Spiselige potteplanter giver maden et pift - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

BUSKFRUGT AMMONIUMGØDNING – Til venstre en ribsstikling gødet med ammoniumgødning (160 kilo per hektar), til højre en ikke-gødet stikling. Begge stiklinger blev sat i inficeret jord på det samme tidspunkt. Foto: M. Kepler. Ammoniumgødning virker mod sortråd i ribs og solbær Ammoniumgødning kan hæmme angreb af sortråd i solbær og ribs. Det viser et projekt, som Gartneri- Rådgivningen har gennemført i tre plantager. TEKST: MALGORZATA KEPLER OG GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN MGK@VFL.DK I 2009 og 2010 undersøgte Gartneri- Rådgivningen, om sortråd på rødder af ribs- og solbærplanter kan forringe udbyttet. Sortråd forårsages af svampen Thielaviopsis basicola. Vi gennemførte et projekt, hvor vi prøvede forskellige former for beskyttelse imod svampen: Kemiske midler, gødning og en nyttesvamp både på stiklinger og på store planter. Værst for småplanter og stiklinger Thielaviopsis basicola kan leve i jord som saprofytsvamp i flere år. Svampen viser sig ikke på planter, der er resistente mod svampens angreb og gør normalt kun ringe skade på fuldvoksne buske. Til gengæld kan svampen være meget skadelig for småplanter og stiklinger, uanset om der sættes inficerede stiklinger i sund jord (fri for svampen) eller sunde stiklinger i inficeret jord. Under passende vejrforhold, det vil sige varme og tørre forhold, kan stiklinger ofte modstå angreb. I meget våde og kolde år har svampen optimale forhold, og mange stiklinger dør. Svampen er aktiv i jord med pH over 5,6 og hæmmet i sur jord med pH under 5,2. Plantebeskyttelse virker ikke Vi undersøgte jord og rødder fra ribs- eller solbærplantager med henholdsvis lavt og højt udbytte for tilstedeværelse af svampen Thielaviopsis basicola. Hvor det var Sygdomsniveau / Vækst af rødder 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Ammonium Trichoderma efterår 2009 muligt, blev resultaterne sammenlignet med udbytte fra de seneste tre år, og der blev udført næringsstofanalyse af jord og blade. Informationer om jordtyper blev også inkluderet i analyse af resultaterne. Bekæmpelse af svampen med kemiske midler er ikke effektiv. Vi udvandede Dithane eller Signum i de mængder, som anbefales på produktetiketten, men vi fik ingen effekt på større buske, der var angrebet af svampen i mindre grad. På stiklinger anvendte vi Supresivit, der er et biologisk middel baseret på nyttesvampen Trichoderma harzianum, men heller ik- Behandling af Ribes stiklinger Trichoderma forår 2010 Angreb af Th. basicola gennemsnit Vækst af rødder gennemsnit Ubehandlet kontrol Figur 1. Stiklinger plantet i jord inficeret med Thielaviopsis basicola blev gødet med almindelig ammoniumgødning (100 kilo per hektar) eller behandlet med Supresivit. Kontrol - planter var ugødet/ubehandlet. 230 FRUGT & GRØNT MAJ 2011
ke her fik vi tilstrækkelig beskyttende virkning. Årsagen hertil kan være den tidlige og langvarige vinter 2009/2010 samt et i perioder tørt forår. Nyttesvampen kræver omkring 20 graders varme og tåler ikke udtørring, så svampen kunne ikke etablere sig tilstrækkeligt på stiklingerne. Det gør ammoniumgødning Almindelig kunstgødning indeholder ofte kvælstof i form af både ammonium og nitrat. I laboratorium er det på - vist, at formen og doseringen af kvælstof kan have indirekte virkning på udviklingen af patogene svampe. Ammoniumgødning reducerer angreb af Thie - laviopsis basicola. I projektet kunne vi på friland demonstrere en positiv effekt af ammoniumgødning, men kun på stiklinger plantet i inficeret jord, ikke på større planter. Effekten af kvælstofformen og doseringen på udvikling af Thielaviopsis basicola er ikke tidligere blevet demonstreret på friland. Planter, som var inficeret med sygdommen, blev behandlet med svovlsur ammoniak svarende til 80 kilo kvælstof, mens kontrolplanter slet ikke blev gødet. Infektionsniveauet blev vurderet ud fra antal sporer i rødderne før og efter behandlingen. Kontrolplanternes vækst blev visuelt sammenlignet med planterne, som var gødet med ammonium og med planterne, som blev behandlet med nyttesvampen Trichoderma harzianum. Der blev ikke observeret en negativ virkning af ammonium på planternes vækst. Slutresultaterne ses i figur 1. Resultater I projektet demonstrerede vi, at sygdommens betydning for plantens trivsel er meget afhængig af jordtype, vandforhold og sort. Det blev også demonstreret, at gødningsstrategien er en reel mulighed for at reducere angreb af Thielaviopsis basicola. Vi kunne til gengæld ikke demonstrere sammenhæng mellem udbytte og sortråd på rødder af ribs- og solbærplanter på alle sorter. For Rosetta, Rondon og Augustus (ny sort fra Årslev) var der ingen sammenhæng, men den nye og