forslag til Erhvervspolitik som sendt i høring.pdf - Randers Kommune

randers.dk

forslag til Erhvervspolitik som sendt i høring.pdf - Randers Kommune

UDKAST!

Randers Kommune

Erhvervspolitik

- på vej mod Randers 2016


En erhvervspolitik der rager op og rager os!

- forord ved borgmester Henning Jensen-Nyhuus

Et erhvervsliv i fortsat vækst er forudsætningen

for, at vi kan opretholde vores velfærdssamfund.

Derfor har vi i byrådet formuleret en ambitiøs

erhvervspolitik, der skal styrke Randers Kommunes

position som vækstkommune. Kommunen

skal skabe de bedste rammebetingelser for

erhvervslivet, støtte op om iværksættere og levere

et højt serviceniveau.

For byrådet er det afgørende, at erhvervspolitikken

er blevet til i en åben og innovativ proces.

Vi tror på, at de gode ideer og opbakningen til

at løfte sammen opstår, når mennesker med

forskellige udgangspunkter mødes og meninger

brydes.

Derfor er det også med stor glæde at opleve bor-

gere, virksomhedsledere, detailhandlen, Region

Midtjylland, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd,

Væksthus Midtjylland, Turistforeningen

for Randers og Omegn, Randers Handelsråd,

repræsentanter for uddannelses- og kulturinstitutioner,

arbejdsmarkedets parter, foreninger

m.fl. tage engageret del i drøftelserne af, hvad

der skal til for at føre Randers mod nye højder.

Erhvervspolitikken er skræddersyet. Den tager

sit udgangspunkt i de styrkepositioner og udfordringer,

vi har i Randers Kommune. Erhvervspolitikken

er nytænkende. Ikke bare rummer

den mange ambitiøse projekter. Den rummer

projekter, som vi tror på skaber vækst.

Fire elementer er helt centrale i erhvervspolitikken:

• vi skal have flere højtlønnede jobs

• vi skal have mere uddannelse

• vi skal have flere iværksættere med vækstpotentiale

• vi skal blive bedre til innovation, at tænke

nyt og anderledes, herunder bruge IT.

Derudover skal vi gøre en særlig indsats overfor

oplevelsesøkonomi og turisme, detailhandel og

erhverv på landet.

Erhvervspolitikken sammentænker uddannelses-

og erhvervspolitik og hænger tæt sammen

med arbejdsmarkedspolitikken. Det sker i troen

på, at synergien mellem netop de områder skaber

vækst og udvikling.

Foran os står nu arbejdet med at sætte er-

hvervspolitikkens mange initiativer i værk. Det

er mit håb, at vi også i dette arbejde kan løfte

i flok. Erhvervspolitikken og visionen for Randers

2016 bliver nemlig kun til virkelighed gennem

samarbejde. Det skal både være en politik,

der rager op og rager os!


Indhold

Fundament for erhvervspolitikken .......... 5

Vækstkuren ......................................... 11

Menneskelige ressourcer ...................... 19

Iværksætteri ........................................ 23

Innovation ........................................... 27

Detailhandel ....................................... 33

Erhverv på landet ................................. 37

Oplevelsesøkonomi og turisme .............. 41


Fundament for erhvervspolitikken

Partnerskab Randers

Byrådets erhvervspolitiske vision for Randers i

2016 bliver kun til virkelighed, hvis kommune,

region, erhvervsråd, væksthus, handelsråd,

turistforening, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesråd,

virksomheder, foreninger, organisationer,

LAG m.fl. understøtter en fortsat

erhvervsudvikling.

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistfor-

eningen for Randers og Omegn samt Randers

Handelsråd har et særligt ansvar i implementeringen

af erhvervspolitikken. De indgår samarbejdsaftaler

med byrådet, der fastlægger de

indsatser, der skal udføres.

I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne

ansvaret for erhvervsservice. Det

betyder, at kommunerne kan gennemføre og

finansiere erhvervsserviceaktiviteter overfor

iværksættere og virksomheder samt igangsætte

erhvervsudviklingsaktiviteter.

Kommunerne kan vælge selv at drive erhvervsservice

eller gennemføre aktiviteterne i regi af

andre. Erhvervsservice overfor iværksættere og

5

virksomheder har Randers Kommune valgt at

gennemføre via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

og Væksthus Midtjylland.

Det Lokale Beskæftigelsesråd er også en vigtig

partner i udmøntningen af erhvervspolitikken.

Gennem samarbejdet mellem arbejdsmarkedets

parter sikres en fortsat udvikling af arbejdsmarkedet,

så der altid er de rigtige kvalifikationer til

rådighed.

Med strukturreformen er der kommet øget fokus

på regional udvikling og politik. Det gør sig ikke

mindst gældende indenfor erhvervs- og uddannelsesområdet.

Både Væksthus Midtjylland og

det midtjyske EU-kontor er gode eksempler på

det.

Sammen med de andre kommuner i Region

Midtjylland er Randers Kommune medejer af

Væksthus Midtjylland og et fælles EU-kontor i

Bruxelles. Væksthus Midtjylland leverer i samarbejde

med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

den specialiserede erhvervsfremmeindsats og er

således en central erhvervspolitisk aktør for kommunen.

EU-kontorets opgave er at sikre kom-


munens virksomheder og institutioner målrettet

information om og hjælp til at søge finansiering

og samarbejdspartnere i EU. Kommunerne opretter

hjemmebaser som er EU-kontorets lokale

kontaktflade. Randers Kommunes hjemmebase

er et samarbejde mellem Randers Kommune

ved Erhverv og udvikling, Randers Erhvervs- &

Udviklingsråd, Turistforeningen for Randers og

Omegn samt uddannelsesinstitutionerne.

Når det handler om den erhvervspolitiske indsats,

lægger byrådet afgørende vægt på det regionale

perspektiv. Samarbejdet med Region

Midtjylland, nabokommunerne og andre relevante

parter skal fremmes mest muligt.

Byrådet vælger også internationalt udsyn. Det

kommer bl.a. til udtryk i samarbejdet med venskabsbyerne,

hvor der bliver et særligt fokus på

det erhvervsmæssige.

Dialog med erhvervslivet

Randers Kommune vil fortsat være kendt som

en erhvervsvenlig kommune med et højt serviceniveau

og professionalisme. Servicen skal

tilpasses det behov og de ønsker, erhvervslivet

har. Derfor er dialogen med erhervslivet helt afgørende.

Eksisterende netværk i regi af fx. Randers

Erhvervs- og udviklingsråd meget vigtige.

Men byrådet lægger vægt på også at udvikle nye

dialogformer som fx. klimamålinger, tilfredshedsmålinger,

virksomhedspanel m.v. Byrådet

lægger også vægt på at dokumentere, hvad der

kommer ud af den erhvervspolitiske indsats.

Randers Byråd vil skabe gode rammer for er-

hvervsservice. Samarbejdsaftaler med Randers

Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjyl-

6

land skal sikre effektive og målbare resultater.

Der vil være en prioritering af den service der

udbydes, og en systematisk måling af de opnåede

resultater.

Randers Byråd ønsker at gøre de services, kommunen

stiller til rådighed over for iværksættere

og virksomheder mere synlige. I dag har 7 ud

af 10 virksomheder ikke kendskab til disse

ydelser. Samtidig har godt halvdelen af de virksomheder,

der kender ydelserne, modtaget et

eller flere af servicetilbudene. Virksomhederne

efterspørger mere oplysende erhvervsservice.

De ønsker især tilbud som foredrag, seminarer,

netværk og kurser.

Erhvervslivet skal have let adgang til information

om kommunens serviceydelser. En målrettet

information skal sikre kendskab til og

forståelse for kommunens service- og myndighedsopgaver.

Kommunen vil udvikle og forbedre kommunikationen

med erhvervslivet. Både i mødet mellem

virksomheden og medarbejderne i kommunen

og i den skriftlige kommunikation.

Randers Kommune ønsker fortsat at fremme

digitalisering af information og service, så virksomhederne

hurtigt og let kan benytte sig af

selvbetjening på kommunens hjemmeside.

Samtidig vil kommunen se på de enkelte procedurer

i sagsbehandlingen af virksomhedernes

henvendelser. Målet er at optimere sagsbehandlingen

til glæde for virksomhederne.


Byrådet fremmer erhvervslivets

vilkår på flere fronter

Byrådet har både direkte og indirekte indflydelse

på erhvervslivets vilkår.

Direkte, når den enkelte iværksætter eller virksomhed

får service direkte fra kommunen eller

via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og/eller

Væksthus Midtjylland eller når kommunen optræder

som myndighed over for virksomheden,

fx i forbindelse med miljø- og byggesagsbehandling.

7

Den direkte erhvervsfremmeindsats kan også

være rettet mod grupper af virksomheder, brancher

eller det samlede erhvervsliv.

Den indirekte indsats vedrører erhvervslivets øvrige

rammevilkår, som i større eller mindre udstrækning

påvirkes af kommunens politikker.

Det viser sig i erhvervsklimaundersøgelsen,

beskrevet i afsnittet om Vækstkuren, at der er

områder, som ikke er direkte relateret til en erhvervspolitik,

men som alligevel er meget vigtige

for virksomhederne. Det er emner som børnepasning,

infrastruktur, kultur- og fritidstilbud

og bosætningsmuligheder.


