsordenen ved bl.a. vidensdeling, 

holdningssnakke og fælles kollegial releksion. 

Det vil aldrig være formålstjenligt at ”presse” en 

medarbejder ud i en arbejdsopgave, der strider imod 

vedkommendes personlige menneskesyn siger Karsten 

Løt. 

Medarbejdernes involvering gælder i al hjælp til 

opfyldelse af enhver form for behov som en beboer 

måtte have, uanset om det hjælp til indkøb af nyt tv 

eller det er opfyldelse af seksuelle behov….. 

Vi skal arbejde efter mindsteindgrebsprincippet, 

siger Karsten Løt. 

Han siger at vi skal lytte til hvad beboernes egentlige 

ønsker er. Det er jo ikke sikkert at det er en glædespige 

beboeren har brug for, en massør eller et seksuelt 

hjælpemiddel er måske nok. 

Karsten Løt mener dermed at vi ikke må presse på 

med vores egne ideer. 

Hvis beboeren ytrer etklart ønske om at besøge en 

glædespige (prostitueret), er det medarbejderens opgave 

at inde frem til det bedst kvaliicerede tilbud. 

Medarbejderen skal lave en kvaliiceret research til 

beboerens bedste, siger Karsten Løt. Hermed siger 

han også, at det selvfølgelig er medarbejderens pligt 

at sikre, at kontakten formidles indenfor de lovgivningsmæssige 

rammer. 

Om Karsten Løt: 


Karsten Løts klare holdning er, at hvis jeg arbejder 

under serviceloven, så er jeg ”servicemedarbejder”. 

Særregler er problematiske! 

Københavns kommune har, som den eneste kommune 

i Danmark besluttet at medarbejdere ikke må medvirke 

til, at handicappede kan skabe kontakt til prostituerede. 

Karsten Løt mener det er meget forkert at 

der ikke er ens muligheder i hele Danmark. Alle andre 

steder i Danmark må medarbejdere på institutioner 

for handicappede godt medvirke til at skabe kontakt 

til prostituerede. 

Prostitution er en mulighed i det danske samfund, 

derfor giver det ingen mening at man laver særregler 

for handicappede. Det er særregler som gør det besværligt 

eller umuligt for de handicappede at benytte 

sig af den mulighed der faktisk indes for alle andre 

bogere i det danske samfund. Karsten Løt sammenholder 

dette med artikel 19 i Handicapkonventionen, 

som Danmark ratiicerede i 2009. Her står at: ”personer 

med handicap skal også have mulighed for at 

bruge de tilbud, som andre personer i samfundet har”. 

Under snakken med Karsten Løt ik jeg indtryk af 

en mand der virkelig brænder for sit arbejde. Han ønsker 

at formidle at vi alle skal handle under respekt 

for det handicappede menneske, sådan at de kan få så 

godt et liv som muligt. 

Mere info om emnet kan indes ved at google 

ordet prostitution. Der indes også læsestof 

om emnet på www.kvindfo.dk og www.si.dk 

• har i 36 år arbejdet indefor handicap området, isår med udviklingshæmmede. 

• I år er det 40 år siden han begyndte med undervisning og forskning i handicapseksualitet. 

Er stadig pædagogisk konsulent og supervisor for institutioner og medarbejdere. 

• konsulent på lere ilmproduktioner – bl.a. ”Længsel mod kærlighed” og 

”Kærlighed i kørestol. Er medforfatter på undervisningsmaterialet: 

”På vej til voksen… – et undervisningsmateriale til seksual undervisning af unge”. 

• medstifter af og underviser på seksual vejlederuddannelsen, 

www.seksualvejlederuddannelsen.dk


Den professionelle frivillighed 

Af Jacob Gundestrup Møller 

Hvad gør det professionelle pædagogiske personale i 

et samfund og en tid, hvor der til stadighed bliver opfordret 

til at yde eller benytte sig af frivilligt arbejde? 

Kan det lønnede pædagogiske arbejde være i fare? 

Linda Lundgaard Andersen, professor RUC siger i en 

DR1 udsendelse fra 6.februar 2013 ”Frivillige er lødeskum”, 

at den væsentligste udfordring for det offentlige, 

når det kommer til de frivillige er; ”hvilke 

krav kan vi stille til de frivillige?” Dette spørgsmål er 

ifølge Linda Lundgaard Andersen vigtigt, da de frivillige 

i mange tilfælde kan gå ind og erstatter lønnet 

personale frem for at supplere. 

For som hun ligeledes udtrykker det, hvordan skal 

man kunne skemalægge frivillighed i arbejdsplanen? 

Kræve tavshedspligt? Etc., af folk, der frivilligt tilbyder 

at give en hånd med. 

I DRs undersøgelse udtaler 13% af de adspurgte kommuner, 

at de frivillige direkte erstatter lønnet personale, 

hvor det har været nødvendigt a spare. Det sender 

ifølge lere kilder i udsendelsen, samt et interview 

med Ingrid Bang, Alastningstjenesten.dk, et uheldigt 

signal. At det offentlige via besparelser, kan få den enkelte 

borger til at yde en almen omsorg for den enkelte 

nødlidte borger, der før har været en stor del af det 

offentlige budget i det danske velfærdssystem. Med tiden 

kan det have den effekt, at den frivillige kan være 

med til at starte en dominoeffekt, hvor fyringer og 

større arbejdsløshed vil blive en konsekvens. 

DR opstiller et eksempel, hvor Varde Kommune 

på blot et af de undersøgte områder spare op mod 

2.5mio.kr. i løn og ansættelsesudgifter, hvis serviceydelserne 

skulle være udført af lønnet personale. 

Marts 2013 

TAGER FRIVILLIGE DIT JOB? 

I eksemplet indgår plejecentret Carolineparken i Varde, 

hvor Ingrid Bang har frivillige gående. Ingrid Bang 

er uenig i den måde DR har behandlet sagen på, da 

hun mener den har skævvredet billedet. Hendes frivillige 

udfører ikke noget det lønnede personale ellers 

havde kunnet gøre. Ifølge Ingrid Bang er personalet 

også rigtig glade for, at de frivillige kommer og 

går ture, snakker og drikker kaffe med beboerne. Det 

giver de ansætte bedre arbejdsbetingelser, da borgeren 

er glad og veltilpas. 

Ingrid Bang er fortørnet over fremstillingen, at den 

frivillige tager alle de sjove opgaver fra den ansatte, 

da det netop hos dem er et krav, at man som frivillig 

ikke udfører serviceopgaver, men eksempelvis tager 

sig af gåture, kaffesnakke og at lytte. Disse er ifølge Ingrid 

Bang, alle eksempler på opgaver som lønnet personale 

ikke har tid til og ikke har kunnet yde i lere år 

og ligeledes heller ikke vil komme til det i fremtiden. 

