Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

Dagtilbud til Børn 

Kvalitetsrapport 2011 - 2012 

1


Administrationscentret 

Stationsvej 36 

3460 Birkerød 

Tlf: 46 11 43 09 

www.rudersdal.dk 

Mail: 

dagtilbud@rudersdal.dk 

2

Indledning 

Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede 

dagtilbudsområde i Rudersdal Kommune. Den 

beskriver de kommende to års indsatsområ- 

der for området og evaluerer på indsatsområ- 

der fra 2010. Derudover afrapporteres på de 

særlige forhold, som Børne- og Skoleudvalget 

har besluttet en fast tilbagemelding på. 

Kvalitetsrapporten (KR) funderes på de lovfast- 

satte krav til området og på den fire-årige udvik- 

lingsplan, som Børne- og Skoleudvalget vedtog 

d. 12.1.2011 for dagtilbudsområdet. 

Rapporten er første udgave efter omlægning 

til det nye styringskoncept, som blev besluttet i 

Børne- og Skoleudvalget den 18.8.2010. Den op- 

fylder hermed den aftale, der er indgået mellem 

KL og regeringen om at anvende et styringsred- 

skab, som kan afrapportere på dagtilbudsom- 

rådet, og som kan anvendes til tværkommunale 

sammenligninger. 

Rapporten opfylder det fælles kommunale kon- 

cept for virksomhedsplaner og indeholder end- 

videre punkterne fra det koncept for kvalitets- 

rapporter, som KL har udarbejdet i samarbejde 

med en række kommuner. Derudover sikrer KR, 

at lovens krav til evaluering af en række pæda- 

gogiske forhold opfyldes. Det medfører til gen- 

gæld, at KR er meget omfattende. 

Dagtilbud vil frem til næste KR arbejde med 

denne del af lovkravet til evaluering, således at 

det fremstår mere meningsfuldt og enkelt. 

KR godkendes af Børne- og Skoleudvalget hvert 

andet år. Den fremlægges i ulige år. KR fungerer 

både som politisk styringsværktøj for det sam- 

lede dagtilbudsområde og som fælles arbejds- 

redskab for forvaltningen og institutionerne. 

3 

Ud fra KR udarbejder alle institutioner deres 2 

årige virksomhedsplan. Denne KR vil således 

være styrende for indholdet af de kommende 

virksomhedsplaner, som afleveres til Dagtilbud 

den 1.1.2012. Dagtilbudschefen godkender på 

vegne af Kommunalbestyrelsen virksomheds- 

planerne. 

De private institutioner og puljeordninger er 

jævnfør godkendelseskriterierne forpligtede til 

at aflevere en virksomhedsplan, som opfylder 

de kommunalt besluttede indsatsområder, eva- 

luering af tidligere indsatsområder, og de skal 

afrapportere på en række nøgletal og skal eva- 

luere deres udmøntning af de pædagogiske læ- 

replaner. Deres arbejde evalueres ikke i denne 

rapport, men Dagtilbud læser rapporterne og 

tager initiativ til samtaler og tilsyn, hvis det vur- 

deres at være nødvendigt. 

Denne KR er udarbejdet af Dagtilbud til børn. 

KR har været forelagt Område MED inden fore- 

læggelse for Børne- og Skoleudvalget.

Indhold 

1. Præsentation af dagtilbudsområdet 6 

2. Ressourcer 8 

2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen 8 

2.2 Den kommunale dagpleje 8 

2.3 Struktur for de selvejende institutioner 9 

2.4 Øvrige pasningstilbud 9 

2.5 Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.201 10 

2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud 10 

2.7 Institutionsprognose og pladsbehov – opgjort december 2010 10 

2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan 10 

2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet i 2011 og 2012 11 

3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 12 

3.1 Effektiv organisation - med fokus på digitalisering i 2011 12 

3.2 Indsatsområde i 2012 13 

4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 2011 og 2012 14 

4.1 Inklusionsprojekt 15 

4.2 Udmøntning af ”Visionen” 17 

4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og sygefravær 19 

4.4 Den pædagogiske, faglige kvalitet 22 

4.5 Den fagprofessionelle rolle og opgave 24 

4.6 Sundhed og bevægelse 25 

5. Faglige resultater i henhold til dagtilbudsloven 27 

5.1 De pædagogiske læreplaner 27 

5.2 Evaluering af de enkelte læreplanstemaer 27 

5.3 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 30 

5.4 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov 31 

5.5 Arbejdet med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde 31 

5.6 Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige børn 32 

5.7 Overgang fra børnehave til skole 34 

5.8 Opsamling på virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner 34 

6. Evaluering af kommunale projekter og indsatsområder i 2010 35 

6.1. Trivselsmåling 35 

4

6.2 Den effektive organisation – fælles kommunalt indsatsområde i 2010 38 

6.3 Fortsat implementering af den kommunale dagtilbudspolitik 39 

6.4 Kapacitet og fysiske rammer 44 

6.5 Indførelse af frokostmåltid 44 

6.6 IT værktøjer til pædagogerne – fremlæggelse af analyse og gennemførelse 45 

6.7 Rekruttering og fastholdelse 45 

6.8 Områdeledelsesprojektet 46 

6.9 Kommunikations- og informationsstrategi 47 

6.10 Fokus på den pædagogiske kvalitet 47 

6.11 Kompetenceudvikling 47 

6.12 Legepladser 48 

6.13 Brugerundersøgelse 48 

6.14 Inklusion – Dagtilbuds deltagelse i det fælles projekt 49 

6.15 Dokumentation og evaluering 49 

6.16 Sundhedsprojektet – det videre forløb 49 

6.17 Skolestart – pædagogiske overgange og samarbejde 50 

6.18 Opsamling på institutionernes virksomhedsplaner for 2010: evalueringsdelen 50 

7. Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer 52 

7.1. Pædagogisk tilsyn 52 

7.2 Legepladstilsyn 54 

7.3 Økonomisk tilsyn 54 

7.4 Hygiejnetilsyn – kommunallægens tilbagemelding 55 

7.5 Ansøgninger om godkendelse af privat institutioner og privat dagpleje 55 

7.6 Lukning af ventelisten for udefrakommende børn 55 

7.7 Udmøntning af legepladspolitikken 56 

7.8 Udmøntning af mad- og måltidspolitikken 56 

7.9 Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler 56 

8. Ressourcer - Nøgletal for dagtilbudsområdet 58 

8.1. Børn og institutioner 58 

8.2 Medarbejdere 59 

8.3 Ledelse 61 

9. Opgaveliste udført 2010 62 

10. Bilag 65 

10.1 Bilag 1 - Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 66 

10.2 Bilag 2 - Uddybning og eksempler på arbejdet med pægagogiske læreplaner 68 

5

1. Præsentation af dagtilbudsområdet 

Dagtilbud til Børn har til opgave at styre drift 

og udvikling af det samlede dagtilbudsområde, 

samt føre pædagogisk og økonomisk tilsyn med 

alle former for dagpasning af børn med bopæl 

i Rudersdal Kommune. Det økonomiske tilsyn 

omfatter dog ikke private institutioner. 

For private pasningsordninger gælder, at Dag- 

tilbud godkender den aftale, der indgås mellem 

pasningen og det enkelte forældrepar. 

Alle typer dagtilbud til børn i alderen 0-5 år er 

etableret og drives i henhold til Dagtilbudslo- 

vens bestemmelser. Loven trådte i kraft den 1. 

august 2007 og er senere revideret flere gange, 

senest i forbindelse med indførelse af frokost til 

alle børn og ændring af kravene til evaluering 

af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og 

obligatorisk sprogvurdering af alle 3 årige børn. 

Kommunalbestyrelsen har besluttet en række 

politikker, som er gældende for området. Det 

drejer sig om Dagtilbudspolitik, Legepladspo- 

litik, Vision for planlægning af daginstitutioner- 

nes fysiske rammer og placering, Mad- og mål- 

tidspolitik og den sammenhængende Børne- og 

Ungepolitik. Børne- og Skoleudvalget har den 

15.12.2010 udsendt Masterplan for udmøntning 

af Visionen i høring i alle bestyrelser. Den en- 

delige Masterplan vil efter behandling og god- 

kendelse i Kommunalbestyrelsen komme til at 

fungere som det grundlæggende dokument i 

6 

forhold til tilpasning af pladser og om- og ny- 

byggeri i de kommende 10 år. 

Den centrale værdi for alt arbejde med børn i 

alderen 0-5 år er jvf. Dagtilbudsloven, at kom- 

munens ledere og medarbejdere skaber et 

dagtilbudsområde, hvor alle børn har et fysisk, 

psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer 

deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det 

skal ske i samarbejde med børnenes forældre. 

Det fremgår af kommunens Dagtilbudspolitik, 

at den pædagogiske kvalitet i kommunens dag- 

tilbud skal være blandt de bedste i landet. 

Rudersdal Kommune har derudover formuleret 

følgende værdier for dagtilbuddene: 

Dagtilbud til Børns værdier 

» Daginstitutionen har en selvstændig værdi 

for småbørns udvikling, læring og dannelse 

» Daginstitutionen er inkluderende. Børn med 

særlige behov skal forblive i lokalområdet 

og nærmiljøet, så længe det er til gavn for 

barnet, under hensyntagen til børnegruppen 

» Ledelse, personale og forældre samarbej- 

der om at skabe de bedst mulige betingelser 

for børnegruppen og det enkelte barn 

» Mangfoldighed er en styrke, forstået som 

mangfoldighed i pædagogik, åbningstider og 

pasningsformer.

Endvidere har Direktionen besluttet et sæt ken- 

detegn, som skal karakterisere hele kommu- 

nens virksomhed. Kendetegnene er integreret 

i den kommunale Personalepolitik, som alle 

kommunale og selvejende institutioner er om- 

fattet af. 

Rudersdal kommunes kendetegn er: 

» At være en attraktiv arbejdsplads 

» At være en effektiv organisation 

» At have kompetente medarbejdere og kvali- 

tet i arbejdet 

» At have en fremsynet ledelse på alle niveau- 

er. 

Indenfor denne samlede ramme skal Dagtilbud- 

dene tilrettelægge deres ledelsesarbejde, ud- 

mønte deres pædagogiske arbejde samt udvikle 

deres samarbejde med forældre og bestyrelser. 

Det gælder såvel kommunale og selvejende 

daginstitutioner som dagplejen. 

7

2. Ressourcer 

Dette afsnit indeholder beskrivelser og tal for, 

hvilke ressourcer der er til rådighed for at nå de 

opstillede mål og løse opgaverne. Begreberne 

institution og dagtilbud dækker over kommu- 

nale områdeinstitutioner med selvejende insti- 

tutioner og dagplejer. 

2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen 

Dagtilbudsområdet i kommunen består af en 

dagpleje til ca. 145 børn, syv kommunale om- 

rådeinstitutioner med 35 børnehuse, en selv- 

ejende områdeinstitution med seks børnehuse, 

11 selvejende institutioner og fire private institu- 

tioner/puljeordninger. Dertil kommer tilbud om 

tilskud til privat pasning af egne børn og tilskud 

til privat pasning og private pasningsordninger. 

2.1.1 Områdeledelse for de kommunale insti- 

tutioner 

De kommunale områdeinstitutioner er organi- 

seret med en områdeleder samt en daglig leder 

for hvert hus. Der er afsat 18,5 time administra- 

8 

tiv medarbejder til hver områdeinstitution. 

Hvert område indeholder fire til syv børnehuse, 

og forældrene vælger en forældrebestyrelse for 

hver områdeinstitution. Derudover kan foræl- 

drebestyrelsen beslutte at oprette forældreråd 

i børnehusene. 

Hver områdeinstitution får tildelt et samlet bud- 

get, som områdelederen er ansvarlig for. 

2.2 Den kommunale dagpleje 

Dagplejen har ansat en leder, tre dagplejepæ- 

dagoger og en administrativ medarbejder samt 

p.t. 48 dagplejere. 

Dagplejerne er delt op i seks legestuegrupper, 

som mødes en gang om ugen i den legestue, de 

hører til. 

Der er to legestuer, begge beliggende i egne lo- 

kaler på henholdsvis Kajerød Skole og på Næ- 

rumvænge ved Nærum Skole. Begge legestuer 

har tilknyttet et vikarhus, hvor dagplejebørnene 

passes i dagplejernes ferier og fridage.

2.3 Struktur for de selvejende institutioner 

Kommunen har driftsoverenskomst med 12 

selvejende institutioner. 

Områdeinstitution Ruderen består af seks bør- 

nehuse med en institutionsbestyrelse og seks 

forældrebestyrelser. De øvrige 11 selvejende in- 

stitutioner indgår i forskellige samarbejdsrela- 

tioner med hinanden. 

Alle 12 institutioner har indgået en administrati- 

onsaftale med Danske Daginstitutioner. 

I 2010 opsagde Kommunalbestyrelsen drifts- 

overenskomsten med Børnehaven Egevang Syd 

grundet faldende behov for pladser i området. 

Driftsoverenskomsten udløber 28.2.2011. En 

bestyrelse har søgt og fået godkendelse som 

privat institution fra 1.3.2011 i de samme loka- 

ler. Egevang Syd er i denne rapport fra 2011 ikke 

talt med som selvejende institution. Til gengæld 

er den private institution Børnehaven Tryllefløj- 

ten talt med under private institutioner. 

Dagtilbud til børn afholder to til fire årlige møder 

med de selvejende bestyrelsesformænd, hvor 

9 

forhold, der alene vedrører arbejdsgiverforplig- 

telsen og driftsoverenskomsterne, drøftes. 

2.4 Øvrige pasningstilbud 

Kommunen giver tilskud til en række private in- 

stitutioner og private pasningsformer. 

Kommunen har indgået aftale med Montes- 

sori Børnecenter og Rudolf Steiner børnehaven 

Rønnebærhuset om oprettelse og godkendelse 

som puljeordninger under den tidligere lovgiv- 

ning. Det er ikke muligt at oprette nye puljeord- 

ninger. Begge børnehaver visiterer selv børn til 

deres institutioner og opkræver selv forældre- 

betaling. Der må maksimalt opkræves 25 % af 

driftsudgiften. 

Børnehaven Gøngehesten er godkendt som pri- 

vat institution. Børnehaven Tryllefløjten er god- 

kendt som privat institution fra 1.3.2011. Begge 

børnehaver visiterer selv børn og fastlægger og 

opkræver selv forældrebetaling. I 2010 lukkede 

den private Søllerød Skovbørnehave. 

Der er i 2011 afsat kr. 1.818.000 i tilskud til privat

pasning, private pasningsordninger og til pas- 

ning af egne børn. Forældre kan hermed som 

alternativ til en plads i en kommunal eller selv- 

ejende daginstitution vælge at modtage tilskud 

til pasning i privat regi. 

2.5 Antal institutioner/børnehuse pr. 

1.1.2011 

Dagtilbuds- 

typer 

Kommunale 

dagtilbud 

Selvejende 

institutioner 

Private 

insitutioner/ 

dagpleje 

Puljeordnin- 

ger 

Dag- 

plejere 

Vuggetuer Børne- 

haver 

Inte- 

grerede 

institu- 

tioner 

Skov- 

børne- 

haver 

48 1 2 28 4 

2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende 


Kapacitet Indskrevne børn 

0-2 årige i dag- 

pleje 

0-2 årige i dagin- 

stitution 

pr 1.1.2011 

2 10 5 

2.7 Institutionsprognose og pladsbehov 

– opgjort december 2010 

Siden 2007 har antallet af 0-5 årige i Rudersdal 

Kommune været faldende. Der er foretaget til- 

2 

2 

Dækninggrad 

1.01.211 

Antal 

pladser* 

1.1.2011 

130 7,62 147** 

971 56,92 966 

3 år - skolestart 2.062 98,99 2.242*** 

I alt 3.163 3.355 

* Budgettal 

** Inkusiv specialpladser 

*** Inklusiv 100 forårspladser 

10 

pasning af pladser til 1. august 2011. Dagtilbuds 

seneste prognose fra december 2010 viser, at 

der i 2011 og 2012 kun er mindre behov for yder- 

ligere justeringer i kapaciteten. 

I foråret 2011 vil der blive udarbejdet en ny lang- 

sigtet befolkningsprognose, hvor bl.a. et juste- 

ret boligbyggeprogram samt det seneste års 

befolkningsudvikling vil danne grundlag for de 

nye forventninger til befolkningsudviklingen i 

kommunen. Dagtilbud vil udarbejde en ny lang- 

sigtet institutionsprognose med udgangspunkt i 

denne befolkningsprognose. 

I Masterplanen, som i skrivende stund er i hø- 

ring i bestyrelserne, har Dagtilbud beskrevet, 

hvordan de fysiske rammer og de eksisterende 

pladser kan tilpasses til de kommende års be- 

hov med henblik på at sikre den rigtige kapacitet 

i gode fysiske rammer. 

2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan 

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 

12.1.2011 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan. 

Udviklingsplanen indeholder otte indsatsområ- 

der med underliggende temaer, som området 

skal arbejde med. De otte indsatsområder med 

temaer er: 

1. Inklusion 

» Deltagelse i det tværgående fire-årige pro- 

jekt samt etablering af egne projekter 

2. Udmøntning af Visionen 

» Renovering og nybyggeri 

» Gode processer for sammenlægninger og 

lukninger 

» Indretning 

3. Sygefravær og arbejdspladsudvikling 

» Deltagelse i APU projektet

4. Pædagogisk faglig kvalitet 

» Overgang fra dagtilbud til skole 

» Natur- og kulturprojekter samt udeliv 

» Evaluering og dokumentation 

5. Den fagprofessionelle rolle og opgave 

» Krav, organisering og muligheder 

» Kompetenceudvikling for medarbejdergrup- 

perne 

» At vurdere behovet for en ændret tildeling af 

ressourcer til ansættelse af pædagoger og 

andre ansættelsesgrupper. 

6. Sundhed og bevægelse 

» Udmøntning af legepladspolitik 

» Udmøntning af mad- og måltidspolitik 

» Idrætscertificering. 

7. Kommunikation og IT 

» Hardware, software og hjemmesideløsnin- 

ger 

» Kommunikation med eksterne aktører, fx 

forældre 

» Intern kommunikation, fx mellem ledere og 

ansatte i børnehusene. 

8. De kommunale kendetegn 

» Digitalisering i 2011. Temaerne vil blive ud- 

dybet i denne kvalitetsrapport i kapitel 3 

samt i den kvalitetsrapport, der fremlægges 

i 2013. 

2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet 

i 2011 og 2012 

Dagtilbudsområdet stilles i disse år overfor 

11 

mange nye krav til højnelse af kvalitet, doku- 

mentation af det pædagogiske arbejde, øko- 

nomisk stram styring til det aktuelle børnetal 

og ændringer af den nuværende organisering 

og struktur for arbejdet. Samtidig indføres nye 

obligatoriske opgaver som sprogvurdering og 

sprogarbejde for børn med særligt behov og ob- 

ligatorisk daginstitutionstilbud for tosprogede 

småbørn, som ikke vurderes at have et alders- 

svarende dansk og som har en forælder, der 

ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Dertil kom- 

mer indførelse af ny lov om frokostordning fra 

1.1.2011. 

Der vil være fokus på effektiv styring, bedre 

fysiske rammer og nye muligheder for anven- 

delse af digitale løsninger. Der vil være fokus på 

den pædagogiske kvalitet i forhold til alle børns 

behov for trivsel, læring og udvikling i et inklu- 

derende læringsmiljø. I de kommende år bliver 

der behov for at kunne tiltrække og fastholde 

kvalificerede ansatte, vurdere anvendelsen af 

de pædagogiske ressourcer og drøfte behovet 

for flere pædagoger til de mindste børn. 

De nuværende overenskomster med de faglige 

organisationer udløber pr. 1.4.2011. Et kom- 

mende overenskomstresultat skal herefter im- 

plementeres og udmøntes.

3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 

Direktionen udpeger hvert år et indsatsområde, 

gældende for alle kommunens institutioner og 

forvaltninger. På dagtilbudsområdet betyder 

det, at både det fælles Dagtilbudsområde og 

de enkelte kommunale og selvejende dagtilbud 

skal arbejde med det udmeldte tema. 

3.1 Effektiv organisation - med fokus 

på digitalisering i 2011 

I 2011 har direktionen besluttet, at det fælles 

tema for alle områder skal være digitalisering. 

På dagtilbudsområdet vil temaet omfatte det IT 

projekt, som Børne- og Skoleudvalget godkend- 

te den 18.8.2010. Projektet omfatter indkøb af IT 

redskaber til institutionerne og anvendelse af IT 

i dagligdagen i børnehusene, som pædagogisk 

redskab, som ledelsesværktøj og som kommu- 

nikationsværktøj. 

Formål 

Projektets formål er jvf. dagsordenssagen den 

18.8.2010 at sikre gode digitale løsninger for 

daginstitutionernes kommunikation med for- 

ældre og for understøttelse af det pædagogiske 

arbejde. 

Mål 

» At forbedre pædagogernes mulighed for 

faglig udvikling eksempelvis ved sprogar- 

bejde og pædagogisk metode 

» At understøtte pædagoger og lederes sam- 

arbejde på tværs af huse/institutioner 

» At understøtte og effektivisere udvikling af 

arbejdet med dokumentation og evaluering 

i daginstitutioner 

» At anvende Min Rude/Børneruden som fun- 

dament ved udviklingen af løsningerne 

12 

» At forbedre pædagogernes IT kompetencer 

generelt som redskab for deres pædagogi- 

ske arbejde 

» At gøre Rudersdal Kommunes daginstitutio- 

ner til et mere attraktivt sted at arbejde 

» At sikre fælles løsninger for kommunikation 

» At udvikle og effektivisere mulighederne for 

kommunikation mellem ledere, pædagoger 

og forældre 

» At sikre bedre information fra institutioner- 

ne til forældrene. 

Succeskriterier 

» Der skal inden udgangen af 2011 være etab- 

leret trådløse netværk og opstillet IT red- 

skaber i alle kommunale og selvejende bør- 

nehuse 

» Med udgangen af 2012 skal der være gen- 

nemført kompetenceudvikling af det pæda- 

gogiske personale 

» Det pædagogiske personale anvender IT 

som understøttelse af deres pædagogiske 

arbejde 

» Med udgangen af 2012 anvender alle pæda- 

goger Børneruden aktivt i det pædagogiske 

arbejde 

» Med udgangen af 2013 anvender størstede- 

len af familierne Børneruden aktivt 

» Der skal udarbejdes en fælles kommunika- 

tionsstrategi og udarbejdes fælles standar- 

der for kommunikation 

» Der skal ske en effektivisering af arbejds- 

gange i institutionerne og i samarbejdet 

med den centrale forvaltning. 

Projektstyring 

Der nedsættes en styregruppe for det samlede 

projekt. Formålet er at sikre, at de mange for-

skellige initiativer koordineres og samordnes. 

Der er ansat en projektleder, som skal sikre im- 

plementering af projektet. IT-afdelingen indgår 

som tæt samarbejdspartner. 

Tidsplan 

» 4-årigt projekt 

» 2011 og 2012: udrulning af IT-redskaber og 

kompetenceudvikling 

» 2011: afklaring af fælles standarder og ud- 

arbejdelse af kommunikationsstrategi 

» 2013 og 2014: kompetenceudvikling og ud- 

vikling og anvendelse af redskaberne. 

Ressourcer 

Dagtilbud til børn har opsparet kr. 3,4 millioner 

til brug for projektet. En del af midlerne anven- 

des til ansættelse af projektleder. 

Det må forventes, at der skal anvendes perso- 

naleressourcer lokalt til igangsættelse, opkvali- 

ficering og implementering. 

3.2 Indsatsområde i 2012 

Direktionen forventes at udmelde et fælles ind- 

satsområde for 2012 i slutningen af 2011. Ud- 

13 

arbejdelse af plan for temaet vil blive drøftet i 

Områdeledergruppen og i Område MED. Arbej- 

det med temaet vil blive afrapporteret i kvali- 

tetsrapporten i 2013.

4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 

2011 og 2012 

Udgangspunkt for de fælles projekter og ind- 

satsområder er Dagtilbudsloven, den kommu- 

nale Dagtilbudspolitik og øvrige kommunale 

14 

politikker for området og den fire-årige Udvik- 

lingsplan, som Børne- og Skoleudvalget har 

godkendt den 12.1.2011.

4.1 Inklusionsprojekt 

Dagtilbud skal i de kommende fire år deltage i 

det tværfaglige inklusionsprojekt, som er be- 

sluttet i Børne- og Skoleudvalget den 8.12.2010. 

Projektets politiske ramme er Rudersdal Kom- 

munes Sammenhængende Børne- og ungepo- 

litik, Dagtilbudspolitikken og de skolepolitiske 

målsætninger med ”Den Gode Skole”. 

I Dagtilbudspolitikken formuleres dette således: 

”Børn med særlige behov skal kunne forblive i 

lokalområdet og normalmiljøet, så længe det er 

til gavn for barnet og under hensyntagen til bør- 

negruppen. 

Institutionerne og husene skal indgå i tværfag- 

ligt samarbejde til gavn for det enkelte barn”. 

Det betyder, at der i dagtilbuddet etableres et 

miljø, hvor medarbejdere, børn og forældre 

både kan og vil tilrettelægge hverdagen og de 

pædagogiske tilbud i forhold til alle børn. 

Formål med projektet 

Formålet med inklusionsprojektet er jvf. Børne- 

og Skoleudvalgets beslutning, at færre børn 

og unge udskilles til specialtilbud, således at 

så mange som muligt forbliver i fællesskabet i 

dagtilbud, skole og fritidstilbud. 

Projektet skal beskrive og arbejde med og ud fra 

begrebet ”Den gode inklusion”, hvor alle børn 

har ret til deltagelse i et fællesskab, hvor børn 

støttes og udfordres i at lære, og hvor de udvik- 

ler sig og trives. 

Den gode inklusion skal udgøre det værdimæs- 

sige grundlag for Rudersdal Kommunes fler- 

årige strategi om inklusion af kommunens børn 

og unge. 

15 

Det er intentionen, at Den gode inklusion bliver 

en del af grundlaget for formuleringen af en fæl- 

les inklusionsforståelse i fælleskommunale og 

lokale værdigrundlag og styredokumenter. Den 

gode inklusion skal udgøre et synligt og aktivt 

grundlag for det daglige arbejde i kommunen og 

dens institutioner. 

Det fælles projekt vil arbejde ud fra temaerne: 

» Den gode inklusion – fællesskabernes be- 

tydning 

» Organisation 

» Viden og faglighed 

» Ressourcer 

» Forældre. 

Mål for Dagtilbud 

» Etablering af en fælles inklusionskultur, 

hvor alle børn har ret til at deltage i et fæl- 

lesskab, og hvor børn støttes og udfordres i 

at lære og udvikle sig og acceptere forskel- 

lighed som en styrke. 

» Etablering af et fælles inklusionsbegreb for 

det fælles børneområde - herunder for dag- 

området 

» I samarbejde med Børn og Unge at afprøve 

forskellige former for inklusion af børn med 

særlige behov – herunder oprettelse af res- 

sourcegrupper og andre former for special- 

pædagogisk bistand til en børnegruppe 

» At skabe et tværfagligt samarbejde med 

Børn og Unge, som sikrer en hurtig og præ- 

cis støtte til børnehuse med behov for støtte 

til inklusion 

» At sikre personalet mulighed for kompeten- 

ceudvikling, så de har både teoretiske og 

praktiske redskaber til at arbejde inklude- 

rende 

» At udvikle administrative redskaber, der un- 

derstøtter en inkluderende praksis i forhold 

til visitation og tværfagligt samarbejde.

» At afprøve en række pædagogiske metoder 

for at skabe praksisviden til det fælles dag- 

tilbudsområde ud fra de fem temaer og ud 

fra temaerne sprog, indretning, tilrettelæg- 

gelse af det pædagogiske arbejde, organise- 

ring, relationer, referencerammer og pæda- 

gogernes egne normer. 

» At afprøve metoder for videndeling mellem 

børnehuse og institutioner. 

Styregruppen for det fælles projekt har nedsat 

fire arbejdsgrupper, som ud fra de fire temaer 

Organisation, Viden og faglighed, Ressourcer og 

Forældre skal beskrive kvalitative mål for det 

samlede projekt. 


Succeskriterier beskrives, når det fælles projekt 

er færdigbeskrevet i efteråret 2011. 


Projektet er organiseret som en projektpara- 

ply for de fire områder Fritid og Kultur, Børn og 

Unge, Skole og Dagtilbud. 

Under paraplyen kan der være såvel tværgåen- 

de fællesprojekter med flere områder, som om- 

rådevise projekter, der kun omfatter en enkelt 

områdeinstitution. 

Der er nedsat en styregruppe bestående af di- 

rektøren for de fire områder, samt de fire om- 

rådechefer, chefpsykologen og lederen af skole- 

områdets konsulentgruppe. 

16 

For at sikre en løbende borgerinddragelse, blev 

der på et borgermøde nedsat en referencegrup- 

pe, som vil blive inddraget undervejs i proces- 

sen. 

Øvrig organisering af projektet afventer endelig 

projektbeskrivelse. Det forventes, at der ned- 

sættes en projektgruppe for Dagtilbud til Børn 

samt en række lokale projektgrupper til at gen- 

nemføre projekterne. 

Ressourcer 

Der er i Dagtilbud afsat kr. 150.000 i 2011 til pro- 

jektopstart og diverse aktiviteter. 

Øvrig ressourceafsættelse afventer den ende- 

lige beskrivelse af det fælles projekt. 

Tidsplan 

» December 2010: Børne- og Skoleudvalget 

drøfter og godkender ramme for Inklusions- 

projektet. 

» December 2010/januar 2011: Udrulning af 

projektorganisation. 

» 2011: Udarbejdelse af fælles paraplyprojekt 

ud fra temaerne 

» Beskrivelse og igangsættelse af centrale 

projekter i efteråret 2011 

» Beskrivelse af lokale projekter 

» 2012: Igangsættelse af projekter 

» 2013: Projekter 

» 2014: Afslutning og evaluering. 

Evaluering 

Beskrivelse af evalueringsmodel, form og te-

maer afventer beskrivelse af det endelige fæl- 

les projekt. 

4.2 Udmøntning af ”Visionen for planlægning 

af daginstitutionernes fysiske 

rammer og placering” 

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28.5.2008 

”Vision for planlægning af daginstitutionernes 

fysiske rammer og placering”. Visionen beskri- 

ver, hvordan kommunen kan forbedre de fysiske 

rammer på institutionerne, når det faldende 

børnetal og de økonomiske forhold i kommunen 

muliggør det. Hensigten er, at den bygnings- 

mæssige ramme skal understøtte, at det pæda- 

gogiske arbejde med børnene kan foregå under 

sunde og pædagogisk udfordrende rammer. 

Ud fra Visionen er udarbejdet et forslag til Ma- 

sterplan, som beskriver, hvordan Visionen i løbet 

af en 10-årig periode kan omsættes til handlen. 

Masterplanen er sendt i høring i alle bestyrelser. 

Den endelige Masterplan skal fungere som sty- 

ringsramme for de fremtidige politiske beslut- 

ninger om tilpasning, nybyggeri og ombygning 

af daginstitutionerne i kommunen. 


Det er formålet, at alle daginstitutioner på sigt 

skal være indrettet med forskellige læringsmil- 

jøer, der understøtter målene for de pædagogi- 

ske læreplaner. Rummene skal være indrettet 

fleksibelt, så de kan anvendes til børn i alderen 

0 – 5 år alt efter det konkrete behov for pladser. 

Det fremgår endvidere, at daginstitutionerne 

skal være bæredygtige både pædagogisk, ledel- 

sesmæssigt og økonomisk. 

Det er intentionen i Visionen, at pasningsgaran- 

tien skal kunne opfyldes inden for de tre pas- 

ningsområder, så forældrene er sikret plads til 

17 

deres barn i nærområdet. 

Mål 

» At Masterplanen genbehandles politisk efter 

høring i foråret 2011 og anvendes som plan- 

lægningsgrundlag for tilpasning af kommu- 

nens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år 

» At Masterplanens forslag, herunder de 

driftsøkonomiske konsekvenser, årligt ind- 

arbejdes i Rudersdal Kommunes fire-årige 

anlægsbudget fra budget 2012 – 2015 

» At der i overensstemmelse med Visionen 

foretages en gennemgang af behovet for 

indvendig vedligeholdelse og muligheder for 

ændringer, der skaber bedre læringsrum/ 

miljøer i børnehusene 

» At renovering, om-, til- og nybyggeri, der 

sikrer sunde og pædagogisk udfordrende 

rammer for børn og personale gennemføres 

med afsæt i Masterkonceptet 

» At sikre åbenhed og tilrettelægge involve- 

rende processer, der medvirker til at skabe 

mest mulig tryghed for børn, forældre og 

personale i forbindelse med sammenlæg- 

ninger, flytninger og tilpasninger af kapaci- 

teten 

» At børnehusene indrettes med fokus på flek- 

sibilitet og gode rammer, der danner grund- 

lag for pædagogisk udviklende læringsmil- 

jøer. 


» Masterplanen er politisk besluttet som plan- 

lægningsgrundlag for tilpasning af kommu- 

nens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år 

» At der på baggrund af Masterplanens for- 

slag er indarbejdet årlige driftsøkonomiske 

konsekvenser i det fire-årige anlægsbudget 

fra budget 2012 – 2015 

» De gennemførte renoveringer, om- og ny- 

bygninger er gennemført med afsæt i Ma-

sterkonceptet 

» Der er foretaget en vurdering af behovet for 

indvendig vedligeholdelse, og muligheder 

for ændringer, der skaber bedre lærings- 

rum/miljøer, og at der er prioriteret/afsat 

midler til at imødekomme det vurderede be- 

hov 

» At personale og forældre giver udtryk for, at 

der i forbindelse med sammenlægninger, 

flytninger og tilpasning af kapaciteten har 

været åbenhed og involverende processer, 

der har medvirket til at skabe mest muligt 

tryghed for dem 

» At det i indretningen i børnehusene kan ses, 

at rummene er fleksible, og at de anvendes 

som forskellige læringsrum med aktiviteter 

og pædagogiske værksteder. Det fremgår af 

indretningen, at indretningen understøtter 

de forskellige pædagogisk udviklende læ- 

ringsmiljøer, børnehuset arbejder med. 


Børne- og Skoleudvalget besluttede den 

8.10.2008 at etablere en projektorganisation un- 

der ledelse af en styregruppe bestående af di- 

rektøren, områdechefen og de syv kommunale 

områdeinstitutionsledere. 

Områdelederne har fungeret som formænd for 

syv lokale arbejdsgrupper, der har bidraget med 

forslag til udmøntningen af Visionen og den ud- 

arbejdede Masterplan. 

Når der igangsættes konkrete byggeprojekter 

til udmøntning af Visionen, etableres der pro- 

jektorganisationer med styregruppe bestående 

af dagtilbudschef, områdeleder og projektleder 

samt med en arbejdsgruppe med arkitekter fra 

Rudersdal Ejendomme, områdeleder, repræ- 

sentanter fra daglige ledere og medarbejdere. 

Arbejdsgrupperne henter inspiration i bestyrel- 

serne. 