Erhvervspolitikken vedrører primært de områder,

hvor kommunen har direkte indflydelse på

iværksætternes og virksomhedernes vilkår. Men

byrådet vil i formulering af sine øvrige politikker

arbejde for, at erhvervslivet i Randers Kommune

sikres de bedst mulige rammebetingelser.

Erhvervsjord

Byrådet ønsker gennem salg af erhvervsjord at

fremme en fortsat positiv erhvervsudvikling i

hele kommunen. Kommunen vil som tommelfingerregel

have erhvervsjord, der er klar til salg

svarende til to års forventet salg. Kommunen

opkøber samtidig råjord til brug for fremtidige

erhvervsarealer. Der skal som minimum være

ledig råjord svarende til 4-5 års forventet salg.

Salget af erhvervsjord sker med udgangspunkt i

følgende målsætninger:

Randers Kommune tilbyder velegnede og

velbeliggende erhvervsarealer til brug for alle

typer af erhverv, der er forenelige med lovgivningens

og byrådets miljøkrav.

Randers Kommune skal altid have mindst et

større erhvervsareal, der kan imødekomme

også større virksomheders efterspørgsel på

jord.

Randers Kommune sikrer mulighed for at

drive erhvervsliv både i og tæt ved Randers

by samt i de mindre bysamfund

Randers Kommune sælger erhvervsjord ud

fra ønsket om at udvikle det lokale erhvervsliv

og tiltrække nye virksomheder.

8


9

Hvad betyder

Erhvervsjord

Lokale erhvervsområder

Nordlige hængsel

Jernbane


Infrastruktur og kollektiv trafik

Infrastrukturen er en afgørende forudsætning for

at styrke Randers muligheder for at fastholde sin

status som en vigtig del af det østjyske bybånd.

Både som erhvervsby og bosætningsby. Det handler

både om kollektiv trafik til bl.a. Århus, hurtige

togforbindelser til København og håndtering af

trængselsproblemerne i og omkring Randers.

Virksomhederne er afhængige af, at arbejdskraft

og varer let kan komme til og fra virksomheden.

Uddannelsesinstitutionerne er geografisk placeret

forskellige steder i Randers. En række ungdomsuddannelser

er placeret i henholdsvis syd

og nord, og de videregående uddannelser er placeret

spredt i bymidten. De studerende er derfor

afhængige af at kunne komme til og fra uddannelsesinstitutionerne.

10

Byrådet vil i sin planlægning af infrastruktur og

kollektiv trafik tage hensyn til, at det skal være let

at komme rundt i Randers (skiltning, parkering,

offentlige toiletter, alternative transportmidler fx

bycykler). Der skal være gode betingelser for at

drive erhverv i Randers by såvel som på landet og

let at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne

i Randers.

Økonomien

Erhvervspolitikken udstikker byrådets erhvervspolitiske

kurs frem til og med 2011. Politikken

rummer en lang række indsatsområder og projekter,

som byrådet ønsker iværksat i den kommende

fireårige periode. Der er endnu ikke taget stilling

til finansiering af de enkelte indsatser og projekter,

men med vedtagelsen af erhvervspolitikken

har byrådet foretaget en principgodkendelse.

Erhvervspolitikken finansieres med udgangspunkt

i de bevillinger, byrådet allerede i dag

giver til Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen

for Randers og Omegn og Randers

Handelsråd. Randers Kommune medfinansierer

desuden indtil 2010 indirekte Væksthus Midtjylland

eftersom de statslige midler til erhvervsfremme

er placeret her. Efter 2010 overføres

midlerne til kommunerne som bloktilskud.

Byrådet har desuden afsat en erhvervsudviklingspulje

på 1,9 mio. kr. i 2008 og 3,4 mio. kr.

årligt i 2009 til 2011. Puljen skal understøtte

en aktiv erhvervs- og udviklingspolitik. Endelig

har byrådet afsat 2. mio. kr. om året til medfinansiering

af projekter i LAG Randers.

Byrådet lægger vægt på at byrådets bevillinger

indgår i samfinansiering med andre finansieringskilder

som fx region, stat, EU, LAG, privat

medfinansiering m.v.


Vækstkuren

Erhvervslivets konkurrenceevne er især bestemt

af præstationen indenfor områderne: menneskelige

ressourcer, iværksætteri, innovation og

informationsteknologi (IKT).

Internationale og nationale analyser viser, at

det er netop disse 4 såkaldte vækstdrivere, der

forklarer forskelle i væksten i regioner og lande.

De regioner og lande, der målrettet satser på

vækstdriverne, klarer sig bedst.

For, at få viden om erhvervslivets konkurrenceevne

i Randers og et godt grundlag for at iværksætte

de rigtige initiativer, har byrådet fået udarbejdet

to analyser.

Den første analyse er foretaget af Copenhagen

Economics og består af 3 forskellige undersø-

11

gelser: Velstanden i Randers (et statusbillede),

Erhvervslivets konkurrencekraft i Randers og

Erhverv i Randers (styrkepositioner i erhvervslivet).

Den anden analyse er foretaget af Epinion Capacent

og er en erhvervsklimamåling foretaget

blandt ca. 400 virksomhedsledere i Randers

Kommune. Formålet er at få indsigt i virksomhedernes

muligheder og begrænsninger for

vækst, og få et grundlag for at udvikle de rigtige

strategier på erhvervsområdet. Virksomhedslederne

er også blevet spurgt om deres behov for

og tilfredshed med erhvervsrelaterede serviceopgaver.

Hovedkonklusionerne fra de to analyser er gengivet

nedenfor. Analyserne er tilgængelige på

www.randers.dk

>>>


Vi skal blive rigere – vi skal have flere højtlønnede jobs

I Randers tjener vi mindre end landsgennemsnittet.

Velstanden i Randers Kommune, forstået som borgernes erhvervsindkomst, ligger ca. 8,5 % under

landsgennemsnittet. Sammenlignet med de 9 største bykommuner ligger Randers i den lave ende.

Borgerne i Horsens tjener i gennemsnit 8.000 kr. mere om året, for Kolding er tallet 12.000 kr.

og i Århus 7.000 kr.

Hvis Randers var på niveau med landsgennemsnittet, ville hver beskæftiget tjene ca. 21.000 kr.

mere om året. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. indbygger i de danske bykommuner var i

2005 140.100 kr.

Figur 1.1 Velstandsniveauet i Randers og andre danske bykommuner

Grunden til at vi ikke tjener mere, skal findes i erhvervssammensætningen:

• Flere i Randers end landsgennemsnittet arbejder i lokale erhverv som fx butikker, restauranter,

håndværkere og offentlig service

• Lidt færre arbejder i de globale erhverv, dvs. de erhverv der orienterer sig ud af regionen i forhold

til salg og indkøb.

• Både de beskæftigede i de lokale og de globale erhverv tjener mindre end landsgennemsnittet.

12

I 2016 skal erhvervindkomsten

pr. indbygger

mindst svare til

gennemsnittet

i de danske bykommuner!


Vi skal have mere uddannelse

Der er mange faglærte i Randers. Det er en styrke for erhvervslivet, som er vigtig at fastholde og

udvikle. Uddannelsesniveauet i Randers er generelt for lavt. Det ses både blandt medarbejdere og

ledere. Det er især andelen af medarbejdere med lang videregående uddannelse, der er lille. Knap

halvdelen af virksomhederne har inden for det seneste år oplevet, at de ikke kunne besætte ledige

stillinger med kompetente medarbejdere. Virksomhederne forventer samtidig, at denne udfordring

forstærkes i de kommende år.

I 2006 havde 21,5 % af de beskæftigede en høj uddannelse. Der er potentiale for at ændre dette

billede i Randers. Østjylland er et område med rigtig mange uddannelsesinstitutioner – både korte,

mellemlange og lange videregående uddannelser. Et simpelt gennemsnit af andelen af beskæftigede

med høj uddannelse i de ti største bykommuner er 26,5%.

Højtuddannede i Randers og andre danske bykommuner

13

I 2016 skal andelen

af de beskæftigede

med

en høj uddannelse

mindst svare til

gennemsnittet i

de danske bykommuner!


Vi skal have flere iværksættere med vækstpotentiale

– og flere skal overleve

Mange starter virksomhed i Østjylland – men alt for få udvikler sig til vækstiværksættere.

Sammenlignet med de 10 største bykommuner lå Randers i den nederste tredjedel fra 2001 til

2003 målt på antallet af vækstiværksættere.

Der er potentiale til at gøre det bedre!

De seneste par år er der etableret rigtig mange nye virksomheder i Randers, og der er gode muligheder

for at den udvikling kan fortsætte. Østjylland er det sted i landet, hvor kombinationen af

muligheder for uddannelse, adgang til kapital og banklån er bedst tilstede.

Vækstiværksættere i Randers og andre danske bykommuner

14

I 2016 skal andelen

af vækstiværksættere

være i top 3

blandt de danske

bykommuner!


Vi skal tænke nyt og anderledes

Virksomhederne i Østjylland har lav innovationsaktivitet. I Randers er det kun godt halvdelen af

virksomhederne, der arbejder med innovation og udvikling. Virksomheder vil opleve mere vækst,

hvis de bliver bedre til at arbejde i klynger og samarbejde om innovation.

I Randers er det kun 42 % af virksomhederne, der indgår i et formaliseret samarbejde eller infor-

mationsudveksling med andre virksomheder. Kun knap 1/5 af virksomhederne samarbejder med

videninstitutioner omkring fælles forsknings- og udviklingsprojekter.

