forslag til Erhvervspolitik som sendt i høring.pdf - Randers Kommune

UDKAST!
Randers Kommune
Erhvervspolitik
- på vej mod Randers 2016

En erhvervspolitik der rager op og rager os!
- forord ved borgmester Henning Jensen-Nyhuus
Et erhvervsliv i fortsat vækst er forudsætningen
for, at vi kan opretholde vores velfærdssamfund.
Derfor har vi i byrådet formuleret en ambitiøs
erhvervspolitik, der skal styrke Randers Kommunes
position som vækstkommune. Kommunen
skal skabe de bedste rammebetingelser for
erhvervslivet, støtte op om iværksættere og levere
et højt serviceniveau.
For byrådet er det afgørende, at erhvervspolitikken
er blevet til i en åben og innovativ proces.
Vi tror på, at de gode ideer og opbakningen til
at løfte sammen opstår, når mennesker med
forskellige udgangspunkter mødes og meninger
brydes.
Derfor er det også med stor glæde at opleve bor-
gere, virksomhedsledere, detailhandlen, Region
Midtjylland, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd,
Væksthus Midtjylland, Turistforeningen
for Randers og Omegn, Randers Handelsråd,
repræsentanter for uddannelses- og kulturinstitutioner,
arbejdsmarkedets parter, foreninger
m.fl. tage engageret del i drøftelserne af, hvad
der skal til for at føre Randers mod nye højder.
Erhvervspolitikken er skræddersyet. Den tager
sit udgangspunkt i de styrkepositioner og udfordringer,
vi har i Randers Kommune. Erhvervspolitikken
er nytænkende. Ikke bare rummer
den mange ambitiøse projekter. Den rummer
projekter, som vi tror på skaber vækst.
Fire elementer er helt centrale i erhvervspolitikken:
• vi skal have flere højtlønnede jobs
• vi skal have mere uddannelse
• vi skal have flere iværksættere med vækstpotentiale
• vi skal blive bedre til innovation, at tænke
nyt og anderledes, herunder bruge IT.
Derudover skal vi gøre en særlig indsats overfor
oplevelsesøkonomi og turisme, detailhandel og
erhverv på landet.
Erhvervspolitikken sammentænker uddannelses-
og erhvervspolitik og hænger tæt sammen
med arbejdsmarkedspolitikken. Det sker i troen
på, at synergien mellem netop de områder skaber
vækst og udvikling.
Foran os står nu arbejdet med at sætte er-
hvervspolitikkens mange initiativer i værk. Det
er mit håb, at vi også i dette arbejde kan løfte
i flok. Erhvervspolitikken og visionen for Randers
2016 bliver nemlig kun til virkelighed gennem
samarbejde. Det skal både være en politik,
der rager op og rager os!

Indhold
Fundament for erhvervspolitikken .......... 5
Vækstkuren ......................................... 11
Menneskelige ressourcer ...................... 19
Iværksætteri ........................................ 23
Innovation ........................................... 27
Detailhandel ....................................... 33
Erhverv på landet ................................. 37
Oplevelsesøkonomi og turisme .............. 41

Fundament for erhvervspolitikken
Partnerskab Randers
Byrådets erhvervspolitiske vision for Randers i
2016 bliver kun til virkelighed, hvis kommune,
region, erhvervsråd, væksthus, handelsråd,
turistforening, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesråd,
virksomheder, foreninger, organisationer,
LAG m.fl. understøtter en fortsat
erhvervsudvikling.
Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistfor-
eningen for Randers og Omegn samt Randers
Handelsråd har et særligt ansvar i implementeringen
af erhvervspolitikken. De indgår samarbejdsaftaler
med byrådet, der fastlægger de
indsatser, der skal udføres.
I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne
ansvaret for erhvervsservice. Det
betyder, at kommunerne kan gennemføre og
finansiere erhvervsserviceaktiviteter overfor
iværksættere og virksomheder samt igangsætte
erhvervsudviklingsaktiviteter.
Kommunerne kan vælge selv at drive erhvervsservice
eller gennemføre aktiviteterne i regi af
andre. Erhvervsservice overfor iværksættere og
5
virksomheder har Randers Kommune valgt at
gennemføre via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd
og Væksthus Midtjylland.
Det Lokale Beskæftigelsesråd er også en vigtig
partner i udmøntningen af erhvervspolitikken.
Gennem samarbejdet mellem arbejdsmarkedets
parter sikres en fortsat udvikling af arbejdsmarkedet,
så der altid er de rigtige kvalifikationer til
rådighed.
Med strukturreformen er der kommet øget fokus
på regional udvikling og politik. Det gør sig ikke
mindst gældende indenfor erhvervs- og uddannelsesområdet.
Både Væksthus Midtjylland og
det midtjyske EU-kontor er gode eksempler på
det.
Sammen med de andre kommuner i Region
Midtjylland er Randers Kommune medejer af
Væksthus Midtjylland og et fælles EU-kontor i
Bruxelles. Væksthus Midtjylland leverer i samarbejde
med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd
den specialiserede erhvervsfremmeindsats og er
således en central erhvervspolitisk aktør for kommunen.
EU-kontorets opgave er at sikre kom-

munens virksomheder og institutioner målrettet
information om og hjælp til at søge finansiering
og samarbejdspartnere i EU. Kommunerne opretter
hjemmebaser som er EU-kontorets lokale
kontaktflade. Randers Kommunes hjemmebase
er et samarbejde mellem Randers Kommune
ved Erhverv og udvikling, Randers Erhvervs- &
Udviklingsråd, Turistforeningen for Randers og
Omegn samt uddannelsesinstitutionerne.
Når det handler om den erhvervspolitiske indsats,
lægger byrådet afgørende vægt på det regionale
perspektiv. Samarbejdet med Region
Midtjylland, nabokommunerne og andre relevante
parter skal fremmes mest muligt.
Byrådet vælger også internationalt udsyn. Det
kommer bl.a. til udtryk i samarbejdet med venskabsbyerne,
hvor der bliver et særligt fokus på
det erhvervsmæssige.
Dialog med erhvervslivet
Randers Kommune vil fortsat være kendt som
en erhvervsvenlig kommune med et højt serviceniveau
og professionalisme. Servicen skal
tilpasses det behov og de ønsker, erhvervslivet
har. Derfor er dialogen med erhervslivet helt afgørende.
Eksisterende netværk i regi af fx. Randers
Erhvervs- og udviklingsråd meget vigtige.
Men byrådet lægger vægt på også at udvikle nye
dialogformer som fx. klimamålinger, tilfredshedsmålinger,
virksomhedspanel m.v. Byrådet
lægger også vægt på at dokumentere, hvad der
kommer ud af den erhvervspolitiske indsats.
Randers Byråd vil skabe gode rammer for er-
hvervsservice. Samarbejdsaftaler med Randers
Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjyl-
6
land skal sikre effektive og målbare resultater.
Der vil være en prioritering af den service der
udbydes, og en systematisk måling af de opnåede
resultater.
Randers Byråd ønsker at gøre de services, kommunen
stiller til rådighed over for iværksættere
og virksomheder mere synlige. I dag har 7 ud
af 10 virksomheder ikke kendskab til disse
ydelser. Samtidig har godt halvdelen af de virksomheder,
der kender ydelserne, modtaget et
eller flere af servicetilbudene. Virksomhederne
efterspørger mere oplysende erhvervsservice.
De ønsker især tilbud som foredrag, seminarer,
netværk og kurser.
Erhvervslivet skal have let adgang til information
om kommunens serviceydelser. En målrettet
information skal sikre kendskab til og
forståelse for kommunens service- og myndighedsopgaver.
Kommunen vil udvikle og forbedre kommunikationen
med erhvervslivet. Både i mødet mellem
virksomheden og medarbejderne i kommunen
og i den skriftlige kommunikation.
Randers Kommune ønsker fortsat at fremme
digitalisering af information og service, så virksomhederne
hurtigt og let kan benytte sig af
selvbetjening på kommunens hjemmeside.
Samtidig vil kommunen se på de enkelte procedurer
i sagsbehandlingen af virksomhedernes
henvendelser. Målet er at optimere sagsbehandlingen
til glæde for virksomhederne.

Byrådet fremmer erhvervslivets
vilkår på flere fronter
Byrådet har både direkte og indirekte indflydelse
på erhvervslivets vilkår.
Direkte, når den enkelte iværksætter eller virksomhed
får service direkte fra kommunen eller
via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og/eller
Væksthus Midtjylland eller når kommunen optræder
som myndighed over for virksomheden,
fx i forbindelse med miljø- og byggesagsbehandling.
7
Den direkte erhvervsfremmeindsats kan også
være rettet mod grupper af virksomheder, brancher
eller det samlede erhvervsliv.
Den indirekte indsats vedrører erhvervslivets øvrige
rammevilkår, som i større eller mindre udstrækning
påvirkes af kommunens politikker.
Det viser sig i erhvervsklimaundersøgelsen,
beskrevet i afsnittet om Vækstkuren, at der er
områder, som ikke er direkte relateret til en erhvervspolitik,
men som alligevel er meget vigtige
for virksomhederne. Det er emner som børnepasning,
infrastruktur, kultur- og fritidstilbud
og bosætningsmuligheder.

