Den praktisk-musiske dimension i undervisningen - Aalborg ...

Den praktisk-musiske dimension i undervisningen
I N S P I R A T I O N S H Æ F T E
Et udviklingsprojekt på Kærbyskolen

Indholdsfortegnelse
Forord side 3
Mål og metode side 4
Eksempler på forløb:
Forår i Troldhøjen. Et projekt i børnehaveklassen side 7
Her er historien. Et emnearbejde i 5. klasse side 8
Hans og Grethe. Et eventyrtema i 4. klasse side 8
Farver i skoven. Et forløb i børnehaveklassen side 9
Kulde. Et tværfagligt projekt for alle klasser side 10
Fordybelsesdage med stomp i 6. klasse side 12
Billedtid. Et danskforløb i 6. klasse side 13
Nitana. Et indianertema i kontaktklassen side 13
Figurer i sprogundervisningen i 6.-7. klasse side 14
Den Kloge Gartner. Et musisk projekt for hele skolen side 15
Grønland. Et vinderprojekt i 6. klasse side 16
Odysseus. En skolekomedie i 5. klasse side 17
For fulde sejl. Et tværfagligt forløb i 6. klasse side 17
Forumspil på forskellige klassetrin side 18
Erfaringer og anbefalinger side 20
Litteraturliste side 22
Den praktisk-musiske dimension i undervisningen • Udgiver: Aalborg Kommunale
Skolevæsen, marts 2005 • Redaktion: Ressourcelærerne Lotte Damsgaard, Elin
Lundbye-Christensen og Gudrun Stefansson i samarbejde med udviklingskonsulent Helle
Truesen Porsdal og journalist Tinka Brøndum • Layout: Lise Særker • Foto: Kærbyskolen
og pressefotograf Marianne Andersen • Tryk: Prinfo, Aalborg • ISBN 97-887986330-3-7.
Inspirationshæftet kan bestilles i Pædagogisk Udviklingsafdeling hos Mette Christina
Jessen, mcj-kultur@aalborg.dk, tlf. 99 31 40 21 • Pris: 50 kr. • En elektronisk udgave kan
findes på skolevæsenets hjemmeside, www.daks.dk, under Publikationer.

Forord
"Vi har mange fælles sprog. Et af dem er det musiske. Gennem
det finder vi et fællesskab, hvor det talte ord kommer til
kort. Det går på tværs af lande- og aldersgrænser. Det giver
oplevelser, man er i fare for at forenkle, når der sættes ord på.
Det musiske og det faglige er ikke hinandens modsætninger,
men forudsætninger. At arbejde på mange niveauer med
hoved, hænder og hjerte giver større mulighed for, at både
oplæringen og indlæringen bliver autentiske".
Ud fra ovenstående anskuelser har Kærbyskolen i perioden
2001-2004 arbejdet med udviklingsprojektet "Den praktiskmusiske
dimension i undervisningen".
Projektet har modtaget støtte fra Aalborg Skolevæsen i
Bevægelse, der siden 1997 har ydet støtte til mere end 100
udviklingsprojekter på kommunens skoler. Intentionen er, at
skoleudviklingen tager udgangspunkt i den enkelte skoles
ønsker og behov samtidig med, at den har overførselsværdi
for øvrige skoler. Kærbyskolens formidling af erfaringer kan
inspirere andre skoler til at arbejde med en lignende pædagogisk
praksis.
Udviklingsprojektet på skolen tager fat på et område, hvor
der er behov for at styrke indsatsen og viderebringe inspiration.
I en tid, hvor omverdenens fokus er rettet mod de faglige
og målelige færdigheder, er det vigtigt ikke at glemme at arbejde
bevidst med den praktisk-musiske dimension.
Folkeskoleloven fastslår, at det praktisk-musiske er en vigtig
del af den almene dannelse, og at dimensionen skal medtænkes
– ikke kun i de traditionelt praktisk-musiske fag, men i
alle fag. Eleverne skal lære at bruge alle sanser til at få en hel-
FORORD
Projektets logo
hedsforståelse af undervisningens temaer, så forståelsen ikke
kun hviler på abstrakt viden fra bøger, men også på elevernes
egne oplevelser og sansninger.
Kærbyskolen har arbejdet bevidst på at inddrage den praktisk-musiske
dimension i alle fag, og der er indsamlet mange
positive erfaringer med den indflydelse, de praktisk-musiske
tilgange har haft på elevernes faglighed og trivsel, på evnen til
koncentration, de sociale kompetencer, selvopfattelsen og
evnen til medbestemmelse.
I lighed med de øvrige udviklingsarbejder under Aalborg
Skolevæsen i Bevægelse har projektet været koordineret af en
dialoggruppe med repræsentanter fra skolen og proceskonsulenter
fra Skoleforvaltningen.
Projektet blev slutevalueret i sommeren 2004, men den
praktisk-musiske dimension er blevet så rodfæstet på Kærbyskolen,
at der fortsat afsættes timer til ressourcelærere, som
kan være med til at fastholde, styrke og videreudvikle de praktisk-musiske
elementer i undervisningen.
Dette inspirationshæfte beskriver Kærbyskolens udviklingsarbejde
med vægt på videregivelse af ideer og erfaringer, som
forhåbentlig kan inspirere andre skoler til at fremme indsatsen
for at integrere det praktisk-musiske i undervisningen.
Hæftet kan kun formidle projektet med det skrevne sprog.
Men som skolen selv udtrykker det:
"Glem ikke gåsehuden, tårerne, duften og glæden – for det
er det, det drejer sig om!"
3
Nils Bell, rådmand

