You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5

aSylSaGen Fra a tIl Z

Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne afgør, om man får det eller ej.

Læs om asylsagen fra start til slut

Ankomst

Politiet har som regel den første kontakt med en

asylansøger i Danmark og interviewer ham eller

hende om rejseruten og for eksempel navn, alder

og nationalitet. Derefter undersøger politiet op-

lysningerne. Danmark behandler kun asylsager,

hvis en asylansøger ikke tidligere har søgt asyl i

et andet EU-land eller har opholdt sig i et andet

sikkert land.

Politiets undersøgelse kan vare op til seks må-

neder, og i den periode er asylsagen i fase 1.

Asylsagen begynder

Hvis Danmark skal behandle asylsagen, udfylder

asylansøgeren et omfattende spørgeskema, og

Udlændingeservice interviewer ham eller hende

om, hvad der skete i hjemlandet, og hvorfor han

eller hun søger asyl. Udlændingeservice undersø-

ger, om oplysningerne er sande eller sandsynlige

og skaffer viden om forholdene i asylansøgerens

hjemland. Danske myndigheder må dog aldrig

kontakte hjemlandets myndigheder, fordi asylan-

søgeren kan komme i fare, hvis han er flygtet fra

netop myndighederne.

Udlændingeservice afgør på baggrund af infor-

mationerne, om asylansøgeren får asyl i Danmark

eller ej. Sagsbehandlingen varer normalt et halvt

år, og i den periode er asylsagen i fase 2.

Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi asyl-

ansøgeren ikke kom til Danmark for at få beskyt-

telse, eller fordi han kommer fra sikre lande som

for eksempel Polen eller Sverige. Dansk Flygtnin-

gehjælp skal altid godkende hasteproceduren.

I 2007 fik 947 personer opholdstilladelse efter

Udlændingeservices afgørelse. Af disse er 474

kvoteflygtninge.

Asylsagen slutter

Hvis Udlændingeservice afslår asyl, bliver sagen

automatisk sendt videre til Flygtningenævnet,

der forholder sig til oplysningerne en gang mere.

Flygtningenævnet består af en dommer, et medlem

indstillet af Integrationsministeriet og et medlem

indstillet af Advokatrådet. En advokat fører sagen

for asylansøgeren i Flygtningenævnet.

Asylsagen er fortsat i fase 2, når Flygtninge-

nævnet behandler den. Sagsbehandlingen varer

typisk tre måneder.

I 2007 fik 68 personer opholdstilladelse efter

Flygtningenævnets afgørelse.

Asyl og integration

Hvis man får asyl, bliver man anerkendt som

flygtning og må bo i Danmark. Flygtningen flytter

til en kommune, som Udlændingeservice vælger.

Det sker typisk en eller to måneder efter, op-

holdstilladelsen er givet. Dansk Røde Kors sender

en række relevante papirer til kommunen efter

samtykke fra asylansøgeren.

Danmark modtager også hvert år et antal

kvoteflygtninge, som begynder deres integrati-

onsforløb så snart, de kommer til landet. I 2006

modtog vi 474 kvoteflygtninge.

Humanitær opholdstilladelse

Integrationsministeriet giver i særlige tilfælde

humanitær opholdstilladelse til asylansøgere,

som fik afslag på asyl i Flygtningenævnet. Det

sker eksempelvis, hvis en asylansøger er alvorligt

syg. Personer med humanitær opholdstilladelse

flytter også til en kommune. Opholdstilladelsen

er midlertidig.

I 2007 fik 218 personer humanitært ophold.

Afslag og udrejse

Asylansøgere med afslag på asyl og humanitær

opholdstilladelse skal med det samme frivilligt

rejse tilbage til deres hjemland. Hjemrejsen skal

aftales med politiet. Hvis asylansøgeren ikke vil

forlade Danmark, kan politiet i yderste konse-

kvens eskortere ham eller hende til hjemlandet.

Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren skal

rejse ud af Danmark.

Kilde til statistisk materiale: Udlændingservice

Centertyper

Modtagecenter

Alle nye asylansøgere bor på center Sandholm i

de første uger. Dansk Røde Kors registrerer dem

som beboere og udleverer tøj, dyner og lignende.

Asylansøgerne får desuden tilbudt en samtale

med en sygeplejerske eller læge.

Opholdscenter

De fleste asylansøgere flytter ind på et opholds-

center, når myndighederne ikke længere skal

interviewe dem om asylsagen. Her bor de, indtil

sagen er endelig afgjort. Opholdscentrene er cen-

ter Jelling og kvindecentret, hvor der bor enlige

kvinder med eller uden børn. I Brovst i Nordjyl-

land ligger et kommunalt drevet opholdscenter.

I 2007 åbnede opholdscentre i Thyregod og Ebel-

toft for et par måneder i forbindelse med evaku-

eringen af de irakere, som havde arbejdet for de

danske styrker og myndigheder i Irak.

Cirka 35 asylansøgere boede i slutningen af 2007

i såkaldte anneksboliger, som er et værelse, en

lille lejlighed eller et mindre hus, som Dansk Røde

Kors lejer.

Omsorgscenter

Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske

problemer bor på center Kongelunden. Omsorgs-

centret har ekstra personale, som yder særlig

omsorg og tager sig af beboernes problemer eller

sygdomme.

Udrejsecenter

Asylansøgere flytter tilbage til center Sandholm

eller center Avnstrup, hvis de får afslag på asyl og

ikke frivilligt forlader Danmark.

Børnecenter

Hvert år kommer også børn og unge under 18 år

til Danmark uden deres forældre og søger asyl.

De bor på center Gribskov, hvor personalet støt-

ter børnene og skaber trygge rammer, imens

myndighederne afgør børnenes asylsag.

141.000 beboere på 350 centre på 23 år

Dansk Røde Kors åbnede det første

asylcenter i 1984 og har siden da taget

imod i alt 141.000 beboere på centrene.

I dag har organisatonen i alt seks centre.

Derudover ligger der et kommunalt center i

Brovst i Nordjylland.

Dansk Røde Kors har åbnet og lukket mere

end 350 asylcentre siden 1984.

asylgrundlaget

Man får asyl ud fra bestemmelserne

i udlændingeloven og i FNs

Flygtningekonvention. Det kræver, at man

er individuelt forfulgt på grund af sin race

eller religion eller sit politiske, sociale eller

etniske tilhørsforhold.

Man får ikke asyl, fordi man flygter fra for

eksempel vold i familien, menneskehandel,

fattigdom eller naturkatastrofer.

Dansk Røde Kors er ikke involveret i

asylsagen og kender kun beboernes

baggrund, hvis de selv fortæller om den.

Organisationen har ingen indflydelse på

myndighedernes afgørelser.

Så lang tid på centrene

Ved slutningen af 2007 boede en

asylansøger i gennemsnit på et center

i 1.194 dage, før han eller hun flyttede

til en dansk kommune efter at have fået

opholdstilladelse – eller rejste ud af landet

efter endeligt afslag.

De irakiske tolke og deres

familiemedlemmer, som blev evakueret

i 2007, boede dog kun på et center i

gennemsnit i 109 dage.

Opholdstiden opgøres fra

indkvarteringsdatoen og omfatter

sagsbehandling i alle de faser og instanser,

som den givne asylansøger går igennem.

Kilde: Udlændingeservice