Erhvervspolitikken vedrører primært de områder,
hvor kommunen har direkte indflydelse på
iværksætternes og virksomhedernes vilkår. Men
byrådet vil i formulering af sine øvrige politikker
arbejde for, at erhvervslivet i Randers Kommune
sikres de bedst mulige rammebetingelser.
Erhvervsjord
Byrådet ønsker gennem salg af erhvervsjord at
fremme en fortsat positiv erhvervsudvikling i
hele kommunen. Kommunen vil som tommelfingerregel
have erhvervsjord, der er klar til salg
svarende til to års forventet salg. Kommunen
opkøber samtidig råjord til brug for fremtidige
erhvervsarealer. Der skal som minimum være
ledig råjord svarende til 4-5 års forventet salg.
Salget af erhvervsjord sker med udgangspunkt i
følgende målsætninger:
• Randers Kommune tilbyder velegnede og
velbeliggende erhvervsarealer til brug for alle
typer af erhverv, der er forenelige med lovgivningens
og byrådets miljøkrav.
• Randers Kommune skal altid have mindst et
større erhvervsareal, der kan imødekomme
også større virksomheders efterspørgsel på
jord.
• Randers Kommune sikrer mulighed for at
drive erhvervsliv både i og tæt ved Randers
by samt i de mindre bysamfund
• Randers Kommune sælger erhvervsjord ud
fra ønsket om at udvikle det lokale erhvervsliv
og tiltrække nye virksomheder.
8

9
Hvad betyder
Erhvervsjord
Lokale erhvervsområder
Nordlige hængsel
Jernbane

Infrastruktur og kollektiv trafik
Infrastrukturen er en afgørende forudsætning for
at styrke Randers muligheder for at fastholde sin
status som en vigtig del af det østjyske bybånd.
Både som erhvervsby og bosætningsby. Det handler
både om kollektiv trafik til bl.a. Århus, hurtige
togforbindelser til København og håndtering af
trængselsproblemerne i og omkring Randers.
Virksomhederne er afhængige af, at arbejdskraft
og varer let kan komme til og fra virksomheden.
Uddannelsesinstitutionerne er geografisk placeret
forskellige steder i Randers. En række ungdomsuddannelser
er placeret i henholdsvis syd
og nord, og de videregående uddannelser er placeret
spredt i bymidten. De studerende er derfor
afhængige af at kunne komme til og fra uddannelsesinstitutionerne.
10
Byrådet vil i sin planlægning af infrastruktur og
kollektiv trafik tage hensyn til, at det skal være let
at komme rundt i Randers (skiltning, parkering,
offentlige toiletter, alternative transportmidler fx
bycykler). Der skal være gode betingelser for at
drive erhverv i Randers by såvel som på landet og
let at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne
i Randers.
Økonomien
Erhvervspolitikken udstikker byrådets erhvervspolitiske
kurs frem til og med 2011. Politikken
rummer en lang række indsatsområder og projekter,
som byrådet ønsker iværksat i den kommende
fireårige periode. Der er endnu ikke taget stilling
til finansiering af de enkelte indsatser og projekter,
men med vedtagelsen af erhvervspolitikken
har byrådet foretaget en principgodkendelse.
Erhvervspolitikken finansieres med udgangspunkt
i de bevillinger, byrådet allerede i dag
giver til Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen
for Randers og Omegn og Randers
Handelsråd. Randers Kommune medfinansierer
desuden indtil 2010 indirekte Væksthus Midtjylland
eftersom de statslige midler til erhvervsfremme
er placeret her. Efter 2010 overføres
midlerne til kommunerne som bloktilskud.
Byrådet har desuden afsat en erhvervsudviklingspulje
på 1,9 mio. kr. i 2008 og 3,4 mio. kr.
årligt i 2009 til 2011. Puljen skal understøtte
en aktiv erhvervs- og udviklingspolitik. Endelig
har byrådet afsat 2. mio. kr. om året til medfinansiering
af projekter i LAG Randers.
Byrådet lægger vægt på at byrådets bevillinger
indgår i samfinansiering med andre finansieringskilder
som fx region, stat, EU, LAG, privat
medfinansiering m.v.

Vækstkuren
Erhvervslivets konkurrenceevne er især bestemt
af præstationen indenfor områderne: menneskelige
ressourcer, iværksætteri, innovation og
informationsteknologi (IKT).
Internationale og nationale analyser viser, at
det er netop disse 4 såkaldte vækstdrivere, der
forklarer forskelle i væksten i regioner og lande.
De regioner og lande, der målrettet satser på
vækstdriverne, klarer sig bedst.
For, at få viden om erhvervslivets konkurrenceevne
i Randers og et godt grundlag for at iværksætte
de rigtige initiativer, har byrådet fået udarbejdet
to analyser.
Den første analyse er foretaget af Copenhagen
Economics og består af 3 forskellige undersø-
11
gelser: Velstanden i Randers (et statusbillede),
Erhvervslivets konkurrencekraft i Randers og
Erhverv i Randers (styrkepositioner i erhvervslivet).
Den anden analyse er foretaget af Epinion Capacent
og er en erhvervsklimamåling foretaget
blandt ca. 400 virksomhedsledere i Randers
Kommune. Formålet er at få indsigt i virksomhedernes
muligheder og begrænsninger for
vækst, og få et grundlag for at udvikle de rigtige
strategier på erhvervsområdet. Virksomhedslederne
er også blevet spurgt om deres behov for
og tilfredshed med erhvervsrelaterede serviceopgaver.
Hovedkonklusionerne fra de to analyser er gengivet
nedenfor. Analyserne er tilgængelige på
www.randers.dk
>>>

Vi skal blive rigere – vi skal have flere højtlønnede jobs
I Randers tjener vi mindre end landsgennemsnittet.
Velstanden i Randers Kommune, forstået som borgernes erhvervsindkomst, ligger ca. 8,5 % under
landsgennemsnittet. Sammenlignet med de 9 største bykommuner ligger Randers i den lave ende.
Borgerne i Horsens tjener i gennemsnit 8.000 kr. mere om året, for Kolding er tallet 12.000 kr.
og i Århus 7.000 kr.
Hvis Randers var på niveau med landsgennemsnittet, ville hver beskæftiget tjene ca. 21.000 kr.
mere om året. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. indbygger i de danske bykommuner var i
2005 140.100 kr.
Figur 1.1 Velstandsniveauet i Randers og andre danske bykommuner
Grunden til at vi ikke tjener mere, skal findes i erhvervssammensætningen:
• Flere i Randers end landsgennemsnittet arbejder i lokale erhverv som fx butikker, restauranter,
håndværkere og offentlig service
• Lidt færre arbejder i de globale erhverv, dvs. de erhverv der orienterer sig ud af regionen i forhold
til salg og indkøb.
• Både de beskæftigede i de lokale og de globale erhverv tjener mindre end landsgennemsnittet.
12
I 2016 skal erhvervindkomsten
pr. indbygger
mindst svare til
gennemsnittet
i de danske bykommuner!

Vi skal have mere uddannelse
Der er mange faglærte i Randers. Det er en styrke for erhvervslivet, som er vigtig at fastholde og
udvikle. Uddannelsesniveauet i Randers er generelt for lavt. Det ses både blandt medarbejdere og
ledere. Det er især andelen af medarbejdere med lang videregående uddannelse, der er lille. Knap
halvdelen af virksomhederne har inden for det seneste år oplevet, at de ikke kunne besætte ledige
stillinger med kompetente medarbejdere. Virksomhederne forventer samtidig, at denne udfordring
forstærkes i de kommende år.
I 2006 havde 21,5 % af de beskæftigede en høj uddannelse. Der er potentiale for at ændre dette
billede i Randers. Østjylland er et område med rigtig mange uddannelsesinstitutioner – både korte,
mellemlange og lange videregående uddannelser. Et simpelt gennemsnit af andelen af beskæftigede
med høj uddannelse i de ti største bykommuner er 26,5%.
Højtuddannede i Randers og andre danske bykommuner
13
I 2016 skal andelen
af de beskæftigede
med
en høj uddannelse
mindst svare til
gennemsnittet i
de danske bykommuner!

Vi skal have flere iværksættere med vækstpotentiale
– og flere skal overleve
Mange starter virksomhed i Østjylland – men alt for få udvikler sig til vækstiværksættere.
Sammenlignet med de 10 største bykommuner lå Randers i den nederste tredjedel fra 2001 til
2003 målt på antallet af vækstiværksættere.
Der er potentiale til at gøre det bedre!
De seneste par år er der etableret rigtig mange nye virksomheder i Randers, og der er gode muligheder
for at den udvikling kan fortsætte. Østjylland er det sted i landet, hvor kombinationen af
muligheder for uddannelse, adgang til kapital og banklån er bedst tilstede.
Vækstiværksættere i Randers og andre danske bykommuner
14
I 2016 skal andelen
af vækstiværksættere
være i top 3
blandt de danske
bykommuner!

