DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

More documents

Recommendations

Info

10 DIAKONbladet Den professionelle frivillighed Af Jacob Gundestrup Møller Hvad gør det professionelle pædagogiske personale i et samfund og en tid, hvor der til stadighed bliver opfordret til at yde eller benytte sig af frivilligt arbejde? Kan det lønnede pædagogiske arbejde være i fare? Linda Lundgaard Andersen, professor RUC siger i en DR1 udsendelse fra 6.februar 2013 ”Frivillige er lødeskum”, at den væsentligste udfordring for det offentlige, når det kommer til de frivillige er; ”hvilke krav kan vi stille til de frivillige?” Dette spørgsmål er ifølge Linda Lundgaard Andersen vigtigt, da de frivillige i mange tilfælde kan gå ind og erstatter lønnet personale frem for at supplere. For som hun ligeledes udtrykker det, hvordan skal man kunne skemalægge frivillighed i arbejdsplanen? Kræve tavshedspligt? Etc., af folk, der frivilligt tilbyder at give en hånd med. I DRs undersøgelse udtaler 13% af de adspurgte kommuner, at de frivillige direkte erstatter lønnet personale, hvor det har været nødvendigt a spare. Det sender ifølge lere kilder i udsendelsen, samt et interview med Ingrid Bang, Alastningstjenesten.dk, et uheldigt signal. At det offentlige via besparelser, kan få den enkelte borger til at yde en almen omsorg for den enkelte nødlidte borger, der før har været en stor del af det offentlige budget i det danske velfærdssystem. Med tiden kan det have den effekt, at den frivillige kan være med til at starte en dominoeffekt, hvor fyringer og større arbejdsløshed vil blive en konsekvens. DR opstiller et eksempel, hvor Varde Kommune på blot et af de undersøgte områder spare op mod 2.5mio.kr. i løn og ansættelsesudgifter, hvis serviceydelserne skulle være udført af lønnet personale. Marts 2013 TAGER FRIVILLIGE DIT JOB? I eksemplet indgår plejecentret Carolineparken i Varde, hvor Ingrid Bang har frivillige gående. Ingrid Bang er uenig i den måde DR har behandlet sagen på, da hun mener den har skævvredet billedet. Hendes frivillige udfører ikke noget det lønnede personale ellers havde kunnet gøre. Ifølge Ingrid Bang er personalet også rigtig glade for, at de frivillige kommer og går ture, snakker og drikker kaffe med beboerne. Det giver de ansætte bedre arbejdsbetingelser, da borgeren er glad og veltilpas. Ingrid Bang er fortørnet over fremstillingen, at den frivillige tager alle de sjove opgaver fra den ansatte, da det netop hos dem er et krav, at man som frivillig ikke udfører serviceopgaver, men eksempelvis tager sig af gåture, kaffesnakke og at lytte. Disse er ifølge Ingrid Bang, alle eksempler på opgaver som lønnet personale ikke har tid til og ikke har kunnet yde i lere år og ligeledes heller ikke vil komme til det i fremtiden. Overordnet er den største bekymring, at de frivillige med tiden vil komme til at bidrage aktivt til en større arbejdsløshed, hvis ikke der bliver stillet retningslinjer op for, hvad en frivillig kan og må bidrage med. Frivillighedsorganisationer som Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der er sat i værk for at udbrede og udvikle det frivillige social arbejde, gør en målrettet indsats for netop at informere om dette dilemma. Ia Brix Ohmann, souschef i Ældre Sagens frivilligafdeling og medlem af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, siger i en artikel i bladet frivillig i 2005, at frivilligt arbejde ikker er en profession, og at det er arbejdslederens pligt at klæde den frivillige ordentlig på til den opgave, de har meldt sig til at løse. Samt at det er vigtigt, at der foreligger en egentlig politik på områ-