Overordnet er den største bekymring, at de frivillige 

med tiden vil komme til at bidrage aktivt til en større 

arbejdsløshed, hvis ikke der bliver stillet retningslinjer 

op for, hvad en frivillig kan og må bidrage med. Frivillighedsorganisationer 

som Center for Frivilligt Socialt 

Arbejde, der er sat i værk for at udbrede og udvikle 

det frivillige social arbejde, gør en målrettet indsats 

for netop at informere om dette dilemma. 

Ia Brix Ohmann, souschef i Ældre Sagens frivilligafdeling 

og medlem af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, 

siger i en artikel i bladet frivillig i 2005, at frivilligt 

arbejde ikker er en profession, og at det er arbejdslederens 

pligt at klæde den frivillige ordentlig på til 

den opgave, de har meldt sig til at løse. Samt at det er 

vigtigt, at der foreligger en egentlig politik på områ-

Marts 2013 

det. Formålet er, at ingen på arbejdspladsen skal være 

i tvivl om, hvad den frivillige laver der. 

Desuden pointerer Ia Brix Ohmann, at det ikke er 

hverken kurser eller uddannelser, der skaber trivsel 

for frivillige, men snarere, hvilken sag de støtter. Om 

arbejdet giver mening. Dette bakkes umiddelbart ikke 

op af Ingrid Bang. Alastningstjenesten tilbyder kvartalsmøder 

og et årligt kursus, samt jævnlige samtaler 

om diverser temaer, hvor der forekommer kvaliiceret 

undervisning for at kunne holde på deres mange 

frivillige. Særligt etik og rollen som frivillig har deres 

fokus. 

Fagforeningernes opbakning til det frivillige professionelle 

arbejde vil være begrænset, da deres medlemmer 

umiddelbart vil være i fare for at blive arbejdsløse. 

FOA påpeger, at det bør ses som et problem, der kun 

kan skabe gnidninger, når kommunerne med den ene 

hånd afskediger medarbejdere for at spare penge og 

med den anden hånd tilknytter frivillige og udtrykker 

interesse for vækst i det frivillige arbejde. 

De frivillige peger i DR udsendelsen dog på, at det de 

udfører ikke kan kaldes arbejde, men derimod lødeskummet 

på lagkagen. Desuden tager de frivillige til 

genmæle mod påstanden om at tage arbejdet fra lønnet 

arbejdskraft med at sige, at hvis ikke de gør det, så 

er der ingen der tilbyder den ydelse de bidrager med. 

Ingrid Bang fortæller i et interview, at de frivillige har 

følt sig trådt på i forbindelse med DR udsendelsen, da 

deres opfattelser er, at de ikke spare kommunen for 

noget, men at kommunen bliver tilført en værdi/service, 

der ellers ikke ville være tilstede. Samtidig for- 


tæller Ingrid Bang, at de kan mærke kommunernes 

interesse, der tilmed kan ses i tilførslen af økonomiske 

midler. Men Ingrid Bang slår dog fast, at det kun 

stiller større krav til de frivillige om at holde fast i deres 

ærinde, og at netop de 7 spilleregler for samarbejdets 

rammer er vigtige i denne sammenhæng. SL har 

udfærdiget et dokument for rammer på det pædagogiske 

område, www.sl.dk. 

Det frivillige arbejde bliver ifølge Ingrid Bang nød til 

at være formelt organiseret for, at den frivillige ikke 

pludselig står i et dilemma, og er gledet ubemærket 

ind på det praktiske og fagligt funderede plan. Hvorfor 

skulle det offentlige betale penge til noget, dens 

borgere kan presses ud i at yde selv? 

Frivilligheden holdt i snor, tager dermed ikke levebrødet 

fra det professionelle personale. Samtidig må det 

konstateres, at frivilligt arbejde er kommet for at blive, 

da den offentlige sociale sekter også i fremtiden 

vil blive presset af kravet om at spare. Dog vil vi som 

samlet nation formegentligt ikke kunne holde et højt 

velfærdsniveau uden den lønnede professionelle pædagog. 

Derfor skal fagligheden i fokus, og forskellen 

på frivilligt og lønnet arbejdet skal være tydelig. Ikke 

blot på den enkelte arbejdsplads, men ligeledes i det 

store brede perspektiv. Fokus på fagligheden må forventes 

at løfte kravet til det lønnede personel, da de i 

højere grad skal kunne dokumentere, at deres vægt 

er værd i guld. 

Pædagogen og resten af de socialfaglige medarbejdere 

må sande, at det ellers traditionelt bløde fag, er blevet 

en profession, og opgaven bliver at gøre plads til 

de bløde værdier i et professionelt miljø. 

Kilder: At være frivillig er ikke en profession, af Bodil Kristensen, bladet Frivillig nr.75, 2005 

DR udsendelsen, Frivillige er lødeskum, d.6.februar 2013 

Viden om Frivilligt socialt arbejde – hvad kan du inde svar på? Af Mette Hjære og Louise Rasmussen, bladet Frivillig nr.83, 2007 

Interview med koordinator, Ingrid Bang, Alastningstjenesten.dk


JAGTEN fortsætter… 

Af Agnete Aagaard og Jens Smedegaard (diakonstuderende, Diakonhøjskolen) 

Jagten – et psykologisk drama som får hårene til at rejse 

sig, med dens, på den ene side skræmmende skildring 

af hvor hurtigt et lokalsamfund er til at ekskludere 

og stigmatisere på baggrund af tvivl, rygter og 

uvished, og på den anden side hamrende godt skuespil. 

Vinterberg vækker frygten for social eksklusion, 

som vi alle ubevidst har, via en aktuel problematik, 

som har haft stor mediebevågenhed i dagspressen og 

i diverse pædagogiske fagblade. Det pædagogiske arbejde 

er en konstant balancegang, hvor man balancerer 

på en knivsæg – på en ene side skal man være 

autentisk, anerkendende, have en god relation og i det 

daglige have tæt kontakt til børnene med tumleleg og 

trøsten på skødet og på den anden side en frygt for at 

netop den tætte kontakt med børnene, blandt kollegaer 

og forældre, kan misforstås og udvikle sig til anklage 

om pædoili med eksklusion som konsekvens. 

Pædagogen Lukas (Mads Mikkelsen), enlig mand 40+, 

er et hit hos børnene med hans vilde lege og gode 

spontane tilgang. Han bliver på baggrund af udtalelser 

fra et barn mistænkeliggjort for overgreb. Alt imens 

han forsøger at opretholde en normal hverdag, udvikler 

mistanken sig til anklager, som eskalerer omkring 

ham. Lavinen ruller – frygten for at noget så forfærde- 

Marts 2013 

ligt, som et overgreb på et sagesløst barn, har fundet 

sted, driver det lokale samfund ud i, at tvivl bliver til 

fast overbevisning. Hans forsøg på at få aktindsigt og 

’at blive hørt’, forstummer i larmen af foragt og stormen 

af anklager. 