Vi skal tænke nyt og anderledes
Virksomhederne i Østjylland har lav innovationsaktivitet. I Randers er det kun godt halvdelen af
virksomhederne, der arbejder med innovation og udvikling. Virksomheder vil opleve mere vækst,
hvis de bliver bedre til at arbejde i klynger og samarbejde om innovation.
I Randers er det kun 42 % af virksomhederne, der indgår i et formaliseret samarbejde eller infor-
mationsudveksling med andre virksomheder. Kun knap 1/5 af virksomhederne samarbejder med
videninstitutioner omkring fælles forsknings- og udviklingsprojekter.
Arbejder virksomheden med innovation og
udvikling
Der er potentiale for innovation i virksomhederne i Randers. Virksomhederne tilkendegiver stor
interesse for og ønske om samarbejde og netværksdannelse med andre virksomheder.
Østjylland har en svag IKT infrastruktur, men samtidig gode muligheder for at området kan klare
sig godt fremover.
Den østjyske befolkning har en god basal viden om IT og virksomhederne har god adgang til medarbejdere.
Der er et pænt udbud af IKT konsulentvirksomheder, og i Østjyllands videninstitutioner
er der gode IKT kompetencer.
Der er knapt 600 beskæftigede indenfor IKT i Randers. Det ses nedenfor i en sammenligning med
de 5 brancher, der er Randers særlige styrkepositioner. Det er en branche af en vis størrelse, som
det kan betale sig at styrke.
15
I 2016 skal 80%
af alle virksomheder
arbejde
med innovation og
udvikling!
Indgår virksomheden i formaliseret samarbejde
eller informationsudveksling med andre virksomheder
(netværk, industriklynger e.l.)?

Vi skal bygge på vore styrker
Randers Kommune har en specialisering og en
særlig styrkeposition indenfor 5 områder.
De 5 områder er de erhvervsbrancher, hvor der
er mange beskæftigede, hvor medarbejderne
har høje lønninger, samt hvor erhvervene har en
større andel beskæftigede i Randers, end der er
på landsplan.
De 5 områder udgør 14 % af beskæftigelsen i
kommunen i alt og 58 % af de beskæftigede i
de globale erhverv.
For byrådet er det derfor vigtigt at prioritere den
erhvervspolitiske indsats i forhold til de globale
erhverv. En vækst i de globale erhverv giver
kommunen den største vækst. Hertil kommer,
at denne vækst automatisk vil skabe vækst i de
lokale erhverv.
De globale erhverv består af virksomheder, der
orienterer sig ud af området mht. salg af varer
og indkøb af input til produktionen. Det er de
erhverv, som ifølge Copenhagen Economics skal
865
865
1061
1061
675
675
1612
1612
1675
1675
16
være med til at øge indkomstniveauet og trække
væksten i Randers. Det betyder, at virksomheder
som frisører, lokale håndværkere, burgerbarer
mv. repræsenterer de lokale erhverv.
For byrådet er både de lokale og de globale
erhverv vigtige. Men byrådet vil gøre en særlig
indsats for at understøtte de 5 brancher inden
for de globale erhverv, hvor Randers har en særlig
styrkeposition. Det betyder, at når Randers
Kommune igangsætter initiativerne beskrevet
under emnerne Menneskelige ressourcer,
Iværksætteri og Innovation på de følgende sider,
vil det være med henblik på at udnytte de
styrkepositioner, kommunen har.
Erhvervspolitikkens opbygning
De efterfølgende sider rummer et katalog over
de projekter og indsatser, som byrådet gerne
ser iværksat over de kommende fire år. Kataloget
er opdelt i afsnit, der svarer til de ovenfor
nævnte vækstdrivere. Endvidere er der afsnit
om erhverv på landet, detailhandel, oplevelsesøkonomi
og turisme.
maskiner
maskiner
og
og
transportmidler
transportmidler
fødevarer
fødevarer
papir
papir
og pap
og pap
stål
stål
og jern
og jern
termo
termo
og vindenergi
og vindenergi

Menneskelige ressourcer
For det enkelte menneske, for virksomhederne
og for samfundet er de menneskelige ressourcer
helt afgørende. Uddannelse og viden er måske
den vigtigste forudsætning for fortsat innovation,
vækst og velstand.
Randers har gode vilkår i forhold til uddannelse.
Der findes i kommunen ungdomsuddannelser,
korte videregående uddannelser, mellemlange
videregående uddannelser og en designhøjskole.
Derudover ligger Randers godt placeret mellem
to universiteter i Århus og Ålborg.
Men uddannelsesniveauet i Randers er væsentlig
lavere end landsgennemsnittet. Især mangler
der personer med længere videregående uddannelser.
Hvis de randrusianske lønmodtagere
får et højere uddannelsesniveau, vil det betyde
øget vækst for den enkelte såvel som for virksomheden
og kommunen. Tilsvarende vil en
tættere kontakt mellem virksomhederne og videninstitutioner
give mere innovation.
De menneskelige ressourcer spiller derfor en
væsentlig rolle i byrådets erhvervspolitik: Befolkningens
uddannelsesniveau skal hæves,
19
Randers position som uddannelsesby skal styr-
kes og Randers centrale placering i det østjyske
innovationsmiljø mellem universitetsbyerne i
Ålborg og Århus skal udnyttes strategisk.
Byrådet vil særligt fokusere på at støtte initiativer,
der sigter på at opbygge videnmiljøer,
uddannelser, kompetenceudvikling el.lign. Det
skal ske i relation til de styrkepositioner Randers
har inden for: Maskiner og transportmidler,
fødevarer, papir og pap, stål og jern samt termo-
og vindenergi. Det kunne være et initiativ
som etableringen af en ’Katrinebjerg-satellit’ i
Randers - jf. afsnittet om innovation.
Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende
initiativer:
Randers Kommune skal gå forrest
Randers Kommune er med sine ca. 9.000 ansatte
den største arbejdsplads i kommunen.
Det giver kommunen et særligt ansvar. Byrådet
ønsker, at kommunen går forrest i indsatsen for
at styrke de menneskelige ressourcer.

Det skal ske ved:
• at arbejde systematisk med efter- og videreuddannelse
til ledere og medarbejdere
• at etablere flere uddannelsesstillinger og
praktikpladser i kommunen
• at indhente tilbud fra lokale uddannelsesinstitutioner,
når fx ledere, medarbejdere,
ledige m.fl. skal opkvalificeres og ved at udbygge
sine relationer til uddannelses- og videninstitutioner
for at udvikle de kommunale
ydelser
Randers som Vækstcenter
For at styrke Randers Kommunes position som
et vækstcenter og for at sikre, at virksomhederne
på kort og langt sigt har den rette, velkvalificerede
arbejdskraft til rådighed har byrådet i
maj 2007 vedtaget strategioplægget ”Randers
som vækstcenter 2016 - fokus på industrien”.
Randers som Vækstcenter kombinerer uddannelses-
og arbejdsmarkedsindsatsen og sætter
fokus på:
• de unge, uddannelse og erhvervstilknytning
• de ufaglærte, som skal have en faglært uddannelse
og efteruddannelse af arbejdskraften
i bredere forstand
• udvikling og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet
• arbejdsmarkedstilknytning for borgere med
funktionsnedsættelse
• attraktiv bosætning for arbejdskraften
Aktiviteterne tager hånd om de aktuelle og
fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet i
form af:
• øgede krav om faglært arbejdskraft
• lav ledighed
20
• flaskehalstendenser indenfor en lang række
brancheområder
• mange medarbejdere vil forlade arbejdsmarkedet
på grund af alder
• vigende interesse blandt unge for at tage
uddannelse indenfor en række specifikke
fagområder og frafaldet blandt unge på ungdomsuddannelserne
Som et led i budgetforliget for 2008 har byrådet
besluttet, at næste fokusområde er ”Randers
som Vækstcenter – fokus på den offentlige
sektor”. Denne plan skal vedtages i foråret
2008. Indsatsen vil have fokus på rekruttering,
udvikling og fastholdelse af medarbejdere i den
offentlige sektor.
Randers – en venlig tilflytterby
Randers Kommune ønsker at være forberedt på
det kommende arbejdsmarked og ser en nødvendighed
i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft
til byen.
For at imødekomme de udfordringer, der kan
opstå, når udenlandsk arbejdskraft kommer
til landet, vil Randers Kommune arbejde for,
at det sker under gode forhold og på en sådan
måde, at Randers bliver et naturligt valg.
Randers Kommune tager initiativ til et projektsamarbejde
mellem virksomheder, fagforeningerne,
jobcentret, sprogskole, uddannelsesinstitutioner,
boligforeningerne m.fl.
Ideen er at markedsføre kommunen overfor udvalgte
faggrupper i fx Polen og efterfølgende
tage hånd om job, job til ægtefælle, sprogundervisning,
bolig etc. På den måde vil både det

arbejdsmæssige, det integrationsmæssige og
det familiemæssige få de bedste betingelser.
Udvikling af nye
erhvervsuddannelser
Byrådet vil understøtte uddannelsesinstitutionerne
i deres fortsatte udvikling af nye erhvervsuddannelser,
der på den ene side kan
matche de nye krav på arbejdsmarkedet og på
den anden side sikre at flere gennemfører en
ungdomsuddannelse.
Kompetencecenter
Region Midtjyllands Vækstforum besluttede i
december 2007, at ét af seks nye kompetencecentre
skal oprettes i Randers. Kompetencecenteret
får til opgave at opkvalificere arbejdsstyrken
gennem kontakt til især små og
mellemstore virksomheder. Kurser, rådgivning
af virksomheder og opfølgning på indsatsen
skal bidrage til at hæve uddannelsesniveauet
for især voksne med en kortere uddannelse.
Samtidig har Handelsskolen Minerva fået bevilget
over fire mio. kr. fra Undervisningsministeriet
til at skabe et voksenvejledningsnetværk,
21
der dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og
Favrskov kommuner. Netværket skal sideløbende
med kompetencecenteret sikre, at arbejdskraften
i lokalområdet bliver bedre uddannet.
Byrådet støtter den fortsatte udvikling af kompetencecentret.
Uddannelsesgaranti
Det er vigtigt for byrådet, at alle unge, der starter
på en uddannelse, også gennemfører en
uddannelse. Gennem et finmasket netværk og
samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner,
virksomheder og Randers Kommune vil byrådet
være med til at garantere de unge en uddannelse
og sikre kvalificeret og professionel støtte
til de studerende, der har behov for det.
Mentorordninger og
udbygget vejledning
Byrådet ønsker gennem et målrettet samarbejde
med uddannelsesinstitutionerne at udbygge erhvervsvejledningen,
skabe brobygning og etablere
mentorordninger. Især erhvervsvejledning
ved udslusning fra folkeskolen er vigtig. På den
måde bliver de studerende tidligst muligt bliver