Arbejder virksomheden med innovation og

udvikling

Der er potentiale for innovation i virksomhederne i Randers. Virksomhederne tilkendegiver stor

interesse for og ønske om samarbejde og netværksdannelse med andre virksomheder.

Østjylland har en svag IKT infrastruktur, men samtidig gode muligheder for at området kan klare

sig godt fremover.

Den østjyske befolkning har en god basal viden om IT og virksomhederne har god adgang til medarbejdere.

Der er et pænt udbud af IKT konsulentvirksomheder, og i Østjyllands videninstitutioner

er der gode IKT kompetencer.

Der er knapt 600 beskæftigede indenfor IKT i Randers. Det ses nedenfor i en sammenligning med

de 5 brancher, der er Randers særlige styrkepositioner. Det er en branche af en vis størrelse, som

det kan betale sig at styrke.

15

I 2016 skal 80%

af alle virksomheder

arbejde

med innovation og

udvikling!

Indgår virksomheden i formaliseret samarbejde

eller informationsudveksling med andre virksomheder

(netværk, industriklynger e.l.)?


Vi skal bygge på vore styrker

Randers Kommune har en specialisering og en

særlig styrkeposition indenfor 5 områder.

De 5 områder er de erhvervsbrancher, hvor der

er mange beskæftigede, hvor medarbejderne

har høje lønninger, samt hvor erhvervene har en

større andel beskæftigede i Randers, end der er

på landsplan.

De 5 områder udgør 14 % af beskæftigelsen i

kommunen i alt og 58 % af de beskæftigede i

de globale erhverv.

For byrådet er det derfor vigtigt at prioritere den

erhvervspolitiske indsats i forhold til de globale

erhverv. En vækst i de globale erhverv giver

kommunen den største vækst. Hertil kommer,

at denne vækst automatisk vil skabe vækst i de

lokale erhverv.

De globale erhverv består af virksomheder, der

orienterer sig ud af området mht. salg af varer

og indkøb af input til produktionen. Det er de

erhverv, som ifølge Copenhagen Economics skal

865

865

1061

1061

675

675

1612

1612

1675

1675

16

være med til at øge indkomstniveauet og trække

væksten i Randers. Det betyder, at virksomheder

som frisører, lokale håndværkere, burgerbarer

mv. repræsenterer de lokale erhverv.

For byrådet er både de lokale og de globale

erhverv vigtige. Men byrådet vil gøre en særlig

indsats for at understøtte de 5 brancher inden

for de globale erhverv, hvor Randers har en særlig

styrkeposition. Det betyder, at når Randers

Kommune igangsætter initiativerne beskrevet

under emnerne Menneskelige ressourcer,

Iværksætteri og Innovation på de følgende sider,

vil det være med henblik på at udnytte de

styrkepositioner, kommunen har.

Erhvervspolitikkens opbygning

De efterfølgende sider rummer et katalog over

de projekter og indsatser, som byrådet gerne

ser iværksat over de kommende fire år. Kataloget

er opdelt i afsnit, der svarer til de ovenfor

nævnte vækstdrivere. Endvidere er der afsnit

om erhverv på landet, detailhandel, oplevelsesøkonomi

og turisme.

maskiner

maskiner

og

og

transportmidler

transportmidler

fødevarer

fødevarer

papir

papir

og pap

og pap

stål

stål

og jern

og jern

termo

termo

og vindenergi

og vindenergi


Menneskelige ressourcer

For det enkelte menneske, for virksomhederne

og for samfundet er de menneskelige ressourcer

helt afgørende. Uddannelse og viden er måske

den vigtigste forudsætning for fortsat innovation,

vækst og velstand.

Randers har gode vilkår i forhold til uddannelse.

Der findes i kommunen ungdomsuddannelser,

korte videregående uddannelser, mellemlange

videregående uddannelser og en designhøjskole.

Derudover ligger Randers godt placeret mellem

to universiteter i Århus og Ålborg.

Men uddannelsesniveauet i Randers er væsentlig

lavere end landsgennemsnittet. Især mangler

der personer med længere videregående uddannelser.

Hvis de randrusianske lønmodtagere

får et højere uddannelsesniveau, vil det betyde

øget vækst for den enkelte såvel som for virksomheden

og kommunen. Tilsvarende vil en

tættere kontakt mellem virksomhederne og videninstitutioner

give mere innovation.

De menneskelige ressourcer spiller derfor en

væsentlig rolle i byrådets erhvervspolitik: Befolkningens

uddannelsesniveau skal hæves,

19

Randers position som uddannelsesby skal styr-

kes og Randers centrale placering i det østjyske

innovationsmiljø mellem universitetsbyerne i

Ålborg og Århus skal udnyttes strategisk.

Byrådet vil særligt fokusere på at støtte initiativer,

der sigter på at opbygge videnmiljøer,

uddannelser, kompetenceudvikling el.lign. Det

skal ske i relation til de styrkepositioner Randers

har inden for: Maskiner og transportmidler,

fødevarer, papir og pap, stål og jern samt termo-

og vindenergi. Det kunne være et initiativ

som etableringen af en ’Katrinebjerg-satellit’ i

Randers - jf. afsnittet om innovation.

Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende

initiativer:

Randers Kommune skal gå forrest

Randers Kommune er med sine ca. 9.000 ansatte

den største arbejdsplads i kommunen.

Det giver kommunen et særligt ansvar. Byrådet

ønsker, at kommunen går forrest i indsatsen for

at styrke de menneskelige ressourcer.


Det skal ske ved:

• at arbejde systematisk med efter- og videreuddannelse

til ledere og medarbejdere

• at etablere flere uddannelsesstillinger og

praktikpladser i kommunen

• at indhente tilbud fra lokale uddannelsesinstitutioner,

når fx ledere, medarbejdere,

ledige m.fl. skal opkvalificeres og ved at udbygge

sine relationer til uddannelses- og videninstitutioner

for at udvikle de kommunale

ydelser

Randers som Vækstcenter

For at styrke Randers Kommunes position som

et vækstcenter og for at sikre, at virksomhederne

på kort og langt sigt har den rette, velkvalificerede

arbejdskraft til rådighed har byrådet i

maj 2007 vedtaget strategioplægget ”Randers

som vækstcenter 2016 - fokus på industrien”.

Randers som Vækstcenter kombinerer uddannelses-

og arbejdsmarkedsindsatsen og sætter

fokus på:

• de unge, uddannelse og erhvervstilknytning

• de ufaglærte, som skal have en faglært uddannelse

og efteruddannelse af arbejdskraften

i bredere forstand

• udvikling og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet

• arbejdsmarkedstilknytning for borgere med

funktionsnedsættelse

• attraktiv bosætning for arbejdskraften

Aktiviteterne tager hånd om de aktuelle og

fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet i

form af:

• øgede krav om faglært arbejdskraft

• lav ledighed

20

• flaskehalstendenser indenfor en lang række

brancheområder

• mange medarbejdere vil forlade arbejdsmarkedet

på grund af alder

• vigende interesse blandt unge for at tage

uddannelse indenfor en række specifikke

fagområder og frafaldet blandt unge på ungdomsuddannelserne

Som et led i budgetforliget for 2008 har byrådet

besluttet, at næste fokusområde er ”Randers

som Vækstcenter – fokus på den offentlige

sektor”. Denne plan skal vedtages i foråret

2008. Indsatsen vil have fokus på rekruttering,

udvikling og fastholdelse af medarbejdere i den

offentlige sektor.

Randers – en venlig tilflytterby

Randers Kommune ønsker at være forberedt på

det kommende arbejdsmarked og ser en nødvendighed

i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft

til byen.

For at imødekomme de udfordringer, der kan

opstå, når udenlandsk arbejdskraft kommer

til landet, vil Randers Kommune arbejde for,

at det sker under gode forhold og på en sådan

måde, at Randers bliver et naturligt valg.

Randers Kommune tager initiativ til et projektsamarbejde

mellem virksomheder, fagforeningerne,

jobcentret, sprogskole, uddannelsesinstitutioner,

boligforeningerne m.fl.

Ideen er at markedsføre kommunen overfor udvalgte

faggrupper i fx Polen og efterfølgende

tage hånd om job, job til ægtefælle, sprogundervisning,

bolig etc. På den måde vil både det


arbejdsmæssige, det integrationsmæssige og

det familiemæssige få de bedste betingelser.

Udvikling af nye

erhvervsuddannelser

Byrådet vil understøtte uddannelsesinstitutionerne

i deres fortsatte udvikling af nye erhvervsuddannelser,

der på den ene side kan

matche de nye krav på arbejdsmarkedet og på

den anden side sikre at flere gennemfører en

ungdomsuddannelse.

Kompetencecenter

Region Midtjyllands Vækstforum besluttede i

december 2007, at ét af seks nye kompetencecentre

skal oprettes i Randers. Kompetencecenteret

får til opgave at opkvalificere arbejdsstyrken

gennem kontakt til især små og

mellemstore virksomheder. Kurser, rådgivning

af virksomheder og opfølgning på indsatsen

skal bidrage til at hæve uddannelsesniveauet

for især voksne med en kortere uddannelse.

Samtidig har Handelsskolen Minerva fået bevilget

over fire mio. kr. fra Undervisningsministeriet

til at skabe et voksenvejledningsnetværk,

21

der dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og

Favrskov kommuner. Netværket skal sideløbende

med kompetencecenteret sikre, at arbejdskraften

i lokalområdet bliver bedre uddannet.