18 

Ressourcer 

Der er i 2011 afsat kr. 3 mio. til ombygning af 

Spirehuset. Ombygning af Spirehuset/Bregne- 

rødvej er pt. sendt i udbud. 

De kr. 1,2 mio. afsat til renovering af Keilstrup- 

lund forventes overført fra 2010 og vil i en kom- 

mende sag blive foreslået anvendt til renovering 

af Fredsholm Børnehave. 

Der i 2011 og 2012 afsat ca. kr. 2 mio. på an- 

lægsbudgettet til mindre bygningsmæssige 

ændringer, der kan understøtte fleksibilitet og 

indretning. BSU har besluttet, at beløbet I 2011 

anvendes til ombygning i Karethen og i Tusind- 

benshuset. Fra 2013 er der ikke afsat anlægs- 

midler til dette. 

Til etablering af nye daginstitutioner er der i 

2014 afsat kr. 12 mio., og i efterfølgende år er 

der afsat kr. 23 mio. 

Der er derudover mulighed for at lade salg af 

nuværende daginstitutionsbygninger indgå til at 

medfinansiere nye bygningsudgifter. 

Der skal indenfor Dagtilbuds ramme afsæt- 

tes midler til processtøtte og faglig inspira- 

tion/ kompetenceudvikling til medarbejderne i 

forbindelse med sammenlægningsprocesser, 

samt til kompetenceudviklingsmidler til at un- 

derstøtte personalets arbejde med at ændre og 

etablere læringsmiljøer. 

Evaluering 

Det afrapporteres i de kommende kvalitetsrap- 

porter, hvordan Masterplanen er indgået i kom- 

munens prioritering. 

Tidsplan 

10 årigt projekt med årlige ønsker til anlægs- 

budgettet.

4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og sygefravær 

Kommunen har i samarbejde med Høje Ta- 

astrup Kommune og CASA søgt og modtaget 

kr. 2.675.000 til et projekt om arbejdspladsud- 

vikling, nedbringelse af sygefravær, attraktive 

arbejdspladser og rekruttering og fastholdelse 

af pædagoger. 


Formålet med projektet er at skabe attraktive 

arbejdspladser, som giver lavt sygefravær, til- 

trækker ny arbejdskraft og fastholder den eksi- 

sterende arbejdskraft. 

Projektet skal skaffe grundlæggende viden om 

årsagerne til sygefraværet og nedslidningsfak- 

torer blandt det pædagogiske personale i dag- 

institutioner. Målet er anvende denne viden til at 

nedbringe sygefraværet og nedslidningen blandt 

19 

det pædagogiske personale og bedre kunne 

fastholde og rekruttere nye medarbejdere. 

Mål 

» At medarbejdere og ledere beskriver en 

markant forbedret selvvurderet trivsel 

» At medarbejdere og ledere beskriver en la- 

vere følelsesmæssig nedslidning 

» At institutionernes sociale kapital (samar- 

bejdsevne, tillid, og værdsættelse) er steget 

» At det gennemsnitlige sygefravær er nedsat 

med 1,5 % 

» At fratræden grundet nedslidning for an- 

satte er lav, og at personaleomsætningen er 

reduceret med 8-10 % 

» At der skabes fælles viden om, hvilken for- 

hold der skal være til stede i en institution 

for at kunne fastholde arbejdskraften og 

have et godt arbejdsmiljø 

» At kunne tiltrække de bedste og det tilstræk- 

kelige antal pædagoger til kommunens dag-

institutioner 

» At projektet minimum bidrager med fem 

væsentlige tiltag, som kan indarbejdes i 

Dagtilbuds APV og ledelsesarbejde 

» At andelen af uddannede pædagoger øges. 


1. At der på baggrund af undersøgelsens re- 

sultater er iværksat opfølgende interventio- 

ner kaldet ”SPOR” med temaer som eksem- 

pelvis: 

> Ledelsesværktøjer til at understøtte et lavt 

sygefravær 

> Initiativer og metoder til nedbringelse af 

kortvarigt og langvarigt sygefravær 

> Kendskab til metoder og eksempler på, 

hvordan medarbejdere kan være med til at 

optimere det fysiske og psykiske arbejds- 

miljø 

> Medarbejderes muligheder for selv at kun- 

ne nedbringe sygefravær og nedslidning 

> Andre muligheder. 

20 

2. At der er udarbejdet en strategi og hand- 

leplan for, hvordan daginstitutionerne kan 

fastholde pædagoger 

3. At pædagogernes andel af det totale antal 

ansatte i institutionerne øges 

4. At områderne beskriver, at de har bedre 

redskaber til at håndtere sygefravær. 

5. At medarbejderne er glade for deres ar- 

bejdsplads.


Der er nedsat en styregruppe fælles for de to 

kommuner. Derudover er nedsat en følgegrup- 

pe, som fungerer som idé- og udviklingsforum. 

Der er ligeledes nedsat en decentral projekt- 

gruppe. Gruppen består af områdeledergruppen 

(7 kommunale samt Ruderen) samt en repræ- 

sentant for de selvejende. Herudover deltager 

arbejdsmiljø-koordinator, fællestillidsrepræ- 

sentanter for henholdsvis FOA og BUPL, samt 

arbejdsmiljørepræsentant og projektlederen. 

Formålet med gruppen er at opkvalificere, ko- 

ordinere og samordne APU-initiativer, som ef- 

terfølgende omsættes af de lokale Institutions 

MED. 

Sekretariat 

(fælles for de to kom- 

muner) 

Decentral projektgruppe 

Rudersdal 

Lokale projektgrupper 

InstitutionsMED + Selvejende 

Der er ansat en projektleder (25 t.) og en pro- 

jektkoordinator (12 t.). CASA fungerer som eks- 

tern konsulent til at styre undersøgelserne og 

realisering af de forskelligartede initiativer. 

Lokale projektgrupper på hver institution 

Den lokale Med Struktur (Institutions MED) er 

ansvarlig for forankring af initiativer og vare- 

tager de formulerede opgaver under APU – og 

Styregruppe 

21 

Decentrale projektgrupper 

Høje Taastrup 

Lokale projektgrupper 

sikrer hermed den lokale forankring. 

Tidsplan 

To-årigt projekt påbegyndt i efteråret 2010. 

Evaluering 

Evaluering af projektets foreløbige resultater, 

proces og fremdrift sker midtvejs. Derudover 

vil den afsluttende evaluering jvf. projektbeskri- 

velsen til Forebyggelsesfonden foregå på tre ni- 

veauer. 

1. Der bliver udarbejdet indikatorer for eksem- 

pelvis sygefravær, nedslidningsfaktorer, 

herunder langtidssygemeldinger og perso- 

naleomsætning, opgjort for begge kommu- 

ner 

Følgegruppe 

Rudersdal og Høje Taastrup 

2. Der foretages evaluering og fremstilling af 

publikation med gode råd og anbefalinger 

baseret på projektets resultater 

3. Opfølgning af effekten af de iværksatte akti- 

viteter og vurdering af aktiviteternes betyd- 

ning i forhold til medarbejdere og lederes 

helbred og arbejdsmiljø.

4.4 Den pædagogiske, faglige kvalitet 

Det er et overordnet mål for Rudersdal Kom- 

mune, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbud 

skal være blandt landets bedste. For at nå dette 

mål vil Dagtilbud i de kommende år bl.a. have 

fokus på udvikling af den pædagogiske kvalitet 

i dagtilbuddene. 

Udgangspunktet er Dagtilbudslovens formåls- 

bestemmelser og pædagogiske læreplanste- 

maer samt den kommunale Dagtilbudspolitik. 


På baggrund af Dagtilbudspolitikken er formå- 

let at fokusere på, hvordan vi sikrer inspirerende 

og udviklende lærings- og udviklingsmiljøer for 

alle børn i kommunens dagtilbud. 

Målsætningerne for arbejdet er jvf. Dagtilbuds- 

politikken at (uddrag): 

» At understøtte børnenes lyst til leg, læring 

og kreativ tænkning og udfoldelse 

» At samarbejde med skolen og andre institu- 

tioner om at skabe sammenhæng og helhed 

i barnets liv ved overgange 

» At tage udgangspunkt i det brede sundheds- 

begreb, forstået blandt andet som forebyg- 

gelse, fysisk bevægelse, kost og hygiejne 

» At legepladsen betragtes som et pædago- 

gisk sted, hvor indretning af denne og de 

pædagogiske aktiviteter har samme bevå- 

genhed som indretning af det pædagogiske 

rum indendørs 

» At de ansatte skal fremme børnenes inte- 

resse for naturen og skabe gode oplevelser i 

og med den levende natur 

» At dagtilbuddene skal understøtte musiske 

og kulturelle aktiviteter. 

Der fokuseres på tre temaer i de kommende fire 

år: 

22 

» Overgang fra dagtilbud til skole 

» Natur – og kulturprojekter samt udeliv 

» Evaluering og dokumentation. 

OVERGANGE FRA DAGTILBUD TIL SKOLE 

MÅL 

Det overordnede mål er at følge op på og sikre 

implementeringen af samarbejdsaftalen mel- 

lem dagtilbud og skoler som aftalt lokalt i de 

enkelte områder. 

Øvrige mål for projekt ”Den Gode Overgang” 

» At det pædagogiske samarbejde skaber en 

god overgang for alle børn, inkl. børn med 

særlige behov 

» At sætte fokus på, hvad der generelt for alle 

børn er med til at skabe en god overgang fra 

daginstitution til skole 

» At der udformes konkrete arbejdsgange for 

videndeling i overgangen fra daginstitution 

til skole 

» At den viden, der er om børn med særlige 

behov, bruges i forhold til tilrettelæggelse af 

undervisning og fritid i skolen 

» At komme med konkrete anbefalinger og 

retningslinjer i forhold til det brede tværfag- 

lige samarbejde, og danne fælles forståelse 

af, hvad der skal til for at skabe den bedste 

overgang for alle børn. 

SUCCESKRITERIER 

» Der er udarbejdet generelle retningslin- 

jer og konkrete anbefalinger for Den Gode 

Overgang, herunder også for børn med sær- 

lige behov 

» At alle institutioner anvender det skema, der 

ligger i rapporten ”Overgang fra børnehave 

til skolestart” i forbindelse med drøftelser 

og overlevering 

» At alle institutioner har deltaget i samarbej- 

det 

» At der er etableret et pædagogisk samar-

ejde om overgange. 

NATUR-, KULTUR OG UDELIVSPROJEKTER 

MÅL 

» At sikre faglige rammer og kompetenceud- 

viklingsforløb, der udvikler børnenes kom- 

petencer i forhold til natur, kultur og udeliv. 

» At institutionerne udarbejder lokale handle- 

planer for natur-, kultur- og udelivsprojek- 

ter. Natur-, kultur og udelivsprojekternes 

beskrivelser skal spejles i institutionernes 

beskrivelser af læreplanstemaerne. 


» De enkelte institutioner skal i deres virk- 

somhedsplan for 2012 have beskrevet lokale 

projekter for det pædagogiske arbejde med 

natur-, kultur- og udeliv. 

EVALUERING OG DOKUMENTATION 

MÅL 

» At institutionerne igangsætter kompeten- 

ceudviklingsforløb med henblik på at få sy- 

stematiseret og udviklet arbejdet med at be- 

skrive mål, relevante pædagogiske metoder 

og aktiviteter 

» At sikre en sammenhæng mellem evalu- 

erings- og dokumentationsarbejdet og be- 

hovet for afrapportering i praksisplaner og 

virksomhedsplan 

» At der er sket et kompetenceløft for de dag- 

lige ledere, selvejende institutionsledere og 

pædagoger i forhold til dokumentation og 

evaluering 

» At der er skabt en struktur for videndeling 

mellem områderne og for de selvejende in- 

stitutioner – og mellem områderne og de 

selvejende institutioner og Dagtilbud til børn 

i forhold til formidling af best practice 

» At det i virksomhedsplanerne er beskrevet, 

23 

hvordan der dokumenteres og evalueres 

i husene/de selvejende institutioner med 

henblik på kontinuerlig udvikling af den pæ- 

dagogiske praksis. 


» At pædagoger og daglige ledere har kend- 

skab til og anvender systematiske evalu- 

eringsmetoder 

» At pædagoger og daglige ledere har kend- 

skab til og anvender systematiske evalue- 

ringsmetoder, og at dokumentationen frem- 

går af deres pædagogiske praksisplan 

» At dokumentation og evaluering er tydelig i 

børnehusenes indretning og ved etablering 

af læringsmiljøer. 

Overordnet projektstyring 

Projektet indeholder en række lokalt forankrede 

delprojekter, som institutionerne selv fastsæt- 

ter styringsmodel for. Delprojekterne beskrives 

i dagtilbuddenes virksomhedsplaner, som afle- 

veres i januar 2012. 

Ressourcer 

En del af den afsatte million kroner til pædago- 

gisk kvalitet skal anvendes til Natur, Kultur og 

udelivs-projekterne. Institutionerne skal rede- 

gøre for deres anvendelse af de udlagte midler i 

virksomhedsplanerne. 

Tidsplan 

De fire projekter vil køre i en fire-årig periode. 

Evaluering 

» Overgange evalueres ved udgangen af 2011 

af den nedsatte arbejdsgruppe 

» Dokumentation og evaluerings-projektet 

evalueres og dokumenteres via dialog med 

daglige ledere, pædagoger og gennem ud-

arbejdelse og analyse af husenes pædago- 

giske praksisplan 

» Natur-, kultur- og udelivsprojekter evalue- 

res i institutionernes virksomhedsplaner fra 

januar 2012. 

4.5 Den fagprofessionelle rolle og opgave 

Der beskrives i Dagtilbudspolitikken en række 

forventninger til den professionelle rolle og op- 

gaveløsning i dagtilbuddene. 

Der stilles øgede kvalifikations- og kompeten- 

cekrav til den pædagogiske medarbejdergruppe 

om at understøtte børnenes læring, udvikling 

og dannelse. Dette udfordrer sammensætnin- 

gen af personalegruppen og organiseringen af 

arbejdet. 

Der gennemføres som opstart på projektet en 

foranalyse, der skal undersøge, hvordan pæ- 

dagoger i kommunens dagtilbud forstår deres 

nuværende professionelle opgaver og rolle, for 

derigennem at kunne identificere den nuvæ- 

rende faglige forståelse, som afsæt for formu- 

lering af en ny fremtidig professionsforståelse i 

Rudersdal. 


Formålet med projektet er at understøtte udvik- 

lingen af høj kvalitet i Rudersdals dagtilbud ved: 

» At styrke den fagprofessionelle opgaveløs- 

ning – herunder teoretisk og metodisk til- 

gang til det pædagogiske arbejde 

» At vurdere behovet for og anvendelsen af 

den pædagogiske arbejdskraft i forhold til 

den nuværende fordeling og anvendelse af 

pædagoger, pædagogiske assistenter/ pæ- 

dagogmedhjælpere og øvrige ansatte 

» At sætte fokus på organisering af arbejdet i 

24 

dagtilbuddene og anvendelsen af personale- 

ressourcerne 

» At pædagogerne skal være medudviklere af 

Mål 

den fremtidige fagprofessionelle rolle i Ru- 

dersdal. 

» At der i 2011 udarbejdes temaoplæg til debat 

i Børne- og Skoleudvalget om sammensæt- 

ning og kvalifikations- og kompetencekrav til 

den pædagogiske medarbejdergruppe samt 

anvendelse af øvrige medarbejdergrupper 

» At der med afsæt i forundersøgelsen udar- 

bejdes en projektbeskrivelse for det sam- 

lede projekt 

» At tydeliggøre og definere krav til den frem- 

tidige fagprofessionelle rolle i Rudersdal 

Kommune 

» At skabe en fælles bevidsthed om kravene til 

den fremtidige pædagogiske rolle i Ruders- 

dal Kommune 

» At synliggøre hvilken kompetenceudvikling, 

der er nødvendig, for at kommunens ansatte 

opfylder de fagprofessionelle krav 

» At pædagogerne får skærpet deres op- 

mærksomhed på egen faglighed og den 

professionelle rolle 

» At der iværksættes kompetenceudvikling for 

øvrige pædagoger og medarbejdere 

» At institutionen sikrer, at de enkeltes kom- 

petencer anvendes bedst muligt.


» Forundersøgelsen er gennemført 

» Der er udarbejdet temaoplæg til debat i Bør- 

ne- og Skoleudvalget, og udvalget har drøf- 

tet, hvordan man vil sikre, at personalegrup- 

pen kan opfylde målet om, at dagtilbuddene 

skal være blandt landets bedste 

» Den professionelle rolle for det pædagogi- 

ske personale i Rudersdal er tydeliggjort og 

defineret på baggrund af den fælles proces. 

» Det pædagogiske personale har fået skær- 

pet opmærksomheden på fagligheden og 

den professionelle rolle 

» At der er skabt større bevidsthed om opga- 

veløsning med afsæt i fagligheden og den 

enkeltes kompetencer. 


Der er nedsat en arbejdsgruppe, der består af 

tre områdeledere, ansatte fra Dagtilbud centralt 

samt en repræsentant fra BUPL. Områdeleder- 

ne og institutionslederne bliver ansvarlige for 

den lokale involvering af pædagoger, TR’ere og 

daglige ledere. 

Ressourcer 

Der er prioriteret midler fra kompetenceudvik- 

lingsmidlerne til gennemførelse af forundersø- 

gelsen i 2011. I forbindelse med udarbejdelse af 

projektbeskrivelsen, skal det undersøges, om 

der kan skaffes eksterne midler til projektet el- 

ler dele heraf. 

Alternativt skal der de kommende år prioriteres 

midler til faglig inspiration, forskningssparring 

mv. af kompetence- og kvalitetsudviklingsmid- 

lerne. Der er i 2011 afsat kr. 150.000 til pro- 

jektopstart, forundersøgelse og workshops. 

Tidsplan 

2010 og 2011: Planlægning og gennemførelse af 

en forundersøgelse 

25 

2011: Udarbejdelse af projektplan, fremlæggel- 

se af tema vedrørende PAU-pladser (pædago- 

gisk assistentuddannelse) og meritmuligheder 

2011: Fremlæggelse af tema til drøftelse i BSU 

2011 til 2014: Projektgennemførelse 

2014: Evaluering. 

Evaluering 

Evalueringsform og temaer fastsættes, når den 

samlede projektbeskrivelse udarbejdes. 

4.6 Sundhed og bevægelse 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en sund- 

hedspolitik for alle dele af kommunens virk- 

somhed. 

I henhold til Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud 

arbejde med læreplanstemaet krop og bevæ- 

gelse. Det fremgår af Dagtilbudspolitikken, at 

daginstitutionerne skal skabe rammer, der un- 

derstøtter sundhed, fysisk bevægelse, kost og 

hygiejne. 

Kommunalbestyrelsen har godkendt en lege- 

pladspolitik og en mad- og måltidspolitik, der 

skal udmøntes i alle kommunens dagtilbud. 

Der fokuseres i ud fra temaet sundhed og bevæ- 

gelse på: 

» Udmøntning af legepladspolitikken 

» Udmøntning af mad- og måltidspolitikken 

» Idrætscertificering. 


Formålet er, at dagtilbuddene etablerer stimu- 

lerende pædagogiske miljøer og aktiviteter, der 

har fokus på børns bevægelse og anvendelse af 

natur og udeliv. 

Legepladspolitikken har til formål at sikre, at le- 

gepladserne anvendes som en integreret del af 

institutionernes mange pædagogiske rum.

Mad- og måltidspolitikken har til formål at un- 

derstøtte, at børn får en sund kost, mens de 

er i institutionen. Politikken skal indgå som et 

pædagogisk middel i forhold til børns handle- 

kompetence, madkultur, sprogunderstøttelse, 

sociale kompetencer og dannelse. 

Idrætscertificeringen har til formål, at perso- 

nalet udvikler institutionen, således at hele 

personalegruppen får en idrætspædago- 

gisk bevidsthed. Det vil sige et børnehus, hvor 

idrætspædagogikken er medtænkt i opfyldelsen 

af de pædagogiske læreplanstemaer. 

Mål 

» At alle daginstitutioner har udmøntet lege- 

pladspolitikken i form af handleplaner for 

indretning af legepladserne 

» At alle bestyrelser har udmøntet mad- og 

måltidspolitikken i et sæt principper for kost 

i daginstitutionen 

» At der i 2012 er seks huse/institutioner, der 

er certificerede bevægelsesinstitutioner 


» At legepladserne og uderummet anvendes 

som pædagogisk rum for understøttelse af 

de pædagogiske læreplanstemaer 

» Der fremlægges opsamling på handleplaner 

for legepladsindretning 

» At der hos personalet er udviklet en bevidst- 

hed omkring mad og måltidernes betydning 

i den pædagogiske praksis i institutionerne 

» Der udarbejdes opsamling på udmøntning af 

mad- og måltidspolitkken 

» At idrætsprojektet er gennemført, og at de 

medvirkende børnehuse anvender idræt 

som understøttelse for deres pædagogiske 

arbejde. 

26 

Ressourcer 

Opsamling på institutionernes handleplaner for 

indretning af legepladser fremlægges for Bør- 

ne- og Skoleudvalget til temadrøftelse. Heri vil 

indgå udgifter til indretningsønsker. 

Idrætscertificering: Der er afsat kr. 270.000 i 

2010 fra Dagtilbuds kompetence- og udviklings- 

puljer, som dækker udgiften til certificering af 6 

institutioner i perioden 2010 -12. Derudover er 

der afsat kr. 100.000 til faglig inspiration og net- 

værk samt idrætsprojekt. 

Tidsplan 

2010 - 2012: Opstart og gennemførelse af 

DIF-idrætscertificering 

2011: Udarbejde handleplaner for Legepladser 

2011: Opsamling på udmøntning af mad- og 

måltidspolitikken

5. Faglige resultater i henhold til dagtilbudsloven 

Dette kapitel indgår i denne kvalitetsrapport for 

at opfylde KL’s skabelon for kvalitetsrapporter. 

Dagtilbud har foretaget en opsamling på insti- 

tutionernes arbejde med de enkelte temaer. 

Derudover vedlægges som bilag områdeinsti- 

tutionernes egne opsamlinger på arbejdet med 

målene for institutionernes pædagogiske lære- 

planer. 

Dette afsnit vil sammen med bilaget i de kom- 

mende to år blive drøftet for at gøre indholdet 

mere meningsfyldt. 

5.1 De pædagogiske læreplaner 

Det fremgår af dagtilbudslovens § 10, at ” Kom- 

munalbestyrelsen skal mindst hvert 2. år drøfte 

evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. 

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af 

drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne 

giver anledning til yderligere handling fra Kom- 

munalbestyrelsens side.” 

Ud over denne opsamling på institutionernes 

arbejde med de pædagogiske læreplaner, afhol- 

der Dagtilbud i 2012 et dialogforum, hvor insti- 

tutionernes ansatte og ledere vil formidle deres 

arbejde med indsatsområderne og de pædago- 

giske læreplaner til kommunalbestyrelsesmed- 

lemmer og bestyrelsesmedlemmer. 

5.1.1 Opsamling på evaluering af de pædagogi- 

ske læreplaner i 2010. 

Data til evalueringerne er hentet fra institu- 

tionernes evaluering af deres indsatsområder 

i virksomhedsplanerne fra 2010 samt fra deres 

egne opsamlinger. Hvert evalueringsafsnit af- 

sluttes med et udviklingsafsnit, som er Dagtil- 

27 

buds anbefaling til, hvordan dagtilbudsområdet 

skal arbejde videre med temaerne i de kom- 

mende år. 

5.1.2 Evalueringsværktøjer- og metoder 

Nedenstående er eksempler på praksisanalyser 

fra de enkelte huse, hvor pædagogerne har set 

efter tegn på læring inden for de 6 læreplanste- 

maer. Eksemplerne er klippet fra husenes prak- 

sis og handleplaner. 

» Institutionerne anvender forskellige doku- 

mentations- og evalueringsværktøjer her- 

under: 

> Praksis / læringshistorier/narrativer 

> Matrix 

> Smtte- modellen 

> Foto og billeddokumentation 

> Observationer 

> Debat og refleksioner i personalegruppen 

eller forældregruppen 

> Sprogvurderingsmaterialer - Ministeriets 

samt TRAS. 

5.2 Evaluering af de enkelte læreplanstemaer 

Efterfølgende beskrives nogle tendenser og ek- 

sempler på, hvad der arbejdes med under de 

enkelte temaer. Der vil være forløb og aktivite- 

ter, der overlapper, da de tilgodeser flere lære- 

planstemaer. 

5.2.1 Alsidig personlig udvikling 

Der har i en del institutioner været fokus på, 

hvordan der arbejdes med at sikre anerkenden- 

de relationer i den pædagogiske praksis. Her 

har der bl.a. været iværksat kompetenceud-

viklingsforløb, der øger pædagogernes profes- 

sionelle forståelse, herunder hvad der er privat, 

personligt og professionelt. Der er arbejdet med 

teori og metoder, der medvirker til at skabe en 

kultur, hvor personalet reflekterer over praksis, 

så det til stadighed sikres, at børnene mødes og 

anerkendes som de personer, de hver især er. 

Flere lægger stor vægt på at understøtte bør- 

nenes selvhjulpenhed og selvværd. Dette er 

understøttet gennem barnets aktive deltagelse 

i mange gøremål herunder borddækning, forbe- 

redelse af aktiviteter mv. på en måde, så barnet 

herigennem oplever sig respekteret og værdsat 

og dermed udvikler selvværd og tro på egne ev- 

ner. 

Udvikling: 

Temaet vil naturligt indgå i hverdagens praksis, 

inklusionsprojektet, i de pædagogiske og de fag- 

lige kvalitetsprojekter. 

5.2.2 Sociale kompetencer 

Flere institutioner har haft fokus på at under- 

støtte børns lege- og kommunikative kompe- 

tencer og deres evne til at indgå i fællesskaber. 

Dette har bl. a. medvirket til at skabe en inklu- 

derende kultur, der støtter børn i at udvikle ven- 

skaber og forebygger mobberi blandt børnene. 

Der har været fokus på konflikthåndtering 

blandt børnene. Der lægges vægt på at give 

børnene redskaber, så de kan løse konflikter 

og være omsorgsfulde og hjælpsomme overfor 

hinanden. Børnene lærer at sige fra og hente 

voksenhjælp, hvis deres grænser overskrides. 

Udvikling 

Temaet vil indgå i hverdagens praksis, inklusi- 

onsprojektet og i de pædagogiske faglige kvali- 

tetsprojekter. 

28 

5.2.3 Sproglig udvikling 

Mange institutioner beskriver, at der er kommet 

øget fokus på arbejdet med børnenes sproglige 

udvikling. Sprogvejlederne er generelt gode in- 

spiratorer, der understøtter arbejdet med bør- 

nenes sproglige udvikling. De har bl.a. formidlet 

viden om dialogiske fortællinger, som pædago- 

ger og forældre har meldt positivt tilbage på. 

Arbejdet med sprogvurderingerne har skærpet 

personalets viden og bevidsthed om børnenes 

sproglige udvikling samt deres egen rolle deri. 

Lovændringen har betydet, at det fremover ale- 

ne er de børn, som pædagogerne vurderer har 

behov for sprogstimulering, der sprogvurderes. 

Der er lokalt udarbejdet et fælles skema – kal- 

det formodningsskemaet – som pædagogerne 

anvender til at vurdere, om børnene har behov 

for en sprogvurdering. 

Flere institutioner har deltaget i et ”MIO” projekt 

om matematisk opmærksomhed hos børnene. 

Projektet har betydet en skærpet bevidsthed 

hos personalet om matematiske grundbegreber 

på ”småbørnsniveau” samt understøttet børne- 

nes udvikling deraf. 

Udvikling 

Institutionerne skal anvende sprogvejlederne i 

det daglige arbejde med sprogstimulering. Den 

kommende lov om obligatorisk sprogstimule- 

ring af tosprogede småbørn skal implemente- 

res. 

5.2.4. Krop og bevægelse 

Flere institutioner nævner, at de ved gennem- 

førelse af mad- og måltidspolitikken har fået 

fokus på, hvordan der skabes og fastholdes en 

god måltidskultur, hvor der er sat fokus på den 

sunde kost og børnenes sundhed. 

Sundhedsprojektet og sundhedsambassadører-

ne har ligeledes medvirket til, at der er fokus på 

at sikre gode rammer for bevægelse, både i ind- 

retningen inde i husene samt på legepladsen. 

Gerlev Legecenter og de legevogne institutio- 

nerne har fået, har givet stor inspiration og nye 

ideer til personalet til at igangsætte lege med 

børnene, som har kvitteret med glæde herfor. 

Der har været tilrettelagt rytmik- og bevægel- 

sesforløb, hvor der har været fokus på børnenes 

udvikling af rytme, sang og motorisk udfoldelse. 

Seks institutioner indgår i den kommende 

idrætscertificering. 

Udvikling 

Der vil i de kommende to år blive fokuseret på 

krop og bevægelse under indsatsområdet pæ- 

dagogisk, faglig kvalitet. Derudover skal mad- 

og måltidspolikken implementeres i den pæda- 

gogiske praksis. 

5.2.5 Naturen og naturfænomener 

Institutionerne beskriver, at de anvender kom- 

munens smukke natur meget. Børnene lærer 

om årstidernes skiften, får viden om og respekt 

for blomster, dyr, træer mv. De oplever glæde, 

får pirret deres sanser og nysgerrighed og ar- 

bejder med naturfænomer som en del af deres 

hverdag. 

Grevemosehus, Naturskolen, de to naturhuse 

Bistruphus og Høsterkøbhus samt Villaen har 

givet mange børn oplevelser og læring i natur- 

forløb. 

Der har bl.a. været etableret faglige netværk 

understøttet af en naturpædagog, hvor pædago- 

gerne deler viden og får inspiration til arbejdet 

med børnene. 

Udvikling 

Temaet vil indgå i de kommende projekter om 

29 

natur-, kultur- og udeliv. 

5.2.6 Kulturelle udtryksformer og værdier 

Flere institutioner har haft forløb med inspira- 

tion af kunstnere /historiefortællere. 

De har gennemført forløb, der har haft givet in- 

spiration til børnenes kreativitet og nysgerrig- 

hed. Der er dokumenteret og udstillet produkter 

skabt af børnene. 

Herudover samarbejdes med biblioteket om 

materialer, teaterarrangementer mv. 

Flere institutioner med børn med flere nationa- 

liteter inddrager elementer som sang, musik, 

billeder mv. i det pædagogiske arbejde. Dette 

medvirker til at skabe en kulturel forståelse 

blandt børnene om mangfoldighed. 

Inspireret af bl.a. den italienske pædagogik har 

flere institutioner sat fokus på æstetikken. Der 

er arbejdet med indretningen, opslagtavler og

dokumentation. Der lægges vægt på, at rum- 

mene er indbydende og ikke virker rodede. 

Det giver ro og overskuelighed for børnene, når 

de kan se, hvad de kan anvende et rum til. 

Udvikling 

Det sættes fokus på indretning, organisering og 

dokumentation, så der skabes mere inspireren- 

de og overskuelige læringsmiljøer for børnene. 

5.3 Dagtilbuddenes forebyggende og 

støttende indsats i forhold til børn med 


Dagtilbudsloven beskriver i sit generelle formål, 

at dagtilbuddene skal forebygge negativ social 

arv og eksklusion ved at være en del af kom- 

munens generelle tilbud til børn og unge med 

behov for særlig indsats. 

Det fremgår af kommunens tværgående Børn 

og Unge politik, hvilken ”rolle dagtilbuddene til- 

sigtes at spille i den forebyggende indsats – her- 

under dagtilbuds og skolers inklusion i forhold 

til børn og unge i vanskeligheder”. Denne rolle 

uddybes i en række mål, hvoraf en række af dem 

citeres nedenunder: 

» At alle børn i Rudersdal Kommune sikres en 

god og tryg opvækst med læring, livslyst og 

glæde 

» At barnets nære relationer og hele livssitua- 

tion – forældre, skole, daginstitutioner, fri- 

tidsliv, familie og venner – altid er udgangs- 

punkt for indsatsen 

» At der tages udgangspunkt i den enkeltes 

ressourcer og muligheder 

» At der er helhed og sammenhæng i de tilbud 

Rudersdal Kommune giver 

» At der er gode overgange mellem de enkelte 

tilbud 

» At børn og unge så vidt muligt støttes i nær- 

30 

miljøet. 

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 

danner grundlag for Dagtilbudspolitikken, som 

specificerer de overordnede mål for Dagtilbud til 

Børns inklusionsindsats: 

» Børn skal lære at indgå i forpligtende fæl- 

lesskaber, hvor de lærer at tage hensyn til 

andre børns synspunkter og behov, og der 

skal skabes en omgangsform, hvor børnene 

lærer at være tolerante og nysgerrige over- 

for andre menneskers opfattelser og kultur. 

De skal støttes i at danne venskaber 

» Institutionerne skal samarbejde med skolen 

og andre institutioner om at skabe sammen- 

hæng og helhed i barnet liv ved overgange 

» Daginstitutionen er inkluderende 

» Børn med særlige behov skal kunne forblive 

i lokalområdet og normalmiljøet, så længe 

det er til gavn for barnet, og under hensyn-

tagen til børnegruppen 

» Institutionerne og husene skal indgå i tvær- 

fagligt samarbejde til gavn for det enkelte 

barn. 

Evalueringsresultat 

I 2010 har Dagtilbud til børn og Børn og Unge 

arbejdet med at omdanne småbørnsteamene; 

ændre visitation og ansøgning om støtte samt 

beskrive specialgrupper og ressourcegrupper. 

Specialgruppen i Mariehøj er nedlagt ved udgan- 

gen af 2010. Der er indgået aftale om vilkårene 

for specialgruppen i Sjælsø Børnehus, og der er 

aftalt fremtidige vilkår for etablering af mindre 

specialiserede grupper - kaldet ressourcegrup- 

per - i børnehusene. 

Ændring af småbørnsteam, visitation og æn- 

dring i ansøgning om støtte og bistand er over- 

ført til det fælles inklusionsprojekt. 

Udvikling 

Temaet vil indgå i inklusionsprojektet. 

5.4 Det pædagogiske arbejde med børn 

med særlige behov indenfor de pædagogiske 

læreplaner 

Dagtilbudsloven stiller krav om, at institutio- 

nerne opsætter mål for arbejdet med børn, der 

har behov for en særlig støtte til deres udvikling. 

Målene udarbejdes ud fra de pædagogiske læ- 

replanstemaer og ud fra den kommunale Børn 

og unge Politik og Dagtilbudspolitikken. 


I institutionernes beskrivelse af børn med sær- 

lige behov kan man læse om værdien af en 

afstemning af og balance mellem de krav og 

udfordringer og den støtte og hjælp, som det 

enkelte barnets alder og udvikling kræver. 

Der arbejdes i nogle huse med børnene i mindre 

31 

grupper i forhold til rytmik, sang og musik, ude- 

liv, krop og bevægelse for derigennem at imø- 

dekomme det enkelte barns udviklingstrin og 

udfordre den nærmeste udviklingszone. 

Der er fokus på indretning og hverdagsliv, så 

børnene i størst mulig omfang, kan klare mange 

opgaver på egen hånd. 