opmærksomme på muligheder og konsekvenser
ved deres forskellige uddannelsesvalg
De unges kendskab til ungdomsuddannelserne,
herunder især erhvervsuddannelserne og de
muligheder, disse uddannelser giver, skal øges.
Fx kan det lokale erhvervsliv deltage i forældreinformationsmøder
i folkeskolen, ligesom netværk
mellem lærere i udskolingen og lærere på
ungdomsuddannelserne kan udbygges.
Universitet på Randers Bibliotek
For at styrke Randers rolle som uddannelsesby,
give de herboende studerende bedre vilkår og
udbygge relationerne til universitetsmiljøet, vil
byrådet arbejde for at der oprettes et studiemiljø
i tilknytning til Randers Bibliotek.
Flere merituddannelser
Det er afgørende, at flere både unge og ældre får
en videregående uddannelse. Byrådet vil derfor
støtte de videregående uddannelser i Randers i
arbejdet med fx at skabe flere merituddannelser.
Byrådet vil også bl.a. via uddannelsesportalen
hjælpe til at synliggøre de videregående
uddannelser i Randers.
22
Synlige uddannelsesinstitutioner
Flere skal uddanne sig i Randers. Byrådet vil
derfor i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
og erhvervslivet fortælle ”den gode historie”
om Randers som uddannelsesby.
Det kan ske gennem en samlet profilering af
Randers som uddannelsesby. Herunder muligheder
for billige boliger, mulighederne og
miljøet omkring Randers Universitet på Biblioteket,
musik og cafémiljø, faste studenterarrangementer
mv.
Uddannelsesportalen, som Randers Kommune
driver sammen med uddannelsesinstitutionerne,
skal fortsat udvikles.
Formålet med portalen er at give nuværende
og kommende studerende mulighed for at orientere
sig om de muligheder, Randers rummer
som uddannelsesby. Portalen retter sig også
mod personer, som ønsker oplysninger om efter-
og videreuddannelse. Portalen skal desuden
skabe kontakt mellem erhvervslivet og
uddannelsesmiljøet i byen. Det skal bl.a. ske
via formidling af studiejobs, praktikpladser og
erhvervsrelaterede projekter. Portalen er samtidig
et ”uddannelsesvindue” til omverdenen,
som skal være med til at profilere Randers som
uddannelsesby.

Iværksætteri
Råsted Bryghus
Randers skal være kendt for sit omstillingsparate
erhvervsliv, sin driftige iværksætterkultur og
de tætte relationer til videnmiljøerne. Randers
Byråd vil understøtte den positive udvikling med
de gode resultater i målinger som Deloittes erhvervsklimamåling
og Børsens Gazellekåringer.
Randers Kommune ønsker som en god iværksætterby
at udnytte alle de gode historier ved
målrettet at fortælle om dem. Der skal samtidig
aktivt arbejdes for at skabe nye succeshistorier.
Randers Kommune vil udbygge sin position
som vækstkommune og skabe de bedste betingelser
for iværksætteri og innovation i både
de offentlige og de private virksomheder. Iværksætterindsatsen
skal ske inden for alle brancher.
Men de 5 brancher, hvor Randers har en
styrkeposition, skal have særlig fokus.
Erhvervsudviklingen skal fortsat foregå i tæt
samspil med erhvervslivet og være præget af
alle aktørers mangfoldighed af initiativer.
23
REG LAB gennemførte i 2007 en analyse for
Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den fortæller
bl.a., at Danmark er god til den generelle erhvervsservice
og rådgivning til de lokale erhverv
(frisører, håndværksvirksomheder, restauranter
mv.). Derimod er man stadig ikke god nok til at
tilføre kompetencer og viden til de innovative
iværksættere.
Flere analyser viser, at vækstiværksætteriet kan
fremmes ved at tilrettelægge en indsats med
følgende elementer:
• idémodning
• inkubatormulighed (et fysisk sted med kontorfællesskab,
rådgivning og videndeling)
• mentormulighed med erfarne erhvervsfolk
• strategisk udviklingsforløb
• netværksmuligheder og formidling af viden)
Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende
initiativer:

Vækstvirksomheder
Det er vigtigt, at ressourcerne til erhvervsfremme
bruges mest hensigtsmæssigt og på en
sådan måde, at størst mulig effekt nås. Kommunen
prioriterer vækstvirksomheder, fordi de
fungerer som lokomotiv for øvrige iværksættere.
Vækstiværksættere skaber iværksætterkultur og
fungerer som rollemodeller.
I arbejdet udført af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd
og Væksthus Midtjylland gøres en
særlig indsats for at identificere virksomheder
og iværksættere med vækstpotentiale. Den indsats
støttes af Randers Kommune gennem den
samarbejdsaftale, der indgås med Randers Erhvervs-
& Udviklingsråd .
Iværksætterhus
T. O. Stelectric
Randers Kommune igangsætter primo 2008 en
forundersøgelse af mulighederne for at oprette
et iværksætterhus i Randers.
Forundersøgelsen foretages i samarbejde mellem
Erhverv og Udvikling, Randers Erhvervs- &
Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland. I undersøgelsen
skal indgå erfaringer fra lignende
projekter i ind- og udland.
Ideen er skabt for at imødekomme de mange
ønsker og behov mange iværksættere er kommet
med. Der ønskes et samlingssted, et hus
med en lang række faciliteter og muligheder for
iværksættere. Det præcise indhold og rammerne
for et iværksætterhus skal undersøges nærmere
i forundersøgelsen, men de foreløbige tanker
inkluderer følgende funktioner for huset:
24
• kontorfællesskab blandt iværksættere med
vækstpotentiale
• fælles faciliteter som kantine, sekretariatsmuligheder
mv.
• adgang til netværk og samarbejde
• konkrete projekter forankret på stedet (samarbejde,
netværk, kurser, arrangementer)
• ”flydende arbejdspladser” – det vil sige at
iværksættere for kortere perioder har adgang
til at komme og arbejde i et åbent kontorfællesskab
• faglige kompetencer til stede i huset (advokater,
revisorer mv.)
• service og rådgivning til stede – også som arrangementer
Iværksætterhuset skal synliggøre og styrke indsatsen
overfor iværksættere i Randers Kommune.
Det skal skabe bedre rammer for både
at sikre god service overfor alle iværksættere og
samtidig være med til at hæve antallet af vækstiværksættere
i kommunen.
Iværksætterhuset indeholder alle de ydelser,
der tilsammen skaber vækstiværksætteri. Et
hus med kombinationen af attraktive lejemål,
rådgivning, videndeling mellem beboerne, og
liv skabt ved arrangementer og fælles brug af
faciliteter.
Iværksætterhuset kan samtidig være med til at
øge synligheden omkring Randers Kommunes
styrkepositioner. Huset skal have særlige indsatsområder
og/eller afdelinger med særlige
kompetencer eller klynger.

Iværksætterhøjskole
Kommunen vil i samarbejde med Den Skandinaviske
Designhøjskole, Væksthus Midtjylland,
Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Handelsskolen
Minerva, Randers Tekniske Skole m.fl.
undersøge mulighederne for at etablere en
iværksætterhøjskole i Randers.
Højskolen skal via samarbejde med de bedste
lærerkræfter give iværksættere intensiv vejledning,
uddannelse, gensidig erfaringsudveksling,
netværksdannelse og øvelse. Dermed skal højskolen
bidrage til at endnu flere får succes som
iværksættere. Samtidig skal højskolen være
med til at styrke iværksættermiljøet i Randers,
formidle de gode historier og profilere Randers
som iværksætterkommune.
Mentor- og sparringsforløb
Randers Kommune vil i samarbejde med Randers
Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus
Midtjylland udarbejde mentor- og sparringsforløb
som et godt initiativ placeret i et iværksætterhus.
Nye mentorforløb skal knytte iværksættere og
erfarne folk fra det etablerede erhvervsliv sammen
i et stærkt netværk med den personlige
relation i fokus.
Erfaringer fra lignende initiativer viser, at yngre
erhvervsfolk, der får sparring og støtte til at
realisere deres faglige og personlige potentiale,
har større chance for succes. Erfaringsudvekslingen
er også givtig for den erfarne leder, der
formidler sin erfaring på en konstruktiv måde
og samtidig udfordres af en ny og værdiskabende
indstilling fra iværksætteren.
25
Netværksdannelse for iværksættere
Netværk og videndeling kan være afgørende for,
om iværksættere og etablerede virksomheder
overlever og vokser. Man mødes med andre med
samme udfordringer, får lettere adgang til viden
og kompetencer og har mulighed for at finde
samarbejds- og sparringspartnere.
Der eksisterer allerede mange former for for-
melle netværk i Randers Kommune, men ikke
alle potentielle deltagere kender mulighederne
og gør brug af dem. Samtidig er der behov for
at arbejde med at udvikle netværkene, så de
modsvarer deltagernes behov.
Randers Kommune vil i samarbejde med Randers
Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus
Midtjylland give iværksættere og virksomheder
bedre betingelser for videndeling og for at deltage
i relevante og udbytterige netværk.
Indsatsen skal gøre det nemt for iværksættere
og virksomheder at skabe netværk og dele viden.
Netværksforløbene kan både være gennem traditionelt
arrangerede forløb men også i form
af netværkscafeer, virksomhedsbesøg og internetbaserede
mødesteder. Tilbudene knyttes til
den service og rådgivning, kommunen stiller til
rådighed gennem Randers Erhvervs- & Udviklingsråd
og Væksthus Midtjylland.
Idéudvikling (rugekasser)
Flere iværksættere skal overleve efter opstartsperioden,
og flere skal vokse og blive såkaldte
vækstiværksættere. Det skal undgås, at gode og
frugtbare ideer, der kan skabe basis for vækst