Marts 2013 det. Formålet er, at ingen på arbejdspladsen skal være i tvivl om, hvad den frivillige laver der. Desuden pointerer Ia Brix Ohmann, at det ikke er hverken kurser eller uddannelser, der skaber trivsel for frivillige, men snarere, hvilken sag de støtter. Om arbejdet giver mening. Dette bakkes umiddelbart ikke op af Ingrid Bang. Alastningstjenesten tilbyder kvartalsmøder og et årligt kursus, samt jævnlige samtaler om diverser temaer, hvor der forekommer kvaliiceret undervisning for at kunne holde på deres mange frivillige. Særligt etik og rollen som frivillig har deres fokus. Fagforeningernes opbakning til det frivillige professionelle arbejde vil være begrænset, da deres medlemmer umiddelbart vil være i fare for at blive arbejdsløse. FOA påpeger, at det bør ses som et problem, der kun kan skabe gnidninger, når kommunerne med den ene hånd afskediger medarbejdere for at spare penge og med den anden hånd tilknytter frivillige og udtrykker interesse for vækst i det frivillige arbejde. De frivillige peger i DR udsendelsen dog på, at det de udfører ikke kan kaldes arbejde, men derimod lødeskummet på lagkagen. Desuden tager de frivillige til genmæle mod påstanden om at tage arbejdet fra lønnet arbejdskraft med at sige, at hvis ikke de gør det, så er der ingen der tilbyder den ydelse de bidrager med. Ingrid Bang fortæller i et interview, at de frivillige har følt sig trådt på i forbindelse med DR udsendelsen, da deres opfattelser er, at de ikke spare kommunen for noget, men at kommunen bliver tilført en værdi/service, der ellers ikke ville være tilstede. Samtidig for- DIAKONbladet 11 tæller Ingrid Bang, at de kan mærke kommunernes interesse, der tilmed kan ses i tilførslen af økonomiske midler. Men Ingrid Bang slår dog fast, at det kun stiller større krav til de frivillige om at holde fast i deres ærinde, og at netop de 7 spilleregler for samarbejdets rammer er vigtige i denne sammenhæng. SL har udfærdiget et dokument for rammer på det pædagogiske område, www.sl.dk. Det frivillige arbejde bliver ifølge Ingrid Bang nød til at være formelt organiseret for, at den frivillige ikke pludselig står i et dilemma, og er gledet ubemærket ind på det praktiske og fagligt funderede plan. Hvorfor skulle det offentlige betale penge til noget, dens borgere kan presses ud i at yde selv? Frivilligheden holdt i snor, tager dermed ikke levebrødet fra det professionelle personale. Samtidig må det konstateres, at frivilligt arbejde er kommet for at blive, da den offentlige sociale sekter også i fremtiden vil blive presset af kravet om at spare. Dog vil vi som samlet nation formegentligt ikke kunne holde et højt velfærdsniveau uden den lønnede professionelle pædagog. Derfor skal fagligheden i fokus, og forskellen på frivilligt og lønnet arbejdet skal være tydelig. Ikke blot på den enkelte arbejdsplads, men ligeledes i det store brede perspektiv. Fokus på fagligheden må forventes at løfte kravet til det lønnede personel, da de i højere grad skal kunne dokumentere, at deres vægt er værd i guld. Pædagogen og resten af de socialfaglige medarbejdere må sande, at det ellers traditionelt bløde fag, er blevet en profession, og opgaven bliver at gøre plads til de bløde værdier i et professionelt miljø. Kilder: At være frivillig er ikke en profession, af Bodil Kristensen, bladet Frivillig nr.75, 2005 DR udsendelsen, Frivillige er lødeskum, d.6.februar 2013 Viden om Frivilligt socialt arbejde – hvad kan du inde svar på? Af Mette Hjære og Louise Rasmussen, bladet Frivillig nr.83, 2007 Interview med koordinator, Ingrid Bang, Alastningstjenesten.dk
Page 1 and 2: MARTS 2013 DIAKONbl bladet adet 23
Page 3 and 4: Marts 2013 Slagkraftig annonce Af B
Page 5 and 6: Marts 2013 Etiske dilemmaer i pæda
Page 7 and 8: Marts 2013 medvidende om forskellen
Page 9: Marts 2013 Hvis en medarbejder i s
Page 13 and 14: Marts 2013 Diakonkredse og konventa
Page 15 and 16: Marts 2013 diakoni og rummelighed -
Page 17 and 18: Marts 2013 Årsberetning 2012 for D
Page 19 and 20: Marts 2013 DIAKONbladet 19 NYT fra
Page 21 and 22: Marts 2013 Dia… hva’ for noget?
Page 23 and 24: Marts 2013 Velkommen Mandag den 4.

DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?