Udvikling 

Temaet vil indgå i inklusionsprojektet. 

5.5 Arbejdet med børnemiljø som en 

integreret del af det pædagogiske arbejde 

Dagtilbudsloven blev ændret i 2010. Fremover 

skal institutionerne ikke længere udarbejde en 

særlig børnemiljøvurdering, men skal i stedet 

indarbejde børnemiljøet i de pædagogiske lære- 

planer som en integreret del af det pædagogiske 

arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børne- 

perspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet 

skal inddrages under hensynstagen til børnenes 

alder og modenhed. 


Der er udarbejdet selvstændige børnemiljøvur- 

deringer mange steder, hvor børnemiljøet er 

kortlagt, og der er udarbejdet handleplan for, 

hvad der efterfølgende skal iværksættes. 

Der er bl.a. anvendt vejlednings- og metode- 

materialer fra Dansk Center for Undervisnings- 

miljø. 

På baggrund heraf arbejdes der bl.a. med: 

» Rammerne – nedbringelse af støj og larm 

» De voksne i børnehuset – børnenes oplevel- 

se af tonen ”ingen skæld ud” 

» Rammer og indretning – børnenes oplevelse

af muligheder for bevægelse og ro 

» Børnerelationer – venskaber og mobberi 

» Rengøring og hygiejne. 

I et af børnehusene er der eksempelvis sat fo- 

kus på rengøringsstatus og hygiejne, og der er 

gennemført et projekt om håndhygiejne for så- 

vel pædagoger som for børn og forældre, lige- 

som huset er erklæret frizone for udendørssko. 

I nogle børnehuse er der gennemført børne- 

interviews. De viser, at selv om børnene trives 

med venskaber og aktiviteter, så nævner de 

også, at de ikke bryder sig om at blive skældt ud 

af de voksne! 

Ellers beskrives opgaver som fysisk indretning 

af såvel børnegrupper som udeområder, æste- 

tik, hensigtsmæssighed og udsmykning. 

Udviklingstiltag 

I forbindelse med justeringen af dagtilbuddenes 

mål for deres pædagogiske læreplaner, skal 

børnemiljøet fremover indarbejdes. 

5.6 Sprogindsats og sprogvurdering af 

3 årige børn 

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 11, at ”Kom- 

32 

munalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen- 

nemføres en sprogvurdering af børn i alderen 

omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis 

der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre 

forhold, der giver formodning om, at barnet kan 

have behov for sprogstimulering”. 

Kommunen skal endvidere udarbejde mål og 

rammer for sprogarbejdet, og jævnfør KR kon- 

ceptet skal disse beskrives i kommunens KR. 

I Rudersdal har Dagtilbud fastlagt nedenståen- 

de mål og rammer. 

”Hvis en pædagog, på baggrund af et tre-årigt 

barns sprog, adfærd eller andre forhold, har 

formodning om, at barnet kan have behov for 

sprogstimulering, skal der gennemføres en 

sprogvurdering af barnet”. 

Formodningsskema vedrørende det tre-årige 

barns sprog gennemgås, når barnet er tre år og 

en måned og er blevet indkørt i børnehaven. 

Til sprogvurdering af et tre-årigt barn anvendes 

socialministeriets materiale, og til sprogvurde- 

ring af et tosproget barn, der ikke har et alders- 

svarende dansk, anvendes undervisningsmini- 

steriets materiale. 

Viser resultatet af en sprogvurdering, at et barn 

har brug for en særlig indsats, indstilles til tale/ 

hørelærer.

Har barnet brug for en fokuseret indsats i re- 

lation til tilegnelsen af dansk som modersmål 

eller støtte vedrørende tilegnelsen af dansk som 

andetsprog, varetages dette af pædagogerne 

i barnets hus. Opgaven løses ved, at pædago- 

gerne, med bevidsthed om det enkelte barns 

sprogtilegnelse, i forbindelse med børnehavens 

daglige aktiviteter, arbejder differentieret med 

sproget. 

For at arbejde inkluderende og undgå margina- 

lisering af bestemte grupper af børn, indtænkes 

og tilrettelægges sprogstimulering som en del 

af projekterne/aktiviteterne i børnegruppen – 

herunder også sprogstimulering af de tospro- 

gede børn. 

Opsamling på sprogindsatsen i kommunen 

Giver kommunen tilbud om 

sprogvurdering af alle tre-årige 

børn? 

Den faglige vurdering af alle 

tre-årige 

Hvilket materiale anvendes ved 

sprogvurderingen? 

Hvem udfører sprogvurderingerne 

af børn, der går i 

dagtilbud? 


af de børn, der ikke går i 

dagtilbud? 


af de tosprogede børn 

Nej 

Dagtilbuddets pædagoger gennemgår 

kommunens formodningsskema 

i forhold til hvert 

tre-årigt barn. Derefter besluttes, 

om der skal foretages en 

sprogvurdering af barnet. Er 

det tilfældet, gives besked til 

forældrene. 

Socialministeriets materiale 

til sprogvurdering af tre-årige/ 

Undervisningsministeriets 

materiale til sprogvurdering af 

tosprogede tre-årige 

Pædagog fra barnets dagtilbud/ 

sprogvejleder fra barnets 


Dagtilbuds sprogkonsulent 

Pædagog med viden om andetsprogsvurdering 

fra barnets 

dagtilbud/ sprogvejleder fra 

barnets institution/ Dagtilbuds 

sprogkonsulent 

33 

Beskrivelse af den sprogunderstøttende 

indsats 

Generel indsats – den sproglige 

dimension indgår i den overordnede 

pædagogiske planlægning 

i hverdagen 

Fokuseret indsats – pædagogerne 

fokuserer på aktiviteter, 

der tilgodeser barnets sproglige 

behov 

Særlig indsats – gives af en af 

kommunens tale-hørelærere 

efter indstilling fra pædagog 

Ressourcer tildelt til opgaven Årligt fem timer pr tre-årig 

(gennemsnitligt), som tildeles 

institutionen 

Sprogvurderingerne af 411 tre-årige børn 

Sprogvurderinger 

Andel af 

sprogvurderede 

tre-årige, der 

er blevet anbefalet: 

Anbefalet 

indsats af 

sprogvurderede 

tre-årige uden 

for dagtilbud: 

Heraf sprogvurderedetosprogede 

tre-årige, 

der ikke er i 

dagtilbud og tildelt: 

Antal børn 

Procent/andel 

af kommunens 

tre– 

årige 

Generel indsats 263 74,5 % 

Fokuseret indsats 22 6,2 % 

Særlig indsats 13 3,7 % 

I alt 298* 

Generel indsats 1 0,3 % 

Fokuseret indsats 0 

Særlig indsats 0 

I alt 1 

15 timer ugentligt 0 0 

*113 tre-årige er ikke sprogvurderet. 55 har ikke fået vurdering 

tilbudt af børnehave, mens forældre til 58 børn har afslået tilbuddet. 

5.7 Overgang fra børnehave til skole 

Det fremgår af Dagtilbudsloven, at dagtilbud- 

dene skal sikre gode overgange fra et tilbud til 

et andet. 

I 2009 blev der udarbejdet en rapport for samar- 

bejde mellem skole og dagtilbud. Formålet med

apporten var at skabe retningslinjer for sam- 

arbejdet om den gode overgang mellem dagtil- 

bud og skole, så der sikres sammenhæng for de 

kommende skolebørn i Rudersdal kommune. 

Formålet tager sit udgangspunkt i den sam- 

menhængende Børn- og Ungepolitik, hvor det 

er et mål, ” at der er gode overgange mellem de 

enkelte tilbud.” 

Rapporten blev evalueret i foråret 2010, og der 

udsendes i foråret 2011 en revideret udgave af 

rapporten. 

Beskrivelse af kommunens organisering af og 

arbejdet med børns overgange fra børnehave til 

skole: 

Skoleudsættelser kalenderår 

(2010 i år) 

Drenge 36 

Piger 15 

I alt 51 

Børn med skoleudsættelse, 

som var kendt i PPR, før skoleudsættelsen 

Drenge 23 

Piger 11 

I alt 34 

Udvikling 

Som næste fire-årige fokusområde under ud- 

viklingstemaet faglig, pædagogisk kvalitet vil 

Skoleområdet og Dagtilbud have fokus på for- 

ventninger til det pædagogiske samarbejde, 

herunder eksempelvis: 

» Hvordan kan man bedst forberede børnene 

på at skulle i skole? 

Antal Procent 

9,4 % af antal seksårige 

drenge 


piger 



drenge 


piger 


» Hvordan kan det være, at børnene fra for- 

34 

skellige børnehaver har forskellige kom- 

pencer i forhold til skolestart? 

» Hvordan udmønter denne forskel sig? Hvilke 

tegn?½ 

5.8 Opsamling på virksomhedsplaner 

og pædagogiske læreplaner – udfordringer 

for den kommende periode 

Alle institutioner med undtagelse af en selv- 

ejende institution, der har haft ledelsesskift og 

stor udskiftning i personalegruppen, har afleve- 

ret deres evaluering af indsatsområder og nøg- 

letal for 2010. Skabelonen for dagtilbuddenes 

virksomhedsplaner er senest tilpasset i novem- 

ber 2010 til det styringskoncept, som Børne- og 

Skoleudvalget besluttede i august 2010. 

Det er stadig stor forskellighed i forhold til 

strukturering og omfang af beskrivelser og de- 

taljeringsgrad i det materiale, der afleveres fra 

institutionerne. Det gælder især for evaluerin- 

gen af de fælles kommunale indsatsområder. 

Dagtilbud vil i de kommende år arbejde på at 

finde en evalueringsform for indsatsområder 

og læreplanstemaer, hvor Dagtilbud centralt og 

institutionerne anvender en fælles skabelon for 

evaluering af læreplanerne. Det vil effektivisere 

arbejdet både centralt og i institutionerne. Må- 

let vil være at effektivisere arbejdet ved at lægge 

det ind i Børneruden som en digital løsning ud 

fra den projektplan, som Dagtilbud har udarbej- 

det.

6. Evaluering af kommunale projekter og 

indsatsområder i 2010 

Der er gennemført evalueringer af alle temaer 

fra 2010 på baggrund af: 

» Mål 

» Succeskriterier 

» Evalueringstemaer fra virksomhedsplan 

2010 

6.1 Trivselsmåling 

Dagtilbuddene skulle i 2010 drøfte trivselsmå- 

lingerne i deres respektive MED-fora og udar- 

bejde en handleplan for, hvordan institutionerne 

ville arbejde med svarene fra undersøgelsen. 

Svarprocenten var gennemsnitligt på 28 %, 

hvorfor det har været vanskeligt at uddrage ge- 

nerelle temaer, der har kunnet arbejdes videre 

med. 


Det fremgår af referaterne fra de kommunale 

institutioners MED samt fra institutionernes 

virksomhedsplan, at trivselsundersøgelsen er 

drøftet. 

6.1.2 Opsamling på de enkelte institutioners 

trivselsundersøgelser 

INSTITUTION RAVNSÆS 

Med udgangspunkt i trivselsundersøgelsen har 

35 

Institution Ravnsnæs valgt at fokusere på re- 

sultatet for læring og udvikling. MED udvalget 

har konstateret at der mangler en synlighed i 

kompetenceudviklingsmuligheder. Vi har derfor 

valgt at sætte fokus på udviklingen af en læ- 

ringskultur. Det gør vi gennem: 

» Afsættelse af pulje af ressourcetimer (Pro- 

jektpulje) som personalet søger timer i via 

projektbeskrivelse som fokuserer på side- 

mandspålæring (best practice), udnyttelse 

af spidskompetencer, samt børnerettede 

aktiviteter på tværs af områdeinstitutionen 

» Indkøb af MUS konceptet, Kompetenceplat- 

formen, som kvalificerer dialogen om kom- 

petenceudvikling på personalets MUS sam- 

taler 

» Udarbejde principbeskrivelse af Institution 

Ravnsnæs uddannelsespolitik. 

INSTITUTION BIRKERØD 

Trivselsundersøgelse blev gennemført decem- 

ber 2009. Målet var at skabe et grundlag for 

arbejdet med at forbedre medarbejdertrivslen, 

hvis undersøgelsen viser behov for dette. 

Resultater 

Generelt giver medarbejderne i Institution Bir- 

kerød udtryk for en høj grad af tilfredshed med 

deres arbejdsplads.

MED har arbejdet med tydeligere opgave- og 

kompetencebeskrivelse, ”således at alle med- 

arbejdere, fra medhjælpere til pædagoger, har 

en tydelig forståelse for opgaver og indflydel- 

sessfære”. 

Effekt 

Trivselsmålingen har givet anledning til gode 

diskussioner lokalt om arbejdsmiljøet og til 

centrale og strukturelle drøftelser i INST-MED- 

udvalget. 

Tydeliggørelsen af sammenhængen mellem 

kompetencer og opgavefordeling vil på sigt styr- 

ke bevidstheden om forventninger til arbejdet 

og muligheden for indflydelse i hverdagen. 

INSTITUTION LYNGBORG 

Undersøgelsen af trivsel i Institution Lyngborg 

blev gennemført start december 2009. 22 % af 

de adspurgte besvarede undersøgelsen (den 

lave svarprocent kan bl.a. skyldes manglende 

adgang til IT). 

Usikkerhed omkring børnehusenes – og der- 

med medarbejdernes – fremtid har betydning 

for trivslen på arbejdspladsen. 

Resultater 

Graden af tilfredshed ligger under gennemsnit- 

tet for Rudersdal, hvilket kan skyldes den usikre 

fremtid for flere huse. 

Lyngborg ligger ligeledes under gennemsnittet 

i kategorien indflydelse. Det er især manglende 

indflydelse på husenes fremtid, som slår igen- 

nem her. 

RUDEREN 

Svarprocent 87. 

Resultater 

Generel høj tilfredshed med arbejdspladsen. 

Der er et ønske fra medarbejderne om øget 

36 

indflydelse og efterspørgsel på uddannelse og 

kompetenceudvikling. 

INSTITUTION SKOVLY 

I Skovly var der 17 ud af 90 ansatte (svarprocent 

18,9 %), der havde besvaret undersøgelsen. Den 

lave svarprocent medfører, at det var svært at 

drage generelle konklusioner på baggrund af 

materialet. 

På et møde i Skovly’s MED-udvalg drøftede vi 

dels denne problemstilling, dels opfordrede 

MED-udvalget de enkelte huse til at drøfte pro- 

blematikken på et kommende personalemøde 

med MED-status. 

Bud på årsager til manglende svar: 

» Undersøgelsen var anonym 

» Manglende adgang til PC derhjemme 

» Kode og brev til sendt til hjemmet 

Opfølgning på trivselsundersøgelsen. 

På trods af den lave svarprocent behandlede 

MED-Udvalget tre temaer fra undersøgelsen, 

udpeget af områdeleder og ITR (institutionstil- 

lidsrepræsentant). 

Det drejer sig om: 

» Indflydelse på eget arbejde 

» Anerkendelse af arbejdsindsats 

» Mulighed for Udvikling – efter- og videreud- 

dannelse. 

Handleplan 

De tre temaer behandles i ledelsesteamet og 

medtænkes i de kommende MU-samtaler bl.a. 

med henblik på at få afklaret spørgsmålet om 

mulighed for udvikling – efter og videreuddan- 

nelse 

Temaet - indflydelse på eget arbejde - og en af- 

klaring af spørgsmålet, behandles i det enkelte

hus´ personalegruppe. 

INSTITUTION KIKHANEN 

Der er indleveret 14 besvarelser ud af 80 mulige 

(svarprocent 17,5 %). 

Trivselsundersøgelsen har været på medudvalg 

mødet d. 17. marts 2010. Da der ikke var nogen 

områder, der var alarmerende dårlige, blev det 

besluttet, at hvert enkelt hus havde det oppe på 

deres personalemøde for derefter at vende til- 

bage til MED-udvalget, hvis der var temaer de 

ønskede yderligt behandlet af medudvalget. 

Dette var ikke tilfældet. 

INSTITUTION VEDBÆK 

21 ud af 75 medarbejdere besvarede undersø- 

gelsen (svarprocent 28 %) 

Handleplan 

I vores område har vi drøftet trivselsundersø- 

gelsen i vores MED-udvalg og i ledelsesteamet. 

Der var 21 medarbejdere der havde svaret, ud af 

75. Ud fra dette betragtede vi ikke undersøgel- 

sens validitet som optimal. 

Vores rapport var generel meget positiv. 

Dog var der nogle indikationer, som vi ville 

sætte fokus på ude i de enkelte huse via MED- 

udvalget. 

» De enkelte huse, skulle drøfte undersøgel- 

se, på et personalemøde med MED-status, 

og komme med forslag til handleplan til 

MED-udvaglet. 

» Det der blev fremhævet var specielt områ- 

derne: indflydelse, anerkendelse, tilbage- 

meldinger om udført arbejde, tilfredshed. 

» De daglige ledere skulle indarbejde trivsels- 

spørgsmål om ovenstående i de kommende 

MU-samtaler med medarbejderne, samt 

37 

følge op på dette. 

» Vi har haft en fælles temaaften med alle 

medarbejdere, med en ekstern konsulent, 

omhandlende trivsel og arbejdsglæde. 

INSTITUTION HOLTE 

Trivselundersøgelsens resultater for Holte blev 

drøftet på det førstkommende MED-møde, den 

12.4.10, efter modtagelse af rapport. 

Da undersøgelsen blev besvaret af 19 ud af 70 

medarbejdere (27,1 %), kan der ikke tales om 

repræsentativ undersøgelse, og det blev drøftet, 

om medarbejdernes adgangsforhold til pc’er, 

problemer med adgang til undersøgelsen mv. 

har haft indflydelse på antal besvarelser. Triv- 

selsundersøgelsen blev gennemgået med sær- 

lig fokus på de røde søjler. Følgende ”røde søj- 

ler” blev diskuteret: 

» Indflydelse 

» Information 

» Ledelse 

» Læring og Udvikling samt 

» Tilfredshed. 

Punkterne vil videre blive drøftet i de enkelte 

børnehuse, herunder også som emner til MUS 

samtaler. 

11 SELVEJENDE INSTITUTIONER 

Sammenfatning af de 11 selvejende institutio- 

ners individuelle trivselsundersøgelser. 

Job og organisering 

Overvejende er medarbejderne bevidste om de- 

res opgaver, ansvarsområder og forventninger- 

ne til deres indsats. Enkelte efterspørger mere 

feedback fra forældre. 

Indflydelse 

Generelt oplever medarbejderne, at de har ind-

flydelse på deres arbejde. Få nævner, at økono- 

mien kan være med til at indsnævre grænserne 

for, hvilke forandringer der kan gennemføres. 

Ledelse 

Udbredt opfattelse blandt medarbejderne om, at 

de i høj grad har mulighed for selv at organisere 

deres arbejde. Samtidig mener de, at der ikke er 

et udtalt behov for, at lederen gør det for dem. 

Medarbejderne tilkendegiver, at lederen bidra- 

ger til at løse konflikter, har tillid til medarbej- 

derne og lytter på til deres ønsker og forslag. 

Samarbejde 

Der er en generel opfattelse af, at samarbejdet 

mellem kollegaer fungerer godt. 

Læring og udvikling 

Den overordnede holdning blandt medarbejder- 

ne er, at der er fine muligheder for at udvikle sig 

og lære nyt gennem arbejdet. 

Motivation 

38 

Samlet set melder medarbejderne tilbage, at 

de føler sig motiverede og engagerede i deres 

arbejde. Personligt ansvar og medindflydelse 

nævnes som kilder til øget motivation. 

Tilfredshed 

Altovervejende er der tilfredshed med den 

måde, medarbejdernes evner bliver brugt på, og 

altovervejende er der tilfredshed med jobbet i 

sin helhed. Enkelte medarbejdere kommenterer 

dog tendensen til ”snak i krogene” som eksem- 

pel på en trussel mod tilfredsheden. 

Eventuelle indsatsområder 

» At forbedre ledernes muligheder for at op- 

øve/vedligeholde deres kompetencer i kon- 

flikthåndtering 

» At forbedre medarbejdernes muligheder for 

kompetenceudvikling 

» At udbyde kurser i stresshåndtering, mål- 

rettet det pædagogiske område 

6.2 Den effektive organisation – fælles 

kommunalt indsatsområde i 2010 

Det fremgik af Dagtilbuds VP for 2010, at der 

skulle afprøves tre små projekter 

» Etablering af Strategisk Forum for Dagtil- 

bud 

Mål: bedre kvalitet i opgaveløsningen; fælles 

mål for nye tiltag og fælles implementering 

af nye tiltag 

> Evalueringsresultat: 

Strategisk Forum er etableret og fungerer 

som det centrale forum for evaluering og 

nye udviklingstiltag. Det Strategiske Forum 

har i 2010 behandlet forhold som forslag til 

nyt styringskoncept, skabelon for fælles pro- 

jektplaner, temaer til Dagtilbuds fire- årige 

udviklingsplan, anvendelse af tværgående 

funktioner i institutionerne eksempelvis

sprogvejledere og sundhedsambassadører 

og indsatsområder i Dagtilbuds kvalitets- 

rapport. 

Det Strategiske Forum vil fremover indgå 

som et væsentligt forum for styring og ud- 

vikling for Dagtilbud. 

» Afprøvning af nye samarbejdsformer mel- 

lem de selvejende institutioners bestyrel- 

ser og Dagtilbud 

Mål: Bedre information, sikring af at opga- 

verne løses, flytning af information vedrø- 

rende selvejeforhold fra IR til særskilt møde 


Der har været afholdt 2 møder i 2010. Til det 

første møde var tilslutningen meget lav; på 

mødet i november var der stor tilslutning. 

Der har været informeret om besøg fra Ar- 

bejdstilsynet; trivselsundersøgelse for de 

selvejende institutioners ansatte; budget- 

styring for 2010 og tilpasning af budget for 

2011; frokostordning for de selvejende in- 

stitutioners børn og muligheden for delta- 

gelse i projektet om arbejdspladsudvikling 

og nedbringelse af sygefravær. 

Møderne blev evalueret den 2.2.2011, hvor 

de selvejende bestyrelsesformænd gav til 

kende, at de ønskede, at mødeforummet 

blev fastholdt, og meget gerne lagt i for- 

bindelse med IR møderne for alle bestyrel- 

sesformænd. 

» Arbejdsgangsanalyse af fordeling af ledel- 

sesopgaver mellem områdeleder og dag- 

lige ledere 

Mål: Vurdering af nuværende kompetence- 

og funktionsbeskrivelse mellem område- 

ledere og daglige ledere; skabe klarhed og 

undgå dobbeltarbejde 


Der er gennemført en arbejdsgangsana- 

lyse. 

Gennem drøftelser med repræsentanter 

39 

for administrative medarbejdere, daglig 

ledere og områdeledere i workshop, blev 

det tydeliggjort, hvordan opgavefordelin- 

gen mellem dem blev oplevet. 

Der blev efterfølgende opsamlet forslag, 

der kunne arbejdes videre med for at ska- 

be yderligere klarhed om, hvor opgaverne 

bedst lægges, så der undgås dobbeltar- 

bejde. Diskussionerne om arbejdsgange 

og ledelsesopgaver har medført, at en del 

af områdeinstitutionerne har gennemført 

temadage og forløb for og med de daglige 

ledere for at sætte fokus på den nye leder- 

rolle. 

Projektet betragtes som afsluttet. 

6.3 Fortsat implementering af den 

kommunale dagtilbudspolitik 

Der er afsat kr. 2 mio. til at understøtte imple- 

menteringen af den kommunale Dagtilbuds- 

politik. Den ene million udlægges til lokal an- 

vendelse. Centralt er midlerne anvendt til at 

understøtte natur- og kulturformidling, studi- 

etur og til færdiggørelse af områdelederuddan- 

nelsen. 

6.3.1 Central anvendelse af den ene mio. - Na- 

tur 

Naturcentret Høsterkøbhus ligger under om- 

rådeinstitution Ravnsnæs, og Bistruphus ligger 

under områdeinstitution Birkerød, hvor de 

anvendes til naturformidling til egne børn og til 

øvrige institutioner. 

De to områder fik i 2010 hver tildelt kr. 100.000 

til naturformidling, således at de kunne give et 

pædagogisk tilbud til alle dagtilbud i Rudersdal i 

den periode, hvor der ikke er forårsskovgrupper. 

Af midlerne har de finansieret naturformidling. 

Begge naturcentre bruges endvidere som base

for forårsskovbørnehavegrupper hvert sted, 

hvor der deltager 24 børnehavebørn i perioden 

fra 1. april til 1. juli. Der skabes derved ekstra 

pladser i institutionerne. 

Dagtilbud giver tilskud til driften af Grevemose- 

hus, som institutionerne kan besøge. 


I Høsterkøbhus har naturformidleren arran- 

geret naturfaglige aktiviteter for børnene, og 

forestået kompetenceudvikling af pædagogerne 

med henblik på, at de selv skal kunne varetage 

naturformidlingen. 

I sommeren 2010 ophørte naturformidleren, 

hvorefter tilrettelæggelse, dokumentation og 

evaluering af aktiviteterne overgik til pæda- 

gogerne på skift. Der gives i evalueringerne 

fra børnehusene udtryk for, at personalet især 

syntes, at den væsentligste læring fra kursus- 

dagene har været at udveksle erfaringer med 

kollegaer på tværs af husene. 

Forårsbørnehaveforløbet blev organiseret for de 

kommende skolebørn, og det blev ifølge institu- 

tionernes evalueringer generelt oplevet som en 

god forberedelse til skolestarten. 

Høsterkøbhus har fortrinsvis været brugt at 

af områdets egne huse. Fem af årets uger har 

huset været brugt af børneinstitutioner fra den 

sydlige del af kommunen. Huset er i de andre 

uger benyttet til forårskovgruppe og af område- 

institutionen Ravnsnæs og den selvejende insti- 

tution Skovstjernen, som indgår i styregruppen 

for Høsterkøbhus. 

Bistruphus har fungeret som et ”gør-det-selv- 

naturcenter”, hvor børn og pædagoger kan ud- 

forske mange elementer af naturen. Bistruphus 

stiller tema- og emnekasser om natur og fri- 

luftsliv til rådighed for husenes brugere. 

I Institution Birkerød er der etableret et natur- 

netværk bestående af en repræsentant for hvert 

40 

hus. De er understøttet af husets naturformidler 

og har fået viden og kompetencer til at inspirere 

kollegaer og igangsætte naturfaglige aktiviteter 

og forløb i husene. Der har også i Bistruphus 

været tilbud til øvrige dagtilbud i Rudersdal. 

Besøgene har fordelt sig på følgende måde: 

» 54 % fra egne børnehuse 

» 46 % andre børnehuse og herudover dagple- 

jen. 

Bistruphus bliver fortrinsvis benyttet af dagple- 

jen og huse, der er geografisk placeret i Birke- 

rød området, men der har også været besøg fra 

resten af kommunen. Erfaringen fra Bistruphus 

er, at naturformidleren og naturnetværket har 

en central rolle i understøttelsen af pædagoger- 

nes læring om børns naturaktiviteter og kvalifi- 

ceringen af de pædagogiske forløb. Det er vur- 

deringen, at ansættelse af naturformidleren har 

hævet kvaliteten for både institutionens egne 

børn og de øvrige brugere. 

Institutionens erfaringer om naturnetværks- 

dannelse og naturformidling tænkes udbredt til 

de øvrige kommunale områdeinstitutioner i Bir- 

kerød i 2011. 

Studietur 

Der blev i maj måned gennemført en studietur 

til Pistoia i Italien for områdelederledergrup- 

pen og konsulentgruppen, hvor formålet var at 

hente faglig inspiration til arbejdet med doku- 

mentation, etablering af læringsmiljøer og in- 

kluderende fællesskaber. Tilbagemeldingerne 

fra deltagerne var, at studieturen var veltilret- 

telagt, og at det havde været positivt i forhold til 

det kollegiale netværk. 

På baggrund af studieturen har deltagerne ud- 

arbejdet en beskrivelse af, hvilke ideer og pro- 

jekter, de gerne vil arbejde videre med. Her kan

l.a. nævnes dokumentation og æstetik, indret- 

ning af læringsmiljøer, og indretning der skaber 

overskuelighed og virker inkluderende. Ideerne 

er samlet i et inspirationskatalog, der er ud- 

sendt og lagt på Dagtilbuds intranet til gensidig 

videndeling. 

Inspirationen til indretning af læringsmiljøer er 

ligeledes anvendt i forbindelse med udarbejdel- 

se af Masterkonceptet og vejledning til indret- 

ning af fremtidige daginstitutioner i Rudersdal. 

Disse indgår i Masterplanen og medvirker til 

udmøntning af Visionen for planlægning af dag- 

institutionernes fysiske rammer. 

Områdeinstitutionslederuddannelsen 

Der har været gennemført et to-årigt uddan- 

nelsesforløb for områdelederne i perioden fra 

efteråret 2008 til januar 2011. Formålet har væ- 

ret at kvalificere områdelederne til at varetage 

deres ledelsesrolle og deraf følgende opgaver. 

Center for Offentlig Kompetenceudvikling har 

været ansvarlig for at gennemføre uddannel- 

sesforløbet. 

Uddannelsesforløbet er afsluttet, og evalueret i 

forhold til de opsatte mål af områdelederne. 

Der er på baggrund af evalueringssvarene udar- 

bejdet en kort opsamling på de generelle tilba- 

gemeldinger. 

Der tilkendegives generelt stor tilfredshed med 

uddannelsesforløbet. Der er stor ros til den gen- 

nemgående underviser for den fleksibilitet, han 

har udvist i forhold til at tilpasse undervisningen 

til ledernes behov. Det har været et vigtigt og gi- 

vende dialog- og læringsrum i forhold til afkla- 

ring af ledelsesrollen. 

Der gives udtryk for, at drøftelser af egne og an- 

dres eksempler koblet op på temaets teorier har 

været forløbets styrke. Det tilkendegives, at om- 

41 

rådelederne er blevet udfordret på deres ledel- 

sesroller og håndteringen af de mange dilem- 

maer, de oplever i jobbet. Det har været et rum 

for udvikling af indbyrdes relationer og på at få 

skabt et fælles billede af opgaverne, og det har 

været afgørende, at der var en dygtig facilitator, 

der tog styring. Der tilkendegives en forskellig 

oplevelse af, hvorvidt de oplever sig, og skal op- 

leve sig som et team med en fælles kultur. 

I forhold til yderligere kvalificering af ledelses- 

rollen tilkendegives forskellige behov. Nogle øn- 

sker ikke pt. yderligere fælles uddannelse, da 

de skal eller er i gang med diplom og master- 

uddannelser. Andre tilkendegiver et ønske om 

fortsat forløb. 

Yderligere fælles kompetenceudvikling vil fore- 

gå via det Strategiske Forum eller fælles med 

Dagtilbudschefen. 

6.3.2 Institutionernes anvendelse af de udlagte 

midler 

Birkerød 

Midlerne er anvendt til dækning af institutio- 

nens egen finansiering af naturformidleren.

Lyngborg 

Midlerne har været anvendt til at understøtte 

udviklingen af den professionelle rolle og op- 

gave. Der har været et samarbejde med to kon- 

sulenter fra Reggio Emilio-netværket om forløb 

med dokumentation af den pædagogiske prak- 

sis for vuggestue og børnehavebørn. Der har 

været særlig fokus på, hvordan ansatte kan for- 

stå børns udsagn og udbytte, så pædagogikken 

målrettes mod at udfordre børnene. 

En daglig leder og fire pædagoger har været på 

en studietur til Reggio Emilio. Formålet var at 

hente inspiration til det videre arbejde med do- 

kumentation og at forberede en forventet sam- 

menlægning af to huse herunder indretning af 

læringsmiljøer. Evalueringerne viser, at turen 

har givet lærerige inputs til understøttelse af 

den professionelle rolle. Der arbejdes videre 

med forløbene i 2011. 

42 

Ravnsnæs 

Midlerne er anvendt til 1) at finansiere første 

rate for tre pædagogmedhjælpere, der er på- 

begyndt merit pædagoguddannelse, 2) til et fri 

for mobberi kursus for hele personalegruppen, 

3) til en temadag for de daglige ledere og 4) til 

medfinansiering af løn til naturvejleder. 

Holte 

Midlerne er anvendt som tilskud til et 4 dages 

uddannelsesforløb for de daglige ledere med 

fokus på ”lederens rolle og positionering i dia- 

logen og relationen”. Kurset blev afholdt i sam- 

arbejde med områderne Skovly, Kikhanen og 

Vedbæk. 

De resterende midler er anvendt som tilskud til 

en naturformidler, der er ansat sammen med 

område Skovly. 

Skovly 

Midlerne er anvendt til et musikforløb for bør- 

nene i Ravneholm og til et samarbejde med en

eventyrfortæller og billedkunstner, samt som 

tilskud til aflønning af naturformidler i samar- 

bejde med område Holte. 

Naturformidlingen har været i gang siden 

august 2010 og har base i Villaen (Dronninggård 

Børnehus) og i Ravneholm Skovbørnehave. Si- 

den start har der i Skovly/ Holte været gennem- 

ført 32 forløb med deltagelse af i alt 306 børn i 

alderen 2 – 6 år. 

Naturformidleren dokumenterer dagens forløb 

med billede og tekst til børn og voksne i det ak- 

tuelle hus. Der er mange positive tilkendegivel- 

ser fra børn og voksne, der har været på ople- 

velse med naturformidleren. 

Kikhanen 

I foråret 2010 har ledelsesteamet (områdelede- 

ren + fire daglige ledere) gennemført et kursus 

forløb med følgende indhold: 

» At sætte særligt fokus på lederens kompe- 

tence og rolle i den nye organisering og at 

kunne arbejde tværorganisatorisk gennem 

ledelsesteams 

» At den enkelte deltager får indsigt og værk- 

tøjer til at tackle dagligdagens ledelses- 

mæssige udfordringer. 

Efteråret 2010 er en pædagogiske lørdag gen- 

nemført for alle medarbejdere i samarbejde 

med område Skovly og område Holte. Temaet 

for lørdagen var anerkendende kommunikation 

og relationer. 

Vedbæk 

Midlerne er anvendt til tilskud til et fire dages 

forløb for de daglige ledere i samarbejde med 

områderne Kikhanen, Skovly og Holte. 

De resterende midler er anvendt til proces og 

konsulentstøtte i forhold til udvikling af faglig 

dokumentation, refleksion og evaluering, ledel- 

sescoaching og temaaftener. 

43 

Ruderen 

Midlerne er anvendt til klatre, perle og tegne 

kurser for børnene. Kurserne har foregået med 

afsæt i de enkelte huse. 

Evalueringerne har vist, at klatring har været en 

stor succes, og analyserne viser at målene i fem 

af læreplanstemaerne opfyldes med denne ak- 

tivitet. På baggrund heraf vil der blive arbejdet 

videre med projektet i 2011. 

Ruderen har arrangeret et todages kursus for 

personalet med den finske psykiater Ben Fur- 

man om hans udvikling af ”Jeg kan” metoden. 

Alle personaler har læst tilhørende litteratur. 

