Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

More documents

Recommendations

Info

18 eskatning Beskatning af hovedaktionærers (kapitalejeres) personalegoder og transaktioner med sine selskaber Denne artikel handler om den skattemæssige behandling af alle mulige og umulige udgifter (personalegoder), som eneejere af kapitalselskaber kan lade selskabet afholde. Det er min erfaring fra mange år i skattevæsenet, at det kun er fantasien, der sætter grænser for de u-dgifter, som hovedaktionærer lader selskabet betale og begrundelsen har næsten altid været, at udgiften har været strengt nødvendig for selskabets erhvervsmæssige indtjening. Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis det pågældende gode også vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet, så var den erhvervsmæssige begrundelse for selskabet i mange tilfælde lettere at få øje på end i de tilfælde hvor godet med overvejende sandsynlighed ikke vil blive tilbudt andre ansatte i selskabet. beskatning generelt: Personalegoder der stilles til rådighed for lønmodtagere, herunder hovedaktionærer, skal beskattes som personlig indkomst og skal beskattes til markedsværdien. En undtagelse for dette er reglerne om personalegoder, der stilles til rådighed som følge af arbejdet og således kan fritages for beskatning, hvis den samlede værdi af sådanne goder ikke overstiger en såkaldt bagatelgrænse. Grænsen er p.t 5.500 kr. pr. år. Goder omfattet af bagatelgrænsen er f.eks. Avisabonnement, GPS m.v. I ligningslovens § 16 er der fastsat særlige beskatningsregler for visse personalegoder ydet af arbejdsgiveren. Disse regler gælder i det store og hele også for ansatte kapitalejere. Det drejer sig f.eks. om biler, helårsbolig, sommerhuse, lystbåde og multimediebeskatning (telefon, edb m.v.) Danske Revisorer 3-2010 beskatning af hovedaktionærer: Når der stilles goder til rådighed for hovedaktionæren, så er det vigtigt at fokusere på flere forhold, som er afgørende for den skattemæssige behandling. For at kunne anvende beskatningsreglerne om personalegoder, så kræver det at hovedaktionæren får løn fra sit selskab, i modsat fald, så kan der ikke være tale om et personalegode. Goder der stilles til rådighed for en ikke ansat hovedaktionær vil i de fleste tilfælde blive anset for maskeret udlodning, som får den følge, at selskabet ikke kan fratrække udgiften og at hovedaktionær skal medregne godet som aktieindkomst. Når det så er fastslået, at hovedaktionæren er ansat i selskabet, så vil det indgå i skattemyndighedernes vurdering, om der er tale om et normalt forekommende gode, som også er mulig at opnå for andre medarbejdere i selskabet. I nogle situationer kan der være tale om specielle goder, som selskabet alene afholder på grund af hovedaktionærens beslutning om at selskabet skal afholde udgiften. Sådanne udgifter vil i mange tilfælde af skattemyndighederne ikke blive anerkendt som fradragsberettigede i selskabet, idet de ikke afholdes som led i arbejdet, men for at tilgodese aktionæren. Hovedaktionæren beskattes så af godet som udlodning. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver har disse forhold med i betragtning, når man skal rådgive sine kunder. I det efterfølgende beskrives beskatningen af særlige personalegoder og værdiansættelsen af goderne. Da det som nævnt kun er hovedaktionærens fantasi, der sætter grænsen for hvilke goder, selskabet skal tilbyde for hovedaktionæren selv, så er der alene tale om eksempler på de mest sædvanlige for hovedaktionærer, men hvor mange af goderne sjældent tilbydes en ansat arbejdsmand Hansen. biler: For biler der stilles til rådighed for hovedaktionærer følges de sædvanlige regler i ligningslovens § 16 stk. 4. Her er det den ganske rådighed over bilen, der beskattes uafhængigt af om bilen anvendes privat eller ej. Der er i tidens løb afsagt en stribe domme, hvor hovedaktionæren har forsøgt at undgå beskatning med den begrundelse at bilen faktisk ikke er anvendt privat. Denne mulighed eksisterer ikke, da reglerne tydeligt alene er knyttet til rådigheden. Hvis en hovedaktionær skal undgå beskatning, så kræver det som minimum, at man har en privatbil udover firmabilen, at der er underskrevet en erklæring om at firmabilen ikke anvendes privat, at det kan dokumenteres ved et dagligt ført kilometerregnskab at bilen ikke er anvendt privat (bare 1 km privat er nok til beskatning for så har bilen været til rådighed!) og endeligt at bilen ikke medbringes på hovedaktionærens bopæl. Hovedaktionærens køb af bil, der tidligere har været leaset af selskabet: Et forhold som man skal være meget opmærksom på er de situationer, hvor en bil har været leaset af selskabet og hvor hovedaktionæren ved udløbet af leasingperioden køber bilen af leasingselskabet til den aftalte scrapværdi. Det er skattemyndighedernes opfattelse, at hvis hovedaktionæren køber bilen så skal selskabet beskattes af forskellen mellem scrapværdien og bilen faktiske værdi og samtidig skal hovedaktionæren udlodningsbeskattes af forskellen mellem scrapværdien og bilens markedsværdi på det tidspunkt, hvor bilen købes hos leasingselskabet. Jeg er ikke enig i skattemyndighedernes opfattelse, men for at undgå dette, så må man nok alliere sig med en forhandler,