Er frygten for pædoili overdrevet? – ja, mener 

formanden for Børne- og Ungdomspædagogernes 

Landsforbund Henning Pedersen og tilslutter sig dermed 

gruppen, som ser et problem i at mandlige pædagoger 

i større grad bliver mistænkeliggjort i det pædagogiske 

arbejde. Retningslinjer på området og mistænkeliggørelsen 

kan være med til at skabe en akavethed 

ved arbejdet og en mystiicering af den mandlige 

pædagog, fordi han skal være på vagt og kan have 

svært ved at være autentisk. 

Vi kan varmt anbefale Jagten, både som underholdning 

og som et godt udgangspunkt for en faglig diskurs. 

FAKTA 

Fagbladet Børn og Unge har i nummer 1, 2 og 3, 

2013 sat fokus på temaet pædoilianklagers 

konsekvenser for både mandlige og kvindelige 

pædagoger. De kan læses online på www.bupl.dk 

Redaktionen 

Med tilladelse af Nordisk Film

Marts 2013 

Diakonkredse og konventarrangementer 


Viborg – Herning – Ringkøbing 

Tirsdag den 19. marts 2013. kl. 19:00 

Besøg i Kirkens Korshær’s Værested, Fruehøjvej 33, 7400 Herning. Diakonerne Verner Madsen og Kirsten 

Nørremark Jensen fortæller om hverdagen i værestedet. ”Er der brug for Kirkens Korshær i et velfærdssamfund?” 

Tilmelding senest den 17. marts 2013 til diakon Kirsten Nørremark Jensen tlf. 25 53 45 51, 

E-mail: kirstenjensen@kirkenskorshar.dk eller til Tove Jessen tlf. 40 35 65 53. E-mail: tbj@jessens.com 

Tirsdag den 14. maj 2013. kl. 18:00 til kl. 21.00 

Tur til Vammen Camping Langsøvej 15, 8830 Tjele. ”Naturoplevelser og planlægning af program 2014.” 

Vi starter i pejsestuen, hvor der grilles pølser. Derefter en gå tur i det grønne. Aftenen sluttes med kaffe. Pris 60 kr. 

Tilmelding senest den 12. maj 2013 til diakon Tina Jochumsen eller diakon Harm – Wulf Sulterman. 

Holstebro/Aulum, Struer/Lemvig kredsene 

Mandag den 11. marts 2013 

Diakonerne Kirsten Thorbjørn Hansen og Torben Nord Hansen, lederpar på Kristelig Handicap 

forenings bofælleskab Kernehuset i Ans vil fortælle om: ”Diakoni i hverdagen”. 

Aalborg Stift 

Mandag den 8. april kl. 19,00 besøg på Nørbygård, Nørbyvej 4, 7730 Hanstholm 

Centerleder Erik Jeppesen orienterer om Nørbygård alkoholbehandlingscenter 

www.noerbygaardcentret.dk, og der bliver mulighed for spørgsmål og drøftelse. 

Tilmelding senest torsdag den 4. april til Jan Danielsen tlf. 97 97 12 97 

e-mail jbd@hotmail.dk eller Paul Holm 98 25 53 22. Kr. 25,00 for kaffe med brød. 

Århus diakonkreds 

Onsdag den 10. april kl. 19.30 til 22.30. 

Hos Ole Brun Jensen og Mette Krag Jensen, Elleparken 37, 8520 Lystrup. 

Tlf.: 86 22 89 12 / 23 36 13 31. Mail: mette_krag@live.dk 

Tilmelding senest dagen før. 

Diakonkreds Sjælland 

Fredag den 19. april 

Konference ”Diakoni og rummelighed” på Center for Diakoni og Ledelse, Dianalund. Se side 15 her i bladet. 

Søndag den 2. juni 

Besøger vi Tove og Tommy Rasmussen i Dianalund. De er plejefamilie for 5 små børn plus deres egne, 

driver gård, hesteterapi m.v. De vil dele ud af deres erfaringer. Vi begynder dagen i Filadelias kirke, kl. 10.30 

spiser frokost hos Inger og Arne Roulund , Karsholtevej 5, 4293 Dianalund og vil ca. 13.30 besøge 

Tove og Tommy og alle børnene. Tilmelding til Conny Hjelm cohj@iladelia.dk eller tlf. 61620157. 

Se også på www.diakonforbund.dk


NYT fra 

Det strategiske lederskab 

Strategisk ledelse i selvejende og foreningsejede institutioner 

Tag en kort, koncentreret og udbytterig efteruddannelse i foråret 2013 

og få indsigt, inspiration og viden til at arbejde med strategisk ledelse. 

Styrk dit lederskab 

Har du som leder i en selvejende eller 

foreningsejet institution brug for: 

• Praktiske analyse- og strategiværktøjer 

til, hvordan du kan rykke din institution 

sikkert ind i fremtiden. 

• At blive klar på jeres værdier og 

styrke jeres position overfor de 

daglige samarbejdspartnere. 

• At få konkrete input til, hvordan du 

som leder bringer dig selv og dine medarbejdere 

godt gennem tumulte vande. 

En efteruddannelse for dig 

Uddannelsen er for dig, der er: 

Leder, souschef, afdelingsleder og 

bestyrelsesmedlem i selvejende og 

foreningsejede kirkelige/diakonale 

institutioner, væresteder, konsulent og 

kontaktansvarlig i landsorganisationer mv. 

Kort, koncentreret og 

udbytterigt indhold og temaer 

Indholdet i uddannelsen er målrettet de 

problemstillinger, som optræder hos en leder 

i institutionens hverdag. Problemstillingerne 

behandles både gennem teoretisk 

viden og med praktiske redskaber: 

• Strategi og strategisk ledelse: Hvordan 

udvikler vi en strategi, implementerer 

den og sikrer, at det gør en forskel 

for institutionens brugere? Strategisk 

tænkning, teori og metode. Strategisk 

analyse, udvikling og implementering. 

• Forandringsledelse: Hvordan leder vi 

medarbejdere gennem forandringer? 

• Den autentiske leder: Personlig og 

professionel ledelse. Lederens 

personlighed, værdier og etik. 

• Værdiledelse: Etik og værdier 

i socialt og diakonalt arbejde. 

Mød kompetente undervisere 

Undervejs i uddannelsen vil du blive 

undervist af et hold af meget kompetente 

undervisere, der har stor erfaring med 

strategisk ledelse af institutioner og 

organisationer. 