”Jeg kan” anvendes som en dokumentations- og 

evalueringsmetode og som en konkret og krea- 

tiv metode til børns deltagelse i forandring af 

egne vanskeligheder fx at have vanskeligt ved 

at styre eget temperament. For at kunne bruge 

metoden skal de voksne dog medtænke egen 

rolle og egen position i forhold til barnet. Kom- 

binationen af ”Jeg kan” og International Child 

Development Program (ICDP) kan ifølge Rude- 

ren med fordel anvendes. ”Jeg kan”-metoden 

kræver nænsomhed, evne til at lytte og villighed 

til at bruge barnets egne ideer og sprogbrug. 

Ruderen forestiller sig, at de vil anvende ”Jeg 

kan” som en læringsmetode, der kan bruges i 

de kommende års inklusionsindsats. 

Der er arbejdet med konsulentforløb for leder- 

gruppen til udvikling af det personlige lederskab 

og samarbejde. 

Ruderen har brugt konsulent Lisbeth Sidenius 

fra Center for Personligt Lederskab tre dage op 

til vort lederseminar. Dels for at udvikle person- 

lige lederskab, dels til at blive mere bevidste om 

ledelsesteamets kompetencer og muligheder 

for frugtbart samarbejde. 

Teamet har efterfølgende fokus på at være mere 

åben, deltagende og aktiv. Mod til at udvikle

større gennemslagskraft og styrke evnen til at 

tage beslutninger og gå efter målene. 

Øvrige selvejende 

Midlerne er anvendt til udarbejdelse af vel- 

komstpjece; planter på legepladsen; udsmyk- 

ning af personalerum; indkøb af legetøj og møb- 

ler; kulturoplevelser for børnene eksempelvis 

teater; en eventyrfortæller; indretning af even- 

tyrrum; indkøb af faglitteratur; ekstra personale 

til skovforløb; indkøb af legevogn fra Gerlev. 

Fire institutioner oplyser, at de ikke har anvendt 

midlerne i 2010. 

6.4 Kapacitet og fysiske rammer 

Målet var at få udarbejdet et samlet overblik 

over behov for kapacitetstilpasning, og ombyg- 

ning, sammenlægninger og nybyggeri for de 

kommende 10 år til politisk beslutning, således 

at der foreligger en langsigtet plan for dagtil- 

budsområdet. Derudover skulle der forelægges 

et forslag til Masterplan til politisk behandling 

i løbet af 2010, indeholdende forslag til kapaci- 

tetstilpasning og tilpasning af bygningsmassen. 

Endelig skulle der udarbejdes en vision for pæ- 

dagogisk indretning af husene. 

Evaluering 

Børne- og Skoleudvalget blev forelagt en dags- 

ordenssag den 10. marts 2010 som en status for 

arbejdet med Visionen og Masterplanen. 

I juni måned 2010 blev arbejdsgruppernes rap- 

porter fra 2. runde afleveret til Styregruppen, 

der efterfølgende udarbejdede og forelagde et 

forslag til samlet Masterplan til Børne- og Sko- 

leudvalget den 10.11.2010, hvor sagen blev før- 

stebehandlet. Masterplanen beskriver en plan 

for dagtilbudsområdets fysiske planlægning 10 

år frem og indeholder et samlet overblik over 

44 

behovet for kapacitetstilpasning og bygnings- 

ændringer i de kommende 10 år. 

Den 8.12.2010 foretog udvalget en 2. behandling 

af sagen og besluttede at sende Forslag til Ma- 

sterplan for udmøntning af visionen 2011-2021 

i høring, samt at genoptage sagen på udvalgets 

møde den 6.4.2011. 

Det er hensigten, at Masterplanen skal fungere 

som fundament for de fremtidige konkrete be- 

slutninger om tilpasning og udbygning af dag- 

institutionernes fysiske rammer, således at der 

etableres gode og pædagogiske understøttende 

rammer for det pædagogiske arbejde. 

6.5 Indførelse af frokostmåltid 

Da Dagtilbuds virksomhedsplan for 2010 blev 

skrevet, indeholdt Dagtilbudsloven et krav om, 

at alle børn skulle tilbydes et sundt frokostmål- 

tid senest 1.1.2011. Folketinget ændrede loven i 

juni 2010. 

Evalueringsresultater 

Da loven blev ændret, gennemførte Dagtilbud i 

efteråret 2010 en mindre evaluering af den mad- 

ordning, der var etableret for knapt halvdelen af 

børnene. Evalueringen blev fremlagt for Børne- 

og Skoleudvalget den 10.11.2010. Den viste, at 

der generelt var tilfredshed med madens kva- 

litet og den fleksibilitet, som køkkenpersonalet 

har overfor ønsker til frokostordningen. 70 % 

af de forældrebestyrelsesmedlemmer, der har 

svaret, er enten tilfredse eller meget tilfredse 

med madens kvalitet. Målet var oprindeligt at 80 

% af alle børns forældre skulle være tilfredse. 

Derudover viste evalueringen, at det pædagogi- 

ske personale efterhånden har fået kørt en pæ- 

dagogisk rutine ind, hvor frokosten er blevet en 

del af det pædagogiske arbejde. Børnene lærer 

at servere for hinanden, spise ny mad, de ikke

spiser hjemme osv. 

Dagtilbud fremlagde den 18. august og 15. sep- 

tember et revideret forslag til gennemførelse af 

de nye lovkrav, herunder et revideret forslag til 

etablering af køkkener. Kommunalbestyrelsen 

besluttede endvidere, at alle mellemmåltider 

fremover finansieres af kommunale midler og 

forældrebetaling indenfor de 25%. 

Der er udarbejdet mål og rammer for den fro- 

kostordning, der er trådt i kraft 1.1.2011. bestå- 

ende af en beskrivelse af kravene til frokostmål- 

tidet, tillæg til forældrebestyrelsesvedtægten, 

tillæg til driftsoverenskomsterne for de selv- 

ejende institutioner og afstemningsskabelon. 

Der blev endvidere udarbejdet en pjece til alle 

forældre, som fortalte om frokostordningen og 

afstemningsmulighed. 

Pr. 1.1.2011 modtager ca. 940 vuggestuebørn og 

ca. 650 børnehavebørn frokost. Der skal være 

afstemning om frokostordning igen 01.07.2012, 

med virkning fra 2013. 

45 

6.6 IT værktøjer til pædagogerne – 

fremlæggelse af analyse og gennemførelse 

Målet var, at der i 2010 blev fremlagt en samlet 

analyse af det fremtidige behov for digitale løs- 

ninger og IT indkøb til politisk behandling. 

Evaluering 

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 

18.8.2010 en analyse af behovet for IT og digitale 

løsninger i daginstitutionerne og blev samtidig 

orienteret om projektets igangsætning indenfor 

Dagtilbuds egne midler. 

Der har været igangsat et pilotprojekt i Område- 

institution Birkerød for at afklare behovet for 

hardware, anvendelse af den nye Børnerude og 

hjemmeside samt behovet for kompetenceud- 

vikling hos pædagogerne. 

Områdeinstitution Holte og Kikhanen har stået i 

spidsen for et projekt om kommunikation. Pro- 

jektet har haft til formål at sætte fokus på klar 

kommunikation mellem ansatte og forældre. 

Projektets resultater vil indgå i udviklingen af 

en fælles kommunikationsstrategi og kommu- 

nikationsredskaber for hele dagtilbudsområdet. 

Udrulning af IT-redskaber og kompetenceud- 

vikling af pædagoger forventes igangsat i alle 

institutioner i kommunen i løbet af 2011. Alle 

institutioner har fået adgang til hjemmeside- 

løsningen, og har haft mulighed for at etablere 

hjemmesider. 

6.7 Rekruttering og fastholdelse 

For at have en høj pædagogisk kvalitet blev der 

sat fokus på sygefravær, Rudersdals institutio- 

ner som attraktiv arbejdsplads, årsager til ned- 

slidning og fastholdelse af arbejdskraft.

Målet er at kunne tiltrække de bedste og det til- 

strækkelige antal pædagoger og at udarbejde et 

projekt, der kan belyse, hvorfor ansøgere søger 

til kommunen, årsager til fratræden og nedslid- 

ningsfaktorer og fastholdelse. 


Der blev i 2009 gennemført en mindre under- 

søgelse af, hvad pædagoger og pædagogmed- 

hjælpere i daginstitutioner opgiver som årsag til 

deres sygefravær. Undersøgelsen er i 2010 ble- 

vet anvendt som grundlag for arbejdet med at 

nedbringe sygefraværet. 

Undersøgelsen inkluderede 100 svar fra 10 

huse. De sygdomme, der angives som årsag 

til fraværet var forkølelse, ondt i halsen, influ- 

enza, opkast og diarre, samt virussygdomme i 

øvrigt. Derudover angiver de ansatte, at stress 

og stressrelaterede sygdomme udgør 11 % af 

fraværsårsagerne. Af de ansattes kommenta- 

rer i undersøgelsen fremgår det, at smitte fra 

de børn, som kommer syge i institutionen, kan 

være årsag til sygdom. Det bliver også nævnt, at 

gentagende sygefravær hos en kollega kan være 

årsag til stress og irritation. 

I undersøgelsen blev medarbejderne bedt om at 

opremse de faktorer, som efter deres mening 

kunne nedbringe fraværet. Her blev der angi- 

vet ønske om færre uforudsete opgaver, større 

fokus på arbejdsglæde, sygefraværssamtaler 

og mere anerkendelse fra ledelse, kolleger og 

forældre. 

Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner var, 

at det er vigtigt, at emnet sygefravær på institu- 

tionsområdet ikke er tabu. De ansatte ønsker, 

at ledelse og ansatte taler om institutionens 

sygefravær, samt hvilke løsninger den enkelte, 

lederen og kollegerne kan iværksætte. Der lå en 

46 

del tilkendegivelser om, at de ansatte ønsker, 

at forældre, når de vil aflevere syge børn i in- 

stitutionerne, skal gøres opmærksomme på, at 

de ikke kan aflevere syge børn i institutionen. På 

baggrund heraf har en del institutioners ledere 

og bestyrelser udarbejdet beskrivelser af, hvor- 

når børn må komme i institution. 

Der har været afholdt sikkerhedsgruppemøder, 

hvor temaet er drøftet, og hvor sikkerhedsgrup- 

perne er blevet bedt om at drøfte tema og løs- 

ninger i de lokale MED og i personalegrupperne. 

Som opfølgning på målet om at udarbejde et 

projekt har Dagtilbud i samarbejde med Høje 

Taastrup Kommune og CASA ansøgt og fået be- 

vilget penge til et arbejdspladsudviklingsprojekt 

– APU. Projektet er igangsat i efteråret 2010. 

Det er beskrevet i kapitel 4 under indsatsområ- 

derne. 

6.8 Områdeledelsesprojektet 

Der skulle i 2010 være fokus på strategisk le- 

delse og planlægning, fokus på den pædagogi- 

ske ledelse, professionalisering af kommunika- 

tionen; fokus på samarbejdsflader på tværs og 

internt, forældrenes indflydelse i de nye besty- 

relser og igangsættelse af forarbejdet til evalu- 

eringen. 


Der er etableret Dagtilbuds Strategiske Forum; 

der har lokalt været fokus på udviklingen af dag- 

lig leder rollen som pædagogisk leder; der har 

været afholdt møder med samarbejdspartnere 

fra andre områder i organisationen, og der har 

været afholdt forsøg med indførelse af særlige 

møder for de selvejende bestyrelser og for de 

kommunale bestyrelsesformænd. 

Der er indgået aftale med Udviklingsforum og

Dansk Pædagogisk Universitet om at varetage 

evalueringen af områdeledelsesprojektet. Disse 

to evaluatorer er valgt, for at få en evaluering 

med fokus på både den fagpædagogiske udvik- 

ling og den ledelsesmæssige og organisatoriske 

udvikling. 

Evalueringen gennemføres i foråret 2011 og for- 

ventes færdig i slutningen af juni 2011. Evaluator 

udarbejder som en del af evalueringsrapporten 

anbefalinger til den videre udvikling. 

6.9 Kommunikations- og informationsstrategi 

Målet var som et led i et fireårigt projekt at få 

udarbejdet en kommunikations- og informati- 

onsstrategi for Dagtilbud centralt og for institu- 

tionerne. 


Der er gennemført et pilotprojekt om kom- 

munikation i områdeinstitutionerne Holte og 

Kikhanen. På baggrund heraf er der opstillet 

en række forslag til klar og god kommunika- 

tion i Dagtilbud. Forslagene vil i de kommende 

år indgå i den kommunikationsstandard og de 

skabeloner, som Dagtilbud vil udarbejde jfr. ind- 

satsområdet effektiv organisation – med fokus 

på digitalisering i 2011. 

6.10 Fokus på den pædagogiske kvalitet 

Dagtilbud skulle i løbet af 2010 udarbejde et op- 

læg til temadebat til Børne- og Skoleudvalget 

om kvalifikations- og kompetencekrav til den 

pædagogiske medarbejdergruppe samt anven- 

delse af øvrige medarbejdergrupper. Herefter 

skulle Dagtilbud udarbejde et fireårigt projekt, 

som skal fokusere på, hvordan daginstitutioner- 

47 

ne kan løfte de mange krav til det pædagogiske 

arbejde. 


Der har i juni 2010 været afholdt en temadag for 

områdeledere og konsulenter, hvor der blev for- 

midlet forskningsmæssig viden om den pæda- 

gogiske profession. 

Det er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udar- 

bejde forslag til en foranalyse, hvor antagelser 

om pædagogernes egen forståelse af egen fag- 

lighed testes. 

Der er pt. udarbejdet en formålsbeskrivelse for 

projektet om udvikling af pædagogernes fagpro- 

fessionelle rolle i Rudersdal, samt udarbejdet 

en ramme for en foranalyse. 

Dagtilbud forventer endvidere at have udarbej- 

det et færdigt oplæg til Børne- og Skoleudval- 

get, som beskriver ansættelse af PAU-elever 

(pædagogiske assistenter) og meritmuligheder 

til PAU og pædagoguddannelsen i foråret 2011. 

Oplægget vil indgå i den temadrøftelse, der ikke 

blev nået i 2010. 

Opgaven vil herefter indgå som beskrevet i ka- 

pitel 4 under indsatsområdet den fagprofessio- 

nelle rolle og opgave. 

6.11 Kompetenceudvikling 

Der var i 2010 opsat en række mål for de for- 

skellige medarbejdergruppers behov for uddan- 

nelse og kompetenceudvikling. Derudover blev 

det beskrevet, at der skal udarbejdes materiale 

om de kommende års kompetence- og uddan- 

nelsesbehov for området. 

Anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne

afrapporteres jævnfør beslutning i Børne- og 

Skoleudvalget særskilt. Det fremgår af kapitel 7. 

6.12 Legepladser 

Målet var, at bestyrelserne udarbejdede en in- 

vesterings- og handleplan for legepladsen; at 

de renoverede legepladser er sikre og har lege- 

værdi, samt at Børne- og Skoleudvalget fik fore- 

lagt et forslag til principper for anvendelse af de 

årlige afsatte ca. kr. 500.000 til understøttelse af 

legepladspolitikken. 

BSU tiltrådte endvidere i 2009 en anlægsbevil- 

ling på kr. 2,4 millioner til renovering af legered- 

skaber. Renoveringen har været sendt i udbud. 


Renoveringsarbejder gik i gang i efteråret 2009 

og er endnu ikke afsluttet. Arbejdet forventes 

afsluttet i foråret 2011. 

At renoveringsarbejdet endnu ikke er afslut- 

tet, skyldes til dels det hårde vintervejr i 2010, 

samt at samarbejdet med firmaet om renove- 

ringen ikke har fungeret tilfredsstillende. Dag- 

tilbud har måttet have den legepladsinspektør, 

vi har indgået aftale om legepladstilsyn med, til 

at inspicere legepladserne op til fire gange, før 

renoveringsarbejdet kunne godkendes som sik- 

kerhedsmæssigt forsvarligt. 

Renoveringen foregår i tråd med kommunens 

Legepladspolitik, og har til formål at sikre et 

højt og ensartet sikkerhedsniveau på legeplad- 

serne. Den omfatter bl.a. udskiftning af nedslid- 

te legeredskaber, bedre og blødere faldunder- 

lag, sikring mod såkaldte ”fingerfælder”, samt 

en række tilsvarende forbedringer. 

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 15. 

48 

september 2010 forslag til principper for anven- 

delse af de årligt afsatte 500.000 til understøt- 

telse af legepladspolitikken. 

6.13 Brugerundersøgelse 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal 

gennemføres brugerundersøgelser på alle rele- 

vante områder. Der blev i 2010 ikke gennemført 

brugerundersøgelse på Dagtilbudsområdet. 

I aftalen om Kommunernes økonomi mellem KL 

og Finansministeriet for 2009 blev det aftalt, at 

der i 2009 og 2010 skulle gennemføres pilotpro- 

jekter med brugertilfredshedsundersøgelser på 

tilbudsniveau på dagtilbuds-, ældre- og handi- 

capområdet i et antal kommuner. Erfaringsop- 

samlingen skal sikre et solidt grundlag for at 

vurdere, hvordan en eventuel udrulning af na- 

tionale brugerundersøgelser på dagtilbuds- og

folkeskoleområdet bedst vil kunne foregå. 

Det fremgår af Dagtilbuds samlede styringskon- 

cept, at dagtilbudsområdet fremover vil anvende 

KL og Finansministeriets koncept. 

6.14 Inklusion – Dagtilbuds deltagelse i 

det fælles projekt 

Målet var i 2010 at få afdækket den nuværende 

praksis på dagtilbudsområdet og i forhold til 

samarbejdet mellem Dagtilbud og Børn og Unge 

området, samt at sætte fokus på nye mulighe- 

der for tværfagligt samarbejde. 


Dagtilbud har som en del af det fælles inklu- 

sionsprojekt deltaget i forundersøgelsen til 

inklusionsprojektet. Derudover har Dagtilbud 

og Børn og Unge haft nedsat arbejdsgrupper, 

der er fremkommet med forslag til ændringer 

i småbørnsteam, visitation og special- og res- 

sourcegrupper på dagområdet. Dagtilbud og 

Børn og Unge har endvidere afholdt en fælles 

temadag for ledergrupperne om inklusion. 

Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler 

om specialgrupper og ressourcegrupper, mens 

de øvrige forslag vil indgå i arbejdet i det fælles 

inklusionsprojekt. 

6.15 Dokumentation og evaluering 

Målet var, at ledere og pædagoger fik øgede 

kompetencer i forhold til at evaluere og doku- 

mentere praksis, samt at institutionernes eva- 

lueringer i deres VP for 2010 er forbedret. 


Der er udarbejdet en fælles projektplan, som 

49 

blandt andet har til formål at skabe en fælles 

faglig evalueringskultur. Heri er bl.a. beskrevet, 

hvordan projekterne evalueres. 

Forvaltningen har i 2010 gennemført to inspi- 

rationstemadage for daglige ledere, områdele- 

dere, selvejende ledere og konsulenter. 

Første dag gav Evalueringsinstituttet oplæg om, 

hvordan der kan arbejdes med evaluering, der 

giver mening i daginstitutionernes hverdag. 

Anden dag videregav to konsulenter fra Næst- 

ved kommune deres erfaringer med at arbejde 

med dokumentation, refleksion og evaluering 

med udgangspunkt i italiensk pædagogik. 

I maj måned blev der gennemført en studietur til 

Pistoia i Italien med deltagelse af områdeleder- 

ne, konsulenter og dagtilbudschefen. Formålet 

hermed var bl.a. at hente konkret inspiration til 

arbejdet med dokumentation og evaluering. Re- 

sultatet heraf er beskrevet i afsnit 6.3. 

Der er i områdeinstitutionerne iværksat forskel- 

lige kompetenceudviklingsforløb med henblik 

på at få systematiseret og udviklet arbejdet med 

at beskrive mål, relevante pædagogiske meto- 

der og aktiviteter. 

Ved de planlagte pædagogiske tilsyn og udvik- 

lingssamtaler vil der være fokus på, hvordan 

institutionerne arbejder med dokumentation 

og evaluering af læreplaner og projekter, samt 

hvordan det kan ses og læses. 

Evalueringen af det samlede dokumentations- 

projekt opsamles i kvalitetsrapporten i 2013. 

6.16 Sundhedsprojektet – det videre 

forløb 

Ved afslutningen af det store sundhedsprojekt, 

blev der opsat mål for et fortsat fokus på sund-

hed i institutionerne. 


I 2010 har indsatsområdet været fysisk aktivitet 

og bevægelse. Målet var at få implementeret le- 

gen og brugen af ”Gerlev trækvognen” i det pæ- 

dagogiske arbejde. 

Der er etableret netværk og aftalegrundlag for 

45 sundhedsambassadører i 11 områder. Am- 

bassadørerne fungerer som videnspersoner og 

igangsættere af sundhedsfremmende initiati- 

ver i de enkelte områder. Der er afholdt to net- 

værksdage/inspirationsarrangementer for alle 

sundhedsambassadører. Første temadag var 

med deltagelse af instruktør fra Gerlev idræts- 

højskole. Gerlev idrætshøjskoles instruktører 

har efterfølgende været på besøg i områderne, 

og sammen med sundhedsambassadørerne er 

der iværksat forskellige aktiviteter for børnene. 

Sundhedsambassadørerne udtrykker, at der er 

etableret et større fællesskab på tværs af hu- 

sene: ”Vi bruger hinandens huse og udearealer, 

og går nu på besøg hos hinanden. Vi har afholdt 

naturløb for de ældste vuggestuebørn. Vi har 

afviklet klatreforløb for de 4 årige. Vi har holdt 

Store legedag for de øvrige ansatte i området 

sammen med Gerlev Idrætshøjskole. Gerlev le- 

gedagene var fantastisk med inspiration og in- 

struktion”. 

Sundhedsambassadørnetværket vil fortsætte 

deres arbejde i 2011. 

6.17 Skolestart – pædagogiske overgange 

og samarbejde 

Det fremgår af Dagtilbudsloven, at dagtilbud- 

dene skal sikre gode overgange fra et tilbud til 

et andet. I 2009 blev der udarbejdet en rapport 

for samarbejde mellem skole og dagtilbud. For- 

målet med rapporten var at skabe retningslinjer 

50 

for samarbejdet om den gode overgang mellem 

dagtilbud og skole, så der sikres sammenhæng 

for de kommende skolebørn i Rudersdal kom- 

mune. Rapporten blev evalueret i foråret 2010, 

og der udsendes i foråret 2011 en revideret ud- 

gave af rapporten. 

Målet i 2010 var, at børn får en bedre skolestart, 

og at alle institutioner har deltaget i samarbej- 

det med de respektive skoler. 


Rapporten med dens skemaer har været an- 

vendt i forbindelse med overgangen i sommeren 

2010. Der er generelt stor tilfredshed med det 

fundament, som rapporten giver for samarbej- 

det. Opgaverne med udfyldelse af skemaer og 

samtaler omkring skolestart opleves som res- 

sourcekrævende, men generelt meningsfyldte. 

Der er gode forældretilbagemeldinger omkring 

samarbejdet. 

Overgang fra dagtilbud til skole indgår i 2011og 

2012 i indsatsområdet pædagogisk, faglig kva- 

litet. 

6.18 Opsamling på institutionernes 

virksomhedsplaner for 2010: evalueringsdelen 

6.18.1 Det pædagogiske arbejde 

Overordnet set tager evalueringerne i høj grad 

afsæt i de fælles indsatsområder for område- 

institutionerne, i egne indsatsområder og i de 

kommunale kapacitetstilpasninger. Evaluerin- 

gerne beskriver på meget forskellig vis de af- 

viklede kompetenceudviklingsforløb, konkrete 

praksisnære projektforløb og generaliserede 

opsamlinger på hele årets arbejde. 

Dagtilbudsloven foreskriver, at institutionerne

skal evaluere deres arbejde med læreplanste- 

maerne. Det er meget vanskeligt at gøre for 

hvert enkelt læreplanstema, idet institutionerne 

ofte arbejder med et projekt eller en aktivitet, 

som inddrager flere læreplanstemaer. Institu- 

tionerne har over en bred kam arbejdet med be- 

grebet ”anerkendelse” på forskellig vis og med 

praksisnær dokumentation af deres pædagogi- 

ske arbejde. 

Hverdagsfortællingerne går igen som metode 

i flere områdeinstitutioner. Der er enkelte ek- 

sempler på praksisforløb, men områdeinstitu- 

tionernes evalueringer er primært lavet som en 

overordnet opsamling på flere huses indsats, 

hvorfor der ikke indgår meget praksisnære be- 

skrivelser. Praksisbeskrivelserne eksisterer så- 

ledes lokalt i det enkelte hus men indgår ikke 

den områdeinstitutionens evaluering. 

De selvejende institutioner udenfor Ruderen 

har taget udgangspunkt i en fælles skabelon 

for evalueringen, hvor man forholder sig til 

de kommunale indsatsområder, dog med ud- 

gangspunkt i en fælles evaluering, der ikke si- 

ger specielt meget om den enkelte institutions 

udbytte eller erfaringsdannelse. Der er blandt 

de selvejende institutioner forskellig indgangs- 

vinkel til evalueringen, hvor nogle institutioner 

har videresendt den fælles evaluering, mens 

andre har taget udgangspunkt i egne projekter, 

og hvordan der lokalt er arbejdet med de kom- 

munale indsatsområder. 

De selvejende institutioner udenfor Ruderen an- 

vender praksisbeskrivelser i deres evaluerings- 

del, da deres evalueringer typisk forholder sig 

til et enkelt hus’ pædagogiske praksis. Tydeligst 

er dette for profilinstitutioner som Rudolf Stei- 

ner eller Montessori-institutionerne. 

51 

6.18.2 Hvordan har institutionerne arbejdet 

med de kommunale projekter og indsatsområ- 

der 

Der er for indsatsområderne kapacitet, IT og 

madordning dækkende beskrivelser af den im- 

plementering, der har været. 

Trivselsundersøgelsen er beskrevet i evaluerin- 

gerne, men på meget forskellige niveauer. 

Generelt fremgår det af institutionernes VP for 

2010, at de har arbejdet med de udmeldte ind- 

satsområder. Tilgangen har været målrettet de 

lokale behov hos børn eller ansatte, eller den 

særlige situation et børnehus har stået i i for- 

hold til kapacitetstilpasning. 

6.18.3 Er der forhold, vi skal have særligt fokus 

på i de kommende to år? 

I forhold til strukturen og rammen for evaluerin- 

gen kan der med fordel stilles krav til en større 

ensartethed i afrapporteringsformen. Der er 

stor forskellighed i de enkelte institutioners 

afrapporteringer, og hvilke parametre der eva- 

lueres ud fra. 

Dagtilbud skal tilkendegive, at alle kommunale 

og selvejende dagtilbud lever op til Dagtilbuds- 

lovens formål og arbejder med at implementere 

alle dens mange elementer i deres pædagogi- 

ske tilrettelæggelse og praksis på forskelligt 

niveau og med forskellig kvalitet. Dette tages 

op ved de pædagogiske tilsyn og ved Dagtilbuds 

udviklingssamtaler med lederteams og de selv- 

ejende institutioners bestyrelsesformænd.

7.Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer 

7.1 Pædagogisk tilsyn 

”Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med 

indholdet af tilbuddene efter denne lov og den 

måde, hvorpå opgaverne løses, herunder at de 

mål og rammer, der er fastsat efter § 3 efter- 

leves. 

Stk 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og 

offentliggøre rammerne for tilsynet.” 

Børne- og Skoleudvalget har i juni 2010 beslut- 

tet en ramme for gennemførelse af pædagogisk 

tilsyn i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Heraf 

fremgår det bl.a., at der gennemføres tre for- 

skellige former for pædagogisk tilsyn: 

» Det løbende tilsyn 

» Det systematiske udviklingsorienterede til- 

syn 

» Det uanmeldte tilsyn. 

Hvert andet år gennemføres planlagte pæda- 

gogiske tilsyn i alle dagtilbud, og hvert andet år 

gennemføres fem uanmeldte tilfældige tilsyn 

som stikprøvekontrol. Derudover gennemføres 

der uanmeldt tilsyn, hvis Dagtilbud skønner, det 

er nødvendigt. 

I 2010 har der været gennemført syv uanmeldte 

pædagogiske tilsyn. De syv tilsyn er gennemført 

på baggrund af bekymringer for det pædago- 

giske arbejde og den pædagogiske personale- 

dækning i én institution. De sidste fire tilsyn er 

gennemført som stikprøvekontroller, der er til- 

fældigt udvalgt. 

De gennemførte tilsyn i den ene institution, hvor 

der var bekymring for den pædagogiske dæk- 

ning, er efterfølgende fulgt op med møde med 

leder og bestyrelsesformand og med yderligere 

tilsyn. 

52 

I stikprøvetilsynene har der været fokus på: 

» Trivsel blandt børn og ansatte. 

» Pædagogiske aktiviteter – hvad foregår der 

generelt i børnehuset. 

Herudover er der taget afsæt i institutionens 

Virksomhedsplan, og evalueringen af institutio- 

nens indsatsområder. Her er vurderet, hvordan 

man konkret kan se udmøntningen i den pæda- 

gogiske hverdag i forhold til: 

» Pædagogik 

» Ledelse 

» Indretning 

» Organisering. 

På baggrund af tilsynene i 2010 kan følgende 

opsummeres: 

» En institution havde grundet ledelsesskift 

ikke afleveret Virksomhedsplan. 

» Det generelle billede er, at børn og voksne 

trives. Dagtilbud oplevede generelt voksne, 

der var anerkendende og imødekommende 

over for børnene. Det var dog også tydeligt, 

at sygdom med deraf følgende mangel på 

voksne, ændring af planer mv. giver uro hos 

børnene. 

» Konsulenterne fra Dagtilbud oplevede både 

planlagte og omlagte aktiviteter; tur på 

kælkebakke, børnegudstjeneste, samling 

med højtlæsning, dækning af bord mv. og 

spontane aktiviteter og tilbud, hvor børn le- 

gede sammen i mindre grupper, tegnede og 

klippede. 

Pædagogik 

Pædagogerne var generelt gode til at organise- 

re opdeling af børnene også i en situation, hvor 

der manglede personale. 

En del af tilsynene faldt i december. Aktiviteter-

ne bar derfor præg af jul og traditioner. Der var 

eksempelvis samling med nissesange, historien 

om Nissen, der kommer med børnene hjem på 

skift, hvor børnene næste dag fortæller, hvad 

nissen har oplevet hjemme hos dem. 

Der var trækning af kalendergaver. For eksem- 

pel måtte et barn trække et honninghjerte, som 

børnene måtte få med hjem. Der var gavepak- 

keri, som gav gode udfordringer for motorikken 

og samarbejdsevnerne, og navnesedler, der ud- 

fordrede børnene i forhold til læring af bogsta- 

ver og førskrivning. Og ikke mindst glæden ved 

at synge, lære julesange og kunne huske dem 

fra sidste jul. 

Konsulenterne oplevede også, at pædagogerne 

lod sig forstyrre af ringende telefoner, forældre- 

afleveringer af børn midt i aktiviteter og afbry- 

delser fra kolleger. Der ligger en udfordring i at 

skabe ro for pædagogerne, så de kan være nær- 

værende og tilstede med børnene. 

Ledelse 

Da der var tale om uanmeldte tilsyn, var der fle- 

re daglige ledere, der ikke var i huset grundet 

møder. 

Det ene sted var der en nyansat leder, der havde 

mange pædagogiske overvejelser og ideer, som 

hun var i opstartsfasen med at implementere. 

53 

En anden leder havde fokus på at få etableret 

et fælles fundament og fælles forståelse for det 

pædagogiske arbejde blandt medarbejderne. 

Hun var optaget af at skabe motivation og mål- 

rettethed hos medarbejderne og udfordringerne 

deri. 

Indretning og organisering 

De besøgte huse var indrettet med stuer for 

henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn. 

Der var gode eksempler på læringsmiljøer, hvor 

der var opsat plancher og læringsmaterialer for 

eksempel bogstaver, dyr, blomster og tal. Lige- 

så var der overskuelige rum, hvor legetøjet var 

i små kurve med tegning eller foto på kassen, 

så børnene kunne se, hvad legetøjet og rummet 

kunne anvendes til. 

Der var desværre også mange rum, der bar 

præg af rod og uoverskuelighed, og hvor det var 

meget svært for børnene at se, hvad og hvilke 

aktiviteter der kunne foregå der. 

I forhold til formidling på opslagtavlerne og 

børnedokumentationen lå der nogle steder en 

opgave med at arbejde med overskuelighed og 

æstetisk opsætning. 

Tilsynene giver generelt et billede af institu-

tioner med pres på de ansatte, når der er per- 

sonalefravær, på pædagoger, der skaber gode 

læringsmiljøer og samvær med og mellem bør- 

nene. Derudover er der behov for en stærkere 

fokusering på rummenes indretning, og let for- 

klaringsillustration for børnene. Og et behov for 

at skabe ro til det pædagogiske arbejde. 

7.2 Legepladstilsyn 

Dagtilbud har i 2010 indgået en ny aftale om år- 

lig inspektion af børnehusenes legeredskaber. 

Prisen er kr. 150.000 årligt og aftalen løber over 

tre år. Tilsynet er en del af kommunens Lege- 

pladspolitik, vedtaget i november 2008. 

I forbindelse med tilsynet er der hvert år udar- 

bejdet sikkerhedsrapporter på alle legepladser. 

Rapporternes resultater har dannet grundlag 

for arbejdet med renoveringen af legepladser- 

ne. Børnehusene har modtaget hver deres til- 

synsrapport, som gennemgår fejl og mangler og 

beskriver, hvad der skal ændres for at lovliggøre 

redskabet eller faldunderlaget. 

Tilsynet har i 2010 været anvendt til at føre til- 

syn med legepladsrenoveringen. Det har sikret, 

at der bliver fulgt op på fejl og mangler ved re- 

noveringen. 

7.3 Økonomisk tilsyn 

Dagtilbud til Børn fører økonomisk tilsyn med de 

kommunale og selvejende institutioner i kom- 

munen. For de private institutioner i kommunen 

er der ingen løbende økonomi-opfølgning. Insti- 

tutionen sender deres regnskab til orientering 

For de kommunale institutioner har Dagtilbud til 

Børn følgende tilsynsprocedure: 

Med udgangspunkt i månedlige rapportudtræk 

54 

afstemmes og analyseres forbrugsprocenter/– 

tal og atypisk forbrug samt lønkontoen af om- 

rådeleder. 

I Dagtilbud til børn foretages fire budgetopfølg- 

ninger i løbet af året: 

» Pr. 31. marts, som udsendes til institutio- 

nerne i løbet af april. 

» Pr. 31. maj, som udsendes i løbet af juni. 

» Pr. 31. august, som udsendes i løbet af sep- 

tember. 

» Pr. 31. oktober udsendes i løbet af november. 

Budgetopfølgningerne er oplæg til en dialog 

mellem økonomikonsulenten i Dagtilbud og 

områdelederne om den økonomiske udvikling i 

institutionen. Konklusionen på den økonomiske 

status forelægges dagtilbudschefen. 

Ved regnskabsårets udløb foretages den ende- 

lige fleksopgørelse på baggrund af det gennem- 

snitlige antal indskrevne børn i året. 

Forældrebestyrelsen for områdeinstitutionen 

får kvartalsvis en forbrugsoversigt. Forbrugs- 

oversigt udleveres også til institutionsMED. 

