Kost og forbrugeradfærd e - Arla

More documents

Recommendations

Info

For at forstå sammenhængen mellem kost og gener skal forskerne kortlægge hele den menneskelige organisme og hvordan den påvirkes af næringsstofferne i vore fødevarer. Forskningen omfatter både studier af mennesker, dyr og planter. Ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet forventer man bl.a., at brugen af klonede, genetisk ens grise vil være et nyttigt redskab til at forstå sammenhænge. 8 e nr 2 | juni 2007 Kostvejledning efter generne Nutrigenomics – forskning i samspillet mellem kost og gener – åbner døren til en fremtid med sundere fødevarer og kostråd, der er skræddersyet efter vores genetiske profil. Forskerne har i årtier haft en formodning om, at kosten har vital betydning for menneskers sundhed, og at den rette ernæring kan forebygge og måske helbrede sygdomme som f.eks. kræft, hjerte/kar-lidelser eller Alzheimers. Men den endelige dokumentation for, hvordan maden påvirker vores helbred, mangler stadig. For at opnå denne viden forskes der både herhjemme og i udlandet intenst inden for området nutrigenomics – samspillet mellem kosten og vore gener. Efterhånden som koderne knækkes, kan der åbne sig en ny verden af muligheder for at forbedre folkesundheden, fortæller seniorforsker Hanne Christine Bertram fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum. ”Baggrunden for nutrigenomics er en ny og mere helhedsorienteret måde at anskue tingene på. Denne indgangsvinkel lægger op til, at det Kosten og generne Det menneskelige genom – arvemassen – er kortlagt. Men man mangler stadig at kortlægge alle de proteiner, som generne danner, og få styr på alle de små organiske molekyler, kaldet metabolitter, som indgår i cellernes stofskifte. Især metabolitter anses for at være vigtige brikker i det kæmpestore puslespil. engang i fremtiden kan blive muligt at gå til lægen og få taget en blod-, urin- eller spytprøve, som kan fortælle, hvilke sygdomme, vi er på vej til at udvikle, og hvilke fødevarer, der vil være gode for os at spise”, siger hun. Flere sunde fødevarer Hanne Christine Bertram forventer, at en bedre forståelse for sammenhængen mellem bestemte komponenter i kosten og sundhedsgavnlige effekter i første omgang vil blive anvendt i fødevareindustrien til at udvikle produkter med sundhedsfremmende egenskaber, såkaldte functional food produkter. F.eks. fødevarer med dokumenteret positiv effekt på kolesteroltallet eller tarmfloraen. Visionen bag nutrigenomics er, at fremtidens kostvejledning både vil bestå af generelle kostråd og mere individuelle anbefalinger om, hvordan kosten bør sammensættes, hvis man f.eks. har anlæg for at udvikle fødevareallergi, overvægt eller kræft. Debat om etikken Men muligheden for at lave gentests og give individuel kostvejledning rummer også en række etiske spørgsmål, påpeger hun. ”Jeg forestiller mig, at der vil opstå en debat om, hvad vi skal bruge det her til, og hvor langt vi vil gå. Hvor skræmte vil vi gøre folk i forhold til at fortælle, hvilke helbredsrisici, der ligger i generne? Og hvad koster det os at få den viden – vil maden gå fra at være en nydelse til at være medicin”? Kritikere over for nutrigenomics frygter, at skræddersyet ernæring vil gøre det svært for det offentlige at løfte ansvaret for at give befolkningen overordnede vejledninger i sundhed, samt at det vil påvirke familiernes sociale liv, fordi det vil blive svært at mødes om et måltid. (ih)
Skolemad på landsturne børn En række skoler landet over får i disse uger besøg af en trailer, der er indrettet som en fuldt udrustet skolebod. Målet er at få flere kommuner til at indføre sund skolemad. Bag den rullende skolebod, som i to måneder kører landet tyndt for at fortælle politikere, kommunale sundhedsmedarbejdere, elever og forældre om mulighederne for at indføre sund skolemad, står 1-2-3 Skolemad. Virksomheden har brugt de seneste to år på at udvikle og teste et nationalt skolemadskoncept. Udfordringen har været at lave et koncept, hvor maden er sund og ernæringsrigtig og samtidig så indbydende, at børnene gider spise den, fortæller Jan Michelsen, direktør i 1-2-3 Skolemad. ”Da vi startede for to år siden, lavede vi så mange sunde ting, at vi kun ramte lærerne og de børn, der var sunde i forvejen. Vi fik ikke fat i alle dem, der virkelig havde brug for at få en sundere kost. I dag indeholder menuen f.eks. også pølsehorn og kyllingeruller med tilbehør i form af råkost eller frugt. Fremover vil vi skrue op for sundheden trinvis, efter hånden som børnene har vænnet sig til at handle i skoleboden”, siger han. Moduler til hjemkundskab Konceptet inkluderer flere under- visningsmoduler til 6. klassernes timer i hjemkundskab, bl.a. om hygiejne, ernæring, pengehåndtering og arbejdsrutiner. ”Ideen er, at børnene i 6. klasse skal involveres i skolemadsprojektet. Den ene dag laver de mad efter vores opskrifter og lærer om sundhed og ernæring i hjemkundskab, og næste dag fungerer de som sundhedsambassadører, når de står i boden og ekspederer kammeraterne”, siger Jan Michelsen. Skolebods-skabelonen er lavet i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning og Landbrugsrådet og med støtte fra Fødevareministeriet. Arla støtter projektet En anden samarbejdspartner er Arla, der tidligt i projektet valgte bl.a. at påtage sig opgaven med at pakke og bringe ordrer ud til en del af skolerne. Derudover leverer Arla produkter som mælk, drikke Cultura, supper og koldskål til skoleboderne. ”Der er to årsager til, at vi har haft lyst til at gå med i projektet: Vi vil gerne understøtte et koncept, der har fokus på at bibringe børn og unge sunde spise- og drikkevaner i fremtiden. Samtidig kan vi måske gennem samarbejdet få en ny kanal til at få vore produkter ud til forbrugerne”, siger Lars Brødsgaard, business unit manager i Arla. I øjeblikket har 1-2-3 Skolemad aftaler med Ballerup, Høje Tåstrup og Vejle kommuner. Men landsturneen skaber stor interesse for konceptet, og flere aftaler er på vej, oplyser Jan Michelsen. (ih) Læs mere på www.123skolemad.dk 9
Page 1 and 2: e TEMA: Kost og forbrugeradfærd Ju
Page 3 and 4: ernæring Første skridt på en hel
Page 5 and 6: kost og forbrugeradfærd Fedme er i
Page 7: Forbrugerne mødes på nettet kost
Page 11 and 12: Produktnyt Forskningsnyt Ernærings

Kost og forbrugeradfærd e - Arla

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?