4 MÅL OG METODE
Alle børn skal have mange muligheder for at
udtrykke sig
En stor lyst til at konkretisere og synliggøre det praktiskmusiske
var årsagen til, at Kærbyskolen i 2001 søgte Aalborg
Kommunale Skolevæsen om blåstempling af udviklingsprojektet
"Den praktisk-musiske dimension i undervisningen".
Erfaringerne fra tidligere projekter på skolen var, at det praktisk-musiske
styrker elevernes udtryksevne og engagement,
deres fællesskabsfølelse og selvværd.
En ny struktur på undervisningen
Skolen ønskede at opfylde folkeskoleloven, som taler om
implementering af den praktisk-musiske dimension i alle fag.
Den ville finde frem til en organisering, som kunne fungere i
praksis ved hjælp af ressourcelærere, brug af faglokaler, hensyntagen
ved skemalægning osv.
Det praktisk-musiske skulle blive en integreret del af undervisningen
i alle fag og på alle klassetrin. Derfor skulle der
findes andre indgangsvinkler på eksempelvis fordybelsesperioder,
skolekomedier og tværgående emner.
Målet med projektet var at sikre det enkelte barn mange forskellige
praktisk-musiske oplevelser og undervisningsmetoder,
så det bliver i stand til at udtrykke sig praktisk-musisk på
mange måder.
Lærerkollegiet skulle påvirkes til at være mere praktiskmusisk
orienteret, så sanserne, de mange intelligenser og
følelserne ville blive brugt som indfaldsvinkel til børns forskellige
måder at lære på.
Ildsjæle blandt lærerne
Projektideen blev født af tre lærere, der underviser i henholdsvis
musik, billedkunst og drama. Det var praktiske erfaringer,
en stor lyst og en udstrakt opbakning fra skolens ledelse, der
bar projektet fra start, mens den teoretiske viden blev "fyldt på"
undervejs.
Den ene lærer havde i 1999-2000 deltaget i Den Musiske
Skoles dramakursus på Skolernes Dramacenter i Aalborg med
dramalærerne Susanne Braad Andersen og Jørn Munch
Nielsen.
I 2001-2002 deltog to af lærerne på kurset "Musik, bevægelse
og drama" i Skørping med musiklærer Erik Lyhne, Århus
Dag- og Aftenseminarium, musikpædagog og komponist Michael
Madsen, drama- og musikpædagog Gunhild Brethvad og lærer
i rytmisk musik og dans, Jytte Mosekjær.
Alle tre lærere har også haft stort glæde af at hente inspiration
på Musiklærerforeningens årlige Vrå-kursus.
Praktisk-musiske "virkemidler" havde lærerne nok af, og
hertil kom troen på, at nye indfaldsveje til skolens gode traditioner
med skolekomedie, julespil, musicals, morgensang m.v.
kunne være med til at styrke den praktisk-musiske dimension.
Praktisk-musisk bistand
Ved projektets start blev der etableret en ressourcegruppe, der
bestod af de tre lærere. Gruppens opgave var – og er – at tilbyde
praktisk-musisk bistand inden for musik, drama og billed-

Vi er betydningsbærere i forhold til både børn og kolleger.
Børnene ser en voksen, der bl.a. husker sanserne. Vi
siger ikke bare, at de skal være kreative, vi er det selv i
vores møde med dem.
Citat: Ressourcegruppen
kunst i såvel de praktisk-musiske fag som alle øvrige fag og
aktiviteter.
Ligesom lærerne i mange år har kunnet trække på en it-vejleder,
når det gælder it i undervisningen, kan de nu hente praktisk-musisk
assistance fra ressourcelærerne, der tilsammen
har 160 lektioner til rådighed om året til assistance i klasserne.
I opstarten fik alle lærere uddelt et ønskeskema fra ressourcegruppen,
og denne praksis fungerer stadig, idet der
hvert år før sommerferien uddeles et skema, hvor lærerne kan
komme med ønsker for det kommende skoleår.
MÅL OG METODE
Ressourcegruppen tilbyder bl.a.:
- at hjælpe ved fordybelsesdage, både med planlægningen og
som ekstra ressourcepersoner
- at hjælpe med at finde materialer
- at inspirere til at inddrage flere praktisk-musiske aktiviteter i
undervisningen
- at indgå i undervisningsforløb som ressourcelærere
- at bidrage i planlægningen af emner/temaer
- at holde interne kurser
- at indgå i skolekomedier
- at være behjælpelig med små dramaforløb
Eleverne bør sikres stor bevægelsesfrihed, både kropsligt,
åndeligt og udtryksmæssigt, så det personlige
engagement får bedre vilkår.
Skolens målsætning med projektet
5

6 MÅL OG METODE
Faser og byggeklodser
Når ressourcegruppen samarbejder med lærerne om et tema,
inddeler de typisk arbejdet med den praktisk-musiske dimension
i tre faser.
Første fase er optakten, der handler om valget af oplæg og
oplægsform. Giver oplægget børnene en oplevelse – pirrer det
fantasien? Arbejdes der f.eks. med lydkulisser, rollespil,
smagsprøver eller fortælling?
Fase to – fordybelsen – drejer sig om organisering. Hvordan
bliver der tid og rum til børnenes fordybelse? Hvilke materialer
er der til rådighed – er det computere, bøger, film eller f.eks.
symaskiner? Hvilke færdigheder skal eleverne træne, for at
udtrykket kommer frem?
Viden og træning er nødvendige forudsætninger for, at
udtrykket kan fremstilles. Børnene skal huske fantasien og
kreativiteten, men de må ikke give køb på fakta.
Sidste fase er afslutningen med fremlæggelse af produktet.
Her skal det sikres, at fremstillingen af det praktisk-musiske
udtryk går hånd i hånd med den tilegnede viden, så både fordybelsen
og fremlæggelsen opleves som meningsfulde for eleven.
Når børn får lov til at fremlægge deres produkt for andre,
øges dybden af læringen.
Byggeklodsmetoden
Skolen har gode erfaringer med at skabe helheder ud fra gennemarbejdede
elementer. Elementerne betragtes som bygge-
Husk hoved, hænder og hjerte.
De musiske læreres motto
klodser, der sættes sammen til sidst. Byggeklodsmetoden bruges
på alle klassetrin med forskellig form og varierende indhold.
Hos de yngste elever arbejdes og eksperimenteres der
inden for den valgte temaramme med f.eks. sange, rytmer, rim,
remser, bevægelse, dramaøvelser, former, farver og teknikker.
Til sidst samles delene til en helhed. Denne fremgangsmåde
giver en tryghed, der befordrer børnenes skabertrang, fordi
de får mulighed for selv at fantasere, påvirke og være en del
af processen.
Byggeklodserne kan også være personlige kompetencer,
der er erhvervet i fritiden, f.eks. fra gymnastik, dans, musikundervisning
m.v. De personlige færdigheder giver en hurtigere
finish, og alle oplever, at det ser ud af noget og lyder af noget,
når man bruger byggeklodserne (f.eks. Den Kloge Gartner –
se side 15).
Samtidig oplever børnene, at færdigheder erhvervet i én
sammenhæng kan genbruges i en anden.
Spilleregler for samværet
Når der arbejdes praktisk-musisk med et tema, sørger lærerne
altid for at udstikke tydelige spilleregler for samværet. Det er
især vigtigt blandt de yngste elever, at der er klare regler.
Skolen anvender bl.a. elementer fra "Classroom management",
nedtælling, klap, streger på gulvet m.v., da disse elementer
har vist sig meget brugbare.

