Kost og forbrugeradfærd e - Arla

More documents

Recommendations

Info

6 e nr 2 | juni 2007 Sundhedsråd skal leveres i øjenhøjde Sundhedskampagner preller af på dem, der lever mest usundt. Denne gruppe når man kun ved hjælp af personlig kommunikation, siger ekspert i sundhedskommunikation. Jo tættere din rådgivning om sundhed og ernæring kommer på folks hverdagsliv og det, de gør i forvejen, jo større chance er der for, at du får succes med din indsats. Sådan lyder rådet til sundhedsplejersker, diætister, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og andre, der forsøger at hjælpe danskere til at få en sundere livsstil, fra Birgitte Ravn Olesen, lektor og ekspert i sundhedskommunikation fra Roskilde Universitetscenter. Alle undersøgelser af myndighedernes store sundhedskampagner viser, at de ikke har særlig stor effekt. De preller af på den del af befolkningen, der har størst problemer med fedme og andre livsstilssygdomme og påvirker mest dem, der i forvejen lever ret sundt. ”Folk, der kun spiser kartofler og sovs hver dag, oplever, at der er så langt til målet, at de lige så godt kan lade være at prøve at efterleve sundhedsrådene”, siger hun. Coaching og lokale møder Som eksempel på sundhedskommunikation i øjenhøjde nævner Birgitte Ravn Olesen coaching, hvor Sundhedsbudskaberne bør gøres mere tydelige ”Jeg oplever, at mange familier tror, at Kinder mælkesnitte og frugtyoghurt er sunde produkter, og derfor lægger dem i børnenes madpakke. Når vi så fortæller, at produkterne er lige så sukkerholdige som kager, bliver de overraskede. Jeg synes, at fødevareindustrien bør påtage sig ansvaret for at gøre det nemt for forbrugerne at få de rigtige oplysninger, f.eks. ved at visualisere sundhedsbudskaberne i form af ”trafiklys” eller gennem tallerken-metoden, der viser, hvor meget grøntsagerne skal fylde i forhold til kødet. Jeg ville ønske, at producenterne begyndte at prioritere at lave sunde, gode produkter. Det er vel også i deres interesse, at folk lever 10-20 år længere og kan fortsætte som forbrugere, frem for at de dør alt for tidligt på grund af usund mad.” Helle Andersen, sundhedsplejerske, forfatter og redaktør på sundhedsplejerskernes magasin ”Far, mor & børn” en person får hjælp til at definere personlige sundhedsmål. Det kan også være større møder, f.eks. i et indvandrerområde, hvor den lokale sundhedsplejerske og andre fagpersoner taler med folk om sund kost og motion. ”Det, der virker, er at møde folk i deres hverdag, lytte til, hvilke forestillinger de selv har om sundhed, og sikre, at folk har muligheden for at leve sundt i det liv, de nu engang lever. F.eks. se på, hvordan man kan få lidt mere frugt og grønt ind i kosten, i stedet for at kommunikere budskabet om ”6 om dagen”, siger hun. Sundhed i hverdagen Når det er sagt, så påpeger Birgitte Ravn Olesen, at dét, der virker bedst af alt Udviklingsingeniør er at give folk mulighed Elise Borregaard, for at ostemester handle Søren sundt Biller i og hverdagen: produktudvikler Jens Jørgen Søgaard (bagerst). “Man kunne tilbyde gratis frugt i skolen eller på arbejdspladsen og påbyde kantiner at tilbyde sund og varieret kost, men det er dyre indsatser. Derfor satser myndighederne ofte på kampagner, der fortæller folk, Rasmus Baaner hvad de bør gøre.” (ih)Fotograf: Producenterne skal være mere ærlige ”Det er op til industrien at sikre, at vi forbrugere nemt kan træffe sunde valg, når vi bevæger os ud på forbrugerarealet. Men jeg synes tit, at der er signaler om sundhed i billeder og tekst på emballagen, og når man så læser varedeklarationen, er sagen en anden. Der er for mange eksempler på, at produkter bliver solgt på falske signaler, og jeg mener, at producenterne bør blive mere tydelige i deres salgssprog. Som det er i dag, er det svært at være forbruger og skulle vælge et sundt produkt i f.eks. mælkekøleren. En anden ting er, at vi lever i en tid, hvor slikposer og sodavand bliver større og større. Her mener jeg, at det er virksomhedernes ansvar at give os forbrugere et valg. Det kan ikke nytte, at den eneste Ritter Sport, man kan få i fremtiden, er på 250 gram.” Claus Brandstrup, professionsbachelor i sundhed og ernæring og medindehaver af www.sundhedsformidlerne.dk
