TEMA VIRKELIGHED - ORDET

Skrevet af Jacob Ludvigsen, stud. film- og medievidenskab
24
”
Sensationsjournalistikkens
eksistentielle søgen
De europæiske mediers voldsomme opmærksomhed på den uhyggelige sag om Natascha Kampusch er nem at tilskrive
en tidstypisk perverteret snagetrang. Samme forklaringsmodel appliceres nemlig ofte på fremstillingen af tilfælde som
Søren Ventegodt samt på intimsfære-tv som Extreme Makeover og Big Brother. Men er denne analyse for letkøbt? Bør
vi i stedet søge i mere eksistentielle dybder for at forstå mediernes interesseområder? ttog professor i filosofi Ole Fogh
Kirkeby analyserer Kampusch-sagen.
Og nu den største gåde af dem alle,
mine herrer: Hittebarnet Kaspar! Kas-
par har med autoriteternes samtykke
indvilliget i at komme her hver eftermid-
dag og på den måde lette samfundets fi-
nansielle byrde. Tak, Kaspar! Hans herkomst
forbliver den dag i dag mørklagt, damer
og herrer. Han er og bliver Det Europæiske
Kontinents Gåde.”
Sådan lyder (frit oversat) et brudstykke
af cirkusdirektørens præsentation af Kas-
par Hauser for byens befolkning i Werner
Herzogs Jeder für sich und Gott gegen Alle
(1974). Filmen bygger på den sande histo-
rie om Kaspar Hauser, der som 16-årig på
mystisk vis dukkede op i Nürnbergs gader
uden at kunne tale eller gå; angiveligt efter
at have levet i en mørk stald hele sit liv
uden reel kontakt til andre mennesker.
Efter flugten fra otte års fangenskab i
kidnapperen Wolfgang Priklopils varetægt
- og med en mørk kælder som fast bopæl
- er den 18-årige Natascha Kampusch ble-
vet Det Europæiske Kontinents Nye Gåde.
Hendes sande historie forbliver den dag i
dag mørklagt, damer og herrer, selvom hun
med det voyeuristiske samfunds samtykke
har indvilliget i at lette mediernes sensa-
tionshungrende byrde. Tak, Natascha! Tak
for at du lader dit ulykkelige liv spille en
hovedrolle i mediecirkusset, som Hauser for
en stund gjorde det i cirkusteltet!
Experimentum crucis
Og dog. Måske kan det ikke opstilles helt
så polemisk. Måske kan den menneskelige
drift efter at få et kick ud af andres fatale
skæbner ikke alene forklare, hvorfor Hauser
siden sin pludselige opdukken i 1828 har
været genstand for talrige intellektuelles
refleksioner og konspirationsteoretikeres
spekulationer, på samme måde som Kam-
pusch siden er blevet det.
Ole Fogh Kirkeby, professor i filosofi på
Handelshøjskolen i København, har fulgt
Kampusch-sagen med stor interesse og
mener ikke, at man skal undervurdere årsa-
gerne til mediernes fascination af sådanne
ekstremiteter: ”Man må spørge, hvorfor
pressen egentlig er interesseret i sådan en
historie, og det vil forekomme fuldstæn-
digt meningsløst, hvis den eneste årsag er
sensationsaspektet. I realiteten tror jeg slet
ikke, at pressen fungerer sådan. Selv i den
værste tabloidpresse undersøges der ofte
nogle helt basale problemer.”
Menneskets nysgerrighed omkring
Kampusch såvel som Hauser udspringer i
Ole Fogh Kirkebys optik fra samme kilde.
”Grundaspektet er vel en indbygget fasci-
nation af et ’experimentum crucis’ - et
nøgleeksperiment, der kan bruges til at
ORDET14 efterår/vinter 2006
finde ud af, hvordan mennesket forholder
sig til det sociale og til sproget. Det er
måske det eneste sted, man i praksis kan
iagttage, hvor meget menneskerne skylder
omgivelserne, og hvor meget vi har med
fra begyndelsen.”
Kærlighedens forbandelse
Fundamentet for fascinationen er ifølge
Ole Fogh Kirkeby en basal undren, der lig-
ger til grund for filosofi som sådan. Undrin-
gen tager helt oplagt fat i det anormale,
der så trækkes ud af det patologiske og ind
i en form, vi kan identificere os med. Dette
sker blandt andet gennem medierne. Gan-
ske naturligt ækvivaleres den almenmenne-
skelige fascination og undren i mediernes
genstandsfelt, og på et mere eller mindre
ubevidst plan drages pressen derfor også i
tilfældet Kampusch af mytiske, symbolske
forhold. Kampusch-sagen er i den forstand
ganske unik og indeholder mange væsentli-
ge problemstillinger, mener Ole Fogh Kir-
keby. Udover den føromtalte tematik om
vores relation til, afhængighed af og arv fra
omgivelserne og fællesskabet handler hi-
storien – selvom det kan virke lidt prekært
at hæfte netop det begreb på forholdet
mellem Kampusch og Priklopil – om kær-
lighed. ”Den udtrykker idealet om at have
den, man elsker, fuldkommen for sig selv.
Det at eje et menneske, næsten som man
ejer sin egen krop, er den ene pol i kær-
lighedsforhold i den vestlige kultur. På
den anden side er der det paradoks, at
jo mere vi elsker, jo mere må vi bruge
magt, hvilket naturligvis er i modstrid
med den anden pol af de menneske-
lige relationer, nemlig det frie valg,”
forklarer Ole Fogh Kirkeby.
I sørgelig forlængelse af magtens for-
bandelse i kærlighedsforholdet indeholder
sagen i Wolfgang Priklopils skæbne en mere
poetisk end filosofisk facet. ”Han udtrykker
i radikal forstand menneskets ensomhed.
Vi oplever alle sammen på et tidspunkt at
være nødt til at stjæle eller tigge os til men-
neskelige relationer. Selvfølgelig ikke i så
ekstrem facon, men alligevel. Det er et råb
på kærlighed og på retten til at have omsorg
for nogen, som vi sagtens kan identificere
os med.”
Mennesket i en kødsæk
Når magt på den måde udgør platformen
for (den ensidige) kærlighedsrelation som
hos Kampusch-Priklopil, øjnes desuden
problematikker, som har optaget utallige
filosoffer. ”Hvis man fuldkomment ønsker
at beherske et menneske, gør man sig også
fuldkomment afhængig af det. Det slår
frygteligt tilbage på en selv, hvilket man
også fornemmer i Kampusch-historien, og
det stiller på den måde det mærkelige og
væsentlige problem op om forholdet
mellem bøddel og offer,” uddyber
Ole Fogh Kirkeby. Et af de inte-
ressante perspektiver er, at
bøddelen Priklopil ikke har
stået på afstand af sit offer,
men har trådt frem for hende
og blottet sig. Forståelsen af
sådanne ekstreme eksempler på
bøddel-offer-mekanismen er vital,
da den kan hjælpe os til at afkode
vores hverdagsinteraktion: ”Vi reproduce-
rer hele tiden bøddel-offer-relationen i det
små, i vores samvær med hinanden. Det er
ORDET14 efterår/vinter 2006
Foto: