Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

tegn og fagter, de samlede myrer sammen og
de børn, der havde været bange for insekterne,
turde nu røre ved dem. Lidt senere på året var vi
en uge i Bistruphus. Her flyttede børnenes op-
mærksomhed til nu at omfatte de mange edder-
kopper, der var i skoven. Flere af børnene var
bange for edderkopperne, så vi trænede med at
lade dem kravle fra en pind til den anden. Sene-
re fandt vi nogle langsomme edderkopper, som
vi lod kravle op ad armen. Langsomt hoppede
flere og flere børn på, og til sidst havde selv de
mest bange prøvet at have en edderkop på ar-
men. Det var en god måde at arbejde med fo-
bier, og vi kan nu tydelig se, at børnene er meget
mere opmærksomme på insekter, når vi kom-
mer ud. Projekterne blev fulgt op af tegninger,
”æble-edderkopper” og store fotografier, som
viste forløbene. Alt sammen i børnehøjde! Pro-
jektet blev dokumenteret og evalueret ved hjælp
af beskrivelser og fotografier.
Kulturelle udtryksformer og værdier
1. Eksempel på indsatsområde – hele året:
Indsatsen her har taget udgangspunkt i, at alle
børn skulle bekræftes i, at ”de kunne noget” –
vi havde en del større børn med forkærlighed
for at farvelægge kopitegninger og nogle børn,
der indledte enhver kreativ - kunstnerisk akti-
vitet med, ”Jeg kan ikke…” og enten fravalgte
det eller ikke oplevede succes. Det ville vi gerne
ændre – dermed også sagt, at temaerne ”bar-
nets alsidige personlige udvikling” og ”krop og
bevægelse” har været vigtige dimensioner i for-
bindelse med årets projekter indenfor ”kultu-
relle udtryksformer og værdier”. Vi ville styrke
alle børns mod til at udtrykke sig med et per-
sonligt udtryk. I børnehaven har vi arbejdet med
”kroppen” – bl.a. har børnene tegnet sig selv i
fuld størrelse og tegnet ansigt, hår, yndlingstø-
jet mv. Vi har også arbejdet med spejle og teg-
net selvportrætter både med blyant og akvarel
76
og formgivet figurer i ler. To af de lidt forsigtige
drenge valgte at lave ”en hjerne” – som jo også
er en vigtig del af kroppen. De fik stor kredit for
deres selvstændige initiativ. Vi har fået meget
bedre blik for børnenes finmotoriske udvikling
og oplever, at børnene ikke i samme grad som
tidligere fravælger opgaver, som udvikler kon-
centration, finmotoriske færdigheder og det
personlige mod til at udtrykke sig ”med det man
kan”. Vores tilgang til arbejdet har udviklet sig
som led i arbejdet med dokumentation, børns
læreprocesser og vores barnesyn.
Vi vil fortsat arbejde med den udfordring/ reflek-
sion: Hvad er et forløb af god pædagogisk kva-
litet – hvordan skal vægtningen være mellem
produkt og proces, og hvordan får man lyttet
til barnets intention og understøttet/ motiveret
dets nysgerrighed og kreative udtryk. vi doku-
menterer/ evaluerer via produkter, praksis-
fortællinger, arbejdstegninger, handleplaner,
skema fra EVA. Et læreplansområde der hos os
fylder meget og er inspireret af dokumentati-
onslæringsforløb for pædagoger og studietur i
Reggio Emilia.
2. Eksempel på tilbagevenden tradition:
Hvert eneste år holder vi en stor sommerfest,
sammen med børn og forældre i hele huset. Det
er en tradition, at børnene optræder for foræl-
drene. Sidste år valgte vi, at vi skulle optræde
med sang og dans. I månederne op til sommer-
festen øver vi forskellige sange, og vi lavede ko-
reografi, hvor de ældste børn skulle bevæge sig
på en bestemt måde. Igennem sangen og dan-
sen sker der en kulturformidling, samtidig med
at barnets personlige kompetencer også bliver
opøvet: man skal turde stå frem og huske et for-
løb. For de fleste børn er det en kæmpe ople-
velse at agere selvstændigt foran familien med
et stort publikum på. Stemningen er høj, og bør-
nene får her øvet sig på at ”komme ud i verden”.