Medarbejderbladet (pdf, 4,8 mb) - Esbjerg Kommune

14
Sparrer med hinanden
Team 4 på plejecentret Solgården bruger
kollegial sparring til at støtte hinanden
og nyde godt af hinandens erfaringer
med svære situationer i arbejdet.
- Man kan få luft for det, man har gået
med, og som har fyldt, og finde ud af, at
man har gjort det godt nok. Sådan lyder
tilbagemeldingerne fra en af de medarbejdere,
Inge, som benytter kollegial sparring.
En anden medarbejder, Ilse, supplerer:
- Alle kommer til orde, det er fint. Og så
får man et arbejdsredskab, når man spørger
sine kolleger. Vi skal huske, at vi har
hinanden og kan bruge hinanden. Vi har jo
hver vores kompetencer.
Hverdagen med borgere og pårørende
kan indimellem rumme situationer, som
kan være vanskelige at håndtere. Og det
kan i en travl hverdag være svært at få tid
til at se, hvilke muligheder der er. Det behøver
ikke at være store problemer, men for
eksempel, hvordan man får en borger til at
spise. Her kan det være til stor hjælp, hvis
en kollega fortæller, at når jeg gør sådan,
så virker det.
- Der er ikke tale om egentlig problemløsende
kollegial sparring. Det handler
blot om at bruge hinandens erfaringer og
kompetencer i almindelighed, understreger
leder af team 4, Jonna Andreassen.
Ideen til at lære at bruge kollegial sparring
var Christina Jeppesens. Hun er social- og
sundhedsassistent i team 4 og foreslog,
at teamet skulle søge midler fra Forebyggelsesfonden
til et forløb om kollegial sparring.
Og som sagt så gjort. Det var nemt
at søge, fordi Forebyggelsesfonden havde
udbudt en færdig pakke, som præcist
beskrev indholdet af det forløb, man kunne
søge midler til.
– Jeg synes, det har været rigtigt fint.
Vi er blevet bedre til at komme frem med
de små ting, også i hverdagen. Der er ikke
noget, der er for stort, for småt eller forkert.
Og der er kommet en større forståelse
vagterne imellem, både dag-, aften- og nattevagter,
siger Christina om forløbet.
drejebog
Den pakke, som Forebyggelsesfonden gav
midler til, rummede en komplet drejebog
til, hvordan forløbet med kollegial sparring
skulle gribes an.
Formålet var at give medarbejderne en
metode til løbende at forbedre den måde,
de løser psykisk og fysisk udfordrende opgaver
med borgere og pårørende på, og at
træne medarbejderne i at give respektfuld
og konstruktiv hjælp til hinanden.
af Lisbeth breindahl jørgensen,
Kommunikationsmedarbejder
Tlf: 61769 mail: lbj
Sikkerhedsleder i Sundhed & Omsorg, Lisbet
Holm, var konsulent på opgaven. Hun
hjalp teamet med at planlægge forløbet og
træne de nøglepersoner fra teamet, som
skulle stå for at gennemføre den kollegiale
sparring. Hun var også med på sidelinjen
under de enkelte sparringssessioner for at
vejlede, hvis der var behov for det.
Forløbet startede og sluttede med et
fælles seminar på Esbjerg Vandrerhjem.
Her deltog hele teamet. Det vil sige alle 30
fastansatte medarbejdere – både terapeuter,
social- og sundhedshjælpere og –assistenter,
husassistenter og aktivitetsmedarbejdere.
Og her blev det blandt andet valgt,
hvem der skulle være nøglepersoner eller
tovholdere i forløbet, og hvordan teamet
skulle dele sig op i grupper. En af nøglepersonerne,
Birgit, fortæller:
- Jeg blev også nøgleperson, fordi
jeg gerne selv ville udvikle mig, specielt i
forhold til kommunikation. Teamet blev delt
op i grupper, så vi var sammen med dem,
som vi til hverdag arbejder sammen med.
Hver gruppe mødtes otte gange. Vi startede
altid med fem til syv minutters motion. Det
var en del af konceptet og en god måde at
spænde ud og komme i gang på.
I gruppen skiftedes deltagerne til at
bestemme, hvad der skulle snakkes om. I