BYPL.AN 21

BYPL.AN 21
PARTIEL BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE
I GENTOFTE KOMMUNE BELIGGENDE LANGS
STRANDVEJEN UD FOR SKOVSHOVED HAVN
GENTOFTE KOMMUNE 1976

BEVARINGS- OG BYPLANVE DTIEGT FOR
DEN GAMLE BYDE L SKOVSHOVED
PARTIEL BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE I GENTOFTE KOMMUNE
BELIGGENDE LANGS STRANDVEJEN UD FOR SKOVSHOVED HAVN
GENTOFTE KOMMUNE BYGNINGSVÆSEN ET

§1
§2
§3
§4
§5
§6
INDHOLD
FORORD:
§7 HEGN
BYPLANVEDTÆGTENS FORMÅL
BYPLANVEDTÆGTENS OMRÅDE
OMRÅDETS ANVENDELSE
VEJ- OG STIFORHOLD
BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING m.v.
BEVARING AF EKSISTERENDE BEBYGGELSE
BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN
§ 8 BYPLANVEDTÆGTENS. OVERHOLDELSE
§ 9 EKSISTERENDE BEBYGGELSE
§ 1Q PÅTALERET
§ 11
§ 12
DISPENSATIONER FRA OG ÆNDRINGER
I BYPLANVEDTÆGTEN
OPHÆVELSE AF ÆLDRE BYPLANVEDTÆGT
GODKENDELSE SPÅTEGN INGER
3
4
4
6
6
8
8
10
12
12
12
14
14
14
16
1.

FORORD
Under middelalderens store sildefiskeri
i Øresund landedes fisken hovedsageligt
på pladser i Skåne, hvor i særdeleshed
Skanør indtog en førëndeplads. Skovshoveds
rolle i dette sildeeventyr har
næppe været stor, og selve byen har på
den tid antagelig kun bestået af nogle
hytter og boder, der kun benyttedes i
fangsttiden.
Fiskeriet fra Skovhoved foregik fra åben
strand helt til 1869, hvor den første
havn blev anlagt. Fiskerne, der var
uden midler, leverede hver 4 favne Sten
og ydede 14 dages gratis arbejde.
Havnen blev i 1920 overtaget af Gentofte
Kommune.
Søen og fiskeriet var helt op til vor
tid eksistensgrundlaget for Skovshoved,
og en del ældre mennesker kan sikkert
endnu erindre skovserkonerne, som ‘ tgik
med kurven” og solgte fisken på Gammel
Strand i København. De kan vel også
huske kapervognene og sporvognene, der
var åbne skovvogne om sommeren, som
dominerede Strandvejen, da landliggeri,
badeliv og skov.ture kom på mode.
Der kom et nyt træk i Skovshoveds fysiognomi,
da Kystvejen i 30erne blev
anlagt, hvilket medførte en flytning
og udvidelse af havnen i 1936 - 38.
Bebyggelsesmulighederne i Skovshoved
blev fastlagt ved en partiel byplanvedtægt
- byplan nr. 6 - i 1941.
Efter denne var det meningen, at der
i den centrale del af Skovshoved
skulle opføres en boligetagebebyggel-
se efter en plan, der populært kaldtes
Meanderplanen.
Bortset fra bebyggelsen “Skovshovedpynten”,
som opførtes i 1959 efter en noget
ændret plan, blev et byggeri efter
planen ikke gennemført, idet det viste
sig umuligt at samle et tilstrækkeligt
stort antal ejendomme.
En plan om nedrivning af Skovshoved hotel
og opførelse af en ny boligbebyggelse
på stedet mødte stærk modstand
fra skovsernes side. Man ønskede det
særprægede miljø bevaret og anmodede
kommunalbestyrelsen om at ændre bypla—
nen.
Dette ønske er søgt imødekommet ved
denne bevaringsbyplanvedtægt, der omfatter
den centrale del af byplanen
fra 1941.
Denne byplanvedtægt er udformet således,
at vedtægtens tekst står på ven—
stresiderne, mens højresiderne indeholder
en række kommentarer, der er
kommunens bidrag til at lette forståelsen
af byplanvedtægtens tekst.
Planstyrelsens godkendelse vedrører
alene byplanvedtægtens tekst og kort.
3.