Forår i Troldhøjen
Flere forløb med musik, billedkunst og drama i børnehaveklassen
har vist, at det praktisk-musiske træner børnenes koncentration
og øger deres kendskab til materialer, instrumenter
og egne udtryksmuligheder. Børnene får også en bedre forståelse
for, at det er vigtigt at have gode arbejdsvaner.
Børnehaveklassen har bl.a. arbejdet med projektet "Forår i
Troldhøjen". Projektet er velegnet i hele indskolingen, fordi trolde
befordrer fantasien og byder på gode muligheder for identifikation
og arbejde med individuelle udtryksformer.
Tidsrammen var fire lektioner musik, fire lektioner billedkunst,
tre lektioner dramaleg og en fælles lektion til opførelse af stykket.
Mystik og uhygge
Lærerne lagde vægt på, at alle troldetimer var omgærdet af
mystik, uhygge og brug af dramatiske evner.
I billedkunst blev der talt om troldes egenskaber, udseende
og bevægelser. Børnene lavede blyantskitser på papir og
skabte efterfølgende deres egen trold i chamotteler med fokus
på troldens udtryk og særheder. De samlede også materialer i
skoven og lavede troldehuler, så de brændte trolde kunne
udstilles i hulerne ved opførelsen af "Forår i Troldhøjen".
I musik og drama arbejdede børnene med remser, som blev
illustreret med bevægelser og brugt som rytmeøvelser. Klassen
talte om, hvordan en trold ser ud, lugter og bevæger sig.
Der blev lavet troldebevægelser til forskellige typer musik,
og rytmeinstrumenterne blev både brugt som pulstræning og
som illustration af forskellige typer trolde.
EKSEMPLER PÅ FORLØB
Lærerne fandt gode sange i "Sange om Trolde”, bl.a. "En trold,
en trold", hvor rytmeinstrumenter illustrerer de figurer, trolden
tryller frem, "Hvor er vores troldehaler", hvor børnene fanger
hinandens troldehaler, og "Tre trivelige trolde", som børnene
nemt kan lave en dans til.
Opvisning for forældre
De sidste lektioner agerede børnene trolde i et hjemmelavet
troldeeventyr, hvor de skiftevis kom med remser, sange og
improvisationer til lærerens fortælling. I sidste lektion blev alle
elementer samlet. Forældrene og 1. klasserne var inviteret, og
børnene havde troldeører og haler under opførelsen af "Forår
i Troldhøjen".
Trolderemsen
Ælle bælle bule bang. Sol og måne kæp og stang.
Ister bister sømandsknæk. Du er VÆK!
På VÆK starter en tagfat-leg. Børnene tramper i
takt, når de tæller:
1-2-3. Kom så skal I se (pegefinger lokker)
4-5-6. Først en gammel heks (krum ryg og hænder
som kløer)
7-8-9. Så lidt hekseri (tryllefagter)
10-11-12. Og så en gammel trold! (stort hop frem)
7

8 EKSEMPLER PÅ FORLØB
Her er historien
En 5. klasse på Kærbyskolen har haft et forløb i dansk, historie
og billedkunst, hvor ideen var at bruge forældres og bedsteforældres
viden til at øge forståelsen for historie, tid og sammenhæng.
De tre fag leverede tilsammen 12 lektioner om
ugen i de 10 uger, forløbet varede.
Målet med forløbet var at gøre børnene bevidste om samspillet
mellem historisk udvikling og levevilkår. De skulle opleve
at være et led i en historisk kæde og være med til at give
historien liv. Projektet ville give dem viden om årene 1930-
2001 og øge deres kendskab til danskfaglige redskaber. De
ville ligeledes blive trænet i at bruge databaser og søgeredskaber.
Tre generationers erindringer
Eleverne skrev selv historien med udgangspunkt i de tre generationers
barndom og erindring. Det hele blev samlet omkring
en tidslinje, der gav overblik og sammenhæng. Tidslinjen rummede
erindringer fra elevens barneår i 90'erne, forældrenes
som børn/unge i 60-70'erne og bedsteforældrenes som
børn/unge i 30-50'erne.
Eleverne fik kendskab til de forskellige perioder gennem
historie, litteratur, politik, musik m.m. Den personlige historie
blev sammenkoblet med lokalhistorien, Danmarkshistorien og
verdenshistorien med afsæt i spørgsmål til forældre og bedsteforældre.
Eleverne fordybede sig i de begivenheder, deres
Som afslutning på et eventyrforløb i 4. klasse fik eleverne
mulighed for at bearbejde og integrere eventyrtrækkene i
“Hans og Grethe” kropsligt i grupper. Der var afsat fire lektioner
samt tid til fremlæggelse.
Musikgruppen arbejdede med spændingskurven og
synliggjorde spændingen i eventyret gennem musik og
lyde.
Billedgruppen arbejdede med persongalleriet og synlig-
forældre og bedsteforældre fortalte om, og fandt derigennem
baggrundsstof til den videre bearbejdning.
Produkter som websider
De danskfaglige områder omfattede digtning, interviewteknik,
erindringsskrivning, faglig læsning, novelleskrivning og drama.
Der blev arbejdet konsekvent med procesorienteret skrivning.
I historie blev der fokuseret på kildesøgning, kildekritik, det
historiske billede, overblik og fordybelse i en historisk periode.
Billedkunst bidrog med akvarelteknik, tidstypiske kunstbilleder
og billedbehandling på computer.
Alle produkter blev lavet som websider i FrontPage Express,
som eleverne er fortrolige med. For at skærpe interessen for
de andres websider, fik eleverne en web-quest med spørgsmål,
der ledte dem rundt og "tvang" dem til at reflektere over
det læste, sete og hørte.
Læs mere om projektet på www.kaerbyskolen.dk/klasserne/lotteskl/historie/historie/index.htm
Hans og Grethe i musisk fortolkning
gjorde personernes karakteristik ved hjælp af modellervoks
og farve.
Dramagruppen arbejdede med synsvinklen. Hvad sker
der med eventyret, når synsvinklen ændres til faderens,
stedmoderens – eller heksens? Hvordan fortolker den
enkelte elev den tildelte rolle? Metoden kan bruges inden
for alle genrer, da faglige begreber altid huskes bedre, når
de kropsliggøres.

Farver i skoven
I et forløb om farvelære arbejdede børnehaveklassen med
"Farver i skoven". Der var afsat tre x to lektioner til projektet.
Iført regntøj og gummistøvler drog børnene ud i skoven,
hvor de blev opfordret til at samle skovens farver ind. De hjalp
hinanden, og der blev lugtet, smagt, gravet, plukket, mærket
og iagttaget.
Farveblandinger
Ude i naturen tegnede, malede og eksperimenterede børnene
med materialernes farver på store stykker hvidt papir.
I klassen blev der arbejdet med øvelser i grupper på tre. Hver
gruppe fik udleveret et stykke japanpapir, som skulle forsynes
med tre farvecirkler i komplementærfarverne blå, rød og gul.
Børnene forbandt farverne med cirklende bevægelser med
pensler og vand. De erfarede, at rød+gul giver orange, blå+rød
giver violet, blå+gul giver grøn, og alle farver blandet giver
brun.
Grupperne fik et stykke hvidt sulfitkardus i A2-størrelse, som
de forsynede med klatter af rød, gul og blå vandfarve. Børnene
pustede gennem sugerør ned på klatterne, så farverne flyttede
sig, og de kunne se, at der opstod nye farver, når farverne
ramte hinanden.
Børnene malede også hver sin plexiglas-trykplade med et
tyndt lag acrylfarve. Farverne blev skabt ved at blande blå, rød
og gul. Et stykke kraftigt hvidt papir blev placeret oven på den
malede trykplade og trykket ned med hænderne. Da papiret
blev trukket af pladen, havde det efterladt et aftryk af det malede
billede.
Til sidst blev børnenes tryk, billeder og eksperimenter
hængt op på hvide baggrunde sammen med fotos af børnene
i processen. Udstillingen blev set af forældrene ved det efterfølgende
forældremøde.
EKSEMPLER PÅ FORLØB
9

