DIAKONblbladet - Diakonforbund.dk

6 DIAKONbladet
Marts 2010
Diakoner inden for Folkekirken
Tekst: Karsten Nissen, Biskop i Viborg Stift. Foto: Viborg Stift.
Helt siden kirkens første tid har diakoni været
en kirkelig funktion. De første kristne menigheder
var fællesskaber, båret af indbyrdes omsorg.
I Matthæusevangeliet kapitel 25 finder vi den
kendte dommedagsscene, hvor Jesus skiller fårene
fra bukkene med ordene: “Kom, I som er
min faders velsignede, og tag det rige i arv, som
er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.
For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg
var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var
fremmed, og I tog jer af mig, jeg var nøgen, og I
gav mig noget tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig,
jeg var i fængsel, og I besøgte mig.”
De første kristne
Mange nytestamentlige forskere tolker denne
beretning som en skildring af menighedslivet i
de allerførste kristne menigheder. Kristendommen
var dengang en forbudt religion i romerriget,
og de kristne blev forfulgt. En stor del af menighedens
medlemmer var fattige, nogle var slaver.
Når der tales om sultne, tørstige, fremmede,
nøgne, syge og fængslede, kan dette meget vel
være et billede på menighedens medlemmer. Og
når Jesus siger: ”Alt, hvad I har gjort imod en af
disse mine mindste brødre, det har I gjort imod
mig”, kan ”disse mine mindste brødre” meget
vel være en betegnelse for medlemmerne af den
kristne menighed.
Snart kom der også et egentligt diakonat i den
kristne kirke, og diakonen fik til opgave at va-
retage og tilrettelægge menighedens omsorg for
sine medlemmer. I dag har en række kirker verden
over et officielt diakonalt embede, hvortil
man kaldes af menigheden og indvies af en biskop.
Dette er ikke tilfældet i Den danske Folkekirke,
hvor vi ikke har noget officielt diakonat.
Vi har ét præsteembede, der udøves igennem
funktionerne som præst, provst og biskop.
Mangesidet diakonalt arbejde
Helt siden midten af 1800-årene har diakonien
reelt, om end ikke officielt, været centralt placeret
i Den danske Folkekirke. Der findes en varieret
og bred diakonal aktivitet i folkekirken. Nogle
aktiviteter står menighedsrådet for, andre varetages
af frie kirkelige organisationer og institutioner,
medens andre igen sker i et samarbejde
mellem kirken og kommunen eller regionen,
de såkaldte ”lokale velfærdsblandinger”.