4
BYPLANVEDTÆGT NR.21 FOR ET OMRÅDE I GENTOFTE
KOMMUNE BELIGGENDE LANGS STRANDVEJEN UDFOR
SKOVSHOVED HAVN.
BYPLANVEDTÆGTENS FORI~’IÅL
Med det formål at bevare og forbedre miljøet og
bebyggelsen i det tidligere fiskeleje i Skovshoved,
har Gentofte kommunalbestyrelse i medfØr
af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63, af 20.
februar 1970) vedtaget følgende byplanvedtægt
for de under § i nævnte ejendomme.
§ 1 BYPLANVEDTÆGTENS OMRÅDE
Området begrænses som vist på kortbilaget og om-
fatter følgende ejendomme:
Natr. nr. af Ordrup by, Ordrup sogn:
13 a, 16 a, 45 a, b, c, d.
Matr. nr. af Skovhoved by, Ordrup sogn:
1 a, d, e, 2 a, c, 3 a, 4 a, b, c, 5 a, b, c,
d, 6 a, b, c, d, e, f, g, h, i, k, 1, m, n, o,
Ps q, 7 a, b, c, d, e, f, g, h, 8 a, b, c, d,
e, f, g, h, 9, 10 a, b, c, k, p, 11 a, b, c, d,
e, f, g, h, 12, 13 a, b, c, d, e, 14, 14 a, b,
c, d, e, 15 a, b, 16 a, b, d, e, f, g, 17 a, b,
c, e, f, g, h, i, k, 18 a, b, c, d, e, f, 19 a,
b, c, d, e, 20 a, b, c, d, e, f, g, h, i, k, i,
m, 21 a, b, c, d, f, 22 a, b, c, d, e, 23, 24 a,
b, c, d, 25 a, b, c, d, f, g, h, i, 26, 27 a, b,
28 a, b, ö,~d, e, f,~29a, 30 a, b, c, 31 a, b,
c, d, 32 a, b, 33 b, d, e, 34, 35 b, d, e, 36 a,
b, 37 a, b, 38 a, b, 39 a, b, c, d, e, f, 40 a,
b, g, h, 41, b, c, e, f, g, h, 42 a, b, c, d, e,
43 a, b, c, d, 44 a, b, c, d, 45 a, b, c, 46 a,
b, c, 47 a, b, c, d, 48, 49 a, b, c~, d, 50 a, b,
d, e, f, 51 a, b, c, d, e, f, 52 a, b, c, d, e,
f, g, h, i, k, 53 •a, 54 a, 55 a, b, 56 a, b, c,
d, e, f, g, 57 a, b, c, 58 , 59, 61 a, c, 62,
63 a, b, 64 a, b, c, 65, 66 c, h, 67 a, c, 68 a,
b, c, 69, 70, 71, 72, 73, 75 a, b,
samt alle parceller, der efter den 15. juni 1976
udstykkes fra de nævnte ejendomme.
* delvis

KOMMENTARER
Byplanloven er grundlaget for udarbejdelse af
byplanvedtægter.
Hvor det, som i dette tilfælde drejer sig om
bevaring og forbedring af et eksisterende bykvarter,
kan formålet med vedtægten i princippet
opdeles i to formålsafsnit:
1. At sikre den del af bebyggelsen, der er af afgørende
betydning for det samlede miljø mod uønsket
ændring eller nedrivning.
2. at sikre, at nybyggeri, tilbygning og istandsættelse
indpasses i det miljø, man ønsker at
bevare.
Ved nybyggeri tilstræbes det, at byggeriet kun
finder sted i sammenhæng med en regulering og
forbedring af den eksisterende bebyggelse.
Byplanslovens § 2, stk. 3 siger om pkt. i følgende:
“hvor hensynet til bevaring af værdifulde
gadebilleder eller gamle bydeles særprægede
karakter tilsiger det, kan i en byplan
tillige bestemmes, at bebyggelse kun må nedrives,
ombygges eller på anden måde ændres, såfremt
kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse
hertil”.
Denne bestemmelse vil blive anvendt i de tilfælde,
hvor man af hensyn til miljøet ønsker
at føre kontrol med bebyggelsens placering og
ydre fremtræden - herunder proportioner, materialer
og farver.
Med hensyn til pkt. 2 siger byplanlovens § 2,
stk. 2, at der kan træffes bestemmelse om:
.“bebyggelsens beliggenhed og udstrækning på
grundene og om bygningernes indbyrdes afstand”.
“bebyggelsens ydre udformning, såsom i henseende
til ensartede højder og tagformer”.
“bevaring af et område i overensstemmelse med
dettes hidtidige karakter i henseende til bebyggelse
og beplantning”.
Der kan således fastlægges detaljerede bestemmelser
vedrørende udvidelse og andre ændringer
af den eksisterende bebyggelse og ligeledes opstilles
regler for opførelse af nye huse, gående
ud på at disse skal have en fastlagt form
og opføres af nærmere angivne materialer.
Ligeledes kan bestemmes, at ny bebyggelse skal
indpasses i bybilledet, således at stiforløb
og andre for miljøet karakteristiske og væsentlige
elementer ikke uden kommunalbestyrelsens
tilladelse må fjernes eller ændres.
Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i
bygningsvedtægtens § 20, jfr. byggelàvens § 43.
5.