• Charlotte Biil, generalsekretær 

i Menighedernes Daginstitutioner 

• Sverri Hammer, konsulent, 

underviser og tidligere rektor 

på Haslev Seminarium 

• Klaus Majgaard, konsulent, næstformand 

i Frivilligrådet og tidligere kommunaldirektør 

i Rudersdal Kommune 

• Connie Yilmaz Jantzen, leder af 

Center for Diakoni og Ledelse 

Marts 2013 

Adgangskrav 

Du kan se adgangskravene 

på www.diakoni.dk 

Kurset er et akademifag 

på 10 ECTS point hentet 

fra Akademiuddannelsen 

i Ledelse (AU). 

Kurset udbydes i samarbejde 

med Københavns 

Erhvervsakademi, KEA. 

Undervisningen 

inder sted på 

Center for Diakoni og 

Ledelse, Filadelia og 

Vedbygaard på 

Vestsjælland. 

Pris for uddannelsen 

18.500 kr. inkl. undervisning, 

kost og logi. 

Du kan søge Statens 

Voksenuddannelsesstøtte. 

www.diakoni.dk 

Læs meget mere om 

uddannelsens indhold 

og praktiske forhold 

på vores hjemmeside. 

Tid og tilmelding 

Uddannelsesmodulet består af 2 internater og 1 kursusdag på følgende datoer: 

15.-17. maj, 27.-29. maj og 10. juni samt mundtlig eksamen sidst i juni. 

Tilmeldingsfrist er 15. april 2013. 

Kontakt os for yderligere information 

Du er velkommen til at kontakte kursusleder Connie Yilmaz Jantzen på telefon 

40 11 82 84 for yderligere information om uddannelsen.

Marts 2013 

diakoni og rummelighed 

- en konferencedag om udfordringer og muligheder i det rummelige fællesskab 

FREDAG D. 19. APRIL 2013 PÅ FILADELFIA I DIANALUND 

PROGRAMMET 

09.45 Ankomst og kaffe 

10.00 Velkomst 

Ved Connie Yilmaz Jantzen, Centerleder 

10.15 Du satte dig selv i de nederste sted…. 

Diakoni er krævende. Hvert menneske er 

uendeligt værdifuldt, og skal mødes som sådan. 

Men er der undtagelser, undskyldninger 

eller udveje – hvis kravet vokser os over 

hovedet? Oplæg ved Ann Skov Sørensen, 

organisationschef i Exit Danmark 

11.30 Diakoni og rummelighed i praksis – 

1. runde. Samtaleværksteder med 

præsentation af diakoni i virkeligheden 

12.30 Frokost 

13.15 Diakoni og rummelighed i praksis – 

2. runde. Samtaleværksteder med 

præsentation af diakoni i virkeligheden 

14.15 Kaffepause 

14.30 Det grænsesøgende menneske 

Hvordan rummer vi mennesker som har 

svært ved at akode skrevne og uskrevne 

normer i fællesskabet? Hvor går grænsen, 

og hvordan sætter vi den? 

Oplæg ved Conny Hjelm, diakon og underviser, 

Center for Diakoni og Ledelse, Filadelia 

15.45 Hvis kirken skal rumme alt og alle, 

ender den så ikke, som et stort 

tandløst kompromis? 

Forkyndelse er kirkens primære opgave. 

Men kirken i dag skal og vil meget andet 

end det. Så hvordan rumme meget uden 

at udvande det vigtige? 

Afsluttende bemærkninger ved 

Morten Thomsen Højsgaard, 

Generalsekretær i BibelSelskabet 

16.30 Konferencen er slut – tak for i dag 


OM TEMAET 

I de senere år har der været talt meget om inklusion. 

I skoler, på institutioner og på arbejdsmarkedet 

– overalt skal vi rumme mennesker med 

særlige behov i fælles-skaberne. Inklusion handler 

om at bevæge sig fra særtilbud for særlige 

målgrupper – til at rumme lest mulige i det brede 

fællesskab. 

I diakonien er inklusion og rummelighed en del 

af fordringen: at tage imod og yde om-sorg til 

medmennesket – uanset hvem de er. På konferencen 

vil vi i fællesskab undersøge om diakonien 

alligevel har en grænse for rummelighed. Eller 

rettere, hvor vi som udøvere af diakoni kan 

møde grænsen – og hvordan vi så agerer? 

Og hvad med de frivillige? I kirken og diakonale 

tilbud oplever vi, at grænser mellem bruger 

og frivillig er lydende. En frivillig er ikke kun en 

ressource, men ofte også et medmenneske, der 

har brug for særlig omsorg. 

DET PRAKTISKE 

Konferencen er åben for alle interesserede. 

Konferencested: Festsalen på Filadelia, 

Kurvej 4, 4293 Dianalund. 

Tilmelding: Senest d. 12. april til 

diakoni@iladelia.dk med angivelse af navn, 

adresse, cpr./cvr.nr og ønsker til samtaleværksteder. 

Deltagerpris: 500 kr. (incl. frokost og kaffe) 

opkræves efter tilmelding. 

Konferencen er arrangeret af: 

Roskilde Stifts Diakoniudvalg og Center for Diakoni og Ledelse, 

www.diakoni.dk – tlf. 58 27 12 55 - mail: diakoni@iladelia.dk

16 DIAKONbladet DIA D KONbladet de 

Marts ts 2013 201 20 2013 

Velkommen til Årsmøde i 

Diakonforbundet Filadelfi a 19.-21. april 2013 

Velkommen til nogle dage sammen med gamle og nye 

venner, diakonkammerater, jubilarer og de nye, der 

skal indvies. Det er rigtig dejligt igen at mødes og blive 

beriget. 

Det faglige indspil på Årsmødet kredser om ’den anerkendende 

tilgang’. Den kaldes også påskønnende metode 

eller værdsættende samtale eller bare AI. Kært 

barn har mange navne. 

Vi vil lade os udfordre, belære og provokere af hinanden 

og af den ’anerkendende tilgang’. Duer den til noget, 

er det bare gammel vin på nye lasker? Har anerkendelse 

med næstekærlighed at gøre? Er anerkendelse 

mere rummelig end diakoni? Hvor kan denne 

metode tilføre diakonien noget væsentligt og hvor er 

det ikke brugbar? 

Fredag den 19. april 

Kl. 09.30- ”Diakoni og rummelighed – 

16.30 når brugere bliver frivillige”. Se side 15. 

Kl. 19.30 Denne aften er ’vores egen aften’, hvor vi 

deler vore oplevelser og erfaringer fra liv og virke. 

Dette år er det diakonerne Kirsten Nørremark Jensen, 

Jens Klausen og Hanne Hjorth som lægger for med deres 

tanker ud fra årsmødets tema, – og vi andre tænker 

med. En dejlig og hyggelig aften! 