For de selvejende institutioner har Dagtilbud til 

Børn følgende tilsynsprocedure: 

Med udgangspunkt i administrationsaftalen 

mellem Landsorganisationen Danske Daginsti- 

tutioner (LDD) og Rudersdal Kommune, udfører 

LDD den løbende økonomiske opfølgning med 

de selvejende daginstitutioner. Der skal frem- 

sendes kvartalsvis budgetopfølgning. Ved årets 

udgang bogføres de selvejende institutioners 

regnskaber i det kommunale regnskabssystem. 

Der er aftalt et løbende samarbejde mellem 

økonomikonsulent og LDD, hvis der opstår kon- 

krete sager.

Hvem og hvad omfatter tilsynet? 

» Procedure for tilsynet med de kommunale 

områdeinstitutioner 

» Budgetopfølgning, dialog og forbrugsover- 

sigter 

» Aftale med de selvejende institutioner om 

budgetopfølgning kvartalsvis 

» Budgetprocedure 

» Godkendelsesbetingelser for de private in- 

stitutioner om opsendelse af kvartalsvise 

forbrug og regnskab. 

Det fremgår af godkendelseskriterierne, at de 

private institutioner skal opsende oversigt over 

det kvartalsvise forbrug og regnskab. 

7.4 Hygiejnetilsyn – kommunallægens 

tilbagemelding 

Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom 

hos børn. Ved smitsomme sygdomme som for- 

kølelse, diarre og børnesår, spredes virus og 

bakterier ved direkte kontakt som for eksempel 

håndtryk eller næsepudsning eller via hænder- 

ne til for eksempel vandhaner eller legetøj og 

derfra videre til andre mennesker. Denne smit- 

tespredning kan mindskes væsentlig ved at have 

fokus på og overholde de hygiejniske principper. 

På den baggrund rådgiver Rudersdal Sundheds- 

tjeneste kommunens daginstitutioner om inde- 

klima, hygiejne, smittespredning og ophobning 

af sygdomme. 

Kommunallægen besøger daginstitutioner i 

kommunen for at tilse og drøfte de hygiejniske 

forhold. Hygiejnebesøgene består af en rund- 

visning i huset og en drøftelse af de hygiejniske 

rutiner og procedurer. Efter besøget udarbejder 

kommunallægen en rapport med konklusioner 

og anbefalinger, som lederen modtager. 

Opfølgning på besøgene sker ved sundhedsple- 

55 

jerskernes jævnlige kontakt med institutioner- 

ne. Enkelte gange aflægger kommunallægen 

opfølgende besøg. Der samarbejdes ved behov 

med de øvrige forvaltninger i Rudersdal Kom- 

mune og med embedslægeinstitutionen i Re- 

gion Hovedstaden. 

Siden sommeren 2009 har kommunallægen væ- 

ret på hygiejnebesøg i 25 huse. 

Personale og ledelse har viden om hensigts- 

mæssige hygiejniske rutiner og overholder 

Sundhedsstyrelsens retningslinjer på de fleste 

områder. Nogle institutioner er uhensigtsmæs- 

sigt indrettede, og de bygningsmæssige forhold 

gør det vanskeligt at opretholde et højt hygiej- 

nisk niveau. 

På baggrund af nye retningslinjer fra Sundheds- 

styrelsen vedrørende desinfektion er der udar- 

bejdet fælles retningslinjer for desinfektion af 

hænder og overflader i institutionerne i Ruders- 

dal Kommune. Disse blev præsenteret ved et le- 

dermøde i februar 2010, og der arbejdes på at få 

implementeret de nye retningslinier, men det er 

endnu ikke en indarbejdet rutine i alle huse. Der 

bør derfor fortsat være øget fokus på de hygi- 

ejniske procedurer i forbindelse med desinfek- 

tion. 

7.5 Ansøgninger om godkendelse af 

privat institutioner og privat dagpleje 

Dagtilbud til børn har i 2010 modtaget to ansøg- 

ninger om oprettelse af private daginstitutioner 

efter Dagtilbudslovens §19, stk. 4. 

Den ene ansøgning fra Tryllefløjten, Langebjerg 

40 i Nærum er blevet godkendt af Børne- og 

Skoleudvalget i januar 2011 til opstart 1. marts 

2011, mens den anden ansøgning fra Nærum 

Menighedsbørnehave endnu ikke er blevet be-

handlet endeligt. 

Der har ikke været ansøgt om godkendelse som 

privat dagplejer. 

7.6 Lukning af ventelisten for udefrakommende 

børn 

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 28, stk. 2, at 

en kommune kan lukke ventelisten for uden- 

bys borgere i en begrænset periode. Ventelisten 

har generelt været lukket for borgere fra andre 

kommuner i år 2010. 

Ventelisten har været lukket, fordi antallet af 

ansøgere til ventelisten fra andre kommuner pt. 

overstiger den 1 procent, som er maksimum- 

grænsen. 

Ansøgere fra andre kommuner kan dog særskilt 

søge optagelse på ventelisten til den selvejende 

institution Rudolf Steiner, Ravnsnæsvej 130 i 

Birkerød, ¾-tidsbørnehaverne Skovmærket og 

Vængebo, selvom den øvrige venteliste til bør- 

nehaveplads er lukket. 

Det samme gælder medarbejderbørn fra SCION 

til Børnehuset Skovstjernen, som der i henhold 

til driftsoverenskomsten er reserveret 10 plad- 

ser til. 

7.7 Udmøntning af legepladspolitikken 

Kommunalbestyrelsen har fra budget 2008 og 

fremover afsat en anlægspulje på kr. 500.000 

årligt til at understøtte udmøntning af lege- 

pladspolitikken. De afsatte midler fra 2009 blev 

overført til 2010, så der kunne udmøntes i alt kr. 

1.014.000 i 2010. Hver områdeinstitution er ble- 

vet tildelt kr. 100.000 og hver selvejende institu- 

tion kr. 14.000. 

56 

I 2010 er midlerne blevet anvendt efter de prin- 

cipper BSU godkendte i november måned. Mid- 

lerne er typisk anvendt til mindre legeredskaber 

som fx balancebomme eller kolbøttestativer, og 

derudover til fx træer og planter. 

7.8 Udmøntning af mad- og måltidspolitikken 

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. janu- 

ar 2009 en Mad- og måltidspolitik. Institutioner- 

nes bestyrelser har efterfølgende haft til opgave 

at implementere politikken. Institutionsrådet 

har drøftet arbejdet med at udmønte politikken. 

Det fortælles, at der har været debat om tilbud 

om slik, saft, sukkerholdige produkter og usun- 

de madvarer. Det er aftalt i Institutionsrådet, at 

bestyrelserne fremsender deres udmøntninger 

til Dagtilbud, hvorefter der tages en ny drøftelse 

i IR. 

Mad- og måltidspolitkkken danner endvidere 

grundlag for den frokost, der serveres i de in- 

stitutioner, hvor der tilbydes frokost til børnene. 

7.9 Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler 

De afsatte kompetenceudviklingsmidler anven- 

des primært til at understøtte indsatsområder- 

ne og til kompetenceudvikling af medarbejdere 

og ledere. 

Anvendelse af den centrale pulje: 

Aktivitet 

Diplomlederuddannelse 

Kommunalt 

hold : finansieres 

af kvalitetsfondsmidler 

Formål og 

indhold 

Kvalificere 

ledlelse 

Målgruppe Deltagere 

Områdeledere og 

dagplejeleder 

Daglige ledere 10 

2

Diplommoduler 

Master (tilskud 

kvalitetsfondsmidler) 

Institutionslederuddannelsesforløb 

Temadage 

Strategisk 

Forum 

Temadage 

PAU (Pædagogiskassistentuddannelse) 

Tilskud til 

studietur for 

pædagoger + 

daglig leder til 

institutioner, 

der skal sammenlægges 

Kommunikationsprojekt 

(forældre og 

personale i 

børnehusene) 

Idrætscertificeringsprojekt 

Faglig inspiration 

til netværk 

for sundhedsambassadører 

Akut pulje 

Evaluering af 

områdeledelsesprojekt 

Pædagogik, 

sundhed, idræt, 

sprogvejledere, 

vejledning mv. 

Kvalificere 

ledelse 

Kvalificere 

ledelse 

Strategi og 

planlægning 

Kvalificere 

pædagogisk 

ledelse 

2,9 år inklusiv 

1 års praktik 

Inspiration til 

dokumentation, 

indretning mv. 

Fælles kultur. 

Udarbejde forslag 

til fælles 

principper for 

kommunikation. 

Kvalificere 6 

børnehuse til 

at arbejde med 

børnehaveidræt 

Fastholde 

og udvikle 

arbejdet med 

sundhed 

Understøtte 

børnehuse, 

der står i akut 

krise 

Kvantitativ og 

kvalitativ undersøgelse 

Pædagoger Ca. 20 

Områdeledere 4 

Områdeledere 8 

Områdeledere, 

konsulenter, chef 

Daglig leder, områdeleder,konsulenter, 

chef 

18 

Ca. 60 

Elever 10 - 14 

4 pædagoger + 

daglig leder 

Daglige ledere, 

pædagoger, forældre 

i to områdeinstitutioner. 

Daglige ledere 

og pædagoger i 6 

børnehuse. 

Sundhedsambassadører 

Personale og/eller 

ledelse 

Ledere, personale, 

forældrebestyrelser 

i områdeinstitutionerne 

5 

Ca. 65 

Ca. 45 

57 

Midler udlagt til institutionerne er anvendt til: 

Alle områdeinstitutioner har anvendt midlerne 

til kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer 

og understøtter pædagogerne til systematisk 

arbejde med evaluering, dokumentation og re- 

fleksion. 

De selvejende institutioner havde et mål om at 

tilrettelægge fælles kompetenceudvikling af 

personalet, hvilket de ikke har fået iværksat. En- 

kelte har haft medarbejdere på kurser herom.

Budgetterede 

pladser 

2010 

Gn. indskrevne 

børn 2010 

8. Ressourcer - Nøgletal for dagtilbudsområdet 

8.1 Børn og institutioner 

8.1.1 Antal pladser og indskrevne børn i 2010 i 

kommunale og selvejende dagtilbud 

Vuggestuepladser 

8.1.2 Antal børn fra kommunen med andre for- 

mer for pasning 

Småbørnspladser 

Børnehavepladser 

Skovbørnehavepladser 

920 44 1.888 182 

955 16 1.878 184 

Pasningsform 0 til 5 år I alt antal børn i 2010 

Tilskud til plads i private institutioner 

-dagtilbudslovens § 19 

Tilskud til plads i privat dagpleje – 

dagtilbudslovens § 21 

Tilskud til plads i puljeordninger – 

dagtilbudslovens § 101 eller 102 

Privat pasning – dagtilbudslovens § 

80 

Privat pasning af egne børn -dagtilbudslovens 

§ 86 

Frit valg over kommunegrænsen – 

tilskud til plads i anden kommune 

-dagtilbudslovens § 28 

Tilskud til forældrebetalt madordning 

–dagtilbudslovens § 17 (bortfalder 

1.1.2011) 

Tilskud til privat pasning ved alvorlig 

sygdom ved barn u. 6 mdr. – dagtilbudslovens 

§ 84 

51 

0 

20 

32 

0 

68 

0 

0 

58 

8.1.3 Driftsudgifter pr. plads i kr. 

Økonomi 

opgjort på 

årsbasis på 

de enkelte 

dagtilbudstyper 

Kommunal 

dagpleje 

Kommunale 

og 

selvejende 

vuggestuepladser 

Kommunale 

og 

selvejende 

børnehavepladser 

Kommunale 

og 

selvejende 

integrerede 

institutioner 

Privat dagpleje 

Private institutioner 

Privat pasning 

Puljeordninger 

Pasning af 

egne børn* 

Bruttodriftsudgifter 

Udgifter til 

økonomisk 

og/eller 

pædagogisk 

friplads 

Tilskud i alt Samlede 

antal indskrevne 

helårsbørn 

133.687 4.776 138.463 147 

132.827 5.827 138.654 81 

81.975 19.150 101.261 40 

107.761 2.500 110.261 2.213 

61.600 489 62.089 45 

56.813 32 

56.571 571 57.142 14 

Samlet 

udgift til 

8.066 

søskendetilskud 

* Det er muligt at få tilskud fra barnet er 30 uger og til skolestart, såfremt 

man overholder lovens bestemmelser til modtagelse af tilskud. 

Kommunen giver det maksimale tilskud. 

0 

0

8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til frokostordning 

Institutionstype Driftsudgift Økonomisk, pædagogisk 

og søskendetilskud 

for kommunen 

Vuggestueplads 6.555 492 

Småbørnsplads 7.216 541 

Børnehaveplads 8.053 604 

Skovbørnehaveplads 8.988 674 

8.1.5 Særlig indsats på dagtilbudsområdet 

Her opgøres antal børn, der har modtaget sær- 

lig støtte eller været indskrevet i særlige grup- 

per i året: 

Særlig indsats på dagtilbudsområdet 

Børn med støtte i det almene 


Børn indskrevet i ressourcegrupper 

8.1.6 Takster i 2010 

Antal indskrevne helårsbørn 

med særlige tilbud i gennemsnit 

for året 

Børn indskrevet i specialgrupper 11 

77 

Antal Takst Forældrebetalt 

procentdel 

Dagpleje 151 3.040 25,00 

Dagpleje 3 pladser deltid 40 

timer 

3 2.530 25,00 

Vuggestuebørn 922 3.510 30,00 

Småbørn 12 2.340 25,00 

Småbørn med madordning 32 2.890 28,20 

Børnehave 573 1.620 25,00 

Børnehave med madordning 1.310 2.070 30,00 

Børnehave 3/4 tid (40 timer) 

Skovmærket 

Børnehave (45 timer) Vængebo 

19 1.320 25,00 

17 1.490 25,00 

Skovbørnehave 116 1.810 25,00 

Skovbørnehave med madordning 

67 2.290 29,10 

Natur- og Skovbh. 42 timer 24 1.960 30,00 

8 

59 

8.2 Medarbejdere 

8.2.1 Personaleressourcer og åbningstid 

Personaleressourcer 

og åbningstid 

8.2.2 Antal ledere og medarbejdere i de kom- 

munale og selvejende institutioner samt dag- 

plejen. 

Antal helårsbørn, 

opgjort 

i fuldtidspladser 

pr. 

pædagogisk 

medarbejder 

– uden ledelse 

og administrativmedarbejder 

Gennemsnitlig 

fuld åbningstid 

pr. uge 

Gennemsnitligt 

antal lukkedage 

pr. år 

– centralt fastlagt 

Vuggestue 3,0495 49 3,5 

Børnehave 6,0153 49 3,5 

Integreret 5,6544 49 3,5 

Dagpleje 3,0918 48 3,5 

Medarbejdergruppe 

Kommunale Stilling Antal 

Antal områdeledere Månedslønnede 8* 

Antal daglige ledere/institutionsledere 

Antal pædagogiske medarbejdere 

Antal fastansatte pædagogiske 

medarbejdere 

Månedslønnede 39 


Timelønnede 132 

Fuldtidsstillinger 420,2 

Timelønnede stillinger 47,1 

Antal køkkenmedarbejdere Månedslønnede 17 

Antal fastansatte køkkenmedarbejdere 

Antal fastansatte administrative 

medarbejdere 



Timelønnede stillinger 0 



Antal Øvrige medarbejdere Fuldtidsstillinger 1,3 


Selvejende Stilling Antal 

Antal områdeledere Månedslønnede 1 

Antal daglige ledere/institutionsledere 

Månedslønnede 17*

Antal pædagogiske medarbejdere 

Antal fastansatte pædagogiske 

medarbejdere 

Antal fastansatte administrative 

medarbejdere 

Antal Øvrige medarbejdere 

8.2.3 Sygefravær i 2010 

Oplysningerne er fra essentiarapport beregnet 

for 2010 samt fra Danske Daginstitutioner. 

Sygefraværet for Dagtilbud centralt har udvist 

en svag stigning på det korte fravær sammen- 

lignet med 2009, mens det lange fravær er fal- 

det fra 0,7 % til 0 %. 

For dagpleje og kommunale institutioner har det 

korte fravær udvist en faldende tendens, mens 

de selvejende har oplevet en mindre stigning. 

Det lange fravær er steget for alle institutioner. 

De kommunale institutioner har oplevet den 

største stigning: Fra 1,7 % i 2009 til 3,01 i 2010. 

Dagtilbud har i 2010 indgået et samarbejde med 

CASA og Høje Taastrup Kommune om bl.a. ned- 

bringelse af sygefravær. Dette arbejde fortsæt- 

ter i 2011. Se afsnit 4.3. 




Timelønnede stillinger 10,33 



Fuldtidsstillinger *** 

Timelønnede stillinger *** 

Antal Dagplejere 48 

* I tallet er inkluderet områdelederen fra Dagplejen. 

** Herudover en konstitueret leder i børnehuset Skovlytoften. 

*** Ikke oplyst. 

Medarbejdergruppe Fravær % under 14 

dage 

Dagtilbud 

administrationen 

Fravær % over 14 

dage 

1,68 0 

Dagpleje 2,30 1,51 

Daginstitutioner 

kommunale 

Daginstitutioner 

selvejende 

4,00 3,01 

3,57 1,99 

60 

8.2.4 Antal og uddannelsesniveau for pædago- 

gisk personale i de kommunale institutioner 

Fra essentiarapport januar 2011. 

Det fastansatte* personalesuddannelsesniveau 

Personale med en 

pædagogisk uddannelse 


PGU uddannelse 

Personale med en PAuddannelse 

(PAU) 

Personale uden pædagogisk 

uddannelse 

Antal pædagoger med 

revant diplomuddannelse 

Antal pædagoger der 

har bestået dele af 

en relevant diplomuddannelse 

Omregnet antal 

fuldtidsstillinger 

8.2.5 Antal og uddannelsesniveau for pædago- 

gisk personale i de selvejende institutioner 

Fordeling i % af det 

samlede antal fastansatte 

222,2 50,62 % 

4,6 1,01 % 

8,46 1,92 % 

216,8 49,38 % 

6,76 1,54 % 

13,7 3,11 % 

* dvs. eksklusiv personale ansat med løntilskud og ledere. Elever og 

studerende tæller med som ikke uddannet personale 

Det fastansatte* 

personales uddannelsesniveau 






PAU uddannelse 


uddannelse 

Antal pædagoger 

med revant diplomuddannelse 



Fordeling i % af 

det samlede antal 

fastansatte 

61,663 51,12 % 

0 0 

1 0,83 % 

57,955 48,05 % 

3 2,49 %

Antal pædagoger der 

har bestået dele af 

en relevant diplomuddannelse 

8.2.6 Antal og uddannelsesniveau i den kom- 

munale dagpleje 

4 3,23 % 

* dvs. eksklusiv personale ansat med løntilskud og ledere. Elever og 

studerende tæller med som ikke uddannet personale 

Det fastansatte* 

personales uddannelsesniveau 






PAU uddannelse 


uddannelse 

Antal pædagoger 

med revant uddannelsesbaggrund 



Fordeling i % af 

det samlede antal 

fastansatte 

1 2,08 % 

4 8,33 % 

0 0 

43 89,5 % 

0 0 

* dvs. dagplejere og ansatte i vikarhusene, men eksklusiv ledere og 

ansatte pædagoger til tilsyn mv. 

61 

8.3 Ledelse 

8.3.1 Antal ledere og uddannelsesniveau for de 

kommunale institutioner 

Dækker områdeledere og daglige ledere : 

Lederes uddannelsesniveau Antal % af gruppen 

Områdeledere med diplomuddannelse 

Områdeledere i gang med diplomuddannelse 

Områdeledere i gang med masteruddannelse 

eller anden relevant videreuddannelse 

over diplomniveau 

Områdeledere uden diplomuddannelse 

eller anden tilsvarende uddannelse 

Daglige ledere med diplomuddannelse 

Daglige ledere i gang med diplomuddannelse 

Daglige ledere med anden lederuddannelse 

svarende til tidligere årskursus 

Daglige ledere uden diplomuddannelse 

* Dagpleje er medregnet. 

8.3.2 Antal og uddannelsesniveau for selvejen- 

de institutionsledere 

3 42,86 % 

0 0 

5* 57,14 % 

0 0 

5 14,29 % 

11 31,43 % 

5 14,29 % 

14 40 % 

Lederes uddannelsesniveau* Antal % af gruppen 

Ledere med diplomuddannelse 2 11,76 % 

Områdeledere i gang med diplomuddannelse 

Ledere i gang med diplomuddannelse 

Ledere med anden lederuddannelse 

svarende til tidligere årskursus 

1 100 % 

4 23,53 % 

1 5,88 % 

Ledere uden diplomuddannelse 10 58,82 % 

* Den selvejende områdeleder er ikke medregnet.

9. Opgaveliste: udført 2010 

Ud over de ovenfor beskrevne projekter og indsatsområder har Dagtilbud til Børn løst en række større 

opgaver, som har betydning for dagtilbudsområdet. De er listet her: 

Opgaver Bemærkning 

Køkken anlæg og frokostordning Ny revideret plan for køkkener, udarbejdelse 

af forældremateriale, tillæg til vedtægter og til 

driftsoverenskomster, afstemningsskabelon, om- 

placeringer af køkkenpersonale 

Legepladsrenovering Tilbagevendende opgave med at sikre, at aftalerne 

overholdes 

PCB Frederik Clausens Vænge Afslutning på sag om renovering af PCB i fugerne 

Junglehuset – ombygning til Dronninggård Bør- 

nehus 

Ombygning, sammenlægning af Parcelvej og Jung- 

lehuset 

Arbejdspapir lukning af daginstitutioner Fremlæggelse af materiale til Børne- og Skoleud- 

valget 

Mælkebøtten Forældresag, personalesag En del møder 

Lønforhandlinger 2010 Justere forhåndsaftaler med de faglige organisa- 

tioner, indgå lønaftaler for køkkenmedarbejdere 

Byggesagsstyring Mødevirksomhed med Rudersdal Ejendomme 

Arbejdstidsregler fortolkning Sag clearet med KL, afventer igangsættelse lokalt 

Områdeledelse - midtvejsstatus Gennemført og opsamling forelagt. Fokuspunkter 

arbejdet med i 2010 

Udviklingsplan Udarbejdelse af temaer, forslag og plan til politisk 

Deltidsdagtilbud til børn der hjemmetrænes Sag til BSU 

Planlægge studietur Italienstur 

godkendelse. Involvering af MED og ledergruppe 

Planlægge faglige temadage For ledergruppen samlet 

Skøde Keilstruplund Afslutning på overdragelse og lukning af sag 

Fire-årig KMB plan Udarbejdet materiale til brug for den nye KMB 

VP 2010 Afleveret januar 2010 

Evaluering af Integrationspolitik Afleveret 

Sundhedsprojekt Afsluttet og overgået til lokal forankring med sund- 

hedsambassadører og aftaler 

Anlægsregnskaber på gamle anlæg Afleveret sager i samarbejde med Økonomi 

62

Reviderede principper for kompetenceudvikling Tilpasset og aftalt med Område MED og ledergrup- 

pe 

Udfordringsret - byggesagsbehandling De ønsker Dagtilbud havde, var ikke relevante i for- 

hold til udfordringsretten 

Kommunikation og information Projekt igangsat. Fortsætter fire år 

Revideret aftale om specialgrupper Forhandlinger med B og U. beregninger og aftale- 

indgåelse 

Revision af Pædagogisk tilsyn Fremlagt nyt koncept for BSU 

Service Standarder Udarbejdet og forelagt til politisk godkendelse 

Notat om den fagprofessionelle opgave og 

rolle 

Opstartet 

Nye styringsredskaber Udarbejdet og forelagt BSU 

Prokap (gennemsyn) Administrativ anvendelse - lederopdatering 

Omlægning af Sprogarbejde Udarbejdet ny ramme og indhold – forelagt rele- 

vante samarbejdspartnere og lagt på nettet 

Arbejdstilsynssager Opfølgning på AT-påbud 

63


Bilag til Kvalitetsrapport 2011 

Bilag 1: Udtalelse fra område-MED 

Bilag 2: Uddybning og eksempler på institutionernes arbejde 

med de pædagogiske læreplaner, arbejdet med udsatte 

børn og børnemiljøvurderinger 

65

Bilag 1 

Høringssvar vedr. Dagtilbud til Børn: 

Kvalitetsrapport 2011 – 2012 

Medarbejderrepræsentanternes udtalelse 

OmrådeMED dagtilbud har d. 23.2.11 behand- 

let udkastet til kvalitetsrapporten 2011-2012. 

Overordnet finder vi at rapporten giver et godt 

og fyldestgørende overblik over aktiviteterne i 

Rudersdal Kommunes dagtilbud. 

Personalerepræsentanterne gør opmærksom 

at der i rapporten bruges forskellige begreber 

for personalet i daginstitutionerne. Der kan op- 

stå tvivl om hvilke faggrupper, der menes når de 

nævnes i rapporten. 

Kommunale indsatsområder for 2011 

og 2012 

I forhold til afsnit 3.1 vedr. effektiv organisation 

– med fokus på digitalisering, mener vi, at når 

der tilbydes kompetenceudvikling, er det vigtigt 

at der tages udgangspunkt i medarbejdernes in- 

dividuelle kompetenceniveauer. 

Eventuelle opnåede ressourcegevinster ved at 

effektivisere organisationen, ønsker vi bliver på 

området. 

Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder 

i 2011 og 2012 

Inklusionsprojekt 

Angående inklusionsprojektet, mener vi at må- 

let ”at sikre personalet mulighed for kompeten- 

ceudvikling, så de har både teoretiske og prak- 

tiske redskaber til at arbejde inkluderende” er 

grundlæggende for at inklusionsprojektet kan 

lykkes. 

66 

For at den nye arbejdsopgave med at inkludere 

børn med særlige behov i dagtilbud, skal ople- 

ves meningsfuldt for alle parter (børn, forældre, 

personale), bør det sikres at de nødvendige per- 

sonaleressourcer er til stede. Eventuelt opnå- 

ede rationaler i forbindelse med inklusionspro- 

jektet, mener vi bør tilføres dagtilbud. 

Medarbejdersiden i områdeMED dagtilbud, ser 

frem til at følge projektet, og få orienteringer lø- 

bende fra både styregruppen, og de 4 nedsatte 

arbejdsgrupper. 

Arbejdspladsudvikling og sygefravær 

Vi finder at projektet kan være med til at afdæk- 

ke myter, fordomme og hypoteser ang. sygefra- 

været, og ser frem til at følge projektet i områ- 

deMED. 

Den pædagogiske, faglige kvalitet 

Medarbejdersiden i områdeMED dagtilbud, me- 

ner at evaluering og dokumentation er vigtige 

elementer for at højne den pædagogiske kvali- 

tet i institutionerne. Gennem evaluering og do- 

kumentation opnår man øget bevidsthed om sin 

pædagogiske praksis. Dette gør det nemmere at 

vidensdele institutionerne i mellem. 

Ovenstående er i alle parters (børn, forældre 

og personale) interesse, og er derfor et særlig 

vigtigt indsatsområde. Dette har også betydning 

for at de to øvrige temaer (overgang fra dagtil- 

bud til skole og natur og kulturprojekter samt 

udeliv) kan lykkes.

Den fagprofessionelle rolle og opgave 

Vi finder det positivt, at der med dette projekt, 

bliver øget bevidsthed om de forskellige perso- 

nalegruppers faglighed. Det er vigtigt at medar- 

bejderne opnår ejerskab til projektet for at det 

kan lykkes. Dette kan opnås ved sikring af med- 

arbejderindflydelse på alle niveauer. 

Sundhed og bevægelse 

Vi ønsker at der er ressourcer til stede, der sik- 

rer at projektet vedr. legepladspolitikken kan 

lykkedes. Initiativet til idrætscertificering af 

børnehuse, mener vi kan give hele området et 

kvalitets- og kompetenceløft. Det kan eventuelt 

inspirere til at der udvikles andre former for te- 

mabørnehuse. 

Faglige resultater, evaluering og årlige tilba- 

gemeldinger 

Sidste halvdel af kvalitetsrapporten, som om- 

handler faglige resultater, evalueringer og år- 

lige tilbagemeldinger, er interessant læsning, 

som giver et billede af et højt aktivitetsniveau i 

dagtilbud på alle niveauer. 

Dagtilbud fremstår som et dynamisk og udvik- 

lingsorienteret område, hvor der bør være en 

ledelsesmæssig opmærksomhed på, at perso- 

nalet kan opleve at være overbebyrdede grundet 

det høje aktivitetsniveau. 

Jens Nybo Rasmussen 

Fællestillidsrepræsentant 

for pædagogmedhjælperne, FOA 

Sidsel Staversbøl Pedersen 

Fællestillidsrepræsentant for BUPL 

67

Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner 

1. Dagplejen 

Krop og bevægelse 

For bl.a. at styrke den pædagogiske overgang til 

børnehave, er det et bevidst mål for dagplejer- 

ne, at have et aktivt udeliv med børnene. 

Udelivet er bl.a. med til at styrke barnet moto- 

risk, får sat gang i alle sanser samt opleve ting 

man ikke gør i hjemmet. 

Vi arbejder med og ud fra kommunens sund- 

hedsprojekt. 

Hver legestuegruppe har haft planlagte ugent- 

lige forløb med Gerlevvognen (indeholdende 

redskaber til motorisk leg). 

Et fast punkt på dagsordnen ved personalemø- 

det hedder ”nyt fra Sundheds-ambassadøren”. 

Sociale og personlige kompetencer 

En gang ugentligt har dagplejerne mødepligt i 

legestuen. I legestueregi lærer børnene nye le- 

gerelationer, som er med til at styrke barnets 

sociale udvikling. 

Den voksne skal være bevidst om sin rolle ved 

at agere som rollemodel og lære børnene at 

kommunikere ved at sætte ord på barnets hand- 

linger. Dette er noget, vi i fremtiden vil arbejde 

mere bevidst og målrettet med. 

For at styrke det enkelte barns møde med bør- 

nehaven arbejder vi meget målrettet på at gøre 

børnene selvhjulpne, ved selv at være gode rol- 

lemodeller. 

I de daglige gøremål i dagplejehjemmet er vi be- 

vidste om at inddrage barnet. 

Dokumentation og evaluering 

I dagplejens arbejde med evaluering, dokumen- 

68 

tation og kulturprojekt er der udarbejdet et fast 

punkt på dagsordnen ved de månedlige perso- 

nalemøder hvor tidligere ture, projekter m.m. 

evalueres 

På disse personalemøder planlægges ture og 

projekter. Dette for også at sikre, at planerne fø- 

res ud i praksis. 

Ved konsulenternes personalemøde samler vi 

op på evalueringerne fra grupperne og bruger 

dette i vores videre planlægning af det pædago- 

giske arbejde. 

Via nyhedsbreve informeres forældrene om ak- 

tuelle aktiviteter i grupperne. 

Hver gruppe skriver et indlæg om hvad der er 

aktuelt for gruppen og hvad den arbejder med. 

Dagplejerne informerer dagligt forældrene om 

dagens aktiviteter/hændelser med børnene, 

samt hvornår de får besøg af dagplejekonsulen- 

terne. 

Børn med særlige behov 

Dagplejen har udviklet sig til en pasningsord- 

ning, der nu også kan rumme børn med særlige 

behov. Børn, der har behov for en hverdag med 

en tæt voksenkontakt uden for mange menne- 

sker at forholde sig til, for store rum, højt støjni- 

veau m.m. Vi er bevidste om at planlægge vores 

hverdag samt opkvalificere dagplejerne/konsu- 

lenten til at klare denne opgave. 

Dagpleje ledelsen indgår i et småbørnsteam. 

Derudover har legestuegrupperne et tæt sam- 

arbejde med både talepædagog og sundheds- 

plejerske. Disse besøger legestuegrupperne på 

et personalemøde en gang om året. 

Generelt 

Et af de vigtigste indsatsområder omkring pæ-

dagogikken for 2011 er arbejdet med pædago- 

gik, læring og indretning. 

I denne proces vil vi arbejde med indretning af 

rummet. Vi forenkler barnets muligheder for 

valg af legetøj. Vi opstiller forskellige legemil- 

jøer eks. dækker bord i dukkekrogen, sætte tog- 

baner og osv. Vi fjerner/afskærmer ting, som kan 

virke forvirrende på børnenes koncentration. Vi 

arbejder med den voksne som aktiv deltagende 

i indlæringen i forhold til, hvordan bruger vi le- 

getøjet, hvor ligger barnets opmærksomhed/ 

læring, hvordan skaber vi nærvær og hvordan er 

vi voksne modeller for barnet? Den voksne skal 

møde barnet, der hvor barnet er og ud fra bar- 

nets interesse, hjælpe barnet til at se nye ak- 

tiver/muligheder i legen. Den voksne skal ikke 

tillade at lade sig forstyrre i det pædagogiske 

arbejde med børnene. 

69 

2. Områdeinstitution 

Ravnsnæs 

Personlige kompetencer 

I Institution Ravnsnæs har vi afsat en projekt- 

pulje, hvor personalet via projekter kan arbejde i 

hele områdeinstitutionen med deres spidskom- 

petence. Her kommer et eksempel på et drama- 

projekt, som er afholdt i alle børnehusene, hvor 

formål var at udvikle de personlige kompeten- 

cer: 

Eksempel på øvelse i Dramaforløbet: 

”På gulvet ligger fire store stykker papir, med 

fire ansigter på. Et er glad, en er sur, en græder 

og den sidste griner. Vi øvede dem sammen, og 

Laust viste de andre, hvordan man så sur ud. Nu 

kunne man på skift komme op og vise overfor 

de andre, hvordan man så ud. Vi lavede en slags 

hinkerude af de fire billeder, og så kunne vi gå 

hele humør – ruden igennem. Det var skægt at 

se på de andre, og lidt svært at holde masken, 

når vi skulle vise de andre det.” 

Sociale kompetencer 

I foråret 2010 var 20 pædagoger på uddannelse 

i metoden ”Fri for mobberi”, Her er et eksempel 

på, hvordan metoden anvendes. 

Eksempel fra Eskemosepark: 

Temaet i hele huset i foråret bliver ” Konflikt 

løsning - den voksens rolle” hvor formålet er 

at skabe bevidsthed om egen rolle og børnenes 

læring i konflikt håndteringen. Det skal munde 

ud i, at børnene får konkrete redskaber til egen 

konflikt håndtering, og til at kunne mægle mel- 

lem andre. Principperne fra projektet bliver 

brugt til at fremme samtaler om følelser og re- 

aktioner.

I børnehaven tages der ofte udgangspunkt i 

principperne fra projektet ” Fri for mobberi”, 

hvor materialet bliver brugt til at fremme sam- 

taler om følelser og reaktioner. 


Der arbejdes på forskellige måder med krop og 

bevægelse. Her vises to eksempler: 

Det første er et eksempel fra Høsterkøb børne- 

have: 

Idégrundlaget er, at idræt, leg og bevægelse 

indgår som en naturlig del af institutionens 

hverdag og den pædagogiske praksis. Idræt, leg 

og bevægelse er i centrum. 