6.
§ 2 OMRÅDETS ANVENDELSE
stk. 1. Området må kun anvendes til boligformål, og der
må kun opføres lav bebyggelse.
Der må indenfor området ikke udøves nogen art af
virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser
eller ved sit udseende eller på anden
måde efter kommunalbestyrelsens skØn er til u—
lempe for de omboende.
stk. 2. Det er tilladt, at der på ejendommene drives. sådan
virksomhed, som almindeligvis udføres i be—
boelseslejligheder eller beboelseshuse, når
virksomheden drives af den, der bebor den pågældende
bolig, og når virksomheden efter kommunalbestyrelsens
skøn drives på en sådan måde, at
ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke
forandres (herunder ved skiltning og lign., jfr.
§ 6, stk. 6), kvarterets præg af boligkvarter
ikke brydes, eller virksomheden ikke fremkalder
ulemper for de omboende eIler fremkalder behov
for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede
på den pågældende ejendom.
stk. 3. Udstykning og sammenlægning må kun finde sted
efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.
stk. 4. Den ikke bebyggede del af ejendommen må kun,
bortset fra eventuel gårdsplads eller lignende,
anlægges som have.
stk. 5. De med signatur 1 på kortbilaget viste områder
forbeholdes til offentlige formål.
Heraf udlægges delområde A som grønt område
såsom legeplads og lignende, medens delområde
B udlægges til parkering, legeplads og/eller
lignende faciliteter.
Detaillerede bestemmelser om områdernes anvendelse
vil kunne fastsættes af kommunalbestyrelsen.
stk. 6. De med signatur 3 på kortbilaget viste områder
må kun anvendes til parkering.
§ 3 VEJ- OG STIFORHOLD
Der udlægges areal til de på kortbilaget i prin-
cippet angivne stier og veje.
Nye veje og stier udlægges i følgende bredde:
Stier i bredde 1,5 m.
Veje i bredde 3,0 m.

1~~I __~L
KOMMENTARER
~IDflflflflflflflflfl imnm~ll~i~~
__~Uk~LJILii 111111 lUI lUi Ill~r~I1~
~iurnuuiww~~~
3EJ
II __
IF I I ~JL ~JL
Ii I 1LIJ
II I L iL IL
F~1
II i IL ir
JEJ ~
II I _
JI~J L JL IL
~I~l __
II I I
ad § 2, stk. 2.
Bestemmelserne heri kan betegnes som stan—
dardbestemmelser, idet de indgår som en naturlig
del i alle byplanvedtægter, der har
til hensigt at bevare et område som attraktivt
boligkvarter.
Visse former for. erhverv kan være værdifulde
for områdets service og miljø.
ad § 2, stk. 3.
På grund af de overvejende små boligstørrel—
ser, der er fremherskende i området, vil der
kunne fremkomme ønsker om sammenlægning af
to naboejendomme.
Det vil dog være en betingelse for tilladelse
til sådan sammenlægning, at husene fortsat
udadtil giver indtryk af at være opdelt
i de for kvarteret karakteristiske mindre
enheder. Man tilstræber dermed at fastholde
en ensartethed i bygningernes proportioner,
der er i slægt med den oprindelige f i—
skerby-bebyggelse.
ad § 2, stk. 5.
Arealerne mellem Skovshoved by og Kystvej en
er udlagt som offentligt, grønt område og
vil normalt kun kunne nyttiggøres til formål
forenelige hermed, som f.eks. skøjtebane,
legeplads evt, med legehus eller lignende,
men ikke til egentlig bebyggelse..
7.