Lørdag den 20. april 

Kl. 09.00 Diakoni og metode – om diakoniens 

brug af ’den anerkendende tilgang’. 

a/ En kort faglig fremstilling af ’den anerkendende 

tilgang’ ved Connie Yilmaz Jantzen. 

b/ ”Sådan bruger vi den anerkendende tilgang – fortællinger 

fra virkeligheden” af Hanne Pedersen, leder 

af Kirkens Korshærs Natcafé i København og 

Dorthe Pedersen, souschef på Hospicegården, Filadelia. 

c/ ”Er anerkendelse nok? Udfordringer og protest!” 

ved diakonerne Kirsten Slot Jacobsen og Conny 

Hjelm. 

Kl. 13.30 Kaffe og derefter generalforsamling. 

Dagsorden i henhold til lovene: 

• Valg af dirigent (og sekretær) 

• Bestyrelsens beretning 

• Økonomi - regnskab 2012 

- budget 2013 

- fastsættelse af kontingent 

• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 

Der er kun valg i lige år. 

• Valg af to revisorer 

• Indkomne forslag. 

§4.stk. 3 Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

herunder kandidatforslag til bestyrelsesvalg, skal være formanden i 

hænde senest 6 uger før generalforsamlingen. Forslag skal være underskrevet 

af mindst 3 medlemmer. 

• Eventuelt 

Kl. 19.30 Koncert i Filadelias kirke! I år aholdes 

festaftenen som en koncert med udgangspunkt i Arne 

Andreassens sange og salmer. Vi glæder os til en engageret 

og medrivende oplevelse, hvor vi både lytter 

og synger med. Arne Andreassen kan også indes på 

hjemmesiden www.poetfabrikken.dk. 

Sidst på aftenen går vi op på Center for Diakoni og Ledelse, 

hvor der serveres vin, kaffe og lidt snack. 

Søndag den 21. april 

Kl. 10.30 Gudstjeneste og diakonindvielse i Filadelias 

Kirke. Prædikant biskop Peter Skov-Jacobsen. 

Derefter festmiddag i den store festsal med fejring 

af jubilarerne og de nyindviede diakoner. 

Kl. ca. 15.30 TAK for i år og på gensyn til næste 

Årsmøde i dagene den 25. - 27. april 2014.

Marts 2013 

Årsberetning 2012 

for Diakonforbundet Filadelfi a 

Diakonforbundet Filadelia er et levende og aktivt forbund, som de 

sidste år har haft fokus på, hvordan vi bliver bedre til at komme vores 

medlemmer i møde, både nye og ældre. Hvor er mødestedet i det 

digitaliserede samfund, som nogle er helt med på og andre lidt mere 

tilbageholdende med at se sig selv, som en del af. 

På sidste generalforsamling blev der vedtaget 2 fokusområder, som 

bestyrelsen skulle arbejde videre med frem mod 2015. Og det har 

vi gjort. 

Styrkelse af diakonal faglighed og identitet 

Det første område har fokus på at styrke diakonal faglighed og identitet, 

herunder spørgsmål om aktiviteter, faglige netværk og samarbejdet 

med andre diakonforbund. 

Den 2. februar 2013 aholdte vi et godt og konstruktivt fællesbestyrelsesmøde 

med Diakonhøjskolens Diakonforbund, hvor vi især 

drøftede konventstrukturen, hjemmeside og Diakonblad samt fremtidigt 

samarbejde. 

Bestyrelserne blev enige om, at betragte den gamle konventstruktur 

for nedlagt og at ordet konvent fremover vil erstattes med ordet 

diakonkreds. Det betyder, at der ikke tages nye initiativer fra bestyrelsernes 

side til arbejdet på lokalplan. Dog kan lokale diakonkredse 

stadig forespørge om økonomisk bistand hos bestyrelserne. Vigtigt 

er det dog for bestyrelserne at påpege, at man fortsat anerkender og 

værdsætter meget, at de enkelte diakonkredse selvstændigt arrangerer 

lokale tiltag og på den måde sætter diakonien på dagsorden. 

Et eksempel kunne være at sætte Diakoniens dag mere på dagsordenen 

i de enkelte sogne og hos vore præster. 

Når det drejer sig om hjemmeside og Diakonblad blev bestyrelserne 

enige om at, der er brug for at lave en sammenhængende kommunikationspolitik 

mellem forbund, skoler og diakoner. Det besluttes 

at redaktionen af Diakonblad og hjemmeside påtager sig at drøfte 

dette yderligere på deres møde i juni 2013 og derefter udarbejde 

en handlingsplan, som bestyrelserne vil drøfte på deres første møde 

efter sommerferien. 

Mange af os, synes (stadig) at det kan være svært, at komme med et 

enkelt og præcist svar på, hvad en diakon er. Derfor har vi besluttet 

at udgive en brochure, der på en enkelt og let tilgængelig måde informerer 

om dette. Vi har hentet inspiration fra diakonerne i Norge. Den 

er tænkt, som en brochure der både informerer om, hvad en diakon 

er, arbejdsområder, arbejdsopgaver og samtidig udvider kendskabet 

til, at der indes diakoner. 

Hvervning og fastholdelse af medlemmer 

Det andet område har fokus på hvervning og fastholdelse af medlemmer, 

herunder hvordan forbundet bliver kendt for nye medlemmer 

(de nye studerende på Diplom i diakoni og ledelse), fremstår attraktivt 

og hvorledes vi kan inkluderer dem i vort fællesskab. 

Interviews i Diakonbladet sep. 2012, havde spurgt 2 nuværende 

studerende på Diplom og ledelse. Som begge gav udtryk for ønsket 

om fællesskab/forum, hvor den diakonale praksis kan blive udfor- 

En ny og glad formand 

DIAKONbladet t 

17 

dret og relekteret. Der blev opfordret til at skrue op for fagligheden 

og at være synlig i f.eks fagblade. 

Når det handler om kendskab, så vil forbundet gerne kort præsentere 

sig ved at besøge de studerende på uddannelsen. 

Desuden er der på sidste bestyrelsesmøde nedsat et udvalg, som 

arbejder med, hvorledes man bedste undersøger de studerendes behov, 

vi er spændte på at følge deres arbejde på de kommende møder. 

Vi har gennem længere tid drøftet ideen om at oprette et Diakoni- 

Mentorkorps, hvis hensigt er at knytte forbindelse mellem diakonistuderende 

og uddannede diakoner. Dette forslag fremlægges på 

generalforsamlingen. 

Kontakt med medlemmer 

Vi får i bestyrelsen jævnligt henvendelse fra medlemmer, som kommer 

med forskellige forslag og ideer. Og det er dejligt! Blandt andet 

har der været efterlyst mere kommunikation fra bestyrelsen til medlemmerne. 

Det har vi taget til os, og er allerede begyndt at lægge referat 

ud fra bestyrelsesmøder på hjemmesiden www.diakonforbund. 

dk. Desuden vil der komme nyhedsmail til alle de, der er tilmeldt 

nyhedsmail på www.diakonforbund.dk, og den sendes de måneder, 

hvor Diakonbladet ikke udkommer. 