Institutionen udvikler via idrætspædagogikken 

børnenes kreativitet, handlekompetence, bevæ- 

gelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik, 

moral, via fokus på den kropslige, kognitive, 

psykiske, sociale udvikling. 

Hverdagen er tilrettelagt, så der både er struk- 

turerede aktiviteter, hvor personalet har fastlagt 

rammer og indhold, samt mulighed for børne- 

nes frie leg. 

Der er følgende fokus områder: 

» Bruge idræt som et pædagogisk redskab 

» Finde ind til børnenes motivation 

» Give børnene glæde ved bevægelse 

» Øve børnene i at turde rykke egne grænser 

» Arbejde med børnene i mindre grupper 

» Give børnene fællesskabsfølelse i den store 

gruppe 

» Give børnene mulighed for fordybelse 

» Skabe rammer for at børnenes kreativitet, 

fantasi og spontanitet styrkes 

Følgende er uddrag fra en artikel om toddler 

pædagogik som er udarbejdet af personale i 

Børnehuset Sjælsø: 

70 

”Toddlerprojektet er rettet mod børnekulturen 

også kaldet fri leg. Bogen, der har inspireret 

os, ”Toddlerkultur,” handler om, at børnene er i 

stand til at etablere deres egen legekultur, hvis 

indretningen er til det. Det er helt afgørende 

for børnenes fysiske udfoldelse, at legen kan 

udvikles omkring store genstande og meget fri 

gulvplads samt voksne, der forstår og accep- 

terer børnenes tilsyneladende umotiverede rå- 

bekoncerter og løben frem og tilbage som en 

avanceret form for kommunikation. Desuden 

kræver det vedholdende voksne, der støvsuger 

stuen for legetøj. Der kan meget nemt snige sig 

legetøj med hjemmefra eller fra de andre stuer 

i huset, og så opstår der hurtigt konflikter og 

forstyrrelse af legen igen. Vores erfaring er, at 

børnene godt kan lære og accepter, at der ikke 

er legetøj frit tilgængeligt på Panterstuen. De 

voksne på stuen må acceptere, at leg med lege- 

tøj er en helt eller delvist voksenstyret aktivitet, 

som de må engagere sig i. ” 

Link til artikel: 

http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/ 

slip_fortaellingen_loes/historier_fra_og_for_ 

paedagoger/toddler?opendocument 

Naturen og naturfænomener 

I Høsterkøbhus mødes områdets kommende 

skolebørn, og der er formålet følgende: 

Huset er et lærings- og udviklingstilbud for bør- 

negrupperne i Institution Ravnsnæs. 

Huset bruges som base for aktiviteter, hvis pri- 

mære formål er at skabe læringsoplevelse i na- 

turen. 

Aktiviteterne skal tilgodese følgende: 

» Glæden ved naturen. 

» Glæden ved bevægelsen. 

» Sidemandsoplæring (best practice).

» Styrkelse af barnets overgang til skolen. 

Der arbejdes ligeledes i husene med natur og 

natur fænomener; 

Et eksempel fra Kastaniebakken: 

Som i 2010, hvor natur- og udeliv var et stort 

indsatsområde vil en vigtig pædagogisk indsats 

i 2011 være arbejdet med børn og udeliv. 

I vuggestuen hedder et af temaerne for 2011 

’Mig og naturen’, hvor der tages udgangspunkt 

i det lille barns oplevelse af sig selv i relation 

til omverdenen. Der arbejdes med kreative ak- 

tiviteter, brug af naturmaterialer, men også 

med barnets oplevelse af kroppen, læring af tur 

-kultur og fordybelse i naturfænomener. For- 

års-, sommer- og efterårsmåneder vil være de 

primære turmåneder i vuggestuen. 

I børnehaven fortsætter naturgrupperne for de 

3-5-årige efter årsskiftet, ligesom Høsterkøb- 

hus danner ramme for naturpædagogik for bør- 

nene i alderen 4-6. 

I foråret 2011 vil naturgrupper og Høsterkøbhus 

blive afviklet forskudt i 1. kvartal og samtidig i 2. 

kvartal, undtaget april måned. 

Der arbejdes med billeddokumentation, evalu- 

ering med børnene og opsamling hvert kvartal 

på læringsudbyttet for børnegruppen. 

Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del 

af det pædagogiske arbejde (Dagtilbudslovens § 

8, stk. 5) 

I 2010 har ”Rummet som pædagogisk ramme” 

været et fælles indsatsområde. 

Indsatsområdet har til formål at understøtte læ- 

ringsmiljøet i børnehusene. Her kommet to ek- 

sempler på, hvordan det er inddraget: 

Eksempel fra Kastaniebakken: 

I 2011 arbejdes der videre på at udvikle målsæt- 

ninger for det enkelte rum. Hvor grupperum- 

71 

mene i vuggestuen måske vil få en meget ens- 

lydende funktionsbeskrivelse, vil børnehavens 

rum komme til at supplere hinanden med for- 

skelligartede funktioner. 

For at rummet skal understøtte det pædagogi- 

ske arbejde i henholdsvis børnehave og vugge- 

stue, vil der blive lagt vægt på, at afdelingens 

struktur understøttes, og at rummet er indrettet 

for at fremme børnenes læring. 

Der sættes herudover fokus på, at rummene 

fremstår ryddelige og indbydende, således at 

der er optimale forhold for at anvende rummet 

til at indfri de pædagogiske målsætninger for 

børnegruppen. 

På hvert p-møde vil personalegruppen gen- 

nemgå et rum på Kastaniebakken for funktion, 

vedligehold og udvikling. 

Særligt fællesrummet vil blive bearbejdet i 2011. 

Det pædagogiske arbejde med børn med særli- 

ge behov indenfor de pædagogiske læreplaner 

Et eksempel på hvordan der arbejdes metode- 

mæssigt med børn i vanskeligheder: 

I processen med at klarlægge hvori barnets 

vanskeligheder består, er det ofte nødvendigt 

at inddrage kompetent fagpersonale, som kan 

rådgive og vejlede personalet i, hvordan hver- 

dagen skal tilrettelægges, for at barnet kan ud- 

vikle sig og trives. 

Det kan være psykolog, fysioterapeut, tale/ høre 

pædagog, teampædagoger, sundhedsplejerske 

og sagsbehandler. 

I nogle tilfælde er det små justeringer, der skal 

til for at et barn fungerer og andre gange bli- 

ver det klart, at barnets vanskeligheder er mere 

omfattende.

Som metode bruger vi: 

» Tras som giver et billede af barnets sociale 

og sproglige udvikling. 

» Marte Meo til social, sproglig, og motori- 

ske vanskeligheder. Metoden sætter spot på 

samspil mellem børn og voksen 

» Matrix til planlægning af aktiviteter 

» Hverdags fortællinger, som tolkes, analyse- 

res og evalueres 

Når der har dannet sig et billede af barnets van- 

skeligheder, udarbejdes i samarbejde med for- 

ældre og evt. PPR og stuens personale en hand- 

leplan. 

72 

3. Institution Lyngborg 

Alsidig personlig udvikling 

1. Et eksempel på projekt: 

I børnehaven har der været en form for dan- 

nelses/identitetsprojekt – der har været målsat 

omkring, at barnet kender sig selv og sin nær- 

meste omverden: Hvem er jeg, hvor bor jeg, 

hvordan ser mit hus eller lejlighed ud, hvem er 

min familie, hvad har jeg tilfælles med andre, 

hvad er forskelligt fra andre. Alle børn har lavet 

et ”personligt hus” med billeder af dem selv og 

deres familie, pædagogen har på et bykort mar- 

keret, hvor børnene bor, stuen har været forbi 

nogle af børnenes huse og taget billeder – har 

konstateret, at nogle bor i store huse og nogle i 

små eller i lejligheder. Børnene har lavet en by i 

ler med hver deres hus. Børnene har med flere 

materialer tegnet/ malet deres hus/lejlighed og 

deres familie. 

Vi mener, at projektet kan være tilbagevendende 

– Det har vist sig at have stor betydning for bør- 

nene i børnehaven, at ”det personlige hus” er 

tilgængeligt på stuen. Vi bruger det til samtaler 

med barnet, og børnene samtaler med hinan- 

den og fortæller til hinanden ud fra billederne. 

Til at evaluere har vi anvendt praksishistorier og 

børnenes fortællinger – vi har reflekteret sam- 

men, og projektet har indgået i et længere do- 

kumentationslæringsforløb i område Lyngborg. 

2. Eksempel på projekt: 

For at give børnene en bedre start i det nye, de 

skal i gang med, har vi valgt at lave et projekt 

med en storebørnsgruppe. Her øves børnenes 

personlige kompetencer i et miljø, hvor børnene 

er trygge og kender hinanden. I storebørnsgrup- 

pen mødes vi én gang om ugen. Vi leger, at vi går

i skole, hvor vi skal huske vores taske, som skal 

pakkes til hver gang. I skolen tegner vi, skriver 

vores navne og leger en masse. Men vi skal også 

huske at række hånden op, før vi siger noget, 

og vi skal blive gode til at lytte til hinanden. Når 

der er frikvarter, skal vi skynde os at få tøj på og 

komme ud på legepladsen.. I storebørnsgrup- 

pen kommer vi på forskellige ture, og øver os på 

at færdes i trafikken. 

Vi valgte at interviewe børnene, inden projektet 

begyndte om, hvad de synes, der kunne være 

svært ved at skulle i skole, og hvad de var gode 

til. Det er meningen, at børnene skal interviewes 

efter projektet er sluttet for at se, om børnenes 

holdning er ændret – om de er mere trygge ved 

skolestart. Det er vores erfaring, at vi skal styre 

udenom visse perioder af året, hvis vi have tid til 

både evaluering og projekt. 


1. Et eksempel på pædagogisk praksis: 

Overordnet har vi i 2010 fokuseret på ”Tydelige 

rammer”, ”Tillid” og ”Krav” i forhold til det en- 

kelte barn som del af et fællesskab. Tidligere er 

der flere ting, vi ikke har gjort, fordi vi tænkte, at 

det kunne børnene ikke administrere – Vi har nu 

mere fokus på at vise børnene tillid – ledsaget af 

tydelige rammer og krav, der er forbundet med 

den tillid. Vi anerkender børnenes behov for at 

opleve sig som noget særligt, som én der kan 

opnå privilegier sammen med gode kammera- 

ter fra stuen, som en der kan tage ansvar for 

handlinger i et socialt fællesskab. Hos os kan 

2-4 af de større børn, som noget nyt, få lov at 

være inde mellem kl.12 og 14, i det tidsrum hvor 

alle normalt skal være ude. Børnene har god 

forståelse for, at der er bestemte måder, man 

skal være på/ lege på for at få lov at være inde. 

De har også god forståelse for, at det går på skift 

og tillid ti,l at de voksne fordeler det retfærdigt. 

Børn kan ikke blive skældt ud for at have væ- 

73 

ret på en ”forkert” måde. Det er den voksne, der 

tager ansvar for de beslutninger, der bliver ta- 

get og for sammensætning af børn, der får lov 

at være inde. Ved evt. konflikter har børnene fri 

adgang til personalestuen – ligesom vi kan høre, 

hvad der sker på stuen. Vi oplever som voksne 

en glæde ved dette mere ligeværdigt samarbej- 

de med børnene og vil arbejde mere med dette 

perspektiv på barn – voksen relationen fremover 

i flere sammenhænge. Refleksioner udspringer 

af Dokumentationslæringsforløbet og studie- 

besøg i Reggio Emilia, hvor pædagoger fik in- 

spiration til et anerkendende og læringsbaseret 

barnesyn i praksis. 

2. Et eksempel på projekt: 

Vi har med mellemrum et projekt med at opøve 

børnenes sociale kompetencer ved hjælp af Red 

Barnets anti-mobbe-kuffert. Kufferten bliver 

taget frem og anvendt efter behov og består af 

nogle historier til højtlæsning, nogle samtale- 

kort samt nogle små og store bamser. Børnene 

bliver igennem fortællingerne en del af nogle 

fortællinger og samtaler, hvor deres medfølelse 

og refleksion bliver opøvet. Vi drager parallel- 

ler til hændelser i børnehaven og snakker om 

det skete, følelser, at være udenfor, hvad vi skal 

gøre næste gang det sker osv. 

Vi dokumenterer overfor forældrene og børnene 

ved at hænge dagens samtalekort og en lille for- 

tælling op om, hvad vi har talt om i dag. På den 

måde bliver forældrene inviteret til også bliver 

en del af projektet, og forhåbentlig vil indsatsen 

virke endnu bedre. Evalueringen foregår i per- 

sonalegruppen, hvor vi måler på, om børnene 

vender tilbage til ting fra projektet, om det har 

haft en effekt osv. 

Sproglig udvikling 

Eksempel på projekt i vuggestuen: 

Vuggestuen har haft et ”Farveprojekt” om

grundfarver – som dog inkluderer flere lære- 

plansområder – herunder sprog som fremtræ- 

dende tema. Hver af grundfarverne har haft en 

”projektperiode” på 14 dage Blå, rød, gul - og 

grøn (blandingsfarve). Børnene har talt om far- 

ver, har sunget sange, hvor der indgår farver, 

malet med farverne og blandet farver. Stuen 

har været inddelt i ”projekt-hjørner”: Blåt hjør- 

ne med blå papmachéfisk i en uro over ”havet” 

den grønne madras. Grønt hjørne med grønne 

blade i mange forme, som er hængt op på væg- 

gen, samt andre grønne naturmaterialer, som 

børnene har dekoreret osv. Al aktivitet har væ- 

ret bygget op omkring børn i mindre grupper og 

dialog med børnene med at benævne former, 

farver, materialer osv. Der har været lagt vægt 

på det æstetiske udtryk og mulighed for dialog 

med børn og forældre om de fremstillede pro- 

dukter samt processerne. 

Projektet er bygget op omkring EVA’s materiale 

og er dokumenteret via foto, historier, citater/ 

børns udsagn og dagbøger/ børnenes bøger. 

Projektet har forløbet oktober - december og 

står foran at skulle evalueres. 

2. eksempel på projekt: 

I efteråret lavede vi er projekt sammen med na- 

turvejlederen fra Bistruphus. Vi ønskede især 

at stimulere børnenes sproglige kompetencer. 

Projektet kom til at handle om ”De Nordiske 

Guder”. Børnene lyttede til historier om de nor- 

diske guder, og hvert enkelt barn fik navn efter 

en af guderne. Sammen med navnet fik de også 

gudens historie og egenskaber, så det betød, at 

de skulle være gode til at lytte og genfortælle hi- 

storien for andre. Historierne blev krydret med 

lege og andre aktiviteter, hvor man bl.a. skulle 

lave Thors hammer og Midgårdsormen i ler. Ved 

projektets afslutning blev der holdt en fernise- 

ring for forældrene. Her var projektet udstillet 

på stuen, og børnene optrådte som guider for 

74 

forældrene og skulle vise rundt og fortælle. De 

kom her til at optræde i rollen som eksperter, 

da det var et område, forældrene ikke vidste ret 

meget om. Dokumentationen af projektet var 

udstillingen på stuen og evalueringen blev bør- 

nenes vurderinger af projektet. Disse blev ned- 

skrevet og kom til at indgå i personalets evalu- 

ering. 


1. Ugentlig aktivitet – De mindste Børeneha- 

veklassebørn/ De største vuggestuebørn, når 

muligt: 

”Mandagsklubben” er rytmik- musik for de 

mindste bh-børn på tværs og indimellem i 

samarbejde med vuggestuen. 

Sang, musik, bevægelse, rytme, sprog samt 

kropsudfoldelse kan ikke skilles ad. Musikken 

og legene igangsætter børnenes bevægelser. I 

”Mandagsklubben” bruger vi musik på mange 

måder –f.eks. til at skabe ro – børnene ligger 

på hver deres madras og slapper af. Musikken 

fremkalder følelser, stemninger og fantasibille- 

der. ”Mandagsklubben” bruger både moderne, 

klassisk og rytmisk musik til leg og bevægelse. 

Når vi leger, vejleder vi børnene om de etiske 

regler, der hører med til tumlelege. Vi vil gerne 

lære børnene at blive opmærksomme på de sig- 

naler, de andre børn sender ”når nok er nok”, 

eller at de lærer at respektere det, når det bliver 

sagt direkte. Vi giver børnene god mulighed for 

motorisk udfoldelse, og de børn, der har van- 

skeligheder, støttes med en hjælpende hånd. 

Børnene udfordres og oplever stor glæde, når 

de tør noget nyt eller mere. 

Udfordringen er at tilrettelægge forløbet, så 

børnene i aldersgruppen fastholdes i aktiviteten 

og har lyst til at deltage. Vi arbejder også med 

krop og bevægelse på legepladsen bl.a. som ak- 

tivitet/ tilbud på legepladsen mellem 12 og 14.

Her leger vi ”Gamle lege” enten på en voksens 

eller på børnenes initiativ. 

2. Eksempler på projekter i vuggestue og bør- 

nehave: 

Vi har et projekt med krop og bevægelse for 

vuggestuebørnene med det formål at stimulere 

børnenes motorik. Vi går i salen, hvor vi danser 

og leger forskellige lege, hvor vi bruger krop- 

pen. Børnene skal gøre magen til de voksne og 

hoppe, løbe, hinke osv. Projektet vil blive evalu- 

eret ved hjælp af en model ”læringskompasset” 

og dokumentationen vil være ved hjælp af fotos, 

som bliver kommenteret. 

Vi har også et projekt med de store piger, hvor 

vi sammen med Spirehuset skal lave forskellige 

bevægelser sammen med Saga Dansekompag- 

ni. Forestillingen ”Den store stjernestøvsjagt” 

vil først blive vist for børnene, og herefter vil 

de selv skulle deltage. Vi skal forestille os, at vi 

rækker op efter stjernerne, at vi danser i lavlof- 

tede rum, bruger hele rummet, læner os op ad 

hinanden i tillid, går ind i nye historier, som vi 

fortæller ved hjælp af kroppen. Målet er, at vi 

igennem forestillingen skal få idéer til nye må- 

der at bevæge os på. I projektet bliver fortæl- 

lingen og fantasien koblet med bevægelser og 

nye måder at udtrykke sig på. Projektet vil blive 

dokumenteret ved hjælp af fotos. Evalueringen 

vil foregå som samtaler med børnene, hvor vi 

sammen udvælger det, der var godt og det vi vil 

arbejde videre med. 

Natur og naturfænomener 

1. Et eksempel på pædagogisk tilbagevenden- 

de aktivitet: 

Hver fredag er der mad/ tilbehør lavet over bål 

på legepladsen. Der er flere mål forbundet med 

aktiviteten – bl.a. at det skal være sjovt og stem- 

ningsfuldt, at børn og voksne i fællesskab har 

ansvar for forberedelse, afvikling og efterføl- 

75 

gende oprydning og opvask af bålkopper mv., 

vi vil vække sanser og vil opleve naturen som 

ramme for væren og fællesskab. 

Både børn og voksne nyder aktiviteten, og vi 

vil helt sikkert fortsætte med denne aktivitet. 

Børn kan byde ind på mange forskellige måder 

– skrælle/ snitte kartofler, lave dej, samle pinde 

til optænding, holde vagt sammen den voksne 

bålmester – eller bare være til stede og være/ 

slappe af fra legeaktiviteter. Det er en givende 

måde at inddrage naturen på legepladsen i vin- 

terperioden, hvor det kræver lidt kreativitet at 

holde gejsten oppe og finde på noget her sidst 

på sæsonen. 

Udfordringen er at fastholde det enkle og mere 

avancerede, så både børn og voksne kan holde 

gejsten på sigt – Vi ser, der er meget læring i 

”Snobrød” – de mere erfarne børn guider de 

mindre øvede i ”hvordan” , men det giver også 

energi og masser af læring at have været mange 

i arbejde og tilberede en dejlig suppe med man- 

ge grøntsager. 

Vi har dokumenteret via praksisfortællinger og 

samtaler med børn omkring bålet. Vi ser, at 

aktiviteten tiltrækker mange børn, og at de har 

stor lyst til at deltage. 

2. Et eksempel på projekt : 

Vi havde et ønske om at øge de yngste børns op- 

mærksomhed overfor naturen. Samtidig ønske- 

de vi at tage udgangspunkt i noget aktuelt og lige 

i de dage, havde vi fyldt stuen fyldt med myrer. Vi 

lavede derfor et projekt med at indsamle myrer, 

som vi puttede i et terrarium. Tanken var at vise 

myrernes liv med at lave bo og gange, og hvor- 

dan de var i stand til at flytte de brødkrummer, vi 

fodrede dem med. Selvom myrerne stak af, så vi 

tydelige tegn på læring hos børnene. De henled- 

te de voksnes opmærksomhed på myrerne ved

tegn og fagter, de samlede myrer sammen og 

de børn, der havde været bange for insekterne, 

turde nu røre ved dem. Lidt senere på året var vi 

en uge i Bistruphus. Her flyttede børnenes op- 

mærksomhed til nu at omfatte de mange edder- 

kopper, der var i skoven. Flere af børnene var 

bange for edderkopperne, så vi trænede med at 

lade dem kravle fra en pind til den anden. Sene- 

re fandt vi nogle langsomme edderkopper, som 

vi lod kravle op ad armen. Langsomt hoppede 

flere og flere børn på, og til sidst havde selv de 

mest bange prøvet at have en edderkop på ar- 

men. Det var en god måde at arbejde med fo- 

bier, og vi kan nu tydelig se, at børnene er meget 

mere opmærksomme på insekter, når vi kom- 

mer ud. Projekterne blev fulgt op af tegninger, 

”æble-edderkopper” og store fotografier, som 

viste forløbene. Alt sammen i børnehøjde! Pro- 

jektet blev dokumenteret og evalueret ved hjælp 

af beskrivelser og fotografier. 

Kulturelle udtryksformer og værdier 

1. Eksempel på indsatsområde – hele året: 

Indsatsen her har taget udgangspunkt i, at alle 

børn skulle bekræftes i, at ”de kunne noget” – 

vi havde en del større børn med forkærlighed 

for at farvelægge kopitegninger og nogle børn, 

der indledte enhver kreativ - kunstnerisk akti- 

vitet med, ”Jeg kan ikke…” og enten fravalgte 

det eller ikke oplevede succes. Det ville vi gerne 

ændre – dermed også sagt, at temaerne ”bar- 

nets alsidige personlige udvikling” og ”krop og 

bevægelse” har været vigtige dimensioner i for- 

bindelse med årets projekter indenfor ”kultu- 

relle udtryksformer og værdier”. Vi ville styrke 

alle børns mod til at udtrykke sig med et per- 

sonligt udtryk. I børnehaven har vi arbejdet med 

”kroppen” – bl.a. har børnene tegnet sig selv i 

fuld størrelse og tegnet ansigt, hår, yndlingstø- 

jet mv. Vi har også arbejdet med spejle og teg- 

net selvportrætter både med blyant og akvarel 

76 

og formgivet figurer i ler. To af de lidt forsigtige 

drenge valgte at lave ”en hjerne” – som jo også 

er en vigtig del af kroppen. De fik stor kredit for 

deres selvstændige initiativ. Vi har fået meget 

bedre blik for børnenes finmotoriske udvikling 

og oplever, at børnene ikke i samme grad som 

tidligere fravælger opgaver, som udvikler kon- 

centration, finmotoriske færdigheder og det 

personlige mod til at udtrykke sig ”med det man 

kan”. Vores tilgang til arbejdet har udviklet sig 

som led i arbejdet med dokumentation, børns 

læreprocesser og vores barnesyn. 

Vi vil fortsat arbejde med den udfordring/ reflek- 

sion: Hvad er et forløb af god pædagogisk kva- 

litet – hvordan skal vægtningen være mellem 

produkt og proces, og hvordan får man lyttet 

til barnets intention og understøttet/ motiveret 

dets nysgerrighed og kreative udtryk. vi doku- 

menterer/ evaluerer via produkter, praksis- 

fortællinger, arbejdstegninger, handleplaner, 

skema fra EVA. Et læreplansområde der hos os 

fylder meget og er inspireret af dokumentati- 

onslæringsforløb for pædagoger og studietur i 

Reggio Emilia. 

2. Eksempel på tilbagevenden tradition: 

Hvert eneste år holder vi en stor sommerfest, 

sammen med børn og forældre i hele huset. Det 

er en tradition, at børnene optræder for foræl- 

drene. Sidste år valgte vi, at vi skulle optræde 

med sang og dans. I månederne op til sommer- 

festen øver vi forskellige sange, og vi lavede ko- 

reografi, hvor de ældste børn skulle bevæge sig 

på en bestemt måde. Igennem sangen og dan- 

sen sker der en kulturformidling, samtidig med 

at barnets personlige kompetencer også bliver 

opøvet: man skal turde stå frem og huske et for- 

løb. For de fleste børn er det en kæmpe ople- 

velse at agere selvstændigt foran familien med 

et stort publikum på. Stemningen er høj, og bør- 

nene får her øvet sig på at ”komme ud i verden”.

Samtidig stimuleres deres rytmiske sans, deres 

motorik, gehør og hukommelse. Der foregår en 

evaluering på det efterfølgende personalemøde, 

men der er ikke nogen egentlig dokumentation 

ud over forestillingen. 

Tilføjelse til Kulturelle udtryksformer og vær- 

dier – men 2011 projekt 

» Remida-tanken( inspireret afReggio Emilia) 

» Genbrug 

» Inddrage forældre – som leverer materiale 

til genbrug. 

» Materialeforståelse – børn og voksne – gen- 

anvendelse 

» Dette projekt er i fuld gang…meget inspire- 

rende 

Eksempel på et læringsmiljø i en børnehave. 

77

4. Institution Birkerød 

Personlige kompetencer 

Institutionens børnehuse har arbejdet med at 

sikre anerkendende relationer i den pædago- 

giske praksis. Dette arbejde har været under- 

støttet af et fælles foredrag med Susanne Krogh 

om den anerkendende tilgang samt af lokale 

faglige drøftelser i personalegrupperne. Her- 

udover har institutionens børnehus Birkemosen 

haft anerkendelse og arbejdet med børnegrup- 

pens alsidige personlige kompetence som fag- 

ligt indsatområde i 2010. Børnehusets arbejde 

med indsatsområdet har været understøttet af 

en konsulent fra UCC. Projektet har i betydelig 

grad været medvirkende til, at personalet har 

fået afprøvet nye metoder og handlemuligheder, 

der har understøttet personalets arbejde med 

læreplanstemaet. 

Eks. på arbejdet med anerkendelse og under- 

støtning af barnets alsidige personlige kompe- 

tence. 

To børn, Peter og Nana, på omkring halvandet 

år, leger i dukkekrogen. De leger parallelt, men 

er opmærksomme på hinanden. De leger med 

legemad, og foregiver, at de spiser det. Et større 

barn kommer hen til de to børn og tager en pære 

fra det mindste af børnene. Barnet begynder at 

græde. En pædagog kommer til hjælp; ”jeg kan 

se, du gerne vil have pæren, men Peter bliver 

ked af det, når du tager pæren, kan du give Peter 

pæren igen og finde noget andet at spise”. Det 

store barn finder noget andet legemad, og Peter 

får pæren tilbage. 

Her bliver Peters følelser og behov anerkendt, 

samtidig med at det større barn bliver under- 

støttet i hans empati forståelse. (Peter har også 

78 

følelser/behov). 

Institutionens vuggestuenetværk, bestående af 

7 vuggestuepædagoger, har arbejdet med den 

faglige tilgang til vuggestuebarnets alsidige 

personlige udvikling. Vuggestuenetværket har i 

2010 deltaget i en konference om vuggestuebar- 

nets personlige udvikling og hjernens udvikling. 

Vuggestuenetværksgruppen er på nuværende 

tidspunkt ved at udarbejde retningslinjer eller 

guidelines, der skal understøtte vuggestuebar- 

nets alsidige personlige udvikling. 

Udviklingstiltag i 2011 

Institutionen Birkerød vil have 0+ pædagogik 

(før kaldet vuggestuepædagogik) som indsats- 

område i den kommende 2-årige periode. Heri 

indgår netværksundervisning, der skal under- 

støtte personalets teoriforståelse og pædagogi- 

ske handlekompetencer. 

En betydelig del af barnets udvikling sker i 0-2 

års perioden, og målsætningen for arbejdet 

med 0+ pædagogikken er netop at sætte fokus 

på den kæmpe udvikling og læring, som barnet 

gennemgår og tilegner sig i de første leveår. 

Fokuseringen skal være medvirkende til at ska- 

be faglig opmærksomhed omkring 0+ pædago- 

gikken – og gøre 0+ pædagogikken til et høj-pre- 

stige fagområde. 


Institutionens børnehuse har læreplanstemaet 

”sociale kompetencer” som et kerneområde i 

det pædagogiske arbejde. 

”At være klog på mennesker forudsætter en stor 

og stadig udvikling af viden og erfaring om men- 

neskers behov, følelser og grænser. Rigtig man- 

ge sociale erfaringer læres i legen og samspillet 

med de øvrige børn i institutionen, hvor barnet 

udfører en handling og aflæser en reaktion.”

Børnehusene har i 2010 arbejdet fagligt bevidst, 

som en del af den almene praksis, med at under- 

støtte børnegruppernes sociale kompetencer. 

Den sociale kompetence bliver fx. understøttet 

i det pædagogiske personales hjælp, støtte og 

vejledning ved uenigheder og konflikter børnene 

imellem. Børnenes handlinger, ønsker, følelser 

og motiver bliver italesat overfor børnegruppen 

for at udvikle børnenes empatiske indlevelses- 

evne og udvikle børnenes handlemuligheder. 

Børnehusene benytter italesættelsen og den 

pædagogiske vejledning som et centralt ele- 

ment i arbejdet med børnenes sociale kompe- 

tencer. Herudover benytter det pædagogiske 

personale TRAS, Trin for Trin, praksishisto- 

rier og venskabsdiagrammer til at understøtte 

børnegruppernes videreudvikling af de sociale 

kompetencer. 

Udviklingstiltag i 2011: 

Institutionen har, som indsatsområde i den 

kommende 2-årige periode valgt at udvikle en 

faglig redskabskasse. En metodisk redskabs- 

kasse som pædagogerne skal have undervis- 

ning i og afprøve i praksis. Redskabskassen skal 

bl.a. være medvirkende til at styrke pædagoger- 

ne i arbejdet med børnegruppens trivsel, læring 

og udvikling. 


Institutionens børnehuse har i 2010 arbejdet 

særligt med børnenes sprogudvikling under- 

støttet at institutionens tre sprogmedarbejdere. 

Alle børnehuse har i 2010 ugentligt arbejdet 

med særligt tilrettelagte sprogunderstøttende 

aktiviteter i samarbejde med sprogvejlederen. 

Den primære sprogunderstøttelse sker dog 

altid i hverdagslivet i børnehuset ved pædago- 

gernes sproglige opmærksomhed, konstante 

79 

benævnelse af genstande og handlinger, dialo- 

ger med børnene, sproglege, sange/rim og dia- 

logisk læsning. 

Institutionen sproglige netværk, bestående af 

6 pædagoger, har i 2010 arrangeret en fore- 

drags aften ”Leg sproget frem” med forfatter og 

sprogpædagog Lotte Salling. Alle institutionens 

pædagoger deltog i arrangementet, der blandt 

andet gav pædagogerne en teoretisk ramme 

samt flere gode ideer, der let kunne omsættes 

til praksis. 


Institutionen har i 2009 og 2010 haft en sær- 

lig fokus på det sprogunderstøttende arbejde i 

børnehusene. Institutionen skal fortsat arbejde 

med at understøtte personalets arbejde med 

udviklingen af børnenes sproglige kompetencer. 

Fokus i 2011 bliver at få indført nye arbejdsgan- 

ge for 3-års sprogvurderingen samt tilrettelæg- 

gelse af sprogmedarbejdernes arbejdsopgaver, 

da institutionen pr. 1. januar 2011 har sat farvel 

til en sprogmedarbejder. 


Institutionens arbejde med krop og bevæ- 

gelse gennemsyrer hele hverdagslivet ude 

i børnehusene. Børnehusene har alle en 

sundhedsambassadør,der deltager i institutio- 

nens sundhedsnetværk. Sundhedsambassadø- 

rerne har til opgave at understøtte børnehusets 

arbejde med sundhed, krop og bevægelse. I be- 

gyndelsen af 2010 afholdt institutionens sund- 

hedsambassadører en temaaften omkring krop 

og bevægelse. 

Børnehusene har på forskellig vis arbejdet med 

krop og bevægelse og et gennemgående tema 

er, at børnene har oplevet glæde og succeser i 

forhold til at bruge egen krop.

Et vigtigt element i børnehusenes arbejde med 

krop og bevægelse er institutionens Naturcenter 

Bistruphus. Bistruphus’ grund har en størrelse, 

der inviterer til fysisk udfoldelse, og den om- 

kringliggende skov inviterer ligeledes til mange 

motoriske udfoldelser. I institutionens naturnet- 

værk indgår der en pædagog med en diplomud- 

dannelse i idræt, der understøtter koblingen 

mellem natur, udeliv og krop og bevægelse. 


Institutionen reorganiserer institutionens fagli- 

ge netværk og skifter indholdstema. Herudover 

forsvinder Dagtilbud til Børns understøttelse af 

sundhedsambassadørerne. Institutionen skal 

sikre en fortsat kompetenceudvikling af sund- 

hedsambassadørerne og et fortsat fagligt fokus 

lokalt i børnehusene. 


Institutionen har gennem en årrække opbygget 

en stor pædagogisk ekspertise inden for lære- 

planstemaet naturen og naturfænomener. 

Aktiviteter, oplevelser og læring inden for læ- 

replanstemaet er understøttet af institutionens 

Naturcenter Bistruphus. Erfaringen fra natur- 

centeret er, at naturvejlederen understøtter pæ- 

dagogernes læring om børn og naturaktiviteter, 

og kvalificerer de forløb, der laves i naturcente- 

ret og børnehusene. 

Institutionens naturnetværk har internt i Insti- 

tutionen Birkerød understøttet børnehusenes 

personale i at tilrettelægge og udføre naturak- 

tiviteter for børnene. Pædagogerne i naturnet- 

værket virker som kollegiale inspiratorer og 

vidensholdere, der har videreudviklet børnehu- 

senes pædagogiske praksis. 

80 

Bistruphus Naturcenter, naturnetværket og 

naturvejlederen, har i 2010 planlagt naturløb, 

temauger og undervisningsforløb for bl.a. vug- 

gestuernes personale. 

Institutionen har oprettet et naturnetværk der, 

på linje med institutionens sundhedsambas- 

sadører, har fået undervisning og deltaget i et 

naturfagligt netværk på tværs af børnehusene. 


Institutionen vil udvide samarbejdet med de 

kommunale områdeinstitutioner Ravnsnæs og 

Lyngborg. Samarbejdet skal understøtte pæ- 

dagogernes gensidige erfaringsudveksling og 

læring. Institutionen Birkerøds naturcenter og 

naturcenterets naturvejleder skal understøtte 

personalet fortsatte kompetenceudvikling. 


Institutionens børnehuse har, som en del af den 

daglige praksis, arbejdet meget med forskellige 

kulturelle udtryksformer og værdier. 