10 EKSEMPLER PÅ FORLØB
Kulde – et tværfagligt emne
Kulde er et emne, der egner sig godt til tværfaglig deltagelse
på mange klassetrin. Det erfarede skolen i et forløb, hvor ideen
var at sammenholde fakta med associationer, eksperimenter
og fantasi.
Første fase fokuserede på sanserne. "Snedronningen" blev
læst op fra en fortællestol, der var dekoreret med vat, stanniol
og velour. I baggrunden var der lyd af storm. Børnene lukkede
øjnene, og en isklump blev sendt rundt. Hvad mærkede de?
Der blev lavet associationsøvelser i rundkreds: En bold blev
kastet fra den ene til den anden, mens de sagde "kuldeord".
Der var også blindeøvelser, hvor eleverne valgte et af kuldeordene
og gik rundt imellem hinanden "i blinde". Opgaven var at
finde sammen med dem, der havde valgt det samme kuldeord.
Fordybelsen
De yngste klasser sang danske vintersange, mens de ældre
årgange arbejdede bredt med emnet. I dansk, kristendom og
historie læste de om Grønland, skrev digte, stile, rapporter, så
film m.v.
Det er godt at være god til noget. Der skal træning til. Når
færdigheder er blevet automatiseret, er der reelt overskud
til, at det kreative kan udfoldes.
Citat: Ressourcegruppen
I natur og teknik handlede det om krop og kulde. Eleverne iagttog
krystaller, der blev frembragt i forsøg – kobbersulfat (blå
krystaller), sukker (gule krystaller) og fikseringssalt (hvide
krystaller).
I matematik blev der bl.a. arbejdet med en Power Point
præsentation af DMI statistikker med diverse fotografier, malerier
og skulpturer af sne og is.
Billederne fortalte
I billedkunst lavede børnene mosaikker, hvor de limede små
stykker rivepapir og sølvfolie på en sort baggrund i et mønster.
Bagefter tilføjede de snefnug, istapper, isvæsner osv. med
farvekridt og farveblyanter i blå, hvide, grå og sorte farver.
Der blev malet iskrystaller på gamle vinduer fra en glarmester,
og glasmalingens effekt blev forstærket af en lyskilde bag
vinduerne. Der opstod også spændende effekter, da eleverne
tegnede snealfer med oliepastel på kraftigt papir og malede
oven på med vandfarve.
I lag på lag-malerier blev der malet abstrakte mønstre med
akrylfarve på store stykker papir. Da farven var tør, fandt børnene
former, der lignede istapper, sne m.v. Formerne blev
fremhævet med Caran d’Ache Neocolor. Øverste lag var
monotypi-tryk med akrylmaling på en plexiglasplade.
Emnet i lyd og drama
Eleverne sang "kuldesange" og satte lyd på kulden. Der blev
lavet lydeffekter til "Snedronningen" og arbejdet med rytmise-
Jeg har faktisk set en sne-alf, en dag jeg faldt i sneen og
lå helt stille.
Citat: Laura, børnehaveklassen

ing af kuldeord, rim, rap og sammenspil. Der blev også lyttet
og tegnet til Vivaldi’s "Vinter".
Børnene mimede den smeltende snemand, de stille snefnug,
snestorm, osv. De lavede en tv-reklame for is med vanter,
huer og tørklæder som rekvisitter, ligesom de lavede fingerteater
med vanter og handsker. Der blev også arbejdet med
bordteater, hvor børnene skaffede dukker, dyr og figurer og
selv satte et stykke sammen.
Der blev lagt vægt på, at børnene både brugte deres faktaviden
og fantasien. I slutfasen skete det bl.a. gennem en quiz,
hvor børnene selv lavede opstillingen og spørgsmålene.
Kuldetemaet kan tilrettelægges som kortere eller længere
forløb, afhængig af vinklen og antallet af fag, der involveres.
Gode kuldesange
Dansk Sang:
Spurven sidder stum bag kvist
I sne står urt og busk i skjul
Sneflokke kommer vrimlende
Det er hvidt herude
Gråvejr, hundekoldt
Vinter
Snemand Frost og frøken Tø
Slæden slingrer
Så fik vi kulden
Se og syng 2:
Ka’ det aldrig bli’ vinter
Se, se, se i nat er faldet sne
Vinter, vinter kold
Vintergækken
Snevejr
Det er blevet vinter
Snemanden
Årstidernes musik:
Den nye sne
EKSEMPLER PÅ FORLØB
11

12 EKSEMPLER PÅ FORLØB
Fordybelsesdage med stomp
En 6. klasse har haft stor fornøjelse af tre fordybelsesdage
med stomp. Ideen var at give børnene
et sammenhængende forløb, som viste, at
fordybelse ikke kun er forbeholdt de boglige fag.
I musiktimerne inden fordybelsesdagene
trænede eleverne samba, hip hop, breaks og
andre rytmer på tønder, stokke, koste og skrammel.
De lærte også en dans.
Eleverne kom selv med forslag til de tre dages
stomp-arbejde, og de blev enige om, at temaet
skulle være "En skoledag".
Skoledagen blev delt op i forskellige "afsnit",
som børnene bød ind på – f.eks. skolen åbner,
dansk, frikvarter, idræt, hjemkundskab, matematik,
hos tandlægen, fri!
Arbejdede i grupper
Børnene arbejdede i grupper, og lærerne bidrog
især som konsulenter på rytmesiden. Da grupperne
havde lavet deres indslag, blev elementerne
sat sammen til en helhed.
Stort set alle børn var aktive hele tiden – enten
på scenen eller som rytmebaggrund. Det var vigtigt
for forløbet, at det hele hang sammen til
sidst, så det ikke fremstod som seks gruppers
arbejde vist i seks afsnit.
Forløbet er også velegnet på valghold i musik
og drama.
Fedt, nu kan jeg selv falde ind i rytmen, når
jeg er kommet ud af den!
Citat: Jeppe (efter at have spillet energisk
på koklokke i halvanden time)

