Danske Studier 1964

More documents

Recommendations

Info

66 Erik Sønderholm: Thomas Kingo mærkelige forhold, at Worm blev dømt for bl. a. sin satire »Studiosus lamentans«, der er et bidende hårdt angreb på alle Griffenfelds forsyndelser; de fleste af Worms anklager i dette digt genfindes i anklagerens indlæg imod Griffenfeld, der blev fundet skyldig i dem alle! Worm kunne ved dette digt med rette have påtalt det ejendommelige i, at han nu blev anklaget for sine afsløringer af Griffenfeld, men det faldt hverken ham eller anklageren eller dommerne ind at se sagen fra den synsvinkel. Dertil kommer, at en række mægtige personer var blevet angrebet i satiren »Visio Abrahamstrupii«, og disse stræbte ganske åbenlyst efter at få lukket munden på ham. I sine breve til venner uden for fængslet hævdede Worm selv, at han blot havde sagt sandheden; generalfiskalen kastede sig med stor glæde over disse bemærkninger, og mon han ikke ville have talt indgående med den mand, der i den givne situation sender et så farligt digt ind til den fangne Worm? Risikoen for Kingo står absolut ikke i noget rimeligt forhold til, hvad han ville udrette med strofen, hvis man prøver at kombinere de to digte. Dertil kommer endvidere, at der ikke er nogen bindende sproglig overensstemmelse mellem de to digte; væsentligere er dog det forhold, at strofen udelukkende er overleveret i forbindelse med »Jeroboams afguderi«; da begge håndskriftgrupper er fælles om denne placering, må der tungtvejende argumenter til at rokke ved dette tilhørsforhold; man må finde en forklaring på, hvorfor digtet aldrig findes sammen med Simeidigtet, og hvorfor det så netop er blevet anbragt ved »Jeroboams afguderi«. En sådan forklaring kan næppe findes, og vi må derfor slå os til tåls med, at strofen er et P. S. til netop denne satire; ved de fleste af Worms større satirer finder man lignende anonyme vers, der tager stilling for eller imod ham; de kaldes også P. S. eller Admonitio. Kun i dette ene tilfælde ved man, hvem forfatteren muligvis er. Det er desværre ikke muligt at datere strofen; sidste linie kan rimeligvis tages som bevis for, at den må være skrevet under eller efter processen. Men under alle omstændigheder er Kingos strofe både dristig og mandig; skulle den først være forfattet nogen tid efter Worms deportation, kan man føje til, at Kingo afslutter sit mangeårige mellemværende med Worm med en værdighed, som Worms hadske og bidske digte fra procestiden ikke lod forvente.
Ingemann og Tasso Af JØRGEN BREITENSTEIN I Ingemanns ungdomsdigtning indtil ca. 1820 har sine vigtigste litterære forudsætninger hos de tyske romantikere. Men ved siden af disse må nævnes endnu en digter, som dengang var af særlig betydning for ham: Torquato Tasso. Hans interesse for Tasso gælder to klart adskilte områder, for det første korstogsdigtet Gerusalemme liberata, for det andet den italienske digters personlighed og livsskæbne. Vi vil først omtale hans forhold til det store epos. Her er det vigtigste spørgsmål, om der er nogen påvirkning fra Tassos værk i Ingemanns allegoriske digt De sorte Riddere (1814). Det er hævdet af Paul V. Rubow, endog i en meget afgjort form: »en Efterligning, lige til Strofebygningen, af Det befriede Jerusalem«. 1 Andre danske litteraturhistorikere har ikke omtalt Tasso i forbindelse med Ingemanns epos. Derimod henviser Billeskov Jansen til Ariostos Orlando furioso som De sorte Ridderes »Ahnefader« og skriver videre: »Som Ariost digter Ingemann i Ottaver frit over Temaer fra Folkebøger og Sagn, men han mangler rigtignok Italienerens umiddelbare Glæde ved Eventyrstoffet og hans stemningsrige Fabulering«. 2 Fra italiensk side har V. Santoli ganske kort peget på Tasso-indflydelse i De sorte Riddere. 