Byrådet støtter den fortsatte udvikling af kompetencecentret.

Uddannelsesgaranti

Det er vigtigt for byrådet, at alle unge, der starter

på en uddannelse, også gennemfører en

uddannelse. Gennem et finmasket netværk og

samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner,

virksomheder og Randers Kommune vil byrådet

være med til at garantere de unge en uddannelse

og sikre kvalificeret og professionel støtte

til de studerende, der har behov for det.

Mentorordninger og

udbygget vejledning

Byrådet ønsker gennem et målrettet samarbejde

med uddannelsesinstitutionerne at udbygge erhvervsvejledningen,

skabe brobygning og etablere

mentorordninger. Især erhvervsvejledning

ved udslusning fra folkeskolen er vigtig. På den

måde bliver de studerende tidligst muligt bliver


opmærksomme på muligheder og konsekvenser

ved deres forskellige uddannelsesvalg

De unges kendskab til ungdomsuddannelserne,

herunder især erhvervsuddannelserne og de

muligheder, disse uddannelser giver, skal øges.

Fx kan det lokale erhvervsliv deltage i forældreinformationsmøder

i folkeskolen, ligesom netværk

mellem lærere i udskolingen og lærere på

ungdomsuddannelserne kan udbygges.

Universitet på Randers Bibliotek

For at styrke Randers rolle som uddannelsesby,

give de herboende studerende bedre vilkår og

udbygge relationerne til universitetsmiljøet, vil

byrådet arbejde for at der oprettes et studiemiljø

i tilknytning til Randers Bibliotek.

Flere merituddannelser

Det er afgørende, at flere både unge og ældre får

en videregående uddannelse. Byrådet vil derfor

støtte de videregående uddannelser i Randers i

arbejdet med fx at skabe flere merituddannelser.

Byrådet vil også bl.a. via uddannelsesportalen

hjælpe til at synliggøre de videregående

uddannelser i Randers.

22

Synlige uddannelsesinstitutioner

Flere skal uddanne sig i Randers. Byrådet vil

derfor i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

og erhvervslivet fortælle ”den gode historie”

om Randers som uddannelsesby.

Det kan ske gennem en samlet profilering af

Randers som uddannelsesby. Herunder muligheder

for billige boliger, mulighederne og

miljøet omkring Randers Universitet på Biblioteket,

musik og cafémiljø, faste studenterarrangementer

mv.

Uddannelsesportalen, som Randers Kommune

driver sammen med uddannelsesinstitutionerne,

skal fortsat udvikles.

Formålet med portalen er at give nuværende

og kommende studerende mulighed for at orientere

sig om de muligheder, Randers rummer

som uddannelsesby. Portalen retter sig også

mod personer, som ønsker oplysninger om efter-

og videreuddannelse. Portalen skal desuden

skabe kontakt mellem erhvervslivet og

uddannelsesmiljøet i byen. Det skal bl.a. ske

via formidling af studiejobs, praktikpladser og

erhvervsrelaterede projekter. Portalen er samtidig

et ”uddannelsesvindue” til omverdenen,

som skal være med til at profilere Randers som

uddannelsesby.


Iværksætteri

Råsted Bryghus

Randers skal være kendt for sit omstillingsparate

erhvervsliv, sin driftige iværksætterkultur og

de tætte relationer til videnmiljøerne. Randers

Byråd vil understøtte den positive udvikling med

de gode resultater i målinger som Deloittes erhvervsklimamåling

og Børsens Gazellekåringer.

Randers Kommune ønsker som en god iværksætterby

at udnytte alle de gode historier ved

målrettet at fortælle om dem. Der skal samtidig

aktivt arbejdes for at skabe nye succeshistorier.

Randers Kommune vil udbygge sin position

som vækstkommune og skabe de bedste betingelser

for iværksætteri og innovation i både

de offentlige og de private virksomheder. Iværksætterindsatsen

skal ske inden for alle brancher.

Men de 5 brancher, hvor Randers har en

styrkeposition, skal have særlig fokus.

Erhvervsudviklingen skal fortsat foregå i tæt

samspil med erhvervslivet og være præget af

alle aktørers mangfoldighed af initiativer.

23

REG LAB gennemførte i 2007 en analyse for

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den fortæller

bl.a., at Danmark er god til den generelle erhvervsservice

og rådgivning til de lokale erhverv

(frisører, håndværksvirksomheder, restauranter

mv.). Derimod er man stadig ikke god nok til at

tilføre kompetencer og viden til de innovative

iværksættere.

Flere analyser viser, at vækstiværksætteriet kan

fremmes ved at tilrettelægge en indsats med

følgende elementer:

• idémodning

• inkubatormulighed (et fysisk sted med kontorfællesskab,

rådgivning og videndeling)

• mentormulighed med erfarne erhvervsfolk

• strategisk udviklingsforløb

• netværksmuligheder og formidling af viden)

Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende

initiativer:


Vækstvirksomheder

Det er vigtigt, at ressourcerne til erhvervsfremme

bruges mest hensigtsmæssigt og på en

sådan måde, at størst mulig effekt nås. Kommunen

prioriterer vækstvirksomheder, fordi de

fungerer som lokomotiv for øvrige iværksættere.

Vækstiværksættere skaber iværksætterkultur og

fungerer som rollemodeller.

I arbejdet udført af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

og Væksthus Midtjylland gøres en

særlig indsats for at identificere virksomheder

og iværksættere med vækstpotentiale. Den indsats

støttes af Randers Kommune gennem den

samarbejdsaftale, der indgås med Randers Erhvervs-

& Udviklingsråd .

Iværksætterhus

T. O. Stelectric

Randers Kommune igangsætter primo 2008 en

forundersøgelse af mulighederne for at oprette

et iværksætterhus i Randers.

Forundersøgelsen foretages i samarbejde mellem

Erhverv og Udvikling, Randers Erhvervs- &

Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland. I undersøgelsen

skal indgå erfaringer fra lignende

projekter i ind- og udland.

Ideen er skabt for at imødekomme de mange

ønsker og behov mange iværksættere er kommet

med. Der ønskes et samlingssted, et hus

med en lang række faciliteter og muligheder for

iværksættere. Det præcise indhold og rammerne

for et iværksætterhus skal undersøges nærmere

i forundersøgelsen, men de foreløbige tanker

inkluderer følgende funktioner for huset:

24

• kontorfællesskab blandt iværksættere med

vækstpotentiale

• fælles faciliteter som kantine, sekretariatsmuligheder

mv.

• adgang til netværk og samarbejde

• konkrete projekter forankret på stedet (samarbejde,

netværk, kurser, arrangementer)

• ”flydende arbejdspladser” – det vil sige at

iværksættere for kortere perioder har adgang

til at komme og arbejde i et åbent kontorfællesskab

• faglige kompetencer til stede i huset (advokater,

revisorer mv.)

• service og rådgivning til stede – også som arrangementer

Iværksætterhuset skal synliggøre og styrke indsatsen

overfor iværksættere i Randers Kommune.

Det skal skabe bedre rammer for både

at sikre god service overfor alle iværksættere og

samtidig være med til at hæve antallet af vækstiværksættere

i kommunen.

Iværksætterhuset indeholder alle de ydelser,

der tilsammen skaber vækstiværksætteri. Et

hus med kombinationen af attraktive lejemål,

rådgivning, videndeling mellem beboerne, og

liv skabt ved arrangementer og fælles brug af

faciliteter.

Iværksætterhuset kan samtidig være med til at

øge synligheden omkring Randers Kommunes

styrkepositioner. Huset skal have særlige indsatsområder

og/eller afdelinger med særlige

kompetencer eller klynger.


Iværksætterhøjskole

Kommunen vil i samarbejde med Den Skandinaviske

Designhøjskole, Væksthus Midtjylland,

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Handelsskolen

Minerva, Randers Tekniske Skole m.fl.

undersøge mulighederne for at etablere en

iværksætterhøjskole i Randers.

Højskolen skal via samarbejde med de bedste

lærerkræfter give iværksættere intensiv vejledning,

uddannelse, gensidig erfaringsudveksling,

netværksdannelse og øvelse. Dermed skal højskolen

bidrage til at endnu flere får succes som

iværksættere. Samtidig skal højskolen være

med til at styrke iværksættermiljøet i Randers,

formidle de gode historier og profilere Randers

som iværksætterkommune.

Mentor- og sparringsforløb

Randers Kommune vil i samarbejde med Randers

Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus

Midtjylland udarbejde mentor- og sparringsforløb

som et godt initiativ placeret i et iværksætterhus.

Nye mentorforløb skal knytte iværksættere og

erfarne folk fra det etablerede erhvervsliv sammen

i et stærkt netværk med den personlige

relation i fokus.

Erfaringer fra lignende initiativer viser, at yngre

erhvervsfolk, der får sparring og støtte til at

realisere deres faglige og personlige potentiale,

har større chance for succes. Erfaringsudvekslingen

er også givtig for den erfarne leder, der

formidler sin erfaring på en konstruktiv måde

og samtidig udfordres af en ny og værdiskabende

indstilling fra iværksætteren.

25

Netværksdannelse for iværksættere

Netværk og videndeling kan være afgørende for,

om iværksættere og etablerede virksomheder

overlever og vokser. Man mødes med andre med

samme udfordringer, får lettere adgang til viden

og kompetencer og har mulighed for at finde

samarbejds- og sparringspartnere.

