Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

More documents

Recommendations

Info

viklingsforløb, der øger pædagogernes profes- sionelle forståelse, herunder hvad der er privat, personligt og professionelt. Der er arbejdet med teori og metoder, der medvirker til at skabe en kultur, hvor personalet reflekterer over praksis, så det til stadighed sikres, at børnene mødes og anerkendes som de personer, de hver især er. Flere lægger stor vægt på at understøtte bør- nenes selvhjulpenhed og selvværd. Dette er understøttet gennem barnets aktive deltagelse i mange gøremål herunder borddækning, forbe- redelse af aktiviteter mv. på en måde, så barnet herigennem oplever sig respekteret og værdsat og dermed udvikler selvværd og tro på egne ev- ner. Udvikling: Temaet vil naturligt indgå i hverdagens praksis, inklusionsprojektet, i de pædagogiske og de faglige kvalitetsprojekter. 5.2.2 Sociale kompetencer Flere institutioner har haft fokus på at under- støtte børns lege- og kommunikative kompetencer og deres evne til at indgå i fællesskaber. Dette har bl. a. medvirket til at skabe en inklu- derende kultur, der støtter børn i at udvikle ven- skaber og forebygger mobberi blandt børnene. Der har været fokus på konflikthåndtering blandt børnene. Der lægges vægt på at give børnene redskaber, så de kan løse konflikter og være omsorgsfulde og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer at sige fra og hente voksenhjælp, hvis deres grænser overskrides. Udvikling Temaet vil indgå i hverdagens praksis, inklusionsprojektet og i de pædagogiske faglige kvalitetsprojekter. 28 5.2.3 Sproglig udvikling Mange institutioner beskriver, at der er kommet øget fokus på arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Sprogvejlederne er generelt gode in- spiratorer, der understøtter arbejdet med bør- nenes sproglige udvikling. De har bl.a. formidlet viden om dialogiske fortællinger, som pædago- ger og forældre har meldt positivt tilbage på. Arbejdet med sprogvurderingerne har skærpet personalets viden og bevidsthed om børnenes sproglige udvikling samt deres egen rolle deri. Lovændringen har betydet, at det fremover ale- ne er de børn, som pædagogerne vurderer har behov for sprogstimulering, der sprogvurderes. Der er lokalt udarbejdet et fælles skema – kal- det formodningsskemaet – som pædagogerne anvender til at vurdere, om børnene har behov for en sprogvurdering. Flere institutioner har deltaget i et ”MIO” projekt om matematisk opmærksomhed hos børnene. Projektet har betydet en skærpet bevidsthed hos personalet om matematiske grundbegreber på ”småbørnsniveau” samt understøttet børne- nes udvikling deraf. Udvikling Institutionerne skal anvende sprogvejlederne i det daglige arbejde med sprogstimulering. Den kommende lov om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn skal implementeres. 5.2.4. Krop og bevægelse Flere institutioner nævner, at de ved gennem- førelse af mad- og måltidspolitikken har fået fokus på, hvordan der skabes og fastholdes en god måltidskultur, hvor der er sat fokus på den sunde kost og børnenes sundhed. Sundhedsprojektet og sundhedsambassadører-
ne har ligeledes medvirket til, at der er fokus på at sikre gode rammer for bevægelse, både i indretningen inde i husene samt på legepladsen. Gerlev Legecenter og de legevogne institutionerne har fået, har givet stor inspiration og nye ideer til personalet til at igangsætte lege med børnene, som har kvitteret med glæde herfor. Der har været tilrettelagt rytmik- og bevægel- sesforløb, hvor der har været fokus på børnenes udvikling af rytme, sang og motorisk udfoldelse. Seks institutioner indgår i den kommende idrætscertificering. Udvikling Der vil i de kommende to år blive fokuseret på krop og bevægelse under indsatsområdet pæ- dagogisk, faglig kvalitet. Derudover skal mad- og måltidspolikken implementeres i den pæda- gogiske praksis. 