Kontakten til medlemmerne betyder meget. Og det giver mange rigtig 

gode samtaler, når Joan Justesen ringer rundt til runde fødselarer 

for at høre, om vi må omtale fødselsdagen i Kristeligt Dagblad under 

navnestof. Tak til alle jer, der vil bruge tid på at snakke med os. 

Og så har vi den glæde, at det hold diakoner, der bliver færdig i år, 

og som vi fejrer indvielse sammen med på Årsmødet, søndag den 

21. april, allerede har engageret sig i diakonsagen. De har, af sig selv, 

spurgt om de må arbejde med at gøre ”diakonien mindre støvet”og 

”lægge nye farver på diakonien”, som de formulerede det. Altså er de 

meget optaget af, at gøre opfattelse af diakoni og diakoner nutidigt. 

Bestyrelsen byder sådan et initiativ velkommen og har bedt dem om 

at komme med et oplæg på generalforsamlingen, hvor de præsenterer 

deres visioner for ”Diakonien i nye farver”. Det glæder vi os til. 

Og tak! 

En TAK til vores skole, Center for Diakoni og Ledelse, og Connie Yilmaz 

Jantzen for sammenhold og gensidig støtte. Stor tak til vores Diakonisekretær 

Conny Hjelm for dit engagement og udholdenhed. 

Og sidst men ikke mindst, en stor tak til bestyrelsen for et varmt, 

konstruktivt og berigende samvær og samarbejde. Vi vil noget, og vi 

kan noget, - så fremtiden for forbundet bliver spændende. 

Velkommen til Årsmødet og 

på gensyn på generalforsamlingen. 

Kirsten Nørremark Jensen, formand.


Diakonhøjskolens Diakonforbund og Diakonhøjskolen inviterer til fælles temadag 

 

TIRSDAG D. 30. APRIL 2013 KL. 9 – 14 

Rørt, ramt og rystet – som patient, pårørende og professionel 

v. psykoterapeut og tidligere hospitalspræst Christian Højlund 

Hver eneste dag rummer sine seismograiske rystelser 

og har sine bevægende øjeblikke uden at vi nødvendigvis 

lægger mærke til det i travlheden, eller lader os 

mærke med det. Men når sygdom og ulykke rammer 

os eller vores nærmeste, så opdager vi pludselig, hvor 

tæt vi selv er på epicenteret. Hvor rørende og rystende 

livet er, hvor sårbare vi er og hvor henviste til hinanden. 

Pludselig bliver medfølelsen og menneskeligheden 

afgørende for den hjælp, der rækkes, både på det 

personlige og det professionelle plan. Ja, menneskeligheden 

bliver det fagliges fundament. Også når vi kommer 

til kort og kun har afmægtigheden at dele og Fadervor 

at gribe ud efter. 

Med baggrund i sine erfaringer som hospitalspræst og 

medlem af det smertelindrende palliative team vil Chri- 

Marts 2013 

stian Højlund gerne give sit bud på den gode kontakt i 

den svære stund. Allerhelst vil han give trygge rammer 

for det rørte, ramte eller rystede menneske, så der kan 

blive plads til en levende, erfaringsnær og menneskelig 

samtale. Hvad enten det nu var som syg, pårørende eller 

professionel, man oplevede at verden væltede og alt 

blev kaos. På en helt almindelig dag. 

Velkommen til en spændende temadag, der slutter 

med, at Christian Højlund vil spejle sygdom, tab og lidelse 

i kunstens billeder. 

PRIS inkl. kaffe og frokost kr. 250,- 

Digital Pædagogik Temadag 16. maj kl. 9 -14 

Vi går online efter mange ting. Også råd og vejledning når livet er svært. 

Det har åbnet for nye pædagogiske arbejdsformer. Digital pædagogik. 

Mød to stærke aktører – Center for Digital Pædagogik og TUBA. 

PRIS inklusive kaffe og frokost 250,00 kroner 

Tilmelding til Diakonhøjskolen på 86 27 41 22 

eller e-mail: kh@diakonhojskolen.dk 

Tilmelding til Diakonhøjskolen på tlf. 86 27 41 22 

eller e-mail: kh@diakonhojskolen.dk 

Diakonhøjskolen og Diakonhøjskolens Diakonforbund – udbyder denne temadag. 

Find detaljeret program online (hvor ellers?) www.diakonforbund.dk

Marts 2013 


NYT fra Diakonhøjskolens Diakonforbund 

Seniorstævne på 

Diakonhøjskolen for 18. gang! 

Tirsdag den 30. juli - torsdag den 1. august 

Programmet for sommerens Seniorstævne hvor diakoner fra begge forbund er velkomne 

med ægtefæller, er næsten på plads nu. Det endelige program kan snart indes på 

www.diakonforbund.dk 

Mød præst, kunstner og foredragsholder Ejvind Nielsen, Kirkens Korshærs nye leder i Aarhus 

Morten Aagaard, diakon og teolog Anne Mette Grønborg Sørensen. 

Tag med på tur til Fussingø og Ådalens Retræte. 

Deltagerpris 900 kroner + 100 kroner for sengelinned. 

Tilmelding senest 1.7.2013 til kh@diakonhojskolen.dk 

eller telefon 86 27 41 22 til Karin Henriksen. 

Du skal nok være hurtig med tilmeldingen, interessen plejer at være stor, 

og pladsen er begrænset. 

Generalforsamling 

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Diakonhøjskolens Diakonforbund 2013. 

Lørdag den 15. juni på Diakonhøjskolen, se dagsorden på www.diakonforbund.dk. 

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være 

formanden Birthe Fredsgaard i hænde senest fredag den 19. april i brev eller email. 

Der er valg til bestyrelsen – se mere på hjemmesiden.


Årsmøde lørdag 15. juni 2013 på en NY måde! 

Mød dine venner, bag et snobrød, spil volleyball, snup en faglig workshop. Du vælger! Det er også 

for børn. Der er kaffe på kanden fra 09.30 – fælles start 10.00. Brunchbuffet mellem 11.00-13.00. 

“Mening i modgang” 

fællesforedrag Iben Krogsdal, teolog og forfatter. 

Selvrealisering, stræben og ydmyghed. Det 

moderne menneskes tolkning af virkeligheden. 

www.krogsdal.dk 

Se detaljeret program, 

pris og tilmeldingsinformationer på 

diakonforbund.dk fra den 2. april 

– eller ring til Karin Henriksen 8627 4122 

Marts 2013 

Valgfri workshop 

med diakon 

Bent Ulrikkeholm: 

”Historiefortælling 

kan gøre dig til en 

bedre leder.” 