Der eksisterer allerede mange former for for-

melle netværk i Randers Kommune, men ikke

alle potentielle deltagere kender mulighederne

og gør brug af dem. Samtidig er der behov for

at arbejde med at udvikle netværkene, så de

modsvarer deltagernes behov.

Randers Kommune vil i samarbejde med Randers

Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus

Midtjylland give iværksættere og virksomheder

bedre betingelser for videndeling og for at deltage

i relevante og udbytterige netværk.

Indsatsen skal gøre det nemt for iværksættere

og virksomheder at skabe netværk og dele viden.

Netværksforløbene kan både være gennem traditionelt

arrangerede forløb men også i form

af netværkscafeer, virksomhedsbesøg og internetbaserede

mødesteder. Tilbudene knyttes til

den service og rådgivning, kommunen stiller til

rådighed gennem Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

og Væksthus Midtjylland.

Idéudvikling (rugekasser)

Flere iværksættere skal overleve efter opstartsperioden,

og flere skal vokse og blive såkaldte

vækstiværksættere. Det skal undgås, at gode og

frugtbare ideer, der kan skabe basis for vækst


og arbejdspladser, går tabt, fordi der ikke stilles

de rigtige muligheder til rådighed.

Som et supplement til den basale grundrådgivning

med forretningsplan og finansiering, der

gives til iværksættere, vil Randers Kommune

derfor sammen med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

og Væksthus Midtjylland udvikle en

såkaldt rugekasse, der kan sikre, at de rigtige

ideer kan modnes og udvikles med professionel

sparring.

Rugekassen skal være et samlingssted, hvor

folk med iværksættertanker – private såvel som

offentlige, fuldtids såvel som fritidsiværksættere

- kan hente hjælp, før de er klar med en

egentlig forretningsplan.

Iværksætterkultur

Randers Kommune vil være en iværksættervenlig

kommune. Kommunen vil gerne motivere til

iværksætteri samtidig med, at der skabes prestige

omkring det at blive iværksætter.

Byrådet vil i samarbejde med Randers Erhvervs-

& Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland igang-

26

sætte konkrete initiativer, der kan være med til

at fremme iværksætterkulturen.

Det kan være initiativer som:

Randers’ bedste idé

Udvikle ideer og konkrete events, hvor iværksætteri

er i fokus. Det kunne være et arrangement

og et forløb i Randersugen, hvor årets

iværksætter/den bedste idé kåres.

• PR kampagne

En positiv kampagne, der både skal være

med til at lokke kommende iværksættere i

gang med deres idé og skabe positiv omtale

af Randers som iværksætterby.

• Skoleprojekt

En eller to skoler i Randers udpeges til

iværksætterskole og arbejder målrettet med

iværksætteri i en eller flere perioder.

• Iværksætterkulturuge

Med en messe eller festival som omdrejningspunkt

kan der sættes fokus på iværksætteri

på en ny og spændende måde. Det kan både

være en kombination af emnet Randers bedste

idé, men også som en mulighed for at

Randers er samlingssted for iværksættere,

investorer, fagfolk, eksperter med videre.


Innovation

Innovation skaber nye produkter, processer,

ydelser og forretningskoncepter. Arbejdet med

innovation er derfor et centralt element i styrkelsen

af både offentlige og private virksomheders

konkurrenceevne og et helt centralt element

i erhvervspolitikken.

Lige nu arbejder kun ca. halvdelen af virksomhederne

i Randers med innovation. Desuden

er der kun et begrænset samarbejde mellem

virksomheder og videninstitutioner, og kun få

virksomheder deltager i egentligt klyngesamarbejde

og netværk.

Innovation i virksomheder fremmes af samar-

bejdsrelationer med videninstitutioner, netværk

med andre virksomheder, adgang til lokale

innovationspartnere og udbydere af erhvervsservice.

Randers har gode muligheder for at fremme

innovation. Randers ligger lige midt imellem

to universitetsbyer og er en del af det østjyske

bybånd. Fra Randers i nord til Kolding i syd

27

flettes byerne sammen i et voksende arbejdsog

boligmarked, og i stadig stigende grad kan

man tale om ét innovativt miljø. Potentialet ved

netop den placering er unik og skal udnyttes i

endnu større grad fremover.

Erhvervslivet skal inspireres og motiveres til innovation,

så der skabes et godt grundlag for at

fremme virksomhedernes konkurrenceevne og

mulighed for vækst. I indsatsen over for innovation

vil Randers Kommune have særlig fokus

på de 5 brancher, hvor Randers har en styrkeposition.

Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende

initiativer:

Randers Kommune som

drivkraft for innovation

Green Comfort

Kommunen prioriterer derfor fortsat at indgå i

en række strategiske samarbejder og netværk

regionalt og internationalt. Samarbejder som

kommunens engagement i vækstforumarbejdet,

EU-kontoret i Bruxelles, deltagelse i det

østjyske bybåndsamarbejde, Djurslandkommu-


nerne og Mariager Fjord Kommunesamarbejde,

Gudenåkomiteen og kultursamarbejder.

Byrådet ønsker at gå foran ved at anvende innovation

som redskab til udvikling og vækst.

Kommunen vil som den største arbejdsplads

være med til at synliggøre innovation og afprøve

metoder, som kan være med til at skabe fornyelse.

Randers Kommune vil derfor være med

til at udvikle og deltage i innovationsprojekter i

samarbejde med virksomheder og videnmiljøer.

Et par eksempel på innovationsprojekter er Er-

hverv og sundhed og Randers Kommune som

miljøkommune.

Erhverv og Sundhed

Randers Byråd ønsker at fremme en erhvervsudvikling

under temaet erhverv og sundhed.

Der forventes et væsentligt vækstpotentiale

ved at satse på et erhvervsmæssigt afkast fra

sundhedssektoren. Ved at koble virksomheder,

forskere og sundhedssektoren sammen kan der

udvikles nye produkter og services til gavn for

både brugerne og erhvervslivet.

Der er et særligt potentiale i Randers gennem

sundhedscentret og sygehuset. Randers Kommune

vil undersøge mulighederne for at igangsætte

egentlige pilotprojekter inden for erhverv

og sundhed med sundhedscentret og evt. sygehuset

som omdrejningspunkt.

Der nedsættes en gruppe bestående af Randers

Kommunes afdeling for sundhed, sundhedscentret,

afdelingen for Innovation og Forskning

28

i Region Midtjylland, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd,

evt. repræsentanter for sygehuset

og Erhverv og Udvikling. Gruppen skal konkretisere

indsatsen og formulere egentlige forsøgsprojekter,

hvor en række interessenter inddrages.

Det vil både være lokale virksomheder,

forskere fra universiteter og sygehuset.


Randers Kommune

som miljøkommune

Energi og miljøområdet er det område, der gennem

de seneste år har haft den største vækst i

beskæftigelse, omsætning og eksport i Danmark.

Med de kommende internationale og nationale

satsninger på energi- og klimaområdet er der et

stort potentiale for yderligere vækst og udvikling.

Hertil kommer, at Region Midtjylland står

stærkt inden for området. Derfor er energi- og

miljøområdet også en af Vækstforums megasatsninger.

Energi og miljøområdet er en af Randers Kommunes

styrkepositioner. Det skyldes altovervejende

tilstedeværelsen af Vestas, der beskæftiger

90 % af de beskæftigede indenfor dette

område i kommunen.

Kommunen vil understøtte den fortsatte udvikling

på området og satse målrettet på at udvikle

initiativer, hvor kommunen går foran som

miljøkommune.

Styrkepositioner skal udnyttes

Klynger og spidskompetencer er med til at gøre

et område mere konkurrencedygtigt og bidrager

til merværdi for et område. Lokal konkurrence,

samarbejde og videndeling har en positiv indflydelse

på vækst og udvikling i virksomhederne.

Erhverv og Udvikling vil i samarbejde med Randers

Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus

Midtjylland undersøge nærmere, hvordan man

kan arbejde målrettet med klyngeudvikling for

at styrke den strategiske indsats på området.

29

Byrådet ønsker i særlig grad at satse på det lokale

erhvervslivs styrkepositioner indenfor

maskiner og transportmidler, stål og jern, papir

og pap, fødevarer, termo- og vindenergi og IT.

I forlængelse heraf vil Erhverv og Udvikling i

samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

og Væksthus Midtjylland tage initiativ

til konkrete initiativer, som skal styrke samarbejdet

og netværksdannelserne i klyngerne.

Samtidig skal initiativerne bidrage til en fortsat

udvikling af de spidskompetencer, der allerede

er til stede i kommunen.

Desuden vil der blive arbejdet med udvikling af

konkrete initiativer og projekter, der kan være

med til at udnytte de styrkepositioner indenfor

regionens og vækstforums megasatsninger inden

for fødevarer samt energi og miljø.

Randers skal være bedst til at anvende forskning,

IT og ny teknologi

Der skal udvikles initiativer, som fremmer samarbejdet

mellem videninstitutioner og virksomheder,

der vil fremme udveksling og anvendelse

af ny forskning og viden.

Der arbejdes derfor med en række initiativer,

der støtter op om, at Randers er et sted, hvor

forskning og viden anvendes i praksis. Det er

initiativer som design, erhverv og sundhed under

Randers Kommune som drivkraft til innovation”,

Katrinebakke og IT-netværksagent.