5.2.5 Naturen og naturfænomener Institutionerne beskriver, at de anvender kom- munens smukke natur meget. Børnene lærer om årstidernes skiften, får viden om og respekt for blomster, dyr, træer mv. De oplever glæde, får pirret deres sanser og nysgerrighed og ar- bejder med naturfænomer som en del af deres hverdag. Grevemosehus, Naturskolen, de to naturhuse Bistruphus og Høsterkøbhus samt Villaen har givet mange børn oplevelser og læring i natur- forløb. Der har bl.a. været etableret faglige netværk understøttet af en naturpædagog, hvor pædago- gerne deler viden og får inspiration til arbejdet med børnene. Udvikling Temaet vil indgå i de kommende projekter om 29 natur-, kultur- og udeliv. 5.2.6 Kulturelle udtryksformer og værdier Flere institutioner har haft forløb med inspiration af kunstnere /historiefortællere. De har gennemført forløb, der har haft givet inspiration til børnenes kreativitet og nysgerrighed. Der er dokumenteret og udstillet produkter skabt af børnene. Herudover samarbejdes med biblioteket om materialer, teaterarrangementer mv. Flere institutioner med børn med flere nationa- liteter inddrager elementer som sang, musik, billeder mv. i det pædagogiske arbejde. Dette medvirker til at skabe en kulturel forståelse blandt børnene om mangfoldighed. Inspireret af bl.a. den italienske pædagogik har flere institutioner sat fokus på æstetikken. Der er arbejdet med indretningen, opslagtavler og
Page 1 and 2: Dagtilbud til Børn Kvalitetsrappor
Page 3 and 4: Indledning Denne kvalitetsrapport o
Page 5 and 6: 6.2 Den effektive organisation - f
Page 7 and 8: Endvidere har Direktionen besluttet
Page 9 and 10: 2.3 Struktur for de selvejende inst
Page 11 and 12: 4. Pædagogisk faglig kvalitet » O
Page 13 and 14: skellige initiativer koordineres og
Page 15 and 16: 4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud ska
Page 17 and 18: maer afventer beskrivelse af det en
Page 19 and 20: 4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og
Page 21 and 22: Projektstyring Der er nedsat en sty
Page 23 and 24: ejde om overgange. NATUR-, KULTUR O
Page 25 and 26: Succeskriterier » Forundersøgelse
Page 27: 5. Faglige resultater i henhold til
Page 31 and 32: tagen til børnegruppen » Institut
Page 33 and 34: Har barnet brug for en fokuseret in
Page 35 and 36: 6. Evaluering af kommunale projekte
Page 37 and 38: hus´ personalegruppe. INSTITUTION
Page 39 and 40: sprogvejledere og sundhedsambassad
Page 41 and 42: l.a. nævnes dokumentation og æste
Page 43 and 44: eventyrfortæller og billedkunstner
Page 45 and 46: spiser hjemme osv. Dagtilbud fremla
Page 47 and 48: Dansk Pædagogisk Universitet om at
Page 49 and 50: folkeskoleområdet bedst vil kunne
Page 51 and 52: skal evaluere deres arbejde med læ
Page 53 and 54: ne bar derfor præg af jul og tradi
Page 55 and 56: Hvem og hvad omfatter tilsynet? »
Page 57 and 58: Diplommoduler Master (tilskud kvali
Page 59 and 60: 8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til f
Page 61 and 62: Antal pædagoger der har bestået d
Page 63: Reviderede principper for kompetenc
Page 66 and 67: Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbu
Page 68 and 69: Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner
Page 70 and 71: I børnehaven tages der ofte udgang
Page 72 and 73: Som metode bruger vi: » Tras som g
Page 74 and 75: grundfarver - som dog inkluderer fl
Page 76 and 77: tegn og fagter, de samlede myrer sa
Page 78 and 79:
4. Institution Birkerød Personlige
Page 80 and 81:
Et vigtigt element i børnehusenes
Page 82 and 83:
kring tegn, ansvar og handlemulighe
Page 84 and 85:
og Børn med svage legerelationer,
Page 86 and 87:
andre nævner ønsket om at inddrag
Page 88 and 89:
evalueret i forhold til læreplanst
Page 90 and 91:
De pædagogiske diskussioner tager
Page 92 and 93:
Pædagogisk praksisbeskrivelse Fæl
Page 94 and 95:
Formidlingskulturen I børnehaven h
Page 96 and 97:
selv, som en vigtig medspiller i et
Page 98 and 99:
det gode læringsmiljø”, har hus
Page 100 and 101:
med at mobbe, fordi de meget målre
Page 102 and 103:
hvordan det enkelte barns fin og gr
Page 104:
Ud over de ovenfor beskrevne projek
show all

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?