Billedtid – et danskforløb i 6. klasse
En anden 6. klasse har arbejdet med billeder med udgangspunkt
i materialet "Billedtid". Ideen var at lade en teoretisk billedanalyse
danne optakt til elevernes egen billedproduktion,
så den nyerhvervede viden blev afspejlet i billederne.
Der var afsat seks lektioner til projektet, som blev indledt
med et oplæg om farveblandinger, farvevalg, perspektiv og
materialevalg. Eleverne fik demonstreret enkle teknikker og så
eksempler på færdige billeder.
På et bord lå en bunke farvetryk af kunstværker fra bøger,
kunstkalendere, plakater, blade, postkort m.v. Hver elev valgte et
billede, klippede et udsnit ud og placerede det på farvet karton.
Eleverne malede nu videre med Caran d'Ache Neopastel.
De blev opfordret til at ramme de originale farveblandinger i
brudstykket så præcist som muligt. Stilen i det oprindelige billede
skulle også bibeholdes, men udtrykket og stemningen
måtte gerne ændres og tilføres et personligt præg.
Bagefter analyserede og diskuterede eleverne ivrigt hinandens
værker. Konklusionen blandt lærerne var, at aldersgruppen
er "sulten" efter at arbejde praktisk med et emne, og at det
er en god ide at vælge billedkunst, som eleverne ikke har som
skemafag i 6. klasse.
EKSEMPLER PÅ FORLØB
Indianerpigen Nitana i kontaktklassen
Fem drenge på 12-14 år i en af specialklasserne har
arbejdet med et indianertema. Som afslutning på temaet
havde de en musikdel, der skulle samle forløbet for dem.
Den praktisk-musiske assistance var fire modulers musikundervisning.
Klassen tog udgangspunkt i historien om indianerpigen
Nitana fra Kirsten og Kjeld Fredens bog, "KI YO WAH".
Klassen agerede dele af historien, sang sangene, spillede
enkle arrangementer til sangene, lærte en snedans, eksperimenterede
med instrumenterne, illustrerede dag og
nat og byggede et uvejr op med lyde.
Gentagelser og overskuelighed er vigtige faktorer for børn
i en kontaktklasse. Historien opfyldte disse krav, og de fem
drenge var meget stolte, da "Indianerpigen Nitana" blev
opført for forældrene.
For lærerne var det en stor oplevelse at se, hvor stor
betydning det har for børnene, at de nåede frem til et fælles,
færdigt produkt.
Materialet rummer mange muligheder for udfoldelse,
eksperimenter og både faste og løse rammer og er derfor
meget velegnet til undervisning i specialklasser og de
yngste klasser.
13

14 EKSEMPLER PÅ FORLØB
Figurer i sprogundervisningen
Projektet "Dough-dolls" var et forsøg på at gøre engelskundervisningen
dynamisk og procesorienteret. Målet var at
undersøge, om et anderledes materiale kunne være med til at
differentiere undervisningen og engagere eleverne i 6. og 7.
klasse over en længere periode.
Der var afsat fem lektioner, men forløbet kan udvides med
flere lektioner og yderligere elementer.
Dukkerne fik liv
Eleverne sad om et stort bord. Der blev udleveret en lille og en
stor klump dej (modellervoks) til alle. Eleverne skulle forme en
figur under bordet og mærke efter, hvad det var for en. Efter få
minutter blev figurerne sendt af sted til venstre under bordet.
Der blev modelleret videre med den nye klump, stadig uden at
kigge. Dette blev gentaget to gange.
De praktisk-musiske fag har ikke eneret på de kreative
læringsprocesser. De kreative læringsprocesser findes i
alle fag.
Citat: Tor, 9.c, Risskov Skole (Kvan 53)
Figurerne blev nu sendt tre gange mod højre. Eleverne skulle
mærke, hvad det var for en figur, der kom tilbage til dem, og gøre
den færdig. Figurerne kom frem i lyset, og eleverne skulle kigge
på den og fortælle, hvad det var for en.
Figurerne blev sendt en gang til højre, og eleverne skulle
igen kigge, give figuren navn og lave en gave til den.
Herefter tog klassen en runde: "Introduce the dough-doll –
what’s its name? What kind of gift did you give it?"
Figuren gik tilbage til ejermanden med navn og gave.
Eleverne skrev de ord, der passede på deres figur, på tavlen.
De talte om, hvad der skal med i en beskrivelse af et væsen:
Looks (hair, face, body, limbs), temper (happy, angry, moody,
sad), hobbies, family, social netwoorks.
Homework: Describe your doll.
Eleverne udtænkte situationer, der kan udspille sig blandt
tre-fire figurer, f.eks. waiting at a busstop, having dinner together.
What happens? Grupper på tre-fire lavede de nævnte
dramaer med figurerne.
Homework: Write a page in the diary after this episode.
Projektet viste, at især drengene blev mere engagerede end
normalt, og ved årets slutevaluering blev forløbet nævnt som
et af de mest interessante.

Den Kloge Gartner – et projekt for hele skolen
Den Kloge Gartner var et genialt projekt og en fantastisk indledning
til arbejdet med de mange intelligenser.
Citat: Lærer på Kærbyskolen
I 2003 satsede skolen stort ved at lave et praktisk-musisk projekt
med alle 350 børn fra 0.-7. klasse og specialklasser samt 30
lærere som aktører.
Inspirationen var Inger Ubbesens eventyr "Den Kloge Gartner"
med iørefaldende sange og musik. Eventyret er bygget op over
Howard Gardners teorier om de mange intelligenser og lægger
op til praktisk-musisk tænkning i arbejdsprocessen.
Byggeklodserne
Ressourcegruppen var tovholder på projektet. Gruppen tænkte
de kreative tanker, organiserede, fordelte børn og lærere,
lagde planer, købte ind etc. En lynopsætning af stykket på et
lærermøde dannede optakt, og herefter gik lærerne i gang
med at strukturere arbejdet i fire storgrupper på hver 75 børn.
Storgrupperne kreerede et bud på løsningen af den opgave,
de havde fået, og lærerne sikrede, at der også blev skabt plads
til børnenes ideer.
Historien blev præsenteret i klasserne i ugerne inden
opførelsen, mens sangene blev lært under de daglige morgensamlinger
for hele skolen. Arbejdet i storgrupperne og selve
opsætningen af stykket fandt sted over tre fordybelsesdage.
EKSEMPLER PÅ FORLØB
Velkommen i Europahallen
Stykket blev opført i Europahallen, hvor der var professionelt
lyd- og lysudstyr og gode publikumsfaciliteter. Lejen blev dækket
af entréindtægten fra de mange forældre, søskende,
bedsteforældre m.v., der mødte op.
Forestillingen på 45 minutter blev en stor succes. Alle elever
havde stort udbytte af forløbet, og skolen modtog takkebreve
fra både forældre og bedsteforældre.
Ressourcegruppen beskriver vejen til succes således:
- Kollegerne motiveres, engageres og siger "Yes, det vil vi!"
- Skolens ledelse og skolebestyrelsen bakker 100 procent op
- Al det praktiske styres af ressourcegruppen, så kollegernes
kræfter frigøres til det pædagogiske arbejde
- Børnene forberedes grundigt, så de føler sig trygge i den
store sammenhæng
- Kolleger, børn, forældre og DUS informeres grundigt i forløbet
- Der skal være gode fysiske rammer, så publikum kan se og
høre
- En forestilling skal være lang nok til at være en forestilling og
kort nok til, at alle kan holde koncentrationen
- Børnene skal opleve den fælles indsats frem mod det fælles
produkt
- Der skal være plads til børneudtryk og børneaftryk
Når vi skal lave musical på skolen igen, vil jeg gerne
være med. Jeg synes, jeg var sej til at rappe, og det var
fedt med et rigtigt prof. orkester.
Citat: Rolf, K8
15

