JUB MAG.pdf - Hjemmeværnet

POLFOTO
GLIMT AF HJEMMEVÆRNETS HISTORIE
På denne og de følgende sider skriver cand.mag. Sara Gjøde om glimt fra hjemmeværnets 60-årige
historie på grundlag af materiale, indsamlet af arbejdsgrupper med repræsentanter for alle dele af
hjemmeværnet, samtaler med frivillige og ansatte i hjemmeværnet samt materiale i diverse årbøger,
jubilæumsbøger og andre skrifter.
AF SARA GJØDE
Det hele startede for 60 år siden.
Hjemmeværnsloven blev på højtidelig vis introduceret
med følgende stadfæstelse af 16. juli 1948:
”Hans Majestæt Kongen har under 16/7 1948 stadfæstet
nedenstående lov om Hjemmeværnets ordning,
nr. 336. Vi Frederik den Niende, af Guds nåde konge til
Danmark o.s.v. gør vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og
Vi ved Vort samtykke stadfæster følgende lov.”
Loven trådte i kraft den 1. april 1949. Det danske
statslige hjemmeværn var grundlagt og kunne for alvor
begynde den rejse, som var startet nogle år tidligere.
Den 9. juni 1945 mødtes 250 af modstandsbevægelsens
ledere i Odense, anført af Frihedsrådet. Her blev
der nedsat et landsdækkende udvalg, som vedtog en resolution,
hvori der var enighed om at oprette et værn til
forsvar for Danmarks selvstændighed. Dette værn skulle
have rod i det civile folk og være funderet i frivillig indsats.
I samråd med hæren, flyvevåbenet og flåden skulle
de nyoprettede hjemmeværnsforeninger forsvare landet
og varetage modstandsstyrkernes organisation, indtil en
ny forsvarslov trådte i kraft. Den 31. maj 1946 blev overenskomsten
mellem forsvarsministeriet og De danske
Hjemmeværnsforeninger indgået.
Oberst Svend Erik Johnstad-Møller blev ansat som
chef og generalinspektør for hjemmeværnet, og den forhenværende
minister Frode Jakobsen blev den første civile
kommitterede.
I medgang og i modgang
I udgangspunktet var det dønningerne efter den 2. Verdenskrig,
der gjorde, at man mente, at et hjemmeværn
var nødvendigt. Samtidig var det ønsket om aldrig mere
at opleve en så hurtig overgivelse som den, danskerne
var vidner til den 9. april 1940.
Den Kolde Krig var begyndt, blandt andet med kommunisternes
overtagelse af magten i det daværende
Tjekkoslovakiet i februar 1948. Med Danmarks tilslutning
til den nye vestlige, nordatlantiske forsvarsalliance
NATO i 1949 og den endelige stadfæstelse af hjemmeværnet
ved lov oplevede hjemmeværnet en periode med
stor fremgang. Mange nye medlemmer kom til.
Opstarten i slutningen af 1940’erne og begyndelsen
af 1950’erne blev tegnet af mænd i blåfarvede battledress
uniformer og kvinder eller ”lotter” med hjertet på
rette sted. Derudover havde man et våbenlager, der
stammede fra 2. Verdenskrigs modstandsfolk. Kontin-
gentet for medlemskab i hjemmeværnet lå til en start på
cirka en krone om måneden.
Op igennem 1950’erne var blandt andre Koreakrigen
og urolighederne i Ungarn i 1956 begivenheder, som fik
flere danskere til at melde sig ind i hjemmeværnet. Cuba-krisen
i 1962 medførte yderligere forhøjet beredskab
i hjemmeværnet, hvorfor en vis professionalisering var
nødvendig i 1960’erne og 1970’erne, blandt andet med
indkøb af nye uniformer og våben.
Med Berlinmurens fald i 1989 og Den Kolde Krigs afslutning
måtte hjemmeværnet for første gang overveje
sin berettigelse i det danske samfund. Dette medførte
en nødvendig selvransagelse, men samtidig også et
stærkt ønske om overlevelse og en medfølgende fornyelse.
Selvom truslen fra kommunisterne ikke længere var
aktuel, og man ikke kunne pege på en egentlig fjende,
blev det klart, at truslerne mod det danske samfund, ligesom
hjemmeværnets opgaver, blot skiftede karakter.
Forsvarsforliget i 1999 førte til, at hjemmeværnet blev
tildelt nye og større lokalforsvarsopgaver, såsom bevogtning
af blandt andet Storebæltsbroen og Lillebæltsbroerne
samt Fynsværket. Hertil kommer, at det seneste forsvarsforlig
i 2004 betød yderligere forandringer i
hjemmeværnet, både med hensyn til struktur og opgaver.
I dag medfører en skarpere militær profil i hjemmeværnet
atter en øget medlemstilgang. Enheder fra hjemmeværnet
deltager nu i internationale missioner i Afghanistan.
Hjemmeværnets enheder
Efterhånden som hjemmeværnet voksede, opstod der
flere forskellige korps og underafdelinger, der gennem tiden
har haft en række forskellige betegnelser.
I dag kendes disse enheder som henholdsvis hærhjemmeværnet,
marinehjemmeværnet, flyverhjemmeværnet
og virksomhedshjemmeværnet, hvor mænd og
kvinder indgår på lige fod. Det har de gjort siden 1989,
hvor de kvindelige korps blev integreret. Indtil da bestod
hjemmeværnet ligeledes af Lottekorpset, Kvindelige Mariners
Korps og Kvindeligt Flyverkorps.
For at målrette hjemmeværnets folk og opretholde et
højt fagligt niveau blev Hjemmeværnsskolen i Nymindegab
oprettet i 1949. Også informationstjenesten har været
en vigtig brik i hjemmeværnets udbredelse og hvervning
af medlemmer.
HJV 60 ÅRS JUBILÆUM
33