og arbejdspladser, går tabt, fordi der ikke stilles
de rigtige muligheder til rådighed.
Som et supplement til den basale grundrådgivning
med forretningsplan og finansiering, der
gives til iværksættere, vil Randers Kommune
derfor sammen med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd
og Væksthus Midtjylland udvikle en
såkaldt rugekasse, der kan sikre, at de rigtige
ideer kan modnes og udvikles med professionel
sparring.
Rugekassen skal være et samlingssted, hvor
folk med iværksættertanker – private såvel som
offentlige, fuldtids såvel som fritidsiværksættere
- kan hente hjælp, før de er klar med en
egentlig forretningsplan.
Iværksætterkultur
Randers Kommune vil være en iværksættervenlig
kommune. Kommunen vil gerne motivere til
iværksætteri samtidig med, at der skabes prestige
omkring det at blive iværksætter.
Byrådet vil i samarbejde med Randers Erhvervs-
& Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland igang-
26
sætte konkrete initiativer, der kan være med til
at fremme iværksætterkulturen.
Det kan være initiativer som:
• Randers’ bedste idé
Udvikle ideer og konkrete events, hvor iværksætteri
er i fokus. Det kunne være et arrangement
og et forløb i Randersugen, hvor årets
iværksætter/den bedste idé kåres.
• PR kampagne
En positiv kampagne, der både skal være
med til at lokke kommende iværksættere i
gang med deres idé og skabe positiv omtale
af Randers som iværksætterby.
• Skoleprojekt
En eller to skoler i Randers udpeges til
iværksætterskole og arbejder målrettet med
iværksætteri i en eller flere perioder.
• Iværksætterkulturuge
Med en messe eller festival som omdrejningspunkt
kan der sættes fokus på iværksætteri
på en ny og spændende måde. Det kan både
være en kombination af emnet Randers bedste
idé, men også som en mulighed for at
Randers er samlingssted for iværksættere,
investorer, fagfolk, eksperter med videre.

Innovation
Innovation skaber nye produkter, processer,
ydelser og forretningskoncepter. Arbejdet med
innovation er derfor et centralt element i styrkelsen
af både offentlige og private virksomheders
konkurrenceevne og et helt centralt element
i erhvervspolitikken.
Lige nu arbejder kun ca. halvdelen af virksomhederne
i Randers med innovation. Desuden
er der kun et begrænset samarbejde mellem
virksomheder og videninstitutioner, og kun få
virksomheder deltager i egentligt klyngesamarbejde
og netværk.
Innovation i virksomheder fremmes af samar-
bejdsrelationer med videninstitutioner, netværk
med andre virksomheder, adgang til lokale
innovationspartnere og udbydere af erhvervsservice.
Randers har gode muligheder for at fremme
innovation. Randers ligger lige midt imellem
to universitetsbyer og er en del af det østjyske
bybånd. Fra Randers i nord til Kolding i syd
27
flettes byerne sammen i et voksende arbejdsog
boligmarked, og i stadig stigende grad kan
man tale om ét innovativt miljø. Potentialet ved
netop den placering er unik og skal udnyttes i
endnu større grad fremover.
Erhvervslivet skal inspireres og motiveres til innovation,
så der skabes et godt grundlag for at
fremme virksomhedernes konkurrenceevne og
mulighed for vækst. I indsatsen over for innovation
vil Randers Kommune have særlig fokus
på de 5 brancher, hvor Randers har en styrkeposition.
Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende
initiativer:
Randers Kommune som
drivkraft for innovation
Green Comfort
Kommunen prioriterer derfor fortsat at indgå i
en række strategiske samarbejder og netværk
regionalt og internationalt. Samarbejder som
kommunens engagement i vækstforumarbejdet,
EU-kontoret i Bruxelles, deltagelse i det
østjyske bybåndsamarbejde, Djurslandkommu-

nerne og Mariager Fjord Kommunesamarbejde,
Gudenåkomiteen og kultursamarbejder.
Byrådet ønsker at gå foran ved at anvende innovation
som redskab til udvikling og vækst.
Kommunen vil som den største arbejdsplads
være med til at synliggøre innovation og afprøve
metoder, som kan være med til at skabe fornyelse.
Randers Kommune vil derfor være med
til at udvikle og deltage i innovationsprojekter i
samarbejde med virksomheder og videnmiljøer.
Et par eksempel på innovationsprojekter er Er-
hverv og sundhed og Randers Kommune som
miljøkommune.
Erhverv og Sundhed
Randers Byråd ønsker at fremme en erhvervsudvikling
under temaet erhverv og sundhed.
Der forventes et væsentligt vækstpotentiale
ved at satse på et erhvervsmæssigt afkast fra
sundhedssektoren. Ved at koble virksomheder,
forskere og sundhedssektoren sammen kan der
udvikles nye produkter og services til gavn for
både brugerne og erhvervslivet.
Der er et særligt potentiale i Randers gennem
sundhedscentret og sygehuset. Randers Kommune
vil undersøge mulighederne for at igangsætte
egentlige pilotprojekter inden for erhverv
og sundhed med sundhedscentret og evt. sygehuset
som omdrejningspunkt.
Der nedsættes en gruppe bestående af Randers
Kommunes afdeling for sundhed, sundhedscentret,
afdelingen for Innovation og Forskning
28
i Region Midtjylland, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd,
evt. repræsentanter for sygehuset
og Erhverv og Udvikling. Gruppen skal konkretisere
indsatsen og formulere egentlige forsøgsprojekter,
hvor en række interessenter inddrages.
Det vil både være lokale virksomheder,
forskere fra universiteter og sygehuset.

Randers Kommune
som miljøkommune
Energi og miljøområdet er det område, der gennem
de seneste år har haft den største vækst i
beskæftigelse, omsætning og eksport i Danmark.
Med de kommende internationale og nationale
satsninger på energi- og klimaområdet er der et
stort potentiale for yderligere vækst og udvikling.
Hertil kommer, at Region Midtjylland står
stærkt inden for området. Derfor er energi- og
miljøområdet også en af Vækstforums megasatsninger.
Energi og miljøområdet er en af Randers Kommunes
styrkepositioner. Det skyldes altovervejende
tilstedeværelsen af Vestas, der beskæftiger
90 % af de beskæftigede indenfor dette
område i kommunen.
Kommunen vil understøtte den fortsatte udvikling
på området og satse målrettet på at udvikle
initiativer, hvor kommunen går foran som
miljøkommune.
Styrkepositioner skal udnyttes
Klynger og spidskompetencer er med til at gøre
et område mere konkurrencedygtigt og bidrager
til merværdi for et område. Lokal konkurrence,
samarbejde og videndeling har en positiv indflydelse
på vækst og udvikling i virksomhederne.
Erhverv og Udvikling vil i samarbejde med Randers
Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus
Midtjylland undersøge nærmere, hvordan man
kan arbejde målrettet med klyngeudvikling for
at styrke den strategiske indsats på området.
29
Byrådet ønsker i særlig grad at satse på det lokale
erhvervslivs styrkepositioner indenfor
maskiner og transportmidler, stål og jern, papir
og pap, fødevarer, termo- og vindenergi og IT.
I forlængelse heraf vil Erhverv og Udvikling i
samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd
og Væksthus Midtjylland tage initiativ
til konkrete initiativer, som skal styrke samarbejdet
og netværksdannelserne i klyngerne.
Samtidig skal initiativerne bidrage til en fortsat
udvikling af de spidskompetencer, der allerede
er til stede i kommunen.
Desuden vil der blive arbejdet med udvikling af
konkrete initiativer og projekter, der kan være
med til at udnytte de styrkepositioner indenfor
regionens og vækstforums megasatsninger inden
for fødevarer samt energi og miljø.
Randers skal være bedst til at anvende forskning,
IT og ny teknologi
Der skal udvikles initiativer, som fremmer samarbejdet
mellem videninstitutioner og virksomheder,
der vil fremme udveksling og anvendelse
af ny forskning og viden.
Der arbejdes derfor med en række initiativer,
der støtter op om, at Randers er et sted, hvor
forskning og viden anvendes i praksis. Det er
initiativer som design, erhverv og sundhed under
”Randers Kommune som drivkraft til innovation”,
Katrinebakke og IT-netværksagent.