8.
§4 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING
stk’. 1. Bebyggelsen skal opføres i een etage med eventu-
el udnyttet tagetage.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.
Ved bebyggelsesprocent forstås bruttoetagearea-
lets procentvise andel af grundarealet.
stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan kommunalbestyrelsen
tillade, at der på små grunde, hvor den
fastlagte bebyggelsesprocent hindrer en rimelig
udnyttelse, opføres en bebyggelse med indtil 100
2 bruttoetageareal.
m
Ved sammenlægning af 2 eller flere enkelte ejendomme
til een bolig må det samlede etageareal
ikke uden kommunalbestyrelsens særlige godkendelse
overstige 130 m2.
stk. 3. Ny bebyggelse skal opføres indenfor de på kortbilaget
med signatur 2 angivne byggefelter.
Den eksisterende bebyggelse betragtes som byggefelter,
der ved nybyggeri kan reguleres efter
nærmere forhandling med kommunalbestyrelsen.
Uanset byggelovgivningens bestemmelser om afstand
fra naboskel til bebyggelsen kan kommunalbestyrelsen
tillade, at bebyggelsen opføres nærmere
naboskel end 2,5 m.
stk. 4. Udover det tilladelige bruttoetageareal kan der
på hver ejendom op~øreset udhus eller en garage/carport
på 20 m , forudsat at friarealet ikke
bliver mindre end 50 m2.
Højden i skel må ikke overstige 2,20 m.
Til bebyggelsen i området skal der udlægges parkeringsareal
til mindst 1 bil for hver ny beboelse.
stk. 5. Opførelse af nye butikker og lokaler til liberale
erhverv samt udvidelse af sådanne -bestående
arealer, vil ikke kunne ske uden kommunalbestyrelsens
særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
Med hensyn til den ydre fremtræden — herunder
skiltning - gælder de i § 6, stk. 6 anførte bestemmelser.
§ 5 BEVARING AF EKSISTERENDE BEBYGGELSE
stk. 1. Den eksisterende bebyggelse må ikke nedrives,
udvides, ombygges eller på anden måde ændres,
førend kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse
hertil.

KOMMENTARER
ad § 4, stk. 2.
Et betydeligt antal grunde er af en sådan
størrelse, at en rimelig udnyttelse vanskeliggøres.
Kommunalbestyrelsen får mulighed for at tillade
en udvidelse af etagearealet på op til
100 m
2 for at kunne etablere en bolig af
tidssvarende størrelse.
Bestemmelsen om boligens maksimale størrelse
har til formål at bevare områdets karakter af
småhusbebyggelse og at hindre at enkelte bygninger
kommer til at dommere helheden, sådan
at det bestående miljø skades.
ad § 4, stk. 3.
Ved opførelse af bygninger på ubebyggede
grunde søges bebyggelsen fastlagt hensigtsmæssigt
ved hjælp af byggefelter.
Et byggefelt er den del af grundarealet,
indenfor hvilket man kan placere sit hus.
Det er hensigten hermed at sikre, at ny bebyggelse
indordner sig kvarterets beherskede
proportioner og virkemidler.
En ikke velovervejet placering eller dimensionering
af bebyggelsen vil kunne øve vold
imod det samlede miljø.
ad § 5, stk. 1.
Ved bevaring af eksisterende bebyggelse henledes
i denne forbindelse til ejendomsejernes
retlige stilling ved kommunalbestyrelsens nægtelse
af tilladelse til nedrivning, jfr. nugældende
bestemmelse i miljøministeri.ets bekendtgørelse
nr. 63 af lov om byplaner af 20.
februar 1970 § 14a.
9.