16 EKSEMPLER PÅ FORLØB
Grønland – et vinderprojekt
Allerede inden Kærbyskolen tog hul på udviklingsprojektet om
den praktisk-musiske dimension, havde skolen gennemført
flere projekter, hvor der blev arbejdet med de mange kundskabsformer.
Et af de meget spændende projekter var "Verden ind i klassen
– klassen ud i verden", der i 2000 sikrede 5.a en vinderrejse
til Grønland i en konkurrence, som forlaget Skolemedia
udskrev i forbindelse med Sirius Ekspeditionen med Kronprins
Frederik.
Ideen med projektet var at lægge vægt på de særlige grønlandske
livsvilkår – set gennem geografi, biologi, historie,
sagn, myter og kunst.
Klassen arbejdede med emnet i stort set alle lektioner i 10
uger. De faglige mål var, at eleverne fik grundlæggende indsigt
og viden om Grønland i dag og i tidligere tider. It-fagligt var det
målet, at eleverne skulle læse hypertekst, kommunikere på
internettet og præsentere projekter på websites.
Den Digitale Slæderejse
Skolemedias netbaserede undervisningsmateriale, "Den Digitale
Slæderejse", dannede grundlag for forløbet, og emnet blev
gjort nærværende af mails fra Lars Ahlberg i Tasiilaq og
spændende foredrag af "eksperter" – en grønlænder, en far,
en mors bekendt, en tidligere Sirius-mand m.v.
Da klassen havde sporet sig ind på emnet, blev forløbet
opdelt i to faser. Den første del blev baseret på fælles oplevelser,
den anden på individuel fordybelse og indsigt.
I fordybelsesfasen valgte eleverne det emne, der optog dem
mest. Nogle arbejdede to og to, andre alene. Eleverne trak på
information fra biblioteket og internettet, ligesom de mailede
med de eksperter, skolen havde kontakt til. De brugte programmet
LogBog til at styre og organisere arbejdet, og lærerne
sørgede for daglig respons.
Arrangement for forældrene
Resultatet af arbejdet blev præsenteret for forældrene ved et
eftermiddagsarrangement, hvor der bl.a. blev vist en lille tvudsendelse
og en teaterforestilling, ligesom der blev opført
dukketeater, rappet og budt på Grønlands-quiz og projektpræsentationer
på internettet.
Alle grupper skulle også videregive deres viden via en eller
flere websites, og stor set alle lavede deres html-dokumenter
fra bunden.
Læs mere på www.kaerbyskolen.dk/klasserne/lotteskl/green
land/index.htm

I 2000 valgte skolen at lade et danskforløb med litteraturarbejde
danne basis for den årlige skolekomedie, der blev
opført af 5. klasserne. Skolen ønskede at afprøve, hvordan
børnenes egne ideer kan integreres, så produktet bliver deres
eget, og publikum får en spændende oplevelse.
Projektet omfattede alle dansktimer i en måned samt en
emneuge. Ressourcegruppen dækkede musik, billedkunst,
drama, teknik og lyd. Målet var at lave en skolekomedie, hvor
børnene ikke skulle begynde med at lære replikkerne, inden
de egentlig forstod, hvilke roller de havde. Der skulle begyndes
i omvendt rækkefølge.
Forskellige fortæller-universer
En måned før premieren havde de to klasser læst og fået læst
tre forskellige udgaver af Odysseus (se litteraturlisten). De tre
udgaver blev valgt, fordi de repræsenterede spændende fortæller-universer
med forskellige synsvinkler.
Villy Sørensens udgave appellerede i overraskende grad til
børnene, og Pontoppidans version har masser af saft og kraft:
"Han tumlede baglæns omkuld og laa med den laskede nakke i
For fulde sejl
En 6. klasse har arbejdet med undervisningsmaterialet "For
fulde sejl" som et tværfagligt forløb i dansk, natur og teknik.
Forløbet er tilrettelagt som en storyline, hvor undervisningen
fører eleverne ad en sørute fra Svendborg til 10 forskellige
lande i tre verdensdele.
På den fiktive rejse tvinges eleverne til at medvirke med
godt sømandskab – f.eks. med proviantering, skibskonstruktioner,
kortlæsning, brug af kompas, indvinding af drikkevand
fra saltvand, logbogsskrivning og meddigtning.
Materialet er så omfattende, at forløbet kan strække sig over
flere måneder. Det kan også afkortes til få uger, hvis der kun
arbejdes med enkelte lande.
Læs mere om forløbet på www.kaerbyskolen.dk/klasserne/
lotteskl/For%20Fulde%20Sejl/forside/forsiden.htm
EKSEMPLER PÅ FORLØB
Odysseus – en skolekomedie
støvet og snorkede og gylpede i søvne vin og menneskekød op."
Fra starten blev der snakket om følelser, stemninger og sansninger,
og hvordan de kunne overføres til effekter på scenen.
Eleverne skrev ideerne ned for at bruge det til opsætningen.
Det grundige litteraturarbejde levendegjorde personerne for
børnene, så det faldt dem ikke svært at improvisere ordene, da
rollerne var ønsket og fordelt – karaktererne var jo "klædt på".
I den sidste fase skrev børnene mange af replikkerne til de forskellige
scener.
Børnene gav den hele armen: Polyfem brølede, Odysseus
råbte, Kirke skreg, Kalypso dansede, og målet blev nået.
Børnene oplevede at deltage i en proces, hvor de var medbestemmende
og følte ejerskab til det færdige produkt.
Læs mere på www.kaerbyskolen.dk/klasserne/gudrunskl/
Odysseus/Billeder/odysseus1.htm
Det er det praktisk-musiske, der gør det sjovt at være
lærer. Vælg det, mærk det, få øjne op for det – TURD DET!
Citat: Ressourcegruppen
Mandag 12/11-01. Afgang fra
Svendborg kl. 8.00. Vi har god
vind og sejler ca. 10 knob i
timen. Kl. 11.30 vind fra vest
og sydvest, 10 til 13 meter i
sekundet, og vi sejler stadig
med 10 knob i timen. I eftermiddag
skifter vinden fra nordvest. Vi har Kalundborg ved
styrbord (højre) og passerer snart Samsø ved bagbord
(venstre). Muligvis regnbyger til aften.
Første side i klassens logbog for Aurora
- alt rejser i det hele Univers! Selv den fattigste Mand ejer
tankens vingede Hest…"
Citat: H.C. Andersen
17