Tulip
SCA Packing
Design
Med Den Skandinaviske Designhøjskole beliggende
i kommunen er der gode forudsætninger
til stede for at sætte et særligt fokus på design i
kommunens erhvervsudvikling. Byrådet ønsker
at udbygge sit samarbejde med designhøjskolen
og støtte tiltag, der kan styrke skolens rolle
som center for design og drivkraft i forhold til
at få flere virksomheder til at arbejde målrettet
med design, som det fx skete i forbindelse med
projektet Design Match.
30
Bosal
I løbet af 2008 udarbejdes et forslag til en generation
2 af Design Match, som kan videreføre
og udvikle de positive resultater fra den første
udgave af Design Match. Den netop færdiggjorte
evaluering viser en overvældende positiv
respons fra de deltagende virksomheder.

IT netværksagent Midtjylland
Vækstforum har besluttet at udbyde en 5-årig
indsats med et samlet aktivitetsniveau på 86
mio. kr. for at styrke innovationspotentialet i
samspillet mellem IT-forskning, IT-udvikling og
regionens virksomheder.
Indsatsen består af tre elementer: IT-netværksagenter,
rekruttering til IT-uddannelser og
IT-virksomheder samt internationalt netværk og
samspil. Indsatsen gennemføres sammen med
Alexandra instituttet og Innovation Lab fra Katrinebjerg
samt IT-forum Midtjylland.
Randers Kommune indgår i samarbejdet med
regionen og de øvrige deltagende kommuner.
IT-netværksagent projektet udgør et bindeled
mellem virksomheder og forskning på Katrinebjerg.
IT-netværksagenterne placeres i de kommuner,
der ønsker deltagelse i projektet. De bliver bl.a.
brobyggere for virksomhederne ved at matche
virksomheder og videnpersoner fra forskningsmiljøer.
De skal fungere som hotline for virksomhederne
til videnmiljøerne og formidle kon-
31
takt mellem virksomheder og videncentre for at
opstarte konkrete innovationsprojekter.
Katrinebakke
Inforserv
Randers Kommune forventer, at projektet med
IT-netværksagenten kan være med til at fremme
IT-miljøet i Randers. Og være en begyndelse
til et IT-kraftcenter med samspil mellem IT-videnmiljøer,
IT-uddannelsesmiljøer, rådgivning
af iværksættere og virksomheder, der anvender
nyere viden inden for IT-teknologien. Et kraftcenter,
hvor de synergieffekter, der ligger i at
være placeret mellem to IT-videnmiljøer i Århus
og Aalborg, udnyttes til størst mulig fordel for
erhvervslivet og uddannelsesmiljøet i Randers
Kommune.
IT som teknologi indeholder store innovationspotentialer
for erhvervslivet og for den offentlige
sektor. IT kan være med til at skabe helt
nye produkter, processer og forretningskoncepter,
og udfordringen er at få omsat disse IT-innovationspotentialer
til gavn for erhvervslivet i
Randers Kommune.

Udvikling af projektet igangsættes i begyndelsen
af 2008.
I et sådan IT-kraftcenter bør også indgå et inkubatormiljø,
hvor nye iværksættere inden for
IT-teknologi kan starte og få sparring med etablerede
virksomheder. Derfor indgår dette projekt
naturligt i Iværksætterhuset nævnt under
afsnittet om iværksætteri.
32
Netværk
Randers Byråd vil fremme erhvervsudvikling og
innovation gennem netværk og samarbejde. Der
er lang tradition for samarbejde i Randers, og
det vil kommunen bygge videre på og udvikle
nye muligheder for netværksdannelse.
I samarbejdsaftalen med Randers Erhvervs- &
Udviklingsråd vil der blive lagt vægt på udviklingen
af nye metoder for lokal, regional, national
og global netværksdannelse – netværk,
der i højere grad baserer sig på aktivering af
deltagerne frem for passiv servicering.
Netværk skal give mening og skabe engagement.
Det skal koble både fælles interesser
men også udfordre med tanker, der ikke ville
være opstået uden de pågældende netværk.

Detailhandel
Med sin gamle hyggelige midtby med de mange
unik- og kædebutikker, centerområdet i Paderup
med de gode parkerings- og tilkørselsforhold
samt dagligvarebutikker fordelt ud over
det meste af kommunen, der gør at de fleste
har mulighed for at gøre de daglige indkøb tæt
på hjemmet, har Randers Kommune gode forudsætninger
på detailhandelsområdet. Men
detailhandlen er under pres især fra Århus og
Ålborg, hvorfor det til stadighed er nødvendigt
strategisk at fokusere på at fastholde og udbygge
detailhandlen. Vi skal værne om og udvikle
styrkepositionerne og støtte nye tiltag, der sikrer
Randers en god position i et detailhandelsmarked
med hård konkurrence.
Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende
initiativer:
Den fysiske planlægning
Montain Farm
Planlovens bestemmelser om detailhandel blev
revideret i 2007 først og fremmest med det
sigte at underbygge liv i midtbyerne og forhindre
nye og større aflastningscentre. For Randers
vedkommende betyder det, at rammerne til detailhandel
i centerområdet i Paderup for nuvæ-
33
rende ikke kan udvides, men at der gives nye
muligheder for butikker i midtbyen.
Byrådet ønsker at udnytte planlovgivningens
muligheder fuldt ud og politisk vil der blive
arbejdet på at få udvidet rammerne. Den nuværende
detailhandelslovgivning hæmmer udviklingen
i Randers Kommune. Med en koncentreret
bymidte bestående af gamle i mange
tilfælde fredede huse og smalle gader, er det
vanskeligt at etablere nye og i særdeleshed
større pladskrævende butikker i centrum.
Byrådet vil sigte på at skabe en lettilgængelig
bymidte med gode parkeringsmuligheder placeret
rundt om hele midtbyen. På den måde
kan midtbyen på sigt fredeliggøres og friholdes
for gennemkørende biler. Derfor vil byrådet i
sin planlægning udpege egnede lokaliteter til
P-huse rundt om hele midtbyen.
Kardinalpunktet for midtbyens udviklingsmuligheder
er forbindelsen over fjorden. Derfor
planlægger byrådet en ny bynær forbindelse
over vandet.
Den fysiske planlægning sker i kommuneplan
og lokalplanlægningen.

Randers Midtby
Randers Midtby er kommunens centrum for
oplevelser og udvalgsvarer. Byrådet ønsker at
midtbyen bevarer sine unikke værdier samtidig
med, at detailhandlen fortsat kan udvikles. Moderne
butikker skal indpasses i det historiske
bymiljø. Byrådet har fokus på at øge udbuddet
af udvalgsvarebutikker i midtbyen.
Det er vanskeligt at indpasse moderne butikker
i den gamle bykerne og især er det en udfordring
at få plads til store butikker, som de nye
detailhandelsregler åbner mulighed for. Midtbyens
afgrænsning indenfor centerringen, områderne
omkring Østervold og syd for Randers
Bro har ikke plads til den fremtidige udvalgsvareforsyning.
Derfor arbejdes der i kommuneplanlægningen
på at udvide midtbyen syd for
fjorden. På længere sigt vil nogle af arealerne
på Randers Havn være omdannet til handelsog
oplevelsesområde.
Byrådet vil undersøge forslag og ideer til større
opland for detailhandel og service i Randers.
34
Byen og dens torve, gader og pladser skal indrettes
så der er sammenhæng i bymidten og
borgerne har en god oplevelse.
Detailhandelsstrukturens robusthed skal støttes.
Byen skal være den moderne handelsplads,
der er attraktiv for de handlende og kan
tiltrække både kæder og selvstændige butikker,
som styrker udbuddet af detailhandel og service.
Børnevenlig midtby
Udover at have en værdi i sig selv er oplevelser
og aktiviteter for børnefamilier en vigtig konkurrenceparameter
for detailhandlen. Byrådet
vil gøre en særlig indsats for at gøre midtbyen
attraktiv for børnefamilier, fx gennem fredeliggørelse,
indretning af de eksisterende pladser
og torve m.v. Et eksempel kunne være Slotspladsen
– jf. nedenfor.
Byrådet ser gerne, at Randers gennem en målrettet
indsats fra kommune, detailhandlen,
kulturlivet, foreninger m.fl. bliver kendt som
børnenes by.