10.
stk. 2. Eksisterende lovlige og hævdvundne stier og adgangsrettigheder
berøres ikke af nærværende by—
planvedtægt.
Mindre betydende ændringer af stiforløb vil dog
kunne gennemføres, såfremt dette skønnes forene—
ligt med byplanvedtægtens formål samt under forudsætning
af, at de eksisterende adgangsforhold
ikke væsentligt forringes.
§ 6 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN
stk. 1. Bebyggelsen skal udføres med facader af murværk.
Dog kan gavitrekanter tillades udført af træbeklædning
1 på 2.
Murede facader skal fremtræde i vandskuret eller
glat, pudset udførelse.
Alle synlige, udvendige bygningsdele skal endvidere
overholde bestemmelserne som angivet i stk.
3.
stk. 2. Tage skal udformes som symmetriske sadeltage med
50 hældning.
Tagdækningsmaterialet skal bestå af et af følgende
materialer: Strå (jfr. dog de i byggelovgivningen
herfor gældende særlige bestemmelser),
røde vingetegi, rektangulær blåsort skifer (herunder
asbestcementskifer), blåsorte asbestcementbølgeplader
af længde ikke over 610 mm samt
srt tagpap, oplagt med trekantlister.
Gavle skal udføres som spidsgavle og vil kun i
enkelte tilfælde kunne tillades forsynet med’
halvvalme.
Anbringelse af kviste, ovenlys og tagvinduer vil
kun kunne finde sted efter kommunalbestyrelsens
særlige tilladelse og da kun i begrænset omfang
og antal.
stk. 3. Udvendige vægflader, sokler, vinduer og døre må
kun efter forudgående godkendelse af kommunalbestyrelsen
fremtræde i andre farver end hvidt,
sort eller jordfarverne: Okker, terra de siénna,
umbra, engelskrødt, dodenkop eller disse sidstnævnte
farvers blanding med hvidt, gråt eller
sort.
Dette gælder også ved udvendige vedligeholdelsesarbejder,
hvor anden farve tidligere har været
anvendt.
stk. 4. Ved alle vedligeholdelses- og ombygningsarbejder,
herunder udskiftning af vinduer og døre,
skal de i stk. 1 ög 2 angivne forskrifter for
ny bebyggelse overholdes.
stk. 5. Udhuse og garager skal udføres med bræddebeklædning,
med farver som angivet i stk. 3.
stk. 6. Ingen form for skiltning og reklamering på ejendommene
må finde sted.

KOMMENTARER
ad § 5, stk. 2.
Ikke blot bygninger kan anses for bevaringsværdige,
men også de mange interne
stiforbindelser imellem husene udgør ved
deres krogede og tilsyneladende tilfældige
forløb en væsentlig del af bydelens
charme. De besidder en miljøkvalitet, der
anses for værende af afgørende betydning
for områdets atmosfære.
ad § 6, stk. 1
For at intet enkelt hus skal kunne øve en
uheldig dominerende indflydelse på det
samlede miljø, har man valgt at foreskrive
de nævnte materialer.
Ved vedligeholdelsesarbejder samt ved udskiftning
af bygningsdele, er det hensigten
at videreføre de bestræbelser om en harmoni—
sering, der er byplanens formål.
Materiale— og farvevalg vil i denne forbindelse
være af afgørende betydning.
ad § 6, stk. 2.
Det. anførte udvalg af materialer skal betragtes
som retningsgivende for de projekterende
med hensyn til hvilke materialer,
der ud fra en æstetisk vurdering vil kunne
forventes godkendt.
Opmærksomheden henledes på, at de til enhver
tid gældende forskrifter for materialernes
anvendelse udfra konstruktive og
br’andmæssige synspunkter skal respekteres.
ad § 6, stk. 6. -
Denne bestemmelse giver mulighed for at
hindre uønsket og dominerende skiltnirig.
Hensigten er at begrænse skiltning til
kun at omfatte butikker og samtidig, sikre
at de enkelte skilte indpassés harmonisk
i omgivelserne.
Store lysskilte eller gavireklamer vil have
en uheldig dominerende virkning på huse
og miljø.
11.