Et af børnehusene har bl.a. haft temaet ”Kar- 

demommeby”, hvor børnene har fået dialogisk 

oplæsning af bogen, sunget sangene og haft 

skabende kreative aktiviteter, der har doku- 

menteret og illustreret temaet. Hele stuen har 

efter en tremåneders periode resulteret i drøf- 

telser af forskellige måder at leve på, forskel- 

len mellem rigtigt og forkert, samt understøttet 

mangfoldige udtryksformer. 

I børnehusenes projekter har der været et ty- 

deligt fokus på de kreativt skabende aktiviteter 

som tegning, maling og modulering. 

Institutionens børnehuse har i forhold til kom- 

munens gennemsnit en stor andel af national og

kulturel mangfoldighed. Børnehusene arbejder 

derfor til stadighed med børnenes nysgerrighed 

og læring omkring de mangfoldige kulturelle 

forskelle og værdisæt. 


Institutionen skal med pædagoggruppen af- 

dække et eventuelt behov for at sætte fokus på 

børnehusenes musiske og optrædende teater 

aktivitetsformer. 

Dagtilbuddenes forebyggende og støttende 

indsats i forhold til børn med 


Evalueringsresultat: 

Børn med særlige behov består af forskellige 

grupper af børn med forskellige særlige behov. 

Fx børn med motoriske, sproglige, sociale og 

opmærksomhedsmæssige behov, samt børn i 

sorg. 

Institutionens personale har i 2010 arbejdet med 

at skabe et godt barndomsliv og et læringsmil- 

jø, hvor alle børn trives og udvikler sig, også de 

børn der permanent, periodisk eller akut har 

særlige behov. 

Børn med særlige behov kan i perioder have et 

negativt selvbillede, og et selvværd der bærer 

præg af barnets vanskeligheder. Institutionens 

personale har i 2010 arbejdet med at fremme 

barnets positive selvbillede gennem en aner- 

kendende og en pædagogisk fokuseret kontakt. 

Institutionen har i perioden haft et bredt tvær- 

gående samarbejde bl.a. med psykologer, tale- 

pædagoger, fysioterapeut, socialrådgivere, spe- 

cial- og teampædagoger samt sundhedsplejen. 

Samarbejdet har understøttet det pædagogiske 

personales pædagogiske praksis og udviklet de 

81 

pædagogiske handlemuligheder for pædago- 

gerne. 

Udviklingstiltag: 

Der skal i 2011 forsat arbejdes med at udvikle 

det tværgående samarbejde med eksterne kom- 

petencepersoner. Institutionen skal drøfte og 

udarbejde handleguidelines, der sætter pæda- 

gogerne i stand til at identificere børn med sær- 

lige behov på et tidligt tidspunkt, og beskriver 

hvor sparring, supervision og eksterne kompe- 

tencepersoner er tilgængeligt for pædagogen. 

Det pædagogiske arbejde med børn 

med særlige behov indenfor de pædagogiske 

læreplaner 

Evalueringsresultater: 

Børnehusenes personale arbejder, i samarbej- 

de med barnets special- pædagog, efter barnets 

handleplan for at understøtte barnets udvikling. 

Børn med særlige behov uden specialpædagog 

har en særlig opmærksomhed hos børnehusets 

personale. Børnene bliver jævnligt drøftet i pæ- 

dagogiske teams (stue- eller afdelingsmøder) 

og sammen med børnehusets daglige leder. 

Forældrene bliver på et tidligt tidspunkt inddra- 

get i personalets faglige overvejelser om bar- 

nets trivsel og udvikling. 

Institutionens tværfaglige småbørnstema bliver 

ligeledes benyttet til drøftelser af pædagoger- 

nes handlemuligheder i forhold til børn med 

særlige behov. 


Institutionen skal, som beskrevet udarbejde 

handleguidelines til institutionens personale, 

der skal skabe en større overskuelighed om-

kring tegn, ansvar og handlemuligheder. 

Arbejdet med børnemiljø som en integreret 

del af det pædagogiske arbejde 

Evalueringsresultat: 

Institutionen har arbejdet bredt med udvalgte 

børnemiljøvurderings-elementer. 

Flere af børnehusene har arbejdet med det psy- 

kiske miljø og trivsel ved at fokusere på kom- 

munikationsformen voksen/barn og barn/barn 

imellem. 

Børnehusene har bl.a. arbejdet med den aner- 

kendende tilgang som et redskab til at under- 

støtte børnegruppens trivsel. 

Flere af husene har i 2010 haft fokus på opde- 

lingen af børnegrupperne i mindre grupper for 

at understøtte børnenes fordybelse og sikre et 

roligt indemiljø. 


Flere af institutionens børnehuse skal i 2011 re- 

videre eller arbejde mere med husets børnemil- 

jø. Beskrivelsen af arbejdet med børnemiljøet 

skal indskrives i børnehusenes handleplaner fx 

under læreplanstemaerne. 

82 

5. Institution Holte 

Børnehusenes evaluering af praksis viser, at 

der arbejdes med de forskellige læreplanste- 

maer mere eller mindre systematisk afhængigt 

af, om praksis anskues som en af de tre dimen- 

sioner; det rutineprægede, det planlagte eller 

det spontane. Vi har i 2010 arbejdet med pæda- 

gogisk dokumentation og evaluering, med fotos 

og praksisfortællinger. 

Indenfor rutiner og planlagte situationer arbej- 

der husene med fx SMTTE – modellen if. til plan- 

lægning af det pædagogiske arbejde; sammen- 

hæng, mål, tiltag, tegn og evaluering, herunder 

en tydeliggørelse af, hvilket/hvilke læreplanste- 

maer der er i fokus. 

For alle tre dimensioner viser evalueringen, at 

der kan være forløb planlagt med særligt fokus 

på et læreplanstema, men som i praksis ændres 

til andet end det planlagte, da pædagogerne har 

valgt at følge de spontant opståede situationer. 

Eksempel på definition af de tre dimensioner: 

» Rutinerne er defineret som de fastlagte pro- 

cedurer, der dagligt går igen, enten fordi de 

har en praktisk/organisatorisk betydning fx 

borddækning og oprydning, eller fordi de er 

nødvendige for børn og personales trivsel. 

» De planlagte aktiviteter er defineret som 

de aktiviteter, pædagogen planlægger med 

sigte på at skabe et rum for oplevelse og/el- 

ler læring for barnet/børnene. 

» De spontant opståede situationer er defi- 

neret, som de lege og aktiviteter børnene 

iscenesætter på eget initiativ og uden forud- 

gående tilskyndelse fra de voksne. Særligt i 

børnenes spontant opståede lege ligger me- 

get læring. 

I arbejdet med læreplanstemaet Alsidig per-

sonlig udvikling og Sociale kompetencer i de 

planlagte og rutineprægede situationer har eva- 

lueringerne medført nyt fokuspunkt for børne- 

husene. Fremadrettet arbejdes der fx med ven- 

skaber, som er beskrevet jf. SMTTE – modellen. 

Ligeledes har evaluering af praksis i de spon- 

tant opståede situationer medført refleksion på 

praksis if. til arbejdet med de to læreplanstema- 

er fx jf. husenes definition af venskaber. 


Områdets sprogvejledere har i 2010 samarbej- 

det med husene om projekter, hvor læreplan- 

stemaet Sproglig udvikling har været i fokus, 

dog understøttet af temaerne Krop og bevægel- 

se samt Kulturelle udtryksformer og værdier. 

Der blev afholdt dage med sprogstimulerende 

lege samt højtlæsning, fortællinger, historier 

illustreret med børnenes tegninger, børnenes 

egne rim og remser. 

Evaluering af de planlagte forløb har medført 

refleksion if. til planlagte og rutineprægede si- 

tuationer i husene if. til arbejdet med børn og 

sprog. 

Evaluering af sprogarbejdet i området har end- 

videre medført, at vi fra 2011 vil benytte områ- 

dets sprogvejledere ude i det enkelte hus, både 

if. til generelle og specifikke arbejde med Sprog- 

lig udvikling. 

Evaluering af Sundhedsprojektet, der havde fo- 

kus på bevægelse, er i 2010 blevet til flere plan- 

lagte forløb, både planlagte og rutinepræget 

praksis. Legepladsen har for husene ofte været 

udgangspunktet, hvorved Natur og naturfæno- 

mener også har været i spil. 

83 

Natur og naturfænomer 

Fra august 2010 har vi arbejdet målrettet med 

naturformidling via ansættelse af en naturfor- 

midler. Naturformidlingen har udover konkret 

at omhandle naturen også indeholdt læreplan- 

stemaerne Kulturelle udtryksformer og Sprog, 

Krop og bevægelse. Højtlæsning, faktaformid- 

ling, sang, tegning, arbejde med forskellige 

materialer indgår og en stor del af formidlingen 

foregår ude i naturen. 

Husenes legepladser indgår også i praksis i de 

tre dimensioner; hvor forløb med udgangspunkt 

i de seks læreplanstemaer foregår. Som eksem- 

pel kan nævnes 

» Natur og naturfænomener: 

> På legepladsen findes egern, fugle, regn- 

orme, bænkebider, biller, snegle m.m. 

> Udnytte børnenes naturlige nysgerrighed 

til at lære dem om disse dyr og at hvordan 

man omgås dem med respekt. 

» Krop og bevægelse: 

> Cykle, spille bold, løbe, kravle, klatre, hop- 

pe, rulle, sanglege. 

Evalueringen viser tegn på læring if. til mål 

indenfor læreplanstemaerne Natur og Krop/ 

bevægelse, men også indenfor Alsidig person- 

lig udvikling, Sociale kompetencer og Sproglig 

udvikling. 

Det pædagogiske arbejde med børn med sær- 

lige behov indenfor de pædagogiske læreplaner. 

Områdets evalueringer har vist områder særligt 

indenfor temaerne Alsidig personlig udvikling 

og Sociale kompetencer, hvor vi fremadrettet vil 

arbejde med fokuseret indsats if. til Venskaber 

og Børn med svage legerelationer. Under de to 

eksempler på fokuseret indsats indgår husenes 

arbejde med overvejelser af praksis i den støt- 

tende indsats i forhold til børn med særlige be- 

hov. Husene har teoretisk defineret Venskaber

og Børn med svage legerelationer, for at kunne 

planlægge, dokumentere og evaluere praksis 

mere målrettet. 

Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del 

af det pædagogiske arbejde 

Område Holtes evaluering på BMV kan sam- 

menfattes med kobling til de seks læreplanste- 

maer. Som metode er der brugt: spørgeskemaer 

(nogle, hvor forældrene udfyldte sammen med 

deres børn), interview som personalet gennem- 

førte med børnene i børnehaven, tegninger og 

malerier, hvorigennem børnene fortalte histo- 

rier om deres oplevelse af forskellige forhold i 

deres hverdag samt observationer af børnenes 

forehavender. 

Børnenes svar har givet pædagogerne stof til ef- 

tertanke, fx børnene i et af børnehusene synes, 

at der er mange regler i børnehaven. Huset vil 

således inddrage børnene i det videre arbejde 

og høre, hvad de oplever som regler. 

84 

6. Skovly 

I Skovly er den pædagogiske praksis analyse- 

ret i forhold til det pædagogisk tilrettelagte, det 

spontant opståede og den rutineprægede prak- 

sis, med henblik på at udvikle den faglige kva- 

litet og sikre, at alle læreplanstemaer er i spil. 

Praksis er analyseret og indskrevet i et skema 

- i hvert hus - med henblik på at adskille de for- 

skellige praksisformer og de 6 temaer. Der er 

endvidere anvendt narrative metoder til analyse 

og dokumentation. 

Arbejdet er i sin vorden, og husene er på for- 

skellige stadier, men alle har haft fokus på de- 

res praksis i forhold til læreplanstemaerne og 

virksomhedsplanens pædagogiske mål. 

Arbejdet fortsætter med det formål at gøre det 

til en rutine at analysere praksis, indsatsområ- 

der og projekter i forhold til praksisformer og 

læreplanstemaer. Vi er således på vej mod en 

systematik i forhold til at opsamle og afrappor- 

tere læreplanstemaerne. 

Alsidig personlig udvikling 

Spontane aktiviteter - vi ser følgende tegn i vo- 

res analyse: 

Vi hjælper barnet med at sætte ord på, - eks. ”Du 

ser ikke glad ud, - skal jeg hjælpe dig med…” 

Vi har fokus på en omgangstone og form, som 

viser anerkendelse og respekt for det enkelte 

barn. Vi er opmærksomme på, at vi som rol- 

lemodeller viser vejen for en respektfuld sam- 

værsform. 

Vi sætter ord på følelserne, både egne og an- 

dres, og hjælper hermed til en større forståelse 

for andre. Hjælper med at trøste, - ”hvorfor blev

hun ked af det…glad…vred 

Rutineprægede aktiviteter - vi ser følgende 

tegn i vores analyse: 

I vores pædagogiske praksis er det vigtigt, at 

barnet bliver set, hørt og føler sig velkomment. 

Vi tager positivt imod barnet, og der er f.eks. al- 

tid en voksen der tager sig tid til at sige goddag 

og evt. hjælpe med at vinke farvel. 

Vi holder ofte samling, hvor alle børn får mulig- 

hed for at fortælle eller vise noget til gruppen. 

Alle bliver set og hørt af gruppen. Stille og for- 

sigtige børn får hjælp til at stå frem, ved f. eks. 

at have et andet barn med sig. 

Vi styrker barnets selvtillid og selvværd ved at 

gøre dem selvhjulpne. Med udgangspunkt i bør- 

nenes udviklingstrin lærer de små selv at tage 

tøj på, vaske hænder, spise med bestik etc. 

Børnehavebørnene deltager aktivt i mange af 

stuens daglige gøremål, f.eks. borddækning, øse 

op, øve sig i at passe på sine egne ting, håndtere 

toiletbesøg og håndvask på en hensigtsmæssig 

måde. 


I vores fælles pædagogiske udvikling i område 

Skovly har det pædagogiske personale ( på en 

personalelørdag) arbejdet med begrebet aner- 

kendelse, i forhold til praksisanalysen og med- 

bragte fortællinger fra praksis. 

Materialet vil blive opsamlet af ledergruppen, og 

indgå i det fremtidige pædagogiske arbejde på 

tværs af området og de forskellige indsatsom- 

råder, som en underliggende grundholdning til 

det professionelle arbejde. 


Vi ser følgende tegn i vores analyse af praksis: 

85 

I forhold til de personlige/sociale kompetencer 

ser vi det på den måde, børnene agerer overfor 

hinanden og overfor os. Børnene er i stand til at 

udvise empati og omsorg for hinanden. Vi ser, at 

de er gode til at tage hensyn til hinanden og ind- 

drage hinanden i deres lege. Børnene kommer 

os i møde, hvis de er glade, kede af det eller har 

brug for hjælp. 

Vi har indrettet stuerne, så børnene har rig mu- 

lighed for selv at være igangsættere i forskellige 

lege. Næsten alt legetøj er tilgængeligt, og kan 

bruges på mange forskellige kreative og fanta- 

sifulde måder. Vi har små ”legedomæner”, hvor 

man uforstyrret har mulighed for at eksperi- 

mentere, udforske og fordybe sig. 

Ved morgensamling opbygges fællesskabsfølel- 

sen gennem de fælles lege og sange, hvor alle 

deltager og ved samtale om, hvad aktiviteterne i 

skoven kan være denne dag. Indholdet i samlin- 

gen planlægges af pædagogen, men der er også 

plads til det spontane. 

Som f.eks. når en pige foreslår en bestemt sang, 

som hun synes, de skal synge. Der kommer hun 

som en ligeværdig i fællesskabet med sin ide, 

som bliver taget alvorligt, og som de andre børn 

og voksne slutter op om. Gennem barnets aktive 

deltagelse både som ideskaber, og som delta- 

ger i de foreslåede sange og lege, udvikles den 

personlige og den sociale kompetence. 


Se udviklingstiltag under andet afsnit. 

Enkelte huse har planlagt særlige perioder med 

fokus på den sociale - og personlige udvikling, 

mens andre indtænker temaet i et mere hel- 

hedsorienteret perspektiv i aktiviteterne. 

Flere huse har fokus på børnenes venskaber,

andre nævner ønsket om at inddrage børnene i 

planlægning og evaluering af aktiviteter og pro- 

jekter. 


I vores analyse af praksis finder vi følgende re- 

sultater fra arbejdet med sproglig udvikling. 

Planlagt: Tema: sproglig opmærksomhed med 

fokus på dialog og samtale, rim/remser og sang. 

Spontant: Sætte ord på handling og følelser, dia- 

log, højtlæsning, sang og sanglege, rim/remser. 

Bruge kroppen til at lege ude/inde, rytmik/dans, 

tegne, lege med modellervoks, male, idræts- 

lege, kravle, rulle, gynge, hoppe, løbe, hinke osv. 

Rutiner: lege på legepladsen, bleskift/sove, 

frugtsamling/pligter, frokostmåltid. 

Ved at opdele børnene i mindre grupper, får de 

mere rum, plads og ro til at lege, lytte, udtrykke 

sig og blive hørt. Det gør vi bl.a. i forbindelse 

med rytmikforløb, lege/bordspil i gymnastiksa- 

len, og ture/aktiviteter på tværs. 

Vi låner jævnligt bøger og andet materiale på 

biblioteket, som vi læser op af, og som børnene 

selv ”læser”. 

For de største børn bruger vi bogstaver og tegn i 

relevante sammenhænge, og skaber dermed in- 

teresse for det skrevne sprog. Dette foregår bl.a. 

i ”førskolegruppen”, som etableres hvert år. 

Sprog, krop og bevægelse styrkes gennem et 

stort repertoire af sange og sanglege som syn- 

ges ved morgensamlingen. 

Det spontane opstår, når f.eks. pædagogen 

pludselig en dag midt i samlingen begynder at 

86 

digte en ny sang, som børnene får lyst til at syn- 

ge med på. 


Skovlys nyuddannede sprogvejleder vender til- 

bage fra barselsorlov i 2011, og vi har endnu en 

pædagog under uddannelse, så flere af husene 

nævner et øget fokus på det sproglige arbejde 

som indsatsområde i 2011 


Vi finder eksempelvis nedenstående aktiviteter i 

vores analyse 

Vores legeplads, som dagligt benyttes, er indret- 

tet, så den indbyder til mange forskelligartede 

fysiske aktiviteter (boldbane, balancebomme, 

asfaltområder med stier til cykling, græsbak- 

ker, plæner, graveområde samt klatre / gynge 

områder m.m.) 

Vi igangsætter sjove og spændende ture og ak- 

tiviteter, som sætter fokus på fysikken, udhol- 

denhed og modet. (bl.a. strabadsture) Målet er, 

at børnene skal opleve glæden ved fysiske ud- 

foldelser, overvinde egne grænser og få et reali- 

stisk syn på og accept af egen krop. 

Vi bruger husets rytmikrum og Skovlyskolen 

motorikrum som et fast element, primært i vin- 

terhalvåret til forskellige musikalske og rytmi- 

ske forløb. 


Idrætsinstitution i 2 af husene og gennemgang 

af alle legepladser i forhold til de 6 læringste- 

maer. 


Et praksiseksempel på en spontant opstået si-

tuation, der følges op af den voksne og giver 

børnene ny viden. 

Børnene falder hele tiden over nye ting, som pir- 

rer deres nysgerrighed, og som de får lyst til at 

fordybe sig i. 

Som en dag, da en gruppe børn tilfældigvis fin- 

der en masse vinbjergsnegle. 

Børnene samler dem op og viser interesse for 

sneglene, pædagogen går med på ideen og giver 

sig til at hjælpe med at samle sneglene. 

Vi bygger sammen et bo til sneglene og mærker 

dem med forskellige fedtfarver. 

Næste dag går vi ud til sneglestedet og finder 

sneglene igen. 

Denne gang har vi naturbøger med, som vi bru- 

ger til at finde mere faktuel viden om sneglene. 

Vi går hjem og laver et terrarium til nogle af 

sneglene, så vi kan følge med i deres liv. 

Vi bruger måske en hel uge, hvor vi har snegle- 

tema: tegner, synger, hører historier og digter 

rim om snegle. 

I vores analyse af praksis finder vi eksempelvis 

følgende aktiviteter. 

Planlagte aktiviteter: 

Vi har mange traditioner, hvor naturen indgår. 

F.eks. i skovvuggestueforløbet hvor vi leger, 

bygger huler, laver mad over bål, betragter og 

lærer om kryb og andre smådyr, eller i børneha- 

vens høstfestprojekt, hvor vi maler korn til mel, 

kærner fløde til smør, sylter frugt o.m.a. 

Vi bruger Rudeskov Naturskole flittigt til at øge 

vores viden og få inspiration til vores pædagogi- 

ske praksis. 


87 

Planlægning af et udelivsprojekt i samarbejde 

med Holte og Kikhanen. Dokumentation og eva- 

luering af vores naturvejleder tilbud til børnene. 


I vores praksisanalyse har vi fundet følgende ek- 

sempel fra husenes beskrivelser. 

Planlagt: 

Eventyrprojekt, sundhedsprojekt, teaterture, 

museumsbesøg, ugentlig bål-dag, ugentlig ba- 

gedag, fredagsmorgenmad for børn og forældre, 

årstidstraditioner. Ture i skoven og nærområdet. 

Spontant: 

Klæde sig ud, spille en anden rolle, ture i nær- 

området, sanglege/ fælles/regellege, tegne, 

male, lave/se kunst, læse om andre kulturer. 

Rutiner: 

Fredags sang i både vuggestue og børnehave 

Kultur og natur spiller næsten hele tiden sam- 

men i vores pædagogik. Ved sommerfesten op- 

førte Spirerne en forkortet udgave af ”Cykel- 

myggen og dansemyggen” af Flemming Quist 

Møller for deres forældre og søskende. Børnene 

agerede/spillede historien med hånddukkein- 

sekter, lavet af sokker og produceret af en af 

medhjælperne. Alle børnene deltog hver med 

sit dyr/ insekt. Pædagogen læste historien op, 

mens børnene agerede til historien. Pædagogen 

afpassede tempoet i historien til børnenes tem- 

po. Historien blev fortalt af den voksne, mens 

børnene stod for at lave myggelyde. 


Vores udelivs projekt rummer en kulturel di- 

mension, gennem et samarbejde med en bil- 

ledkunstner, projektet vil blive dokumenteret og

evalueret i forhold til læreplanstemaerne. 

Flere af husene ønsker at sætte yderligere fo- 

kus på den musiske dimension. 

Et eksempel på et planlagt pædagogisk forløb, 

hvor de 6 læreplanstemaer er tænkt ind: 

Et bi-projekt 

Målet med bi-projektet er, at børnehavegrup- 

pen er fælles om et tema, som har naturen som 

grundtema, og hvor de 6 læreplanstemaer til- 

godeses. Vi vil arbejde projektorienteret over en 

længere periode, og vi vil både beskæftige os 

med proces og produkt. 

Emnet er både lege- og læringsorienteret og vil 

være med til at give børnene viden, som vækker 

opmærksomhed og giver lyst til at udforske og 

undersøge for at få mere viden. 

Børnehavens nabo har bier, så emnet er kon- 

kret og håndgribeligt. Via mange førstehånds- 

oplevelser får vi skabt grobund for læring, leg, 

sansning og motivation. 

Via dette projekt vil vi komme rundt om rigtig 

mange ting, og derved beskæftige os med alle 

læreplanstemaerne: 

Sprog: synge, læse, digte, dialog om bierne 

Krop og bevægelse: iføre os bi dragterne, smage 

honning, slynge honning, tegne, snitte, rulle bi- 

vokslys. 

Kultur: spille teater, lave bi-musical og lære 

sange om bier, lære om biavlerens arbejde, 

kunstnerisk fremstilling af bi malerier, fernise- 

ring, bage honningkage. At kende til de produk- 

ter, som vi får fra bierne 

88 

Natur: lære om biernes liv, se og følge med i bi- 

ernes arbejde, at få generel viden om bier. 

Social kompetence: være fælles om projektet, 

hjælpe hinanden med at arbejde sammen om 

bierne, at lege at vi er bier som hjælper hinan- 

den i vores bistade 

Personlig kompetence: At kunne stå frem og op- 

træde. At turde gå ind til de farlige bier og føle 

sig tryg. At kunne tegne og fremstille bier og 

larver i naturmaterialer. At føle, at vi har lært 

en masse interessant. A t kunne formidle vores 

viden videre derhjemme 

Projekterne vil løbende blive dokumenteret og 

evalueret. 





Alle husene i område Skovly har beskrevet, 

hvordan de målsætter og handler på målene i 

forhold til børn med særlige behov. 

De beskriver, hvordan de som voksne skal give 

plads for forskellighed, og at det enkelte barn 

– på egne præmisser – skal være en del af og 

inkluderes i fællesskabet. 

Nogle af husene definerer børn med særlige be- 

hov i kategorier som permanente behov, perio- 

diske behov og akutte behov og opstiller hand- 

leplaner i forhold til disse kategorier, andre 

beskriver, hvilke børn med særlige behov de ser 

i deres hus og beskriver mål for arbejdet. 

Eksempel på et mål: Vi vil møde børnene med 

forståelse, indlevelse, bekræftelse og anerken- 

delse, så de opfatter sig som vigtige og værdi-

fulde medlemmer af fællesskabet. 

Der arbejdes med venskaber i børnegrupperne 

og på det voksenpædagogiske niveau er der 

særlig fokus på begrebet anerkendelse. 

Der nævnes samarbejdet med PPR som en støt- 

te til husene, ligesom småbørnsteamet beskri- 

ves som en god mulighed for sparring og råd- 

givning i forhold til hverdagens dilemmaer og 

problemstillinger. 

Udviklingstiltag 

I arbejdet med idræts og inklusionsprojekterne 

vil der blive sat ekstra fokus på at arbejde in- 

kluderende over for alle børn i børnehusene og 

sikre deres fortsatte trivsel, udvikling og læring. 

Ledergruppen opsamler pædagogernes analy- 

ser af praksishistorier med fokus på den gode 

praksis i forhold til et anerkendende perspektiv 

og får bredt erfaringerne og definitionerne ud i 

de enkelte huse til videre udvikling og debat. 

89 

7. Institution Kikhanen 

Hvert hus udarbejder praksis og handlingspla- 

ner i forhold til 3 områder af den pædagogiske 

praksis 

» Planlagte aktiviteter 

» Spontant 

» Rutiner 

Kikhanens børnecampus 

1. Mariehøj og Troldehøj møllevinge sprog og 

krop og bevægelse 

2. Tudsen møllevinge natur og kultur 

3. Tusinbenshuset møllevinge social og per- 

sonlige kompetencer 

Evalueringsmetode 

Narrative metoder – praksisfortællinger – bil- 

leddokumentation er grundlaget for den pæ- 

dagogiske dokumentation. Derefter bliver der 

evalueret i forhold til logbogs metoden, som er 

en reflektiv metode til fag personale. Alle pæ- 

dagoger i området er organiseret i netværk på 

tværs af husene. 

Alsidig personlig udvikling og sociale 

kompetencer 

I Tusindbenshuset har vi særligt fokus på læring 

i relation til børnenes sociale og alsidige per- 

sonlige udvikling. 

Det betyder, at Tusindbenshusets pædagogik, 

pædagogiske aktiviteter og husets indretning 

tager udgangspunkt i børnenes sociale og alsi- 

dige personlige udvikling. 

Tusindbenshusets handlingsplan er ikke statisk, 

men skal ses som et dynamisk værktøj, hvor der 

forsat bliver tilføjet pædagogiske praksisser, og 

hvor de pædagogiske praksisser er til diskus- 

sion og revidering.

De pædagogiske diskussioner tager bl.a. ud- 

gangspunkt i den narrative dokumentations me- 

tode – praksisfortælling. De pædagogiske fort- 

ællinger dokumenter husets praksis og giver 

dermed et indblik i ”gør vi det, vi siger vi gør”. 

I det følgende er Tusindbenshusets pædagogi- 

ske praksisser beskrevet. Praksisserne er ka- 

tegoriseret under Daglig rutine, Det planlagte 

samt Det spontant opståede. Derudover er 

praksisserne delt op i to afsnit, vuggestue 0 – 3 

år samt børnehave 3 – 6 år. 

Formål: 

At give børnene en oplevelse af, at det at være 

en del af et fællesskab er meningsfuldt og 

Betydningsfyldt” samt ”at give børnene mu- 

ligheder for at danne sig erfaringer som indi- 

vid gennem samspil med gruppen for igen at 

danne nye erfaringer. 

Mål: 

» ”Vi vil give børnene en forståelse af sig selv 

som individ ved at de bliver set, hørt og an- 

erkendt i 

» fællesskabet og at de kan gøre en forskel”. 

» ”Vi vil skabe gode betingelser for at børnene 

kan knytte venskaber på tværs af stue og al- 

der”. 

» ”Vi vil lære børnene at anerkende konflik- 

ter”. 

» ”Vi vil lære børnene at håndtere konflikter”. 

Pædagogiske praksisbeskrivelser 

Det planlagte: 

I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter 

annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke æn- 

dres, dette gør vi, fordi vi har en særlig pæda- 

gogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende 

90 

beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter. 

Rytmik 

En gang ugentligt samles de største børn fra 

vuggestueren til rytmik i et separat lokale. 

Her syger vi sange, leger sanglege og laver 

gymnastik med og uden redskaber. Indholdet er 

på forhånd aftalt af pædagogerne. 

Børnene imiterer hinanden og de voksnes be- 

vægelser og dans. Børnene oplever det fælles- 

skab, som bevægelse og dans giver. 

Børnehaven 

Daglig rutine: 

Tusindbenhuset har rutiner i børnehaven. Med 

rutine mener vi ”noget vi gør i hverdagen på 

samme måde”. I det følgende beskrives sådan- 

ne rutiner 

Samling 

Børnene fra samme stue samles ved, at pæda- 

gogen henter børnene i huset. 

Børnene sidder på gulvet i en rundkreds, dette 

gøres forat skabe demokrati i samlingen, alle 

kan ses og høres. 

Børnenes navne råbes op af pædagogen, og bør- 

nene siger ”ja”, når deres navn nævnes. Dette 

gøres for at give børnene en indsigt i, hvem der 

er på stuen i dag samt danne et fælles fokus: 

”nu har vi samling, nu er vi opmærksomme”. 

Et barn bliver bedt om at tælle børnene. Bar- 

net rejser sig op og går rundt og tæller børnene. 

Barnet får en oplevelse af at være ”den sær- 

lige”, der kan bidrage til fællesskabet, og som 

bliver set og hørt. Barnet fortæller antallet af 

børn til gruppen. 

En pædagog beskriver dagens/næste dags ind- 

hold for at forberede børnene, samt hjælpe bør- 

nene til at overskue dagen.

Børnene skal have lov til at bidrage til samlin- 

gen, opleve at blive lyttet til og opleve følelsen at 

være i fokus. Derfor får børnene mulighed for at 

fortælle, hvad de har på hjertet. 

Det er pædagogens rolle at holde børnenes 

koncentration på hinanden, og dette gøres ved 

at holde fokus rettet mod et emne, bragt op at 

et barn. F.eks. et barn fortæller om en ferie, det 

har været på/skal på, de andre børn får mulig- 

hed for at bidrage med relevante overvejelser. 

Ikke alle børn får muligheden for at bringe et 

emne op. Selvom et barn meget gerne vil sige 

noget, er det ikke altid muligt at få ordet, og bar- 

net får mulighed for at opleve og mærke følel- 

sen af at tilsidesætte eget behov samt lærer at 

håndtere det på en hensigtsmæssig måde. 


Formål: 

Ved at styrke børnenes sproglige kompetencer 

giver vi dem mulighed for bedre at kunne forstå 

og begribe verden omkring sig. 

At lære børnene hvilke muligheder sproget gi- 

ver i kommunikationen med andre. 

Mål: 

» Vi vil gennem daglig kommunikation med 

børnene udvikle og udfordre deres sproglige 

kompetence, således at de får erfaringer 

med at lege med sprogets muligheder og 

udtryksformer. 

» Vi vil sikre, at børnene får sproglige udvik- 

lingsmuligheder ved at tilrettelægge aktivi- 

teter, der udfordrer deres sproglige kunnen. 

91 

Pædagogisk praksisbeskrivelse 

Spontane aktiviteter 

I vuggestuen ”griber” vi børnene, når de i hver- 

dagen spontant selv fortæller med sprog eller 

fagter. Det kan være på legepladsen, når vi går 

tur, spiser eller leger på stuen. 

M og C sidder og leger med plastiksøm og laver 

mønster. Nu vil de heller lege med perler og lave 

armbånd. Den voksne beder dem lægge plastik- 

søm i kassen, så skal de nok få perler. Pludselig 

falder kassen med plastiksøm på gulvet. M og C 

fortsætter legen på gulvet med plastiksøm. Og 

glemmer alt om perler. 

V leger på legepladsen i legehuset, pludselig ser 

han en edderkop. Han tager fat i en voksen og 

siger edderkop. Den voksne siger ja, det er jo 

lille Peter edderkop. Flere børn kommer til og 

kigger på edderkoppen og V, som nu synger lille 

Peter edderkop. 

C, E, og O som er ca. 2 år skal ud at gå tur til 

søen. Den voksne har en plan om at gå til søen. 

På vej til søen skal vi forbi en masse æbletræer. 

Drengene løber lidt rundt. Pludselig stopper C, 

peger op, og siger se! Den voksne spørger, om 

der er en flyvemaskine. C ryster på hovedet, se! 

Det var æblerne, C mente. I stedet for at gå vi- 

dere plukkede vi æbler, spiste æbler, legede at 

vi kunne flyve og ”fløj” hjem. 


Formål: 

At børnene oplever glæde ved og forståelse for 

deres egen krop og oplever glæden ved at være 

i bevægelse samt at skabe rammer for et moto- 

risk udviklende miljø. 

Mål: 

» Vi vil sikre, at børnene bliver motorisk ud- 

fordret både inde og ude i varierende fysiske 

rammer.


Fællesrummet 

Her er der plads til kropslig fantasi. Når de 

voksne i vuggestuen planlægger at bruge fæl- 

lesrummet, kan en aktivitet være at lave en bane 

med puderne. Børnene får trænet deres balan- 

ce, ved at de skal gå, kravle eller hoppe på det 

bløde underlag. 

På vores måtter ruller børnene rundt og slår 

kolbøtter. 

Vi laver sansebaner – plastic, som sættes sam- 

men, og de har forskellige underlag. Børnene 

har bare tæer, så de mærker de forskellige nub- 

re, underlag. Det styrker deres følesans. 


Pædagogisk praksis i forhold til de tre dimen- 

sioner: 

» det planlagte 

» det rutineprægede 

» de spontant opståede situationer 

Hverdagens pædagogik opfatter vi som et pen- 

dul, der svinger mellem det planlagte (inten- 

tionelle) og det spontane (prøvehandlinger); det 

mønster, som tegner sig, er vores rutine (pæda- 

gogikken, det vi gør) altid foranderlig, alt efter 

refleksion, og hvem vi er. Ex: vi går i skoven med 

en plan om at plukke årstidens bær, der er plud- 

seligt en masse uro og ”jeg vil også ha` noget” 

stemning i børnegruppen, så rutinen den dag 

bliver i stedet, at vi samler bær i denne spand 

til syltetøj til os alle, et fælles projekt er vigtig 

læring i dag! 