Tulip

SCA Packing

Design

Med Den Skandinaviske Designhøjskole beliggende

i kommunen er der gode forudsætninger

til stede for at sætte et særligt fokus på design i

kommunens erhvervsudvikling. Byrådet ønsker

at udbygge sit samarbejde med designhøjskolen

og støtte tiltag, der kan styrke skolens rolle

som center for design og drivkraft i forhold til

at få flere virksomheder til at arbejde målrettet

med design, som det fx skete i forbindelse med

projektet Design Match.

30

Bosal

I løbet af 2008 udarbejdes et forslag til en generation

2 af Design Match, som kan videreføre

og udvikle de positive resultater fra den første

udgave af Design Match. Den netop færdiggjorte

evaluering viser en overvældende positiv

respons fra de deltagende virksomheder.


IT netværksagent Midtjylland

Vækstforum har besluttet at udbyde en 5-årig

indsats med et samlet aktivitetsniveau på 86

mio. kr. for at styrke innovationspotentialet i

samspillet mellem IT-forskning, IT-udvikling og

regionens virksomheder.

Indsatsen består af tre elementer: IT-netværksagenter,

rekruttering til IT-uddannelser og

IT-virksomheder samt internationalt netværk og

samspil. Indsatsen gennemføres sammen med

Alexandra instituttet og Innovation Lab fra Katrinebjerg

samt IT-forum Midtjylland.

Randers Kommune indgår i samarbejdet med

regionen og de øvrige deltagende kommuner.

IT-netværksagent projektet udgør et bindeled

mellem virksomheder og forskning på Katrinebjerg.

IT-netværksagenterne placeres i de kommuner,

der ønsker deltagelse i projektet. De bliver bl.a.

brobyggere for virksomhederne ved at matche

virksomheder og videnpersoner fra forskningsmiljøer.

De skal fungere som hotline for virksomhederne

til videnmiljøerne og formidle kon-

31

takt mellem virksomheder og videncentre for at

opstarte konkrete innovationsprojekter.

Katrinebakke

Inforserv

Randers Kommune forventer, at projektet med

IT-netværksagenten kan være med til at fremme

IT-miljøet i Randers. Og være en begyndelse

til et IT-kraftcenter med samspil mellem IT-videnmiljøer,

IT-uddannelsesmiljøer, rådgivning

af iværksættere og virksomheder, der anvender

nyere viden inden for IT-teknologien. Et kraftcenter,

hvor de synergieffekter, der ligger i at

være placeret mellem to IT-videnmiljøer i Århus

og Aalborg, udnyttes til størst mulig fordel for

erhvervslivet og uddannelsesmiljøet i Randers

Kommune.

IT som teknologi indeholder store innovationspotentialer

for erhvervslivet og for den offentlige

sektor. IT kan være med til at skabe helt

nye produkter, processer og forretningskoncepter,

og udfordringen er at få omsat disse IT-innovationspotentialer

til gavn for erhvervslivet i

Randers Kommune.


Udvikling af projektet igangsættes i begyndelsen

af 2008.

I et sådan IT-kraftcenter bør også indgå et inkubatormiljø,

hvor nye iværksættere inden for

IT-teknologi kan starte og få sparring med etablerede

virksomheder. Derfor indgår dette projekt

naturligt i Iværksætterhuset nævnt under

afsnittet om iværksætteri.

32

Netværk

Randers Byråd vil fremme erhvervsudvikling og

innovation gennem netværk og samarbejde. Der

er lang tradition for samarbejde i Randers, og

det vil kommunen bygge videre på og udvikle

nye muligheder for netværksdannelse.

I samarbejdsaftalen med Randers Erhvervs- &

Udviklingsråd vil der blive lagt vægt på udviklingen

af nye metoder for lokal, regional, national

og global netværksdannelse – netværk,

der i højere grad baserer sig på aktivering af

deltagerne frem for passiv servicering.

Netværk skal give mening og skabe engagement.

Det skal koble både fælles interesser

men også udfordre med tanker, der ikke ville

være opstået uden de pågældende netværk.


Detailhandel

Med sin gamle hyggelige midtby med de mange

unik- og kædebutikker, centerområdet i Paderup

med de gode parkerings- og tilkørselsforhold

samt dagligvarebutikker fordelt ud over

det meste af kommunen, der gør at de fleste

har mulighed for at gøre de daglige indkøb tæt

på hjemmet, har Randers Kommune gode forudsætninger

på detailhandelsområdet. Men

detailhandlen er under pres især fra Århus og

Ålborg, hvorfor det til stadighed er nødvendigt

strategisk at fokusere på at fastholde og udbygge

detailhandlen. Vi skal værne om og udvikle

styrkepositionerne og støtte nye tiltag, der sikrer

Randers en god position i et detailhandelsmarked

med hård konkurrence.

Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende

initiativer:

Den fysiske planlægning

Montain Farm

Planlovens bestemmelser om detailhandel blev

revideret i 2007 først og fremmest med det

sigte at underbygge liv i midtbyerne og forhindre

nye og større aflastningscentre. For Randers

vedkommende betyder det, at rammerne til detailhandel

i centerområdet i Paderup for nuvæ-

33

rende ikke kan udvides, men at der gives nye

muligheder for butikker i midtbyen.

Byrådet ønsker at udnytte planlovgivningens

muligheder fuldt ud og politisk vil der blive

arbejdet på at få udvidet rammerne. Den nuværende

detailhandelslovgivning hæmmer udviklingen

i Randers Kommune. Med en koncentreret

bymidte bestående af gamle i mange

tilfælde fredede huse og smalle gader, er det

vanskeligt at etablere nye og i særdeleshed

større pladskrævende butikker i centrum.

Byrådet vil sigte på at skabe en lettilgængelig

bymidte med gode parkeringsmuligheder placeret

rundt om hele midtbyen. På den måde

kan midtbyen på sigt fredeliggøres og friholdes

for gennemkørende biler. Derfor vil byrådet i

sin planlægning udpege egnede lokaliteter til

P-huse rundt om hele midtbyen.

Kardinalpunktet for midtbyens udviklingsmuligheder

er forbindelsen over fjorden. Derfor

planlægger byrådet en ny bynær forbindelse

over vandet.

Den fysiske planlægning sker i kommuneplan

og lokalplanlægningen.


Randers Midtby

Randers Midtby er kommunens centrum for

oplevelser og udvalgsvarer. Byrådet ønsker at

midtbyen bevarer sine unikke værdier samtidig

med, at detailhandlen fortsat kan udvikles. Moderne

butikker skal indpasses i det historiske

bymiljø. Byrådet har fokus på at øge udbuddet

af udvalgsvarebutikker i midtbyen.

Det er vanskeligt at indpasse moderne butikker

i den gamle bykerne og især er det en udfordring

at få plads til store butikker, som de nye

detailhandelsregler åbner mulighed for. Midtbyens

afgrænsning indenfor centerringen, områderne

omkring Østervold og syd for Randers

Bro har ikke plads til den fremtidige udvalgsvareforsyning.

Derfor arbejdes der i kommuneplanlægningen

på at udvide midtbyen syd for

fjorden. På længere sigt vil nogle af arealerne

Randers Havn være omdannet til handelsog

oplevelsesområde.

Byrådet vil undersøge forslag og ideer til større

opland for detailhandel og service i Randers.

34

Byen og dens torve, gader og pladser skal indrettes

så der er sammenhæng i bymidten og

borgerne har en god oplevelse.

Detailhandelsstrukturens robusthed skal støttes.

Byen skal være den moderne handelsplads,

der er attraktiv for de handlende og kan

tiltrække både kæder og selvstændige butikker,

som styrker udbuddet af detailhandel og service.

Børnevenlig midtby

Udover at have en værdi i sig selv er oplevelser

og aktiviteter for børnefamilier en vigtig konkurrenceparameter

for detailhandlen. Byrådet

vil gøre en særlig indsats for at gøre midtbyen

attraktiv for børnefamilier, fx gennem fredeliggørelse,

indretning af de eksisterende pladser

og torve m.v. Et eksempel kunne være Slotspladsen

– jf. nedenfor.

Byrådet ser gerne, at Randers gennem en målrettet

indsats fra kommune, detailhandlen,

kulturlivet, foreninger m.fl. bliver kendt som

børnenes by.


Østervold

Renoveringen af Østervold giver en mangfoldighed

af muligheder for at lave oplevelser, tiltrække

randrusianere og besøgende ude fra til gavn

for byens handelsliv. Byrådet vil arbejde aktivt

for, at brugen af Østervold fremmes mest muligt.

Eventsekretariatet skal i samarbejde med

detailhandlen, kultur- og fritidslivet og andre fx

professionelle eventskabere sørge for, at der til

stadighed foregår aktiviteter på Østervold.

Fødevaremarked

Byrådet vil støtte en udvidelse af de eksisterende

torveaktiviteter. Det vil bidrage til at gøre

midtbyen endnu mere spændende at handle og

opholde sig i og det vil kunne medvirke til at

give de lokale fødevareproducenter bedre afsætningsmuligheder.

Byrådet ser gerne en sammentækning

af et fødevarehus (jf. afsnittet om

erhverv på landet) og torveaktiviteterne.

