14. november - mitBUF.dk

More documents

Recommendations

Info

KS, men at det er løbende proces, som vi skal følge op på, og som skal justeres undervejs. Ad 3. Økonomi i BUF – til orientering v/Jesper Rønnow Simonsen 3. regnskabsprognose: Jesper Rønnow orienterer om, at BUF’s samlede økonomi ser ud til at balancere i 2012 med en forventet opsparing decentralt på ca. 63 mio. kr. Der er god efterspørgsel efter de mange nye institutionspladser, så vores dækningsgrad begynder at stige. Det udfordrer demografirammen. Forvaltningen arbejder tæt sammen med Økonomiforvaltningen om, hvilke løsningsmodeller og scenarier, der er. Det arbejde, forventer vi, tager et par måneder. HSU orienteres om resultatet af dette arbejde. Jan Trojaborg spørger dels om, hvad der har overrasket ved de 385 flere børn på et år der er kommet til, og hvad mindreforbruget på de små 40 mio. kr. på undervisningsrammen skyldes? Svar: M.h.t. de 385 flere børn, så er der sket ændringer i forældrenes efterspørgselsmønstre, således at pasningsordningen flytter fra privat til offentligt, og det har vi hele tiden regnet med. Men vi har ikke kunnet forudsige, hvor stort det ryk ville blive. Mindreforbruget på undervisningsrammen skyldes, at landsgennemsnitstaksten til privatskolerne er lavere end pladsprisen på en kommunal skole. Jan Trojaborg spørger, om direktionen anser den decentrale opsparing for at være hensigtsmæssig? Svar: Det er aftalt i budgetaftalen, at man skal se på den decentrale opsparing. Vi synes, det er god økonomistyring, at man kan overføre fra ét år til et andet, så man kan planlægge over en længere periode. Else Sommer tilføjer, at det er usundt, hvis man permanent sparer op eller permanent har et mindreforbrug, og det er administrationen også ved at se på. Det optimale er, at man kan planlægge over længere periode, men der er politisk og forvaltningsmæssigt fokus på dette område. Ny budgetmodel for klubber har været i høring og der er kommet 15 høringssvar. Høringen var todelt, idet den både drejede sig om målsætning for klubber og ny budgetmodel for klubber. Høringssvarene er grundlæggende positiver overfor principperne for modellen. BUU vedtog budgetmodellen i sit møde den 21. november. Opfølgning på budgetmodel for gårdmænd og rengøring: Der nedsættes en følgegruppe til opfølgning på implementering af budgetmodellerne. Følgegruppen består af de repræsentanter fra de faglige organisationer, der har deltaget i modelarbejdet. Derudover udvides gruppen med en klyngeleder, en selvejende leder og leder på skoleområdet. De Frie Børnehaver vil også gerne have en repræsentant med, og vi vil også tilbyde en plads til Menighedernes Daginstitutioner. Hvis man ikke følger sig repræsentativt dækket ind, er man velkommen til at deltage i gruppen – ikke som enkeltperson men som organisationsrepræsentant. Den 29. november er der informationsmøde, hvor lederen selvfølgelig kan tage relevante medarbejdere med og efter det møde indkaldes følgegruppen til første møde. Jan Hoby kommenterer, at i forhold til grænser for selvforvaltning er B-siden af den opfattelse at udlicitering kan give problemer i de enkelte enheder, hvis leder og SU ikke er enige om det. Vil direktionen tage et synspunkt på det, eller skal B-siden adressere spørgsmålet til udvalget, da det er et problem der ikke skal løses på den enkelte enhed. Else Sommer svarer hertil, at det vil være naturligt, at det er et problem, der behandles i BUU. Side 6
Udbudstestning på Ørestads Skole: Udbudsprojektet er stoppet og FOA og KLS har rejst problemet om tidsbegrænset ansættelse rengøringspersonalet. Administrationen er i gang med at løse problemet ved at fastansætte af de berørte medarbejde. Irene Holmstrøm tilføjer, at medarbejderne vil ønske omplaceringsfristen er længere end en måned Jan Lange oplyser, at det er en aftale med en måned, hvor forvaltningen går aktivt ind, og det derfor ikke umiddelbart kan ændres. Irene Holmstrøm spørger, om der kan udstedes frigørelsesattester for de medarbejdere der er på deltid. Jan Lange svarer hertil, at der som udgangspunkt ikke udstedes frigørelsesattester, men at vi kan se på de enkeltes situation. Der udstedes dog ikke et generelt tilsagn om frigørelsesattester. Ad 4. Sygefravær – fremadrettede data – til drøftelse v/Tobias Stax Tobias Stax orienter kort om, at sygefraværet i BUF falder i snit med 2,3 dage, men at det er den laveste reduktion generelt i kommunen. Sygefraværsrapporterne indeholder megen information og kan fremstå uoverskuelig. Vi vil derfor gerne drøfte, hvordan vi arbejder med data for sygefravær fremadrettet. Emnet har været drøftet i HAMU, og man ønsker at nedsætte en gruppe med repræsentanter fra HAMU og HSU, der arbejder videre med dette. HAMU indmeldte to repræsentanter, og vi vil gerne have to med fra HSU også. Elin Hausle Ebbesen tilføjer, at der arbejdes med de 5 indsatsområder, som blev præsenteret på HSU mødet den 5. september. Der er tæt samarbejde med LFS herom, og der har været statusmøde i sidste uge, og indsatsen på sygefraværsområdet er blevet godt modtaget i enhederne. Vi er nu gået i gang med at drøfte, hvordan vi kan arbejde videre med dette til næste år. Tania Karpatschof anbefaler, at man dykker ned i de enkelte faggrupper og ikke arbejder generelt. Erik Steppat tilføjer, at sygefraværet er stigende for gårdmænd og rengøringspersonalet, hvilket måske kan skyldes den nuværende situation. Tobias Stax svarer, at det derfor netop er afgørende, at vi får nogle data, vi kan reagere på. Konklusion: Der var enighed om at udpege to HSU repræsentanter til arbejdsgruppen. Jan Hoby og Tania Karpatschof deltager. Ad 5. Seneste forskningsresultater fra Pionerprojektet – til orientering v/Elin Hausle Ebbesen Seniorforsker Ole H. Sørensen fra det nationale forskningscenter præsenterede de seneste forskningsresultater fra Pionerprojektet. Ole H. Sørensen oplyser, at man har spurgt 1500 medarbejdere og 8000 brugere. Svarene er analyseret i forhold til hinanden. Der har været en svarprocenten er 30, men det anses for validt. Man har spurgt om personalets vurdering af arbejdsmiljøet og brugertilfredshed blandt forældrene og målt det korte sygefravær. Der er arbejdet ud fra to hypoteser 1) Tilfredshed med den kvalitet kerneopgaven udføres i fører til højere trivsel og lavere sygefravær og dermed højere brugertilfredshed 2) God ledelse/høj social kapital fører til højere kvalitet, højere trivsel og brugertilfredshed Resultaterne viser, at brugertilfredshed har sammenhæng med social kapital, kerneopgavekvalitet og samlet sygefravær kort sygefravær har sammenhæng med trivsel og fysisk arbejdsmiljø trivsel har sammenhæng med vertikal social kapital og kerneopgavekvalitet kerneopgavekvalitet har sammenhæng med social kapital og kerneopgavefokus Side 7
Page 1 and 2: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungd
Page 3 and 4: o support i forbindelse med foræld
Page 5: er nogle af de nye afdelinger, der

14. november - mitBUF.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?