3 - Ingemann selv har blot sagt, at hans idé »kun syntes mig udførlig i Form af en stor, romantisk Epopee i Ariosts og Tassos vanskelige Ottave-Stanze«. 4 Handlingsprincippet i de to digte er det samme. I begge drejer det sig om en befrielse; Ingemanns helt skal befri det fortryllede flammeland, der er kommet i de onde magters vold, hos Tasso gælder det som bekendt Jerusalems befrielse fra muhammedanerne. Men i begge tilfælde sinkes hovedhandlingen af en række andre bedrifter og begivenheder, der ligger på heltenes vej. Disse har i Gerusalemme liberata en mere organisk forbindelse med helheden end hos Ingemann. I begge digtene er der tale om en kamp mellem de gode og de onde, og de
Page 1:
DANSKE STUDIER UDGIVET AF AAGE HANS
Page 5 and 6:
Folkevisesproget Med særligt henbl
Page 7 and 8:
Folkevisesproget 7 Dernæst vil spr
Page 9 and 10:
Folkevisesproget 9 begrundelse og d
Page 11 and 12:
Folkevisesproget 11 beslægtet med
Page 13 and 14:
Folkevisesproget 13 sammenhæng ude
Page 15 and 16: Folkevisesproget 15 stevet har pi.
Page 17 and 18: Folkevisesproget 17 for-tryder (36)
Page 19 and 20: Folkevisesproget 19 er ganske beste
Page 21 and 22: Folkevisesproget 21 s. 349 f. - 10.
Page 23 and 24: Folkevisesproget 23 - 80. di bønde
Page 25 and 26: En fabel-oversættelse af Niels Hel
Page 27 and 28: 3» En fabel-oversættelse af Niels
Page 29 and 30: En fabel-oversættelse af Niels Hel
Page 31 and 32: En jabel-oversættelse aj Niels Hel
Page 33 and 34: A sinus Vulgi 33 som nr. 107. Moral
Page 35 and 36: A sinus Vulgi 35 os ovenstående st
Page 37 and 38: A sinus Vulgi 37 wieuiel kopff so v
Page 39 and 40: A sinus Vulgi 39 eller i sin tyske
Page 41 and 42: A sinus Vulgi 41 Rækkefølgen af d
Page 43 and 44: A sinus Vulgi 43 puerum ire pedes!
Page 45 and 46: A sinus Vulgi 45 som i diverse kild
Page 47 and 48: A sinus Vulgi 47 pilaiio singularis
Page 49 and 50: A sinus Vulgi 49 Godeke antog, at h
Page 51 and 52: A sinus Vulgi 51 11. Hans Sachs: Sa
Page 53 and 54: A sinus Vulgi 53 oplysninger om den
Page 55 and 56: Nogle notater om Thomas Kingo 55 De
Page 57 and 58: Nogle notater om Thomas Kingo 57 di
Page 59 and 60: Nogle notater om Thomas Kingo 59 og
Page 61 and 62: Nogle notater om Thomas Kingo 61 ti
Page 63 and 64: Nogle notater om Thomas Kingo 63 fa
Page 65: Nogle notater om Thomas Kingo 65 Ga
Page 69 and 70: Ingemann og Tasso 69 Clorindas mode
Page 71 and 72: Ingemann og Tasso 71 (1800-03), der
Page 73 and 74: Ingemann og Tasso 73 Liv, begynder
Page 75 and 76: Ingemann og Tasso 75 Hvad har vel m
Page 77 and 78: Ingemann og Tasso 77 Antonio Montec
Page 79 and 80: Manso siger om verdens love: Ingema
Page 81 and 82: Ingemann og Tasso 81 Elsker og rase
Page 83 and 84: Ingemann og Tasso 83 NOTER 1. Rom o
Page 85 and 86: Er det finale r en vokal i rigsdans
Page 107 and 108: [i:] M [a:] [0] [o:] [u] [u:] Er de
Page 111 and 112: £wre(r)[ku:a]/kua:/99 kurre(r) [ku
Page 113 and 114: Mindre bidrag ET VISEREGISTER OG EN
Page 115 and 116: 1. »O hør du lille Sømand, vad j
Page 117 and 118:
Nogle Holbergiana 117 1714, hvor Fa
Page 119 and 120:
Nogle Holbergiana 119 VI. Jacob von
Page 121 and 122:
Nogle Holbergiana 121 sat af gr. ar
Page 123 and 124:
Nogle Holbergiana 123 Holbergs form
Page 125 and 126:
Sandhed med Modification 125 mening
Page 127 and 128:
Sandhed med Modijication 127 NOTER
Page 129 and 130:
Dansk folkemusik 129 »skønsang«
Page 131 and 132:
Finlands svenska folkdiktning 131 F
Page 133 and 134:
Finlands svenska jolkdiktning 133 g
Page 135 and 136:
Finlands svenska folkdiktning 135 t
Page 137 and 138:
Marchen, Erzahler und Erzahlgemeins
show all

Danske Studier 1964

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?