Østervold
Renoveringen af Østervold giver en mangfoldighed
af muligheder for at lave oplevelser, tiltrække
randrusianere og besøgende ude fra til gavn
for byens handelsliv. Byrådet vil arbejde aktivt
for, at brugen af Østervold fremmes mest muligt.
Eventsekretariatet skal i samarbejde med
detailhandlen, kultur- og fritidslivet og andre fx
professionelle eventskabere sørge for, at der til
stadighed foregår aktiviteter på Østervold.
Fødevaremarked
Byrådet vil støtte en udvidelse af de eksisterende
torveaktiviteter. Det vil bidrage til at gøre
midtbyen endnu mere spændende at handle og
opholde sig i og det vil kunne medvirke til at
give de lokale fødevareproducenter bedre afsætningsmuligheder.
Byrådet ser gerne en sammentækning
af et fødevarehus (jf. afsnittet om
erhverv på landet) og torveaktiviteterne.
Overdækning af Slotspladsen
Byrådet vil undersøge, hvordan der kan etableres
en overdækning af Slotspladsen med det
formål at skabe et nyt rum i byen med plads
til oplevelser for ikke mindst børnefamilierne,
35
handel, kulturelle oplevelser og cafemiljø. Ved
at overdække pladsen vil ”udesæsonen” kunne
forlænges og gøre det muligt at holde på flere
mennesker i midtbyen efter butikkernes åbningstid.
Butikscenter i tilknytning
til gågademiljøet
En detailhandelsanalyse gennemført på vegne
af de gamle kommuner viste, at der er behov for
at etablere et overdækket butikscenter i umiddelbar
tilknytning til gågademiljøet, hvis Randers
ikke skal tabe yderligere markedsandele
i forhold Århus og Ålborg. Byrådet vil via sin
planlægning skabe grundlaget for, at et sådant
center kan etableres.
Bilby i Randers
Mange af de eksisterende bilforhandlere har
pladsmangel og svært ved at finde plads til at
udvide. Samtidig vil branchen kunne opnå en
synergi via fælles markedsføring, fælles aktiviteter
m.v., hvis bilforhandlerne og evt. andre
beslægtede butikker, værksteder m.v. samles
geografisk. Byrådet har på denne baggrund, i
dialog med branchen, igangsat planlægningen

af en bilby ved motorvejsafkørsel 43, Sdr. Borup.
De tiloversblevne arealer, hvor bilforhandlerne
bor i dag, kan finde anvendelse til bla. etablering
af butikker.
Erhvervsfremme
Byrådet vil etablere et tilbud om erhvervsfremme
til detailhandlen på linie med den service,
kommunen stiller til rådighed over for de øvrige
erhverv via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd
og Væksthus Midtjylland.
Indsatsen skal rettes mod iværksættere, der
ønsker at etablere handelsvirksomhed og mod
allerede etablerede handelsvirksomheder. Indsatsen
tilbydes i form af tiltag, der kan føre til
udvikling og yderligere vækst. Det kan være:
36
• Gruppevis i form af relevante seminarer,
temamøder, oplæg til netværksdannelse og
kurser (fx som turismeambassadør) og
• Individuelt i form af målrettede tiltag som
vejledning, sparring om forretningsudvikling,
mentorordninger, generationsskiftevejledning
m.v.
Indsatsen skal prioriteres i forhold til de iværksættere
og virksomheder, der har det største
vækstpotentiale. Det kan fx ske ved en aktiv
opsøgning af virksomheder med potentiale for
e-handel, udvikling af unikbutikken eller udvikling
fra unik- til kædebutik etc.
Organisering og finansiering af indsatsen skal
tilrettelægges sammen med erhvervet.

Erhverv på landet
Ommersyssel Biavlcenter
Byrådet ønsker at skabe rammerne for udvikling,
trivsel og livskvalitet på landet for borgerne,
virksomheder, foreningsliv m.fl. med
udgangspunkt i kommunens særlige ressourcer
og forudsætninger.
Som et første skridt i processen for at sikre levende
og dynamiske landdistrikter, baseret på
lokal medbestemmelse og lokalt engagement,
vedtog byrådet derfor i foråret 2007 en politik
for landdistriktsudvikling. Landdistriktspolitikken
opstiller mål for bosætning, turisme, fritid
og kultur, natur og miljø samt erhverv.
Hovedmålet er, at der fortsat skal arbejdes aktivt
for gode muligheder for at drive erhverv i
landområderne ved at udvikle og udnytte nye
muligheder og potentialer. Indsatsen falder inden
for tre områder:
1. Nye og eksisterende virksomheder skal tænkes
ind i oplevelsesøkonomi og turisme
2. Landbrugserhvervet skal fremtidssikres
3. Vejledning, netværk og videndeling skal styrkes
37
Der er i 2007 etableret en lokal aktionsgruppe
i Randers Kommune – LAG Randers, som med
støtte fra EU’s landdistriktsmidler på 2.1 mio.
om året skal arbejde for at fremme udviklingen
i kommunens landområder.
Vækstforum i Region Midtjylland har i sin er-
hvervsudviklingsstrategi også fokus på udvikling
i landdistrikterne og vil gennem en række
udbud støtte projekter på området.
Randers Byråd har afsat 2 mio. kr. om året til
medfinansiering af projekter, der sigter på at
skabe udvikling på landet. Byrådet ønsker et
tæt samarbejde med LAG Randers og Region
Midtjylland omkring udvikling af kommunens
landdistrikter.
Landbrugserhvervet er medtaget i byrådets miljøpolitik
og indgår derfor ikke i erhvervspolitikken.
Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende
initiativer:

Detailhandel
Tilstedeværelsen af butikker er afgørende for
bosætning og trivsel på landet.
For at beskytte de mindre dagligvarebutikker
i landområderne, vil byrådet være tilbageholdende
med at tillade, at der etableres yderligere
dagligvarebutikker langs indfaldsvejene til
Randers. Hvor det er muligt, vil byrådet gøre
det attraktivt at drive butik i de mindre byer.
Lokale fødevarer
Idet Danish Crowns hovedkontor og datterselskabet,
forarbejdningsvirksomheden Tulip International
begge er lokaliseret i Randers Kommune,
har fødevareerhvervet en fremtrædende
styrkeposition på det globale marked. Samtidig
har det regionale Vækstforum fødevarer som en
af sine megasatsninger og vil i de kommende år
investere betragteligt i en fortsat udvikling af
regionens fødevareerhverv. Byrådet vil målrettet
støtte initiativer, der bakker om denne indsats.
I forlængelse heraf ønsker byrådet at fremme
lokal nicheproduktion, forarbejdning og salg
af fødevarer produceret i Randers Kommune,
typisk af mindre producenter og virksomheder.
Det kan være fødevarer, der er egnsspecifikke
eller bærer på en særlig historie, er økologiske,
er særligt sunde eller andet.
Indsatsen vil omfatte følgende projekter:
• Målrettet vejledning til iværksættere, der
ønsker at igangsætte en produktion og/eller
forarbejdning af lokale fødevarer, herunder
etablering af gårdbutikker og lign.
38
• Vejledning til allerede etablerede fødevareproducenter,
der har potentiale for vækst
gennem udvikling af produkter, services, afsætning
osv.
• Netværksaktiviteter mellem lokale producenter
m.fl. med henblik på at skabe innovation
og vækst.
• Som led i arbejdet med at understøtte og
udvikle netværksaktiviteter mellem lokale
producenter og andre, skal mulighederne i at
etablere et fødevarehus som et fælles udstillingsvindue
og center for koordination af de
netværksunderstøttende aktiviteter undersøges
nærmere.
Indhold og finansiering af aktiviteterne skal
aftales mellem Randers Kommune, LAG Randers,
Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen
for Randers og Omegn samt evt.
andre interesserede parter.
Udnyttelse af landsbyernes
specifikke potentialer
Byrådet ønsker at understøtte de enkelte landsbyers
erhvervsudvikling med udgangspunkt i
landsbyens egne ressourcer og specifikke kompetencer.
Det kunne fx være:
• Den kreative landsby: Fællesskab mellem fx
keramikere, billedkunstnere, gallerier eller
lignende.
• Landsby-outlet: Samling af mærkevarebutikker,
der sælger ud af deres kollektioner
• Konsulentfællesskaber, dvs. kontorfællesskab
mellem konsulenter/enkeltmandsvirksomheder
eller lign. fx i nedlagte landbrugsejendomme

• Kursusaktiviteter
• Produktion, forarbejdning og salg af fødevarer
(jf. også ovenfor)
• Miniklynger, hvor en landsby sammen dækker
fra ide over produktion, marketing, salg etc.
inden for et givent område, fx hvor landsbyen
har særlige historiske forudsætninger
• Den sunde landsby: Klyngedannelse omkring
sundhed, wellness etc.
• Den C02-neutrale landsby
Indsatsen søges tilrettelagt i samarbejde med
LAG Randers, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd,
Turistforeningen for Randers og Omegn
m.fl.
Byrådet vil igangsætte et forprojekt, der skal
konkretisere, hvordan indsatsen kan operationaliseres.
Det er hensigten, at forprojektet
skal munde ud i et eller flere udbud, der kan
støtte sådanne landsbyerhvervsudviklingsprojekter
økonomiske, organisatorisk, med vejledning
etc.
Oplevelser på landet
Landområderne har på grund af naturen, landsbymiljøerne
og muligheden for at udnytte tiloversblevne
landbrugsejendomme særlige forudsætninger
for at udvikle erhvervene indenfor
oplevelsesøkonomien.
Byrådet ønsker i samarbejde med lokale virksomheder,
ildsjæle, organisationer, LAG Randers,
Randers og Omegns Turistforening, Randers
Erhvervs- & Udviklingsråd m.fl. at udnytte
dette potentiale.
39
Indsatsen skal dels bestå af proaktiv oplysning
og vejledning til iværksættere indenfor området,
fx for at få flere til at etablere Bed &
Breakfast og gårdbutikker etc. Dels skal eksisterende
virksomheder inden for området tilbydes
målrettet vejledning og tilbud om at indgå i
netværk for at tilvejebringe erfaringsudveksling,
innovation og vækst.
Byrådet vil undersøge muligheden for gennem
udbud at udvælge og støtte projekter, der kan
skabe udvikling indenfor specifikke områder.
Det kunne fx være projekter, der sigter på at
fremme erhvervene indenfor oplevelsesøkonomien
i tilknytning til Gudenåen og Randers
Fjord.
I fastlæggelsen af den fremtidige turismestrategi
ønsker byrådet, at der er et særligt fokus på
at udvikle landområdernes potentialer indenfor
oplevelsesøkonomien.
Vejledning til iværksættere
og virksomheder på landet
Den service, som kommunen tilbyder iværksættere
og virksomheder gennem Randers
Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland,
har iværksættere og virksomheder på
landet naturligvis også adgang til. Men i tillæg
hertil ønsker byrådet en målrettet indsats, der
med udgangspunkt i landområdernes særlige
potentialer og udfordringer, skal understøtte
en erhvervsudvikling på landet. Indsatsen skal
bl.a. omfatte:

• oplysning omkring det økonomisk fordelag-
tige i at etablere virksomhed i landbrugsejendomme
samt de planlægnings-, miljø-, og
skattemæssige forhold i denne forbindelse
• formidling af de gode historier omkring erhverv
på landet
• facilitering af netværk for iværksættere og
virksomheder på landet
40
Indsatsen vil blive tilrettelagt i samarbejde med
Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, LAG Randers
m.fl.