12.
§7 HEGN
Denne bestemmelse gælder også for ejendomme,
hvorpå der af kommunalbestyrelsen i medfør af
§ 2, stk. 2 er meddelt tilladelse til at udøve
erhvervsvirksomhed.
Kun ejendomme med godkendte butikker kan undtages
fra denne bestemmelse.
På sådanne ejendomme vil kommunalbestyrelsen i
hvert enkelt tilfælde kunne meddele tilladelse
til skiltning og reklamering, såfremt denne
skønnes at underordne sig bebyggelsens proportioner,
materialer og farver.
stk. 1. Hegn langs skel må kun etableres som levende
hegn eller som stakit eller trådhegn i max.
1,25 m højde.
stk. 2. Fast hegn må kun fremtræde i farver so~n angivet
i § 6, stk. 3.
§ 8 BYPLANVEDTÆGTENS OVERHOLDELSE
Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms
hidtidige anvendelse ændres, skal der - medmindre
kommunalbestyrelsen ansøges om godkendelse
i henhold til byggelovgivningen - forelægges
kommunalbestyrelsen tegninger, der viser grunden
og dens omgivelser samt bygningernes beliggenhed
på grunden og deres størrelse, form og indretning,
ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne
og grunden skal oplyses, således at kommunalbestyrelsen
kan påse overensstemmelsen.rned.
byplanvedtægten.
§ 9 EKSISTERENDE BEBYGGELSE
Nærværende byplanvedtægt er ikke til hinder for
bibeholdelse af den eksisterende lovlige bebyggelse
eller for fortsættelse af den hidtil lovligt
gjorte brug af en ejendom.
Udvidelse ved om— eller tilbygning eller ibrugtagen
til anden anvendelse i strid med byplanvedtægtens
bestemmelser må ikke finde sted.

?~ I..~IIElRR wIwwI
KOMMENTARER
ad §7, stk. 1.
Hvor ikke andet er nævnt, er hegnslovens
almindelige bestemmelser gældende.
Kravet om højst 1,25 m høje hegn i skel
har til hensigt at skabe et rimeligt forhold
mellem den lave bebyggelse og de små
grundstørrelser.
ILLUSTRATION AF BEBYGGELSESMULIGHEDER.
13.

14.
§ 10 PÅTALERET.
Påtaleret ifølge nærværende byplanvedtægt har
alene Gentofte kommunalbestyrelse.
§ 11 DISPENSATIONER FRA OG ÆNDRINGER I BYPLANVED-
TÆGTEN
Mindre betydende lempelser af bestemmelserne
i nærværende byplanvedtægt kan indrØmmes af
kommunalbestyrelsen, såfremt karakteren af
det kvarter, som byplanen søger at fastholde
eller skabe, ikke derved ændres.
Ændringer i byplanvedtægten kan ske efter kommunalbestyrelsens
vedtagelse og med miljømini—
steriets godkendelse efter reglerne om vedtagelse
og godkendelse af nye byplaner.
§ 12 OPHÆVELSE AF ÆLDRE BYPLANVEDTÆGT
Den under 26. marts 1941 af indenrigsministeriet
godkendte byplanvedtægt nr. 6 for arealer i
Gentofte kommune beliggende ved Kystvejen og
Strandvejen m.f1. veje på strækningen fra Charlottenlund
til Bellevue ophæves for de af nærværende
byplanvedtægt omfattede ejendommes vedkommende.

Strandvej en
Skovshoved hotel
Oprindelig fiskerby—bebyggelse
15.

16.
Gentofte kômmunalbestyrelse, den 15. juni 1976.
J. Got.fredsen/A. Beider
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar
1970 om byplaner godkendes forànstående
af Gentofte kommunalbestyrelse vedtagne forslag
til en bevaringspian og byplanvedtægt for en
del af Skovshoved.
Planstyrelsens godkendelse af 21. juli 1976.
Planstyrelsens ovenstående godkëndelse omfatter
i . henhold til byplanloven kun selve byplanved-
tægtens tekst og kortbilag, men derimod ikke
kornmentarerne.
Nærværende byplàn begærés herved tinglyst i
henhold til lov .nr. 63 af 20. februar 1970 på
de af planen omfattede ejendomme. .
Gentofte Kommunes Bygningsvæsen, 5. aug. 1976.
Tinglyst den 9’. aug. 1976
Eric Steen! G. Rasmussen