Overdækning af Slotspladsen

Byrådet vil undersøge, hvordan der kan etableres

en overdækning af Slotspladsen med det

formål at skabe et nyt rum i byen med plads

til oplevelser for ikke mindst børnefamilierne,

35

handel, kulturelle oplevelser og cafemiljø. Ved

at overdække pladsen vil ”udesæsonen” kunne

forlænges og gøre det muligt at holde på flere

mennesker i midtbyen efter butikkernes åbningstid.

Butikscenter i tilknytning

til gågademiljøet

En detailhandelsanalyse gennemført på vegne

af de gamle kommuner viste, at der er behov for

at etablere et overdækket butikscenter i umiddelbar

tilknytning til gågademiljøet, hvis Randers

ikke skal tabe yderligere markedsandele

i forhold Århus og Ålborg. Byrådet vil via sin

planlægning skabe grundlaget for, at et sådant

center kan etableres.

Bilby i Randers

Mange af de eksisterende bilforhandlere har

pladsmangel og svært ved at finde plads til at

udvide. Samtidig vil branchen kunne opnå en

synergi via fælles markedsføring, fælles aktiviteter

m.v., hvis bilforhandlerne og evt. andre

beslægtede butikker, værksteder m.v. samles

geografisk. Byrådet har på denne baggrund, i

dialog med branchen, igangsat planlægningen


af en bilby ved motorvejsafkørsel 43, Sdr. Borup.

De tiloversblevne arealer, hvor bilforhandlerne

bor i dag, kan finde anvendelse til bla. etablering

af butikker.

Erhvervsfremme

Byrådet vil etablere et tilbud om erhvervsfremme

til detailhandlen på linie med den service,

kommunen stiller til rådighed over for de øvrige

erhverv via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

og Væksthus Midtjylland.

Indsatsen skal rettes mod iværksættere, der

ønsker at etablere handelsvirksomhed og mod

allerede etablerede handelsvirksomheder. Indsatsen

tilbydes i form af tiltag, der kan føre til

udvikling og yderligere vækst. Det kan være:

36

• Gruppevis i form af relevante seminarer,

temamøder, oplæg til netværksdannelse og

kurser (fx som turismeambassadør) og

• Individuelt i form af målrettede tiltag som

vejledning, sparring om forretningsudvikling,

mentorordninger, generationsskiftevejledning

m.v.

Indsatsen skal prioriteres i forhold til de iværksættere

og virksomheder, der har det største

vækstpotentiale. Det kan fx ske ved en aktiv

opsøgning af virksomheder med potentiale for

e-handel, udvikling af unikbutikken eller udvikling

fra unik- til kædebutik etc.

Organisering og finansiering af indsatsen skal

tilrettelægges sammen med erhvervet.


Erhverv på landet

Ommersyssel Biavlcenter

Byrådet ønsker at skabe rammerne for udvikling,

trivsel og livskvalitet på landet for borgerne,

virksomheder, foreningsliv m.fl. med

udgangspunkt i kommunens særlige ressourcer

og forudsætninger.

Som et første skridt i processen for at sikre levende

og dynamiske landdistrikter, baseret på

lokal medbestemmelse og lokalt engagement,

vedtog byrådet derfor i foråret 2007 en politik

for landdistriktsudvikling. Landdistriktspolitikken

opstiller mål for bosætning, turisme, fritid

og kultur, natur og miljø samt erhverv.

Hovedmålet er, at der fortsat skal arbejdes aktivt

for gode muligheder for at drive erhverv i

landområderne ved at udvikle og udnytte nye

muligheder og potentialer. Indsatsen falder inden

for tre områder:

1. Nye og eksisterende virksomheder skal tænkes

ind i oplevelsesøkonomi og turisme

2. Landbrugserhvervet skal fremtidssikres

3. Vejledning, netværk og videndeling skal styrkes

37

Der er i 2007 etableret en lokal aktionsgruppe

i Randers Kommune – LAG Randers, som med

støtte fra EU’s landdistriktsmidler på 2.1 mio.

om året skal arbejde for at fremme udviklingen

i kommunens landområder.

Vækstforum i Region Midtjylland har i sin er-

hvervsudviklingsstrategi også fokus på udvikling

i landdistrikterne og vil gennem en række

udbud støtte projekter på området.

Randers Byråd har afsat 2 mio. kr. om året til

medfinansiering af projekter, der sigter på at

skabe udvikling på landet. Byrådet ønsker et

tæt samarbejde med LAG Randers og Region

Midtjylland omkring udvikling af kommunens

landdistrikter.

Landbrugserhvervet er medtaget i byrådets miljøpolitik

og indgår derfor ikke i erhvervspolitikken.

Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende

initiativer:


Detailhandel

Tilstedeværelsen af butikker er afgørende for

bosætning og trivsel på landet.

For at beskytte de mindre dagligvarebutikker

i landområderne, vil byrådet være tilbageholdende

med at tillade, at der etableres yderligere

dagligvarebutikker langs indfaldsvejene til

Randers. Hvor det er muligt, vil byrådet gøre

det attraktivt at drive butik i de mindre byer.

Lokale fødevarer

Idet Danish Crowns hovedkontor og datterselskabet,

forarbejdningsvirksomheden Tulip International

begge er lokaliseret i Randers Kommune,

har fødevareerhvervet en fremtrædende

styrkeposition på det globale marked. Samtidig

har det regionale Vækstforum fødevarer som en

af sine megasatsninger og vil i de kommende år

investere betragteligt i en fortsat udvikling af

regionens fødevareerhverv. Byrådet vil målrettet

støtte initiativer, der bakker om denne indsats.

I forlængelse heraf ønsker byrådet at fremme

lokal nicheproduktion, forarbejdning og salg

af fødevarer produceret i Randers Kommune,

typisk af mindre producenter og virksomheder.

Det kan være fødevarer, der er egnsspecifikke

eller bærer på en særlig historie, er økologiske,

er særligt sunde eller andet.

Indsatsen vil omfatte følgende projekter:

• Målrettet vejledning til iværksættere, der

ønsker at igangsætte en produktion og/eller

forarbejdning af lokale fødevarer, herunder

etablering af gårdbutikker og lign.

38

• Vejledning til allerede etablerede fødevareproducenter,

der har potentiale for vækst

gennem udvikling af produkter, services, afsætning

osv.

• Netværksaktiviteter mellem lokale producenter

m.fl. med henblik på at skabe innovation

og vækst.

• Som led i arbejdet med at understøtte og

udvikle netværksaktiviteter mellem lokale

producenter og andre, skal mulighederne i at

etablere et fødevarehus som et fælles udstillingsvindue

og center for koordination af de

netværksunderstøttende aktiviteter undersøges

nærmere.

Indhold og finansiering af aktiviteterne skal

aftales mellem Randers Kommune, LAG Randers,

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen

for Randers og Omegn samt evt.

andre interesserede parter.

Udnyttelse af landsbyernes

specifikke potentialer

Byrådet ønsker at understøtte de enkelte landsbyers

erhvervsudvikling med udgangspunkt i

landsbyens egne ressourcer og specifikke kompetencer.

Det kunne fx være:

• Den kreative landsby: Fællesskab mellem fx

keramikere, billedkunstnere, gallerier eller

lignende.

• Landsby-outlet: Samling af mærkevarebutikker,

der sælger ud af deres kollektioner

• Konsulentfællesskaber, dvs. kontorfællesskab

mellem konsulenter/enkeltmandsvirksomheder

eller lign. fx i nedlagte landbrugsejendomme


• Kursusaktiviteter

• Produktion, forarbejdning og salg af fødevarer

(jf. også ovenfor)

• Miniklynger, hvor en landsby sammen dækker

fra ide over produktion, marketing, salg etc.

inden for et givent område, fx hvor landsbyen

har særlige historiske forudsætninger

• Den sunde landsby: Klyngedannelse omkring

sundhed, wellness etc.

• Den C02-neutrale landsby

Indsatsen søges tilrettelagt i samarbejde med

LAG Randers, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd,

Turistforeningen for Randers og Omegn

m.fl.

Byrådet vil igangsætte et forprojekt, der skal

konkretisere, hvordan indsatsen kan operationaliseres.

Det er hensigten, at forprojektet

skal munde ud i et eller flere udbud, der kan

støtte sådanne landsbyerhvervsudviklingsprojekter

økonomiske, organisatorisk, med vejledning

etc.

Oplevelser på landet

Landområderne har på grund af naturen, landsbymiljøerne

og muligheden for at udnytte tiloversblevne

landbrugsejendomme særlige forudsætninger

for at udvikle erhvervene indenfor

oplevelsesøkonomien.

Byrådet ønsker i samarbejde med lokale virksomheder,

ildsjæle, organisationer, LAG Randers,

Randers og Omegns Turistforening, Randers

Erhvervs- & Udviklingsråd m.fl. at udnytte

dette potentiale.

39

Indsatsen skal dels bestå af proaktiv oplysning

og vejledning til iværksættere indenfor området,

fx for at få flere til at etablere Bed &

Breakfast og gårdbutikker etc. Dels skal eksisterende

virksomheder inden for området tilbydes

målrettet vejledning og tilbud om at indgå i

netværk for at tilvejebringe erfaringsudveksling,

innovation og vækst.

Byrådet vil undersøge muligheden for gennem

udbud at udvælge og støtte projekter, der kan

skabe udvikling indenfor specifikke områder.

Det kunne fx være projekter, der sigter på at

fremme erhvervene indenfor oplevelsesøkonomien

i tilknytning til Gudenåen og Randers

Fjord.