18 EKSEMPLER PÅ FORLØB
Forumspil – en del af hverdagen
Da elevrådet i 1999 arbejdede med skolens trivselshandleplan,
var det et ønske, at alle klasser blev tilbudt forumspil.
Siden er forumspillene blevet et fast tilbud i elevernes skolegang.
Tidsrammen for et forløb er typisk fire x to lektioner.
At styre sig eget liv
Forumspillene er med til at øge rummeligheden og stimulere
de mange intelligenser, fordi eleverne får mulighed for at forholde
sig kropsligt til f.eks. fordomme, mobning, racisme og
ignorance.
Spillene tager fat på et problem, der er aktuelt for gruppen.
Problemet vises i et kort stykke, og publikum får mulighed for
at træde ind i stykket og komme med løsningsforslag. Spillene
gør det muligt for eleverne at indleve sig i forskellige situationer,
de måske allerede har mødt i skolen eller i fritiden.
Der arbejdes med at bevidstgøre børnene om, at de har
muligheden for at styre deres eget liv. De oplever, at de er vigtige
i et fællesskab, og at de kan være med til at modvirke
undertrykkelse.
Skolen gennemfører hvert år et forløb for 3. klasserne, hvor
forumspillene har vist sig at være gode til at belyse problematiske
situationer og sociale aspekter i børnenes hverdag.
I 7. klasserne er erfaringerne med spillene også positive. De
ældre elever får flere nuancer frem og er ofte gode til at tale
meget åbent om de problemstillinger, spillene tager fat på.
Fire faser
Arbejdet med forumspil deles typisk i fire faser: Opvarmning,
vurderingsøvelser, statueøvelser og selve forumspillet.
Opvarmningen har til formål at skabe en accepterende
stemning, en blanding mellem leg og alvor. Eksempler:
- Tre mand høj. Cirkel, armkrog to og to, en er fanger, en skal
fanges. Den forfulgte kan tage fat i den ene i parret – den
anden er nu den jagede.
- Befrielsestagfat. Kryb gennem benene på den, der skal befries.
- Her kommer vi. Der dannes armkrog, og det ene hold viser
en planlagt ting – f.eks. en gryde med spaghetti, en filmscene
eller andet, som det andet hold skal gætte.
Vurderingsøvelserne
I vurderingsøvelserne arbejder deltagerne fysisk med deres
holdninger. De får mulighed for at tænke efter og tage stilling,
ligesom de træner sig i at motivere, udtrykke synspunkter og
lytte til andre.
Børnene skal f.eks. stille sig i et af fire hjørner, når de får et
spørgsmål som: "Hvad er det værste, en klassekammerat kan
gøre mod dig?" Hvert hjørne er et udsagn: "Kammeraten griner
af dig", "Kammeraten bagtaler dig", "Kammeraten ignorerer
dig" eller "Kammeraten driller dig". Eleverne stiller sig ved
det udsagn, der er det rigtigste for dem, og alle får mulighed
for at begrunde, hvorfor de står, hvor de står.
Statuerne
Statueøvelserne kan f.eks. være følgende:
- Dan par. A er lerklump, B er skulptør. A’erne danner en cirkel
med B’erne rundt om. A’erne lukker øjnene, B’erne former. På
et signal flytter B’erne sig og former på den næste. Dette gentager
sig, indtil de får besked om at forme færdig. B’erne går tilbage
til deres oprindelige plads og laver samme form som den
sidste figur. A’erne åbner øjnene og skal finde deres B kopi.
- Form et eventyr.
- Udenfor. Fire børn. Tre danner en gruppe, en er udenfor.
Hvordan føles det?
- Uretfærdighed. F.eks.: Far og mor holder om hinanden. Mor
smiler til datteren, far kigger fordømmende på lillebror (tilskuerne
råber svar, men statuerne bliver ved, til lederen siger stop).

Opgave: Vis en uretfærdighed. Tilskuerne ændrer på statuerne,
så de kommer til at stå anderledes – f.eks. med et forstærket
eller mildere udtryk. Tanker om uretfærdighed siges
højt (eleverne kan skrue op og ned for styrken med en imaginær
volumenknap). Der kan også laves fordoblinger, hvor en
tilskuer stiller sig bagved en statue og siger tankerne.
- Mobning: Grupper på fire-seks danner en statue ud fra den
valgte opgave. Tilskueren kan få oplysninger ved at prikke på
en af personerne: Hvem/hvad er du i statuen? Hvad foretager
du dig i situationen?
- Form temaer: Magt, kærlighed, venskab, mobning m.v.
Forumspillet
I selve forumspillet dannes grupper med fire-seks elever.
Gruppen får et stort stykke papir, og hver elev skriver situationer
ned. Efter fem minutter taler gruppen sammen og bliver
enige om en af situationerne.
Situationen spilles for de andre – første gang uden afbrydelser,
anden gang med afbrydelser fra de andre elever, som
kan byde ind med andre synsvinkler og forslag til løsning af
situationen.
Der skal være balance mellem børnenes færdigheder og
det musiske. Visse ting skal trænes, for at børnene er
klædt på til de musiske aktiviteter. Vi ser færdigheder over
for musisk udtryk som et par interessante størrelser, der
maner til konstante overvejelser.
Citat: Ressourcegruppen
EKSEMPLER PÅ FORLØB
19

20 ERFARINGER OG ANBEFALINGER
En kvalitet i undervisningen
Fra en famlende start, der var båret af lysten til at definere og
udvikle den praktisk-musiske dimension, har Kærbyskolen
gennem udviklingsprojektet fået et langt klarere billede af
begrebet og mulighederne for at tilføre undervisningen et praktisk-musisk
islæt.
De mange forløb i klasserne har sammen med kurser og
anden teoretisk viden skabt en forståelse for, at den praktiskmusiske
dimension ikke blot er en målbar størrelse, men at den
også i høj grad handler om åbenhed over for børns forskellige
behov, kompetencer og måder at lære på.
Det er en undervisningstilgang, der skal pirre børnenes sanser,
skabe nysgerrighed og motivation og møde børnene med
respekt for den viden og de erfaringer, de har.
Øger rummeligheden
Udviklingsprojektet har vist, at det praktisk-musiske er en kvalitet
i undervisningen i bred forstand.
Det omhandler undervisningsmiljøet, undervisningens tilrettelæggelse
og læreprocesserne, som stimuleres af, at det faglige
spiller sammen med andre kundskabsformer. Det udvikler
fællesskabet og styrker børnenes forskellige udtryk.
En anden gevinst er, at skolens rummelighed automatisk
øges af det bevidste arbejde med de mange intelligenser –
fordi der fokuseres på at anerkende det enkelte barns kompetencer.
Ressourcegruppen som hjørnesten
Kærbyskolens beslutning om at etablere en praktisk-musisk
ressourcegruppe ved projektstarten har vist sig rigtig. Gruppen
har udvist stor lyst til at gå ind i udviklingsarbejdet og stimulere
processen.
Foruden de 160 lektioner, som gruppen i alt har til praktiskmusisk
assistance om året, har ressourcelærerne hver 20 timer
til møder i ressourcegruppen. Møderne sikrer den gensidige
inspiration og erfaringsudveksling, ligesom det er vigtigt for de
tre lærere at drøfte de mange roller, de skal påtage sig i forskellige
sammenhænge med forskellige kolleger.
Da udviklingsprojektet begyndte, oprettede ressourcegruppen
en fælles logbog, som stadig udbygges med undervisningsforløb
og evalueringer.
At være praktisk-musisk er ikke kun at lave musik.
Citat: Lærer på skolen
Processen har været lærerig. Rummeligheden er blevet
større, og evnen til at tænke anderledes er blevet bedre.
Citat: Lærer på skolen