af hovedak Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S der køber bilen af leasingselskabet, hvorefter forhandleren straks efter videresælger bilen til hovedaktionæren for den aftalte scrapværdi evt. mod et mindre tillæg til dækning af forhandlerens omkostninger. Jeg syntes det er bemærkelsesværdigt, at skattemyndighederne kan påstå, at selskabet har givet hovedaktionæren en økonomisk fordel, når selskabet i leasingaftalen har en forpligtelse til at anvise en køber til en på forhånd fastsat pris. Det er jo leasingselskabet, der sælger bilen, og hovedaktionærselskabet har ikke mulighed for i en salgssituation at påvirke salgsprisen og må ikke selv købe bilen. Omvendt er skattemyndighedernes påstand, at den aftalte scrapværdi ikke er udtryk for en reel markedspris, men alene om hvor meget hovedaktionærselskabet har afdraget leasingaftalen med frem til udløbstidspunktet. Hvis det skal stå til troende, så bør sådanne leasingaftaler ikke anerkendes som en leasingaftale, men alene som et afbetalingskøb, hvor selskabet kun kan få fradrag for renteudgifterne og ikke den fulde leasingydelse. Jeg forventer, at sagen indbringes for domstolene, idet jeg mener at sagen er ret principiel, så det bliver spændende at se hvem der får ret. Campingbiler/mobilhomes: Det er blevet mere og mere sædvanligt, at hovedaktionærer ønsker at selskabet skal købe en campingbil. Forklaringen er i de fleste tilfælde, at den skal anvendes til selskabets aktiviteter i forbindelse med kundebesøg, messer, længere arbejdsopgaver, hvor alternativet er at der skal købes dyre overnatninger på hotel, m.m. Udover denne anvendelse, så står campingbilen til rådighed for hovedaktionæren. Afgørende for rådighedsbeskatningen er campingbilens faktiske indretning, idet mange såkaldte campingbiler er indrettet på en sådan måde, at de rent faktisk også uden problemer kan anvendes til persontransport (personbil). Det er uden betydning om de er indregistreret efter reglerne for campingbiler eller som personbil. Hvis campingbilen kan anvendes til persontransport, stort set som en personbil, så er det de almindelige beskatningsregler for værdi af bil til rådighed, der skal anvendes, d.v.s. at beskatningen er uafhængigt af den faktiske anvendelse. Hvis campingbilen er indrettet på specielt, at den ikke har karakter af personbil, så er bilen omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 stk. 1, det vil sige at den private benyttelse skal værdiansættes på grundlag af den faktiske anvendelse, og til den pris, det ville have kostet hovedaktionæren at leje en tilsvarende campingbil hos en udlejer. Hvis selskabet ikke har aktiviteter, der kan begrunde en erhvervsmæssig benyttelse, så er jeg af den opfattelse, at hovedaktionæren skal beskattes af den værdi, det har kostet selskabet at erhverve campingbilen, idet bilen så alene er anskaffet af hensyn til hovedaktionærens interesser, og at selskabet reelt har betalt hovedaktionærens private udgift. Hovedaktionæren skal i dette tilfælde udlodningsbeskattes af den fulde anskaffelsessum. Da den konkrete indretning af en campingbil og vurderingen af bilens erhvervsmæssige anvendelse har meget stor betydning for beskatningen, så vil vi altid anbefale at indhente et bindende svar, så beskatningsspørgsmålet er afgjort på forhånd. Motorcykler: I flere tilfælde har selskaber også stillet en motorcykel til rådighed for hovedaktionæren. Motorcykler er ikke omfattet af de standardiserede regler for beskatning af biler, hvorfor man også her skal bruge en markedsværdi for leje af motorcyklen. Man bør også her foretage nogle overvejelser om den erhvervsmæssige begrundelse for selskabets anskaffelse af en motorcykel, der kun kan anvendes en Danske Revisorer 3-2010 ➞ 19
Page 1 and 2: Danske Revisorer Nr. 3 37. Årgang
Page 3 and 4: Danske Revisorer Udgiver: FORENINGE
Page 5 and 6: m rekonstr Af Advokat Trine Hasselb
Page 7 and 8: Lad fornuften styre driften - og f
Page 9 and 10: på debitore Af seniormomskonsulent
Page 11 and 12: på debitore førend der kan ske re
Page 13 and 14: virksomheden hos Erhvervs- og Selsk
Page 15 and 16: ive bank på Af Thorsten Asbjørn L
Page 17: staurations Af seniormomskonsulent
Page 21 and 22: af hovedak Hvis en cykel, der er an
Page 23 and 24: NÅR DIT ARBEJDE MED REGNSKAB, REVI
Page 25 and 26: ættelsesko Af Bente Kjær Frederik
Page 27 and 28: momsAf momschef Sten Kristensen, BD
Page 29 and 30: moms Danske 24/7 Erhverv Når banke
Page 31 and 32: moms dahlberg assurance brokers

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?