I fastlæggelsen af den fremtidige turismestrategi

ønsker byrådet, at der er et særligt fokus på

at udvikle landområdernes potentialer indenfor

oplevelsesøkonomien.

Vejledning til iværksættere

og virksomheder på landet

Den service, som kommunen tilbyder iværksættere

og virksomheder gennem Randers

Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland,

har iværksættere og virksomheder på

landet naturligvis også adgang til. Men i tillæg

hertil ønsker byrådet en målrettet indsats, der

med udgangspunkt i landområdernes særlige

potentialer og udfordringer, skal understøtte

en erhvervsudvikling på landet. Indsatsen skal

bl.a. omfatte:


• oplysning omkring det økonomisk fordelag-

tige i at etablere virksomhed i landbrugsejendomme

samt de planlægnings-, miljø-, og

skattemæssige forhold i denne forbindelse

• formidling af de gode historier omkring erhverv

på landet

• facilitering af netværk for iværksættere og

virksomheder på landet

40

Indsatsen vil blive tilrettelagt i samarbejde med

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, LAG Randers

m.fl.


Oplevelsesøkonomi og turisme

Dansk og international økonomi drives i stigende

grad af en efterspørgsel efter oplevelser

og der er derfor et stort potentiale for vækst og

beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien.

Byrådet vil satse bevidst på udvikling af oplevelsesøkonomien,

som er en væsentlig parameter

i konkurrencen om turister, borgere og

arbejdspladser. Byrådet ønsker også gennem

denne satsning at øge beskæftigelse, vækst og

eksport.

Oplevelsesøkonomi kommer til udtryk som både

kultur og turisme. Kulturinstitutioner, kreative

brancher og de virksomheder, der indtænker

oplevelser i deres produkt, er med til at gøre

Randers til et godt sted at bo og besøge. Oplevelsesøkonomi

kan også virke som en innovationsdynamo

for erhvervslivet gennem fx design

af produkter og ydelser.

På turismeområdet er der en rød tråd i visioner,

strategier og indsatsområder lige fra det nationale

til det lokale niveau. Den røde tråd sikres

via forpligtende samarbejder på tværs af og i

41

sammenhæng med den nationale, regionale og

kommunale erhvervsfremmeindsats.

Byrådet ønsker at fremme erhvervene indenfor

oplevelsesøkonomien og turisme i tilknytning

til Gudenåen og Randers Fjord, og ønsker et

særligt fokus på at udvikle landområdernes potentialer.

De kulturelle og kreative erhverv

Byrådet vil arbejde for at fremme udviklingen af

de kulturelle og kreative erhverv.

En stadig større del af samfundets produktion

og velstand kommer fra oplevelsesøkonomien,

herunder de kulturelle og kreative erhverv. Det

være sig fx spil, musik, design, kunsthåndværk,

teater m.v.

Byrådet ønsker at give de kulturelle og kreative

iværksættere og virksomheder samme adgang

til vejledning og støtte som det øvrige erhvervsliv.

Indsatsen skal gennemføres med udgangspunkt

i de særlige forudsætninger og muligheder,

der gør sig gældende på området.


Grundlaget for vækst inden for de kulturelle

og kreative erhverv er en god kulturpolitik, der

bredt stimulerer og understøtter ikke mindst

børnenes og de unges udfoldelsesmuligheder

på et højt niveau. Det tages der hånd om i kulturpolitikken.

Når byrådet også i sin erhvervspolitik

har fokus på området, er det for at understøtte,

at flere tager springet til at leve af

deres kreative og kunstneriske evner.

For at få viden om, hvordan byrådet bedst kan

medvirke til at fremme de kunstneriske og kulturelle

erhverv, skal der gennemføres et forprojekt.

Galleri Gak Kulturhistorisk Museum

42

Formålet med forprojektet er at afdække:

• Hvilke styrkepositioner har Randers Kommune

inden for de kunstneriske og kreative

erhverv - og hvilke vækstpotentialer findes

der set i et erhvervsmæssigt perspektiv? Er

der nicher med et særligt vækstpotentiale?

• Er det muligt at bidrage til, at allerede eksisterende

aktiviteter får mere succes og

vækst, og hvordan kan dette i givet fald gøres?

Hvordan kan de eksisterende kulturinstitutioner

som bibliotek, museer, musikskole

m.v. indtænkes fx ved at redefinere form og

indhold?


• Kan et middel være netværksdannelse og

samarbejde mellem de kreative og kulturelle

erhverv og det øvrige erhvervsliv, og hvordan

skal det i givet fald tilrettelægges?

• Kan etablering af et kunstvæksthus, mødesteder

el.lign. bidrage til at gøre det lettere

at drive kunstneriske og kreative erhverv,

herunder skabe en platform for synliggørelse,

markedsføring etc.?

Strategisk udvikling

af turisterhvervet

Den fremtidige udvikling i turismen og oplevelsesøkonomien

skal tage afsæt i en samlet Masterplan.

Det kræver mod til både at stå ved, hvem man

er som by og landdistrikt og til forandring, at

rage op og tænke nyt. Det mod har byrådet.

Derfor har byrådet i samarbejde med Turistfor-

eningen for Randers og Omegn igangsat det for-

beredende arbejde, som består af en foranalyse,

en oplevelsesprofil og et trendstudie. Oplevelsesprofilen

indeholder kløftanalyser mellem turismeaktører,

lokalbefolkningen og turister. Den

giver overblik og viden på relevante indsatsområder

og danner en fælles platform, retning

og rammer for de fremtidige turismeinitiativer.

Derudover giver den et grundlag for prioritering

økonomisk såvel som planlægningsmæssigt.

På den baggrund ønsker Randers Kommune,

Turistforeningen for Randers og Omegn i samarbejde

med erhvervet at videreføre det strategiske

arbejde afsluttende med en udviklingsplan,

delstrategier og handlingsplan, herunder

43

også det særlige potentiale og de vilkår der gør

sig gældende i landdistrikterne.

Randers Kommune nedsætter i samarbejde

med Turistforeningen for Randers og Omegn

en procesgruppe til at varetage det fortsatte

arbejde.

Sæsonudvidelse

Region Midtjylland har iværksat særlige initiativer

til destinationsudvikling - særligt med henblik

på sæsonudvidelse.

Midtjysk Turisme, Randers Regnskov, detailhandlen,

overnatningssektoren, Turistforeningen

for Randers og Omegn og Randers

Kommune vil i fællesskab gå i gang med et forberedende

arbejde om destinationsudvikling.

Oplevelsescenter

for egnsrelaterede fødevarer

Turisme og oplevelsesindustrien tager mere og

mere udgangspunkt i de erhvervsmæssige kompetenceområder

og styrkepositioner et lokaleområde

har.

Den del af turismevæksten, der affødes af

madoplevelser er stærkt stigende. Det er gourmetophold,

kokkeskoler, sundhed m.v. gode

eksempler på.

På den baggrund har Midtjysk Turisme, Region

Midtjylland og Turistforeningen for Randers og

Omegn i samarbejde med Randers Kommune

ønsket at tage initiativ til et ”Oplevelsescenter

for fødevarer i Randers”. Ideen er, at man på

alle niveauer i tilblivelsen af forskellige fødevarer

tilknytter en oplevelse. På hver enkelt stade

i produktionskæden skal det vurderes, hvorvidt


der kan tilknyttes en salgbar oplevelse. En samlet

udstillings- og salgsplatform for egnens fødevareproduktion,

der overholder veldefinerede

værdier, er samtidig markedsføring og profilering

af Randers.

Projektet skal ses som et delprojekt til initiativet

beskrevet under Erhverv på landet og skal

udvikles i tæt samarbejde med aktørerne, herunder

LAG, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd.

Program for ildsjæle

Byrådet ønsker en målrettet indsats - ”et program”

- for ildsjæle med engagement og ba-nebrydende

projektidéer indenfor oplevelsesøkonomien.

Det kunne være gennem netværk, hvor

ildsjæle bringes sammen med erhvervslivet eller

andre relevante aktører.

Indsatsen vil blive tilrettelagt i samarbejde med

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen

for Randers og Omegn, Erhvervsakademiet

i Randers m.fl.

44

Netværk

Brug af netværk og videndeling er en god måde

at sikre en fortsat udvikling af turisterhvervet

på.

I forbindelse med arbejdet med projektet ”Masterplan

for turismeudvikling langs Gudenåen

og Randers fjord” er der gennemført en evaluering.

Evalueringen viser et stort behov for netværk,

samarbejde, videndeling med fokus på

turisme/oplevelser.

Randers Kommune vil deltage i og understøtte

den fortsatte udvikling af netværk og videndeling

på turismeområdet.

Planet Randers

Byrådet vil medvirke til at realisere Randers

Regnskovs planer om at bygge verdens stør-ste

zoologiske have – Planet Randers.

Planet Randers vil være en lille udgave af jorden

med alle klimazoner og med zonernes dyre- og

planteliv. Det vil være et oplevelsescenter, som

kom¬binerer zoologisk have med badeland, hoteller,

restauranter, husdyrhold og fødevareproduktion

samt meget mere.

Såfremt planen sættes i værk, forventes Planet

Randers klar i 2020.


Randers Kommune

Erhverv og Udvikling

Laksetorvet

8900 Randers

Tlf. 8915 1515

www.randers.dk

More magazines by this user
Similar magazines