frugtbare sort Red Poll reagerede på infektionerne med kraftigt faldende udbytte. l Projektet er gennemført med støtte fra Foreningen Plan Danmark samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram under titlen ’Demonstration af miljøvenlig dyrkningsstrategi for ribs’. Amerikanske kirsebæravlere indfører GAP Amerikanske kirsebæravlere i Leelanau Count i Michigan har taget skridt til at få deres produktion af sødkirsbeær certificeret i GAP-systemet. Avlernes baggrund for bevæge sig ind på certificering med meget ekstra papirarbejde til følge er, at de forventer at kunne afsætte til nye markeder. Forbrugere og distributører viser stigende interessere for fødevaresikkerhed, mere end nogensinde før, og de efterspørger procedurer, der kan forsikre dem om, at sikkerheden er i orden, skriver FreshPlaza.com. Det amerikanske GAP-system fokuserer på medarbejdernes sundhed og hygiejne, anvendelse af rent vandingsvand, gødning fra spildevand og husdyr, sanitære installationer i marken, høst, transport og sporbarhed. Test for sharka virus Sharka virus – også kaldet blommepox – er en alvorlig sygdom i blommer. Indtil nu har en test til at påvise sygdommen kun kunnet gennemføres i laboratorium med Elisa- eller PCR-metoden, der tager op til et par dage, inden man har resultatet. Nu har tyske forskere fra Wissenschaftszentrum Weihenstephan på det tekniske universitet i München udviklet en hurtig og enkel metode til at teste, om plantevæv har sharka virus. Testen kan frugtavlere eller planteskoler selv udføre ved hjælp af simpelt udstyr i form af testvæske (primer), en hammer, en salatslynge, en varmeplade og lidt laboratorieudstyr – samlet materialepris er under 1.000 euro. Mate - rialeomkostninger til hver test er kun få euro. Resultatet er tilgængeligt et par timer efter, testen er gennemført. Kilde: European Fruitgrowers Magazine 1, 2011. BUSKFRUGT / STENFRUGT BJARNE HJELMSTED PEDERSEN. Bjarne Hjelmsted overtager sødkirsebærrene Konsulent Bjarne Hjelmsted Pedersen er GartneriRådgivningens nye rådgiver indenfor sødkirsebær. Han afløser Svend Ramborg, der gik på pension tidligere på året. På generalforsamlingen i Danske Sødkirsebærproducenter sidst i marts foreslog Bjarne Hjelmsted, at han gerne vil starte sortsforsøg ude hos avlerne, hvis det er muligt at få økonomisk støtte fra fonde og eventuelt GUDP-ordningen til arbejdet. - Hvis vi får midler til at gå i gang med opgaven, kan vi kontakte kirsebærforædlere i Italien, Frankrig, Tyskland og Australien. Det kræver, at vi laver bedømmelser og evalueringer hvert år, både af hensyn til forædlerne, men også af hensyn til jer som avlere, sagde Bjarne Hjelmsted Pedersen og tilføjede, at der også er mulighed for at lave forsøg med grundstammer og nye beskæringsprincipper. Den nye konsulent agter at fortsætte med udgivelse af nyhedsbreve om sødkirsebær, og han vil oprette erfagrupper, hvis der er interesse for det. Desuden tilbød han laboratorieanalyser af sødkirsebær som en mulighed ved siden af det almindelige rådgivningsarbejde. Bjarne Pedersen har mange års erfaring med stenfrugt, dels fra sit arbejde som forsker på Forskningscenter Årslev, inden han i foråret 2010 kom til GartneriRådgivningen, dels fra sin én hektar store plantage ved Nyborg. Her dyrker han 46 forskellige sorter med Vanda som hovedsort. Træerne er plantet i perioden 1995-2011. FRUGT & GRØNT MAJ 2011 231
Page 1 and 2: Stendemose Gartneri Spiselige potte
Page 3 and 4: 216 En fornuftig strategi mod resis
Page 5 and 6: myclobutanil (Myclobutanil) vil væ
Page 7 and 8: have været lige på grænsen. Det
Page 9 and 10: Spindemidemidler Apollo ® 50 SC Mo
Page 11 and 12: Hos Peder Brandt Kristensen var der
Page 13 and 14: Brøste-næring Aminosol 9 Ammoni
Page 15 and 16: Frugtudbytte (gram/plante) Bladmass
Page 17: Fladså Grafisk · 55 96 04 00 Gød
Page 21 and 22: CYSTER - Her ses en gennemskåret c
Page 23 and 24: FAKTA Jordprøver Analyser for cyst
Page 25 and 26: FAKTA Materialer og metoder Storpar
Page 27 and 28: Nye bakterier fundet i lagrede løg
Page 29 and 30: interesse for at købe planterne å
Page 31 and 32: Ramsløg til Føtex Food Gartneriet
Page 33 and 34: Tabel 1 Oversigt over producenter o
Page 35 and 36: MARKEDSFØRING Øko-salget kan påv
Page 37 and 38: ko for indhold af sygdomsfremkalden
Page 39 and 40: TEKST: ADVOKAT CHARLOTTE STRØM PET
Page 41 and 42: TEKST: ANNE JACOBSEN, LRØ AEJ@LRO.
Page 43 and 44: Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse TEK
Page 45 and 46: Butik uden lønninger The Peoples S
Page 47 and 48: Kalender 2011 12. maj Æble/Pære,
Page 49 and 50: Kontakt med erhvervet - www.gartner
Page 51 and 52: Analyser Garta Lavsenvænget 1 5200

Spiselige potteplanter giver maden et pift - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?