Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

➞
28
ktuelt om
· Hvis der sælges rejser, der både har destination
i et EU-land og i et tredjeland,
skal der ske en fordeling af momsen.
· Håndtering af overgangsfasen. Adskillige
rejser, der gennemføres i 2011, vil
blive solgt i løbet af 2010. Herudover
indtræder momspligten midt i skisæsonen,
hvilket der skal tages højde for
ved udsendelse af vinterkataloget.
grænsehandel - Skatteministeriet
overfortolker jetski-dommen
Skatteministeriet har vundet den såkaldte
jetski-sag. Sagen vedrører et koncept,
hvor en dansk virksomhed solgte blandt
andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik.
Når kunden havde valgt sin båd i
Danmark, blev den leveret til den tyske
grænsehandelsbutik, hvor den blev overdraget
til den danske kunde, som selv
forestod hjemtransporten.
Højesteret vurderede, at båden i realiteten
var solgt i Danmark, fordi den tyske
grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel
risiko i forbindelse med dens køb og videresalg
af bådene.
Dommen vedrørte en meget konkret situation,
hvilket kan være en af bevæggrundene
til, at man ikke har forelagt præjudicielle
spørgsmål for EU-domstolen. Dette er i
sig selv skuffende. Det havde således været
ønskværdigt med en principiel dom, som
kunne bruges til at udstikke generelle retningslinjer.
Selv om Skatteministeriet forsøger
at give et andet indtryk, så har dommen
nemlig kun begrænset betydning,
fordi den vedrørende et konkret og ganske
usædvanligt koncept. Behovet for en principiel
dom og for generelle retningslinjer er
ellers åbenbar. I øjeblikket hersker der nærmest
kaos, fordi såvel SKAT som Landsskatteretten
– ud fra princippet om at målet
helliger midlet – fortolker reglerne til det
yderste, hvilket giver nogle meget besynderlige
afgørelser.
Landsskatteretten har således i en nylig
kendelse fastslået, at der skal beregnes
dansk moms af varer, som leveres direkte
Danske Revisorer 3-2010
fra blandt andet tyske leverandører til et
lager i Tyskland, hvorfra de udleveres til
danske købere. Det retlige grundlag for
afgørelsen er efter vores opfattelse mere
end tvivlsomt. Vi finder det således svært
at forstå, at der kan blive tale om momspligt
i Danmark, når varerne først kommer
her til landet i det øjeblik, hvor kunden
tager dem med over grænsen.
Hvis afgørelsen skal tages for pålydende,
må den betyde, at der IKKE skal beregnes
dansk moms i tilfælde, hvor tyske virksomheder
udleverer varer til danske og
svenske privatpersoner fra udleveringslagre
i Danmark, hvis blot varerne er bestilt
og betalt hos den tyske virksomhed,
eksempelvis via dennes hjemmeside. Man
kan dårligt forestille sig, at dette skulle
være Landsskatterettens – endsige SKATs
- oprigtige mening. I så fald er der udsigt
til, at Danmark mister såvel momsindtægter
som arbejdspladser til Tyskland.
Det må desværre forventes, at de danske
skattemyndigheder vil bruge Højesterets
dom og kendelsen fra Landsskatteretten
til at fare frem mod andre grænsehandelskoncepter,
hvor det er danske virksomheder,
som har valgt at sælge deres varer fra
en adresse i Tyskland og med tysk moms.
Momsbombe under golfklubber?
Kun et mindretal af landets mange golfklubber
ejer den bane, hvor deres medlemmer
spiller. Det har de nemlig ikke
økonomi til. I langt de fleste tilfælde forpagter
klubberne deres bane af den landmand
eller det investeringsselskab, som
har anlagt denne.
Kontrakten mellem baneejeren og klubben
har i sådanne tilfælde stor økonomisk
betydning for begge parter. Baneejeren
ønsker naturligvis en forpagtningsafgift,
der er så stor, at han får en fornuftig forrentning
af sin investering. Klubben ønsker
derimod at forpagtningsafgiften tilpasses
antallet af medlemmer, således at
klubben ikke får underskud, hvis antallet
af medlemmer pludseligt falder.
Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig
af klubben, ender man ofte med at aftale
en variabel forpagtningsafgift. Den
slags er imidlertid ikke ufarligt. I værste
fald kan golfklubben ende med at skulle
betale moms af sine indtægter. Dette er
golfklubber – ligesom mange andre foreninger
– ellers normalt fritaget for, fordi
de ikke drives med gevinst for øje.
Landsskatteretten har netop offentliggjort
en kendelse, som illustrerer problemstillingen.
I den pågældende sag
havde SKAT rejst et momskrav på ikke
mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub.
Kravet var foranlediget af, at klubben ifølge
lejeaftalen med baneejeren var forpligtet
til at betale 92,45% af sine indtægter
til denne, ligesom et eventuelt økonomisk
overskud af klubbens virksomhed – bortset
fra et mindre fast beløb - skulle tilfalde
baneejeren. Til gengæld skulle denne
dække et eventuelt underskud i klubben.
SKAT havde på denne baggrund fundet,
at klubben havde fået frataget sin selvstændige
økonomiske dispositionsret.
Klubbens indtægter skulle derfor ses i
sammenhæng med baneejerens virksomhed.
Dette blev tiltrådt af Landsskatteretten,
som dog ikke fandt, at klubben kunne
opkræves moms med tilbagevirkende
kraft, fordi SKAT tilbage i tid positivt havde
meddelt klubben, at den var momsfri.
BDO mener
Ingen golfklubber – og heller ikke andre sportsklubber
mv. – vil kunne honorere momskrav
i denne størrelsesorden. Det eneste der opnås
er derfor, at klubberne må lukke. Dette kan
ikke være i nogens interesse. Vi synes derfor,
at SKAT i stedet for at rejse momskrav i millionstørrelsen
hellere skulle have vejledt klubben
i, hvad der skulle til for at undgå dette.
Desværre vælger SKAT kun sjældent denne
fremgangsmåde.
Det er derfor næppe den sidste sag, vi har set
på dette område. Vi anbefaler derfor også, at
andre golfklubber – og andre foreninger med
➞