Du skal skabe den store 

fortælling, ved hjælp af 

mange små. Kultur, identitet og markedsføring. 

www.ulrikkeholm.com 

Valgfri workshop med 

pædagogisk ilosof 

Louise Nabe-Nielsen: 

Kan børn ilosofere? 

Om børns undren 

i daginstitutionen. 

Hvordan kan vi som 

voksne være med til at 

åbne for børnenes tænkning og forståelser? 

www.ilosoiskpraxis.dk 

18.30 fælles festmiddag og fra 20.30 Natcafé. 

De studerende byder på aktiviteter ude og 

inde. Snobrød, volleyball, vikingespil og mange 

andre sjove ting. Det bliver jo helt sikkert godt 

vejr, du kan gå til og fra, snakke med dine holdkammerater 

og have en dejlig sommerlørdag 

på Diakonhøjskolen. Jubilarerne inviteres som 

sædvanligt. Og der er fødselsdags-lagkage i år 

– Diakonhøjskolens Diakonforbund fylder 90 

år. På gensyn på Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg.

Marts 2013 

Dia… hva’ for noget? 

Af diakon Kristian Dam 

Var ofte det svar jeg ik, når folk spurgte hvad jeg læste til, på Diakonhøjskolen. 

Jeg oplevede at mange ikke ”indviede”, ofte var et stort spørgsmålstegn. ”Er det 

ikke nonner og sygeplejersker?” Tænker jeg selv lidt tilbage i tiden, var det også 

min opfattelse. Der er heldigvis blevet længere mellem forvirringen, men den 

kikker frem engang i mellem, hvilket ofte giver anledning til en god snak. Noget 

nyt er på vej: Fyraftensmøder! 

Kan man være ukendt i det kendte? Her tænker jeg 

på Diakonforbundet, hvad er det? Ja, her må jeg så 

indrømme, at jeg ikke selv var så vidende, indtil jeg 

selv havnede i bestyrelsen, bare fordi jeg kom til at 

ytre mig over en lille ting i en samtale med Jens Maibom. 

Jeg har ikke fundet ud af det hele endnu, men det 

kommer med tiden. 

Fyraftensmøder i diakonforbundet 

Vi vil gerne i forbundet være med til, at opretholde, 

styrke og knytte kontakt mellem ”gamle”, ”nye” og 

”kommende” diakoner. Det arbejder vi løbende på, 

med forskellige tiltag/initiativer. Pt. arbejder vi på, at 

starte, hvad vi på tegnebordet kalder ”Fyraftensmøder”, 

hvor de der har tid og lyst, kan komme og være 

sammen over et måltid på Diakonhøjskolen, ca. 4 gange 

om året. Hvad aftnerne skal indeholde, er vi alle 

med til at bestemme, så hvis I sidder med en god ide, 

så kom frem med den. Vi tænker det er godt, lige at 

høre, hvad der forgår på skolen og rundt om i landet. 

Det meste ligger i, at mødes i et fællesskab, under hyggelige 

forhold, så kan det vokse ud der fra. 

Knytte kontakter 

Ved at styrke de bånd vi har mellem hinanden, kan 

vi ruste os til, at stå en fremtid i møde. Vi kan møde 

helt nye tanker, knytte kontakter vi ikke troede fandtes, 

sammen står vi stærkere i det diakonale arbejde. 

Det skal gro nede fra og op, for uden stærke rødder, er 


vi ikke andet end os selv. Vi står på skulderne af vores 

fortid, lad det blive en styrke i nutid og den fremtid vi 

møder i morgen. 

Jeg hørte engang en fortælling om en mand, der ik lov 

til at se himmel og helvede: 

”En mand bad engang Gud om lov til, at se himmel og helvede. 

Gud gav ham lov og gav profeten Elias som rejsefører. 

Elias førte først manden ind i et stort rum, hvor der stod en 

gryde over ilden med en kostelig ret. Rundt om sad mennesker 

med lange skeer, og alle øste af gryden. 

Men folk så blege, magre og elendige ud. Der herskede iskold 

stilhed. 

For skaftet på deres ske var så langt, at de ikke kunne få den 

dejlige mad i munden. Da de to besøgende kom ud igen, spurgte 

manden profeten, hvad det var, for et sælsomt sted. 

Det var helvede. 

Derefter førte Elias manden ind i et andet rum, her så fuldstændig 

ud som i det første. Midt i rummet brændte en ild, som 

kogte en kostelig spise. Folk sad omkring ilden med lange skeer 

i hånden. Men de var alle velnærede, sunde og lykkelige. De 

hyggede sig med hinanden. De forsøgte ikke, at give sig selv 

mad, men benyttede de lange skeer til, at give hinanden noget 

at spise. 

Dette rum var himlen.” 

Jeg synes, at simpelheden i fortællingen er sigende, 

det rammer lige ind der hvor vi står, hvem som helst, 

hvor som helst.


NYT fra Diakonhøjskolen 

Af Anita W. Petersen 

Uddannelsesleder på diakonuddannelsen, 

Ullrich Zeitler, takker af 

– men bliver heldigvis i huset 

Den 1. februar 2013 ik Ullrich Zeitler nyt job og dermed 

ny arbejdsgiver. Hans stilling som uddannelsesleder 

på professionsbacheloruddannelsen i kristendom, 

kultur og kommunikation (herefter kaldet 3K) 

er blevet opnormeret til en fuldtidsstilling, og arbejdsgiveren 

er for fremtiden alene VIA University 

College. Men som antydet i overskriften forbliver Ullrich 

forsat på Diakonhøjskolen på det samme kontor, 

som han altid har haft, da 3K jo holder til her. Men 

3K-uddannelsen har brug for at inde sin egen identitet, 

fortæller Ullrich Zeitler, og det skal der nu fuld opmærksomhed 

på. 

Hvad er din fremtidige jobbeskrivelse? 

”Mit fremtidige job består af 50 % administration og 

planlægning, 25 % undervisning og praktikledelse og 

25 % forskning og udvikling på 3K.” 

Marts 2013 

Hvilke fremtidsperspektiver har du for 3K-udd.? 

”I VIA regi har man besluttet en 2-årig strategi for 

2013 og 2014 for alle VIAs uddannelser, hvor dialog 

og etablering af nye relationer, rum og roller mellem 

undervisere, studerende og aftagere er i fokus på 

tværs af sektorer og forskningsmiljøet. I den forbindelse 

skal 3K-udd. i gang med 3 udviklingsprojekter, 

som vi har fået ¼ million frascati-midler til – ministerielle 

midler – til udvikling af bl.a. et digitalt dialogforum, 

hvor uddannelsen kan være i løbende dialog 

med folk ude i praksis og etablering af et særligt 

fagtidsskrift for 3K. Derudover skal der arbejdes med 

forsøg med tværprofessionelle praktikker og bachelorprojekter. 