Sideløbende er der afprøvet flere modeller for erfaringsudveksling
med kollegerne. En overgang var det praktisk-musiske et
fast punkt på de pædagogiske rådsmøder. Gruppen har også
haft en idékonference på nettet.
Projektforløbet har vist, at der opnås bedst respons, når forløbene
lægges ud på skolens hjemmeside. Årsagen er bl.a., at
det i flere år har været fast praksis på skolen at lægge temaforløb
ud på klassernes hjemmesider til inspiration for kollegerne.
Øget opmærksomhed
Ressourcegruppen lægger jævnligt op til drøftelser i fagudvalgene,
da det er vigtigt, at alle tør fortælle om deres oplevelser
– gode som dårlige. Fagudvalget i dansk har flere gange
arrangeret kurser med en praktisk-musisk indfaldsvinkel til
undervisningen. Andre fagudvalg har også sat fokus på den
praktisk-musiske dimension.
Arbejdet i fagudvalgene har ikke affødt det store antal ideer,
men en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i april 2004
viste, at der er sat mange tanker i gang.
I undersøgelsen tilkendegiver lærerne, at deres opmærksomhed
over for det praktisk-musiske generelt er øget betydeligt.
De tilkendegiver også, at den ny forståelse har givet inspiration
til nye input til undervisningen.
Flere lærere fremhæver ligeledes, at kvaliteten af temadage,
skolekomedier, emner m.m. er højnet, fordi de kan trække
på ressourcegruppen.
Arbejdet med læringsstile
Skolen har også hentet inspiration udefra. Lærer Kirsten Bølling
Ladegaard, Løvvangskolen, har holdt et kursus om praktiskmusisk
undervisning i dansk og kom senere med et oplæg til
hele personalet som optakt til en emneuge om "Engle".
Lærerne Jytte Borup og Vibeke Bloch fra Bryrup Skole har
ERFARINGER OG ANBEFALINGER
holdt kursus om værkstedsarbejde og læringsstile, og i efteråret
2003 deltog det samlede personale i et kursus, hvor chefkonsulent
Svend Erik Schmidt, SIS Akademi, fortalte om
læringsstile.
I skoleåret 2004/2005 er skolen begyndt at arbejde bevidst
med læringsstile. Alle skolens lærere deltager i en studiekreds
om den pædagogiske metode, da læringsstile ligger i naturlig
forlængelse af indsatsen med den praktisk-musiske dimension
og de mange intelligenser.
Børn har forskellige præferencer, når de skal lære. Nogle er
taktile, andre auditive. Nogle lærer bedst med baggrundsstøj,
andre skal have ro. Alt dette skal tilgodeses i skolens læringsrum
og i de undervisningsmaterialer, som skolen er gået i gang
med at udarbejde.
Skolen forventer, at arbejdet med læringsstile vil være med
til at implementere det praktisk-musiske i undervisningen i
endnu højere grad og øge rummeligheden yderligere – til
glæde for såvel elever som lærere.
Den praktisk-musiske dimension
Kærbyskolen , tlf. 98 13 07 81, www.kaerbyskolen.dk
Dialoggruppe:
Lotte Damsgaard, ressourcelærer
Elin Lundbye-Christensen, ressourcelærer
Gudrun Stefansson, ressourcelærer
Birthe Rømer Thulstrup, viceskoleinspektør
Lisa K. Christensen, proceskonsulent, Pædagogisk
Udviklingsafdeling
Britta Skov, proceskonsulent, Pædagogisk
Udviklingsafdeling
21

22 LITTERATURLISTE
Litteraturliste
"Du har hovedrollen i dit liv" (Om forumspil som pædagogisk
metode). Katrin Byréus. Drama. 2000.
"Det Digitale Skolebibliotek". (Netbaserede undervisningsmaterialer
om Grønland, eventyr, vandforbrug, islam, robotter og
meget andet). www.skolemedia.dk
"Intelligens og tænkning: En bog om kognitiv psykologi".
Ålykke. 1997.
"For fulde sejl". E. Skøtt Andersen m.fl. Dansklærerforeningen.
1995.
"Eventyrdans". Karin Flensborg og Ingrid Oberborbeck. Dansk
Sang – Folkeskolens Musiklærerforening. 1992.
"Sange om trolde". Sten Lerche. Dansk Sang – Folkeskolens
Musiklærerforening. 1998.
"Den Kloge Gartner". Inger Ubbesen. Dansk Sang – Folkeskolens
Musiklærerforening. 2001.
"KO YO WAH". Kirsten og Keld Fredens. Dansk Sang –
Folkeskolens Musiklærerforening. 1993.
"10 bud for fremtidens skole". Amtscentralerne i Danmark i
samarbejde med Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling.
1997.
"Den praktisk musiske dimension i undervisningen. Forløb og
erfaringer – en introduktion". Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling.
1998.
"Det praktisk musiske". Kvan 53. Marts 1999.
"Helle for – Snedronningen" (H.C. Andersen). Helle Couppé
m.fl. Lærernes idébog. Dansk Sang – Folkeskolens Musiklærerforening.
2000.
"Helle for – Snedronningen" (H.C. Andersen). Helle Couppé
m.fl. Læs-selv-bog. Dansk Sang – Folkeskolens Musiklærerforening.
2000.
"Årstidernes musik: Vinteren". Anna La Cour-Harboe. Dansk
Sang – Folkeskolens Musiklærerforening. 2002.
"Det eksperimenterende BILLEDVÆRKSTED 1-2-3. Indføring
i den kunstneriske proces". Anna Marie Holm. av form as,
Herning. 1999, 2001, 2003.
"Den skaldede heks". Marthe Lise Gjennestad og Camilla
Grieg. Gyldendals Forlag. 2001.
"Bogstaver, musik og bevægelse". Helle Couppé. Dansk Sang
– Folkeskolens Musiklærerforening. 1992.
"Odyssevs’ rejser og eventyr. Saaledes som jeg har fortalt dem
for mine børn". Morten Pontoppidan. Gyldendals Boghandel.
1951.
"Odysseus". Agnete Elkær. Gad. 1979.
"Den Berømte Odysseus". Villy Sørensen. Gyldendals Forlag.
1989.
I dette inspirationshæfte er "den praktisk-musiske dimension" skrevet med bindestreg efter Retskrivningsordbogens anvisning. Det betyder ikke, at de to begrebspar,
det praktiske og det musiske, altid bindes snævert sammen. Praktiske og musiske arbejdsmåder og udtryksformer kan indgå i alle skolens fag og tværgående emner.
Det fremgår også af hæftets mange forløbsbeskrivelser.

Den usynlige dimension. Netop som den er
der, bliver den uhåndgribelig. Netop som
den beskrives, bliver den uhåndterlig.
Netop som den lykkes, bliver den
utilgængelig. I eventyrets hjemland blev
den kejserens nye klæder og flammen på
den lille piges svovlstikker.
Citat: Lisbeth Tholstrup

Aalborg Kommunale Skolevæsen · Godthåbsgade 8 · 9400 Nørresundby · Tlf. 99 31 41 00 · www.daks.dk