Forbrugerne mødes på nettet kost og forbrugeradfærd Fremtiden byder på varedeklarationer, tilpasset individuelle behov, og nye web-netværk, hvor forbrugerne udtrykker holdninger om bl.a. fødevarer, spår projektchef fra Innovation Lab. Elektroniske stregkoder og en række nye web-værktøjer, der vil gøre internet langt mere brugerdrevet end i dag. Det er ifølge projektchef Peter Dreyer fra Innovation Lab to faktorer, der vil få stor betydning for fremtidens forbrugeradfærd. De elektroniske stregkoder – RFID-chips – forventes at erstatte de nuværende stregkoder på bl.a. fødevarer om 7-10 år. RFID-teknologien er baseret på internet og gør det muligt at koble en stor mængde informationer på det enkelte produkt. Ved hjælp af en mobiltelefon eller en scanner, koblet på en pc eller et køleskab, kan forbrugeren bruge RFID-chippen til at hente oplysninger om f.eks. næringsindhold og tilsætningsstoffer eller om etik og miljø hos råvare- producenterne. ”Den nye teknologi vil skabe en forventning hos forbrugerne om mere differentieret information. Er du allergiker, har du behov for én type information, mens folk med sukkersyge eller Vigtigt at industrien indgår i sunde netværk ”Fødevareindustrien har et klart medansvar for folkesundheden, for erhvervet inspirerer til, hvad forbrugerne vælger at fylde i indkøbskurven. Industrien er dog blot en af mange aktører på banen. Arbejdet for folkesundhed forudsætter et tæt samarbejde om at løse de ernæringsmæssige udfordringer. Netværkene omkring de 8 kostråd, frugt og fisk er eksempler på tværsektorielle partnerskaber, der både sikrer og kan honorere efterspørgslen efter sundere produkter. Sådanne samarbejder nødvendiggør, at virksomhederne til stadighed satser på et højt vidensniveau. Det kan f.eks. ske ved at samarbejde med det nye nationale videncenter for fødevarer og sundhed “Viffos” og det regionale Kompetencecenter for ernæring og sundhed og ved at ansætte og indgå praktikaftaler med professionsbachelorer i ernæring og sundhed.” Helle Storm, cand.mag, udviklingskoordinator på Ankerhus Seminarium fitness-freaks har helt andre behov. Som forbruger vil du forvente, at de relevante informationer bliver gjort let tilgængelige. For virksomhederne bliver udfordringen at være i stand til at imødekomme de krav om informationer, som vil opstå,” siger Peter Dreyer. Videndeling på nettet De såkaldte Web 2.0 værktøjer, som gør det muligt for brugerne at skrive og redigere direkte på websider, vil også præge forbrugernes adfærd. Weblogs og Wikipedia er nogle af de første eksempler på Web 2.0 udviklingen. ”I dag er der en bevægelse af ”social networking”, hvor mennesker deler viden, holdninger – ja, hele deres liv – på nettet. Folk vil i stigende grad mødes på nettet og give udtryk for f.eks. kritik og anbefalinger af fødevarer og producenter. Information- erne fra disse netværk kan blive værdifulde for virksomhederne, fordi der er tale om større grupper af forbrugere og ikke kun én sur kunde”, siger Peter Dreyer. Hvordan man vil forholde sig til kritik fra grupper på nettet, hvordan man vil gå i dialog med forbrugerne, og hvordan man evt. vil bruge feedback fra kunder i produktudviklingen er emner, som virksomhederne bør begynde at overveje seriøst, mener han: ”Er virksomhederne klar til de nye udfordringer, ligger der et stort potentiale gemt her. Hvis ikke, er det noget, de kommer til at slås med fremover”. (ih) Fotograf: Morten Fauerby Læs mere om Netværk til formidling af de 8 kostråd på www.8kostraad.blogspot.com og om Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed på www.viffos.dk 7
Page 1 and 2: e TEMA: Kost og forbrugeradfærd Ju
Page 3 and 4: ernæring Første skridt på en hel
Page 5: kost og forbrugeradfærd Fedme er i
Page 9 and 10: Skolemad på landsturne børn En r
Page 11 and 12: Produktnyt Forskningsnyt Ernærings

Kost og forbrugeradfærd e - Arla

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?