Oplevelsesøkonomi og turisme
Dansk og international økonomi drives i stigende
grad af en efterspørgsel efter oplevelser
og der er derfor et stort potentiale for vækst og
beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien.
Byrådet vil satse bevidst på udvikling af oplevelsesøkonomien,
som er en væsentlig parameter
i konkurrencen om turister, borgere og
arbejdspladser. Byrådet ønsker også gennem
denne satsning at øge beskæftigelse, vækst og
eksport.
Oplevelsesøkonomi kommer til udtryk som både
kultur og turisme. Kulturinstitutioner, kreative
brancher og de virksomheder, der indtænker
oplevelser i deres produkt, er med til at gøre
Randers til et godt sted at bo og besøge. Oplevelsesøkonomi
kan også virke som en innovationsdynamo
for erhvervslivet gennem fx design
af produkter og ydelser.
På turismeområdet er der en rød tråd i visioner,
strategier og indsatsområder lige fra det nationale
til det lokale niveau. Den røde tråd sikres
via forpligtende samarbejder på tværs af og i
41
sammenhæng med den nationale, regionale og
kommunale erhvervsfremmeindsats.
Byrådet ønsker at fremme erhvervene indenfor
oplevelsesøkonomien og turisme i tilknytning
til Gudenåen og Randers Fjord, og ønsker et
særligt fokus på at udvikle landområdernes potentialer.
De kulturelle og kreative erhverv
Byrådet vil arbejde for at fremme udviklingen af
de kulturelle og kreative erhverv.
En stadig større del af samfundets produktion
og velstand kommer fra oplevelsesøkonomien,
herunder de kulturelle og kreative erhverv. Det
være sig fx spil, musik, design, kunsthåndværk,
teater m.v.
Byrådet ønsker at give de kulturelle og kreative
iværksættere og virksomheder samme adgang
til vejledning og støtte som det øvrige erhvervsliv.
Indsatsen skal gennemføres med udgangspunkt
i de særlige forudsætninger og muligheder,
der gør sig gældende på området.

Grundlaget for vækst inden for de kulturelle
og kreative erhverv er en god kulturpolitik, der
bredt stimulerer og understøtter ikke mindst
børnenes og de unges udfoldelsesmuligheder
på et højt niveau. Det tages der hånd om i kulturpolitikken.
Når byrådet også i sin erhvervspolitik
har fokus på området, er det for at understøtte,
at flere tager springet til at leve af
deres kreative og kunstneriske evner.
For at få viden om, hvordan byrådet bedst kan
medvirke til at fremme de kunstneriske og kulturelle
erhverv, skal der gennemføres et forprojekt.
Galleri Gak Kulturhistorisk Museum
42
Formålet med forprojektet er at afdække:
• Hvilke styrkepositioner har Randers Kommune
inden for de kunstneriske og kreative
erhverv - og hvilke vækstpotentialer findes
der set i et erhvervsmæssigt perspektiv? Er
der nicher med et særligt vækstpotentiale?
• Er det muligt at bidrage til, at allerede eksisterende
aktiviteter får mere succes og
vækst, og hvordan kan dette i givet fald gøres?
Hvordan kan de eksisterende kulturinstitutioner
som bibliotek, museer, musikskole
m.v. indtænkes fx ved at redefinere form og
indhold?

• Kan et middel være netværksdannelse og
samarbejde mellem de kreative og kulturelle
erhverv og det øvrige erhvervsliv, og hvordan
skal det i givet fald tilrettelægges?
• Kan etablering af et kunstvæksthus, mødesteder
el.lign. bidrage til at gøre det lettere
at drive kunstneriske og kreative erhverv,
herunder skabe en platform for synliggørelse,
markedsføring etc.?
Strategisk udvikling
af turisterhvervet
Den fremtidige udvikling i turismen og oplevelsesøkonomien
skal tage afsæt i en samlet Masterplan.
Det kræver mod til både at stå ved, hvem man
er som by og landdistrikt og til forandring, at
rage op og tænke nyt. Det mod har byrådet.
Derfor har byrådet i samarbejde med Turistfor-
eningen for Randers og Omegn igangsat det for-
beredende arbejde, som består af en foranalyse,
en oplevelsesprofil og et trendstudie. Oplevelsesprofilen
indeholder kløftanalyser mellem turismeaktører,
lokalbefolkningen og turister. Den
giver overblik og viden på relevante indsatsområder
og danner en fælles platform, retning
og rammer for de fremtidige turismeinitiativer.
Derudover giver den et grundlag for prioritering
økonomisk såvel som planlægningsmæssigt.
På den baggrund ønsker Randers Kommune,
Turistforeningen for Randers og Omegn i samarbejde
med erhvervet at videreføre det strategiske
arbejde afsluttende med en udviklingsplan,
delstrategier og handlingsplan, herunder
43
også det særlige potentiale og de vilkår der gør
sig gældende i landdistrikterne.
Randers Kommune nedsætter i samarbejde
med Turistforeningen for Randers og Omegn
en procesgruppe til at varetage det fortsatte
arbejde.
Sæsonudvidelse
Region Midtjylland har iværksat særlige initiativer
til destinationsudvikling - særligt med henblik
på sæsonudvidelse.
Midtjysk Turisme, Randers Regnskov, detailhandlen,
overnatningssektoren, Turistforeningen
for Randers og Omegn og Randers
Kommune vil i fællesskab gå i gang med et forberedende
arbejde om destinationsudvikling.
Oplevelsescenter
for egnsrelaterede fødevarer
Turisme og oplevelsesindustrien tager mere og
mere udgangspunkt i de erhvervsmæssige kompetenceområder
og styrkepositioner et lokaleområde
har.
Den del af turismevæksten, der affødes af
madoplevelser er stærkt stigende. Det er gourmetophold,
kokkeskoler, sundhed m.v. gode
eksempler på.
På den baggrund har Midtjysk Turisme, Region
Midtjylland og Turistforeningen for Randers og
Omegn i samarbejde med Randers Kommune
ønsket at tage initiativ til et ”Oplevelsescenter
for fødevarer i Randers”. Ideen er, at man på
alle niveauer i tilblivelsen af forskellige fødevarer
tilknytter en oplevelse. På hver enkelt stade
i produktionskæden skal det vurderes, hvorvidt

der kan tilknyttes en salgbar oplevelse. En samlet
udstillings- og salgsplatform for egnens fødevareproduktion,
der overholder veldefinerede
værdier, er samtidig markedsføring og profilering
af Randers.
Projektet skal ses som et delprojekt til initiativet
beskrevet under Erhverv på landet og skal
udvikles i tæt samarbejde med aktørerne, herunder
LAG, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd.
Program for ildsjæle
Byrådet ønsker en målrettet indsats - ”et program”
- for ildsjæle med engagement og ba-nebrydende
projektidéer indenfor oplevelsesøkonomien.
Det kunne være gennem netværk, hvor
ildsjæle bringes sammen med erhvervslivet eller
andre relevante aktører.
Indsatsen vil blive tilrettelagt i samarbejde med
Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen
for Randers og Omegn, Erhvervsakademiet
i Randers m.fl.
44
Netværk
Brug af netværk og videndeling er en god måde
at sikre en fortsat udvikling af turisterhvervet
på.
I forbindelse med arbejdet med projektet ”Masterplan
for turismeudvikling langs Gudenåen
og Randers fjord” er der gennemført en evaluering.
Evalueringen viser et stort behov for netværk,
samarbejde, videndeling med fokus på
turisme/oplevelser.
Randers Kommune vil deltage i og understøtte
den fortsatte udvikling af netværk og videndeling
på turismeområdet.
Planet Randers
Byrådet vil medvirke til at realisere Randers
Regnskovs planer om at bygge verdens stør-ste
zoologiske have – Planet Randers.
Planet Randers vil være en lille udgave af jorden
med alle klimazoner og med zonernes dyre- og
planteliv. Det vil være et oplevelsescenter, som
kom¬binerer zoologisk have med badeland, hoteller,
restauranter, husdyrhold og fødevareproduktion
samt meget mere.
Såfremt planen sættes i værk, forventes Planet
Randers klar i 2020.

Randers Kommune
Erhverv og Udvikling
Laksetorvet
8900 Randers
Tlf. 8915 1515
www.randers.dk