Mål: 

Vi vil sikre, at børene får kendskab og oplever 

92 

årstidernes gang. 

Vi skal som voksne være aktive naturformidlere 

ved at følge børnenes impulsive nysgerrighed 

ved naturens mangfoldighed 

Den planlagte læring: 

Natur formidling i børnehøjde: 

Vi arbejder med relationen som en subjekt/ 

subjekt relation, hvor vi er ligeværdige i natu- 

ren, rummelige dvs. ser barnets signaler, tæn- 

ker over måden, vi formidler på, hører mere end 

bare ord. Sandheden lader vi være det, der fore- 

går lige nu, slipper kontrollen. Anerkendelse. 

Udsigt kræver indsigt. 


Årstidsværkstedet/mad 

Årstidens blomster flettes til kranse, græs bli- 

ver til Sankt Hans hekse eller påske reder, urter 

kan spises, bær er flotte og smager sødt. 

Mad: Bål og madlavning er et vigtigt samvær, 

når vi går på tur i naturen, årstidsbestemt og 

godt for maven, samvær og motorik, flytter sel- 

vets grænser osv. 

Ex. Mælkebøttesirup, urtedeller, urteost, hyl- 

debærsuppe, æblegrød, syltetøj, hybenmarme- 

lade, chutney, pandekager, fladbrød , kartofler, 

Thaisuppe osv. 

Ex. Børnene har snittede grøntsager med i po- 

ser hjemmefra (om vinteren), vi gemmer dem 

på vejen ud til bålpladsen, og som en skattejagt 

finder vi urter for til slut at lave suppe til alle på 

en kold dag. Forældrene kan se billeder på pc 

i vores garderobe ved hjemkomsten, og måske 

lærer de sammen, at børnene har fået mod på 

at smage nyt, og nu gerne vil spise porrer? 

Til forældremøde: vi inviterer forældrene ud til 

børnenes urtedeller i skoven, man kan spise en 

brændenælde, skvallerkål og løgkarse! Samvær

og interessefælleskabet beskrives som pæda- 

gogik og læring på stedet, så det opleves. 

Andre værksteder: Drager i vinden, vandraket 

på marken, træværksted: samler træperler og 

bearbejder dem. Lerværksted i grøften, male- 

værksted med bålets kul og planter, legeværk- 

stedet med gamle lege fra Gerlev, som patøk, 

sten efter pind, ”samlebær”, den sorte fyrste, 

fange, skjul osv. 

Æstetik 

Naturen er fuld af æstetiske læreprocesser. Ma- 

terialer indbyder til kreativ udfoldelse; må 

jeg snitte, barnet finder en pind, en kniv og sæt- 

ter sig til rette på en træstamme for at lave no- 

get, det bliver til undervejs, måske er pinden 

snittet væk, en spydspids, en lækker pind at røre 

ved eller ligesom den krybskyttefløjte vi har en 

arbejdstegning af. 

Den spontane læring 

Naturformidling i børnehøjde 

Skoven er vores rum, vi går derud med en un- 

dren, forsker, ser, lytter, lugter, agerer og mær- 

ker årstidernes gang. De voksne følger som 

aktive naturformidlere børnenes impulsive nys- 

gerrighed ved naturens mangfoldighed. 

Vi søger viden, om det vi støder på ex. spørger 

skovens folk om, hvad de skal med det træ, de 

fælder? 

Studerer en skarnbasse, som bor i hestepærer- 

ne: den spiser dem, lægger sine æg der, så der 

er mad til ungerne, og i hånden kan vi mærke 

dens kroge på benene; det er nemt at forstå, at 

den kan grave, vi finder rester af dens skjold i 

fugle ekskrementer. Børnene samler skarnbas- 

serne og har terrarium ude i skoven med dem; 

de leger ”skarni-lege”, udveksler dyr og ser, 

hvem der har flest, tør holde eller kan finde dem 

i en af vores opslagsbøger og får læst højt om 

93 

dem. 

Formidlingen sker der, hvor der opstår en ople- 

velse eller en lyst, og den bliver både kognitiv, 

kropslig og følelsesmæssig, æstetisk når vi for- 

mår at skabe ”flow”. 


Mål: 

Vi vil sikre, at børnene stifter bekendtskab med 

forskellige udtryksformer, med udgangspunkt i 

husets traditioner. 

Vi skal som voksne være aktive kulturformidlere 

Kultur er så forskellige ting som gammelt hånd- 

værk, bearbejdning af mad, fællesskaber men- 

nesker imellem, de øjne som ser, og den måde 

det formidles på, at skabe noget, at se, lytte, op- 

leve, at lege; at gå på opdagelse med børnene; 

at være nysgerrige og undres i forhold til, hvad 

der rører sig omkring os. Udforske og under- 

søge ”her og nu” i et åbent fælles lærings rum, 

hvor alle kan byde ind, reflektere, komme med 

kloge betragtninger osv. Nye spørgsmål melder 

sig og ny viden søges afklaret. 

Den planlagte læring 

Forskerkulturen 

Vi skal lave duftposer i dag. Alle skal finde plan- 

ter med gode dufte til vores kurv på vej til basen 

i skoven. Børn snakker med børn og griner over 

grimme dufte og er stolte af gode planter, som 

dufter dejligt. Nina ved, at der dufter af bynke 

på det sted, hvor vi leger isbod (vejskiltet i sko- 

ven), hver gang vi kommer der, så vi styrer mod 

hendes forslag om en særlig duft. Alle har fokus 

på detaljer i forhold til duft og er ivrige efter at 

finde på nye ting.

Formidlingskulturen 

I børnehaven har vi sommerfuglelarver, som vi 

studerer udvikle sig, haletudser, vandrende pin- 

de, kartofler i plantekasser, museum med ting, 

vi har fundet i skoven osv. Det danner baggrund 

for vidensdeling mellem barn, forældre og per- 

sonale. 

Ex: 13 små 3-4 årige sidder ved Skodsborg- 

dam og frøerne hopper, de flyder på åkander 

og kvækker højt. Vi fanger haletudser med net, 

og hvert barn fanger deres egen til fælles akva- 

rium. Vi tester ph.værdi, spiser, leger og læser 

bog: ”de dansende frøer”. Bogen handler om en 

gammel frø, som skal dø og de unge frøer la- 

ver en fest og danser for ham. Lige ude i søen 

kan vi se frøer danse på åkandeblade, og solen 

skinner, mens vi taler om det at blive gammel. 

Vi har planer om en ugentlig læsegruppe, hvor 

børnene er i aldersopdelte grupper; det sker i 

samarbejde med biblioteket. 

Miljøkulturen 

Som voksne forsøger vi som rollemodeller at 

signalere gode vaner i forhold til miljøet: gen- 

brug, affaldssortering, el- og vandbesparelser 

(fx aflæse måler); lærer børnene at passe på 

naturen og efterlader ingen/ eller mindst mulig 

spor. Vi samler affald op i skoven og holder na- 

turen ren; fokuserer på papirforbrug, og hvor- 

dan vi passer på vores træer i hverdagen. Sam- 

men med børnene udvides deres forståelse for 

økologi- og nedbrydningsprocesser, ved at lave 

eksperimenter med nedbrydning af organiske/ 

andre materialer; se hvad der sker og blive klo- 

ge på det. 

Hvad gør vi i Danmark, og hvad gør de i andre 

lande? Ex: Vi får postkort fra børnene på ferie, 

hænger dem op, så alle har anledning til snak 

94 

om verdenen i hverdagen. Besøg af andre natio- 

naliteter i hverdagen, aupair pigen, en halvsø- 

ster som bor i Frankrig, et gammelt Tudse-barn 

hjemme fra Bruxelles osv.. Synger og taler lidt 

på andre sprog, spiser Thaisuppe på bål . 

Sender huer til børn i Afrika opfordret af en for- 

ælder, som slår et slag for Red barnet. 

BMV (Børnemiljøvurdering) 

Målet med at lave en børnemiljø vurdering ud- 

formet som små børneinterviews til de 5 årige 

er, at barnet kan forholde sig til sit fysiske og 

psykiske miljø, og at vi undersøger, hvad der 

rører sig. Det er en smiley undersøgelse, som 

i Kikhanen samles og tegner et billede af, hvor 

der skal en handleplan til. Vi har arbejdet kon- 

kret med lugt på toiletterne, larm på loftet og 

ikke drille; det har medført nye rutiner i forhold 

til, at en voksen hjælper på toilettet, afsprit- 

ningsrutiner…hulestof rum- opdeler loftet og 

hjælp til at forstå evt. dril eller undgå det. 

Børn med særlige behov 

Vi arbejder målrettet og anerkendende med at 

opnå en rummelighed omkring børn med sær- 

lige behov og accepterer ikke stigmatisering. 

Holdningen til en særlig adfærd er et kompeten- 

cesyn sammenholdt med et billede af, hvor det 

er svært at fungere i samværskulturen. 

I samarbejde med forældrene samarbejder vi 

med teampædagoger, som kan tilbyde os le- 

geobservation, psykolog, som kan teste, samt 

talepædagog / ergoterapeut, som kan træne 

barnet. Desuden samarbejder vi med special- 

pædagoger, hvor det er nødvendigt, og der ud- 

arbejdes handleplaner for det enkelte barn. 

Skoven er et rum, hvor det er muligt at give god 

plads til forskelligheder, og vi er omvendt be- 

vidste om, hvorledes nogle børn har brug for at 

afgrænse rammerne.

95 

8. Institution Vedbæk 

De fem huse i Institution Vedbæk har gennem 

det sidste år haft fokus på nye faglige pædago- 

giske tiltag i eget hus og på tværs af husene. Der 

har været fælles indsatsområder og tema for- 

løb, hvor de seks læreplanstemaer har indgået. 

Det har dog ikke været så systematisk og didak- 

tisk som ønsket. Men de daglige ledere og pæ- 

dagoger har øvet sig, ift. de nye faglige tiltag. 

De har været inspireret ift. læring, udvikling og 

trivsel barn/børnene imellem, og egen kompe- 

tence udvikling. 

Husene står forskellige steder, men alle har 

ydet en stor indsats. Der har især været fokus 

på den pædagogiske dokumentation med prak- 

sis fortællinger og billede dokumentation, ana- 

lyse og refleksion. 

De tre dimensioner ift. pædagogisk refleksion 

og evaluering: De spontane, de planlagte og 

rutineprægede aktiviteter er søsat ift. den pæ- 

dagogiske praksis handleplan, men ikke imple- 

menterede. 

Der vil forsat i år og årene fremefter være nye 

tiltag, hvor faglig udvikling, læring, pædago- 

gisk dokumentation, de tre dimensioner, eva- 

lueringsmetoder samt de 6 læreplanstemaer 

vil blive implementeret i husene og på tværs af 

husene. 

Det skal fremgå af husenes pædagogiske prak- 

sis handleplan for 2011. 

Alsidig personlig udvikling ( personlig 

kompetencer) 

Husene har iværksat forskellige aktiviteter og 

temaer for at understøtte barnets alsidige per- 

sonlige udvikling. Samt at barnet skal opleve sig

selv, som en vigtig medspiller i et fællesskab. 

Det har bl.a foregået gennem: 

» Planlagte forløb ved morgensamlinger, i 

garderoben, selvhjulpenhed, det levede liv i 

hverdagen. 

» Inddragelse af børnene ift. at vælge/medbe- 

stemmelse alt efter alder og udvikling. 

» Hvem er jeg, her er du. 

» Teater og musiske temaer. 

» Venskaber og fællesskaber. 

Der vil fortsat være fokus på dette læreplanste- 

ma i 2011 via planlagte aktiviteter, hvor børne- 

nes kompetencer, selvtillid og selvværd udvik- 

les. 

Social kompetencer 

Et gennemgående tema i alle husene har været 

venskaber, at danne relationer barn/børn imel- 

lem uanset alder. Der har gennem hele året væ- 

ret fokus på dette, via forskellige forløb og nye 

tiltag. Bl.a. brug af materialet: Relationsblom- 

sten, venskaber/mobbefri institution, Trin for 

Trin. Temaer/forløb som: ”Bedste venner”, hvad 

betyder venskaber og fællesskaber, hvordan 

snakker vi sammen og samarbejder, morgen- 

samlingen, på legepladsen. 

Der vil det kommende år fortsat udvikles nye 

aktiviteter, indsatsområder ift. social kompe- 

tence, da det er en fundamental del af børnenes 

muligheder for læring og trivsel. 


Der bliver arbejdet med sprog udvikling på alle 

leder og kanter i husene. Dette er også et om- 

råde, der er stort fokus på. 

Via dagligdagen, se, lytte og forstå barnet. Te- 

maer som: sang/musik/rim/remser, sprogsti- 

mulerende forløb med fortællinger, historie- 

læsning, børn tegner og fortæller til en historie, 

spil/vendespil. 

96 

Tema: hvordan får vi en god spisestund med an- 

erkendende inddragende dialog. Fordybelse ift. 

legen/rollelege og konstruktionslege. Bøger/ 

pegebøger, de ældste børn forløb ift. skolestart 

med teater, bogstaver. Kasser med symboler. 

Vores sprogvejledere og sprogansvarlige i huse- 

ne udveksler videndeling og nye tiltag, og fort- 

sætter med det i 2011. 


Evaluering af det tidligere sundhedsprojekt og 

nyt kontekst for 2010, har været brug af Gerlev 

konceptet: brug af deres legekompendium ude: 

på legepladsen i skov og generelt udelivet. Brug 

af kroppen på ”den fede måde”. 

Alle husene har haft forløb med dette i løbet af 

året. 

Der har yderligere været forløb, der har om- 

handlet: selvhjulpenhed, idrætslege og rytmik, 

fin/grov motoriske aktiviteter. Fælles Mini-OL 

for de ældste børn på tværs af husene. 

Vores sundhedsambassadører i områdets huse 

er stadig et stor aktiv for alle. Her vil fortsat i 

2011 være fokus på kost og sundhed i det brede 

perspektiv. F.eks. lege/bevægelses dage for de 

2-3 årige på tværs af husene, opbygge et nyt 

koncept med naturkursus deltagerne, måltids- 

kultur i hus regi. 

Og der vil være et forløb via Gerlev, der om- 

handler: ” Vilde lege –kamplege” med de ældste 

børn. 


Under dette tema har der været fokus på for- 

skellige indsatsområder og aktiviteter i husene. 

Her har også Gerlev været brugt, samt sund- 

hedsambassadørerne har været aktive og an- 

svarlige. 

Der har bl.a været pædagogiske aktiviteter som: 

Brug af legepladsen, udeliv/skov og vand, natur 

og kultur, fra jord til bord, hvordan mærkes vej-

et, årstiderne, dyrelivets gang over et år, hvad 

kan naturmateriale bruges til, himmelfænome- 

ner som sol, måne og stjerner, de grønne spirer, 

hvordan oplever vuggestuebørn natur og natur- 

fænomener. 

Vi har et forløb i gang med 10 medarbejdere 

på tværs af husene, der foregår over fire små 

moduler med Anne Richard i Naturskolen Rude 

skov. Dette vil blive et udviklingstiltag i 2011. 

Samt vores indsatsområde udeliv og legeplad- 

sen. 


Inden for dette læreplanstema, har husene 

planlagt aktiviteter som: Mini-OL, traditioner/ 

højtider, hvordan er vi rummelige og mangfol- 

dige, vores gamle sangskat, eventyrtema, vikin- 

getiden, sang og musik tema, cirkustema, bil- 

lede værksted. 

Vi har i 2011 et fælles indsatsområde, der om- 

handler: det musiske univers. 

Vi har i 2010 haft to fælles indsatsområder, der 

har inddraget alle seks læreplanstemaer på for- 

skellige niveauer, alt efter planlægningen i hu- 

sene: 

» Et godt børnemiljø og et godt læringsmiljø. 

» Legepladsen, et aktivt ude-og læringsrum. 

Opfølgning og nye udviklingstiltag for 2011 vil 

være at få implementeret de tre dimensioner: de 

spontane, de planlagte og rutineprægede aktivi- 

teter inden for alle seks læreplanstemaer. 

At der er fokus på didaktikken og systematikken 

i det pædagogiske arbejde. Samt den pædagogi- 

ske dokumentation: praksis fortællinger og bil- 

lede dokumentation og evaluering. 



97 

særlige behov inden for de pædagogiske 

læreplaner 

Alle husene i området, har givet udtryk for, at 

de har inklusion for øje. At de har fokus på børn 

med særlige behov via deres pædagogiske akti- 

viteter. Det være sig små som store problemer. 

Børnene inddrages i det omfang, de kan sam- 

men med børn fra egen stue/team og/eller med 

andre børn i hus regi. 

Gennem forståelse for børnene og ved at støtte/ 

styrke børnenes læring og trivsel, og tilegnelse 

af deres kompetencer, gives der mulighed for, 

at de kan deltage og opleve sig selv som en del 

af fællesskabet. 

Det prioriteres i husene at styrke børnenes ev- 

ner til at indgå i samspil, hvorved de opnår flere 

selvstændige og sociale færdigheder. 

Der skabes læringsrum hvor børnene kan kom- 

me til udtryk, f.eks. i mindre grupper, til mor- 

gensamlinger, ture, danne legerelationer. 

Fremadrettet vil der være fokus på børn med 

særlig behov, ud fra de pædagogiske aktiviteter, 

der planlægges, støtte op om børn med svage 

legerelationer, børn der har brug for ekstra 

opmærksomhed. Bruge Trin for Trin og Fri for 

mobning. 

Dette er et område, der yderligere vil blive ud- 

viklet ift. inklusions projektet. 

Arbejdet med børnemiljø, som en integreret 

del af det pædagogiske arbejde 

Alle husene har haft udarbejdet en Børnemiljø- 

vurdering ultimo 2009 primo 2010. Der er bl.a. 

taget udgangspunkt i DCUM materiale. 

Med udgangspunkt i ”Det gode børnemiljø og

det gode læringsmiljø”, har husene brugt for- 

skellige metoder til at fremme de forskellige 

miljøer i hus regi. 

De fleste har haft fokus på venskaber, legeplad- 

sen, indretning af rum i husene. Husene har 

brugt kvalitative og kvantitative metoder f.eks.: 

børnemiljøvurdering i vuggestuen, børnemil- 

jøvurdering i børnehaven, relationsblomsten/ 

venskabsskemaet, optællingsskema, matrix, 

børneinterviews/samtaler, børns egne foto af 

legepladsen. 

Børnenes svar og foto har givet stof til eftertan- 

ke. Der er områder, der er blevet ændret ude og 

inde, hvor børnene har været medinddraget. 

Der vil fremover blive aktiviteter og indsatsom- 

råder, hvor børnene vil blive inddraget, og hvor 

de seks læreplanstemaer indgår. Bl.a omkring 

vores indsatsområde det musiske univers, og 

nye læringsrum og funktionsrum. 

98 

9. Ruderen 

I understående er der udtaget ét sigende ek- 

sempel enten fra den pædagogiske praksis eller 

projekter/ indsatsområder (få steder to) fra de 6 

huse under hvert læreplanstema. 

Dokumentation – og evaluering generelt 

Evaluering 

I husenes handleplaner vil man kunne læse 

under de 6 læreplantemaer, at vi arbejder med 

tegn på læring: 

Tegn på læring er børnenes konkrete handlin- 

ger, ord og kropsudtryk, der viser os, at børnene 

lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Ek- 

sempelvis med et lærings mål om, at ”børnene 

udviser omsorg for hinanden”, kan tegn på læ- 

ring være, at børnene hjælper hinanden, at de 

henter en voksen, hvis et andet barn har behov 

for det, og at de trøster hinanden. Tegn er altså 

det, vi kan iagttage blandt børnene. Tegn fortæl- 

ler os om børnenes læring, og dermed om vi ar- 

bejder i den retning, som vi ønsker. (EVA, 2010) 

Dokumentation 

Niveauet er forskelligt fra hus til hus, ligesom 

dokumentationsformerne kan variere i forhold 

til målgruppe og aktivitet. 

Eksempler: 

Til forældrene: De pædagogiske læreplaner, 

ugeplaner (på nettet), dagbog, fotos (i lukket fo- 

rum på nettet), spor fra børnehave tiden samlet 

i en personlig mappe, gl. forældre og børn som 

med kulturbærere for nye familier. Afskedsbre- 

ve, støttepædagogansøgninger, handleplaner. 

I børnehøjde: Instruktionstegninger /fotos på 

væggene, ophængning af børne projekter, ud- 

stillinger af børne produceret kunst, i læse/ 

- lege grupper er der dokumentation i form af 

små legeopgaver børnene får stillet, og som bli-

ver samlet i en mappe, før barnet skal i skole, 

nogle huse arbejder med børneinterview. 

Dokumentation som refleksion og som eva- 

lueringsmateriale i personalegruppen: TRAS, 

sprog vurderingsskemaer, Relationsskemaer, 

”JEG KAN” skemaer, praksisfortællinger, fotos, 

Matrix på de 6 læreplanstemaer. 

Barnets alsidige personlige udvikling 

Mål: 

» At styrke børnenes selvværdsfølelse. (et af 

de overordnede mål fra VP) 

Eksempel fra projekt Klatre/rapelle for børn i 

Ruderen - Klatring: 

Formål: 

» Vi ville kikke efter, hvorledes/ hvorvidt klat- 

ring tilgodeser de 6 læreplanstemaer 

» Samtidig har vi fokuseret på, at det skulle in- 

deholde inspiration for personale til at bruge 

den form for klatring, vi allerede er blevet 

instrueret i på tidligere kursus for Ruderen. 

Succeskriterier: 

» Det skal kunne ses og høres, at børnene sy- 

nes, det er sjovt og spændende. Opmuntring 

og positive tilråb indbyrdes mellem børnene 

vil være et sikkert tegn 

» Vi skal kunne se en udvikling af kompeten- 

cer fra gang til gang hos børnene. 

» Personalet skal øge brugen af rebbaner til 

foråret. Dette indebærer, at rebene skal ta- 

ges med i skoven, og de voksne skal etablere 

gynger, rebbaner m.m. 

Vi har gennemført klatring for alle huses børn. 

Dette for ganske nylig og på baggrund af ét hus’ 

evaluering har vi beskrevet nedenstående. Vi 

vil på baggrund af den store succes, som vi ved, 

det har været i alle huse, fortsætte projektet til 

foråret. 

99 

Dokumentation og evaluering 

Ud fra billede analyser og evaluering har vi fun- 

det ud fra de 6 læreplantemaer, at børnene ud- 

vikler disse kompetencer: 

» Personlige kompetencer: Mærke egne 

grænser, evt. flytte dem og mærke forhøjet 

selvfølelse 

» Sociale kompetencer: Vente på tur, hjælpe 

de andre ved at vise og opfordre de andre 

børn. Støtte hinanden ved opmuntring og 

positive tilråb 

» Sproget: Forstå og handle efter den besked 

den voksne giver. Selv siger til og fra. 

» Krop og bevægelse: At beherske egen krop, 

balance, rum, retning, taktile sans, øjen / 

hånd koordination. 

» Natur og naturfænomener: At færdes i natu- 

ren, passe på den. At lære at klatre i træer. 

Sociale kompetencer: 

Eksempel fra pædagogisk praksis: 

Mål 

» At børnene lærer at forstå og beherske de 

Tiltag 

sociale spilleregler (et af de overordnede 

mål fra VP) 

» At vi voksne giver børnene redskaber, som 

Tegn 

de kan bruge for at lære at beherske de so- 

ciale spilleregler, b.la. ved hjælp af ”Bam- 

seven” fra Red barnet ”fri for mobberi” (se 

neden for) 

» At børnene bruger de redskaber, vi har givet 

dem f.eks. i forhold til ”Bamseven.” 

”Bamse ven” er en del af Red barnets ”Fri for 

mobberi”, som er et pædagogisk redskab til 

at lære børn at blive bedre venner. intentionen 

er, at børnene senere hen i skolen vil lade være

med at mobbe, fordi de meget målrettet gennem 

børnehaven har lært de sociale kompetencer. 

Vi har oplevet, at ”Bamse ven” er et godt pæ- 

dagogisk redskab af mange grunde, børnene 

elsker kan, de føler, han er deres ven! Vi voksne 

kan bruge ham, fordi han kan sættes i 3. per- 

son, hvilket gør, at børnene kan forholde sig til 

de problemstillinger, vi beskrev i konfliktløsnin- 

ger oven for, nu kan vi i stedet for at bede bør- 

nene om at komme med løsningsforslag, hvilket 

udviklingsmæssigt ikke er muligt for dem, så 

spørger vi om, hvad de tror, at ”Bamse ven” ville 

have gjort? Så kan de efter kort tid selv komme 

med løsningsmodeller. (Kejlstruplund) 

Evalueres ved brug af konkret udviklingsskema 

samt refleksionssamtaler på pædagogmøder.. 


Eksempel fra pædagogisk praksis: 

Vi har vores to daglige samlingspunkter: Rund- 

kredsen om morgenen, hvor vi kommunikerer 

med fortælling, dramatisering, sang, fagter og 

sanglege. Indholdet i denne samling skal favne 

bredt, idet alle børn fra 1 ½-6 år deltager. Vi har 

desuden den aldersopdelte frugtstund om efter- 

middagen. Her kan de børn, der har samme al- 

der (og deres voksne) tale sammen om det, der 

optager dem på det givne tidspunkt, få læst eller 

fortalt historie og lege lege, som udfordrer og 

morer netop deres børnegruppe. Vi læser også 

jævnligt bøger med bogstavrim, såsom Halfdans 

ABC, hvor vi undervejs taler med børnene om, 

hvilke bogstaver deres navne begynder med. 

Børnene får derfor tidligt en speciel tilknytning 

til ”deres” bogstav, som de efterhånden gen- 

kender i andre sammenhænge. (Ellesletten) 

100 

Andet eksempel fra indsatsområde 

2011: 

Børnelitteratur 

Mål: 

» Vi ønsker at slå et slag for god børnelitte- 

ratur. 

» Alt for mange børn besøger ikke biblioteket, 

hvorfor vi nu har tilmeldt os bibliotekets til- 

bud for børnehaver. (MiniBib) 

Handleplan 

Vi vil have fokus på, hvilke bøger der er i MiniBib, 

og vi vil sikre os at få bestilt børnebøger hjem, 

skrevet på de mange forskellige modersmål, 

vores familier taler. Målet er, at alle familier får 

tradition for at læse højt for deres barn. 

Vi vil benytte biblioteket sammen med børnene, 

således at både børn og forældre får øjnene op 

for de muligheder, biblioteket byder på. Målet 

er, at forældrene begynder at få lyst til at besøge 

biblioteket sammen med deres barn. 

Vi ønsker at skabe læsegrupper, hvor en voksen 

læser udvalgt litteratur for den valgte alders- 

gruppe. 

To dage om ugen er de voksne på hver stue selv 

ansvarlige for at afvikle læsegrupper. 

Vi vil også sætte de unge vikarer og praktikanter 

i gang, sådan at de får en mindre læsegruppe 

efter eksempelvis efter frugten. Læsegrupper- 

ne skal sikre, at alle får højtlæsning og på indi- 

viduelt niveau. 

Tegn 

Det er et tegn, når børnene udtrykker kendskab 

til figurer fra litteraturen, eller når de spørger 

efter specifikke bøger. 

Evaluering: 

Forældrene inddrages via ugeplan og hjem-

mesidens resumeer, og læsningen evalueres 

sammen med børnegruppen. Vi evaluerer læse- 

grupperne på personalemøderne. (Solstrålen) 

Dokumentation 

Vi laver lister over de læste bøger, og vi vil gen- 

tage læsningen, således at børnene får et reelt 

kendskab til figurerne i bøgerne. (Alfons Åberg, 

Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg. mm) 


Eksempel fra pædagogisk praksis 

For en Rudolf Steiner børnehave er noget grund- 

læggende, at børnene bringes i samklang med 

de fire naturelementer: jord, vand, ild og luft. 

Naturen får børnene” ind under huden”, når de 

graver i jorden, graver den ud af rødderne i et 

væltet træ, klatrer og balancerer på grene og 

stammer, hopper ned i grøfter og arbejder sig 

op igen, tramper i vandpytter, laver mudderka- 

ger, hopper i blade eller kaster dem op i luften, 

så de flyver med vinden. Sommetider tænder vi 

bål ude i haven. Børnene kan godt lide at sidde 

rundt omkring det med snobrød på pinden, eller 

vi bager boller på bålet. Inde i huset har vi altid 

et levende lys på bordet og i vindueskarmen. 

Vores legetøj er også fremstilet af gode natur- 

materialer: sten, træ, silke, bomuld, uld, som 

er meget lidt forarbejdet og gør, at barnet har 

mulighed for at udvikle, berige sine sanser og 

sin fantasi og lære, at tingene kommer fra na- 

turen. På bondegårds tur, ved høsttid kan vo- 

res børn opleve samspillet mellem mennesker, 

dyr og natur for at skaffe os mad på bordet. De 

kan se, hvor mælken kommer fra, trække gule- 

rødder op fra jorden, høste korn sammen med 

bondemanden. Til høstfest i børnehaven efter 

bondegårds tur tærsker børnene korn, maler 

det til mel, bager brød af melet og ryster fløde 

til smør. Om foråret lægger de frø i jorden, van- 

101 

der de små spirer, iagttager de deres vækst og 

trækker dem op, når de er modne. Den 29. sep- 

tember ved Skt.. Mikaels fest planter børnene 

nogle blomsterløg rundt omkring. (Rudolf Stei- 

ner børnehaven Sommerfuglen) 


Eksempel på fælles pædagogisk tradition 

Efter vores sammenlægning med de andre in- 

stitutioner i Ruderen har vi hvert år planlagt og 

gennemført et fælles stjerne løb i begyndelsen 

af foråret. Dette har gjort, at vi har fokus på at 

komme i skoven med gode overkommelige ud- 

fordringer, så som gå balance på træstammer, 

kravle under grene hoppe over forhindringer, 

samt at tilrettelægge lege og aktiviteter på bør- 

nehavens legeplads. Her kommer det virkelig 

frem i lyset, at vi har børn, der føler sig usikre 

og måske ikke tør. 

Vores opgave er så at få børnene til at føle sig 

trygge nok til at turde prøve. Dette foregår bl.a. 

ved, at vi enten tager dem i hånden eller selv går 

med ex. på træstammen. Og ved som voksen 

selv at gå med og se på andre børn, der godt tør, 

formår vi at få alle børn med på udfordringer- 

ne. At se glæden og stoltheden bagefter hos de 

usikre børn er bare alle tiders, og det har med- 

ført, at de børn i dag færdes med stor tilfredshed 

og sikkerhed på vores legeplads.(Skovlytoften) 

Vi har hvert år evalueret v. foto og praksisfor- 

tællinger og det pædagogiske udbytte samt suc- 

cesfuld opfyldelse af de 6 læreplanstemaer har 

gjort, at Stjerneløbet vil være en årlig tilbage- 

vendende tradition. 

Evaluering af krop og bevægelse generelt 

Udviklings model: er et skema vi har videreud- 

viklet ud fra fysioterapeut Susanne Eriksen ske- 

ma. Ud fra dette skema kan pædagogerne se,

hvordan det enkelte barns fin og grov motorik 

er, kendskab til farverne, forholdsord, selvhjul- 

penhed, besked, forståelse, mm. 

Dette giver pædagogen et overordnet overblik 

over barnets stærke og svage sider og derved en 

viden om, hvor der evt. skal sættes ind med støt- 

te fra de voksne, her tænkes både på personalet 

og forældrene. Eller om der er behov for hjælp 

fra andre faggrupper eksempelvis fra PPR. Alle 

børn gennemgås mindst 1 gang om året i for- 

bindelse med den årlige forældresamtale, hvor 

vi bl.a. gennemgår dette skema, og sammen 

skaber vi et overblik over evt. fremgang i forhold 

til året før, og et indblik i hvor der fremadrettet 

skal arbejdes med. (Kejlstruplund). 


Eksempel fra pædagogisk tilbagevendende 

projekt: 

I vores månedlange fordybelsesperiode i en lo- 

kal forhistorisk periode med de store børn prø- 

ver de flinthugning, flintskæring, skindarbejde, 

bålpasning og bålmad, laver lerlamper, træb- 

rummer, jagtbuer og skindpunge – og de op- 

bygger et topografisk vellignende forhistorisk 

landskab i papmaché, farvelægger det (megen 

farvelære i den proces) De oplever både den 

voksnes fortællinger med dukker i dette land- 

skab, lige så vel som de selv spiller stykker i 

landskabet – og ender med grundigt at træne 

og derefter vise resten af Elleslettens familier 

en fortælling om f.eks. jægerstenalderlivet ved 

Vedbækfjorden for 7000 år siden. En stor øvelse 

i hvad skuespil indebærer i forhold til at bruge 

sin krop til at dramatisere og til at give noget til 

andre. I perioden besøger børnene 2-3 museer, 

ser film og arbejder med en masse fagbøger.(El- 

lesletten) 

102 

Det pædagogiske arbejde med børn 

med særlige behov 

Eksempel på fælles indsatsområde i Ruderen: 

I Ruderen har vi på personalesiden arrangeret 

et to dages kursus med den finske psykiater 

Ben Furman om hans udvikling af ’jeg kan’ me- 

toden. Alle personaler har læst tilhørende litte- 

ratur. Vi ser ’jeg kan’ som en anvendelig doku- 

mentations- og evalueringsmetode og som en 

konkret og kreativ metode til børns deltagelse i 

forandring af egne vanskeligheder f.eks. at tisse 

i bukserne eller f.eks. at have vanskeligt ved at 

styre eget temperament. For at kunne bruge 

metoden skal de voksne dog medtænke egen 

rolle og egen position i forhold til barnet, og her 

kan kombinationen af ’jeg kan’ og ICDP med for- 

del anvendes. ’Jeg kan’ - metoden kræver næn- 

somhed, evne til at lytte og villighed til at bruge 

barnets egne ideer og sprogbrug. Derfor er vi- 

dereuddannelse et vigtigt skridt, og derfor har vi 

valgt at bruge kvalitetspenge på denne opgave. 

Vi ser muligheder for, at denne nye læringsme- 

tode kan bruges i de næste års inklusionspro- 

jekt. 

Skovmærket arbejder med metoden i huset og 

har gode erfaringer med denne. De bruger ”JEG 

KAN” metode skema, som de selv har udviklet 

til børnehavebarnet ud fra den oprindelige me- 

tode.

103

Ud over de ovenfor beskrevne projekter og indsats- 

områder, har Dagtilbud til Børn løst en række større 

opgaver, som har betydning for dagtilbudsområdet. 

De er listet her: 


Administrationscentret 

Stationsvej 36 

3460 Birkerød 

Tlf: 46 11 43 09 

www.rudersdal.dk 

Mail: 

dagtilbud@rudersdal.dk 

Åbningstid: 

Mandag-onsdag kl. 10-15 

Torsdag kl. 10-17 

(Borgerservice, Jobcenter 

og Byplan dog til kl.17.30) 

Fredag kl. 10-13 

Telefontid: 

Man-ons kl. 8.30-15.00 

Torsdag kl. 9.00-17.00 

Fredag kl. 8.30-13.00 

104 

Udgivet: 01. 2010

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?