JUB MAG.pdf - Hjemmeværnet
JUB MAG.pdf - Hjemmeværnet
JUB MAG.pdf - Hjemmeværnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ånden fra<br />
Nymindegab<br />
UDDANNELSE For altid at kunne stille med professionelt mandskab<br />
i kritiske situationer har hjemmeværnet til hver en tid fokuseret<br />
på løbende uddannelse af medlemmerne. To skoler har spillet en<br />
væsentlig rolle, nemlig skolen i Nymindegab og skolen i Slipshavn.<br />
AF SARA GJØDE<br />
Hjemmeværnsforeningerne bestod for en stor<br />
del af tidligere modstandsfolk, der havde haft<br />
ringe vilkår for uddannelse under besættelsen.<br />
Det blev derfor besluttet at oprette forskellige<br />
former for uddannelse i de respektive hjemmeværnsregioner,<br />
ligesom der blev holdt befalingsmandskurser<br />
landet over. Dette medførte<br />
en noget spredt og uensartet uddannelsesvirksomhed,<br />
som hurtigt viste sig upraktisk, dels<br />
fordi vilkårene ikke var optimale, og reglementer<br />
og vejledninger manglede.<br />
Det var oplagt at samle aktiviteterne, hvilket<br />
ville medføre en mere naturlig og nødvendig<br />
ensretning i uddannelsen. En befalingsmandsuddannelse<br />
blev derfor iværksat i Nymindegab,<br />
hvor der allerede den første sommer blev uddannet<br />
en lang række kompagnichefer, næstkommanderende<br />
og kommando-befalingsmænd<br />
i hjemmeværnet.<br />
Nymindegab<br />
Den 1. juni 1949 blev skolen i Nymindegab stiftet.<br />
Skolens første chef var oberst E.F. Frigast.<br />
Skolens næstkommanderende blev kaptajn C.<br />
42 HJV 60 ÅRS <strong>JUB</strong>ILÆUM<br />
Hjemmeværnsskolen<br />
har i alle 60 år spillet<br />
en central rolle for hele<br />
hjemmeværnet.<br />
Malling, der havde været en aktiv modstandsmand<br />
under besættelsen og efterfølgende instruktør og<br />
hjælper i hjemmeværnsforeningsarbejdet. Også<br />
kaptajn Jørgen Müller, der ligeledes havde fungeret<br />
som instruktør i hjemmeværnet, blev ansat<br />
på skolen i Nymindegab. Sammen med oberst<br />
E.F. Frigast brugte han vinteren før skolens endelige<br />
stiftelse på at udforme det fundament,<br />
som skolen og skolens ånd skulle bygges på.<br />
Den 12. juni 1949 startede det første hold<br />
på skolen. Der var glæde og spænding ved<br />
denne første dag, både fra lærere og elevers<br />
side. Alle fik et håndtryk, og en velkomsttale<br />
blev holdt. Humøret var højt, og der blev slidt<br />
godt i det fra tidlig morgen til sen aften. Ingen<br />
skulle føle, at de spildte deres tid. Alle deltog<br />
ganske frivilligt og brugte derfor også deres fritid<br />
på uddannelse i hjemmeværnet. Derfor var<br />
det også skolen magtpåliggende at give så god<br />
og grundig uddannelse, som det var muligt.<br />
En særlig ånd<br />
På skolen herskede en helt særlig ånd, som de<br />
fleste hjemmeværnsfolk kan nikke genkenden-<br />
de til. Denne ånd eller stemning beskrives af<br />
oberst E.F. Frigast som lige dele militær uddannelsesanstalt<br />
og folkehøjskole, hvor omgangstonen<br />
og velvilligheden var en vigtig faktor.<br />
Samtidig blev der også på skolen lagt stor<br />
vægt på, at ingen skulle føle sig underlegne.<br />
Alle var lige, og kammeratskab og samarbejde<br />
var omdrejningspunktet for al færden og arbejde<br />
på skolen.<br />
Skal vi være dus?<br />
En væsentlig detalje i skolens omgangstone,<br />
og dermed den særlige stemning, var beslutningen<br />
om at overgå til tiltaleformen “du” på<br />
skolen. Denne tiltaleform, som var vokset ud<br />
af modstandsbevægelsen og videreført i hjemmeværnsforeningerne,<br />
var ganske givet med til<br />
at forstærke følelsen af sammenhold og fællesskab.<br />
En anden vigtig og ofte omtalt begivenhed<br />
på skolen var flaghejsningen ved Bjålumhus,<br />
hvorfra der var en smuk udsigt over Vesterhavet.<br />
Her blev dagen sat i gang med en kort historie<br />
og en sang.
Change language