Det kunne jo fx være i et samarbejde 

med socialrådgiveruddannelsen eller diakonuddannelsen. 

Der skal også arbejdes med et tættere og mere 

naturligt forhold til praksis.” 

Hvilke samarbejdslader mellem 3K 

og diakonuddannelsen ser du for dig? 

”Vi har jo en del fag, der overlapper hinanden på de 

nævnte uddannelser fx kristendom, projektledelse, 

socialt arbejde, diakoni og ikke mindst valgmoduler, 

hvor vi satser stærkt på et tæt samarbejde i fremtiden 

med diakonuddannelsen, hvor de studerende frit kan 

vælge moduler på hinandens uddannelser. ” 

Hvad synes du om den nye diakonuddannelse? 

”Jeg synes, at det var et godt valg at gå efter, at få uddannelsen 

gjort til en egentlig professionsbacheloruddannelse 

og på den måde få gjort uddannelsen til 

en del af det etablerede uddannelsessystem. 

Det har jo også vist sig at have sat rigtig godt gang i interessen 

for uddannelsen. Det er godt, at Diakonhøjskolen 

sammen med VIA UC kan tilbyde en socialpæ-

Marts 2013 

Velkommen 

Mandag den 4. februar startede der 33 nye og forventningsfulde studerende på 

professionsbacheloruddannelsen i Diakoni og Socialpædagogik. Stort velkommen til dem! 

dagogisk specialuddannelse, og en ikke så traditionel 

uddannelse, inden for det etablerede uddannelsessystem. 

Det er vigtigt, at den nye uddannelse 

ikke isolerer sig, men søger ind i netværk og 

samarbejdsfora.” 

Hvorfor blev stillingsbetegnelsen 

på den nye diakonuddannelse: socialdiakon? 

”I Schweiz og Tyskland har man et sådant begreb. 

Her taler man om menighedsdiakoner og socialdiakoner, 

hvor de sidste er specialiserede diakoner, 

som arbejder med udsatte. Og det er jo lige 

netop det, man er uddannet til på professionsbacheloren 

i diakoni og socialpædagogik.” 

Hvad kommer du til at savne, nu hvor du 

ikke længere er tilknyttet diakonuddannelsen? 

”Det er blevet lidt mere stille på mit kontor, siger 

Ullrich og ser eftertænksom ud. Det er lidt vemodigt 

ikke længere at skulle have samme kontakt 

til de studerende på diakonuddannelsen. Der er 

også en del lærere på skolen, som jeg nu heller 

ikke får samme kontakt med, som jeg har haft 

tidligere. Det er også lidt underligt at skulle arbejde 

sig ud af diakonien, som jeg i en 6-årig periode 

har arbejdet mig mere og mere ind i; men 

det er jo mit eget valg. Men jeg får heldigvis en 

lidt stille overgangsperiode, da jeg fortsat bibeholder 

mit socialpædagogiske netværk og skal 

deltage i en konference om diakoni og spiritualitet. 

Det er lidt pudsigt med mig, slutter Ullrich 

og smiler, først arbejdede jeg 6 år på Aalborg Universitet 

med transportetik, så 6 år på sygeplejerskeuddannelsen 

i Århus og herefter 6 år med diakonuddannelsen. 

Så mon ikke det bliver til 6 år 

med 3K også?” 


Kom til kirkeligt grundlovsmøde på Diakonhøjskolen 

den 5. juni 2013, hvor der vil være foredrag, 

debat, musik, teater, frokost… Følg med på 

skolens hjemmeside: diakonhojskolen.dk og på 

skolens proil på facebook for detailprogram, når 

tiden nærmer sig… Vel mødt! 

Ny brochure og fornyet interesse 

På diakonhojskolen.dk kan i se den sprit nye brochure 

for professionsbacheloruddannelsen i diakoni 

og socialpædagogik med stillingsbetegnelsen 

socialdiakon. Der var stor interesse for brochuren 

og uddannelsen, da skolen deltog på uddannelsesmessen: 

Uddannelse Uden Grænser i Herning i januar 

måned, hvor skolens studerende og ansatte 

og tidligere studerende havde over 100 deltagere 

til deres oplæg om uddannelsen i løbet af 2 dage. 

Det er rekord! Plus, at vi ik mange gode snakke 

med evt. ansøgere i standen. Det bliver spændende 

at følge det nye optag her i løbet af foråret. Der 

er ansøgningsfrist den 15. marts 2013 i kvote 2 og 

den 5. juli 2013 i kvote 1. Se meget mere om ansøgningsfrister 

på diakonhojskolen.dk eller viauc.dk 

1. semester Pb i Diakoni og 

Socialpædagogik februar 2013.

Afsender: Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte 

Kirke-kaffe-kage-bagere 

eller kirkecatering! Af Rita Lund Mathiasen 

For nogle år siden begyndte jeg at bage småkager sammen med nogle kvinder 

i menigheden. En havde brug for en aktivitet uden for hjemmet, en anden 

for socialt samvær, og en ville gerne gøre noget for kirken. Så vi begyndte 

at bage småkager til kirkekaffen, for ingredienserne var jo ikke dyrere end 

at købe småkagerne. 

Ikke alle havde lige stor erfaring udi småkage-fabrikation, men ved fælles 

hjælp har vi udviklet rutiner og arbejdsfordeling. I begyndelsen beregnede 

vi, for sjov, stykprisen, men efterhånden har vi også påtaget os større opgaver, 

som at bage kransekage til nytår, og vi har lige bagt 100 fastelavnsboller 

med crem. Vi bager ca. hver 14 dag, hvilket menigheden nyder og kirke-kaffe-kage-bagerne 

får positive tilbagemeldinger. 

I Malmø indes en lille virksomhed ved navn ”Yalla Trappen”, som er et godt eksempel 

på socialt integreret iværksætteri. Virksomheden er organiseret som et 

andelsforetagende, og siden maj 2010 har de drevet en cafe, som er en morgenmads- 

og frokost-restaurant, i egne lokaler. Der er også andre aktiviteter i tilknytning 

til konceptet. For et par år siden besøgte jeg en kirke i Malmø, og den 

bestilte al mad fra caféen til kirkens arrangementer, for på den måde at støtte 

caféen og konceptet. 

Efterfølgende er ideen om kirkecatering blevet ved med at dukke op i mit lille 

hoved. Selve idéen er ikke min, jeg kan sagtens ”se” det for mig. Et sted, der 

er leveringsdygtig i spagetti og kødsovs, kirkefrokoster og brød/kager til begravelseskaffe 

til rimelige priser. Hvis man forestiller sig, at de ansatte har 

baggrund i forskellige nationaliteter, så vil menu-sammensætningen kunne 

varieres, næsten uendeligt. 

Modet til at blive selvstændig ejer jeg ikke, men jeg synes, at ideen er go’! Og 

den er hermed givet videre…

DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?